Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
noveller Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)

Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker

Den dobbelte grav af Benni BødkerGenfærd, blodsugere, gravrøvere og et sunket slaveskib er blandt ingredienserne i Benni Bødkers rædselssymfoni for gyserentusiaster fra +10 år

Den dobbelte grav indeholder 13 noveller af Benni Bødker og er fyldt med de fedeste illustrationer af David Mikkelsen.

Jeg er ret gammeldags, når det gælder bøger. Jeg kan sagtens læse ebøger, og kan også se det smarte i at man hurtigt og billigt kan købe spændende bøger fra nærmest hele verden. Men personligt holder jeg mest af at få en papirbog i hånden. Når den så er i lækkert layout, og indholdet ligeledes er godt – jamen, så bliver min verden ikke meget bedre.

Og Den dobbelte grav er flot. Bogen har stift bind og er trykt på kraftigt papir. Layoutet er gennemført med flotte knogle-vignetter i starten af hvert kapitel, og en illustration hvid på sort afslutter hver fortælling og understreger den uhyggelige stemning. Når man køber bogen, får man desuden en vinylplade af metalbandet Undergang med, som indeholder to sange inspireret af bogen. Sangen kan også streames på Undergangs hjemmeside.

De 13 noveller er en blanding af fortællinger fra gamle dage og fra nutiden. Flere af historierne har tråde til historiske emner eller myter og sagn. Eksempelvis udspiller novellen ‘De grædende børn’ sig i nutidens Spanien, men trækker tråde til den spanske borgerkrig og Francos diktatur. Mens novellen ‘Den blodige legion’ tager udgangspunkt i den fransk-preussiske krig 1870-71.

Benni Bødker skriver ikke ned til sine læsere, men er god til at forklare undervejs, for eksempel om lygtemændene i ‘I nat dør vi’: “Folk her omkring siger, at på heden hærger lygtemændene. Vover man sig ud en mørk aften som nu, kan man se de flakkende lys. Det er de dødes genfærd, der lyser op og forsøger at lokke vejfarende til sig. Lokke dem med sig så langt ud på heden, at de ikke længere kan finde hjem. Eller ud i den bundløse mose. Sådan lyder historierne. Lygtemændene varsler død, og det er bedst at holde sig på lang afstand af dem.” (side 44)

Nogle af novellerne har tidligere været udgivet i serien 666, der beskrives som “[…] klassiske, letlæste gysere, inspireret af virkelige begivenheder […]“. Blandt dem er ‘En af os’, der handler om Johan, som har fået en idé til at slippe af med rødderne, der forfølger ham. I første omgang er idéen en succes, men siden viser den sig at være et tveægget sværd.

Historierne i Den dobbelte grav er grumme, overraskende og uden garanti for lykkelige slutninger. Målgruppen er måske nok børn som holder af stemningsfulde gys, men voksne kan såmænd også sagtens læse med. Jeg var i hvert fald godt underholdt af de stemningsfulde fortællinger, der passer perfekt til en mørk og stormfuld aften.

Benni Bødker er i øvrigt snart aktuel med Grimm II, hvor han sammen med Kenneth Bøgh Andersen genfortæller 10 eventyr af brødrene Grimm. Ligesom første bind bliver bogen illustreret af John Kenn Mortensen, og jeg glæder mig allerede.

Tak til forlaget Corto som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Besøg Benni Bødkers hjemmeside.

Om Den dobbelte grav og andre rædsler:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Corto, 190 sider
Omslag og illustrationer: David Mikkelsen

Indhold:

Den dobbelte grav
En af os (tidligere udgivet som Krageklippen i serien ‘666’)
I nat dør vi (tidligere udgivet som Lygtemænd i serien ‘666’)
Elsket og savnet
50 sjæle (tidligere udgivet som Hvil i Helvede i serien ‘666’)
Skibskisten
Til døden os skiller
De grædende børn (tidligere udgivet som De grædende i serien ‘666’)
Vrykoloka (tidligere udgivet som Ulvene fra Konstantinopel i serien ‘666’)
De blinde døde (tidligere udgivet som Blod til Baphometh i serien ‘666’)
Den blodige legion (tidligere udgivet som Genfærdslegionen i serien ‘666’)
Lad deres knogler synge (tidligere udgivet som Den hornede i serien ‘666’)
Den dobbelte grav

Læs også:

En nat i monsterhuset og andre gys af Lasse Bo Andersen
Grimm – grumme eventyr genfortalt for gamle og unge af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker
Søvn og torne af Neil Gaiman
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
Midnatstimen af Dennis Jürgensen
King af A. Silvestri, illustreret af Christoffer Gertz Bech
Sku ikke hunden på hårene – og 10 andre noveller om ordsprog

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)

Menneskekød: Grotesker 1910-1920

Menneskekød: Grotesker 1910-1920Forlagene Escho og Sidste Århundreder har med deres serie for grotesker udgivet nogle virkelig interessante bøger de sidste par år. Det er også tilfældet  med Menneskekød: Grotesker 1910-1920. Bogen indeholder 10 noveller, der første gang blev udgivet i begyndelsen af det 20. århundrede, og er skrevet af 8 forskellige danske forfattere.

Novellerne er udvalgt af Anders Jørgen Mogensen og Andreas Bylov Jensen. Sidstnævnte står også for det oplysende forord. Heri fortæller han blandt andet, at det 20. århundrede i begyndelsen var præget af en stor tro på fremtiden. Teknologiske fremskridt og udplyndring/kolonisering af den tredje verden bragte øget velfærd til Europa, og selv starten på 1. verdenskrig kunne ikke dæmpe optimismen.

Men krigen medførte med sine fire års lidelser desillusion. De teknologiske fremskridt blev brugt til grufulde våben, og de mange døde ved fronten og efter krigen ofrene for den spanske syge rejste eksistentielle og religiøse spørgsmål.

“Optimismen og opfindelserne. Utopierne og sammenbruddet. Oprøret, volden og de revolutionerende nye idéer. Alt dette inspirerede kulturlivet, hvor en spirende modernisme prøvede at indfange det moderne liv og de nye livserfaringer i radikale nyfortolkninger af billedkunsten og litteraturen […] Også i Danmark fandt den nye kunst og litteratur tilhængere blandt unge og fremadstormende billedkunstnere og digtere, men de fandt også markante modstandere. Central blandt dem var bakteriologen Carl Julius Salomonsen, der skabte debat med sin teori om, at den moderne kunst var resultatet af en meget smitsom sindssyge blandt kunstnerne.” (side 10)

Redaktørerne har udvalgt de 10 noveller i Menneskekød: Grotesker 1910-1920 ud fra deres optagethed af det groteske. “Vi har forsøgt at opspore tekster, der cirkler om det mærkelige, det skræmmende, det sindssyge, det voldsomme, det hallucinatoriske, det deforme, det morbide og bruddet med den genkendelige virkelighed.” (side 12)

Det må siges at være lykkes. Selvom jeg ikke er litteraturuddannet og ‘kun’ læser for oplevelsens skyld, så blev jeg umiddelbart fanget af langt de fleste noveller i samlingen. Nogle af dem krævede lidt ekstra opmærksomhed, og så var der et par stykker, hvor jeg godt kunne forstå, hvorfor de var medtaget, uden at jeg blev fan.

Astrid Ehrencron-Kidde er repræsenteret med to noveller: ‘Flammerne’ og ‘Året før -‘. Jeg har tidligere læst Det sukker så tungt udi skoven af hende, og hun er umiddelbart let tilgængelig. Særligt synes jeg godt om novellen ‘Året før -‘ der handler om 1. verdenskrigs gru.

Også Laurids Skands har to noveller i samlingen: ‘Golgata-studien’ og ‘Menneskekød’. Her blev jeg i første omgang mest betaget af ‘Golgata-studien’, der udspiller sig på et sindssygehospital, hvor en ung kunstner er blevet indlagt. Men da jeg læste ‘Menneskekød’ anden gang, blev jeg også ret grebet af den. Den udspiller sig nærmest som to forskellige historier. Rammefortællingen foregår på en oceanflyver med en ung amerikanerinde som omdrejningspunkt, og indeni denne hører vi en fortælling om et grusomt skibsbrud 10 år tidligere fortalt af den eneste overlevende. Historien er virkelig interessant i forhold til sit menneskesyn.

Jeg er også nødt til at fremhæve Karin Michaëlis novelle ‘Erasta’. Her sørger en ung kvinde så voldsomt over sin søsters død, at hun hjemsøges af fysiske manifestationer. Sorgen gør det svært for hende at udvikle sig til en voksen kvinde, selv efter hendes ægteskab.

Endelig vil jeg nævne Carl Gandrups novelle ‘Ene med Satan’, der er henlagt til året 1828. Her mødes to rige forretningsmænd i en togkupé, og et drama udspiller sig, mens vi hører om, hvordan mændene er endt der. Det er en historie om ærgerrighed, kærlighed og had, men måske allermest en historie om, hvad der former os som mennesker. Novellen blev siden omskrevet til både en roman og et filmmanuskript med titlen Expressens mysterium.

Jeg havde med andre ord en rigtig god læseoplevelse med Menneskekød: Groteskser 1910-1920. Men skulle jeg ikke have overbevist dig, så læs anmeldelserne på Modspor.dk eller Politikens anmeldelse bragt på forlagenes Facebook-side. Eller endnu bedre – læs bogen selv 🙂

Uddrag af ‘Menneskekød’:

“Da solen næste dag stod op, var havet spejlblankt – som i dag. Det lignede smeltet bly. – 

Bådsmanden havde ikke rørt sig. Skibsdrengen lå på ryggen og gispede. Jeg havde i søvne væltet mig om på siden, og jeg var vågnet med ulidelige smerter i ryggen og skuldrene. Min krop var tung som bly og min mund var som fyldt med smeltet jern.

Jeg lå en time således, – eller et sekund, tiden var, forekom det mig, som en uendelig stor lodden larve, der krympede sig sammen og strakte sig ud. Undertiden fór mine livssekunder af sted, snublende over hinanden – og i næste nu stod tiden stille.

Men kokken var ikke plaget af forestillinger om universelle forskydninger. Hans runde, sunde ansigt vendte mod mig, han slumrede øjensynlig og drømte sikkert behageligt. Hans sjæl flagrede om i lykkelige ideallandskaber af Turnersk art, mens hans stakkels hylster lå henstrakt på nogle hede planker midt i det stille ocean. Jeg forsøgte at bilde mig ind, at også jeg havde det udmærket. At min stilling i øjeblikket skyldtes et væddemål eller en god, omend noget grovkornet spøg.

Men når hvid spruttende lava begyndte at sive ned i min hals forsvandt illusionen.” (side 98-99)

Om Menneskekød: Grotesker 1910-1920:

Udgivelsesår: 24.05.2019
Forlag: Escho/Sidste Århundrede
Omslag: Caroline Enghoff Mogensen

Indhold:

Andreas Bylov Jensen: Forord
Thorkil Barfod: Tandhjulet (1911)
Laurids Skands: Golgata-Studien (1918)
Astrid Ehrencron-Kidde: Flammerne (1913)
Karin Michaëlis: Erasta (1915)
Laurids Skands: Menneskekød (1918)
Gustav Bauditz: Morfinguden (1910)
Astrid Ehrencron-Kidde: Året før – (1916)
Johan Plesner: Nocturne (1918)
Carl Gandrup: Ene med Satan (1911)
Ingeborg Johansen: Tanker (1920)
Tekstoplysninger
Forfatterbiografier

“Serien for grotesker er et samarbejde mellem de to forlag Escho og Sidste Århundrede. Seriens fokus er det groteske og bizarre, det fantastiske og morbide – litterære træk, der har fristet en udgrænset tilværelse i dansk litteratur. Serien prøver således at udvide grænserne for vores litteraturhistorie og vise, at den er særere og mere mangfoldig, end man har bildt os ind.” (side 200)

Læs også:

Det sukker så tungt udi skoven af Astrid Ehrencron-Kidde
Åndeverdenens dårekiste af B. S. Ingemann
Det grufulde bibliotek / red. Kristian Nordestgaard og Jette Holst

 

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

En anden ensomhed: en science fiction antologiI denne antologi af moderne, engelsksproget science fiction, her for første gang oversat til dansk, præsenterer fire danske science fiction fans otte af deres favoritnoveller – noveller, der i deres tema, problemstilling og stofbehandling når langt ud over triviallitteraturens ensformighed, ja, ofte røber skarp psykologisk indsigt.

De fleste af novellerne i dette bind handler på én eller anden måde om den enkeltes ensomhed og manglende kontakt i verdener, som, hvor farvestrålende og fantastiske de end tager sig ud, dog er afspejlinger af vor egen genstridige hverdag. Novellerne rummer besk humor, nøgtern alvor og melankolsk poesi. Ingen af dem efterlader en upåvirket. (fra bagsiden)

Lys fra svundne dage
Et ægtepar på ferie lader sig friste af et skilt, som tilbyder trægt glas af høj kvalitet til billige penge. Skiltet fører dem til Mr. Hagan, der ganske rigtigt sælger trægt glas. Mens han finder sit udvalg frem, ser ægteparret en ung kvinde og en lille dreng i stuehusets vinduer. Hvem er de?

Mødestedet
For hundrede år siden byggede man mødestedet, en rumstation yderst i solsystemet, hvor man kunne møde eventuelle fremmede racer. I nutiden ankommer Paul Wesson. Han er den udvalgte mellem jordens milliarder, der skal mødes med en fremmed, som man har gjort hvert 20. år siden kaptajn Pigeon første gang mødte et væsen, der ikke kom fra solsystemet. Men hvorfor er møderne arrangeret som de er? Og hvad sker der egentlig med de udvalgte bagefter?

Dommedagstrip
Nick og Jane har været på en ‘besøg jordens undergang’-tur for at have noget specielt at snakke om til Mike og Rubys fest. Desværre er de ikke de eneste, der har været af sted, men måske er undergangen nærmere end forventet.

Ja, og Gomorra …
Menneskeheden er opdelt i kosmere og frelke. Sidstnævnte er ubønhørligt tiltrukket af kosmerne. Hvorfor? Novellen var blandt de nominerede til en Hugo for Bedste novelle i 1968 og vandt Nebula-prisen i samme kategori.

Den gule pille
Dr. Cedric Elton får morderen Gerald Bocek som patient. Bocek har tilsyneladende skudt fem mennesker i et supermarked, men lider af tvangstanker som gør, at han er sikker på, at det var blåskællede øgler fra Venus, han dræbte, og at han i øvrigt gjorde det i selvforsvar.

En anden ensomhed
På en rumstation ved Cerberus-ringen venter en mand på sin afløser, mens han betjener nulrumsmotorerne, der sender ringskibe til nye verdener. I ventetiden tænker han på, hvad der drev ham til at søge denne ensomme post, og hvordan han har udviklet sig i løbet af sit ophold.

En rose til prædikeren
Digteren Gallinger får efter længere forhandlinger mellem marsboere og mennesker tilladelse til at studere deres religøse skrifter. Under forløbet oplever han Locars danse og bliver dybt betaget af danserinden Braxa. En betagelse der får vidtrækkende konsekvenser.

For evigt opsteg røgen
I en række erindringsglimt oprulles Peters livsforløb frem mod en overraskende slutning.

Om En anden ensomhed:

Udgivelsesår: 1978
Forlag: Notabene, 160 sider
Omslag: Lars Beierholm

Indhold:

Bob Shaw: Lys fra svundne dage (Light of Other Days, 1966)
Damon Knight: Mødestedet (Stranger Station, 1956)
Robert Silverberg: Dommedagstrip (When We Went to See the End of the World, 1973)
Samuel Delany: Ja, og Gomorra …. (Aye, And Gomorrah, 1967)
Rog Phillips: Den gule pille (The Yellow Pill, 1958)
George R.R. Martin: En anden ensomhed (The Second Kind of Loneliness, 1972)
Roger Zelazny: En rose til Prædikeren (A Rose for Ecclesiastes, 1963)
James Tiptree: For evigt opsteg røgen (Her Smoke Rose Up Forever, 1974)

Novellerne er udvalgt af Palle Juul Holm, Svend Kreiner Møller, Erik H. Swiatek og Niels Søndergaard. Hver novelle indledes af en kort introduktion.

Læs også:

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Find masser af science fiction HER

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm

Babysæsonen ved Ane C. Ruge og Jannick StormJeg er i fuld gang med at læse og genlæse ældre science fiction antologier. Denne gang handler det om Babysæsonen, en antologi hvor alle bidrag er skrevet af kvinder. Novellerne er udvalgt af Ane C. Ruge og Jannick Storm, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kendte nogen af dem på forhånd.

Antologien indledes med ‘Nyt ritual’ skrevet af Idris Seabright. Marie Bates er gift med den langt ældre Henry, som ikke er god til at give hende opmærksomhed. En dag køber hun Fergusons fryser, og opdager ved et tilfælde at den har ganske særlige evner.

Katherine McLean har skrevet ‘Sneboldvirkningen’. Halloway er dekan for universitetet og skal som sådan sørge for, at økonomien er i orden. Derfor gennemgår han de forskellige institutter for at fastlægge deres værdi. Lederen af sociologi-afdelingen, Wilton Caswell, er ikke begejstret, men ender med sammen med Halloway at planlægge et sociologisk eksperiment med en lokal syklub, der skal godtgøre, at sociologi-instituttet er pengene værd.

Jeg var ret vild med Miriam Allen deFords ‘Babysæsonen’. En planet har længe forsøgt at blive medlem af den Ydre Galaktiske Føderation. Endelig får de besøg af en delegation fra Jorden, som skal komme med den endelige indstilling, og selvom besøget uheldigvis falder sammen med babysæsonen, sætter man alle sejl til. Der er dog visse kulturelle udfordringer …

I ‘Vær en rar, lille mand’ af Hilary Bailey er der vendt op og ned på kønsrollerne. Efter Tredje Verdenskrig er kvinderne blevet samfundets toneangivende, mens mændene går hjemme og passer børnene. Der er snart valg, og i et af distrikterne stiller en mand op. Premiereministeren bryster sig ellers af, at hun ikke har fordomme, men alligevel – en mand!

Sonya Dorman har skrevet novellen ‘Da jeg var frøken Dow’. Jeg-fortælleren tilhører en race, der består af amorfe væsener af protein og kun et køn, og som er i stand til at antage forskellige skikkelser. Da mennesket kommer til deres planet, opstår handel og samkvem mellem racerne. Dog er menneskene ikke helt klar over, hvad fortællerens race egentlig er.

Nathalie Charles-Henneberg har nyfortolket legenden om Tristian og Isolde i novellen ‘Isolde’, der udspiller sig på planeten Nyx, hvor tiden går baglæns: “Med Nyx er det noget andet: det er en planet der har været befolket og civiliseret. Derfra vender den tilbage til sin oprindelse. Og det med stærk fart! Det er to hundrede år siden, rundt regnet, at den i atmosfære og klima endnu mindede om jorden. I dag går man omkring i panserdragt, og måleinstrumenterne viser lige så mange kosmiske strålinger som i vor ionosfære.” (side 75)

‘Af det der forsvinder’ stammer fra Anna Kavans posthumt udgivne novellesamling Julia and the Bazooka. Novellens fortæller er i mørket, i tvivl om hvem hun er, og bange for manden der kommer ind i rummet. Jeg havde svært ved at greje fortællingen i første omgang, men læste så Kate Zambrenos artikel om Anna Kavan og opdagede, at novellen nærmest er selvbiografisk.

Naomi Mitchisons ‘Mary og Joe’ handler om ægteparret Mary og Joe. Hun forsker blandt andet i hudtransplantationer, og den viden bliver nyttig, da deres ældste datter, Jaycie, kommer alvorligt til skade efter at have demonstreret imod staten.

I ‘De udvalgte’ af Kate Wilhelm er befolkningstallet eksploderet. Man har fundet en måde at rejse til andre tidszoner ved hjælp af Bok-Gressler-Harney’s teori. Her indsamler man råstoffer, som kan sendes tilbage til nutiden. Ægteparret Jan og Lornie er sammen med resten af fortruppen endt i en zone uden andet liv end planteliv. Den absolutte stilhed brydes kun af vind og vand, og skræmmer gruppen fra vid og sans. På nær Lorin, som drømmer om at undslippe nutidens mylder.

Helikopterpiloten Sarah Toggi er hovedpersonen i Marta Bergstressers ‘Smack-tur’. I en fremtid hvor en uendelig krig har delt USAs befolkning op i civile og militæret – med militæret som dem, der får alle fornødenhederne – får Sarah tilbudt en smuglertur efter smack. På trods af at hun afskyer Grendel og hans slags, siger hun alligevel ja. Måske i et håb om at sone at hun har overlevet.

Babysæsonen er ikke den bedste antologi, jeg har læst. Selvom flere noveller er gode, så er der også et par stykker, jeg var mindre begejstret for. Jeg tænker dog ikke umiddelbart, at der er en forskel i de temaer, der behandles her i forhold til rene mandlige antologier. Det kommer de to redaktører da også ind på i forordet:

[…] men det er en kendsgerning at det først er i den senere tid de kvindelige skribenter har kunnet frigøre sig fra deres mandlige kollegaers påvirkning og fundet ud af at give selv blondiner sund fornuft og tøj på kroppen. De ældre science fiction fortællinger er så godt som altid fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, hvilket til tider kan virke forvirrende. At det forholder sig således er på den anden side ikke særligt mærkeligt. De første kvindelige science fiction forfattere var jo vant til at det gjaldt om at leve op til mændenes krav og forestillinger, og de blev også selv betraget og vurderet ud fra deres kvindelige fortrin snarere end ud fra deres litterære kvaliteter.” (side 8)

I dag er der stadig flest mænd, der skriver science fiction, men der er så absolut også flere gode kvindelige forfattere indenfor genren. Se et par stykker af dem i afsnittet ‘Læs også’.

Om Babysæsonen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Notabene, 153 sider
Omslag: Peter Sugar

Indhold:

Ildris Seabright: Nyt ritual (New Ritual, 1952)
Katherine McLean: Sneboldvirkningen (The Snowball Effect, 1952)
Miriam Allen deFord: Babysæsonen (The Season of Babies, 1959)
Hilary Bailey: Vær en rar, lille mand (Be Good Sweet Man, 1966)
Sonya Dorman: Da jeg var frøken Dow (When I Was Miss Dow, 1966)
Nathalie Charles-Henneberg: Isolde (Ysolde, 1968)
Anna Kavan: Af det der forsvinder (Among the Lost Things, 1969)
Naomi Mitchison: Mary og Joe (Mary and Joe, 1970)
Naomi Mitchison: De udvalgte (The Chosen, 1970)
Marta Bergstresser: Smack-tur (Smack Run, 1973)

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Oryx og Crake af Margaret Atwood
DreamInducer af Ellen Garne
Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Efter år nul af Grete Roulund
Frankenstein af Mary Shelley
Livets barske lektie af Helene Th. Svolgart

Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Otte science fiction noveller redigeret af Jannick StormFor nyligt læste jeg Dommedagskometen af Erik Juul Clausen. I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på en novelle af Arthur C. Clarke med titlen ‘Stjernen’, som netop findes her i Otte science fiction noveller, en antologi udvalgt og oversat af Jannick Storm.

I indledningen kommer JS blandt andet ind på, hvordan man definerer science fiction som genre. At kalde det videnskabelig skønlitteratur er ikke dækkende, men videnskaben har gjort genren mulig. Snarere mener JS, at det er måden forfatterne anskuer tilværelsen på, et “hvad nu hvis-mønster”. Helt grundlæggende skal science fiction dog være overbevisende, skriver JS og fortsætter:

“Fremtiden er noget underligt futilt noget at beskæftige sig med, siger man. Men disse historier beskæftiger sig jo heller ikke med fremtiden; de beskæftiger sig med nutiden, med nutidens problemer. Man benytter fremtiden til at isolere de ting man vil undersøge og beskrive, og fri af de realistiske detaljers bundethed kan man sige: Hvad nu hvis …” (side 8)

Antologien starter med ‘Stakkels lille kriger!’ af Brian W. Aldiss. Claude Ford er rejst tilbage i tiden for at skyde en brontosaurus. Mens han har dyret på kornet, står han og filosoferer over menneskets samvittighedsfulde overlegenhed. Men har det betydning i Juratiden?

En af genrens måske mest kendte noveller er Daniel Keyes ‘Blomster til Algernon’, som vandt en Hugo for Bedste novelle i 1960. Charlie Gordon har en meget lav IQ, men drømmer om at blive dygtigere. Så da han får mulighed for at medvirke i et forsøg, hvor man via kirurgi kan tredoble forsøgspersonens intelligens, springer han til. Ligesom musen Algernon bliver Charlie hurtigt mere intelligent, men øget intelligens har ikke kun positive følger. Og pludselig opstår der uventede problemer med forsøget.

John Wyndham er formentlig mest kendt for romanen Day of the Triffids fra 1951 samt Midwich Cuckoos fra 1957, begge er filmatiserede. I ‘Meteor’ lander en meteor på Graham og Sally Toffts mark. Hendes far er meget interesseret i stenen, så de tager den ind i deres udhus for at se nærmere på den. Sideløbende følger vi en rumskibsbesætnings rejse fra deres egen planet til en fremmed verden. Men selvom man kommer med fred, er det ikke sikkert, at man finder det.

I ‘Den store forhave’ af Clifford D. Simak begynder mærkelige ting at ske for altmuligmanden Hiram Taine og hans hund Towser. Pludselig begynder ødelagte ting i kælderen at reparere sig selv, og endda meget bedre end Hiram kan gøre det. Langsomt går det op for ham, at han har fået ukendte logerende på besøg.

Isaac Asimov er kendt som “opfinderen af den moderne robot” og ikke mindst robotikkens tre love. ‘Robbie’ stammer fra novellesamlingen I, Robot (1950) og handler om Gloria, en lille pige der får en af de første robotter, som barnepige. Gloria elsker Robbie, som hun kalder den, men hendes mor bryder sig ikke om robotten og får til sidst overtalt sin mand til at skaffe sig af med den. Men det er ikke så let at få Gloria til at glemme sin bedste ven.

For snart mange år siden læste jeg romanen Gateway af Frederik Pohl, som er første bog i Heechee-serien, og som jeg varmt kan anbefale. ‘Midasplagen’ er bestemt også værd at læse. Historien udspiller sig i en fremtid, hvor der er overflod af materielle goder. Men da spild er forbudt, er man forpligtet til at forbruge, og jo lavere man er i det sociale hierarki, jo mere skal man forbruge. Nygifte Morey Fry er fattig og bor derfor i et kæmpe stort hus og er forpligtet til at forbruge meget af både materielle ting men også af koncerter mm. af robot-entertainere. Fry er ved at bukke under i forsøget på at forbruge det krævede niveau. Men så får han en idé.

Arthur C. Clarke er forfatteren til 2001: A Space Odyssey, der blev filmatiseret af Stanley Kubrick. I ‘Stjernen’ er en jesuitisk chef-astrofysiker på vej tilbage efter at have deltaget i udforskningen af en supernova i stjernetågen Føniks. En ekspedition der har sat hans tro på en alvorlig prøve. Novellen vandt i øvrigt en Hugo for Bedste novelle i 1956.

Antologiens sidste novelle er skrevet af William Tenn. ‘P÷’ udspiller sig i tiden efter den anden atomkrig. I USA henledes myndighedernes opmærksomhed på en mand ved navn George Abnego, der viser sig på alle områder at være totalt gennemsnitlig. Denne gennemsnitlighed ender med at starte en verdensomspændende omvæltning, som i sidste ende falder meget overraskende ud.

Jannick Storm har udvalgt bidragene til Otte science fiction noveller ud fra egen smag, men formår at præsentere flere af de største navne i genren OG underholde læseren med gode, tankevækkende og velskrevne historier ved samme lejlighed. En fin antologi der tidsmæssigt er skrevet i årene 1941 til 1961.

Om Otte science fiction noveller:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 227 sider
Omslag: Peder Nyman

Indhold:

Brian W. Aldiss: Stakkels lille kriger! (Poor Little Warrior, 1961)
Daniel Keyes: Blomster til Algernon (Flowers For Algernon, 1960)
John Wyndham: Meteor (Meteor, 1941)
Clifford D. Simak: Den store forhave (The Big Front Yard, 1960)
Isaac Asimov: Robbie (Robbie, 1950)
Frederik Pohl: Midasplagen (The Midas Plague, 1957)
Arthur C. Clarke: Stjernen (The Star, 1959)
William Tenn: P÷ (Null-P, 1951)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Andre verdener / red. Niels Dalgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Tunnelen under verden af Frederik Pohl
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Faderens sønner af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
De blindes land af H. G. Wells

Spøgelseshistorier af Lafcadio Hearn

Spøgelseshistorier af Lafcadio HearnSpøgelseshistorier er en meget tynd bog. Så tynd at jeg nærmest ikke nåede at blive grebet, før sidste side var vendt.

Forrest er en kort indledning om forfatteren Lafcadio Hearn (1850-1904) skrevet af Poul Malmkjær. Her fortæller Malmkjær om, hvordan Hearn i sin samtid var den første store formidler af Japan til Vesten. Hearn blev født i Grækenland (hans mor var græker og hans far englænder) men boede i barndommen forskellige steder. Hearn blev gift japansk og søgte i 1894 japansk statsborgerskab. I løbet af en ret kort årrække udgav han en række bøger med udgangspunkt i Japan, lige fra skildringer af japanske hverdagssæder og skikke, til genfortællinger af japanske sagn og legender og egne bidrag til genren, spøgelseshistorier.

Indledningen slutter af med et uddrag fra Hearns essay Nightmare Touch fra samlingen Shadowings. Her fortæller Hearn om frygten for spøgelser, og dette lille uddrag er efter min mening det bedste i bogen, for her fornemmer man virkelig Hearns evne til at fortælle, så det står lyslevende for læserens øjne. Jeg er ikke bange for mørket, men efter denne korte tekst, var det lige før jeg blev det.

Resten af bogen består af Hearns gendigtninger af japanske sagn og spøgelseshistorier.

“Ingwa-Banashi” handler om daimyoens døende hustru, der som et sidste ønske tilkalder den 19-årige konkubine Yukiko. Hustruen forsikrer Yukiko om, at denne fortjener at blive daimyoens nye hustru, når hun selv er død. Men hun håber, at Yukiko vil gøre hende en sidste tjeneste – bære hende udenfor så hun kan se kirsebærtræets blomster en sidste gang …

“En sommernats drøm” er Hearns tanker fra en rejse han foretog blandet med en genfortælling af to japanske myter, som han kommer til at tænke på undervejs. Den ene handler om fiskerdrengen Urashima Taro, som følger en smuk pige til Havets Drageguds palads. Den anden om den gamle brændehugger som ved et tilfælde finder ungdommens kilde.

“Legenden om Yurei-Daki” handler om en gruppe kvinder, som efter fyraften underholder hinanden med spøgelseshistorier. Én af dem tager imod udfordringen om gå alene op til Yurei-Daki (Genfærdenes vandfald), men da hun kommer tilbage …

“I en kop te” er et brudstykke af en fortælling, som aldrig er blevet færdiggjort. Hovedpersonen er en slags væbner, som i en kop te ser spejlbilledet af et ansigt, der ikke er hans eget.

“Yuki-Onna” handler om to brændehuggere, som en kold vinternat bliver overrasket af en snestorm. De finder ly i en lille hytte, men om natten har den yngste brændehugger en underlig drøm.

Den sidste fortælling hedder “Forsoningen”. En ung samurai fra Kyoto lader sig skille fra sin hustru, da han må rejse bort for at komme i tjeneste hos guvenøren over en fjern provins. Samuraien gifter sig igen, men som årene går, tænker han oftere og oftere på sin første hustru. Da hans tjeneste er ovre, søger han derfor tilbage til Kyoto for at opsøge sin første hustru, og stor er glæden da hun tager kærligt imod ham.

Historierne er for så vidt glimrende, men de er meget korte. Næsten alle er blot et par sider med undtagelsen af ”En sommernats drøm”, som er på 18 sider. Det lille omfang gør, at jeg synes, det er svært helt at blive grebet af Hearns univers. Endelig synes jeg heller ikke, at der er særlig stor sammenhæng mellem introduktionsdelen og spøgelseshistorierne til sidst. Derved bliver bogen en mærkelig størrelse, som jeg havde lidt svært ved at blive grebet af.

Når det er sagt, må jeg dog også sige, at jeg fik lyst til at læse mere af Lafcadio Hearn. Det var dog hovedsageligt på grund af uddraget fra essayet Nightmare Touch, som, så vidt jeg kan se, desværre ikke er oversat til dansk i sin helhed.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1994
Forlag: Fisker & Schou, 53 sider
Omslag: Per Arnoldi
Oversætter: Poul Malmkjær

Indhold:

Om forfatteren
Ingwa-Banashi
En sommerdags drøm
Legenden om Yurei-Daki
I en kop te
Yuki-Onna
Forsoningen

Læs også:

Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage la Cour
Timerne efter midnat af Sheridan Le Fanu
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Otte berømte spøgelseshistorier af M. R. James
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Spøgelseshistorier udvalgt af Hakon Stangerup

Helvede af Jonas Wilmann

Helvede af Jonas WilmannDet handler om grådighed, overfladiskhed, misundelse og tomhed, når Jonas Wilmann inviterer læseren med en tur til Helvede i 12 nye noveller om menneskets sidste dage

Jeg er altid spændt, når der kommer en ny udgivelse fra Jonas Wilmann. Man ved aldrig helt, hvad man kan forvente, for Wilmann er hverken bange for at eksperimentere eller provokere. Hans nye novellesamling Helvede holder sig da heller ikke tilbage, men “nærmest råber én ind i hovedet, så man føler sig overdænget med spyt, mens man læser“, som Wilmann selv har beskrevet den.

Og ja, novellerne har kant, og her er både modbydeligheder, overraskelser og stof til eftertanke. Men jeg må indrømme, at jeg ikke er ligeså begejstret, som jeg plejer at være. Her er bestemt nogle rigtig gode noveller, ligesom Wilmann får smidt nogle overrumplende twists ind i flere af historierne. Blandt andet i ‘De rigtige mennesker er døde’ hvor han bruger indledningsnovellen ‘Helvede’ til en tekstanalyse for sin hovedperson som en gimmick.

Men nogle af novellerne, føler jeg, er gentagelser af gamle kæpheste. Det er for eksempel tilfældet med titelnovellen ‘Helvede’, om en gruppe kunstnere der har forladt byen og den materielle verdens fortabelse, og bosat sig i en lille fristad lidt uden for byen, hvor der stadig er plads til at skabe. Har vi ikke hørt historien om forfatteren/kunstneren, der er den eneste, der rigtig oplever verden før?

Lidt i samme boldgade er ‘Into the unknown’, som jeg godt er klar over, sikkert skal læses på et metaplan, og som ender i en mere optimistisk tone, end den starter. Ikke desto mindre virker den på mig for overdrevet i sin karikatur af det almindelige menneske som værende en tom, dum skal kun optaget af det materielle. Det kan sagtens være, at jeg bare er en sur gammel kone, men jeg savner den underliggende sorte humor, der plejer at følges med ubehaget i Wilmanns univers. Uden den får novellen en lidt selvhøjtidelig, nærmest prædikende tone.

Der er dog ingen tvivl om, at Jonas Wilmann kan skrive, og at han har noget på hjertet. ‘Hamskifte’ sætter for eksempel fokus på menneskets evigt voksende forbrug, og viser bogstaveligt de blodige konsekvenser af den vestlige verdens udnyttelse af den tredje verden i jagten på billige varer.

Det er heller ikke til at komme udenom ‘Enighedsfeltet’, hvor en kannibalistisk morder efter endt straf bliver ansat som telefonsælger. Novellen er fuld af moralske dilemmaer, men det jeg overordnet tog med mig fra den, var tanken om, hvor let det er at følge en stærk personlighed. Hvordan menneskets ønske om at please kan være en af grundene til både Holocaust og Balkan-krigen?

‘Parasit’ er fortællingen om, hvad der kan ske, når ens drømme dør. Mens ‘Reststof’ er en overraskende historie om kærlighed. Og så er der også lige et lille hip til perfekthedskulturen i ‘#Superforælder’.

Der er med andre ord meget godt at finde i Helvede (tøhø), så selvom jeg ikke er helt oppe at ringe over den, så er den absolut stadig værd at læse. Og hvem ved – måske er jeg bare ikke klog nok til få det fulde udbytte?

Uddrag fra ‘Into the unknown’

Forstår du, ‘kære’ læser? I din uendelig begrænsede fatteevne forstår du noget som helst af alt dette? Eller er det som at vise 3D-billeder for en dyreart, der kun kan opfatte 2D? Kan jeg overhovedet nå dig dernede i din afgrund af det materielle? Din status, dit omdømme, dine besiddelser og ligegyldige bedrifter som manisk skal dokumenteres, dokumenteres dokumenteres. Tør du erkende, at det ikke altid er de andres skyld og stille det eneste spørgsmål, der virkelig nytter noget efterhånden … Er jeg dum?

Eller findes det væmmelige ord ikke længere i dit vokabularium? Er det udraderet af individfascismen, som dikterer at individet trumfer alt, selv sandheden; de dumme er de kloge og vice versa! Du er vel fastgroet sådan i sølet, at du end ikke tør overveje den mulighed, at det er dig, som der er noget galt med? At du er en fusentast? En talentløs svindler? Grådig og egoistisk og dum? At du på sin vis ikke er andet end et ildelugtende fordøjelsessystem, der transporteres omkring på to stolper af ben og brusk? At du ikke har opfyldt det fjerneste af menneskets egentlige potentiale, at du sidder fast i det verdslige, i det materielles platte, ulækre verden, og alt, hvad du foretager dig og tænker, er uløseligt forbundet med det materielle. Selv de døende rester af det, der engang kaldte sig din begrebsverden. (side 158)

Om Helvede:

Udgivelsesår: 01.05.2019
Forlag: Kaos, 214 sider
Omslag: Jan van Eyck, udsnit af “Crucifixion and Last Judgement”, Everett Art, Shutterstock

Indhold:

Helvede
Hamskifte
Parasit
Reststof
Sigurd
Baard Wagner-prøven
Louis Dreycat
Enighedsfeltet
Into the unknown
De rigtige mennesker er døde
#Superforælder
Tættest på Gud

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
The Circle af Dave Eggers
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe & Kristian Eskild Jensen
I gode hænder af Christian Mørk
Den højeste dom af Torbjørn Rafn
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill Nielsen

Det nådesløse daggry / red. Lars Grill NielsenSidste år udskrev forlaget Enter Darkness en novellekonkurrence. Kravet var, at novellerne skulle være dark fantasy rettet mod voksne. Nu foreligger det færdige resultat af konkurrencen, antologien Det nådesløse daggry med en stemningsfuld forside af Lesia Solot.

Jeg må hellere starte med at bekende, at jeg ikke læser fantasy særligt ofte. Det kan være grunden til, at nogle af novellerne ikke lige faldt i min smag. Heldigvis var der dog flere, der gjorde, så den overordnede læseoplevelse var god.

Blandt mine favoritter var bl.a. bidragene af Tenna Vagner, Carina Evytt, Gudrun Østergaard, A. Silvestri, Niels Kjærgaard, Silvia Ludenberg og Anna Lindbjerg. Novellerne handler om så vidt forskellige emner som havfruer, engle, underjordiske, træer, ølbrygning, genfærd, forbandelser og dæmoner. Nogle gange i en klassisk fantasy kontekst, andre gange i et moderne scenarie. Fælles for dem er dog en mørk tone, ligesom der ikke gives garanti for en lykkelig slutning.

Her er med andre ord ikke tale om en fantasy-antologi rettet mod læsere af paranormal romance. Men læsere med smag for det grumme, voldsomme og anderledes vil føle sig hjemme i Det nådesløse daggry.

Læs en uddybende anmeldelse hos Litteraterne.

Om Det nådesløse daggry:

Udgivelsesår: 12.02.2019
Forlag: Enter Darkness, 285 sider
Omslag: Lesia Solot

Indhold:

Tenna Vagner: Dyndfolkets arv
Regitze H. Sancoeur: Himlens skygger
Carina Evytt: Aldhissla
Gudrun Østergaard: At modstå menneskenes ondskab
Karin Brydsø Dammark: Bag disse mure
Martine Cardel Gertsen: Naglfar
Caner Doga Cansi: De to pilgrimme
A. Silvestri: Humlen
Jonas Blunel: Kvinden ved havet
Tue Omø: Det kubistiske hjerte
Niels Kjærgaard: Cafeteriet
T. D. Zelsius: Frøken Lindt
Camilla Henningsen & Mette Lauritzen: Skyggen
Silvia Ludenberg: Det nådesløse daggry
Anna Lindbjerg: Flængen

Læs også:

Til deres dages ende / red. Nikolaj Højberg
Vandringer i mørke af Nikolaj Højberg
Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.
Deroute: Den 1. bog om Satan af Martin Schjönning
Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri
By – et levende mareridt af Jonas Wilmann