juni 2019
M T O T F L S
« maj    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Helvede af Jonas Wilmann

Helvede af Jonas WilmannDet handler om grådighed, overfladiskhed, misundelse og tomhed, når Jonas Wilmann inviterer læseren med en tur til Helvede i 12 nye noveller om menneskets sidste dage

Jeg er altid spændt, når der kommer en ny udgivelse fra Jonas Wilmann. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, for Wilmann er hverken bange for at eksperimentere eller provokere. Hans nye novellesamling Helvede holder sig da heller ikke tilbage, men “nærmest råber én ind i hovedet, så man føler sig overdænget med spyt, mens man læser“, som Wilmann selv har beskrevet den.

Og ja, novellerne har kant, og her er både modbydeligheder, overraskelser og stof til eftertanke. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er ligeså begejstret, som jeg plejer at være. Her er bestemt nogle rigtig gode noveller, ligesom Wilmann får smidt nogle overrumplende twists ind i flere af historierne. Blandt andet i ‘De rigtige mennesker er døde’ hvor han bruger indledningsnovellen ‘Helvede’ til en tekstanalyse for sin hovedperson som en gimmick.

Men nogle af novellerne, føler jeg, er gentagelser af gamle kæpheste. Det er for eksempel tilfældet med titelnovellen ‘Helvede’, om en gruppe kunstnere der har forladt byen og den materielle verdens fortabelse, og bosat sig i en lille fristad lidt uden for byen, hvor der stadig er plads til at skabe. Har vi ikke hørt historien om forfatteren/kunstneren, der er den eneste, der rigtig oplever verden før?

Lidt i samme boldgade er ‘Into the unknown’, som jeg godt er klar over, sikkert skal læses på et metaplan, og som ender i en mere optimistisk tone, end den starter. Ikke desto mindre virker den på mig for overdrevet i sin karikatur af det almindelige menneske som værende en tom, dum skal kun optaget af det materielle. Det kan sagtens være, at jeg bare er en sur gammel kone, men jeg savner den underliggende sorte humor, der plejer at følges med ubehaget i Wilmanns univers. Uden den får novellen en lidt selvhøjtidelig, nærmest prædikende tone.

Der er dog ingen tvivl om, at Jonas Wilmann kan skrive, og at han har noget på hjertet. ‘Hamskifte’ sætter for eksempel fokus på menneskets evigt voksende forbrug, og viser bogstaveligt de blodige konsekvenser af den vestlige verdens udnyttelse af den tredje verden i jagten på billige varer.

Det er heller ikke til at komme udenom ‘Enighedsfeltet’, hvor en kannibalistisk morder efter endt straf bliver ansat som telefonsælger. Novellen er fuld af moralske dilemmaer, men det jeg overordnet tog med mig fra den, var tanken om, hvor let det er at følge en stærk personlighed. Hvordan menneskets ønske om at please kan være en af grundene til både Holocaust og Balkan-krigen?

‘Parasit’ er fortællingen om, hvad der kan ske, når ens drømme dør. Mens ‘Reststof’ er en overraskende historie om kærlighed. Og så er der også lige et lille hip til perfekthedskulturen i ‘#Superforælder’.

Der er med andre ord meget godt at finde i Helvede (tøhø), så selvom jeg ikke er helt oppe at ringe over den, så er den absolut stadig værd at læse. Og hvem ved – måske er jeg bare ikke klog nok til få det fulde udbytte?

Uddrag fra ‘Into the unknown’

Forstår du, ‘kære’ læser? I din uendelig begrænsede fatteevne forstår du noget som helst af alt dette? Eller er det som at vise 3D-billeder for en dyreart, der kun kan opfatte 2D? Kan jeg overhovedet nå dig dernede i din afgrund af det materielle? Din status, dit omdømme, dine besiddelser og ligegyldige bedrifter som manisk skal dokumenteres, dokumenteres dokumenteres. Tør du erkende, at det ikke altid er de andres skyld og stille det eneste spørgsmål, der virkelig nytter noget efterhånden … Er jeg dum?

Eller findes det væmmelige ord ikke længere i dit vokabularium? Er det udraderet af individfascismen, som dikterer at individet trumfer alt, selv sandheden; de dumme er de kloge og vice versa! Du er vel fastgroet sådan i sølet, at du end ikke tør overveje den mulighed, at det er dig, som der er noget galt med? At du er en fusentast? En talentløs svindler? Grådig og egoistisk og dum? At du på sin vis ikke er andet end et ildelugtende fordøjelsessystem, der transporteres omkring på to stolper af ben og brusk? At du ikke har opfyldt det fjerneste af menneskets egentlige potentiale, at du sidder fast i det verdslige, i det materielles platte, ulækre verden, og alt, hvad du foretager dig og tænker, er uløseligt forbundet med det materielle. Selv de døende rester af det, der engang kaldte sig din begrebsverden. (side 158)

Om Helvede:

Udgivelsesår: 01.05.2019
Forlag: Kaos, 214 sider
Omslag: Jan van Eyck, udsnit af “Crucifixion and Last Judgement”, Everett Art, Shutterstock

Indhold:

Helvede
Hamskifte
Parasit
Reststof
Sigurd
Baard Wagner-prøven
Louis Dreycat
Enighedsfeltet
Into the unknown
De rigtige mennesker er døde
#Superforælder
Tættest på Gud

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
The Circle af Dave Eggers
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
I gode hænder af Christian Mørk
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels Dalgaard

Damphammeren: En steampunk-antologi / red. Niels DalgaardNi noveller om opfindere, haveselskaber, dampdrevne robotter m.m. der tager læserne på en tur rundt i steampunk-universet

Jeg havde ikke på forhånd et særligt stort kendskab til steampunk. Alligevel følte jeg mig fint underholdt under læsningen af Damphammeren: En steampunk-antologi, for de ni noveller er ikke blot repræsentanter for genren (eller rettere strømningen) men også gode historier.

‘Haveselskabet Selene’ af Molly Brown indleder samlingen, og er samtidig en af mine favoritter. Novellen blev første gang trykt i en antologi med historier skrevet i forlængelse af Jules Vernes romaner, her Rejsen til Månen. Historien udspiller sig 20 år efter månerejsen, og omdrejningspunktet er et kvindeligt haveselskab, der lægger store planer for at holde mændene væk fra havearbejdet. Tonen er humoristisk med vellykkede litterære referencer og med en øko-vinkel, der trækker novellen ind i det 21. århundrede.

Også Lavie Tidhars ‘Stoker-notatet’ leger med de litterære referencer. Her fortælles historien via Bram (Abraham) Stokers dagbog i en alternativ virkelighed, hvor England regeres af et øgleherredømme under øgledronningen Victoria. Stoker bliver modvilligt en brik i et storpolitisk spil, der ender med at føre ham til Transsylvanien, hvor en anden slags vampyr end Dracula residerer.

‘Portræt af en dame med monokel’ af Jody Lynn handler om videnskabskvinden Penelope Galferd, som har lidt den tort, at hendes ex-forlovede har stjålet hendes opfindelse og taget patent på den i eget navn. Ydermere står hun til ikke at blive optaget i Chicagos Videnskabelige Akademi af samme årsag. Men Penelope har en plan, som skal genrejse hendes ære og skaffe hende hævn. Novellen er, udover at være en underholdende historie, også en samfundskritisk kommentar til kønsroller både dengang og nu, og trods en “lykkelig” slutning er der stadig et drys malurt i bægeret. Vi er endnu ikke helt i mål.

Samlingens sidste novelle ‘Damphammeren’ er skrevet af James Lovegrove. Her ankommer en ung mand til en form for fangelejr. En ældre fange fortæller ham sin historie om, hvordan han er endt der. Det er en fortælling om dampdrevne robotboksere, uærlige bagmænd og ærgerrige politikere. Og ikke mindst med en overraskende krølle til sidst.

Til slut vil jeg også nævne ‘Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal’ af Genevieve Valentine. Egentlig var jeg ikke særligt begejstret for novellen i første ombæring, men efter læsningen sad den fast i mig, så jeg måtte kapitulere. Historien om luftskibsmændenes verden er sært poetisk med stof til eftertanke.

Damphammeren udkom sammen med sin danske tvilling: Krinoline & kedsomhed i september 2018. Mens de danske noveller var skrevet specielt til Krinoline & kedsomhed, er novellerne i Damphammeren udvalgt og oversat af Niels Dalgaard. Han har også skrevet det oplysende efterord, hvor han kommer ind på, hvad steampunk egentlig er for en størrelse. Endelig er der også en kort præsentation af de deltagende forfattere.

Alt i alt er Damphammeren endnu en af Science Fiction Cirklens spændende udgivelser. Anbefales.

Om Damphammeren:

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 239 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Molly Brown: Haveselskabet Selene
Paul Di Filippo: Victoria
Jody Lynn: Portræt af en dame med monokel
Genevieve Valentine: Zeppelin-konduktørernes Forenings årlige herrebal
Cory Doctorow: Børnehjemslederen
James P. Blaylock: To hulemalerier
James Morrow: Lady Witherspoons (op)løsning
Lavie Tidhar: Stoker-notatet
James Lovegrove: Damphammeren

I lygternes skær af Steen Langstrup

I lygternes skær af Steen Langstrup11 gys – nye og gamle – der inviterer læseren ind i mørket, langt væk fra lygternes skær …

Den 14. februar er Valentines Day. Det er også dagen, hvor Steen Langstrups nye novellesamling I lygternes skær udkommer. Skulle du nu være i den situation, at du mangler at købe en Valentines gave (eventuelt til dig selv), så led ikke længere 🙂

Samlingens 11 noveller er en blanding af nyskrevne og tidligere udgivne historier, som alle ønsker at skræmme livet af læseren. Og det lykkes i det store hele. Jeg har mine favoritter, men synes ikke at nogle af historierne falder igennem.

I lygternes skær indledes af ‘Spis mig, drik mig’, om en ung kvinde der vil hengive sig betingelsesløst til sin kæreste for at bevise sin kærlighed. Aftenen starter planmæssigt, men så dukker en bekendt af kæresten op, og pludselig ændres spillet. Som Langstrup er en mester i, leger historien med læserens forventninger og ender et helt andet sted, end man tror.

Min yndlingshistorie er ‘Aben smiler’, der ramte mig midt i mit frygtcenter. Det er muligvis ikke den mest originale fortælling i samlingen, men Langstrup skaber her en ualmindelig isnende stemning som opslugte mig fuldstændig. Maja kommer hjem efter en ferie, hvor hun har haft lånt sin lejlighed ud via Airbnb. Hun er meget spændt på om de ukendte italienske gæster har behandlet hendes hjem ordentlig, og det ser det heldigvis umiddelbart ud til. Men så finder hun noget glemt bag sofaen…

Udover sin forfatterblog skriver Steen Langstrup også på bloggen Mod nye grænser. Her kan man bl.a. læse om hans rejser til Thailand, og jeg er helt sikker på, at det er her inspirationen til novellen ‘Kryb’ stammer fra. Novellen handler om den midaldrende Anita, hvis kryb af en ægtemand vil skilles for at flytte sammen med sin nye 27-årige kæreste. Som en slags hævn rejser Anita til Thailand på 1. klasse sammen med datteren. Hotellet er skønt og personalet upåklageligt, men i Thailand findes der også kryb.

Jeg synes, det er fedt, når forfatterne leger med ordene og deres betydning. Det gør Langstrup både i ‘Kryb’, men også i ‘Ondskaben i ham’ der (så vidt jeg ved) er samlingens ældste novelle. Her graver John noget op af jorden under en ferie i sommerhuset, og pludselig er stemningen helt anderledes.

Julenovellen ‘Første jul uden mor’ har en yderst ond drejning til slut, ligesom ‘Valentinsdag’ heller ikke levner meget håb om en happy ending.

‘Metro’ er en gendigtning af Edgar Allan Poes novelle ‘William Wilson’, hvor spejlbilleder gør en nattur i metroen til en rædselsrejse, mens ‘At dræbe en vampyr’ udfordrer læserens forståelse af en helt.

Jeg er ikke ubetinget begejstret for den afsluttende novelle ‘Hvide piger i lygternes skær’, der handler om lægen Knud Felding, som under udbruddet af Den Spanske Syge i 1918 pludselig befinder sig i Københavns slum. Her er ellers en fin reference til Dagmar Overby, og selve setuppet med Den Spanske Syge er også rigtig interessant. Jeg synes desværre bare ikke, at slutningen følger historiens oplæg, og derfor følte jeg mig lidt snydt, på trods af at slutningen sådan set er ret grum. Nu er smag jo heldigvis subjektiv, og den lille anke gør ingen forskel for det overordnede indtryk.

Langstrup har efterhånden et langt forfatterskab bag sig, og selvom hovedparten af hans udgivelser har været romaner, så er det også blevet til et par novellesamlinger. Gysersamlingen 9 før døden fra 2001, den socialrealistiske novellesamling Amerikansk olie fra 2015 og nu I lygternes skær, 2019. Jeg kan godt lide, når Langstrup skriver langt, men jeg er også begejstret, når han skriver kort. Uanset længden lykkes det ham nemlig næsten altid at overraske, forskrække og vække eftertænksomhed hos læseren, og det gør han også denne gang.

En vellykket og grum novellesamling der nok skal underholde horror-elskere. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Om I lygternes skær:

Udgivelsesår: 14.02.2019
Forlag: 2 Feet Entertainment, 183 sider
Omslag: Steen Langstrup

Indhold:

Spis mig, drik mig
James
Aben smiler
Første jul uden mor (tidligere trykt i Politiken, 2008)
Metro (tidligere trykt i Poe – 4 makabre hyldester, 2009)
Ondskaben i ham (tidligere trykt i Berlingske Tidende, 1997)
El Daemon (genskrivning af SMS-novellen fra 2011)
At dræbe en vampyr (tidligere trykt i Litteratursider, 2010)
Kryb
Valentinsdag
Hvide piger i lygternes skær

Læs også:

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Sprækker af Teddy Vork
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen
Frygtfilerne af Jonas Wilmann

DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuMå jeg præsentere: DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Kristian Nordestgaard fra Forlaget SerieKlubben, der ville høre om jeg havde lyst til at være med til at lave en bog med danske gys gennem tiderne sammen med forlaget. Det havde jeg bestemt, og nu foreligger resultatet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Vi vidste allerede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en ’almindelig’ antologi. Det skulle således ikke blot være et udpluk af de mest kendte danske gysernoveller, for de findes jo allerede trykt mange andre steder. I stedet ville vi, i en række kronologiske nedslag og via forskellige former for tekster, vise udviklingen i det danske gys uden skelen til litteraturhistoriens kanon. Vi ville med andre ord vise bredden i genren uden at rynke på næsen ad hverken den gode eller den dårlige smag.

Det første kriterium var, at teksterne skulle være komplette (altså ingen uddrag af romaner og lignende), og samtidig ville vi gerne bringe digte, essays, myter med mere, så vi ikke kun præsenterede det moderne format, som novellen repræsenterer.

Derudover forsøgte vi også at sprede historierne tematisk, for også her at vise gysets mangfoldighed ved at bringe historier med blandt andet vampyrer, gengangere, spiritisme, science fiction-gys, psykologiske gys, mord, hævn og direkte splatter fremfor kun at servere den klassiske spøgelseshistorie.

Endelig skulle teksterne være skrevet med henblik på at vække gys og ubehag i læseren, og selvom nogle af de ældre tekster nok ikke ligefrem skræmmer bukserne af folk i dag, så er der ingen tvivl om, at de i datiden havde den virkning.

Man kan altid diskutere, hvilke tekster en sådan antologi skal medtage, og det var bestemt ikke uproblematisk at vælge – og ikke mindst at fravælge! Af samme grund har vi et kapitel bagerst i bogen, hvor du finder forslag til flere gode danske gysere, som også kunne have fortjent en plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Jeg håber, at det er lykkes os at give et repræsentativt (og spændende) billede af dansk gys’ udvikling, men det er selvfølgelig op til læserne at vurdere. Under alle omstændigheder finder du 1000 års danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK med historier lige fra de nordiske myter og danske folkeeventyr, over skillingsviser og beskrivelsen af den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, til essays om vandrehistorier, haikudigte og noveller skrevet af både nutidige og ældre forfattere, samt en enkelt tegneserie.

Jeg vil da også lige nævne, at ud af de 23 historier, vi har med i bogen, er tre skrevet/tegnet direkte hertil og dermed aldrig trykt før. Dertil har Nicolas Barbano leveret et flot forord, og den stemningsfulde forside af Peter Nielsen fortjener også ros.

Du kan læse om bogen på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Indhold:

Nicolas Barbano: Forord
Redaktørerne: Velkommen til DET GRUFULDE BIBLIOTEK
Henning Kure: Vølunds kvide (2018)
B.S. Ingemann: Niels Dragon (1847)
Vilhelm Bergsøe: Et Eventyr fra Regensen (1867)
Alex. Schumacher: Vampyren – Af en Afdøds Dagbog (1870)
Evald Tang Kristensen: Søstrene i Bjærgmandens Høj (1881)
Holger Drachmann: Basilisken (1890)
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse (1892)
Julius Strandberg: Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død (1902)
Tom Kristensen: Hævnen (1923)
Otto Rung: Anderssons forbedrede Tilstand (1927)
Harald Thomsen: Dyret (1947)
Niels E. Nielsen: Febernatten (1957)
Per Sanderhage: Woodoo over Harlem (1973)
Rolf Gjedsted: Dekoratørens yndlingsdukke (1982)
Grete Roulund: Hunden i Qutab Minar (1999)
Steen Langstrup: Indbrud (2001)
Sarah Fürst: Cikadernes sang (2007)
Jacob Hedegaard Pedersen: Horrorhaiku (2011)
Jonas Wilmann: Sammenhold (2011)
Mikkel Harris Carlsen: Lilith – Frit efter et vestjysk sagn (2014)
Henrik R. Lassen: Gys & Skræk – danske vandrehistorier (2018)
Rasmus Hastrup: Det sidste hus (2016)
Karoline Lindebjerg: En skygge af sig selv (2018)
Teksterne (bibliografiske data)
Jette Holst: Blod på tanden

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Justitia af Kim Schrewelius

Justitia af Kim SchreweliusBagsidetekst:

Hvad enten du tror på retfærdighed, uhyggelige klovne, væsner fra en anden planet eller spøgelser, så er der alligevel en grund til at læse denne bog. Historierne forsøger at drive din fantasi rundt i manegen, så du til sidst måske ikke aner om det er der i virkeligheden. Måske er det ikke kun din fantasi der spiller dig et puds?

Her er der fire noveller, der tager udgangspunkt i det du håber der ikke sker, men hvem ved? Ved du det?

Spørg dig selv inden du læser novellerne.

Har du været retfærdig i hele dit liv? Kan du sige det til dit spejlbillede?
Er klovne kun for børn? Eller kan de skræmme voksne? Og hvorfor?
Ville du tage på motel og tro alt det bedste om dem der er der i forvejen?
Kan du bevise at der ikke findes spøgelser? Tror du at de kommer tilbage til os?

Kim Schrewelius har i flere år haft hjemmesiden Midnatstimen.dk, som han har skrevet gyserfortællinger til. Nu tager han skridtet fuldt ud og udgiver novellesamlingen Justitia, der indeholder fire historier.

Der er ingen tvivl om, at Schrewelius er stor fan af gysergenren, og at idéerne står i kø hos ham. De fire noveller afprøver forskellige indgange til gyset lige fra spøgelseshistorier til aliens, og glæden ved at fortælle mærkes tydeligt.

Det skinner dog også igennem, at bogen ikke har været igennem en redaktør. Sprogligt kunne den være strammet lidt op, men særlig ærgerligt er det i forhold til tekstlayouten. Især læsningen af novellen ‘Motel Diablo’ blev besværliggjort af, at teksten næsten bare går ud i et, så det var svært ved at holde styr på, hvad der skete med hvem og hvornår.

Jeg er sikker på, at udgivelsen af Justitia har været et kærlighedsprojekt for Schrewelius, en slags kærlighedserklæring til gysergenren. Som sådan er her tale om et fint bidrag. Der er dog stadig et stykke vej, før bogen fremstår som en helstøbt professionel udgivelse. Men øvelse gør mester, og idéerne er der bestemt.

Om Justitia:

Udgivelsesår: 12.10.2018
Forlag: Books on Demand, 116 sider

Indhold: 

Justitia – nede i mørket
Klovnens billede
Motel Diablo
Små kolde øjne

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri

Jeg ved godt, du er der af A. SilvestriVampyrer, varulve, cirkusklovne og psykopater – Jeg ved godt, du er der har det hele – og mere til

Jeg ved godt, du er der er tredje novelleopsamling fra den flittige A. Silvestris hånd på blot tre år. Endnu mere imponerende bliver det, når man ser på den samlede udgivelsesportefølje, der lyder på 14 selvstændige udgivelser siden debuten i 2010 plus et hav af noveller udgivet i diverse antologier og blade. Og ser man så yderligere på, at her i 2018 er A. Silvestri kommet med ikke mindre 5 (FEM!) udgivelser, så må de fleste blive forpustet. Man kunne da også godt frygte, at kvaliteten daler, når udgivelsesfrekvensen er så høj, men det har ikke været tilfældet, så vidt jeg har kunne konstatere.

Som i de to tidligere opsamlinger er Jeg ved godt, du er der et mix af tidligere udgivne noveller og en ny (her får vi dog to nye).

Silvestri beskriver selv samlingen på sin hjemmeside: “Tredje opsamling handler om dilemmaer og valg, og om de mennesker, der er fanget i dem. Der er otte fortællinger, de seks har været udgivet før, og der er både plads til nogle af de klassiske monstre som vampyrer og varulve, men fortællingerne selv er langt fra klassiske. ‘Jeg ved godt, du er der’ indledes med novellen ‘Udyr’, der vandt Kandors novellekonkurrence ‘Varulv’ i 2014 og afsluttes med fortællingen ‘Sølvsilkenætter’, der aldrig før har været udgivet.

Hvor forskellige novellerne ellers er, så er én ting fælles for dem – gruen. Hver eneste novelle invaderede mig under læsningen. Selv de historier jeg på forhånd kendte, fik mig til at tænke ‘Åh nej’ under læsningen. Lige fra ‘Udyr’ som twister varulvemyten, og hvor man som læser er lige ved at heppe på varulven, fordi den menneskelige del af historien næsten ikke er til at bære. Over ‘Forhæng’ hvor en far vil give sine døtre en lektion for livet, og afstumpetheden nærmest siver ud af siderne. Til ‘Jacobs stige’ hvor et cirkusbesøg er alt andet end hyggelig familieunderholdning.

De to nye noveller lever også helt op til forventningerne. Titelnovellen ‘Jeg ved godt, du er der’ handler om en mand, der har arvet penge nok til aldrig at røre en finger. Efter en del år som playboy begynder han at udforske sindets dybder og menneskets eksistens. Det fører ham ad nye og ikke helt ufarlige veje.

‘Sølvsilkenætter’ starter som en forførelse. En mand og en kvinde mødes, og intentionen om sex er mere end tydelig. Alligevel skal spillet køres til ende, og som læser tror vi, at vi ved, hvor handlingen bevæger sig hen. Men pludselig ændres spillets regler, og nu kan alt ske. Og det gør det så …

For mig er det altid interessant at læse A. Silvestri. Han skifter genre, skrivestil, tema og medie, som vi andre skifter underbukser – og som regel gør han det godt. Det er også tilfældet her i Jeg ved godt, du er der, hvor de 8 noveller alle står skarpt og velskrevet.

Som en lille bonus har hver novelle et efterord, hvor Silvestri fortæller lidt om tankerne bag og arbejdet med den enkelte historie. Det, synes jeg altid, er interessant at få et indblik i, men vil man hellere bare læse novellerne, så kan man sagtens det.

Har du mod på en tur i mørket, hvor moralen får nogle skrammer, og hvor det værste monster ikke altid er varulven, der lurer bag den låste dør, så grib fat i Jeg ved godt, du er der. Jeg var i hvert fald godt underholdt – på den grufulde måde.

Om Jeg ved godt, du er der:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Calibat, 215 sider
Omslag: Anna Degnbol

Indhold:

Udyr
Forhæng
I fædrelandets tjeneste
Jacobs stige
Jeg ved godt, du er der
Hvor vinden blæser
Itu
Sølvsilkenætter

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn
Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
De ting der sker af Rasmus Hastrup
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Sand og sten, stål og glas – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Sprækker af Teddy Vork
Frygtfilerne af Jonas Wilmann

Krinoline & kedsomhed: danske steampunk noveller

Krinoline & kedsomhed / red. Knud LarnHvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann

Åndeverdenens dårekiste af B. S. IngemannI skrivende stund nærmer julen sig med hastige skridt, og mon ikke de fleste nynner julesalmerne ‘Julen har bragt velsignet bud’ og ‘Glade jul, dejlige jul’ en gang eller to i løbet af december? Begge er skrevet af B. S. Ingemann (1789-1862), som også er kendt for sine historiske romaner. Men Ingemann havde også en mørk side, og det er den, vi bliver præsenteret for i Åndeverdenens dårekiste.

Ifølge forlagets pressemeddelelse står Ingemann for nogle af de tidligste eksempler på danske horrorfortællinger. I løbet af sin karriere skrev han en lang række noveller med tydelig inspiration fra tyske E. T. A. Hoffmanns gotiske fortællinger. Åndeverdenens dårekiste består af et udvalg af disse noveller, og er den første Ingemann-udgivelse udelukkende med fokus på den side af forfatterskabet.

De 16 noveller og ene digt indeholder historier om alt lige fra dobbeltgængere og spøgelser, over varulve og hjemsøgte huse, til kirkegårde, okkulte ritualer og incest. Det er således en “artig” samling forlaget her præsenterer.

Bagerst er indsat et velskrevet og oplysende efterord af Felix Rothstein, der sætter teksterne i kontekst. Her kommer han bl.a. ind på Ingemanns slægtsskab med Edgar Allan Poes sælsomme fortællinger. Ingemann dyrker nemlig også de ekstreme sjæletilstande, de skjulte forbrydelser og farlige psykologiske eksperimenter i sine mørke historier.

Selvom forlaget har opdateret teksterne til et mere moderne dansk, uden dog at give køb på Ingemanns særlige tone og ordvalg, så er ikke alle fortællingerne lige let tilgængelige. Ligeledes skal man heller ikke forvente det moderne gys’ skarphed. Men giver man sig tid til læsningen, så er Åndeverdenens dårekiste et spændende bekendtskab og et interessant indblik i datidens tankegods.

Åndeverdenens dårekiste er tredje bind i Escho/Sidste Århundredes serie Grotesker. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde, som absolut også kan anbefales.

Kort om historierne

Samlingen indledes med digtet ‘Nattevandrerinden‘ fra 1813. Her går en ung kvinde hver nat hen på kirkegården for at mødes med sin døde elskede. Moren har dog fundet ud af det, og forsøger at advare den unge kvinde.

Sfinksen‘ er fortællingen om Arnold, der en dag køber en ny spadserestok. Kort efter møder han den underskønne grevinde Cordula, og herefter flyder virkelighed og fantasi sammen i en dramatisk fortælling.

Moster Marie‘ er en slags dansk udgave af eventyret Blåskæg. Marie kurtiseres af hr. Hind, men søsteren advarer hende, da hun frygter, hr. Hind er ude efter Maries formue. Marie lader sig ikke afskrække, men det viser sig, at hendes kavaler ganske rigtig gemmer på en hemmelighed.

Det forbandede hus‘ er fortællingen om et ungt ægtepar, der sidder økonomisk hårdt i det. De lejer et hus, der tilhørte konens farbror, men overgik til udlejeren hr. Stork ved farbrorens død. Rygtet går om at huset er forbandet, og selvom alt tegner godt, da det unge ægtepar flytter ind, viser det sig, at der måske alligevel er noget om snakken.

Gravmælet‘ handler om en ung enke, der i sorg over ægtemandens død ønsker at få sin egen dødsdato indgraveret i samme sten som sin afdøde mand.

Varulven‘ er historien om en ung jæger, der er overbevist om, at han er en varulv. Historien fortælles som et brev fra en landsbypræst, der beretter om jægerens skæbne.

Den levende døde‘ fortælles ligeledes gennem et brev. Her beretter brevskriveren om et møde med major Green, hvor denne fortæller om en episode fra sin ungdom. Ramt af ulykkelig kærlighed besluttede han sig for at være død om dagen og spøgelse om natten. Han blev naturligvis indlagt, og man forsøgte alt for at rive ham ud af hans vildfarelse, men intet hjalp. Novellen har en overraskende humoristisk slutning.

Niels Dragon‘ er en barsk historie om Niels, som bedrager sin bedste ven ved at være sammen med hans forlovede. Et bedrag der får alvorlige konsekvenser.

Bogtrykkersvenden‘ handler om ild og tekster af den franske filosof Voltaire.

Glasskabet‘ handler om en mand, der har giftet sig med en rig kvinde, som dør før ham. I hendes testamente fremgår det, at når hun bliver begravet, overgår alle hendes penge til hendes side af familien. Så ægtemanden beslutter at balsamere hende og beholde hende i en glaskiste i sit soveværelse.

Selv-citationen‘ handler om en ung elskovssvigtet mand, der beslutter sig for at afprøve et eksperiment, der adskiller kroppen og ens eget væsen.

Frøbenet‘ er en fortælling om kærlighed. To søstre er tiltrukket af den samme mand, som tilsyneladende hælder mest til den yngste. Men den ældste søster har hørt et gammelt sagn, og pludselig er hun omsværmet af bejlere.

Linnedsamlersken‘ handler om en teologisk kandidat, der logerer hos den ældre madam Winther. Hun sidder tidligt og silde ved sin rokke, men kan man få for meget af en god ting?

Det tilmurede værelse‘ er historien om enken madame Wolff, hvis datter skal giftes. Festen skal holdes i storstuen, hvor den eneste indgang til et tilmuret værelse findes. Hvorfor er værelset lukket af? Og hvad er det for en forbandelse, der hænger over døren derind?

Skolekammeraterne‘ er fortællingen om kirurg-kandidaten Valman, der har forelsket sig ulykkelig i sin patient. Mens han sidder fortvivlet i en vinkælder, møder han en gammel skolekammerat. Denne kalder sig nu Doctor Physiologiæ & Professor extraordinarius Magiæ naturalis & supranaturalis, og tilbyder Valman at flytte hans kærlighedseventyr op i en åndelig sfære, hvor virkeligheden ikke spiller ind.

Det hemmelige vidne‘ er en ganske kort novelle, hvor en fornærmende samtale får overraskende følger.

Fjendskab efter døden‘ fra 1864 er samlingens sidste novelle. Et aftenselskab morer sig med at fortælle historier ved Sorø Akademibygning, og her falder talen på spøgelser.

Tak til forlagene Escho/Sidste Århundrede som har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Åndeverdenens dårekiste:

Udgivelsesår: 14.11.2018
Forlag: Escho/Sidste Århundrede, 275 sider (Grotesker, 3)
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Nattevandrerinden (1813)
Sfinksen (1820)
Moster Marie (1820)
Det forbandede hus (1827)
Gravmælet (1827)
Varulven (1835)
Den levende døde (1835)
Niels Dragon (1847)
Bogtrykkersvenden (1847)
Glasskabet (1847)
Selv-citationen (1847)
Frøbenet (1847)
Linnedsamlersken (1847)
Det tilmurede værelse (1847)
Skolekammeraterne (1850)
Det hemmelige vidne (1864)
Fjendskab efter døden (1864)
Efterord ved Felix Rothstein

Læs også:

Gengældelsens veje af Pierre Andrézel
Rebecca af Daphne du Maurier
Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu
Sandmanden af E. T. A. Hoffmann
Skruen strammes af Henry James
Ushers fald af Edgar Allan Poe
Frankenstein af Mary Shelley
Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson

De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007