Indlæg tagget med ‘noveller’

Henrik S. Harksen er H. P. Lovecraft entusiast og manden bag forlaget H. Harksen Productions, der d. 14. februar udgav tredje bog i HPLMythos serien med Lovecraft inspirerede noveller. Denne gang havde forfatterne fået til oplæg at tage udgangspunkt i et citat fra Lovecrafts idébog, og det er der kommet en spændende antologi ud af.

Forlægger og forfatter Henrik S. Harksen skriver i sit forord til samlingen: “Er man til det blodige og groteske, er det at finde heri – og tilsvarende kan man finde filosofisk funderede eller bevidst legende historier. I alle stråler fortælleglæden. Det kan godt være, at det er et grusomt mørke, der stråler, men det stråler. Og dét er måske det største tegn på respekt for Lovecraft og hans idéer, man kan tænke sig: At forfattere selv i den dag i dag kan finde glæde i at udforske den grumme verden, som han tog de første spadestik i at afsløre.”

Samlingen indledes af “Spejlet” af Thomas Daugaard, og citatet som indleder novellen lyder: ”Fear of mirrors – memory of dream in which scene is altered and climax is hideous surprise at seeing oneself in the water or a mirror. (Identity?) H. P. Lovecraft: Commonplace Book.”

Et ungt par finder et gammelt spejl på et kræmmermarked. Hun bliver straks betaget af det, mens han synes, det er uhyggeligt. Ikke desto mindre køber de det, og snart er det hængt op i lejligheden. Først prøver han at glemme, at spejlet er der, men en dag hvor han er alene hjemme, betragter han det mere indgående og opdager, at rammens fine udskæringer er fyldt af væsener, som man ser på de gamle søkort - frådende og leende i kamp mod skibene, der kæmpede forgæves mod deres tentakler, kløer og hypnotiske øjne. Da han endelig får vristet sig fri igen, opdager han, at der er gået flere timer! Og herefter går det op for ham, hvor lang tid hun bruger foran spejlet – og hvordan hun langsomt ændrer sig.

”Spejlet” er velskrevet og fyldt af den typiske Lovecraft stemning, hvor noget ondt og uset lurer lige bag vores virkelighed. Slutningen er grum, overbevisende og ligeledes holdt helt i Lovecrafts ånd.

Bjarke Schjødt Larsen har også tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Unruhe”. Citatet som indleder hans novelle “Kælderen“ lyder: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

Fortælleren har de sidste fem år studeret arkæologi og filosofi med speciale i Ægyptisk dødskultur, men er nu på vej tilbage til fødebyen Randers, hvor han er inviteret til fest af sin gamle veninde. Festen viser sig dog at forløbe noget anderledes end forventet.

Også Morten Carlsen, som har skrevet den tredje novelle ”Dybt nede”, har tidligere bidraget til HPLMythos-serien med novellen ”Howard Charlestons forvandling”. Det indledende citat lyder: ”Expedition lost in Artarctic or other weird place. Skeletons and effects found years later. Camera films used but undeveloped. Finders develop – and find strange horror.”

På en forskningsstation ved det sydlige ishav drikker Russell vodka og spekulerer på, hvorfor han dog befinder sig her i stedet for hjemme ved familien. Han tænker på bjærgningen af en undervandsbase, som de foretog tidligere på dagen – og på hvad der fulgte med op…

Jeg er vild med netop denne type historier, og det lykkes til fulde for Morten Carlsen at fremkalde den samme paranoide angst, som fx også findes i John Carpenters ”The Thing”. De isolerede mennesker, det ukendte der dukker op, og personernes viden om, at der ikke er mulighed for hjælp udefra, virker simpelthen super uhyggeligt på mig, og slutningen efterlader læseren uden meget håb. Rigtig vellykket og underholdende historie.

Jeg er ikke tidligere stødt på Martin Wangsgaard Jürgensen, hvis bidrag ”Under marehalmen” hører til blandt samlingens bedste. Citatet som indleder hans novelle er ganske kort og lyder: ”Hideous sound in the dark.”

Det unge par er med deres lille dreng på sommerferie i et ensomt beliggende sommerhus langt ude i klitterne. Dagene går med at nyde den fuldstændige ro og døse i solskinnet. Men om aftenen, når solen går ned, kan de ikke lade være med at lytte til en dæmpet tone som hver nat skyller ind over huset og efterlader dem fyldt af en irrationel angst.

Historien kan i udgangspunkt minde om Algernon Blackwoods ”Pilene”, men MWJ giver historien sit eget præg, og resultatet er en skarpt skåren fortælling med en grum slutning.

Heller ikke Lars Kramhøft, som har skrevet ”Djævlen byggede et hus”, er jeg tidligere stødt på, men også hans novelle har gode takter, om end den desværre har lidt for mange småfejl, der skulle være fanget under korrekturen. Selve historien er der dog ikke noget at komme efter, og det indledende citat lyder: ”Vague lights, geometric figures, &c., seen on retina when eyes are closed. Caused by rays from other dimensions acting on optic nerve? From other planets? […] Man afraid to shut eyes-.”

Historien fortælles via en række dagbogscitater skrevet af Adrian De Laybourne, nedfældet mens han er indlagt på et sindssygehospital i 1929. Sammen med sine tre kammerater har han fundet en underjordisk hule, der tilsyneladende har været brugt af en ældre kult. Under udforskningen spiser de nogle medbragte svampe, hvilket fører vilde syner med sig. Det lykkes for Adrian at få sine kammerater med ud af hulen igen, men han er overbevist om, at de er kommet til at åbne døren ind til en anden dimension. Et blodoffer kan måske lukke åbningen igen, men Adrians optegnelser fortæller mere.

Som sagt er selve historien super. Den er fortalt med ironisk distance, men samtidig er man ikke i tvivl om, at fortælleren er fuld af angst for det usigelige fra den anden side. Hermed bliver den paranoide Lovecraft-atmosfære blandet med humor, hvilket udmunder i en velfortalt og yderst underholdende fortælling.

Helene Hindberg har deltaget i alle HPLMythos-seriens udgivelser med sine noveller, der tager udgangspunkt i sekten Vandets Børn. Også ”Hvad skal barnet hedde?” udspringer i sektens univers, og det indledende citat lyder: ”To find something horrible in a (perhaps familar) book.”

Igennem dagbogsnotater følger vi den gravide hovedperson fortælle. Om glæden ved graviditeten og kærestens ditto. Om morgenkvalme og hvor underlig maden pludselig smager. Om gamle bøger fyldt med sære ord gemt af vejen. Om de mærkelige tanker – og om fødslen der venter…

Det er oplagt til at tænke på ”Rosemarys baby”, men HH finder sit eget ståsted, og novellen lever helt op til resten af samlingen.

”I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg indledes af citatet: ”A secret living thing kept and fed in an old house.”

En turist stiger af båden i en lille by, hvor han inviteres hjem til en lokal for at drikke. Men da han kommer til sig selv, ligger han ikke i en hotelseng. Efter min mening samlingens svageste bidrag som ikke helt rammer tonen i resten af antologien.

Altid fremragende A. Silvestri slutter samlingen af med novellen ”I et vindue”, der indledes med citatet: ”Hideous secret society – widespread – horrible rites in caverns under familiar scenes – one’s own neighbour may belong.”

To unge politifolk tilkaldes til et husspetakel, men da de ankommer, viser scenen sig at være et sandt slagtehus. Efterfølgende fortæller de stationens psykolog om hændelsen, som rækker langt ud over, hvad mennesket kan begribe.

Silvestri kan bare noget, når han fortæller. Han sætter lynhurtig en scene op, som tryllebinder læseren, og så lader han grumhed efter grumhed udspille sig, mens læseren desperat forsøger at finde ud af hvad og hvordan. Og værst af alt – så efterlader han os i mørket, alene med skabningerne og angsten…

Alt i alt kan jeg absolut anbefale ”Grufulde mørke”. Det er igen lykkes H. Harksen at samle en række dygtige forfattere, som finder Lovecrafts tone men tilbyder deres egen stemme oveni. Novellerne er generelt af høj kvalitet, og det samme er de sort/hvide raderinger af Tom Kristensen som indleder hver fortælling, og er med til at sætte atmosfæren for historierne.

Jeg kan kun håbe, at Harksen fortsætter sin mission med at udgive bøger med historier, der er inspireret af H. P. Lovecraft samt andre bizarre, forunderlige og fantastiske fortællinger.

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Tomas Gindeberg

Indhold:

Forord af Henrik S. Harksen
Spejlet af Thomas Daugaard
Kælderen af Bjarke Schjødt Larsen
Dybt nede af Morten Carlsen
Under marehalmen af Martin Wangsgaard Jürgensen
Djævlen byggede et hus af Lars Kramhøft
Hvad skal barnet hedde af Helene Hindberg
I helvede venter rommen af Jon Terje Østberg
I et vindue af A. Silvestri

HPLMythos serien:

Grufulde mørke (2012)
Lyden af vanvid (2010)
Fra Skyggerne (2008)

Læs mere på HPLMythos.dk

I 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Der blev indsendt ca. 35 noveller, som blev skåret ned til de 11, der kan læses i ”Det sker igen”, som udkom i slutningen af 2011.

De 11 noveller sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

“Det sker igen” er udkommet på det lille forlag Kandor, som drives af Nikolaj Højberg. Om forlagets mission skriver han: “Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive  bøger, der bringer nyt blod til de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Vi er nemlig af den opfattelse, at alt for mange af de bøger, der udgives i dag er genfortælling af historier, som blev fortalt i går. Novellen har en varm plads i vores hjerte. Den har i alt for mange år levet et næsten usynlig liv og synes at være på vej til at forsvinde ud af den trykte bogs verden. Vores vision er at vende denne udvikling ved at udgive novellesamlinger af høj kvalitet.”

Om antologien fortæller Højberg til Fantastiske Forfattere: “Novellerne er horror og kan læses som sådan på to planer: Horror ved at være uhyggelige, grusomme, klamme, modbydelige og sadistiske. Og horror ved at førnævnte er funderet i bevidst politisk vanrøgt af medmenneskelighed.”

Idéen til antologien opstod som et modspil til Dansk Folkepartis udtalelse om at menneskerettigheder er meningsløse og totalitære, efter Højberg havde læst en reklame for den engelske antologi “Never Again”, som handler om, hvorfor vi aldrig igen skal invitere fornægtere af menneskerettighederne ind i vores samfund.

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
X bliver fundet sammenpresset i en knust bil. Det sætter tankerne i gang om hævn og konsekvens.

Hamatano af Thomas Strømsholt
Lukas skal have gæster. Da en tigger dukker op på hans dørtrin, ender det med, at Lukas tager ham indenfor. Men hvor gør man af sådan en, når man nu skal til at hygge sig?

Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Ernst er blevet fyret fra sit job. Mens han spekulerer over, hvordan han får det fortalt til kæresten, dukker drømmene om ulven op.

Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Tue er forsinket med at aflevere en artikel, og det bliver ikke lettere at få den færdig, da han begynder at få nogle mærkelig blackouts.

Morituri te salutant af A. Silvestri
Fire borgere kan i fremtidens Danmark ikke yde deres bidrag til samfundet af forskellige årsager. Så hvad gør man ved ubrugelige borgere?

Mordet på Mads af Flemming Rasch
Mads er ikke dygtig nok i skolen og skal derfor destrueres. Men Mads vil gerne have et svar.

Sprækker af Grudrun Østergaard
Da Inga opdager, at nogen har vandaliseret et monument, melder hun det naturligvis straks. Politiet finder gerningsmanden, men hvad skal straffen være?

Armen af Morten Carlsen
Benjamin mister armen i en arbejdsulykke. Han melder sig til eksperimental kirurgi og modtager en donorarm. Men hvad der skulle have været en god ting, ændrer alt.

Underboen af Mikkel Carlsen
Pensionisten Johannes får en ny underbo, men da han vil byde velkommen, opdager han, at det er en fuldstændig fremmed.

Snuppet i tolden af Lise A.
Hvad nu hvis man kunne stoppe illegal indvandring fuldstændig og uden fejltagelser? Og hvad nu hvis der alligevel skete en fejl?

Hvid Chili af Nikolaj Højberg
Nadja skal nå flyet til New York. Hun længes efter at være sammen med Adam, og intet skal stoppe hende.

Andre har sagt om “Det sker igen”:

“Noveller som med sine skarpt optrukne linjer mellem godt og ondt, frihed og kontrol tilsat noget horror vil tiltale de unge læsere. Kan absolut anbefales.” Bibliotekernes lektørudtalelse

I  2009 udkom første samling af “Dystre Danmark“, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Her er heldigvis tale om en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere. Bagerst i samlingen findes en kort biografi om hver enkelt forfatter samt henvisning til hjemmesider, blogs m.m.

Manden bag udgivelsen er Henrik S. Harksen fra H. Harksen Productions, der blev oprettet i 2006. Det var dog først i 2008, at den første udgivelse kom på gaden: “Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller“.

Hovedformålet med H. Harksen Productions er at udgive bøger med historier, der er inspireret af den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft og/eller sub-genren “Cthulhu Mythos.” Dernæst er formålet – mere generelt – at udgive gyserhistorier, bizarre fortællinger og andre, beslægtede forunderlige og fantastiske fortællinger.

På forlagets hjemmeside skriver Harksen, at: “… der udgives alt for lidt af denne type historier i Danmark. Det er blevet bedre de senere år, men det er stadigvæk ikke godt nok. Forhåbentligt kan dette forlag medvirke til at ændre i det mindste en smule på denne urimelige skævvridning i den danske bogverden.”

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri 
Kan du lide klovne? Så er Mester Zambolinis Cirkus måske lige noget for dig?

Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Maria ønsker sig brændende et barn, men kæresten Kenny er ikke så sikker.

Sammenhold af Jonas Wilmann
Engang var Vømstrup en driftig by pga. limfabrikken, men en historie om gravrøverier lukkede fabrikken. Nu vil Tommy finde ud af, hvad der ligger bag overskrifterne fra dengang.

Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Novelle om tiden efter.

Jægeren af Sandra Schwartz
Om glæden ved jagten.

Røg af Morten Carlsen
Michael ryger alt for mange cigaretter, men det stopper, da han kommer på et alternativt rygestop kursus.

Babyalarm af Patrick Leis
Irena tjener lidt ekstra som babysitter, men denne gang er hun endt i det forkerte hus.

Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
En journalist vender tilbage til sin barndoms bydel, da den skal rives ned og laves til et grønt område.

Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Facebook-novelle

Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
Et besøg hos en luder ændrer alt for Jan.

En morders drøm af Thomas Bøttern
Hvordan bliver man en morder?

Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Tommy er maler, men dette maleri viser sig at være ganske ualmindeligt.

Stemmen af Søren Kayser
Efter en trafikulykke vågner fortælleren op på et hospital, men ingen hverken ser eller hører ham.

Stumt vanvid af Freddy E. Silva
En politimand hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder, men alt er ikke som det ser ud til at være.

Andre har sagt om “Dystre Danmark 2″:

“De mange antologier med fantastisk litteratur der udkommer for tiden viser at der både er en del forfattere der skriver i genrerne, men også at der er et marked for at disse bøger bliver udgivet og læst. For horrorfans er H. Harksens Production dog et kvalitetsstempel i sig selv, og man kan kun håbe han fortsætter med udgivelser som denne.” Himmelskibet

“Historierne byder på blod, slim, afrevne lemmer, opkast, mord, vold, knuste kranier, sex, udrevne tunger, levende døde, gruopvækkende klovne blot for at nævne nogle af virkemidlerne. Alle historierne er velskrevne med gode plots, og nogle er mere afdæmpet end andre.” Bibliotekernes lektørudtalelse

“Gruopvækkende noveller primært for voksne.” Haslev Posten

Og i min anmeldelse af “Dystre Danmark 2” skrev jeg: “Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.”

Læs mere:

HPLMythos.dk

Andre udgivelser fra H. Harksen Productions:

Skyggerne og andre Cthulhu Mythos noveller (2008)
Dystre Danmark (2009)
Lyden af vanvid (2010)
De underjordiske (2010)
Dystre Danmark 2 (2011)

For forlagets engelske udgivelser se her

 

 

“Velkommen til dybet” startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var bl.a. også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

I alt modtog Tellerup lidt under 150 bidrag. Den endelig samling kom til at bestå af 13 noveller plus et forord og en kort guide til horror af redaktøren Mathias Clasen, samt en ekstra historie til sidst af Michael Kamp, der også er selvstændigt nomineret for “Moln – jorden husker“.

Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Som jeg skrev i min anmeldelse af “Velkommen til dybet“, så er novellerne generelt af meget høj kvalitet. Flere af forfatterne har da også siden udgivet egne værker, mens andre har fået udgivet flere noveller i diverse antologier. Bidragene byder på stor variation, og der er således både klassiske horrorfortællinger såvel som mere alternative tilgange til genren.

Redaktør Mathias Clasen er født i 1978. Han er cand. mag. i engelsk og videnskabshistorie, og er ansat på Århus Universitet på Institut for Æstetik og Kommunikation. Han har skrevet en lang række artikler samt fagbøger om horrorgenren, ligesom han flere gange har været brugt i tv-sammenhænge som horror-ekspert.

Indhold: 

Manden med plasticleen af Nick Clausen
En lille pige er tæt på at blive kørt over. Det får Niels til at tænke tilbage på en begivenhed, da han var dreng.

Bølgen af Henrik Einspor
Efter en affære er Jakob Horn blevet skilt og nu nyder han at være alene i sommerhuset ved Vesterhavet. Men en dag dukker en mærkelig lille dreng op og vækker hans nysgerrighed

Gamle minder af Michael B. Hansen
Et gammelt pigehjem er blevet revet ned, for at der skal bygges pensionistboliger på grunden. Men grunden gemmer på en hemmelighed i dybet.

Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Midt under en telefonsamtale afbrydes forbindelsen og Hanna befinder sig pludseligt i en surrealistisk virkelighed.

Anklaget af Sonja Kjeldsmark
En ung pige fortæller, om den aften hun vandrede alene hjem.

Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
En kvinde plages af en tilbagevendende drøm, hvor hun vågner op på et bord i en tunnel. Hvorfor?

Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Det burde være umuligt at fare vild i en dansk skov, men da det alligevel sker for trafikforskere, får han heldigvis en hjælpende hånd.

Kun edderkopper af Esther Rützou
Hvem har ikke prøvet at støvsuge edderkopper væk. Men hvad nu hvis de vender tilbage?

Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Hvorfor er Jens forældre så hemmelighedsfulde? Og hvad er det for et rødt mærke, hun har på sin arm?

Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Et mystisk manuskript fundet på en udlandsrejse danner baggrund for denne historie

Heksejægeren af Freddy E. Silva
En heksejæger opsøger det afsidesliggende Sorgsborg i sin søgen efter en heks – eller måske noget helt andet.

 Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Under en firmatur som skal styrke sammenholdet i teamet, går tingene helt galt.

Isolde af Teddy Vork
Om den perfekte kvinde.

Backpacker af Michael Kamp
På en ferietur til Vietnam vil Thomas og Daniel besøge en Hmong-landsby, men på turen sker der noget uventet.

En kort guide til horror af Mathias Clasen

Andre har sagt om “Velkommen til dybet”:

“Velkommen til dybet byder på tretten skrækkelige historier, hvor man får alt lige fra klamme, krybende edderkopper til historier, der ligefrem giver stof til eftertanke… anbefales at læse hele bogen, for alle historierne byder på god underholdning – af den uhyggelige slags, selvfølgelig!” Troldspejlet

“Velkommen til dybet” er et tegn på, at horrorgenren har det godt i disse dage – vi har udøvere, der leverer kvalitet, og vi har formidlere som Clasen, der vil samle det. Tilsæt et forlag til at udgive, og vi har en lille perle mellem hænderne.” Horrorsiden.dk

“148 noveller blev sendt ind og redaktøren Mathias Clasen har så udvalgt de 13 bedste, der kommer både fra etablerede navne og nye skribenter. I sagens natur er det en samling blandede bolsjer, men heldigvis smager mange af dem rigtig godt.” Skræk og Rædsel 

“Kvalitet og diversitet er nøgleordene i mikset, og tematisk spænder de 13 historier bredt. Fra mobning, kærlighed og heksejagt, over edderkopper, spøgelser og mareridt til teambuilding, skovture og sære eksistenser under storbyen. Altsammen med en uhyggelig vinkel…Et godt miks af velskrevne gyser- og skrækhistorier, samt en faglig introduktion til horror- og gysergenren, og en flot præsentation af opkommende danske gyserforfattere.” Bibliotekernes lektørudtalelse

Læs mere:

Mathias Clasen på horror.dk
Forlaget Tellerups forfatterportræt

Bøger af Mathias Clasen:

Drager, damer og dæmoner (2002)
Homo Timidus (2004)
Ph.d. projekt: “Monsters and Horrific Stories: A Bio-Cultural Approach”

Redaktør på:

Horror.dk (2008)
Velkommen til dybet (2011)

I 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Resultatet blev ”Det sker igen”, som udkom i slutningen af 2011.

Om antologien skriver forlaget selv: ”Racisme. Kontrolmentalitet. Fremmedgørelse. Ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov til at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gøre elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde. Hvis den da ikke allerede er her.”

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

Men det kan være en vanskelig opgave at skrive en novelle med et forudbestemt budskab uden at virke prædikende eller bedrevidende. Det er dog i store træk lykkes rigtig godt, og flere af novellerne er af rigtig høj klasse.

Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen ”Morituri te salutant” følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser. Titlen er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, og blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen, og både Steffen, Lise og Morten accepterer da også, at det er deres lod at blive straffet for ikke at leve op til samfundets normer, ligesom gladiatorerne accepterede, at det var deres lod at dø for underholdningens skyld.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

”Sprækker” af Gudrun Østergaard handler om Inga Horsman, der opdager, at nogen vandaliserer de offentlige bygninger. Hun melder det naturligvis, og efter noget tid lykkes det at fange forbryderen som må modtage sin straf i offentlighed og med hjælp fra tilskuerne. Novellen bringer tankerne tilbage på middelalderens afstraffelsesmetoder, men viser også, at selv det mest modbydelige, vi kan udtænke, alligevel ikke kan stoppe frie tanker.

Den anden kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Endelig vil jeg også lige nævne ”Underboen” af Mikkel Carlsen, der som en af de få noveller ender optimistisk. Pensionisten Johannes får en ny underbo, og da han går ned for at byde velkommen, opdager han, at det er et insektlignende væsen. I rædsel murer han sig inde i sin lejlighed, og til sidst beslutter han sig for, at han er i sin gode ret til at begå selvtægt for at få underboen væk. Undervejs sker der dog noget uforudset.

Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive bøger indenfor de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Læs mere om ”Det sker igen” på deres hjemmeside

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Aleksandr Frolov | Dreamstime.com

Læs et interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
Hamatano af Thomas Strømsholt
Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Morituri te salutant af A. Silvestri
Mordet på Mads af Flemming Rasch
Sprækker af Grudrun Østergaard
Armen af Morten Carlsen
Underboen af Mikkel Carlsen
Snuppet i tolden af Lise A.
Hvid Chili af Nikolaj Højberg

I  2009 udkom første samling af “Dystre Danmark“, som nu efterfølges af 14 nye noveller redigeret og udgivet af Henrik S. Harksen. Her er heldigvis tale om en værdig to’er, der ligesom første bog er en blanding af kendte og mindre kendte forfattere.

Blandt mine favoritter er samlingens første novelle “Jacobs stige” af A. Silvestri, hvor et cirkusbesøg løber helt af sporet. Hvis man ikke på forhånd lider af coulrofobi (sygelig angst for klovne), så gør man det helt sikkert efter at have læst novellen her. Sprogligt hører “Jacobs stige” også til i toppen af samlingen, og så er Silvestri utrolig dygtig til at skabe ubehagelige billeder i hovedet på læseren.

“Allerede da hun tog afsæt, gik det op for Jacob, at hun umuligt kunne rammen linen. Hun faldt gennem luften i en kaskade af saltomortaler, så hurtigt at hendes træk blev udhvisket. Kun den røde mund var tydelig, og den voksede og voksede, mens hun faldt. Sekundet inden hun ramte, stoppede orkestret brat.

Et skrig nåede at starte et sted i teltet, før linedanserinden ramte jorden. Så gik hun i et med savsmuldet. Hendes krop eksploderede i fragmenter mod jorden. Jacob kunne tydeligt høre, hvordan hendes knogler brækkede i en hurtig serie af sprøde lyde, og blod stod ud til alle sider. Da noget varmt og fugtigt ramte hans kind, trak han sig tilbage med et gisp. På jorden lå en blodig klump, stadig iført den sølvskinnende dragt. Der blev helt stille i teltet. Så lød en fanfare fra en enkelt trompet.”

En anden favorit er “Babyalarm” af Patrick Leis om babysitteren der vælger det forkerte hus at babysitte i. Historien virker umiddelbart kendt, men Leis giver den lige sit helt eget twist, og så er han bare ualmindelig god til at skrive så adrenalinet flyder hos læseren.

Lars Ahn Pedersen plejer også altid at være værd at læse, og det er “Blomstervanding” bestemt også. Her leger Ahn med formen, så novellen læses som en række indlæg på facebook, og på trods af at jeg ellers ikke altid er så vild med den slags fiksfakserier, så lykkes det ualmindelig godt. Novellen står skarpt og har en grum slutning.

Også samlingens sidste novelle skrevet af Freddy E. Silva “Stumt vanvid” bør fremhæves. Novellen læner sig genremæssigt stærkt op ad thrilleren, men atmosfæren er ualmindelig ond. Stilen er lige ud ad landevejen, og historien om politimanden, som hidkaldes til at bistå i en sag om en tavs morder fyldt med tatoveringer, er godt skruet sammen og emmer af vanvid.

Jeg kunne dog sagtens fremhæve flere af novellerne. Søren Kaysers “Stemmen”, Bjarke Schjødt Larsen “Portræt af dukke og dreng” og Henrik Sandbeck Harksens “Tusind generationer før min fødsel” er absolut også læseværdige, og selvom der måske er enkelte historier, der ikke helt rammer niveauet, så er her generelt tale om en glimrende antologi for alle horror-elskere.

Det er fantastisk, at et lille land som Danmark kan stille med så mange talenter indenfor en relativ smal genre, men det er skønt. Og det er skønt, at små forlag som H. Harksen Productions tør udgive også ikke så kendte forfattere.

Samlingen afsluttes i øvrigt med en kort biografi om hver enkelt forfatter.

Indhold:

Jacobs stige af A. Silvestri
Ønskebarnet af Thomas Daugaard
Sammenhold af Jonas Wilmann
Strålende lys, udstrakt verden af Nikolaj Johansen
Jægeren af Sandra Schwartz
Røg af Morten Carlsen
Babyalarm af Patrick Leis
Ild under byen af Jeppe Bisbjerg
Blomstervanding af Lars Ahn Pedersen
Tusind generationer før min fødsel af Henrik Sandbeck Harksen
En morders drøm af Thomas Bøttern
Portræt af en dukke og dreng af Bjarke Schjødt Larsen
Stemmen af Søren Kayser
Stumt vanvid af Freddy E. Silva

Læs mere om “Dystre Danmark 2″ på hplmythos.dk

Udgivelsesår: 2011 Omslag: Tomas Gindeberg

Udover horror læser jeg gerne science fiction, men da jeg er lidt doven anlagt, er det sjældent, at jeg får læst bøgerne på engelsk. Derfor er jeg altid glad, når Science Fiction Cirklen kommer med nye udgivelser, for generelt er de af høj kvalitet, og er ofte præcis det, jeg ikke vidste, at jeg manglede at læse.

Nu er det måske ikke lige til højrebenet at omtale science fiction udgivelser på et horror-site, men når det drejer sig om “Det kom fra en anden verden”, synes jeg dog sagtens, det kan forsvares. Titelnovellen ligger nemlig til grund for ikke mindre end 3 filmatiseringer, der alle kan betegnes som delvis horror, nemlig: “The Thing From Another World” (1951), “John Carpenter’s The Thing” (1982) og “The Thing” (2011).

Novellesamlingen består af 6 noveller samt et forord og et omfattende efterord af Rasmus Wichmann, som også har udvalgt historierne. Her vil jeg dog kun beskæftige mig med “Det kom fra en anden verden”, eller “Who Goes There” som er originaltitlen.

En ekspedition til Antarktis falder over et rumskib, der ligger begravet dybt nede i isen. I forsøget på at komme ind i det destrueres det ved et uheld, men man har dog også fundet et væsen fra fartøjet ligeledes begravet i isen, som man nu bringer tilbage til basen. Her kommer det til en afstemning om, hvorvidt man skal prøve at tø væsenet op eller ej. I forventning om at væsenet umuligt kan have overlevet de mange år i isen, ender det med, at man lader det tø op for at biologen Blair kan undersøge det nærmere.

Men væsenet er langt fra dødt, og snart går det op for mændene, at væsenet har evnen til at imitere andre skabninger til mindste detalje. Spørgsmålet er, om nogen allerede er blevet “besat” af væsenet – og i givet fald hvem?

Oprindelig udkom “Who Goes There” i 1938 i Astounding Science Fiction under pseudonymet Don A. Stuart. I efterordet skriver Wichmann, at Campbell var stærkt inspireret af H. P. Lovecrafts fortælling “Vanviddets bjerge” fra 1931. Begge historier foregår da også i Antarktis, og i begge historier gør ekspeditionsdeltagerne et enestående fund. Udover disse rent åbentlyse sammenligninger kommer Wichmann også ind på “det mest Lovecraftske træk”: “… at mange af dem, der forstår konsekvenserne af deres opdagelse, simpelthen mister forstanden. I Lovecrafts tilfælde, er det fordi det menneskelige verdensbillede undermineres, i Campbells tilfælde specifikt fordi væsenets evner umuliggør netop dét bærende element, der gør hans hovedpersoner til mennesker, og som er altafgørende i et fjendtligt klima: tillid.”

Jeg må erkende, at jeg ikke selv havde tænkt over inspirationen fra Lovecraft, men efterfølgende kan jeg også godt se andre ligheder. F.eks er rædslerne i Lovecrafts univers ofte unævnelige, blasfemiske, umenneskelige og uforklarlige, og her i “Who Goes There” er det fremmede væsen også umenneskelig og uforklarligt. Tanken om, at de mennesker, man har levet så tæt sammen med, måske i løbet af natten har ændret sig til et monster med uforståelige bevæggrunde og et ønske om at underlægge sig verden, er nok til at gøre et menneske sindssygt. Uvisheden og utrygheden sammen med det umulige i at komme væk fra det usynlige trussel skaber en paranoid stemning, hvor alle mistænker alle, og hvor der ingen sikkerhed er at finde. Ligesom i Lovecrafts univers.

Campbell underbygger paranoiaen i den måde, han fortæller historien på. I stedet for at tage udgangspunkt i en hovedperson og dennes tanker og følelser, er novellen mere observerende blandet med dialog. F.eks. beskrives fundet af rumskibet kun gennem mændenes dialog og deres beskrivelse af, hvad der skete. Vi ved således ikke, hvad der foregår i hovedet på personerne, kun hvilke tanker de udtrykker højt. På den måde er læseren i ligeså høj grad som novellens personer i tvivl om, hvem væsenet har overtaget, og det forøger mistænksomheden, for hvem kan vi stole på?

På trods af de mange år på bagen holder Campbells historie stadigvæk. Nok er tempoet anderledes end i dag, og nok forklarer Campbell ind i mellem lidt omstændigt. Men selve omdrejningspunktet – det umenneskelige væsen og den intense skildring af mændenes paranoia holder stadigvæk 100%.

Endnu har jeg kun set de to første filmatiseringer, men her er der en tydelig forskel i, hvad instruktørerne har lagt væk på. Christian Nybys film fra 1951 har lagt vægten på action. Her handler det om det fremmede væsens forskellighed fra mennesket, dets flugt efter optøningen og kampen mod det, der ender med, at det dræbes. Væsenet er her menneskelignende at se på, men planteagtig af væsen, og imiterer ikke andre men formerer sig via frøkapsler (måske er det herfra Jack Finney fandt inspiration til sin roman ”Invasion of the Body Snatchers” fra 1955?)

I John Carpenters fortolkning fra 1982 er der lagt langt mere vægt på paranoiaen og mændenes forsøg på at finde ud af, hvem der eventuelt er blevet smittet. Her ser vi ikke væsenet, men den originale historie følges langt hen ad vejen, f.eks. forsøgene på at finde en test der kan afsløre væsenet.

Jeg glæder mig til at se den nyeste filmatisering, der efter sigende udkommer på dvd d. 26. marts, og finde ud af hvor meget inspiration den henter fra Campbells novelle. Men indtil da kan jeg kun anbefale at læse originalforlægget, som sagtens står alene.

Udgivelsesår (dansk): 2011
Originalt udgivelsesår: 1938
Originaltitel: Who Goes There?
Omslag: Shadow Legion

Se mere om “Det kom fra en anden verden” på Science Fiction Cirklens hjemmeside, hvor du også kan læse Rasmus Wichmanns artikel “Mens vi venter på The Thing“.

Læs også anmeldelsen på Planet Pulp

For nogen tid siden læste jeg “Sorte historier” af Stefan Polke, og det gav mig lyst til at læse novellesamlingen af Ambrose Bierce med samme titel. Jeg har læst flere noveller af Bierce, men aldrig en hel samling så det var jo en glimrende anledning til at få gjort det.

Novellerne i “Sorte historier” stammer fra tre forskellige samlinger: “Can such things be?” (1893), “In the Midst of life” (1918) og “Negligible Tales” (1946). Samlingen indledes med et glimrende forord af Arne Herløv Petersen, som kort ridser Ambrose Bierce livshistorie op og giver en introduktion til forfatterskabet. Bl.a. skriver han: “Det var ikke kun ved at se på samfundet, Bierce blev grebet af dyb pessimisme. Efter hans mening var hele livet ikke andet end en latterlig farce. Hvis der ikke fandtes nogen religion – og efter hans mening var alle religiøse mennesker hyklere og hældeører – betød døden fuldkommen udslettelse, og hvor absurd var da ikke den tanke, at man skal beskæftige sig med alle dagliglivets gøremål, når resultatet alligevel til sidst er et stort nul ... Under alle omstændigheder repræsenterer Bierce den logiske konsekvens af det attende århundredes rationalistiske indstilling. Han er 200 pct. Voltaire. Romantikken har kun strejfet ham ved at give ham en forkærlighed for rædsler og genfærd, “gothik” og “mystik”. Men der er efter min mening ingen tvivl om, at Bicerce – sin énøjethed til trods – også i dag har sin berettigelse. Vi må indse, at mennesket alt for ofte opfører sig, som de gør det i Bierces noveller.”

Blandt novellerne i samlingen vil jeg fremhæve “Den månebelyste vej” (The Moonlit Road, 1907), som består af tre erklæringer. Først en ung rigmand som fortæller, at han er verdens ulykkeligste mand. Herefter en beretning fra en mand som kalder sig Caspar Grattan og hvileløst vandrer omkring, mens han konstant plages af en drøm, hvor han kvæler sin hustru. Den sidste beretning er en afdød kvinde, som via et medie fortæller om den nat hun døde. Novellen er et klassisk eksempel på Bierces pessimisme og efterlader læseren uden nogen form for trøst. Alligevel finder jeg den utrolig fascinerende og blandt de bedste i udvalget.

Lidt i samme tone er “Den anden side af væggen” (Beyond the Wall, 1907) hvor fortælleren besøger en gammel ven, som forelskede sig i en kvinde under sin stand. Han gjorde derfor ikke noget ud af det, andet end små hilsner, og nu hjemsøges han af mindet og mere. På en måde slutter novellen her lige så pessimistisk som “Den månebelyste vej”, men jeg vælger at tolke slutningen lidt mere åben og derfor med et håb om “frelse”.

“Den midterste tå på højre fod” (The Middle Toe of the Right Food, 1890 – hør den oplæst på LibriVox) er en mere klassisk spøgelseshistorie, om to mænd som duellerer i et hjemsøgt hus. Men der er naturligvis et twist i fortællingen.

Flere af fortællingerne kunne fremhæves, men jeg vil dog ikke anbefale at læse hele samlingen i et stræk. Tag i stedet et par noveller hver aften og besøg et sind, der ikke var helt som de flestes.

Udgivelsesår: 1966

Indhold:

Forord ved Arne Herløv Petersen
Fårehyrden Haïta
Staley Flemings hallucintaion
John Mortonsons begravelse
Det uvirkeliges rige
Den månebelyste vej
En tvilling
Et psykologisk skibbrud
Dødens diagnose
Den fremmede
På den anden side af væggen
Den midterste tå på den højre fod
John Bartines ur
Moxons herre
Det forbandede væsen
En bundløs grav
Brigadegeneral Jupiter Doke
Enkemanden Turmore
Ko i karry
Da firmaet Hope & Wandel blev ruineret
En rytter i himlen

Se også The Internet Speculative Fiction Database

Læs også portrættet om Ambrose Bierce

Jeg kender mest Ray Bradbury for hans science fiction fortællinger, men er dog stødt på flere af hans noveller indenfor horrorgenren. “Gys i oktober” er oversat af Mogens Cohrt efter “The October Country” fra 1955 og indeholder 9 noveller, hvoraf flere af dem har været trykt på dansk i andre sammenhænge.

Jeg faldt især for “Sendebudet” om den syge dreng, der er lænket til sengen. Hver dag løber hans hund ud og snuser til verden for at vende hjem og lade drengen opleve det hele gennem duftene i pelsen. Den bringer også gæster hjem til drengens sengekant, som kan fortælle om verden, og bringer således liv og glæde. Men en dag kommer den ikke hjem, og i tre dage håber og drømmer drengen om at hans hund vil vende tilbage. Og så den fjerde nat hører han en lyd …

Novellen er både meget smuk og meget grum, og det er en af den slags historier, der lagrer sig i læseren for at dukke op i bevidstheden igen og igen.

Mere gængs horror er novellen “Tilskuerne”, som handler om hvordan ulykker altid tiltrækker en menneskemængde. I denne historie viser det sig, at menneskemængden måske er mere end blot enkeltindivider. Jeg kom til at tænke på filmen “The Gathering“, der har lidt af samme tema.

I “Hjælperne” har to ældre mænd fundet ud af, at der bliver begået flere mord, når temperaturen er 33 grader. Da de møder den meget ubehagelige Mrs. Shrike, beslutter de sig for at forsøge at hjælpe hende, for hun er så ubehageligt et menneske, at de er sikre på, at nogen vil dræbe hende. Men ved 33 grader kan alt ske.

Historien fik mig til at tænke på W. F. Harveys novelle “Augusthede“, som hører til blandt mine absolutte farvoritter, og så har den lige den ekstra lille twist, der gør det så sjovt at læse.

Alt i alt er “Gys i oktober” en glimrende samling, som lige præcist passer til en mørk og kold oktober-aften.

Indhold:

Dværgen
Den næste i rækken
Manden der havde ondt i skelettet
Krukken
Søen
Sendebudet
Hjælperne
Den lille morder
Tilskuerne

Udgivelsesår:

Der kommer ikke så mange danske horror-udgivelser (selvom det heldigvis er blevet bedre i løbet af de seneste år), så når jeg falder over en ny forfatter, stiger forventningen straks i håbet om en gyselig god læseoplevelse. Sådan havde jeg det også, da jeg fandt “Sorte historier” af Stefan Polke.

På bagsiden står der: “Sorte historier – sortere end du kan forestille dig dem. I Stefan Polkes kulkælder af morbide, skrækindgydende, groteske, men også humoristiske historier, der sjældent ender godt, brænder et lys, der kaster skygger over menneskets tanker og fantasier om mørket og livets finalitet. Novellerne er stemningsbilleder fra tusmørket. De provokerer, forbavser, forskrækker og åbner en dør ind til det moderne menneskes forestillinger om livets forfaldsprocesser.”

Jeg falder dog ikke helt på halen over samlingen, på trods af at jeg egentlig synes, at flere af historierne udspringer af en vældig god idé. Desværre kan sproget ikke helt følge idéerne, og historierne fortælles meget refererende uden sproglig sprudlen, og uden at Polke overlader ret meget til læserens egen fantasi. Det bliver lidt fladt, og personerne og stederne kommer aldrig rigtig til at leve.

“En sort Jaguar kører hurtigt gennem Vendsyssels kuperede terræn. Solen står højt på himlen. Bag rattet sidder den midaldrende og gifte finansmand Jørgen Bech. Ved siden af ham befinder hans unge, mørkhårede sekretær Marie Møller sig. I de seneste måneder er der vokset varme følelser imellem dem. Hans interesse blev for alvor vakt under sidste års julefrokost, som endte med en hed nat på Hotel Sheraton. Siden dengang har de haft mange stævnemøder. Marie har længe glædet sig til denne weekend, hvor de endelig har mulighed for at nyde hinanden i mere end blot et par timer.”

Der er dog som sagt flere gode idéer i samlingen, som bl.a. byder på en gendigtning af Jørgen Leths forhold til unge haitianske piger og af Dagmar Overbys voldsomme karriere som barnemorderske. Polke byder også på en glimrende idé til en “hjemsøgt hus” fortælling i novellen “Huset”, hvor den fraskilte Flemming finder drømmeboligen i en gammel murermestervilla. Desværre var den tidligere beboer en hård, men retfærdig kvinde, der efterlod et uudsletteligt indtryk.

I den lidt morsomme ende findes novellen “Lyset” om sognepræsten Otto, der tolker en konference han var til i USA om kristendom og fornyelse, som betoner det sanselige og kvindelige element i troen, på en lidt alternativ måde, hvilket ender helt galt.

Bedst fortalt er “Min far”, som handler om Inger, der selv fortæller sin historie i modsætning til de fleste andre noveller, der fortælles af en alvidende fortæller. Den referende stil passer bedre til en jeg-fortæller, og Ingers søgen efter sin far virker troværdig, samtidig med at slutningen har et passende twist.

Polke angiver selv sin inspiration til “Sorte historier” som Stephen King og Edgar Allan Poe, så jeg ved ikke, om det er med vilje, at han genbruger titlen “Sorte historier” som også er titlen på en oversættelse af en række Ambrose Bierce noveller fra 1966 fra forlaget Biilmann og Eriksen. Under alle omstændigheder kunne jeg ønske en lidt større sproglig sprudlen, så de udmærkede idéer kunne udfolde sig til gode og gysende historier. Som de foreligger her, løfter læseoplevelsen sig aldrig rigtig fra jorden.

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Tine Wichmann

Læs mere på Forlaget Mellemgaards hjemmeside