november 2020
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman er en af de mest mindeværdige noveller, jeg har læst. Nu genudgiver forlaget Escho den i en ny oversættelse, 45 år efter den første gang udkom på dansk. Udover novellen indeholder udgivelsen også et yderst interessant efterord af Kasper Opstrup, Postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Lad mig sige det med det samme – har du ikke læst Det gule tapet før, så gør det nu. Og har du læst den tidligere, så genlæs den. Selvom novellen oprindeligt udkom i 1892, er det stadig på alle måder en stærk og vedkommende fortælling, og med Kasper Opstrups efterord bliver oplevelsen blot desto større.

Den kvindelige fortæller tager sammen med sin mand, John, ophold på en herregård sommeren over. Kvinden har sandsynligvis en fødselsdepression, og manden, der selv er læge, anbefaler hende absolut ro og frisk luft. Hun skal holde sig fra sine skriverier, og må ikke have kontakt med sine venner.

Kvinden gør, hvad hun kan for at efterkomme sin mands ønske, selvom hun ikke er enig. “Men hvad kan man gøre?” som hun skriver, “når en højtstående læge, tilmed ens egen mand forsikrer venner og familie om, at man vitterlig ingenting fejler ud over en midlertidig nervøs depression – en lettere hysterisk tendens – hvad skal man så gøre?” (side 7-8)

Selv tror hun, at behageligt arbejde med spænding og afveksling ville gøre hende godt, og som et lille oprør skriver hun i det skjulte dagbog for at komme af med sine tanker og følelser. Det er gennem denne, at vi hører hendes historie.

John har besluttet, at de skal have soveværelse i herregårdens gamle børneværelse. Her er masser af vinduer og dermed frisk luft, men det gule tapet vækker fra starten af ubehag i kvinden. Der er noget forkert ved mønstret, ligesom farven frastøder hende.

Som tiden går, ændres den isolerede kvindes afsky dog til interesse. Hun bliver mere og mere sikker på, at der gemmer sig noget bag det umiddelbare mønster. Men hvad?

Jeg læste første gang Det gule tapet for mange år siden, men virkningen er lige så stærk i dag. Vi følger fortællerens mentale sammenbrud midt i omgivelsernes tilsyneladende omsorg, som dog reelt blot er staffage. For selvom John påstår, at han kun ønsker sin hustru det bedste, er han på ingen måde lydhør eller har nogen forståelse for hendes situation. “Han ved, at der ikke er nogen grund til at lide, og det er nok for ham.” (side 12)

Amerikanske Charlotte Perkins Gilman (1860-1935) blev i sin samtid anset som en af de førende indenfor kvindesagen. Det er således oplagt at læse Det gule tapet som en kritik af samtidens undertrykkelse af kvinder. Men Kasper Opstrup præsenterer også andre fortolkningsmuligheder i efterordet. Dels ud fra den tidlige psykoanalyse, men også ud fra samtidens racistiske holdninger til ‘den gule fare’. Det er bestemt også interessant læsning.

Uanset om du læser efterordet eller ej, så er Det gule tapet en fængslende og til tider ligefrem fysisk læseoplevelse. I hvert fald gav Gilmans beskrivelser af tapetet mig næsten kvalme. Det føltes som om de uhyrlige, uforståelige og samtidig sært genkendelige mønstre på foruroligende vis kravlede ud af bogens sider og ind i mig, og efterlod mig med følelsen af at have kørt alt for mange gange rundt i karrusellen.

Jeg er sikker på, at Stephen King havde Charlotte Perkins Gilmans novelle i tankerne, da han beskrev hotelværelset i 1408. Og hvem ved, måske var også H. P. Lovecraft inspireret af Det gule tapet. I hvert fald hedder hovedpersonen i Dreams of the Witch House Walter Gilman, og også her handler det om foruroligende linjer og uhyrlige vinkler, der leder ind i et andet univers.

Til slut er jeg også nødt til at rose forsiden, der er lavet af Nis Bysted. Den ser umiddelbart enkel ud med den gule farve; den røde titel med smudsige pletter; og forfatternavnet skrevet i dagbogsstil. Men summen af alle delene er ligeså iøjnefaldende og forstyrret som Gilmans novelle. Det er fantastisk godt lavet.

Uddrag af bogen:

“Aldrig i mit liv har jeg set et værre tapet. Et af disse usammenhængende, pompøse mønstre, der begår enhver kunstnerisk synd.

Det er sløret nok til, at øjet bliver forvirret af at aflæse det, tydeligt nok til konstant at irritere og fremprovokere nærmere studier, og når man så følger disse tåbelige, usikre kurver et lille stykke begår de pludselig selvmord – springer af sted i uhyrlige vinkler, ødelægger sig selv i uhørte modsætninger.

Farven er frastødende, nærmest afskyvækkende; en ulmende, uren gul, der er sært falmet af den langsomt drejende sol. Nogle steder har det en kedelig, men dog grel, orange farve, andre steder en sygelig svovlagtig nuance.

Der er ikke noget at sige til, at børnene hadede det!” (side 11)

Reklame: Tak til forlaget Escho som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Det gule tapet:

Udgivelsesår: 12.11.2020
Forlag: Escho, 52 sider (serien Udenlandsk Fugl)
Omslag: Nis Bysted
Originaltitel: The Yellow Wall-paper, 1892
Oversætter: Caroline Enghoff Mogensen og Kasper Opstrup

Læs også:

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Lejligheden af S. L. Grey
Mørket i Hill House af Shirley Jackson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Manden i det sorte jakkesæt af Stephen King
Udflugt til Hanging Rock af Joan Lindsay
Drømmene i heksehuset af H. P. Lovecraft
Intet på jord af Conor O’Callaghan

Væk af Rasmus Hastrup

Væk af Rasmus Hastrup

En kollega sagde engang til mig, at noget litteratur ikke nødvendigvis skal forstås. Det skal bare nydes. Sådan har jeg det med Væk af Rasmus Hastrup.

Væk er Hastrups tredje novellesamling. Jeg har været meget begejstret for de to første: Liv samt De ting der sker, så forventningerne var høje.

De 16 noveller spænder vidt. Fælles for dem er legen med ordene, og Rasmus Hastrups evne til at sætte en troværdig scene uanset hvor syret historien ellers udvikler sig. For syret – det bliver det altså ind i mellem.

Hastrup skriver historier om trolde, om forskning, om drømme, om krig. Historier, hvor ordene umiddelbart er lette at forstå, men hvor meningen kan være skjult.

Som i novellen ‘Mandag’ hvor Roar under en togtur pludselig ikke kan forstå, hvad den søde unge kvinde overfor ham siger. Hans forsøg på at kommunikere bliver mødt med voldsom vrede, uden at han forstår hvorfor. Samtidig er Svava på vej til sit kontor, hvor noget er under opsejling. En ung mand dør i en cykelulykke, og Roar når hjem, hvor hans kone Sif venter ængsteligt på ham. Men hvad handler historien om? Er det en kommentar til den stigende tendens til, at folk kun hører, hvad de ønsker at høre, og ikke hvad der rent faktisk bliver sagt? Har den at gøre med fremmedhad eller frygten for terror? Jeg ved det ikke. Alligevel blev jeg grebet at fortællingens atmosfære, og sad tilbage med et ønske om at forstå.

Mere ligetil virker ‘Hjælperen’ om Estrid, der er enlig mor. Hver anden weekend er børnene hos faren, og her bruger hun tiden på at gøre rent og rydde op. Ind i mellem drømmer Estrid om en hverdag, hvor hun ikke konstant skal udfylde andres behov. Hvor hun kommer i første række. Og så ringer det på døren. En rigtig fin novelle om livets valg.

Helt fortabt følte jeg mig til gengæld over ‘Et folkebibliotek et sted i mørket’. Her sidder bibliotekaren Thurid ved sit skrivebord med en kniv i ryggen og læser et eventyr. Hun tænker tilbage på både sin barndom og på dagene i biblioteket, mens hun langsomt forbløder. Jeg er sikker på, at der er et motiv i novellen, jeg forstår det blot ikke.

Nogle historier trækker tråde til hinanden, som en bogtitel der går igen i flere historier, og et manuskript fra den første novelle der forudsiger enkeltheder fra de følgende historier, men også trækker tråde til sig selv i en senere novelle. Og som altid er karakterernes navne meget signifikante.

Jeg havde lidt sværere ved at hengive mig uforbeholdent til Væk end til Hastrups tidligere novellesamlinger. Formentlig fordi jeg ind i mellem har svært ved bare at nyde en fortælling. Jeg vil også gerne forstå den. Og det gjorde jeg som sagt ikke ved alle novellerne her. Det skal dog ikke afholde nogen fra at kaste sig over Rasmus Hastrups forfatterskab, for han er absolut værd at læse. Bare giv dig god tid og nyd turen.

Citater:

Valg er valg,” sagde Hviddrøm. “Fravalg er valg, og valg er fravalg. Man kan vælge ikke at vælge, men spørgsmålet er, om man kan vælge at fravælge?” (side 56)

Drengen hed Frode Galt, og siden hans lillesøster døde, havde han båret rundt på en grænseløs og afmægtig vrede, som bredte sig ud fra ham i ætsende, radioaktive ringe.” (side 91)

På en måde var et bibliotek et kartotek over alle tænkelige sindsstemninger. Lommer af tristesse og boblende latter svøbt i rødgrøn, ubesindig eftertænksomhed. Visdom og eskapisme og sne og lava.” (side 98)

Det var kun lørdag formiddag. Der var masser af tid. Stilhed var som et sjældent og værdifuldt mineral, og det gjaldt om at udnytte det, når man pludselig fik en klump foræret.” (side 113)

Stilheden fortsatte. Efterhånden begyndte lavmælte stemmer at trænge ind i stilheden, små, spæde spiontogter snarere end det voldsomme brus af klapsalver og opstemte udbrud, Haavard havde forventet.” (side 135)

Lige nu var der for langt over til fjernsynet, for meget tomhed, der skulle krydses. På den anden side skulle han snart ud efter en ny øl. Hans skridt ville give genlyd. Måske skulle han tænde lyset. Harald havde endnu ikke helt afgjort, om lyset forstærkede tomheden eller gjorde den mildere, nemmere at holde ud.” (side 208)

Reklame: Tak til forlaget Screaming Books der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Væk:

Udgivelsesår: 16.10.2020
Forlag: Screaming Books, 231 sider
Omslag: Maria Tran Larsen

Læs Bjarne Jensens anmeldelse på Bogrummet.dk

Indhold:

En smuk dag
Lydenes kilde
Hans og trolden og skatten i brønden
Mandag
Dagbog fundet mellem murbrokker på Hedemarksvænge
Maseratikatten
Et folkebibliotek et sted i mørket
Lexo Yankov est morte
Hjælperen
Reception på Institut for Taktil Filologi og Anvendelig Semasiologi
Afhøringer, juli
Interludium
Flaskepost
Tårnene
Sælgeren
Væk

Frygtelige Fynske Fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Frygtelige fynske fortællinger / red. Nils Anker Tønner-Oldefar

Fyn er fin. Fyn er fantastisk. Fyn er rædselsvækkende og frygtelig.” Sådan indledes Frygtelige Fynske Fortællinger, en ny horror-antologi fra det fynske forlag Ildanach.

Under Skrækfest 2020 i Odense talte jeg med den nyslåede forlægger Nils Anker Tønner-Oldefar bag forlaget Ildanach, hvis første udgivelse er horror-antologien Frygtelige Fynske Fortællinger. Den var jeg naturligvis nødt til at købe, og nu har jeg også fået læst den.

Samlingen indeholder ti noveller af ni forskellige forfattere.

Mest kendt er A. Silvestri, der indleder samlingen. Novellen ‘Havet sneen himlen’ handler om Tobias, der mister sin kæreste kort efter, at hun har født deres lille datter. Historien fortælles i to spor, dels af Tobias og dels gennem samtaler mellem Birthe og Axel, der ejer campingpladsen, hvor Tobias tager hen. Silvestris bidrag er en mørk og kuldslået fortælling om sorg, tab og kærlighed, som efterlader læseren lettere rystet.

‘Sct. Hans skolen’ er skrevet af R. H. Jørgensen, som jeg ikke umiddelbart har læst andet af. Også denne novelle er vellykket med sin fortælling om drengen Viktor, der bliver mobbet. Historien udspiller sig i gangene under skolen, hvor Viktor skal hente mælk til klassen, og hvor Mark og hans slæng har stor fornøjelse af at forskrække og mobbe ham. Men måske er de ikke det eneste, der venter i mørket?

Tredje novelle hedder ‘Det gamle teglværk’ og er skrevet af Karsten Brandt-Knudsen. Historien gav mig mindelser til film som Hostel og Texas Chainsaw Massacre, men er alligevel sin egen. En barsk og velfortalt novelle. Brandt-Knudsen har jeg tidligere læst science fiction novellen ‘Farmer’ af i antologien Sandsynlighedskrydstogt.

Jeg var desværre ikke så vild med ‘Dullahan’ af Christine Godman. Novellen handler om tre veninder, som efter en glad nat i byen har en skræmmende oplevelse på vej hjem, hvor den ene veninde dør. Idéen bag historien er god, men jeg synes ikke at udførelsen er helt vellykket. Christine Godman har dog også skrevet samlingens sidste novelle ‘Valdemars slot’, og her rammer hun 100% rent. En gruppe venner skal på rundtur med efterfølgende overnatning på Valdemars slot på Tåsinge. Fortælleren Martin tror overhovedet ikke på spøgelser, men det gør veninden Marie til gengæld. Og måske har hun ret?

‘Svendborg by Night’ af Karina Sund er endnu en af de noveller, der skal fremhæves. Mikkels forældre blev skilt, da han var barn. Faren flyttede til Svendborg, og kontakten med ham blev mindre og mindre. Da han dør, beslutter Mikkel og søsteren Iben sig for, at de vil tømme hans lejlighed i fællesskab. Mikkel ankommer en dag for tidligt og beslutter sig for at gå i byen i Svendborg i stedet for at vente i farens lejlighed. Det bliver dog en bytur med overraskelser.

Også de sidste fire noveller i Frygtelige Fynske Fortællinger er underholdende læsning.

I ‘Molly?’ af Sophie Vahl har et ægtepar mistet deres datter i en ulykke. I ‘Dobbelt halvstik’ af Niels Kjærgaard møder Michael tilfældigt sin ex-kæreste i byen, eller er det tilfældigt? I ‘Morfars historier’ af Charlotte Deigaard Hansen er Ditte sikker på, at morfars historier om åmanden i Odense Å bare er eventyr. Og i ‘Frøbjerg-Bavnehøj’ af Anne-Mette Brandt opdager den religionsstuderende Estrid, at hun måske har lovet mere, end hun kan holde.

Som udgangspunkt er jeg altid begejstret, når jeg får en horror-antologi i hænderne. Jeg elsker den slags små kompakte gys, og jeg er glad for, at der efterhånden udkommer en del af den slags antologier herhjemme. Frygtelige Fynske Fortællinger er en fin tilføjelse med gennemgående gode noveller, og så koster bogen ikke en formue.

Nu er det jo Ildanachs første udgivelse, så jeg er sikker på, at forlaget fremadrettet vil arbejde lidt mere med korrekturen. Jeg ved godt, at jeg er lidt pernitten med den slags, men jeg ærgrer mig sådan over slåfejl, mærkelig orddelinger og ikke mindst en fejl i en titel i sidehovedet. Til gengæld er jeg begejstret for brugen af vignetter og den stemningsfulde forside af Alejandro Mirabal. Og ikke mindst er de fleste af novellerne rigtig gode.

Har du lyst til at høre vide lidt mere om forlaget og arbejdet med Frygtelige Fynske Fortællinger, så læs interviewet med Nils Anker Tønner-Oldefar.

Om Frygtelige Fynske Fortællinger:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Ildanach, 172 sider
Omslag: Alejandro Mirabal

Indhold:

Havet sneen himlen af A. Silvestri
Sct. Hans skolen af R. H. Jørgensen
Det gamle teglværk af Karsten Brandt-Knudsen
Dullahan af Christine Godman
Dobbelt halvstik af Niels Kjærgaard
Frøbjerg-Bavnehøj af Anne-Mette Brandt
Morfars historier af Charlotte Deigaard Hansen
Molly? af Sophie Vahl
Svendborg by Night af Karina Sund
Valdemars slot af Christine Godman

Krukken af Chris D’Amato

Krukken af Chris D'Amato

Året er 1915. En ung dansk læge rejser til Utburd i Norge for at afslutte sin uddannelse der. Desværre er han ikke en særlig dygtig læge, og da han dukker op hos stadsfysikussen, har denne ansat en mere lovende assistent. I stedet må den unge læge søge ansættelse hos en af byens fattiglæger.

Trods den uheldige start går tingene dog egentlig udmærket for vores fortæller – indtil en dag han hjælper en gammel sømand, som insisterer på at betale for behandlingen med en gammel krukke.

Krukken er fortalt i den victorianske stil, der kendes fra de engelske spøgelseshistorier fra slutningen af 1900-tallet. En stil jeg holder meget af, og som passer fint til denne lille novelle af Chris D’Amato, der her parafraserer over myten om Pandoras æske og giver fortællingen sit eget twist.

Jeg er vild med illustrationerne af Paul A. Kring, hvis atmosfærefyldte tegninger understreger stemningen af 1900-tals fortælling. De flotte, klassiske tegninger fik mig til at tænke på forlaget Sesams udgivelser fra slutningen af 1980’erne af antologier udvalgt og illustreret af Charles Keeping. Dem har jeg læst mange gange.

Kring har tegnet og skrevet en lang række tegneserier. Derudover kender jeg ham også som en af illustratorerne fra Malmstrømmen om Edgar Allan Poe.

Illustration af Paul A. Kring

Holder du af spøgelseshistorier á la M.R. James eller H.H. Munro, så vil du også være godt underholdt af Krukken. Det var jeg i hvert fald.

Om Krukken:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Mojibake, 41 sider
Omslag: Paul A. Kring

Læs også:

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Kvinden i sort af Susan Hill
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Syrenbusken af Thomas Dinesen

Atmosfærefyldt novellesamling om det sære og uforklarlige.

Syrenbusken består af seks noveller omgivet af en rammehistorie. På en skibsrejse mødes passagererne om aften med kaptajnen og fortæller historier, om mærkelige hændelser de har oplevet.

‘Stendyssen’ fortælles af den engelske ingeniør Sir Christopher Baber. Historien udspillede sig for år tilbage, mens Sir Christopher var på rejse i Britisk Somaliland. Med sig havde han sin fører Haji Dudha samt seks unge somaliere. Under turen i ørkenen støder de på flere stengrave, som folkene under ingen omstændigheder vil opholde sig i nærheden af. Men et voldsomt regnvejr tvinger dem til at søge ly i nærheden af en sådan stengrav, og det er denne begivenhed Sir Christopher mange år senere beretter om med gru.

Den franske oberst Miramont fortæller historien ‘Skuespillerinden’ den næste aften. Under en rejse i Bretagne overnattede Miramont på et lille hotel, hvor et engelsk par boede i værelset ved siden af. Om natten vågner han ved kvindens klagen og en ondsindet vedvarende latter, men næste morgen er der tilsyneladende ikke noget i vejen. Mange år senere læser obersten om parret i aviserne efter en frygtelig ulykke. Miramont tror dog, at sandheden er en anden end avisernes.

Den tredje aften er det den unge skotte Sam Mac Kenzies tur til at fortælle. Hans historie hedder ‘Tusmørke’ og udspiller sig i Kenya. Her overværede Sam for år tilbage et motorcykeluheld. Den hvide fører kørte en lille, sort pige ihjel, men slap for at betale erstatning til familien da dommeren vurderede, at det ikke var hans skyld. Pigens bedstemor var ikke tilfreds med dommen og kastede en forbandelse over den unge fyr. Heldigvis tror hvide mennesker ikke på den slags hekserier, eller …

Den fjerde historie, ‘Barclays hytte’, fortælles af den amerikanske Mr. Waller. Egentlig begyndte passagererne med disse fortællinger, fordi Waller gav udtryk for, at spøgeri og deslige ikke findes. Alligevel har også Waller en fortælling, nemlig historien om en sommer han tilbragte i Canada med nogle venner. Under en jagttur sakker han bagud, og da et uvejr er under optræk må han søge ly i en hytte. Hyttens beboer er dog meget ugæstfri, og først da Waller møder ham igen mange år senere, finder vi ud af hvorfor.

Samlingens næstsidste fortælling, ‘Barken Capella’ er kaptajnen van Laars’. Som 10-årig dør kaptajnens forældre, og han flytter ind hos en onkel. Van Laars stikker dog til søs som 15-årig, men i Amerika rømmer han skibet, og her møder han sømanden Nobby. De to slår sig sammen og bliver på et tidspunkt ansat på Capella, hvor det viser sig, at Nobby kender andenstyrmanden. Det bekendtskab er andenstyrmanden dog ikke glad for, men Nobby bakker aldrig væk fra et opgør.

Den sidste passager er en ung norsk digter ved navn Guttorm Aabel. Hele rejsen har han holdt sig for sig selv og ikke deltaget i samtalen, men den sjette aften fortæller han sin historie: ‘Syrenbusken’. Som barn og ung havde Aabel meget livagtige drømme, blandt andet om en lille død pige under en syrenbusk. To år tidligere end den nuværende skibsrejse var Aabel taget til Jugoslavien, hvor han havde mødt en ung kvinde. De forelskede sig, og Aabel var overbevist om, at han havde mødt pigen fra sin drøm. Men lykken varede ikke ved. Sygdom ramte dem, og mens han var indlagt, døde hans elskede. Nu rejser han hvileløst rundt i sin søgen efter hende.

Jeg blev positivt overrasket over Syrenbusken. Thomas Dinesen er i dag nok mest kendt for at være Karen Blixens bror, men med denne novellesamling beviser han i mine øjne, at han er en dygtig forfatter i egen ret. Novellerne er meget stemningsfulde, og et par af dem gav mig mindelser til Ambrose Bierce.

Er du til atmosfærefyldte fortællinger, hvor det sære og uforklarlige trænger ind i hverdagens trummerum, så giv Syrenbusken en chance.

Om Syrenbusken:

Udgivelsesår: 1986
Forlag: Lindhardt og Ringhoff, 190 sider
Omslag: Des Asmussen
Originaludgave: 1951 på Jespersen og Pios Forlag

Indhold:
Indledning
Stendyssen
Skuespillerinden
Tusmørke
Barclays hytte
Barken Capella
Syrenbusken
Epilog

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger

Min gode kollega Janus er bogelsker med stort B, så ind i mellem opdager han, at hjemmebiblioteket rummer flere eksemplarer af den samme titel. Under en sådan oprydning forærede han mig en række af sine dubletter, blandt andet Klokkerne og andre sælsomme fortællinger der består af 12 historier om genfærd og uforklarlige hændelser.

De 12 forfattere er alle engelske. Nogle af dem kendte jeg på forhånd, andre var mig ukendte. Og selvom enkelte af novellerne ikke helt lever op til bagsidens løfte om “lekture af højeste kvalitet“, så er langt de fleste så absolut værd at læse.

Fra bagsiden:
Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er skrevet af 12 toneangivende engelske novellister, og hver novelles handling er bygget over en uforklarlig eller overnaturlig hændelse.

Bortset fra dette fællespræg er novellerne indbyrdes såre forskellige, og temaet veksler fra det fint poetiske i John Connells ‘Huset i højlandet’, der handler om en overanstrengt rejsendes forunderlige oplevelser i en afsidesliggende egn af Skotland, til det fuldkomment groteske i ‘Huset, der ikke ville stå stille’ af L.A.G. Strong. Videre til de makabre optrin i titelnovellen af Robert Aickman: ‘Klokkerne’, om to mennesker der tilbringer deres bryllupsrejse ved et fordums rigt besøgt, men efterhånden glemt badested […].

I Elizabeth Taylors fortælling ‘Stakkels pige’ identificeres en stilfærdig præstedatter og privatlærerinde uafvidende med sin sensuelle elevs tilkommende hustru; og således skifter scenerne i denne samling fortællinger, der endvidere rummer følsomme, realistiske og humoristiske passager, men frem for alt er spændende lekture af højeste kvalitet.

Blandt mine favoritter er titelnovellen af Robert Aickman. ‘Klokkerne’ er også trykt i antologien Masser af spøgelser under titlen ‘Alle sjæles dag’. Jeg har således læst den tidligere, men ikke desto mindre blev jeg fuldstændig overrumplet af historiens klimaks. Det er pudsigt, hvordan den samme novelle kan ramme så forskelligt, afhængigt af hvornår man læser den.

Hvor Aickmans novelle er ret barsk, tilhører ‘Den rette ejer’ af Elizabeth Bowen snarere de klassiske engelske spøgelseshistorier. Her har et pensioneret ægtepar købt deres drømmehjem, et ensomt beliggende hus i det vestlige England. Men bedst som de har fået indrettet sig, modtager de et brev fra husets tidligere ejers nevø. Denne er overbevist om, at huset er hans, og nu starter en besynderlig tovtrækning mellem stærke viljer. Jeg har tidligere læst ‘Hånd i handske‘ af Elizabeth Bowen, som også kan anbefales.

Endeligt vil jeg også fremhæve ‘Manden i elevatoren’ af L.P. Hartley. Her er en lille dreng vældig fascineret af elevatoren på familiens feriehotel, samtidig med at han frygter skyggeskikkelsen heri. Hartleys noveller kan findes i flere danske antologier, blandt andre Fra en død mands lommer og Spøgelseshistorier fra hele verden.

Antologien er som sagt fuld af glimrende fortællinger, så jeg kunne også have fremhævet ‘Hvem er Sylvia?’ af Cynthia Asquith, ‘Vær så god at inklinere’ af Ronald Blythe, ‘Der er nogen, der kalder’ af James Laver og ‘Harry’ af Rosemary Timperley.

Klokkerne og andre sælsomme fortællinger er et udvalg af novellerne fra The Third Ghost Book fra 1955. Ud fra hvilke kriterier de 12 noveller er udvalgt, og de sidste 15 noveller er fravalgt fremgår desværre ikke, ligesom den originale introduktion af L.P. Hartley heller ikke er medtaget i den danske oversættelse. Dette til trods er Klokkerne herlig læsning, hvis du som jeg holder af gode historier om genfærd og andre uforklarlige hændelser.

Om Klokkerne og andre sælsomme fortællinger:

Udgivelsesår: 1956
Forlag: C.A. Reitzels Forlag, 154 sider
Omslag: Povl Kolind
Originaltitel: The Third Ghost Book / ed. Cynthia Asquith
Oversætter: Johanne Marie Larsen

Indhold:
Klokkerne af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1955)
Hvem er Syliva? af Cynthia Asquith (Who Is Sylvia? 1955)
Vær så god at inklinere af Ronald Blythe (Take Your Partners, 1955)
Den rette ejer af Elizabeth Bowen (The Claimant, 1955)
Mrs. Smiff af Collin Brooks (Mrs. Smiff, 1955)
Huset i højlandet af John Connell (The House in the Glen, 1955)
Lægen af Mary Fitt (The Doctor, 1955)
Manden i elevatoren af L.P. Hartley (Someone in the Lift, 1955)
Der er nogen, der kalder af James Laver (Somebody Calls, 1955)
Huset, der ikke ville stå stille af L.A.G. Strong (The House That Wouldn’t Keep Still, 1955)
Stakkels pige af Elizabeth Taylor (Poor Girl, 1955)
Harry af Rosemary Timperley (Harry, 1955)

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke består af 13 noveller skrevet i begyndelsen af 1950’erne. Novellerne kommer temamæssigt langt omkring, lige fra en moderne fortolkning af eventyret om Hans og Grethe, over udforskning af planeter, til et væddemål mellem filosofi og naturvidenskab.

Philip K. Dick har skrevet en lang række romaner og noveller, hvoraf flere er blevet filmatiseret. Ikke mindst Drømmer androider om elektriske får? som i 1982 blev filmatiseret af Ridley Scott med titlen Blade Runner.

Novellerne i En håndfuld mørke er både en forudsigelse af den usete morgendag og en kommentar til datiden. Og så er de ikke mindst underholdende.

Kolonien
Major Lawrence Hall har sammen med sit hold udforsket planet Blå i tre uger for at sikre den til kommende kolonister. Indtil videre har de intet skadeligt fundet overhovedet. Men måske gemmer der sig alligevel en fjende i det grønne?

Bedrageren
Jorden har i mange år været i krig med indtrængere fra Alpha Centauri. Spence Olham arbejder på et projekt, der skal ende krigen, men en dag bliver han arresteret på vej til arbejde. Efterretningstjenesten er overbevist om, at han er en robot udsendt af fjenden, og de vil eliminere ham, før han kan gøre skade. Olham derimod ved, at han ikke er en robot. Novellen blev i 2001 filmatiseret med titlen Impostor, og med Gary Sinise i hovedrollen som Olham.

Han kunne undværes
En mand virker ualmindeligt bekymret for insekterne omkring ham. Det gør han ret i, for snart finder han ud af, at mennesket og insekterne er midt i en oldgammel krig.

Midlertidigt ophold
En altødelæggende krig har efterladt jorden som et radioaktivt vildnis. Små grupper af mennesker lever endnu rundt omkring, men kan kun bevæge sig over jorden iført beskyttelsesdragter. På jordens overflade er der dog stadig masser af liv, heriblandt en række muterede efterkommere af menneskene. PKD stiller her spørgsmålet: Hvem har egentlig retten til jorden nu?

Forfatteren
Hver dag tager Henry Ellis lyntransportøren fra sit hjem til sit kontor i New York. I stedet for at bruge timevis på transporten tager turen nu kun fem skridt. En dag holder han en kort pause på turen, mens han tænder sin pibe. Her opdager han en lille tynd plet, hvorigennem han aner en lilleput-verden. Synet fascinerer ham, og snart bliver han mere og mere optaget af den nye verden, han har fået et glimt af. Det ender dog med at få store konsekvenser – og ikke kun for Ellis.

Bådbyggeren
Ernest Elwood har gennem længere tid brugt al sin fritid (og en del af sin arbejdstid) ude i baghaven. Her er han sammen med sin yngste søn i gang med at bygge en båd. Hustruen Liz er ved at gå ud af sit gode skind over projektet, men selvom Elwood kan ikke forklare, hvorfor han bygger, kan han ikke stoppe.

Den umulige planet
I mange år har man vidst, at den oprindelige jord gik tabt under en konflikt mellem Cantaurus og Riga i 4-B33a. Så da kaptajn Andrews en dag bliver kontaktet af en meget gammel kvinde, der ønsker at rejse til jorden, er hans umiddelbare svar nej. Alligevel lader han sig lokke af betalingen, og beslutter sig for at finde en planet der lever op til de facts, der er om den forsvundne planet. Da de lander på en ødelagt ruin af en planet, tror kvinden ikke på, at det kan være jorden. Men kaptajn Andrews insisterer.

Den utrættelige frø
Vil en frø kunne springe ud af en brønd, hvis hvert spring er halvdelen af det tidligere spring? Dette spørgsmål har været genstand for seriøse diskussioner mellem filosofilæreren Grote og naturvidenskabslæreren Hardy. En dag sætter de sig for at afgøre væddemålet, og bygger en konstruktion til formålet. Spørgsmålet er, om de kan finde frem til svaret.

Hjulet
Verden er faldet til ro efter Galskabens Tid. Nu sikrer inddelingen af befolkningen i klasser, at alle kender deres plads i Hjulet. Men rygterne går, at en kult fra Techno-klassen er begyndt at gå imod den etablerede orden. Barden Sung-wu sendes derfor til Detroit-området for at undersøge, om der skal tages hånd om kulten. Da han ankommer, opdager han hurtigt, at folkene her er frafaldne og endda er begyndt at reparere de gamle maskiner for at forbedre deres høstudbytte. De må meldes, men måske kan Sung-wus skæbne ændres, hvis han ikke gør det?

Efterkommeren
Ed Doyle har været udstationeret på Proxima Centauri, men når hjem til jorden samme dag som hans kone, Janet, skal føde. Han ankommer til hospitalet i huj og hast, blot for at opdage at fødsler og opdragelsen af børn nu er helt anderledes. For at give børnene de bedste muligheder for at udvikle deres fulde potentiale skal de nemlig holdes fra forældrene indtil de er klar.

På den dunkle jord
Silvias familie kalder hende en heks. Hun har nemlig en særlig forbindelse til de vingede væsener fra en anden dimension. Hendes kæreste Rick bryder sig ikke om det, og da Silvia en dag forsvinder ind i væsenernes verden, vil han gøre alt for at få hende tilbage. Men noget går galt, og Rick må se en ny verden i øjnene.

Damen med kagerne
Som i eventyret om Hans og Grete kan drengen Bubber ikke holde sig fra et bestemt hus. Her bor fru Drew, og hun bager de mest vidunderlige kager. Bubber må få alle dem, han kan spise. Han skal bare sidde ved siden af fru Drew og læse op af sine skolebøger imens. Det gør fru Drew så tilpas, og Bubber tager jo ikke skade …

Udstillingsgenstanden
Miller er ansat i Historie Afdelingen, hvor han længe har arbejdet på en udstilling om det tyvende århundrede. Miller sætter en ære i at gøre sin udstilling 100% korrekt, men kontrolløren Fleming bryder sig ikke om hans ildhu. For som alle ved, er fortiden overstået og begravet. Samfundet udvikler sig, og tiderne skifter. Millers drøm om det tyvende århundredes frihed er således en torn i øjet på Fleming. Og det bliver endnu værre, da Miller en dag bryder afspærringen ind til sin udstilling.

Fra bagsiden af En håndfuld mørke:
” Philip K. Dick producerer science fiction, der er mere end blot og bar eskapisme. Disse noveller er på én gang forudsigelse og kommentar. De giver et gruopvækkende indblik i en uset morgendag, der ligger på lur på den anden side af tidens fjerne horisont, eller viser os en uhyggelig truende verden, hvor f.eks. døde genstande pludselig får liv og åbenlyst lægger morderiske tendenser for dagen. Og her er det nærværende, det nutidige, ikke mindre truende, når det betragtes med fremtidens tavse øjne.”

Om En håndfuld mørke:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 206 sider
Omslag: Ole J. Kragh
Originaltitel: A Handful of Darkness, 1955
Oversætter: Kristian Kliim

Indhold:
Kolonien (Colony, 1953)
Bedrageren (Impostor, 1953)
Han kunne undværes (Expendable, 1953)
Midlertidigt ophold (Planet for Transients, 1953)
Forfatteren (Prominent Author, 1954)
Bådebyggeren (The Builder, 1953)
Den umulige planet (The Impossible Planet, 1953)
Den utrættelige frø (The Indefatigable Frog, 1953)
Hjulet (The Turning Wheel, 1954)
Efterkommeren (Progeny, 1954)
På den dunkle jord (Upon the Dull Earth, 1954)
Damen med kagerne (The Cookie Lady, 1953)
Udstillingsgenstanden (Exhibit Piece, 1954)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Filmatiserede noveller af Philip K. Dick
Tidsparken af Christopher Priest
Faderens sønner af A. Silvestri
Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

Ud af normalrummet af Klaus Æ. Mogensen

17 noveller om kærlighed, udødelighed, sære væsener og glæden ved pirater – for blot at nævne et par af temaerne i Klaus Æ. Mogensens novellesamling Ud af normalrummet. En del af novellerne har været trykt før, mens fire noveller her kan læses for første gang.

Bagsiden kalder samlingen for ‘fantastiske fortællinger’, og det er nok en ret præcis betegnelse. Mogensen bevæger sig nemlig ubesværet rundt i såvel science fiction som fantasy, gys og eventyr. Ofte med en underliggende humor, mens enkelte historier har en nærmest melankolsk stemning.

Ud af normalrummet indledes af novellerne ‘Pigen med de mosgrønne øjne‘ og ‘Abedronningens tjenerinde‘. Begge er fortællinger om en svunden kærlighed, og begge er smukt fortalt. Jeg ærger mig dog lidt over, at de kommer lige i rap, når de tematisk minder så meget om hinanden.

I ‘Kløer‘ er sultanaen på vej til Kejserstaden med skibet Griffen. Undervejs bliver flere af hendes livvagter slået ihjel, ligesom hun pludselig selv bliver dårlig. Kaptajn Marak er dog fast besluttet på at finde ud af, hvad der er på færde, og heldigvis har han en god hjælper. Novellen er vældigt underholdende og efterlod mig med en følelse af et kort besøg i Sword & Sorcery genren.

Universets mørke‘ handler om en mor og hendes datter, der forsøger at komme overens med deres liv efter en voldsom ulykke. De tager til et øde beliggende sommerhus ved Vesterhavet, men opholdet får en brat afslutning. Novellen introducerer læseren for mørkt stof og mørk energi, og lader via et meget videnskabelig grundlag gruen få et ansigt.

Under Kærlighedens Nat lader ugifte mænd og kvinder skæbnen afgøre deres fremtid. Men i ‘Kærlighedens lotteri‘ forsøger en fader og en bejler at snyde lotteriet og tvinge en ung kvinde til ægteskab. Igen en underholdende fortælling á la Sword & Sorcery.

Vi ved endnu meget lidt om, hvordan det påvirker menneskekroppen at rejse i rummet. I ‘Spøgelset på Lady Stardust‘ er Miran fastlåst til Ngorongoros Cirkel, da hendes krop ikke kan tåle Klass-effekten under rumrejsen. En dag møder hun en anderledes rejsende, som hun tiltrækkes af. Men hvad er hans historie?

To besætningsmedlemmer strander med deres rumskib, da de er ved at blive fanget af en malstrøm i ‘Strandet i normalrummet‘. I stedet for at dø med det samme har de nu et par uger til at finde på en løsning. En spændende fortælling der udspiller sig i en verden, hvor mennesket har overtaget rumteknologien efter avanceret race, der nu er forsvundet.

Livet efter‘ er en tankevækkende novelle, hvor hovedpersonen ligger dødssyg på hospitalet. Da han vågner igen, befinder han sig på en græsmark, og har en utrolig historie i vente.

Som barn finder fortælleren sammen med to venner et begravet skelet i en lille dal, drengene bruger som et hemmeligt sted at lege. Skelettet vækker stor opsigt, da man er sikker på, at det drejer sig om en hidtil ukendt dinosaur art. Fortælleren har dog en hemmelighed om fundet, og nu er det måske tid til at få den frem i lyset. ‘Den hemmelige dal‘ er en underholdende novelle med en overraskende slutning.

En af mine yndlingshistorier er ‘Piratkopiering‘, som er en af de nye noveller. Jesper er vild med pirater. Så vild at han en nat tager ind på farens arbejdsplads for at se nærmere på en ny opfindelse, de har gjort. Men måske kan man også få for meget af en god ting? Jeg faldt fuldstændig for humoren i historien, og klukker faktisk lidt endnu.

Engang frygtede jeg, at Sarah Palin blev USA’s præsident. Nu sidder Donald Trump i det hvide hus, og Palin virker pludselig som et bedre valg. I ‘Palins projekt‘ er hun dog præsident, og hun ønsker at befri verden for seglmånen og i stedet erstatte den med et godt, kristent amerikansk kors. Den opgave går novellens fortæller til med krum hals, for selvom han hverken er religiøs eller politisk interesseret, er han fascineret af projektets størrelse. En vellykket satirisk novelle som jeg ikke håber, Trump nogensinde læser.

Drageblod‘, ‘Grydesteg‘ og ‘Den tapre datter‘ hører alle til i eventyrets verden, mens den korte ‘Sfærisk musik‘ er en lettere absurd fortælling om en musiker, der bruger hvad som helst som instrument.

I ‘Vinteroffer‘ ser vi en kendt juletradition fra en anden og mere grum vinkel, mens den sidste novelle ‘Farvel‘ er en sørgmodig afsked.

Alt i alt er Ud af normalrummet en interessant og velfortalt rundtur i Klaus Æ. Mogensens univers. Mogensen er i sit arbejdsliv fremtidsforsker, og det er måske derfor, hans verdener synes så troværdige.

Da jeg personligt er mere til science fiction end fantasy, er der naturligt nok nogle noveller, jeg syntes bedre om end andre. De er dog alle velskrevne, og jeg var da også godt underholdt undervejs, trods mine præferencer.

Så har du lyst til en tur ud af normalrummet og ind i en mere fantastisk verden, så grib fat i denne samling med Klaus Æ. Mogensens noveller.

Om Ud af normalrummet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: H. Harksen Productions, 147 sider
Omslag: Klaus Æ. Mogensen

Indhold:
Pigen med de mosgrønne øjne (Himmelskibet, 11)
Abedronningens tjenerinde (Himmelskibet, 14)
Kløer (Forvandlinger, 2013)
Universets mørke (Universets mørke, 2015)
Kærlighedens lotteri (Himmelskibet, 24)
Spøgelset på Lady Stardust (Himmelskibet, 2)
Strandet i normalrummet (Nye verdener, 15, som Malene G. Skounæs)
Livet efter (Proxima, 76, som Malene G. Skounæs)
Den hemmelige dal (Den hemmelige dal, 2009)
Drageblod (Himmelskibet, 32)
Piratkopiering
Palins projekt (Den nye koloni, 2011)
Sfærisk musik (Himmelskibet, 33)
Grydesteg
Den tapre datter
Vinteroffer
Farvel (Proxima, 67, som Malene G. Skounæs)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Minerne på Orthomyx af Flemming R. P. Rasch
Legetøj af Mikala Rosenkilde
Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri
Antistof af Charles Stross

Dukkemageren af Kim Michael Schrewelius

Dukkemageren af Kim Michael Schrewelius

Dukkemageren og 8 andre skræmmende noveller er en ny novellesamling af Kim Schrewelius, som i 2018 udgav Justitia.

Bagsidetekst:
Tro på det – for hvad nu hvis
Der er 9 gode grunde til at få læst denne her bog, så vær forberedt på lidt af hvert.
Kim vender tilbage med 9 nye blodige og uhyggelige noveller.
Han leger endnu en gang med ordene, for læserens skyld. Bestil et sæde og tag det rigtige fly, for du ved aldrig hvor du lander, hvis det hele går galt.

Som det fremgår, består af samlingen af ni noveller, der emnemæssigt strækker sig fra seriemordere over nedlagte psykiatriske hospitaler til voldsramte kvinder og meget mere.

Der er ingen tvivl om, at KS elsker gys og horror. De ni noveller rummer masser af fortælleglæde, og selvom nogle af idéerne ikke er ukendte for læsere af genren, forsøger KS altid at give historierne sit eget twist. Det lykkes særligt godt i novellen ‘De skulle skrabes ned’, om Michael der sidder og spiser på et værtshus, mens han tænker tilbage på fortidens synder. Her er opbygningen af novellen lykkes til fulde, så når vi læser sidste linje, går hele historien op i en højere enhed.

Der er dog også historier, hvor de mange idéer falder over hinanden og forhindrer novellen i at opnå sit potentiale. F.eks. i ‘Isla Del Diablo’ hvor et fly styrter ned tæt på en øde ø. Historien kunne være et lille tæt drama, men ender i stedet som en smårodet fortælling, hvor vi introduceres for en masse mennesker i tilbageblik, mens kampen for livet på øen reduceres til et sidespor.

Dukkemageren er udgivet på selvudgiverforlaget BoD ligesom Justitia. Denne gang har KS haft mere fokus på selve layoutet, som fremstår langt mere læsevenligt og nydeligt. Korrekturen er desværre skæmmet af en del fejl, og selvom der ind i mellem er herlige sprogperler og vellykkede oneliners, er sproget dog gennemgående meget beskrivende og kunne med fordel strammes op under en redaktørs kyndige blik.

Kim Schrewelius er en ildsjæl, som også står bag hjemmesiden Midnatstimen. Her skriver han ligeledes historier til, og jeg kan kun tage hatten af for hans entusiasme. Sproget er måske ikke så professionelt, men glæden ved gyset er umiskendelig. Også her i Dukkemageren og 8 andre skræmmende noveller.

Om Dukkemageren:

Udgivelsesår: 15.05.2020
Forlag: BoD, 172 sider
Forside: Clara Lindén

Indhold:
Dukkemageren
Lægen fra Sorgdrupgaard
Isla Del Diablo
Skal der være en grund
Skygger i skyggen
Særtog
De skulle skrabes ned
Dæmoner & had
Nok
Forfatterens hilsen

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Tidssonde / red. Arthur C. Clarke

Arkitektur, intelligente våben og fremmede verdeners økologi er blot nogle af temaerne i Tidssonde

Tidssonde består af 11 noveller udvalgt af Arthur C. Clarke. Hver enkel novelle er valgt ud fra ønsket om, at den udover at underholde også belyser en videnskab eller teknologi. Hver novelle indledes med et kort forord af Clarke, hvor han fortæller om forfatteren samt historien.

Det firedimensionale hus (1941)
Quintus Teal drømmer om at bygge et hus, der vil revolutionere arkitekturen. En samtale med vennen Homer Bailey fører til, at Teal bygger et hus formet som en tesserakt (en kvadratisk figur med fire dimensioner, ligesom en terning har tre og et kvadrat har to). Huset lykkes så godt, at da Teal viser det frem for mr. og mrs. Bailey, opstår der uforudsete problemer. Novellen er skrevet af Robert A. Heinlein, som blandt andet kendes for Starship Troopers, der blev filmatiseret i 1997.

Vralteren (1942)
Vi følger en flyvemaskine, som smider sin last af våben ud over havet. Våbnene er delvist bevidste maskiner, der følger et programmeret instinkt om at nå et bestemt sted hen for at detonere deres indbyggede bomber. Novellen er skrevet af Will F. Jenkins under pseudonymet Murray Leinster.

Meteorologen (1962)
I fremtiden forudsiger meteorologerne ikke bare vejret. Den magtfulde Meteorologiske Kongres styrer det, og er ikke bleg for at straffe ulydige lande med tørke eller andre vejr-katastrofer. I kongressen sidder rådsmand Jonathan H. Wilburn, der drømmer om at komme længere op ad karrierestigen. Så da den 126-årige George Andrews fra Californien ønsker at opleve snevejr en sidste gang, før han dør, giver det Wilburn en mulighed.

Kulturgenstande på samlebånd (1957)
Jarrell er arkæolog på planeten Voltus. Alt han finder, bliver dog solgt til rige samlere, for sådan har verden udviklet sig. Men Jarrell hader, hvordan arkæologien er blevet gjort kommerciel. Så da kollegaen Darby støder på en hemmelighed, er Jarrell ikke sen til at støtte ham i at bringe den for lyset. Det får dog uforudsete og vidtrækkende følger.

Bedstefar (1955)
Cord er kolonistuderende på planeten Sutang, hvor han sammen med det 2000 mand store kolonihold har til opgave at studere og tæmme naturen på planeten i løbet af 20 år, så en gruppe kolonister kan slå sig ned her. Denne dag skal Regenten vises rundt, men et ellers ufarligt væsen viser sig pludselig fra en helt ny side.

Ikke så sikkert igen! (1941)
Nicholas Orloff er koloni-kommissær på Ganymedes, en af Jupiters måner. Befolkningen på Ganymedes har i mange år bedt om penge til forsvar, da de er overbeviste om, at Jupiter pønser på at udslette dem. Jorden har ikke tænkt sig at støtte dem. Men så hører Orloff endelig efter. Novellen er skrevet af Isaac Asimov, der især er kendt for at være faderen til robotikkens tre love. Her serverer han en bidende novelle med et twist.

Den lille sorte taske (1950)
I fremtiden er lægerne udstyret med en sort taske med udstyr, der stort set kan klare enhver medicinsk situation. Ved et uheld ender én af disse sorte tasker i 1940’erne, hvor en fordrukken læge uden autorisation pludselig vågner ved siden af den. Nærmest tilfældigt opdager han taskens evner, og snart er han atter respekteret. Men andre har også øje for de muligheder, tasken giver.

Blindheden (1946)
I 1987 vender Halleys komet tilbage. Astronomerne på Kernen, en institution til udforskning af blandt andet astrofysik, holder nøje øje med den, mens verden er på randen af fjerde verdenskrig. Som kometen nærmer sig, bryder civile uroligheder ud, der udvikler sig til regulær krig. Det får dog ingen indflydelse på astronomernes hverdag, indtil kometens nærhed pludselig får uforudsete konsekvenser. Robert S. Richardson har skrevet novellen under pseudonymet Philip Latham.

Tag en dyb indånding (1957)
En astronaut ombord på en kommunikations-satellit beretter, om den gang han og nogle kollegaer var ude for et uheld. Deres beboelseskvarter blev adskilt fra resten af stationen, og selvom et redningsfartøj kunne nå frem til dem, ville de ikke kunne kobles sammen. Hvad gør man så i det lufttomme rum? Novellen er Arthur C. Clarkes eget bidrag til Tidssonde, og bunder i Clarkes interesse i dykning.

Pottemagerne på Firsk (1950)
Som ung var Thomm udstationeret 19 måneder på Firsk for Ministeriet for planetare spørgsmål. Hans overordnede, George Covill, gik kun halvhjertet ind for ministeriets filosofi om at forbedre de indfødtes levestandard indenfor deres egen kulturs rammer. Så da Thomm hører om pottemagerne og deres ritualer, forlanger Covill, at han stopper det. Problemet er bare hvordan?

Vævskultur-kongen (1926)
Under en ekspedition i Afrika bliver fortælleren taget til fange af en stamme. I landsbyen møder han den hvide forsker, dr. Hascombe, som i mange år har levet sammen med stammen. Her har han med udgangspunkt i stammens religion udført eksperimenter på stammefolket både i krop og sind. Fortælleren er umiddelbart imponeret over Hascombes resultater, men forsøger alligevel at overtale ham til at flygte sammen med sig. Novellen er den ældste i Tidssonde, og fik mig til at tænke på Doktor Moreaus Ø af H. G. Wells.

Om Tidssonde:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 266 sider
Omslag: Ole Vedel
Originaltitel: Time Probe (1966)
Oversætter: Arne Herløv Petersen

Indhold:
Robert A. Heinlein: Det firedimensionale hus (And He Built a Crooked House, 1941) Matematik
Murray Leinster: Vralteren (The Wabbler, 1942) Kybernetik
Theodore L. Thomas: Meteorologen (The Weather Man, 1962) Meteorologi
Robert Silverberg: Kulturgenstande på samlebånd (The Artifact Business, 1957) Arkæologi
James H. Schmitz: Bedstefar (Grandpa, 1955) Exobiologi
Isaac Asimov: Ikke så sikkert igen! (Not Final, 1941) Fysik
Cyril Kornbluth: Den lille sorte taske (The Little Black Bag, 1950) Medicin
Philip Latham: Blindheden (The Blindness, 1946) Astronomi
Arthur C. Clarke: Tag en dyb indånding (Take a Deep Breath, 1957) Fysiologi
Jack Vance: Pottemagerne på Firsk (The Potters of Firsk, 1950) Kemi
Julian Huxley: Vævskultur-kongen (The Tissue-Culture King, 1926) Biologi