Indlæg tagget med ‘Orbital’

Orbital 3: Modstandskamp af Sylvain Runberg og Serge Pellé

Orbital 3: Modstandskamp af Sylvain Runberg og Serge Pellé

Orbital 3: Modstandskamp byder både på politiske intriger, attentater og anklager om forræderi. IDB agenterne Mezoke og Caleb må stå op imod både ydre og indre fjender i 3. del af ’Orbital’.

Vi befinder os i det 23. århundrede. Rumstationen Orbital er både den konføderale magts centrum og en åbning mod andre rumtider, og så er den base for Det Interplanetariske Diplomatbureau (IDB), der forsøger at opretholde freden mellem de næsten 800 forskellige verdener.

Spændingerne mellem jorden og konføderationen har nået nyet højder, efter at en stor forsoningsceremoni mellem jordboere og sandjarrer endte i en katastrofe i bind 2 Nomader. Jagten på en syndebuk har bragt agenterne Caleb og Mezoke på anklagebænken for at være involveret i sagen, selvom Caleb stadig er i koma med svære skader.

Det lykkes for Mezoke at flygte med Caleb, men han er langt fra sig selv. Samtidig er Calebs værge fra barndommen, Hector Ulrich, blevet kidnappet af ukendte gerningsmænd. De anklager ham for at stå bag attentatet på den verdenskonference, hvor Calebs forældre, der var glødende forkæmpere for jordens integration i konføderationen, blev dræbt. Oveni er der gang i de politiske intriger i konføderationens råd. Her presser acherodernes rådmand Ekkhlid på for at få afsat første-rådmand Evona Toot under anklage for højforræderi.

Der er mange tråde at holde styr på i Modstandskamp, og da der også springes i tid og sted, kræver det koncentration af læseren. Men jeg var opslugt af historien, som både er spændende og aktuel. For nok handler det om modsætninger mellem jordboere og udenjordiske racer, men angsten for det fremmede og racismens grimme ansigt er genkendelig i vores nutid. Det samme er magtspillet og de politiske intriger, hvor de personlige vindinger overtrumfer befolkningens bedste. Sidst men ikke mindst giver Modstandstandskamp også et blik ind i, hvordan jagt på retfærdighed kan udløse uretfærdigheder, hvis man lader målet hellige midlet.

Sylvain Runberg er også kendt fra ’Millennium’-trilogien baseret på Stieg Larssons krimier om journalisten Mikael Blomkvist og hackeren Lisbeth Salander, samt ’Hammerfall’-sagaen om kampen mellem vikingerne og frankerne.

Serge Pellé har ikke udgivet noget på dansk før ’Orbital’-serien, men hans realistiske streg er fyldt med detaljer, der gør det spændende at gå på opdagelse i billedsiden. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger seriens rå atmosfære. Siderne er opdelt i faste billedrammer, men formen, størrelsen og antallet af rammer skifter, hvilket er med til at skabe suspense i fortællingen. Hver ramme holder øjet fast, mens man er spændt på at se, hvad der sker i næste ramme.

Da første bind i Runberg og Pellés serie ’Orbital’ udkom, blev den af mange betragtet som en moderne arvtager til P. Christins kæmpesucces om rumagenterne Linda og Valentin. Jeg er også begejstret for serien, som blot bliver bedre og bedre, og jeg glæder mig til de følgende bind.

’Orbital’-serien er dog ikke en ny ’Linda og Valentin’. Den er mere dyster, kompleks og alvorlig. Men den er bestemt ikke mindre god, og kan du lide science fiction, der sætter spot på aktuelle tendenser og problemstillinger og mikser det med underholdning og action, så led ikke længere.

Oprindeligt anmeldt til Litteratursiden.dk

Om Orbital 3: Modstandskamp

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Cobolt, 112 sider
Omslag: Serge Pellé

Orbital-serien:

Orbital 1: Nærkontakt
Orbital 2: Nomader
Orbital 3: Modstandskamp
Orbital 4: Implosion

Læs også:

Ruiner af Adam O.
Sarkofagen; 1 af Christophe Bec
Rejsende i tid og rum: Linda og Valentins samlede eventyr; 1 af P. Christin
Dværgenes ø; 1 af Massimiliano Frezzato
Overløber; 1 af Tatiana Goldberg
Fyr og flamme; 1 af Jean-David Morvan
Saga; 1 af Brian K. Vaughan

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé

Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge PelléKan to agenter fra forskellige planeter forhindre en blodig krig? Spændende og velillustreret 1. bind af en ny tegneserie der tager læseren med over 200 år ud i fremtiden. Som barn og ung læste og genlæste jeg Pierre Christins fantastiske serie om Linda og Valentin igen og igen. Men selvom det altid er godt tidsfordriv at tage en elsket serie frem endnu en gang, så er det også fantastisk, når en ny og spændende serie dukker op. Så da jeg fik fingrene i Orbital 1: Nærkontakt var mit håb, at den ville fange mig på samme måde som Linda og Valentin gjorde. Og jeg må sige – potentialet til at blive en klassiker er her. I 2278 står jorden foran indlemmelse i Konføderationen, en intergalatisk sammenslutning bestående af 781 racer. Isolationisterne forsøgte med et terrorangreb at stoppe indlemmelsen, men fejlede. To år senere lykkedes det dog for dem at erobre regeringsmagten, hvilket førte til en krig med Sandjarr folket i forsøget på at sikre menneskeheden energimæssig uafhængighed. Konføderationen slog dog igen, og menneskene undgik kun med nød og næppe total udslettelse. Nu er de mange års repressalier mod menneskeheden dog ophævet. Mennesker har fået adgang Konføderationens organisationer, og som det første menneske har Caleb Swany opnået status som agent i det Interplanetariske Diplomat Bureau. Som makker får han ret kontroversielt tildelt Sandjarr agenten Mezoke Izzua. Lige præcis den race som menneskeheden næsten udryddede. Det umage makkerpars første mission fører dem til månen Senestam, hvor overlevende menneske-kolonister har slået sig ned efter krigen. Men månen hører til Jävloidernes planetsystem, og nu ønsker de selv at overtage den, for undergrunden er fyldt med det værdifulde mineral Trelium. Kolonisterne har dog ikke tænkt sig at forlade Senestam frivilligt, så Caleb og Mezokes mission er at finde en løsning. Det er dog lettere sagt end gjort. Racehad og jagten på profit har forgreninger langt ind i selve Konføderationen, og ikke alle er tilsyneladende interesseret i en fredelig løsning. Lad det være sagt med det samme: Jeg er vild med Orbital 1: Nærkontakt! Jeg er vild med historien, jeg er vild med illustrationerne, og jeg er vild med, at der er yderligere 6 bind at se frem til. Sylvain Runberg har bl.a. skrevet serien Hammerfall og står bag bearbejdningen af Stieg Larssons Millennium-trilogi til tegneserie-formatet, så han er en erfaren herre. Her i første bind introducerer han seriens univers og personer, og det er gjort både elegant og spændende. Historien udspiller sig måske nok et par hundrede år ude i fremtiden, men problemstillingerne med racisme og fremmedhad er desværre også sørgeligt aktuelle i nutiden. Runberg forfalder dog ikke til at moralisere, så historien kan sagtens læses bare for underholdningsværdien, for den indeholder heldigvis også masser af action. Illustrationerne står Serge Pellé for. Jeg kendte ham ikke på forhånd, men han var en positiv overraskelse. Pellé har en realistisk streg, fyldt med detaljer, og billedsiden er meget vellykket. Farverne er overordnet holdt i afdæmpede brunlige og grålige toner, som understreger den lidt rå atmosfære. For hvor tegningerne i de gamle Linda og Valentin hæfter var organiske og ofte farvestrålende, så er Runberg og Pellés version af rummet mere beskidt og slidt. Lidt á la Alien-filmene og tv-serien Firefly som bagmændene da også har nævnt som inspirationskilder. Jeg er med andre ord hooked på Orbital-serien og kan ikke vente til næste bind udkommer på dansk. Indtil da må jeg ”nøjes” med Linda og Valentin. Eller måske tage et smut i biografen og se Luc Bessons Valerian, en spillefilm bygget på netop Linda og Valentin-serien, som er udkommet her i 2017 i anledning af 50 års dagen for det første albums udgivelse. (anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Orbital 1: Nærkontakt:

Udgivelsesår: 2017 Forlag: Cobolt, 104 sider Originaltitel: ORBITAL 1: Cicatrices Orbital-serien: Orbital 1: Nærkontakt Orbital 2: Nomader Orbital 3: Modstandskamp Orbital 4: Implosion