november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Oren Peli’

Paranormal Activity

Paranormal ActivityJeg er glad for, at jeg ikke så Paranormal Activity i biografen, for så er jeg ret sikker på, at jeg havde skidt grønne grise!

Katie og Micah er kærester. Lige siden hun var en lille pige på 8 år, har Katie jævnligt følt sig forfulgt af et væsen, som hun dog aldrig har set. Nu er det kommet tilbage, og Micah sætter sig for at finde ud af, hvad det er. Han sætter kamera op i soveværelset, så de kan se, hvad der laver lydene i huset, og på den måde få det til at holde op.

Katie inviterer også et medie, der har forstand på spøgelser, men han kan ikke hjælpe. Han mener, at væsenet er en dæmon, og anbefaler i stedet at de kontakter en dæmonolog. Da Micah foreslår, at de taler med væsenet via et quija bræt, afviser mediet det dog på det kraftigste. Det vil være en invitation, og det ønsker de ikke at give væsenet, siger han. Desuden advarer han om, at det tiltrækkes af negativ energi, og at det ikke vil nytte at flytte, da væsenet tydeligvis følger Katie og ikke huset.

Mens Katie straks vil tilkalde dæmonologen, mener Micah, at de skal klare det selv. Det skaber splittelse mellem dem, men Katie lader sig overtale. Og langsomt bliver tingene værre og værre, til selv Micah må indrømme, at de har brug for hjælp.

Selvom jeg havde hørt om Paranormal Activity, og selvom jeg i starten af filmen tænkte “åh nej” over det håndholdte kamera, og det lidt amatøragtige skuespil, så blev jeg stille og roligt mere og mere skræmt. Ved slutningen af filmen måtte jeg bare erkende, at Paranormal Activity alligevel havde overrasket mig, og gjort mig mere utryg end længe over en film.

Det gode ved filmen er, at vi nærmest ingenting ser. Hele uhyggen baserer sig på lyde og enkelte special effects, såsom at døren lukkes uden at nogen rører den, og at dynen falder af. En af de mest uhyggelige scener i filmen er, da Katie en nat står ud af sengen og bare står og ser på Micah i mere end en time. Det lyder ikke spor uhyggeligt, når man ser det på skrift, men for pokker hvor var det væmmeligt i filmen.

En anden ting, der er med til at forhøje uhyggen, er kameraets tidsindstilling. Om natten når det optager i soveværelset, vises klokkeslettet i højre hjørne af skærmen, og når det spoler hurtigt, er vi trygge, men når tiden går normalt, ved vi, at væsnet er undervejs. Puha.

Den værste (på den gode måde) film, jeg nogensinde har set om paranormale aktivititeter, er The Entity fra 1981, som efter sigende baserede sig på en sand historie. Her er en scene, hvor hovedpersonen bliver voldtaget af den usynlige dæmon, og det billede har siddet fast på nethinden lige siden, for det var utroligt overbevisende lavet. Paranormal Activity er uhyggelig på en anden måde. Her kryber uhyggen ind under huden, og de små ting hober sig op og bliver rædselsfulde. Hele stemningen emmer af uro og frygt, og efterhånden som selv Micah må lade sin fascination af det ukendte erstatte af frygt, må man som tilskuer fuldstændig overgive sig og tro på, at det man ser på skærmen er virkeligt. Det er godt lavet på en helt anden måde.

Paranormal Activity er lavet på et lille budget (11.000 $). Der er fire skuespillere med, og hele filmen er optaget i Katie og Micahs hus. Oprindeligt åbnede den kun i 12 biografer i USA, men langsomt bed den sig fast og har nu haft premiere over det meste af verden og har indspillet for over 100.000.000 $.

I starten af filmen antydes det, at optagelserne er virkelige, idet rulleteksterne takker familierne samt San Diegos politi. Et markedsføringstrick, der virkede supergodt for The Blair Witch Project, men som jeg dog ikke tror, at publikum har købt denne gang. Alligevel er antydningen med til at få en til at tænke “Hvad nu hvis det er sandt?” Og giver lige et lille nøk mere på skræmme-skalaen.

Det eneste ekstramateriale, der var på blurayen, var en alternativ slutning. Jeg har læst, at filmselskabet købte Paranormal Activity, der er uafhængigt produceret af debutanten Oren Peli, og så tilføjede de nogle scener samt klippede den lidt anderledes. Noget af det, de ændrede, skulle være slutningen, som da også virker anderledes end resten af filmen. Jeg vil ikke sige, at den er dårlig for filmen, men jeg synes dog, at den originale slutning er mere tro mod personerne.

Om filmen:

Instruktør: Oren Peli
Udgivelsesår: 2007