januar 2018
M T O T F L S
« dec    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘noveller’

Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen

Galaktiske forestillinger af Manfred ChristiansenMed humor, horror og hjernespind tager Manfred Christiansen læseren med på en galaktisk rejse, der strækker sig fra kosteskabet til kosmos.

Manfred Christiansen har efterhånden udgivet noveller i mange forskellige sammenhænge. Galaktiske forestillinger var hans første selvstændige udgivelse og er en del af Science Fiction Cirklens serie med danske forfattere, som omfatter bl.a. Lars Ahn Pedersens Månebase Rødhætte og Faderens sønner af A. Silvestri.

Om samlingen skriver Christiansen i sit forord, at han egentlig bare vil ønske læseren god fornøjelse. Hans mening har aldrig været at moralisere eller skabe opbyggelig litteratur, og når man alligevel ind i mellem kan ane en ”løftet pegefinger”, så er det kun fordi, at historierne har udviklet sig sådan. Det skal Christiansen ikke høre et ondt ord for, og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem.

Galaktiske forestillinger består af 14 noveller, hvoraf halvdelen er nyskrevne, mens den anden halvdel har været trykt i diverse antologier, tidsskrifter og medlemsblade.

Blandt mine favoritter er ”Karmacorp”, hvor en kvinde er i gang med at udfylde et spørgeskema. Hun er ikke klar over hvorfor, og ved i øvrigt heller ikke hvor hun er. Spørgsmålene virker ligegyldige og uforståelige, og kvinden bliver mere og mere frustreret. Men det viser sig naturligvis, at der er en grund til hendes situation – den er bare slet ikke, hvad man havde forventet.

I ”RT2200-DragonFly TM – transpeeding er en livsstil” forestiller Christiansen sig, hvad der kan ske, hvis befolkningen fik adgang til et ultimativt produkt, i dette tilfælde en 2-personers transpeeder med Userhappiness installeret.

Privathospitaler er på dagsordenen i ”BetaLife TM”, hvor et privathospital er blevet fjendtligt overtaget af en konkurrent, som nu vil tjene på at udskille dele af hospitalet og fyre personalet. De fleste patienter er komatøse langtidspatienter (op til 593 år!), og så er en del af de ansatte delvis maskiner.

Reklamefinansiering får en hel ny betydning i ”Sundgatan”, hvor en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, mens titelnovellen Galaktiske forestillinger giver os Christiansens forestilling om mødet med en fremmed civilisation.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Second Contact”, hvor vigtigheden af kommunikation uden misforståelser bliver udpenslet.

Manfred Christiansen skriver godt. Selvom hans mål har været at underholde (hvilket han bestemt gør), og de fleste noveller har en humoristisk undertone, så er der dog også alvor at spore i samlingen, når Christiansen f.eks. diskuterer etikken i at genoplive mordere, mens deres ofre ikke får chancen.

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens Galaktiske forestillinger understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Galaktiske forestillinger:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 210 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Solformørkelsen
Karmacorp
RT2000-DragonflyTM – transpeeding er en livsstil
Nøjsomhed
Den indre fjende
BetalifeTM
Sundgatan
Gallaktiske forestillinger
Det danske tillæg
Det tabte tordenæg
Sky City
Glitch
Second Contact
I morgen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside

Fast arbejde – udvalgte fortællinger af A. Silvestri

Fast arbejde af A. SilvestriEt jobtilbud du ikke kan sige nej til, enhjørninge, rumskibe midt i Central Park, tidsrejser, Døden himself, den ultimative mand og selve sjælens eksistens er blandt temaerne i A. Silvestris seneste udgivelse Fast arbejde

Det gik op for mig, da jeg skulle til at skrive dette indlæg, at A. Silvestri faktisk er den eneste forfatter udover Stephen King, som er tagget så mange gange her på Gyseren, at hans navn fast står i ‘tagskyen’ på forsiden. Det er ret imponerende med sådan en produktivitet. Især når Silvestri stort set hver gang leverer høj kvalitet.

Fast arbejde er nummer to ud af tre planlagte bøger, hvor Silvestri samler et udvalg af sine tidligere udgivne noveller + en nyskrevet og udgiver dem med en kort kommentar efter hver enkelt novelle. Den første samling bestod af science fiction noveller og hed Sand og sten, stål og glas. Fast arbejde har humor og handler til fælles. Og allerede den første novelle, som også er titelnovellen, fik mig til at klukke af grin!

Simon er arbejdsløs og fanget i det kommunale beskæftigelsescirkus, hvor firkantede regler og blindt bureaukrati ødelægger livsviljen. En dag bliver han opsøgt af en lille mand, som har et jobtilbud, Simon bogstaveligt talt ikke kan sige nej til. Det fører ham til en kælder, men også til en nyfunden livsglæde. Novellen er på alle måder fin. Den har en god pointe vedrørende samfundets behandling af arbejdsløse. Den overrasker med sin udvikling, og så er den ganske enkelt sjov og godt fortalt. ‘Fast arbejde’ er den nyskrevne novelle i samlingen.

I ‘Benspænd’ har Viggo Konradsen levet så længe, at Døden efterhånden er blevet helt frustreret. Så da Viggo endelig dør, regner Døden det som en stor triumf. Men afhentningen slår i den grad skår i glæden, da Viggo nærmest virker glad for at se Døden. Hvorfor nu det?

I novellen leger Silvestri med personificering af begreber. I efterlivet møder vi f.eks. ikke blot Døden, men også Skæbnen, Tiden og mere abstrakte begreber som Sodoma og Gomorra for ikke at nævne Det Skal Man Jo. Begreberne optræder med hver deres personlighed, og det giver nogle virkelig morsomme episoder. Novellen er en sprudlende, fabulerende fest, hvor jeg flere gange måtte grine højt. Også selvom knebet med begreberne til sidst bliver trukket lidt for langt ud efter min smag.

Lidt i samme boldgade befinder ‘Sjæleforsørger’ sig. Her har Tobias for år tilbage solgt sin sjæl til Djævelen. Siden har han arbejdet hårdt på at opfinde en kunstig sjæl til sig selv, og da det lykkes, står der pludselig op til flere købere for døren. Novellen giver udover den umiddelbare fornøjelse også plads til lidt eftertanke. For hvor tit sætter vi egentlig rigtig pris på livet?

Sproget er i centrum i ‘Den jeg elsker’, til hvis tone Silvestri har brugt dameblads-jargon. Her får vi en salgstale rettet mod den unikke kvinde, der leder efter den perfekte mand. Novellen hører til i science fiction genren, og det gør ‘When the Music’s Over’ også. Her lander et rumskib i Central Park, men før man finder ud af, hvad de fremmede vil, er der gået mange år. Novellen handler bl.a. om kreativitet, og pointen er værd at bide mærke i.

”Et horn i siden” tilhører fantasy genren. Her fanger lykkeridderen Erdengard en enhjørning ved hjælp af svig, men det går ikke helt, som han har planlagt. Her leger Silvestri med udviklingen af sagn og myter gennem tid, for kan man nu stole helt på, hvad de fortæller?

‘BjørnBjørn’ og ‘Mester Prosopido’ er samlingens sidste noveller. Sidstnævnte er også samlingens mest dystre novelle, og handler om en ung mand der gerne vil vinde en kvindes hjerte. Han opsøger Mester Prosopido for hjælp dertil, men nogle gange har små handlinger store følger.

Det samme kan på en måde siges om ‘BjørnBjørn’. Her handler det om en jogger, der bare gerne vil have lov til at løbe sin rute uden forstyrrende elementer. Han opfinder derfor sit helt eget kronometer, men med uforudsete følger.

Nogle gange har jeg en del “arbejdsbøger” liggende, som jeg har lovet at lave en anmeldelse på. Selvom det som oftest er dejligt, fordi jeg selv har indflydelse på, hvilke bøger det drejer sig om, så betyder det også, at læsning for sjov bliver skubbet i baggrunden. Det er grunden til, at jeg først har fået læst Fast arbejde nu. Til gengæld opfylder samlingen i den grad ordene “læsning for sjov”.

De otte noveller bobler af fortælleglæde, og som altid er det imponerende hvor forskelligt A. Silvestri kan skrive. Han sætter sig mål for stil eller indhold, og alligevel er det yderst sjældent, at det går op for læseren undervejs. Simpelthen fordi det stort set altid lykkes ham at få indhold og stil til at gå op i en højere enhed på trods af benspændene. Det gør også Silvestri til en fascinerende forfatter at læse, fordi man aldrig rigtig kan regne ud, hvad man kan forvente, når man starter på en ny fortælling.

Hatten af for denne produktive forfatter, der siden sin debut i 2008, har optrådt i 50 antologier og udgivet otte bøger i eget navn. Og skulle du ikke have læst noget af Silvestri endnu, så er Fast arbejde et fremragende sted at starte.

Indhold:

Fast arbejde
Benspænd (Bag Adonais spejl, 2011)
Den jeg elsker (Science Fiction nr. 18, 2011
Et horn i siden (Til deres dages ende, 2012)
When the Music’s Over (I overfladen, 2008)
Sjæleforsørger (Ti noveller fra fantasiens univers, 2011)
BjørnBjørn (Proxima nr. 96, 2013)
Mester Prosopido (Mestertyvens sidste ønske, 2013)

Om Fast arbejde:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Calibat, 237 sider
Omslag: Anna Degnbol

Besøg A. Silvestris hjemmeside

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill Nielsen

Rustkammeret -Fortællinger fra mørket 2 / red. Lars Grill NielsenFra Grønland til Guatemala og fra litterære gengangere til babalawo præster. De 15 noveller i Rustkammeret tager læseren på en tur ud i alle mørkets udkanter

For anden gang udgiver enmandsforlaget Enter Darkness en antologi med nyskreven dansk horror under seriefortegnelsen Fortællinger fra mørket. Første bind hed Hvis jeg overlever natten og udkom i 2016. Den var jeg begejstret for, og heldigvis lever Rustkammeret op til standarden. Lige fra den flotte forside af Lesia Solot over korrekturen til selve indholdet.

Som sidst er forfatterene i antologien en blanding af garvede stemmer og debutanter. Det kan godt give en lidt uens kvalitet i novellerne, men jeg synes nu alligevel godt om konceptet, som giver nye forfattere en chance for at blive læst. Og heldigvis er der her i samlingen også fine noveller fra debutanterne.

Men lad mig starte med en af veteranerne, Jonas Wilmann, der har skrevet titelnovellen: ‘Rustkammeret’, som hører til samlingens bedste. Jeg-fortælleren fortæller om dengang han skrev sit speciale om Johannes V. Jensens roman ‘Kongens fald’, og var taget til Sønderborg Slot hvor en stor del af romanens handling udspiller sig. Fortælleren håber på at finde den virkelige historie bag romanens fiktion, men de lokale virker ikke særligt optaget af emnet. Desværre for fortælleren er der dog noget om ordsproget “Krage søger mage”. Wilmann skriver forrygende, og får levendegjort det umiddelbart tørre litterære oplæg, så man som læser lynhurtigt fanges ind af historien.

En anden favorit er David Garmarks novelle ‘Kleinmanns sidste nætter’. Historien fortælles dels gennem den forsvundne Erling Kleinmanns efterladte noter, og dels af en privatdetektiv som undersøger hans sag. Før sin forsvinden begyndte Kleinmann at lide af hypersomni, det modsatte af søvnløshed. Herefter begynder han tilsyneladende også at gå i søvne, for når han vågner, er ting flyttede eller ødelagte. Efterhånden bliver Kleinmanns tilstand alvorligt bekymrende, og så er han pludselig forsvundet. Novellen er velskrevet og lader læseren være i tvivl om, hvad der sker lige til sidste side. Det er godt lavet, og slutningen sidder lige i skabet.

‘Besynderlig frugt’ af Teddy Vork skal også fremhæves. Novellen fortælles som en række dagbogsnoter skrevet af en kvinde. Hun er gift med Jacob, har sønnen Gustav og arbejder i en børnehave, men har også fået udgivet en børnebog. Man fornemmer hurtigt, at hun ikke har det helt godt, og efterhånden som dagene skrider frem bliver hun mere og mere trist. Indtil hun får en ny idé til en bog. Spørgsmålet er bare, om idéen er grebet ud af den blå luft? Teddy Vork er en fantastisk forfatter, og han har en særlig evne til at skildre de lidt ødelagte sind. Det gør han også her i novellen, som næsten gav mig tårer i øjnene.

Jeg kan også varmt anbefale ‘Harmløs’ af P. Schulz, som fortæller historien om en yngre spinkel kvinde, der vågner op i en forladt skole. Hun er slået til blods, og nu dukker voldsmanden op igen. En fin historie med et godt twist.

En lidt spøjs novelle (på den gode måde) er ‘Den enøjede kat’ af Mikkel Stolt. Her lejer en lidt skummel personage et hus langt ude i ingenting. Med huset følger en kat som udlejeren dog bedyrer ikke behøver pasning. Historien er velfortalt og spiller meget virkningsfuldt på forventningens gru.

‘Forbandelsen’ af Flemming Johansen fangede mig også med sin tur ind i asetroen, ligesom A. Silvestris ‘Mandsmørke’ om artisten der foragter sit publikum fascinerer med sit blik ind i mørket. Jeg er også nødt til at nævne Gudrun Østergaards ‘Nocebo’, om Einar der må sande, at ord betyder noget, samt ‘Phallos’ af Morten Carlsen der satte nogle meget ubehagelig billeder på min nethinde.

Enkelte af novellerne sagde mig ikke så meget. Jeg synes, der mangler noget kontekst i ‘Stemmer der hvisker’, og jeg forstod simpelthen ikke ‘Majs og blod’. Men selvom ikke alle historier fangede mig 100% her i Rustkammeret, så håber jeg, at Lars Grill Nielsen fortsætter serien, for langt de fleste noveller er som sagt rigtig gode.

Jeg synes, det er så fedt, at ildsjæle som Lars Grill Nielsen gør så meget for dansk horror. Og hvis Fortællinger fra mørket kunne blive en pendant til Science Fiction Cirklens årlige antologi Under overfladen, så er jeg en lykkelig kvinde med et fast julegaveønske for fremtiden.

Indhold:

Stemmer der hvisker af Michael Ganz Andersen
Rustkammeret af Jonas Wilmann
Forbandelsen af Flemming Johansen
Det af Maria Nissen Byg
Den enøjede kat af Mikkel Stolt
Mandsmørke af A. Silvestri
Phallos af Morten Carlsen
Nocebo af Gudrun Østergaard
Kleinmanns sidste nætter af David Garmark
Harmløs af P. Schulz
To af en slags af Julie Midtgaard
Besynderlig frugt af Teddy Vork
Buddhas blindveje af Martine Cardel Gertsen
Blod og majs af Luna Dantoft
Ukendt afsender af Hanne Rump

Om Rustkammeret:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot

 

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D’Amato

Gespenster af Sigbrand, Sanderhage og D'AmatoFra hjemsøgte grillbarer over den ultimative Halloweenfest til en nedlagt kirke. I Gespenster får spøgelser og genfærd taletid i seks nye noveller.

Det lille forlag Mojibake har netop udgivet en nyt hæfte med korte noveller. Som altid er her tale om en ‘Limited Edition’, idet Gespenster kun bliver udgivet i 100 nummererede og håndkolorerede eksemplarer. Denne gang får læserne seks historier om spøgelser serveret af Tulle Sigbrand, Per Sanderhage og Chris D’Amato.

Samlingen indledes med en lille prolog fortalt af en ‘vandringsmand’, der er fanget i limbo, hvor han for at fordrive tiden har nedfældet de seks historier, som herefter følger.

Chris D’Amato står for tre af dem.

“Hun var min ven” er fortællingen om en sjæl, der var meget glad for at spise på den lokale kinesiske grillbar, mens han levede. Så glad at nu, hvor han hænger i limbo, stadig frekventerer sit stamsted.

I “Tid til en snak” får en psykolog et uventet besøg. En ung mand dukker pludselig op i konsultationen, og begynder at fortælle sin historie. Men hvem er han?

Den sidste af Chris D’Amatos historier hedder “Det nye hus”, og her har en ejendomsmægler et rigtig godt tilbud til et yngre ægtepar. Spørgsmålet er bare, om tilbuddet nu også er så godt, som det lyder.

De tre historier er, som altid når det drejer sig om Chris D’Amato, korte. De er dog også underholdende og indeholder hver især et lille twist, som drejer fortællingen mod det uforudsigelige. Ligeledes leger D’Amato med fortæller-stemmen, så hver historie får sin egen stil, som passer til indholdet, og det er lykkes rigtig godt.

Per Sanderhage udgav for nyligt En sag for Luckner, med de samlede noveller om lejemorderen Luckner kendt fra skrækmagasinet Gru. I Gespenster bidrager han med to af samlingens noveller.

“En kiste til to” indeholder den samme herlige blanding af humor og uhygge som Luckner-novellerne. Her planlægger to unge fyre et brag af en Halloweenfest. Det eneste, der mangler, er en rigtig kiste til at imponere tøserne med.

Noget mere alvorlig er “Gå med i Lunden”, som udspiller sig fem år efter 2. verdenskrigs afslutning. En tidligere hippo-mand løslades fra fængslet, efter at hans kammerat er blevet henrettet, og nu opsøger han kammeratens enke. Han har brug for at få at vide, hvor en kending fra gamle dage opholder sig.

Begge Sanderhages fortællinger er både vellykkede og velskrevne. Uanset om det er det sjove gys i “En kiste til to” eller den dystre uhygge i “Gå med i Lunden”, så rammer Sanderhage lige på kornet. Nok mine to favoritter i samlingen.

Hæftets sidste fortælling, “Kirken”, står Tulle Sigbrand for.

Den nyuddannede præst, Marianne, falder for en gammel præstegård, der har hørt til en kirke, som nu er nedlagt. Kirken er på nippet til at styrte ud over kanten af klitten, som havet langsomt gnaver sig ind i. En del af kirkegården er allerede væltet ned, så nu har man samlet de dødes jordiske rester og begravet dem i den nye kirkes kirkegård. Men Marianne er glad, både for sin nye bolig og for at gå ture ud den gamle kirke. Det vil sige – indtil hun en dag har en meget mærkelig oplevelse under et besøg i den gamle kirke.

Selvom de seks fortællinger alle omhandler spøgelser og genfærd, er de alligevel ret forskellige, og viser således hvor bredt en betegnelse som spøgelseshistorier kan dække. Her er både gru & grin og twists & tårer. Det er ikke alle fortællingerne der lykkes 100%, men jeg var godt underholdt alligevel. For man mærker tydeligt, at det er hjerteblod, der har drevet udgivelsen allerede fra den stemningsfulde, håndkolorerede forside, der perfekt slår tonen an (ikke mindst når lyset bliver slukket!).

For en god ordens skyld skal det nævnes, at jeg havde fornøjelsen at få et forhåndskig på de tre fortællinger af Chris D’Amato, men at jeg ikke har nogen form for økonomisk interesse i Gespenster.

Indhold:

Hun var min ven af Chris D’Amato
En kiste til to af Per Sanderhage
Gå med i Lunden af Per Sanderhage
Tid til en snak af Chris D’Amato
Kirken af Tulle Sigbrand
Det nye hus af Chris D’Amato

Om Gespenster:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mojibake, 46 sider
Vignetter: René Birkholm

Tak til forlaget Mojibake for fri-eksemplaret. Hæftet kan købes for kr. 50,- + porto via forlagets hjemmeside.

 

Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen

Ind i mørket af Henrik Sandbeck Harksen7 noveller om synd, eksistens, kærlighed og ikke mindst horror

Henrik S. Harksen er et kendt navn på den danske horrorscene. Han driver forlaget H. Harksen Productions, som udgiver weird fiction på både dansk og engelsk. Han har redigeret en lang række horrorantologier, og han har selv bidraget med noveller i forskellige sammenhænge. Ind i mørket er dog hans første novellesamling på dansk, hvor han selv står som forfatteren.

Allerførst vil jeg starte med at rose selve den fysiske bog. Det er altid dejligt at åbne en bog, hvor der er gjort noget ud af layoutet. Nok er her tale om en paperback, men grafisk er der arbejdet med udtrykket, både i forhold til illustrationerne som omkranser novellerne, såvel som brug af forskellige skrifttyper og skiftene mellem sort og hvid baggrundspapir. Det giver lige læseoplevelsen et ekstra løft.

Jeg er også begejstret for flere af novellerne, bl.a. åbningsnovellen “Hr. Clegors blodbank”.

Jeg-fortælleren bliver overtalt af sin kæreste til at prøve Hr. Clegors blodbank. En oplevelse, der først gør modtageren alvorligt utilpas, men efterfølgende åbner for helt nye sanseoplevelser. Pludselig føles verden meget mere, og fortælleren begynder at udfolde sig i den japanske tradition shibari (shibari betyder “at binde”). Men udforskningen af de mange sanseindtryk og de kreative udfoldelser fører fortælleren helt nye steder hen.

Mens “Hr. Clegors blodbank” kan betegnes som en slags æterisk horror, er “I mørket” mere jordnær. En mand og en kvinde sms’er sammen, mens de er på diskotek. Kvinden danser og flirter, mens manden holder øje med hende i det skjulte. Da natten lakker mod enden, forlader kvinden stedet i selskab med sin flirt, og snart følger manden efter dem.

Fra det dampende erotiske natteliv ryger vi over i den sønderjyske muld. “Fra skyggerne”, som tidligere har været udgivet i Fra skyggerne og andre Cthulhu Mythos, er Lovecraftsk horror i en dansk nyfortolkning.

De to studerende, Henriette og Briand, følger deres professor, Hans Peter Lorentzen, på en udflugt til Sønderjylland. Han har efter lang tids søgen fundet den sjældne bog ‘Liber Umbrae’, som den danske arkitekt J. D. Herholdt benyttede som inspirationskilde til flere af sine bygninger. Bogen handler dog ikke kun om arkitektur, hvilket besøget til Sønderjylland snart gør klart for de tre hovedpersoner.

Endelig vil jeg også fremhæve “Tusind generationer før min tid”, som tidligere har været udgivet i Dystre Danmark 2. Her er hverdagen med kone og børn ved at suge livet ud af Jan. Så hver fredag tager han på tur med gutterne og vender hjem igen dagen efter. Eller det er hvad han fortæller sin kone. I virkeligheden tager han ud for sig selv og udlever sine inderste lyster. Men denne fredag går tingene ikke, som de plejer.

I sit efterskrift fortæller Harksen kort om, hvordan de forskellige noveller er opstået. Jeg synes altid, det er sjovt at få et kig ind i forfatterens tanker og få en ekstra dimension på fortællingerne. Det gælder også her, hvor vi bl.a. får at vide, at en af novellerne blev til pga. en udfordring fra forfatterkollegaen Jonas Wilmann.

Harksen skriver godt og Ind i mørket både underholder, overrasker, afføder væmmelse og giver noget at tænke over. Og det er lige præcis dét, horror skal …

Om Ind i mørket:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: H. Harksen Productions, 149 sider
Omslag: Shutterstock.com

Indhold:

Hr. Clegors blodbank
I mørket
Fra skyggerne
Stjålne drømme
#twitterhorror
Tusind generationer før min fødsel
Virkeligheden
Efterskrift

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn PedersenEn af dansk science fictions mest interessante forfattere, Lars Ahn Pedersen, udgav i 2012 sin helt egen novellesamling fyldt med både nye fortællinger og de bedste af de tidligere udgivne

Temaerne i Månebase Rødhætte spænder lige fra tidsrejser, besøg på fremmede planeter, menneskelignende robotter, havfruer og varulve. Her er med andre ord ikke tale om helt almindelig science fiction. Lars Ahn begrænser sig nemlig ikke til kun at skrive i en genre, men blander glad og gerne science fiction med de øvrige fantastiske genrer og vender alle konventioner på hovedet i sine fortællinger.

I ”Månebase Rødhætte”, leverer Lars Ahn 10 noveller af høj kvalitet. Jeg kunne fremhæve dem alle, men vil nøjes med at omtale ”Kongens nytårstale”, som er et strålende eksempel på, hvordan Lars Ahn leger med både form og genre, og samtidig på humoristisk vis sætter fingeren på mere betændte emner.

”Kongens nytårstale” fortælles som en tale tilføjet fodnoter. Her fraviger kongen det aftalte manuskript, idet han fortæller befolkningen, at en dansker vil opfinde tidsmaskinen næste år. De øvrige nationer er ivrige efter at få fingre i opfindelsen, men ingen ved noget om det udover, at man har fundet nogle uforklarlige spor i fortiden efter en Hans-Georg Brøns (en cadeau til H. G. Wells). Blandt forskerne er der stor uenighed om Brøns’ aktiviteter – er de til skade eller til gavn for Danmark, og hvad er hans motiv?

Efterhånden som talen skrider frem, går det op for læseren, at selvom verden umiddelbart virker, som den plejer, så har Danmark f.eks. IKKE tabt slaget på Reden i 1801, tyskerne invaderede os IKKE i 1940, vi har været udsat for et terrorangreb med den smitsomme virus Reptilicus-varianten, der findes en skånsk separatistbevægelse ved navn Snaphanerne osv. Det er både morsomt, men samtidig også tankevækkende, fordi læseren pludselig ser, hvor lidt der skal til for at ændre historiens gang.

Lars Ahn er en dygtig fortæller med en fantastisk evne til at gribe en idé og så tage den hele vejen. Det er underholdende på alle planer, så giv Månebase Rødhætte en chance hvis du har lyst til en velskrevet og anderledes samling noveller.

(anmeldt til Litteatursiden.dk)

Om Månebase Rødhætte og andre SF noveller:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 252 sider

Indhold:

Turisterne
Afhøring af offer nr. 5, 2008 (tidligere trykt i I Overfladen)
Mordene på Katrina, 2009 (tidligere trykt i Dystre Danmark)
Kongens nytårstale
Månebase Rødhætte
Har du hørt havfruerne synge? 2008 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 18)
Rudolf, 2010 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 26)
Havfruens himmelfærd, 2009 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 21)
Alien Ghost Ballet, 2009 (tidligere trykt i Den hemmelige dal)
Arthur Solo, 2012 (tidligere trykt i Himmelskibet nr. 32)

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter SnejbjergJeg er født i 1972 – samme år som tegneseriemagasinet Gru begyndte at udkomme. Bladene indeholdt fortællinger fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy samt Fætter Maddikes brevkasse og forskellige noveller. Heriblandt historierne om den koldblodige, charmerende og altid snarrådige lejemorder Luckner, der havde større skrupler over at få mudder på sine italienske designersko, end over at slå kvinder og børn ihjel mod betaling.

Det sidste nummer af Gru udkom i 1975, men bladene levede (og lever) stadig via byttecentraler o.lign., og det var herigennem, at jeg første gang stødte på bladet. Som jeg iøvrigt straks blev kæmpe fan af.

Nu har SerieKlubben samlet alle novellerne om Luckner i En sag for Luckner, som er stemningsfuldt illustreret af dygtige Peter Snejbjerg. Har du ikke tidligere læst Luckners eventyr, så er her chancen for en nostalgisk tur tilbage til 1970’erne. Det er måske ikke ligefrem finkulturens højborg, Luckner repræsenterer, men det er absolut underholdning af høj kaliber.

I forordet fortæller Kristian Nordestgaard, hvordan Luckner opstod ved lidt af et tilfælde. Interpresse havde besluttet sig for at bruge en illustration af Enric Torres-Prat til forsiden af det næste Gru. Billedet forestillede en ung rædselsslagen kvinde på en kirkegård med et monster ludende over sig. Desværre indeholdt bladet ikke en historie, der passede til illustrationen, men så slog Per Sanderhage til og skrev den første novelle om Luckner ‘De smukke, de rådne og de døde’. Og resten er historie, som man siger.

Jesper Ilum Petersen fortæller i efterordet, hvad det var med Luckner, der gjorde ham så fascinerende, da han første gang dukkede op i Gru. Bl.a. det faktum at han var en iskold, skruppelløs lejemorder, som samtidig besad alle heltens (altså ‘den godes’) egenskaber, var usædvanligt. Og at han så samtidig var ansat i en organisation, hvor bureaukratiets snærende bånd var ligeså trælse for ham, som for enhver anden kontorslave gav lige figuren et ekstra strøg.

“Det var vrangbilledet på samfundsordenen, jeg faldt for. At kriminelle kunne være konservative og konservative kunne være kriminelle … dengang var det hylende morsomt, at Luckner skulle fungere og hykle inden for det kontorlandskab, der lignede det, mange af os havde at se hen til.”

I løbet af de 13 noveller udsættes Luckner for lidt af hvert. Han møder både ghouls, vampyrer, varulve, Frankensteins monster, hekse, zombiepræster for blot at nævne nogle af de monstre, han bliver hyret til at slå ihjel – udover altså de almindelige mennesker der også skal likvideres ind i mellem.

Fælles for historierne er en grundlæggende sort humor og masser af kendskab til horrorgenren. Fortællingerne er fyldt med referencer om alt lige fra Ilse, hunulven fra SS (‘Diabolikernes Relikvie) over Andreas Baader (‘Franske frygteligheder’) og Washington Irving (‘Den hovedløse motorcyklist’) til Horace Walpole (‘Rette tid og sted’).

Luckner er altid velklædt, skruppelløs, glad for kvinder og whiskey og formår altid at klare skærene til sidst. Klichéerne står i kø, men hvad gør det. Historierne om Luckner er super underholdende, og kitsch når det er bedst.

Jeg læste En sag for Luckner over en uges tid, og det vil jeg anbefale i stedet for at tage alle novellerne i et stræk. På den måde bevarer Luckners eventyr deres charme. Jeg havde i hvert fald en fest med den lapsede lejemorder, og kan kun anbefale En sag for Luckner til alle, der holder af kulørt underholdning med humor og monstre.

“Hvad vil De egentlig bruge mig til?” spurgte Luckner.
Frankenstein smilede igen. “Kan De ikke gætte det?”
“Jo,” mumlede Luckner. “Jeg har en ualmindelig ubehagelig anelse om at jeg kan!”
“Glæder mig … men ellers skal jeg gerne fortælle Dem, at jeg agter at suge Deres forbandede morderblod og bruge Deres lig til at skabe et monster!”
“Hmm … vil De gøre mig til vampyr?”
“Ikke tale om!” Vampyren så rystet på ham. “Er De gal, menneske?! Min stakkels slægtning fandt jo ud af hvor farlig De var som menneske … jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis De blev vampyr! De ville være langt stærkere end mig, og en alvorlig trussel mod mit ønske om at blive alle vampyrernes hersker! Næ, Luckner … De skal DØ!”
“Ikke hvis jeg på nogen måde kan undgå det!”svarede Luckner elskværdigt og afslappet. I næste sekund var han oppe af sengen og satte af i et enormt spring mod døren.

Bagerst i bogen er indsat en kronologisk oversigt over Per Sanderhages øvrige horrorudgivelser – diverse Rasmus Klump-historier med uhyggelige elementer er dog ikke medtaget 🙂

Om En sag for Luckner:

Udgivelsesår: 01.08.2017
Forlag: SerieKlubben, 311 sider
Omslag: Peter Snejbjerg

Tak til SerieKlubben for læseeksemplaret 

Læs mere:

ComicWiki  
Peter Snejbjergs hjemmeside

En dag uden sol af Benjamin Lunøe

En dag uden sol af Benjamin LunøeAnderledes, bevægende, charmerende, dvælende, effektive, fascinerende, gode historier i denne danske novelledebut.

En dag uden sol er en af den slags udgivelser, som jeg klart kan anbefale – men som jeg samtidig har rigtig svært ved at beskrive. Over ti noveller tager Benjamin Lunøe læseren med på en fabulerende og fascinerende rejse ind i menneskets tankeverden, hvor vi både geografisk og tidsmæssigt når langt omkring.

Blandt mine favoritnoveller er ”Manden og maskerne”, som er en slags klassisk engelsk kriminalfortælling. Fortællerens ven planlægger det perfekte mord – bare i teorien naturligvis – og selvom fortælleren til at begynde med finder tanken lidt morbid, så ender han alligevel med at blive en del af eksperimentet.

Også ”Uviljens triumf”, som foregår i 1650 og handler om en filosofisk diskussion om den frie vilje, hører til blandt favoritterne. Her står to mænd overfor hinanden i skarp diskussion, men inden natten er omme, tvivler de begge på deres tidligere overbevisning.

Benjamin Lunøes noveller stritter ud til alle sider, og bevæger sig fra det gamle Romerrige til det ydre rum. Alligevel synes jeg generelt, at samlingen føles helstøbt, måske fordi alle novellerne fortælles af en jeg-fortæller, og fordi de handler om almenmenneskelige spørgsmål. Og så fordi hver historie simpelthen emmer af fortælleglæde.

Den eneste novelle, jeg havde det lidt svært med, er den første novelle ”Vraggods”, som hører til blandt de mere surrealistiske fortællinger. I ”Vraggods” har en kunstner isoleret sig i sit sommerhus, men en dag oversvømmes hans strand med mannequindukker, og kort efter opsøges han af to kvinder som tilsyneladende kender ham. Måske var det fordi, jeg endnu ikke var kommet ind i Lunøes stil, eller måske var den lidt for symbolsk efter min smag. I hvert fald følte jeg, den var lidt uforløst og efterlod mig uden følelsen af afslutning.

På trods af det kan jeg som sagt klart anbefale Benjamin Lunøes debut, som måske nok kræver lidt af sin læser, men som til gengæld er både velskrevet og interessant.

Om En dag uden sol:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Ostenfeld, 207 sider
Omslag: Trine Eilersen

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars AhnDet handler om trafiksikkerhed, bizarre sexlege og gendigtede eventyr, når Lars Ahn inviterer læseren på 6 gensyn og 3 nyskrevne noveller i Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Mange kan bedst lide romaner, men jeg kan nu også rigtig godt lide noveller. Og én af Danmarks fineste novelleforfattere er efter min mening Lars Ahn. Han har skrevet en lang række noveller indenfor de fantastiske genrer, og er repræsenteret i et mindre hav af antologier. I 2012 udgav han sin første selvstændige udgivelse, novellesamlingen Månebase Rødhætte og andre SF noveller. Nu er han endelig på banen igen med en ny novellesamling: Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos.

Og den kan absolut anbefales! Lars Ahn skriver ganske enkelt fremragende. Hans noveller er skarpe, og han kender horrorgenrens virkemidler, men er ikke bange for at bruge dem i nye sammenhænge og konstellationer. Og så har han en enestående evne til at få en novelle til at udfolde sig, som læste man en roman. Man fanges lynhurtigt ind og ‘føler’ personerne med det samme.

Samlingen starter med den nyskrevne novelle “Fortovsdrab”. Fortælleren skal til gammel elev fest på sin tidligere folkeskole og kombinere festen med et besøg hos sine forældre, som han ikke ser ret tit. Ikke fordi han har noget imod dem, men opholdet i barndommens hjemby bringer minder frem. Minder om den sommer hvor han opdagede det skjulte fortov. Jeg fik næsten Stephen King-fornemmelse under læsningen. Ahn beskriver barndommens evighed og tanker så det næsten gør ondt, og så leverer han lige den ondeste slutning på falderebet.

Novellen “Langt ude i skoven” handler om en trafikforsker, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene. En dag kommer han dog selv ud for et uheld, og da han kommer til bevidsthed, ser han en lille pige i vejkanten. Forvirret prøver han at få fat i pigen, som han er sikker på må være kommet til skade. Men i stedet kommer han længere og længere ind i skoven. Udgangspunktet i novellen er den klassiske gysersituation, hvor en person farer vild i en skov. Ahn sammenkobler derpå historien med den kendte børnesang “Langt ude i skoven lå et lille bjerg” for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Grebet med børnesangen virker rigtig godt, og giver novellen det grimme tvist i slutningen, der ændrer stemningen fra uhyggelig til grusom.

Også i “Blomstervanding” leger Ahn med fortællingens form, idet novellen er skrevet som en række indlæg på Facebook. Peter Larsen opretter en profil på Facebook, og selvom han i starten sværger, at han aldrig vil poste indlæg med ligegyldige opdateringer, varer det dog ikke længe, før den regel er brudt. Gennem Peters indlæg og vennernes kommentarer følger vi nu Peters liv, og – naturligvis – har novellen en uventet slutning. Hvad jeg særligt godt kan lide i “Blomstervanding” er den elegante måde, Ahn beskriver en menneskelig deroute uden at sige det direkte. Samtidig er novellen udover at være en god historie også et tankevækkende indlæg i brugen af de sociale medier.

En usædvanlig dreng dukker op på dørtrinnet hos et nyforlovet par i novellen “Donation”. Parret er lykkelige og forelskede, og da drengen beder om lov til at låne deres toilet, får han naturligvis lov til det. Men pludselig sidder han ved deres morgenbord og begynder at stille dem ubehagelige spørgsmål. Ahn stiller her spørgsmålet, hvad gør vi egentlig, hvis al almindelig opførsel suspenderes? Og hvor ærlige er vi overfor hinanden?

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos er endnu en af de nyskrevne noveller. Jimmy og Martin er bedste venner med en særlig forkærlighed for B-film. Da Jimmy en dag meddeler, at han har fået en kæreste – den perfekte Milla – ændrer det langsomt deres venskab. Måske er det bare fordi, de vokser fra hinanden? Eller måske har Martin ret i sin mistanke om, at Milla er FOR perfekt? En underholdende novelle med masser af filmreferencer som Ahn selv kalder for “en mareridtsudgave af hvad der kan ske, når ens interesse for noget får lov at overtage ens liv på bekostning af alt andet.”

“Telefon fra afdøde” mister Robert sin nye mobiltelefon. Da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de? Novellen er en moderne spøgelseshistorie, og Ahn har fortalt, at han ser den som sit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. En drejning han også bruger i “Blomstervanding”.

Orgasme kaldes på fransk for den lille død, og den vending er udgangspunkt for novellen “La petite mort“. Her begynder et ægtepar at eksperimentere med stoffet LPM, der efterlader brugeren i en dødlignende tilstand i en halv times tid, før de atter vender tilbage til livet. I starten er manden frastødt ved tanken, mens konen er begejstret. Snart får de dog begge smag for legen – som bliver mere og mere bizar. Novellen er erotisk horror, og Ahn leger her med nekrofili og den store kærlighed.

Den sidste af de nyskrevne noveller hedder “Lauras forudsigelige skæbne”. Som 14-årig besøger Laura en spåkone, som forudsiger, at Laura vil finde sit livs kærlighed – men at han vil ende med at slå hende ihjel. Besøget hjemsøger Laura i mange år efter, selvom hun til sidst gifter sig med den ihærdigt bejlende Jakob. Efter flere års ægteskab begynder hun dog at irriteres over Jakob, og spørgsmålet er, om hun har fundet sit livs kærlighed? Jeg læser novellen som en tanke på, at vi skal huske at være til stede i nuet, for vi har alligevel ikke kontrol over fremtiden.

Samlingens sidste novelle hedder “Fortsættelse til et eventyr”. Her har kongen og dronningen inviteret forfatteren til slottet, for at han skal skrive historien om, hvordan de to mødte hinanden. Det er ikke første gang, at Ahn arbejder med videredigtning af eventyr, omend der her snarere er tale om en fortsættelse – akkurat som titlen siger. Jeg vil ikke afsløre, hvilket eventyr vi hører fortsættelsen på, blot sige at nogle morderiske hunde og en magtgal konge er blandt fortællingens ingredienser.

I alt indeholder samlingen 9 noveller og et kort efterord, hvor læseren kan få lidt at vide om baggrunden for de enkelte noveller. Her er tale om noveller af høj kvalitet, og jeg kan faktisk ikke pege på en eneste, som jeg ikke synes holder standarden. Lars Ahn er en eminent novelleforfatter, og jeg kan kun anbefale hans nye udgivelse. Også selvom du måske har læst nogle af historierne før. Personligt havde jeg læst de 6 gengangere, men var nu alligevel nødt til at købe Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, for dels glædede jeg mig til at læse de 3 nye noveller, og dels kan jeg godt lide at have rene samlinger. Lidt nørdet er man vel altid 🙂

Om Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos:

Udgivelsesår: 31. maj 2017
Forlag: Kandor, 319 sider
Omslag: Rasmus Hjulgaard

Indhold:

Fortovsdrab, 2017
Langt ude i skoven, 2011 (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Blomstervanding, 2011 (tidligere trykt i Dystre Danmark 2)
Donation, 2013 (tidligere trykt i Vampyr)
Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos, 2017
Telefon fra afdøde, 2013 (tidligere trykt i Pix)
La petite mort, 2014 (tidligere trykt i Drifter)
Lauras forudsigelige skæbne, 2017
Fortsættelse til et eventyr, 2013 (tidligere trykt i Forvandlinger)
Bag kameraet

Besøg Lars Ahns hjemmeside
Besøg forlaget Kandors hjemmeside

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard

Det handler om kunstig intelligens, religion, rumrejser og udforskning af nye verdener, atomkrig, klima-nedsmeltning, alternate history, tidsrejser, virtual reality og meget mere i Science Fiction Cirklens lækre mastodont udgivelse.

Hvad gør du, hvis din kontorstol tilfredsstiller din kæreste bedre end dig selv? Hvordan reagerer du, hvis du finder ud af, at dit liv blot er en simulation, som genstartes hver dag? Hvad sker der, hvis tre atombomber falder samtidigt? Hvordan beholder du din tilknytning til jorden, hvis der går 30 år, mellem hver gang du er “hjemme”? Det er blot nogle få af de spørgsmål, forfatterne stiller i Den Store Science Fiction-bog.

Niels Dalgaard har udvalgt og oversat de 22 noveller, der her er samlet. I forordet forklarer Dalgaard, at han ikke har gjort noget forsøg på at lave en systematisk antologi i forhold til science fiction genrens motiver, historiske udvikling el. lign. Den Store Science Fiction-bog indeholder simpelthen noveller udgivet i årene 1952 til 2011, udvalgt efter det indtryk de har sat i ham som læser.

Med en så subjektiv indgang til en antologi kan der være fare for, at samlingen ikke føles relevant for andre. Det er dog ikke tilfældet her. Selvom der er enkelte af novellerne, jeg ikke er så vild med, så mærkes både Dalgaards store kendskab til genren, men ikke mindst hans kærlighed for de gode historier – i alle science fiction genrens afskygninger.

For her er virkelig tale om forskellige fortællinger. I ”Og tallerkenen løb væk med skeen” af Paul Di Filippo er vi i en fremtid, hvor hvor møbler, tøj, alt – indeholder intelligente chips for at forbedre forbrugerens oplevelse. Ind i mellem forsøger genstandene at forbinde deres processorkraft og skabe nye uafhængige enheder, populært kaldet blebs. Fortælleren er rædselsslagen for disse blebs (hans forældre blev slået ihjel af én) og begynder derfor at overvåge sin kæreste for at passe på hende. Og en dag går hans værste frygt i opfyldelse …

Paul Di Filippo bruger humor til at tage livtag med teknologiens indtog i vores verden, og gør det både underholdende og velskrevet. Novellen er fra 2003 og omhandler også temaet overvågning, idet fortælleren arbejder for TANTE – en instans der overvåger alt og alle. Det er nærliggende at tænke George Orwell 1984, men også Niels E. Nielsen har en tante (tante kluk) i Troldmandens sværd fra 1967.

Flere af novellerne ser nærmere på religion. I “Ashkelons gader” af Harry Harrison er John Garth det eneste menneske på Weskers verden. Han er handelsmand og har været på planeten et år, kun i selskab med Weskerne. De er et rent logisk folk som aldrig har haft nogen form for religion, myter eller andre overleveringer ud over rene fakta. Da et rumskib sætter en anden passager af, er Garth først glad for selskabet, indtil han opdager, at den nyankomne er præst. For Garth ønsker ikke Weskerne ‘forurenet’ af religion.

I “Oceanisk” af Greg Egan er novellens fortæller drengen Martin. Hans storebror har sluttet sig til Den Dybe Kirke og ønsker at Martin skal følge ham. Martin er også troende, men ikke så inderligt. Alligevel vælger han at følge broren, og oplever samme religiøse vækkelse. Men som voksen begynder hykleriet og videnskaben at ændre hans tro.

Begge noveller er interessante, og har hver deres indgangsvinkel til diskussionen tro. Harrisons novelle fra 1962 er relativ kort og med en meget tydelig pointe, mens Egans novelle er fra 1998, og gør meget ud af også at introducere verdenen og baggrunden for religionen.

Udforskning af nye verdener er også udgangspunkt for et par af novellerne, der pudsigt nok begge er skrevet i 1950’erne. I “Overfladespænding” af James Blish er et udsåningsskib nødlandet på vandplaneten Hydrot. Besætningen har ingen chance for at overleve ret længe, men de kan nå at modificere deres menneskelige efterkommere, så de har en chance for at overleve. Og ligesom deres forfædre udforsker også disse efterkommere universet.

Fem år efter James Blishs novelle udkom, udgav H. Beam Piper “Universalordbogen”. Her er mennesket i fuld gang med at udforske Mars, og hovedpersonen Martha Dane har sat sig for at lære at læse marsiansk. Men det er mere end vanskeligt, da intet skriftligt af betydning tilsyneladende er bevaret.

Ingen af novellerne virker på nogen måde bedagede, hverken sprogligt eller idémæssigt. Nærmest kun de mange cigaretter der ryges i Pipers novelle afslører novellens alder.

Selve rumrejsen er udgangspunktet i Tom Godwins “De kolde ligninger”, der handler om en redningsmission der opdager en blind passager. Reglerne er ganske klare. Den ekstra vægt øger forbruget af brændstof, således at man ikke når frem. Derfor skal den blinde passager forlade rumskibet. Men hvad nu hvis den blinde passager er en ung teenagepige?

Lidt mere spidsfindigt undersøger John Varley rumrejsens tidsparadoks i “Pusheren”, hvor vi følger en voksen mands forsøg på at komme i nærkontakt med en lille pige på en legeplads.

I “At græde i regnen” af Tanith Lee er klimaet gået amok. De privilligerede bor under beskyttende kupler, mens resten må klare sig så godt de kan udenfor. En enlig mor kæmper for at passe godt på sine børn og sikre dem en bedre fremtid. Men betingelserne er barske. Jeg var meget betaget af Lees novelle, som jeg finder ualmindelig smuk, og som både er sørgmodig  men også fuld af håb for menneskehedens fremtid.

Novellen “Weinachtsabend” af Keith Roberts er en alternate history fortælling, hvor England og Tyskland er allierede, og der Führer regerer sammen med kongen. Charles Stross hovedperson er tidsrejseagent i “Palimpsest”. Og i “Forskellige slags mørke” af David Langford er vi næsten ovre i sci fi-horror. Her mødes en gruppe elever på en skole i deres hemmelige Gyserklub, hvor de bl.a. udfordrer hinanden i at se på et uhyggeligt billede. Hvor uhyggeligt det er, går først op for læseren mod slutningen.

Som det forhåbentlig anes, er Den Store Science Fiction-bog fyldt med spændende, anderledes, sjove, sørgelige, eftertænksomme, udfordrende og velskrevne historier, som alle viser forskellige aspekter af genrens spændvidde. Så selvom det ikke var et mål for Dalgaard, viser antologien alligevel genrens store bredde og kvalitet. Samtidig introduceres nye forfattere på dansk, ligesom koryfæerne også er repræsenteret.

Efter min mening er Den Store Science Fiction-bog derfor nærmest et must for science fiction fans. Og for de læsere, der endnu ikke ved, at de er science fiction fans, så er den et godt sted at starte. Hellere i dag end i morgen …

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Den Store Science Fiction-bog:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 534 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Paul Di Filippo: Og tallerkenen løb væk med skeen (2003)
Harry Harrison: Ashkelons gader (1962)
Gene Wolfe: Mars’ skjolde (2002)
Paolo Bacigalupi: Fløjtepigen (2003)
James Blish: Overfladespænding (1952)
Vernor Vinge: Cookie monster (2003)
Malcolm Edwards: Efterbilleder (1983)
Tanith Lee: At græde i regnen (1987)
Greg Egan: Oceanisk (1998)
H. Beam Piper: Universalordbogen (1957)
Connie Wilis: Et brev fra familien Cleary (1982)
Ian R. MacLeod: Nyt lys på Drakes ligning (2001)
Keith Roberts: Weihnachtsabend (1972)
Bruce Sterling: Maneki Neko (1998)
Tom Godwin: De kolde ligninger (1954)
Charles Stross: Palimpsest (2009)
David Langford: Forskellige slags mørke (2000)
Richard Cowper: Derude hvor de store skibe sejler (1979)
Ken Liu: Et helt andet sted, uhyre flokke af rensdyr (2011)
John Varley: Pusheren (1981)
Pat MacEwen: Hjem, kære BioHjem (2011)
Brian W. Aldiss: Et skin af liv (1976)