Indlæg tagget med ‘Norio Tsuruta’

Ringu 0

Ringu 0I 1998 kom “Ringu“, i 1999 kom “Ringu 2” og i 2000 kom denne prequel “Ringu 0” instrueret af Norio Tsuruta, der også har instrueret film som “Premonition” og “Dream Cruise“.

Filmen starter for 30 år siden, og fortæller historien om hvad der skete med Sadako i tiden efter dr. Ikumas eksperiment frem til hendes død.

Journalisten Miyaji opsøger skolelæreren fru Sudo fra Oshima for at spørge om en elev, som gik på skolen 11 år tidligere. Eleven var Yamamura Sadako. Fru Sudo fortæller, at Sadako var en sød og nem pige, og at hun flyttede med dr. Ikuma til Tokyo.

Så klipper filmen til Sadakos liv. Hun bor i Tokoy og går jævnligt ved en læge, som giver hende medicin for nogle syner, hun har. Hun forsøger at leve et normalt liv, og har bl.a. meldt sig til en teatertrup, men de øvrige skuespillere er nervøse omkring hende.

Da Aiko, som spiller den kvindelige hovedrolle i stykket, dør, får Sadako rollen, og det skaber endnu mere splid. Den eneste, som er på Sadakos side, er lydmanden Toyama, og de to forelsker sig. Men dagen før premieren ser Toyama instruktøren forulempe Sadako, og der opstår et slagsmål, hvor instruktøren dør. Sadako og Toyama forsøger at skjule liget, men det opdages midt under premieren, og Sadako får skylden.

Miyaji, som også har opsøgt både Sadakos læge og instruktøren,  er også til stede under premieren, og hun har fået en af de øvrige fra truppen til at spille et bånd, der blev opdaget under dr. Ikumas eksperiment. Alt dette er med til at skabe en kaotisk stemning om Sadako, og aftenen ender på en måde, der bringer minder om Stephen Kings roman “Carrie“.

Men teatertruppen er ikke færdig endnu og tager ud til dr. Ikumas hus, hvor endnu en overraskelse venter.

Jeg er ikke så imponeret over “Ringu 0”. Jeg forstår ikke helt, hvorfor journalisten i den grad har et horn i siden på Sadako, og spændingen kan heller ikke blive så stor, når man på forhånd ved, hvordan filmen ender. Samtidig er en stor del af plottet snarere en tragisk kærlighedshistorie end en gyser.

Tsuruta forsøger godt nok at lægge en ny betydning ind over slutningen, men resultatet er det samme, og om Sadako kommer tilbage efter hævn af den ene eller anden årsag i de efterfølgende film, synes jeg egentlig ikke ændrer så meget. Men jeg fandt da ud af, hvorfor hun bevæger sig så underligt som ånd.

Hvis du ikke er helt vild med asiatisk horror, så spring “Ringu 0” over og prøv i stedet for Tsurutas “Premonition“. Den er meget bedre.

Om “Ringu 0”:

Instruktør: Norio Tsuruta
Udgivelsesår: 2000
Originaltitel: Ringu 0: Bâsudei

Premonition

Jeg blev opmærksom på “Premonition”, da jeg rent tilfældigt fik fingre i den japanske gyser “Infection“. Omtalen lød så interessant, at jeg blev nødt til at se den, og for en gang skyld levede filmen helt op til mine forventninger. “Premonition” er velspillet, uhyggelig og absolut seværdig!

Hideka er på vej hjem efter en hyggelig weekend sammen med sin hustru Ayaka og datteren Nana. Undervejs på hjemturen holder de ind til siden, da Hideka skal sende en mail. Mens han venter, ser han et avisudklip, som fortæller om en bilulykke, hvor hans datter dør. Få øjeblikke efter pløjer en stor lastbil ind i deres bil, og datteren Nana slipper ikke ud.

Her klipper filmen til 3 år senere. Hideka og Ayaka er blevet skilt, og mens Hideka er gået i stå i sin karriere, er Ayaka begyndt at forske i det overnaturlige – i særdeleshed forudsigelser. Hun har fundet en bog af Rei Kigata, som beskriver “The Newspaper of Terror” – en avis som forudsiger ulykker, og hun har forsøgt at få fat i Kigata, men han er forsvundet.

Da hun en dag får fingre i et foto af sin eks-mand, der forudsiger hans død, beslutter hun sig for at opsøge ham, og sammen forsøger de at finde ud af mere om de mystiske avisudklip, som igen er begyndt at vise sig for Hideka. Det fører dem sammen igen, men for hvor længe?

“Premonition” bygger på en manga af Jiro Tsunoda med titlen “The Newspaper of Terror”, og er både en historie om sorg og kærlighed såvel som en gyser. Jeg blev øjeblikkeligt fanget af personernes skæbne, og åbningsscenen hvor bilen med den lille pige bliver smadret er utrolig vellykket. Samtidig er slutningen yderst interessant og grum.

Hvis man ikke kan lide asiatiske gysere, skal man alligevel give “Premonition” en chance. Den har alt den underspillede asiatiske horror-følelse, uden at vi skal trækkes med det sorthårede kvindespøgelse. En super fed film jeg kun kan anbefale …

Der findes i øvrigt også en amerikansk film med titlen “Premonition”. Denne handler om en kvinde som forudser sin mands død i et biluheld og hvordan hun forsøger at undgå dette, men om den har nogen tilknytning til den japanske film, kan jeg ikke se.

“Premonition” er en del af J-horror serien.

Instruktør: Norio Tsuruta
Udgivelsesår: 2004
Originaltitel: Yogen

Dream Cruise

“Dream Cruise” er sæson 2’s asiatiske bidrag, instrueret af japanske Norio Tsuruta der også har instrueret “Premonition” (“Yogen”), som jeg glæder mig til at se.

Jeg var dog ikke ovenud begejstret for denne her, som adskiller sig væsentligt fra Masters of Horror seriens andre afsnit. Dels mangler den klassiske indledning, og så er den 20 minutter længere.

Amerikaneren Jack Miller arbejder for et advokatfirma i Tokyo. En dag beder hans boss ham ordne en stor sag for klienten Eiji, som Jack kender privat – og hvis kone Jack har en affære med…

Eiji inviterer Jack ud på sin båd, og Jack er nødt til at acceptere, selvom han er bange for vand, efter at hans lillebror druknede da de var børn. Ombord på båden er også Eijis hustru, Yuri, og turen udvikler sig snart mere og mere ubehageligt. Ved Eiji noget om affæren? Og hvis han gør, hvad er så hans formål med bådturen?

Norio Tsurata beskriver forskellen på J-horror og vestlig horror i ekstra-materialerne: “The characteristics of J-horror is to have fear in the corners, where in Hollywood they put a man with an axe in the center of the screen and call that horror”.

Et langt stykke hen ad vejen synes jeg, han har ret, og i “Dream Cruise” bruger han også den metode. Det underspillede og usete giver mange chok-effekter. Mod slutningen går Tsurata dog over i at vise en masse, og her kommer det klassiske sorthårede kvindelige spøgelse ind i filmen – og så er det jeg synes, det bliver lidt trælst. Men tilsyneladende er spøgelser det essentielle onde i japansk film, så ingen gyser uden zombi-agtige spøgelseskvinder.

Jeg vil ikke kalde “Dream cruise” en dårlig film. Den er uhyggelig sine steder, og i betragtning af at den er indspillet på engelsk, som Tsuruta ikke selv taler, er det også lykkes at skabe rimelig interessante figurer. Men den bliver måske lidt for langtrukken og mangler den skarphed og overraskelse, de bedste afsnit i serien har.

“Dream Cruise” er baseret på en novelle af Koji Suzuki, der også har skrevet romanen “Ringu” og “Dark water“.

Instruktør: Norio Tsuruta
Udgivelsesår: 2007