Indlæg tagget med ‘noveller’

Ind i det ukendte – danske fantasynoveller

Ind i det ukendte - danske fantasynoveller

Ind i det ukendte er en antologi med otte danske fantasynoveller der alle fortolker fantasygenren på hver deres måde. Alle handler de dog om at bevæge sig fra et stadie i livet til det næste, om at udvikle sig – til det værre eller det bedre. Hvad sker der når det velkendte forsvinder, og en ny virkelighed åbenbares? (fra forlagets hjemmeside)

Af de fantastiske genrer er fantasy den, jeg læser mindst af. Ikke fordi det er dårligere end horror eller science fiction, men jeg er nok generelt for kynisk til fantasy, og så er jeg sjældent god til lange serier. Men da jeg faldt over Ulven og Uglens antologi Ind i det ukendte, lød den alligevel for interessant til at lade stå.

Efter et kort forord ved redaktørerne Kirstine Sø Dieckmann og Rikke Christensen, kommer en indledning ved Jan M. Johansen. Her giver han en god indføring i genrens udvikling og forklarer lidt om fascinationen ved fantasy.

Samlingens første novelle hedder ‘Det nye kapitel‘ og er skrevet af Sørine Amanda Nielsen. Historien handler om vavieren Flæber, der mod alle odds bliver ven med et menneskebarn uden hendes klan ved det. Historien er godt skrevet, og det er let at få sympati for den lille vavier. Samtidig giver novellen et fint indblik i, hvordan viden (eller mangel på samme) danner vores verdensbillede og vores identitet. Som bibliotekar er det også en af mine kæpheste. Alle skal have adgang til bøger og viden, for så er det sværere at holde folk nede.

Hvor kragerne vender‘ af Nanna Andersen giver et kendt ordsprog et uventet twist. Teenageren Erik forsøger at holde sammen på hjemmet for lillesøsteren Frejas skyld. For et år siden forsvandt deres far, og siden er moren gået i hundene af druk og sorg. Men en aften forsvinder også Freja. Erik VIL finde hende, og det fører ham til en helt anden verden, som gemmer på svar men også sorg.

Pigen Dahlia er hovedpersonen i ‘Under en blodrød måne‘. Hun drømmer om at blive den udvalgte i det årlige ritual, hvor landsbyens bedste unge mandlige og kvindelige magikere skal indgå i Foreningen. Dahlia drømmer om, at hun og Caspian bliver udvalgt sammen. Samtidig er hun nervøs over, hvad Foreningen indebærer. Det er der nemlig ingen, der vil tale om. Skal hun blot følge traditionen uden at stille spørgsmål? Eller skal hun følge sin egen vilje?

Tvillingeporten‘ er skrevet af Mathilde N. Rybka, og er en rigtig fin novelle om ansvar. De praktiske og teoretiske prøver er overstået, og nu skal Katrine finde ud af, om hun er blandt de udvalgte, som skal gå videre. Om hun har en port, og hvad der gemmer sig bag den.

Den eneste novelle skrevet af en mand i Ind i det ukendte er ‘De fortabte drenges ø‘ af Morten Vestergaard. Fortælleren er sammen med sine forældre på besøg hos mormor og morfar. Her finder han et album med historien om Peter Pan og Ønskeøen, men det sidste klistermærke mangler. Om natten har han mareridt, og dagen efter opdager han drengen August, der har en hemmelighed. En fin fortælling om at vokse op og alle de svære følelser.

Når egnens mænd samles” af Laura Holmegaard udspiller sig under en hungervinter, hvor landsbyen sulter. Rane og hans bedstefar bliver sammen med alle egnens mænd indkaldt til møde hos laird Arric Harve. Flere får er forsvundet, og nu er der fundet ulvespor i sneen. Måske min yndlingsnovelle i samlingen.

Jeg har tidligere læst Gudrun Østergaard, som har skrevet ‘Den, der ser mørket‘, så her var forventningerne høje. De blev heldigvis indfriet. Pigen Leo er vokset op under kuplen sammen med sine forældre og storebroren Sirius. En katastrofe skete for mange år siden, men under kuplen lever folk et helt almindeligt liv. En dag finder man liget af en ukendt mand ved kuplens kant, og det sætter en række tanker i gang hos Leo, der sammen med veninden Lucy, beslutter sig for at se nærmere på kuplen. For hvad er der egentlig udenfor?

Samlingens sidste novelle hedder ‘Sjæl på flaske‘ og er skrevet af Mia Louw Håkonsen. Dødemaneren Szarshi havde mange navne, men hun foretrak selv Sas. I novellens begyndelse har hendes kult indledt et angreb mod et tempel, men under kampene bliver Sas dræbt. Herefter følger vi hende, da hun genopstår 132 år senere i en nyfødt drengs skikkelse. Meget mod sin vilje er Sas nødt til at følge kroppens fysiske udvikling, før hun kan få hele sin magt tilbage, og da er landet pludselig under angreb af en fremmed magt. Overrasket opdager Sas, at familie betyder noget. Selv for en 600 år gammel dødemaner.

Jeg kunne lide samtlige noveller i Ind i det ukendte. Alle er velskrevne, og alle historier fungerer i deres univers. På biblioteket er samlingen placeret i børnebiblioteket, men jeg synes absolut, at den kan læses af voksne også. Der er ikke meget lyserød happy ending over nogen af fortællingerne. Til gengæld er der masser at tænke over, og det foretrækker jeg til hver en tid.

Om Ind i det ukendte:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Ulven og Uglen, 277 sider
Omslag: Ida Rose

Indhold:
Forord
Indledning ved Jan M. Johansen
Det nye kapitel af Sørine Amanda Nielsen
Hvor kragerne vender af Nanna Andersen
Under en blodrød måne af Karin B. Dammark
Tvillingeporten af Mathilde N. Rybka
De fortabte drenges ø af Morten Vestergaard
Når egnens mænd samles af Laura Holmegaard
Den, der ser mørket af Gudrun Østergaard
Sjæl på flaske af Mia Louw Håkonsen

Læs også:

#moderneeventyr
Fantastiske virkeligheder / red. Knud Larn
Ildfugle / red. Sharyn November
Mørke guders templer / red. Rasmus Wichmann og Henrik S. Harksen
Mørkets gerninger går igen / Red. Tenna Vagner
Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen
Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Blandt danske galakser af Kristoffer J. Andersen
Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen
Fast arbejde af A. Silvestri
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Fire noveller af Christian Winther

Fire noveller af Christian Winther

Christian Winther levede fra 1796 til 1876. Han var hovedsageligt kendt som lyriker, men skrev også prosa. Mest kendt er Fire noveller, som udkom i 1843.

Samlingen indledes med ‘Skriftestolen’. Historien handler om arkitekten Giulio, der overfor herren Marchese afslører, at når man står et bestemt sted i kirken, kan man høre, hvad der bliver sagt i skriftestolen. Men da den unge arkitekt vil demonstrere sin påstand, er skriftestolen optaget. Da Giulio vender tilbage til Marchese, virker denne først oprørt, men opfører sig derefter som intet var hændt. Og den næste morgen træder han ind i sin unge hustrus soveværelse…

Niels Kaas Johansen kalder i forordet ‘Skriftestolen’ for “den første haardkogte novelle i dansk litteratur“, mens Søren Baggesen på Arkiv for dansk litteratur kalder den for “[…] det mest prægnante stykke romantistisk prosa vi har på dansk.

Katrine Lehmann Sivertsen beskriver på Forfatterweb, hvordan novellen: “[…] sætter spørgsmålstegn ved dydens smalle sti, de strenge regler og idealets idylliserede overflade. Den fremhæver, at den gamle orden ikke er så ubrydelig endda, men kan ændres af blandt andet et frigjort subjekts erotiske kærlighed.”

‘En Hevn’ er ligesom den første historie i Fire noveller ganske kort. Her opdager en baron en ung kvinde i gang med at gennemse hans faders aflåste skrivebord. Han konfronterer hende og truer med fængsel, med mindre hun vil vise ham sin taknemmelighed. Men overtaget i novellen skifter, da kvinden afviser hans forslag og i stedet insisterer på, at hun skal afsløres.

Niels Kaas Johansen skriver i forordet, hvordan Winther her “[…] foregriber senere realistiske forfatteres foruroligende skildringer af kampen mellem kønnene, men det skal indrømmes, at den lidt for effektfulde slutning, der strejfer det teatralske, afspejler den kærlighed datidens publikum nærede for blodige og rædselsvækkende begivenheder.

De sidste to fortællinger i Fire noveller er væsentlig længere, og er efter min smag de svageste i samlingen. Men det er vist mest et bevis på, at jeg ikke har forstand på litteratur 🙂

‘Et Hjertes Gaade’ handler om et mystisk dødsfald og dets følger. En forstmester findes død i skoven, og man kan hurtigt konstatere, at han er blevet skudt. Mange år senere forelsker enkens søn sig i grevinde v. L, som viser sig at gemme på en mørk hemmelighed.

I den sidste novelle, ‘En Aftenscene’, er en midaldrende lærd mand trolovet med en ung kvinde. En aftenstund besøger han hende og beretter på hendes opfordring om sit ophold i Firenze i sine unge dage. Her bliver han bedt om at tilse en smuk prinsesse, der lider af feber, og det lykkes ham at helbrede hende. Den lærdes trolovede forstår ikke, hvorfor han dog ikke blev i Firenze og giftede sig med prinsessen, og da han forlader hende om aftenen, går det op for ham, at det er fordi hun ikke kender til kærlighed.

Om ‘En Aftenscene’ skriver Niels Kaas Johansen: “En Aftenscene” er skrevet med en isnende kulde, der dækker over et oprørt sind. Novellen er en af de mest plastiske og afslørende i dansk litteratur, den, der har skrevet den, har krav paa en fremtrædende plads i den danske prosas historie.”

Om Fire noveller:

Udgivelsesår: 1955 (1843)
Forlag: Eiler Wangels Forlag A/S
Illustreret af Preben Zahle
Forord af Niels Kaas Johansen

Indhold:
Skriftestolen
En Hevn
Et Hjertes Gaade
En Aftenscene

Læs også:

Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst
Skygger / red. Steen Langstrup
Slaget ved Dorking / red. Niels Dalgaard
Gjengangerfortællinger af Vilhelm Bergsøe
Røverhistorier af Steen Steensen Blicher
Åndeverdenens dårekiste af B.S. Ingemann
Et skud i tågen af J.P. Jacobsen
Det tabte ansigt af Otto Rung
Olalla af Robert Louis Stevenson

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her af A. Silvestri

Næsten her er A. Silvestris 17. udgivelse på blot 10 år. Det virker næsten naturstridigt, at en forfatter kan skrive så mange bøger så hurtigt uden at blive en gentagelse af sig selv. Men A. Silvestri kan. Hver udgivelse er en ny udfordring for læseren på den fede måde, for man ved aldrig hvilken genre eller hvilken skrivestil, han nu har kastet sig over. Det eneste, der er sikkert, er, at det er velskrevet.

Det er også tilfældet med novellesamlingen Næsten her, der indeholder 14 underholdende, tankevækkende og realistiske noveller, som udspiller sig i verdener, der er næsten magen til vores.

Som altid har Silvestri givet sig selv et benspænd under skrivningen. Denne gang er det, at historierne skal udspille sig i en verden, der er ligesom vores blot med én afgørende forskel, og denne forskel skal have afgørende betydning for historien. Som for eksempel novellen ‘Man skyder da dyr’. Her har det stigende befolkningstal betydet, at næsten alt jord bliver udlagt til landbrug. Som en barmhjertighedsgerning sendes jægere ud for at slå de dyr ihjel, der ikke kan klare sig i denne nye verden. Kolnik er lærling og skal med sin patron Armand skyde en panda. Det er en stor ære, og han forstår ikke, hvordan nogen kan være så onde at forsøge at bevare dyrene, når deres levesteder er forsvundet.

Eller i ‘Læserbrev til Sekundanten’ der er udformet som et læserbrev fra dr. med. Laust K. Severinsen, livlæge for Danmarks konge. I læserbrevet harcelerer Severinsen over en anden læge, der er imod, at videnskaben aktivt fører racehygiejne for det fælles bedste. I stedet er denne anden læge fortaler for at lade naturen gå sin gang, og dermed tillade sygdom og andre dårligdomme.

Eller hvad med ‘Listen’ hvor Token har levet et fredeligt liv med hustruen Matte. En dag opdager han, at barndomsvennen Ki-eran er kommet på listen over de 10 mest eftersøgte. Det sætter hele Tokens lovlydige liv i perspektiv, for Token kunne også have været en berømt eftersøgt.

Som det forhåbentlig fremgår af de tre eksempler, så tager hver novelle en detalje og vender på hovedet. Og det vilde er, at Silvestri beskriver sine 14 verdener så troværdige, at de virker logiske. Han sætter både vores frygt, vores fordomme og vores ‘sandhed’ i spil, og novellerne er små perler af “hvad nu hvis-scenarier?” Hvad nu hvis kristendommen tog nadveren bogstaveligt? Hvad nu hvis lægevidenskaben stadig arbejdede ud fra overbevisningen om, at sundhed drejer sig om balance mellem kroppens fire kardinalvæsker: blod, slim, gul galde og sort galde? Hvad nu hvis mændene ikke blev anset som ligeværdige med kvinder, fordi de ikke kan styre deres kropslige lyster? Og så videre.

Samtlige 14 noveller stiller spændende scenarier op, som vækker til eftertanke, samtidig med at Næsten her også “bare” er voldsomt underholdende læsning.

Jeg ved godt, at jeg har skrevet det flere gange her på Gyseren, men A. Silvestri er ganske simpelt en fremragende forfatter. Han udfordrer, uden at det bliver højpandet, og han underholder med sans for både humor, uhygge og filosofi. Silvestri fortjener masser af læsere, også blandt dem der ikke normalt læser genrelitteratur. Den eneste bås, han kan sættes i, er nemlig båsen med god litteratur.

Kan du lide Kaspar Colling Nielsen og Thomas Korsgaards noveller, så vil du helt sikkert også synes om Næsten her.

Uddrag af bogen:

Løve vendte atter blikket mod ham. Det var fyldt med spot.

“Du ved lige så godt som jeg, at du har brudt det første bud. Filmen er den nyeste gave fra muserne, og derfor må den ikke besudles af konstante variationer over samme tema. Er en historie først fortalt, må den ikke fortælles igen, ligegyldigt om det er Thaleia eller Melpomene, der har inspireret den. Det er Kalliopes ord. Det ved du godt. Enhver idé er ren. Hvis du vil lege efteraber, kan du altid skrive bøger,” sagde han hånligt.

“Men …” hviskede Stig. Virkeligheden sved som en hudafskrabning.

“Ikke noget men. Du har hånet forretningsgangen, og du har hånet muserne og derigennem det gudsbenådede aspekt, som vi mennesker intet er foruden. Nordisk Film har valgt ikke at retsforfølge dig, men selv om der ikke er nogen officiel straf, så ved du udmærket, hvad det betyder for dig og din karriere, Stig Attertag.”

“Du må tro mig,” sagde Stig med en stemme, han ikke genkendte som sin egen. Den var tryglende og ynkelig. Som en dårlig skuespillers. “Jeg havde ingen anelse om, at der eksisterede en film med den samme historie. Kan muserne ikke have inspireret forskellige mennesker med den samme idé? Hvordan kan vi vide, hvad deres plan er?”

Løve vred sig fri og rejste sig op. Omhyggeligt børstede han ikke-eksisterende støv af sin jakke, der så endnu større ud nu, hvor han ikke længere sad ned.

“Filmen var en gave. Forstår du det, Attertag? En gave. Den første nye udtryksform i årtusinder. Hvor sjældent er det ikke, at muserne velsigner en håndværker eller en videnskabsmand med en idé og kunstnerisk vision? Vi værner om de gaver, vi får, og det er mennesker som dig, der ikke burde have lov til at vandre frit omkring. Erre es korakas Stig Atterdag!” (fra novellen ‘Stig Attertag, manuskriptforfatter’, side 41-42)

Anmelderne skriver:

Anmeldt på Bogrummet af Bjarne Jensen:
Næsten her er en samling af dybt originale og underholdende noveller, sælsomme og bizarre, smukke og alternative, mange superlativer kan passe i det brogede landskab af historier. Jeg fik den samme besynderlige fornemmelse af at være i en verden der var fremtid for mange år siden, som da jeg læste Orwells “1984”. Novellerne er skrevet over en 9 års periode, og viser atter hvor enestående en forfatter A. Silvestri er! (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Louises litteratur og livstil:
“Næsten her” er en novellesamling bestående af 14 noveller omhandlende (næsten) realistiske fortællinger i, hvad man først tror, er genkendelige miljøer, men efterhånden som de små historier udvikler sig, finder man ud af, at tingene ikke helt er, som vi kender dem. Som læsere snydes vi undervejs i læsningen af vores egne forventninger til, samt viden om, hvordan verden er skruet sammen. Derfor bliver vores bevidshed ofte udfordret, og vi tvinges ud i en refleksion af, hvad det egentlig er historierne fortæller os. […] Miljøerne i overnævnte fortællinger er genkendelige. Ofte foregår det i København, musikken der spilles kan være Gasolin, vejnavne er som vi kender dem etc. Alt er alligevel kun næsten som vi kender det. A. Silvestri skriver i et malerisk, men alligevel let forståeligt sprog. – Og så er historierne ikke uden humor og ironi. (Læs hele anmeldelsen)

Om Næsten her:

Udgivelsesår: 28.11.2020
Forlag: Brændpunkt, 370 sider
Omslag: Søren Klok

Besøg A. Silvestris hjemmeside

Indhold:
En drøm om lighed
Stig Attertag, manuskriptforfatter
Fossiler
Onsdagsfællesmøder
Man skyder da dyr
Ex libris
Det tynde øl
Et studium i jordfarver IX
Læserbrev til Sekundanten
Listen
Bjergkrystal
Skudvielser
Herrens legeme
Sejren er vor

Udvalgt bibliografi:

Tre (2020)
Et satans arbejde (2019)
Slør (2018)
Jeg ved godt, du er der (2018)
King (2018, illustreret af Christoffer Gertz Bech)
Fast arbejde (2017)
Kolde facts (2016)
Sang og sten, stål og glas (2016)
Kærlighedsfrugt (2015)
Al kødets gang (2015)
Ambrosia/Live (2014)
Optisk bedrag (2012)
Faderens sønner (2011)
Pandaemonium (2011)
Køtere dør om vinteren (2010)

Horla af Guy de Maupassant

Horla af Guy de Maupassnt

Jeg har tidligere læst Guy de Maupassants novelle ‘Horla’ (1886-udgaven) i antologien Rædslernes hus fra 1953. Nu genudgiver Det Poetiske Bureaus Forlag Maupassants novelle i en ny oversættelse ved Annette David.

Historien fortælles gennem hovedpersonens dagbog. Den starter med et opslag den 8. maj, hvor fortælleren beskriver en vidunderlig dag. Men kort efter begynder fortælleren at føle sig dårligt tilpas. Snart frygter han, at han er ved at blive gal, for han har hele tiden en fornemmelse af, at et usynligt væsen forfølger ham og styrer hans handlinger.

Maupassant udgav sin novelle næsten samtidig med, at Robert L. Steveson udgav romanen Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Begge forfattere interesserer sig for de nye tendenser i videnskaben med brug af hypnose, og begge anlægger til dels en videnskabelig tilgang i deres historier. For eksempel forsøger Maupassants fortæller at bevise det usynlige væsens eksistens ved fysisk at udelukke, at det er ham selv, der drikker mælken om natten.

I en interessant samtale fortælleren har med en gammel munk, diskuterer de, om verden kun består af det, vi kan se:

“Jeg fortsatte: “Hvis der her på jorden eksisterede andre væsener end os, ville vi ikke have mødt dem for længe siden; ville De så ikke allerede have set dem; ville jeg ikke allerede have set dem?

Han svarede: “Ser vi en hundrede tusindedel af, hvad der eksisterer? Hør blot vinden, naturens største kraft, der blæser mennesker omkuld, vælter bygninger, rykker træer op med rode, pisker havet op i bølgebjerge, ødelægger klinter, og kaster store skibe op på blinde skær, vinden der dræber, suser, hyler, tuder – har De måske set den, kan De se den? Ikke desto mindre eksisterer den.”

Jeg tav over for denne simple argumentation. Manden var en vismand, eller måske en dumrian. Jeg kunne ikke helt afgøre det; men jeg tav. Hvad han dér ytrede, havde jeg ofte selv tænkt.” (side 28-29)

Til sidst føler fortælleren sig så overbevist om det usynlige væsens eksistens, at han tager drastiske midler i brug for at slippe af med det. Men for læseren består spørgsmålet, hvorvidt fortælleren virkelig blev forfulgt eller blot hallucinerede det hele.

Forlaget skriver:

Den ikoniske gysernovelle Le Horla fra 1887 af Guy de Maupassant er den sidste i en serie af seks fantastiske noveller som den syfilisramte forfatter skrev mens han endnu var i besiddelse af sine kunstneriske og intellektuelle evner. Novellen lader læseren i tvivl om det er fortælleren, der er sindsforvirret, eller om de oplevede fænomener har rod i virkeligheden.

Le Horla er uomtvisteligt en selvbiografisk beretning, idet den falder sammen med forfatterens egne begyndende mentale forstyrrelser, og samtidig en kvasifilosofisk / videnskabelig undersøgelse, et ekko af datidens optagethed af ekstraterrestriale væsener, der påvirker den menneskelige psyke og som med tiden vil underlægge sig menneskeheden. Historien skulle blandt andet have dannet inspiration for H.P. LovecraftsThe Call of Cthulhu‘.

Anmelderne skriver:

Anmeldt af Jonas Dinesen på Bogblogger:
Horla er et klassisk værk inden for horrorgenren. Den er fra slut 1800-tallet, og man kan finde spor af både romantikken og det gotiske. Den er romantisk i sin idealisering af naturen og gotisk i sin forvrængning af dette og via jegets sindssyge. På samme tid udvikler jeget sig modsat fra at være gudsfornægtende, i takt med at forvandlingen foregår, om det så er mental sygdom eller et overnaturligt væsen eller besættelse, der plager ham, mod en gudssøgen for hjælp i sin fortvivlelse. […] Uanset om man kan lide gotisk gys, psykologisk gys eller hvilken som helst anden subgenre inden for spænding og horror, kan jeg varmt anbefale Horla. Maupassant har godt fat i den psykologiske udvikling hos hovedpersonen og sætter en glimrende, dyster stemning. (Læs hele anmeldelsen)

Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen på Littuna.nu
Selvom novellen utvivlsomt er en klassisk gyserhistorie, så er det dog historiens psykologiske aspekt, som er mere uhyggeligt end noget andet. Novellen er skrevet i 1887, og selvom den er uhyggelig, så bærer den også præg af, at den selvfølgelig er fra en ganske anden tid, hvor det var helt andre ting, som skræmte folk fra vid og sans. Derfor er der mange af de ting, som bliver beskrevet i novellen, som tydeligvis er tænkt til at være uhyggelige, men som falder en smule til jorden. Med det sagt så er der alligevel noget ved novellen, som unægtelig sætter sig i én, når man læser den. Særligt novellens slutning er gruopvækkende, og det er ikke svært at forestille sig, at havde historien været længere endnu, så havde den været en lige så klassisk gyserhistorie som Shelleys Frankenstein, Stokers Dracula eller Poes ‘The Tell-Tale Heart’. (Læs hele anmeldelsen)

Om Horla:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Det Poetiske Bureaus Forlag, 89 sider
Omslag: Mikkel Pape
Originaltitel: Le Horla, 1887
Oversætter: Annette David

Læs også:

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Skruen strammes af Henry James
Frygtens herre af H.P. Lovecraft og August Derleth
Hvad der virkelig hændte M. Valdemar af Edgar Allan Poe
Dr. Jekyl og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson
13 okkulte noveller af Harald Thomsen

Mørkets gerninger går igen / red. Tenna Vagner

Mørkets gerninger går igen / red. Tenna Vagner

For ikke så forfærdeligt mange år siden var antologier med nyskrevne danske horrornoveller et sjældent syn. Heldigvis har det ændret sig, så der nu kommer en, om ikke jævn strøm, så dog årlige nye udgivelser. Forlaget Petunia er et af de forlag, der ikke er bange for at se mørket i øjnene. For nyligt udgav de bind to i deres horror-antologi serie for unge: Mørkets gerninger går igen.

Forsiden af Simon Zander Skovgaard skal nok fange målgruppens øjne, og jeg er også nødt til at rose Rikke Ella Andrup for det lækre layout. Det giver bare en særlig følelse, når man kan se, at der er gjort noget ud af en bogs indpakning.

#NoFilter af Sabine Hein
Hannah og veninderne Louise og Melinda er taget til en strandfest, hvor Malthe (som Hannah har et crush på) også deltager. De to har udvekslet billeder og skrevet lidt sammen på nettet, men da de mødes IRL, bliver Malthe skuffet over Hannahs udseende. Hun har photoshoppet sine billeder lidt rigeligt. I frustration begynder Hannah at uploade billeder helt uden brug af filter, og pludselig stiger antallet af følgere helt vildt. Men det er ikke det eneste, der sker.

Allerdybest nede af Gru Oustrup
Fem kammerater fejrer, at gymnasiet nu er et overstået kapitel, ved at tage på weekendtur til Sverige. Her har de lånt Sebastians onkels hytte, der ligger langt ude i en skov i nærheden af en lille sø. Drengene er varme og svedige efter turen, så de hopper straks i søen. Men da de vender tilbage til hytten, begynder turen at ændre sig for Sebastian. Han synes, der lugter så mærkeligt. Og skete der ikke noget underligt med Asger nede ved søen?

Flænger af Karina Sund
Julie har for nyligt mistet sin mor, og hun er hårdt ramt af sorgen. Hun sover dårligt og pjækker en del fra skolen. Så tager hun tit hen på kirkegården og sidder ved morens grav. En dag tager en ældre kvinde kontakt til Julie. Hun vil fortælle hende noget vigtigt, men Julie synes, hun er underlig. Heldigvis har hun veninden Fine, og så er der Jonas, som hun er lidt smålun på. En aften kommer han på besøg, og alt er godt – eller er det.

Vis mig mere af C. Olsen
Sofie og hendes storebror Frederik er alene hjemme. Der har lige været loppemarked, hvor hun har købt en trenchcoat og en hat, som hun glæder sig til at bruge til den kommende Halloweenfest. Frederik er træt af at skulle passe sin søster, så da vennen Christian kommer forbi, er Frederik godt tilfreds. Men Sofie synes, det er underligt. For har Christian ikke lige sendt hende nogle ret intime snaps?

Dukkeøen af Helle Jakobsen
I 1956 er en gruppe kostskole-elever på tur til Mexico. En aften bliver Ylva efterladt af bussen, der kører eleverne tilbage til deres hostel. Mens hun forbander Sally, som hun er sikker på står bag, dukker danske Samuel pludselig op. De to ender med at feste sammen hele natten, og for første gang i mange år føler Ylva sig godt tilpas. Det varer dog ikke ved.

Hotel af Freddy E. Silva
Dean har lige afsluttet high school, og nu ønsker faren, at han skal læse jura på college. Det har Dean absolut ingen intentioner om, og frustreret stikker han af i farens vinrøde Plymouth. Året er 1967, og til tonerne af The Doors kører han gennem natten, til han langt ude i ørkenen støder på et ensomt liggende hotel. Receptionisten er en smuk ung pige, men derudover føles hotellet helt forkert. Ikke desto mindre beslutter Dean sig for at overnatte der. Det bliver en endeløs nat.

Stilhed af Maria Pilh Bengtsen
Francesca mistede hørelsen for 6 år siden, og ikke en dag går, uden hun drømmer om at få den igen. Heldigvis kan Marco fra spejderne tegnsprog, så da han inviterer hende med på en tur op i bjergene sammen med Dahlia og Leon, siger hun ja. Særligt Dahlia er træt af at have Francesca på slæb, og undervejs udvikler turen sig i en uforudset retning.

Skyggen af AJ Weida
Leonora er en sød pige, og Christina holder meget af hende. Men efterhånden som Leonora bliver ældre, bliver hun mere og mere selvoptaget, og Christina begynder at drømme om et bedre liv. Et liv hvor hun er ligeså smuk som Leonora.

Den gode nabo af C.C. Thybro
Kira er indlagt på hospitalet. Hun har ondt, har svært ved at sove og lider af mareridt, når det endelig lykkes at falde i søvn. Kira har særlig en drøm, hvor hænder famler over hele hendes krop, som får hende til at vågne mere træt og konfus, end før hun faldt i søvn. Og en nat synes hun, at en skikkelse fra drømmen står i hospitalsstuen.

Blodrus af Pernille Thorenfeldt
Maj og Liw er dybt forskellige. Alligevel er de veninder. En aften har Liw overtalt Maj til at gå med i byen. Hun vil forsøge at score den lækre Gert fra 3. G. I løbet af aftenen får Maj dog menstruation og tager hjem. Men da hun vågner næste morgen, er noget anderledes.

De ti noveller i Mørkets gerninger går igen tager udgangspunkt i unges hverdag og problemer, og giver det så med et skræmmende tvist. Målgruppen er unge +13 år, men flere af historierne kan nu også sagtens nydes af den voksne læser.

To af forfatterne fra Mørkets gerninger er gengangere: Helle Jakobsen og Freddy E. Silva. Derudover har jeg læst novellen ‘Svendborg by night’ af Karina Sund i Frygtelige Fynske Fortællinger, mens de øvrige 7 forfattere er nye for mig.

Om Mørkets gerninger går igen:

Udgivelsesår: 07.11.2020
Forlag: Forlaget Petunia, 417 sider
Omslag: Simon Zander Skovgaard

Indhold:
#NoFilter af Sabine Hein
Allerdybest nede af Gry Oustrup
Flænger af Karina Sund
Vis mig mere af C. Olsen
Dukkeøen af Helle Jakobsen
Hotel af Freddy E. Silva
Stilhed af Maria Pilh Bengtsen
Skyggen af AJ Weida
Den gode nabo af C.C. Thybro
Blodrus af Pernille Thorenfeldt

Læs også:

6 gode grunde til ikke at sove i mørke
#ModerneEventyr
Blandt danske galakser
Mørkets gerninger
Sku’ ikke hunden på hårene

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman er en af de mest mindeværdige noveller, jeg har læst. Nu genudgiver forlaget Escho den i en ny oversættelse, 45 år efter den første gang udkom på dansk. Udover novellen indeholder udgivelsen også et yderst interessant efterord af Kasper Opstrup, Postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Lad mig sige det med det samme – har du ikke læst Det gule tapet før, så gør det nu. Og har du læst den tidligere, så genlæs den. Selvom novellen oprindeligt udkom i 1892, er det stadig på alle måder en stærk og vedkommende fortælling, og med Kasper Opstrups efterord bliver oplevelsen blot desto større.

Den kvindelige fortæller tager sammen med sin mand, John, ophold på en herregård sommeren over. Kvinden har sandsynligvis en fødselsdepression, og manden, der selv er læge, anbefaler hende absolut ro og frisk luft. Hun skal holde sig fra sine skriverier, og må ikke have kontakt med sine venner.

Kvinden gør, hvad hun kan for at efterkomme sin mands ønske, selvom hun ikke er enig. “Men hvad kan man gøre?” som hun skriver, “når en højtstående læge, tilmed ens egen mand forsikrer venner og familie om, at man vitterlig ingenting fejler ud over en midlertidig nervøs depression – en lettere hysterisk tendens – hvad skal man så gøre?” (side 7-8)

Selv tror hun, at behageligt arbejde med spænding og afveksling ville gøre hende godt, og som et lille oprør skriver hun i det skjulte dagbog for at komme af med sine tanker og følelser. Det er gennem denne, at vi hører hendes historie.

John har besluttet, at de skal have soveværelse i herregårdens gamle børneværelse. Her er masser af vinduer og dermed frisk luft, men det gule tapet vækker fra starten af ubehag i kvinden. Der er noget forkert ved mønstret, ligesom farven frastøder hende.

Som tiden går, ændres den isolerede kvindes afsky dog til interesse. Hun bliver mere og mere sikker på, at der gemmer sig noget bag det umiddelbare mønster. Men hvad?

Jeg læste første gang Det gule tapet for mange år siden, men virkningen er lige så stærk i dag. Vi følger fortællerens mentale sammenbrud midt i omgivelsernes tilsyneladende omsorg, som dog reelt blot er staffage. For selvom John påstår, at han kun ønsker sin hustru det bedste, er han på ingen måde lydhør eller har nogen forståelse for hendes situation. “Han ved, at der ikke er nogen grund til at lide, og det er nok for ham.” (side 12)

Amerikanske Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) blev i sin samtid anset som en af de førende indenfor kvindesagen. Det er således oplagt at læse Det gule tapet som en kritik af samtidens undertrykkelse af kvinder. Men Kasper Opstrup præsenterer også andre fortolkningsmuligheder i efterordet. Dels ud fra den tidlige psykoanalyse, men også ud fra samtidens racistiske holdninger til ‘den gule fare’. Det er bestemt også interessant læsning.

Uanset om du læser efterordet eller ej, så er Det gule tapet en fængslende og til tider ligefrem fysisk læseoplevelse. I hvert fald gav Gilmans beskrivelser af tapetet mig næsten kvalme. Det føltes som om de uhyrlige, uforståelige og samtidig sært genkendelige mønstre på foruroligende vis kravlede ud af bogens sider og ind i mig, og efterlod mig med følelsen af at have kørt alt for mange gange rundt i karrusellen.

Jeg er sikker på, at Stephen King havde Charlotte Perkins Gilmans novelle i tankerne, da han beskrev hotelværelset i 1408. Og hvem ved, måske var også H. P. Lovecraft inspireret af Det gule tapet. I hvert fald hedder hovedpersonen i Dreams of the Witch House Walter Gilman, og også her handler det om foruroligende linjer og uhyrlige vinkler, der leder ind i et andet univers.

Til slut er jeg også nødt til at rose forsiden, der er lavet af Nis Bysted. Den ser umiddelbart enkel ud med den gule farve; den røde titel med smudsige pletter; og forfatternavnet skrevet i dagbogsstil. Men summen af alle delene er ligeså iøjnefaldende og forstyrret som Gilmans novelle. Det er fantastisk godt lavet.

Uddrag af bogen:

“Aldrig i mit liv har jeg set et værre tapet. Et af disse usammenhængende, pompøse mønstre, der begår enhver kunstnerisk synd.

Det er sløret nok til, at øjet bliver forvirret af at aflæse det, tydeligt nok til konstant at irritere og fremprovokere nærmere studier, og når man så følger disse tåbelige, usikre kurver et lille stykke begår de pludselig selvmord – springer af sted i uhyrlige vinkler, ødelægger sig selv i uhørte modsætninger.

Farven er frastødende, nærmest afskyvækkende; en ulmende, uren gul, der er sært falmet af den langsomt drejende sol. Nogle steder har det en kedelig, men dog grel, orange farve, andre steder en sygelig svovlagtig nuance.

Der er ikke noget at sige til, at børnene hadede det!” (side 11)

Reklame: Tak til forlaget Escho som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Det gule tapet:

Udgivelsesår: 12.11.2020
Forlag: Escho, 52 sider (serien Udenlandsk Fugl)
Omslag: Nis Bysted
Originaltitel: The Yellow Wall-paper, 1892
Oversætter: Caroline Enghoff Mogensen og Kasper Opstrup

Læs også:

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Lejligheden af S. L. Grey
Mørket i Hill House af Shirley Jackson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Manden i det sorte jakkesæt af Stephen King
Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay
Drømmene i heksehuset af H. P. Lovecraft
Intet på jord af Conor O’Callaghan

Væk af Rasmus Hastrup

Væk af Rasmus Hastrup

En kollega sagde engang til mig, at noget litteratur ikke nødvendigvis skal forstås. Det skal bare nydes. Sådan har jeg det med Væk af Rasmus Hastrup.

Væk er Hastrups tredje novellesamling. Jeg har været meget begejstret for de to første: Liv samt De ting der sker, så forventningerne var høje.

De 16 noveller spænder vidt. Fælles for dem er legen med ordene, og Rasmus Hastrups evne til at sætte en troværdig scene uanset hvor syret historien ellers udvikler sig. For syret – det bliver det altså ind i mellem.

Hastrup skriver historier om trolde, om forskning, om drømme, om krig. Historier, hvor ordene umiddelbart er lette at forstå, men hvor meningen kan være skjult.

Som i novellen ‘Mandag’ hvor Roar under en togtur pludselig ikke kan forstå, hvad den søde unge kvinde overfor ham siger. Hans forsøg på at kommunikere bliver mødt med voldsom vrede, uden at han forstår hvorfor. Samtidig er Svava på vej til sit kontor, hvor noget er under opsejling. En ung mand dør i en cykelulykke, og Roar når hjem, hvor hans kone Sif venter ængsteligt på ham. Men hvad handler historien om? Er det en kommentar til den stigende tendens til, at folk kun hører, hvad de ønsker at høre, og ikke hvad der rent faktisk bliver sagt? Har den at gøre med fremmedhad eller frygten for terror? Jeg ved det ikke. Alligevel blev jeg grebet at fortællingens atmosfære, og sad tilbage med et ønske om at forstå.

Mere ligetil virker ‘Hjælperen’ om Estrid, der er enlig mor. Hver anden weekend er børnene hos faren, og her bruger hun tiden på at gøre rent og rydde op. Ind i mellem drømmer Estrid om en hverdag, hvor hun ikke konstant skal udfylde andres behov. Hvor hun kommer i første række. Og så ringer det på døren. En rigtig fin novelle om livets valg.

Helt fortabt følte jeg mig til gengæld over ‘Et folkebibliotek et sted i mørket’. Her sidder bibliotekaren Thurid ved sit skrivebord med en kniv i ryggen og læser et eventyr. Hun tænker tilbage på både sin barndom og på dagene i biblioteket, mens hun langsomt forbløder. Jeg er sikker på, at der er et motiv i novellen, jeg forstår det blot ikke.

Nogle historier trækker tråde til hinanden, som en bogtitel der går igen i flere historier, og et manuskript fra den første novelle der forudsiger enkeltheder fra de følgende historier, men også trækker tråde til sig selv i en senere novelle. Og som altid er karakterernes navne meget signifikante.

Jeg havde lidt sværere ved at hengive mig uforbeholdent til Væk end til Hastrups tidligere novellesamlinger. Formentlig fordi jeg ind i mellem har svært ved bare at nyde en fortælling. Jeg vil også gerne forstå den. Og det gjorde jeg som sagt ikke ved alle novellerne her. Det skal dog ikke afholde nogen fra at kaste sig over Rasmus Hastrups forfatterskab, for han er absolut værd at læse. Bare giv dig god tid og nyd turen.

Citater:

Valg er valg,” sagde Hviddrøm. “Fravalg er valg, og valg er fravalg. Man kan vælge ikke at vælge, men spørgsmålet er, om man kan vælge at fravælge?” (side 56)

Drengen hed Frode Galt, og siden hans lillesøster døde, havde han båret rundt på en grænseløs og afmægtig vrede, som bredte sig ud fra ham i ætsende, radioaktive ringe.” (side 91)

På en måde var et bibliotek et kartotek over alle tænkelige sindsstemninger. Lommer af tristesse og boblende latter svøbt i rødgrøn, ubesindig eftertænksomhed. Visdom og eskapisme og sne og lava.” (side 98)

Det var kun lørdag formiddag. Der var masser af tid. Stilhed var som et sjældent og værdifuldt mineral, og det gjaldt om at udnytte det, når man pludselig fik en klump foræret.” (side 113)

Stilheden fortsatte. Efterhånden begyndte lavmælte stemmer at trænge ind i stilheden, små, spæde spiontogter snarere end det voldsomme brus af klapsalver og opstemte udbrud, Haavard havde forventet.” (side 135)

Lige nu var der for langt over til fjernsynet, for meget tomhed, der skulle krydses. På den anden side skulle han snart ud efter en ny øl. Hans skridt ville give genlyd. Måske skulle han tænde lyset. Harald havde endnu ikke helt afgjort, om lyset forstærkede tomheden eller gjorde den mildere, nemmere at holde ud.” (side 208)

Reklame: Tak til forlaget Screaming Books der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Væk:

Udgivelsesår: 16.10.2020
Forlag: Screaming Books, 231 sider
Omslag: Maria Tran Larsen

Læs Bjarne Jensens anmeldelse på Bogrummet.dk

Indhold:

En smuk dag
Lydenes kilde
Hans og trolden og skatten i brønden
Mandag
Dagbog fundet mellem murbrokker på Hedemarksvænge
Maseratikatten
Et folkebibliotek et sted i mørket
Lexo Yankov est morte
Hjælperen
Reception på Institut for Taktil Filologi og Anvendelig Semasiologi
Afhøringer, juli
Interludium
Flaskepost
Tårnene
Sælgeren
Væk

Frygtelige Fynske Fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Sådan indledes Frygtelige Fynske Fortællinger, en ny horror-antologi fra det fynske forlag Ildanach.

Under Skrækfest 2020 i Odense talte jeg med den nyslåede forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar bag forlaget Ildanach, hvis første udgivelse er horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Den var jeg naturligvis nødt til at købe, og nu har jeg også fået læst den.

Samlingen indeholder ti noveller af ni forskellige forfattere.

Mest kendt er A. Silvestri, der indleder samlingen. Novellen ‘Havet sneen himlen’ handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

‘Sct. Hans skolen’ er skrevet af R. H. Jørgensen, som jeg ikke umiddelbart har læst andet af. Også denne novelle er vellykket med sin fortælling om drengen Viktor, der bliver mobbet. Historien udspiller sig i gangene under skolen, hvor Viktor skal hente mælk til klassen, og hvor Mark og hans slæng har stor fornøjelse af at forskrække og mobbe ham. Men måske er de ikke det eneste, der venter i mørket?

Tredje novelle hedder ‘Det gamle teglværk’ og er skrevet af Karsten Brandt-Knudsen. Historien gav mig mindelser til film som Hostel og Texas Chainsaw Massacre, men er alligevel sin egen. En barsk og velfortalt novelle. Brandt-Knudsen har jeg tidligere læst science fiction novellen ‘Farmer’ af i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Jeg var desværre ikke så vild med ‘Dullahan’ af Christine Godman. Novellen handler om tre veninder, som efter en glad nat i byen har en skræmmende oplevelse på vej hjem, hvor den ene veninde dør. Idéen bag historien er god, men jeg synes ikke at udførelsen er helt vellykket. Christine Godman har dog også skrevet samlingens sidste novelle ‘Valdemars slot’, og her rammer hun 100% rent. En gruppe venner skal på rundtur med efterfølgende overnatning på Valdemars slot på Tåsinge. Fortælleren Martin tror overhovedet ikke på spøgelser, men det gør veninden Marie til gengæld. Og måske har hun ret?

‘Svendborg by Night’ af Karina Sund er endnu en af de noveller, der skal fremhæves. Mikkels forældre blev skilt, da han var barn. Faren flyttede til Svendborg, og kontakten med ham blev mindre og mindre. Da han dør, beslutter Mikkel og søsteren Iben sig for, at de vil tømme hans lejlighed i fællesskab. Mikkel ankommer en dag for tidligt og beslutter sig for at gå i byen i Svendborg i stedet for at vente i farens lejlighed. Det bliver dog en bytur med overraskelser.

Også de sidste fire noveller i Frygtelige Fynske Fortællinger er underholdende læsning.

I ‘Molly?’ af Sophie Vahl har et ægtepar mistet deres datter i en ulykke. I ‘Dobbelt halvstik’ af Niels Kjærgaard møder Michael tilfældigt sin ex-kæreste i byen, eller er det tilfældigt? I ‘Morfars historier’ af Charlotte Deigaard Hansen er Ditte sikker på, at morfars historier om åmanden i Odense Å bare er eventyr. Og i ‘Frøbjerg-Bavnehøj’ af Anne-Mette Brandt opdager den religionsstuderende Estrid, at hun måske har lovet mere, end hun kan holde.

Som udgangspunkt er jeg altid begejstret, når jeg får en horror-antologi i hænderne. Jeg elsker den slags små kompakte gys, og jeg er glad for, at der efterhånden udkommer en del af den slags antologier herhjemme. Frygtelige Fynske Fortællinger er en fin tilføjelse med gennemgående gode noveller, og så koster bogen ikke en formue.

Nu er det jo Ildanachs første udgivelse, så jeg er sikker på, at forlaget fremadrettet vil arbejde lidt mere med korrekturen. Jeg ved godt, at jeg er lidt pernitten med den slags, men jeg ærgrer mig sådan over slåfejl, mærkelig orddelinger og ikke mindst en fejl i en titel i sidehovedet. Til gengæld er jeg begejstret for brugen af vignetter og den stemningsfulde forside af Alejandro Mirabal. Og ikke mindst er de fleste af novellerne rigtig gode.

Har du lyst til at høre vide lidt mere om forlaget og arbejdet med Frygtelige Fynske Fortællinger, så læs interviewet med Nils Anker Tønner-Oldefar.

Om Frygtelige Fynske Fortællinger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Ildanach, 172 sider
Omslag: Alejandro Mirabal

Indhold:

Havet sneen himlen af A. Silvestri
Sct. Hans skolen af R. H. Jørgensen
Det gamle teglværk af Karsten Brandt-Knudsen
Dullahan af Christine Godman
Dobbelt halvstik af Niels Kjærgaard
Frøbjerg-Bavnehøj af Anne-Mette Brandt
Morfars historier af Charlotte Deigaard Hansen
Molly? af Sophie Vahl
Svendborg by Night af Karina Sund
Valdemars slot af Christine Godman

Krukken af Chris D’Amato

Krukken af Chris D'Amato

Året er 1915. En ung dansk læge rejser til Utburd i Norge for at afslutte sin uddannelse der. Desværre er han ikke en særlig dygtig læge, og da han dukker op hos stadsfysikussen, har denne ansat en mere lovende assistent. I stedet må den unge læge søge ansættelse hos en af byens fattiglæger.

Trods den uheldige start går tingene dog egentlig udmærket for vores fortæller – indtil en dag han hjælper en gammel sømand, som insisterer på at betale for behandlingen med en gammel krukke.

Krukken er fortalt i den victorianske stil, der kendes fra de engelske spøgelseshistorier fra slutningen af 1900-tallet. En stil jeg holder meget af, og som passer fint til denne lille novelle af Chris D’Amato, der her parafraserer over myten om Pandoras æske og giver fortællingen sit eget twist.

Jeg er vild med illustrationerne af Paul A. Kring, hvis atmosfærefyldte tegninger understreger stemningen af 1900-tals fortælling. De flotte, klassiske tegninger fik mig til at tænke på forlaget Sesams udgivelser fra slutningen af 1980’erne af antologier udvalgt og illustreret af Charles Keeping. Dem har jeg læst mange gange.

Kring har tegnet og skrevet en lang række tegneserier. Derudover kender jeg ham også som en af illustratorerne fra Malmstrømmen om Edgar Allan Poe.

Illustration af Paul A. Kring

Holder du af spøgelseshistorier á la M.R. James eller H.H. Munro, så vil du også være godt underholdt af Krukken. Det var jeg i hvert fald.

Om Krukken:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Mojibake, 41 sider
Omslag: Paul A. Kring

Læs også:

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Kvinden i sort af Susan Hill
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Atmosfærefyldt novellesamling om det sære og uforklarlige.

Syrenbusken består af seks noveller omgivet af en rammehistorie. På en skibsrejse mødes passagererne om aften med kaptajnen og fortæller historier, om mærkelige hændelser de har oplevet.

‘Stendyssen’ fortælles af den engelske ingeniør Sir Christopher Baber. Historien udspillede sig for år tilbage, mens Sir Christopher var på rejse i Britisk Somaliland. Med sig havde han sin fører Haji Dudha samt seks unge somaliere. Under turen i ørkenen støder de på flere stengrave, som folkene under ingen omstændigheder vil opholde sig i nærheden af. Men et voldsomt regnvejr tvinger dem til at søge ly i nærheden af en sådan stengrav, og det er denne begivenhed Sir Christopher mange år senere beretter om med gru.

Den franske oberst Miramont fortæller historien ‘Skuespillerinden’ den næste aften. Under en rejse i Bretagne overnattede Miramont på et lille hotel, hvor et engelsk par boede i værelset ved siden af. Om natten vågner han ved kvindens klagen og en ondsindet vedvarende latter, men næste morgen er der tilsyneladende ikke noget i vejen. Mange år senere læser obersten om parret i aviserne efter en frygtelig ulykke. Miramont tror dog, at sandheden er en anden end avisernes.

Den tredje aften er det den unge skotte Sam Mac Kenzies tur til at fortælle. Hans historie hedder ‘Tusmørke’ og udspiller sig i Kenya. Her overværede Sam for år tilbage et motorcykeluheld. Den hvide fører kørte en lille, sort pige ihjel, men slap for at betale erstatning til familien da dommeren vurderede, at det ikke var hans skyld. Pigens bedstemor var ikke tilfreds med dommen og kastede en forbandelse over den unge fyr. Heldigvis tror hvide mennesker ikke på den slags hekserier, eller …

Den fjerde historie, ‘Barclays hytte’, fortælles af den amerikanske Mr. Waller. Egentlig begyndte passagererne med disse fortællinger, fordi Waller gav udtryk for, at spøgeri og deslige ikke findes. Alligevel har også Waller en fortælling, nemlig historien om en sommer han tilbragte i Canada med nogle venner. Under en jagttur sakker han bagud, og da et uvejr er under optræk må han søge ly i en hytte. Hyttens beboer er dog meget ugæstfri, og først da Waller møder ham igen mange år senere, finder vi ud af hvorfor.

Samlingens næstsidste fortælling, ‘Barken Capella’ er kaptajnen van Laars’. Som 10-årig dør kaptajnens forældre, og han flytter ind hos en onkel. Van Laars stikker dog til søs som 15-årig, men i Amerika rømmer han skibet, og her møder han sømanden Nobby. De to slår sig sammen og bliver på et tidspunkt ansat på Capella, hvor det viser sig, at Nobby kender andenstyrmanden. Det bekendtskab er andenstyrmanden dog ikke glad for, men Nobby bakker aldrig væk fra et opgør.

Den sidste passager er en ung norsk digter ved navn Guttorm Aabel. Hele rejsen har han holdt sig for sig selv og ikke deltaget i samtalen, men den sjette aften fortæller han sin historie: ‘Syrenbusken’. Som barn og ung havde Aabel meget livagtige drømme, blandt andet om en lille død pige under en syrenbusk. To år tidligere end den nuværende skibsrejse var Aabel taget til Jugoslavien, hvor han havde mødt en ung kvinde. De forelskede sig, og Aabel var overbevist om, at han havde mødt pigen fra sin drøm. Men lykken varede ikke ved. Sygdom ramte dem, og mens han var indlagt, døde hans elskede. Nu rejser han hvileløst rundt i sin søgen efter hende.

Jeg blev positivt overrasket over Syrenbusken. Thomas Dinesen er i dag nok mest kendt for at være Karen Blixens bror, men med denne novellesamling beviser han i mine øjne, at han er en dygtig forfatter i egen ret. Novellerne er meget stemningsfulde, og et par af dem gav mig mindelser til Ambrose Bierce.

Er du til atmosfærefyldte fortællinger, hvor det sære og uforklarlige trænger ind i hverdagens trummerum, så giv Syrenbusken en chance.

Om Syrenbusken:

Udgivelsesår: 1986
Forlag: Lindhardt og Ringhoff, 190 sider
Omslag: Des Asmussen
Originaludgave: 1951 på Jespersen og Pios Forlag

Indhold:
Indledning
Stendyssen
Skuespillerinden
Tusmørke
Barclays hytte
Barken Capella
Syrenbusken
Epilog