december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘overtro’

Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen

Randvad af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard JürgensenDen lille sønderjyske by Randvad ligger idyllisk omkranset af skoven. Men bag idyllen lurer rædslen.

I 1887 forsvandt folkemindesamleren Albert Termansen sammen med sin assistent, tegneren Werner Kværndrup. De to rejste rundt for at studere den danske landbokultur, men forsvandt sporløst da de nåede Randvad, en landsby nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland.

130 år senere bliver akademikeren Karl Johansen ansat af rigmanden Henrik Termansen, der ønsker at finde ud af, hvad der egentlig skete med hans tipoldefar Albert. Umiddelbart lyder det som en simpel opgave, men efterhånden som Karl graver dybere ned i arkiverne, går det op for ham, at sagen gemmer på mere end øjet aner.

Karl tager derfor til Sønderjylland og lejer sig ind på kroen i Randvad. Allerede fra første dag får han en fornemmelse af, at byens indbyggere ikke er begejstrede for hans besøg. Faktisk føles stemningen direkte fjendtlig. Men Karl fortsætter sin udforskning, og langsomt begynder han at finde oplysninger om Albert, som arkiverne ikke kunne give ham.

Historien om Albert og Karl fortælles i to parallelle spor i 1887 og i 2017. Heri blander forfatterne afskrifter af breve, dagbøger og andre kilder, der står som sandhedsapostle i en fortælling, der langsomt bliver mere og mere foruroligende. For Randvad er ikke som andre små byer. Indbyggerne ikke bare holder sig for sig selv, de afskyer fremmede, hvad enten det er præster, forskere eller naboerne fra Løjt Kirkeby. Trods den truende atmosfære er der dog noget i byen, som tryllebinder både Karl og Albert. Men hvad? Og kan den viden komme til for høj en pris?

Randvad er Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensens første roman. De har tidligere skrevet novellen Frelse gennem bod sammen, og i 2014 udgav Martin Wangsgaard Jürgensen romanen Åndemanerne.

Jeg har mødt Jacob Holm Krogsøe flere gange i arbejdets medfør (vi er begge bibliotekarer), og det kan selvfølgelig være problematisk at anmelde bøger af bekendte. Især hvis man ikke bryder sig om det læste, eller – i den anden kategori – skamroser det. Jeg befinder mig denne gang klart i nummer to kategori, men nu er I så advaret 🙂

Forlaget betegner Randvad som en gotisk krimi: “Skønlitterære værker om forbrydelser der er dystre, uhyggelige, groteske, det undertrykte og det ukontrollable – og opklaringen af de forbrydelser.” Her er da også tale om en foruroligende rejse ind i mørket – såvel skovens som menneskesindets.

Som sagt er jeg meget begejstret for Randvad, som både er velskrevet, urovækkende og fascinerende. Jeg blev hurtigt fanget ind af Alberts og Karls historier, ligesom skildringen af den på overfladen så idylliske landsby med den dystre hemmelighed er rædselsvækkende på den helt rigtige måde. Skoven er nærmest en karakter i bogen på lige fod med personerne, og jeg kunne ikke undgå at tænke på Arthur Machen (og faktisk også danske Thomas Strømsholts Auwisnat).

Næsten umærkeligt ændrer stemningen sig, jo længere vi kommer ind i bogen, ligesom også Karl ændrer sig, jo nærmere han kommer på opklaringen af Alberts forsvinden. Denne langsomme deroute skildres overbevisende, og gav mig på fornem vis mindelser om Jack Torrance fra Ondskabens Hotel.

Randvad er en af den slags historier, der umiddelbart virker uskyldig, men som langsomt trækker læseren længere og længere ind i mørket, hvor afsindet rumler og angsten hersker. En stor anbefaling herfra.


“Jeg skal ikke gennemgå alle detaljerne nu, dem kan du læse om her.” Henrik lagde en knogletynd hånd på ringbindet foran sig. Så fortsatte han. 

“Efter nogen tid i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa tog de til Løjt Kirkeby og derfra til en lille landsby – Randvad. Her må der være sket noget, for deres ophold i landsbyen blev meget længere end planlagt, og det er vanskeligt at gennemskue, hvad de foretog sig på stedet. Egentlig skulle de rejse videre vestover, mod Agerskov og Tønder for så at tage sydøst på til Flensborg. Sådan er det i hvert fald beskrevet i udkastet til projektet.

I Randvad mister vi ethvert spor af dem. Det sidste livstegn, vi har, er et brev fra min tipoldefar til min tipoldemor, Erna Mathilde Termansen. Brevet er lidt forvirrende skrevet, men uden antydninger af nogen problemer, som kunne være opstået for dem. Det eneste er, at han kort skriver om ‘Randvads hemmelighed’. De opdagede altså et eller andet i Randvad, men hvad ved vi ikke. Vi aner ganske enkelt ikke, om Albert og Werner døde i Randvad, om de rejste videre eller hvad der skete, efter brevet blev afsendt.” (s. 18-19)

 

Se et videointerview med Jacob Holm Krogsøe

Om Randvad:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: H. Harksen Productions, 233 sider
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen

Læs også:

Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
De underjordiske af Thomas Strømsholt
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Fra skyggerne af Henrik S. Harksen
Diget af Teddy Vork
De hviskende veje af Nick Clausen
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack

Natulv af Cecilie Eken

Natulv_Cecilie_EkenNethe er vokset op alene med sin mor i en lille landsby. Da moren dør efter lang tids sygdom, får Nethe en plads på herregården Klintehuus som barnepige for hr. Huntsteds yngste søn, Harald. I Klintehuus bor også fru Huntsted og den unge herre, Dagfred, hvis mor var den første fru Huntsted, og som døde for år tilbage.

Nethe falder hurtig på plads med sine nye opgaver. Harald er en sød og nem dreng, og de øvrige tjenestefolk tager godt imod hende, da hun er en flittig og stilfærdig pige. Men noget er ikke som det skal være på Klintehuus. Om natten er det bedst at være bag lås og slå, for noget gemmer sig i mørket, og det gælder om ikke at blive fanget ude sammen med det.

”Natulv” er en underholdende historisk ungdomsthriller, som forlaget kalder ”en slags Downton Abbey after dark, med herregårde, tjenestefolk og gammel overtro.”

Cecilie Eken skriver godt. Sproget er flydende og letforståeligt, og hovedpersonen Nethe er en mere interessant karakter, end det ofte er tilfældet i ungdomsbøger med en fortid, der antyder visse hemmeligheder.

Plottet er sat godt sammen, og selvom læseren nok har en ret god fornemmelse for, hvad der kommer til at ske, så ryster Eken posen mod slutningen, og pludselig har man alligevel ikke regnet det rigtigt ud.

Et fint lille gys for børn og unge.

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Breth Design v. Mette Breth

Midvintersjæle af Phil Rickman

Midvintersjæle af Phil RickmanMidvintersjæle er på ingen måde horror, men med en kvindelig eksorcist i hovedrollen er jeg næsten nødt til at omtale den her på siden. Og når her så ovenikøbet er tale om en meget velskrevet og vældig interessant roman, bøjer jeg gerne genrebegrænsningen lidt.

Merrilly Watkins er enlig mor til en teenagedatter og præst i Herefordshire i grænselandet mellem England og Wales. En dag kontaktes hun af den nye biskop, som tilbyder hende jobbet som “sjælefrelsekonsulent” – en mere moderne betegnelse for eksorcist.

Merrilly er umiddelbart interesseret, men i stillingen sidder allerede en krakilsk ældre præst, som bestemt ikke bryder sig om at se sit job overtaget af en kvinde. Alligevel er Merrilly snart mere involveret i sjælefrelser-virket, end hun nogensinde havde forestillet sig at blive.

Ved siden af historien om Merrily hører vi om den unge kvinde Moon, der er meget fascineret af sin families keltiske oprindelse. Hun har tidligere haft psykiske problemer, men nu har hun har slået sig ned i familiens gamle lade for at skrive en bog om forfædrene. Men stedet gemmer på flere hemmeligheder.

Ad kringlede veje føres de to tråde sammen, og til sidst falder alle plottets strenge falder på plads.

Phil Rickman skriver godt, og han får det brogede persongalleri til at stå levende for læseren. I virket som sjælefrelser kommer Merrilly ud for en række overnaturlige hændelser, men Rickman beskriver episoderne plausibelt og skaber samtidig plads for læserens egen fortolkning af hændelserne, således at man til det sidste er i tvivl om, hvorvidt Merrilly virkelig oplever noget, om hun blot er psykisk ude af balance, eller om hun måske er offer for mennesker med tvivlsomme motiver?

Stemningsmæssigt kom jeg til at tænke på Andrew Taylors fremragende Genfærdets anatomi, hvor læseren føres ind i et autentisk og velbeskrevet skolemiljø i 1700-tallets England. Her er det blot den katolske kirke, der er omdrejningspunktet.

Jeg var meget betaget af Midvintersjæle, som er spændende på flere niveauer. Phil Rickman giver sig god tid til at udfolde historien, så her er ikke tale om hæsblæsende action. I stedet får læseren en tankevækkende og velskrevet fortælling om den hårfine grænse mellem det gode og det onde.

Om Midvintersjæle:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Klim, 551 sider
Omslag: Joyce Grosswiler
Originaltitel: Midwinter of the Spirit

Se Phil Rickmans hjemmeside
Også omtalt på Bogrummet.dk

Tordenstenen af Erik Juul Clausen

TordenstenenJeg har ikke tidligere læst noget af Erik Juul Clausen, som bla. har skrevet en række historiske romaner udover denne novellesamling, som måske ikke er decideret gys, men som sandelig indeholder nogle ubehagelige historier.

Den første novelle hedder “Som sunket i jorden” og handler om Gammel-Inger, hvis kat hver dag drikker mælk på nabogården. Det er gårdens drenge trætte af, og da det bliver fastelavn, laver de en særlig udgave af “slå-katten-af-tønden”. En grum historie om børns (uvidende?) ondskab og hvilke konsekvenser det kan få.

“En grav i klitten” er nærmest en spændingshistorie, hvor det er slutningen, som får tankerne i gang hos læseren. “Chefens stol” handler om ambitioner og begær efter magt, og “Timeglasset” er en slags kærlighedshistorie, der ikke ender helt godt for alle parter. En af mine favoritter var “Den sårede hare”, om parret som har svært ved at få børn. Endelig lykkes det, men den gamle overtro om, at en gravid kvinde ikke må røre ved harer, har måske noget på sig. Igen skriver EJC en slutning, som nærmest får hårene til at rejse sig på læseren. Ikke fordi her sker noget overnaturligt, men fordi de beslutninger, som hans hovedpersoner udsættes for at tage, er så hjerteskærende.

Tordenstenen var hurtigt læst, men jeg vil mene, at den bliver sent glemt, fordi flere af novellerne har så dybe understrømme. Her vrimler ikke med overnaturligheder eller blod i stride strømme. I stedet er det almindelige menneskers hverdag, og det gør det grufulde i hver historie så meget desto mere skræmmende.

Indhold:

Som sunket i jorden
Fra 08.55 til evigheden
En grav i klitten
Ulvehesten
Chefens stol
Timeglasset
Den sårede hare
Kærlighedens valg
Tigeren i Skagen Klitplantage
Skibets onde ånd
Tordenstenen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2003
Forlag: Rosenkilde, 126 sider
Omslag: Wawwa Ohrt

Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack

Gamle gys og sære sagnFortællingerne i denne bog stammer fra kirkesogne i det danske land. De uhyggelige og underlige beretninger om fanden, manerpræster og herremænd blev fortalt af godtfolk til gæve folkemindesamlere som Svend Grundtvig, Ewald Tang Kristensen og Alex Olrik. Her er de i ny klædedragt”. Sådan indleder Fritz Haack sin bog Gamle gys og sære sagn, hvor han har indsamlet og nyskrevet en række gamle danske folkesagn om det uhyggelige og overnaturlige. Her er tale om en fornøjelig samling historier, hvis man altså er til fortællinger om fanden og hans besøg blandt de danske bønder. Og det er jeg.

Samlingen indledes med fortællingen ”Den fremmede”. Pesten hærger Danmark, og i det lokale kloster er kun abbeden tilbage. Alle munkene er flygtet i angst for sygdommen. Abbeden beslutter sig for at bringe den faldne unge kvinde, Mari, til klosteret, så hun og hendes lille uægte baby ikke skal lide sultedøden. På vej tilbage møder de en fremmed, som beder om husly. Det kan abbeden naturligvis ikke nægte ham, men det viser sig, at den fremmede har rejst vidt og bredt, og ikke helt er den, han ser ud til at være.

Blandt de mere humoristiske fortællinger er ”Hvor er kirken?”, som fortæller om, hvorfor der i byen Hoven findes en bakke med navnet Kirkebjerg, selvom kirken ligger på en eng. Samt ”Fanden i tønden” hvor en ung bondekone ikke har tænkt sig at give efter for den nye præsts ihærdige bejlen.

I sagnet ”Et hanefjed” fortælles om, hvorfor Højrup Gl. Kirke blev bygget, og hvordan det gik til, at koret faldt i havet, mens ”Blodmesse” fortæller om ridder Ebbes to døtre, der falder i skam og tager en grusom hævn i kirken. (Læs mere om baggrunden for sagnene på Stevns Klints hjemmeside og på Højby Kirkes hjemmeside)

Gamle gys og sære sagn indeholder i alt 11 genfortællinger, som er illustreret af Fritz Haack selv. Bagerst er indsat et Danmarkskort med indførelse af stederne, hvor sagnene har fundet sted. Det kunne have været interessant at få lidt at vide om, hvor Haack har fundet sagnene, men bortset fra denne lille anke, så er her tale om en underholdende og letlæst indføring i en række gamle – og for mit vedkommende ukendte – sagn.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: Books on Demand, 104 sider

Indhold:

Den fremmede
Hvor er kirken?
Røg
Det røde skab
Et hanefjed
Strandvaskeren
Blodmesse
Beelzebubs øje
Mikkel Nifinger
Straffedom
Fanden i tønden

Heksenatten af Fritz Leiber

Heksenatten af Fritz LeiberNorman Saylor er professor i sociologi på Hempnell Collage, hvor han bl.a. forsker i overtro og primitive religioner. Han er lykkelig gift med Tansy, og da romanen begynder har Norman netop indset, hvor overordentlig heldig han har været. En pludselig indskydelse får ham dog til at kigge Tansys påklædningsværelse igennem, og her finder han, gemt af vejen i en skuffe, en lang række magiske effekter såsom jord fra en kirkegård, hår og magiske urter.

Midt i hans opdagelse, opdager Tansy ham, og efter chokket fortager sig ender det med en alvorlig samtale. Norman indser, at hans hustru har involveret sig i heksekunst – og rent faktisk har overbevist sig selv om, at det virker – mens han har arbejdet med at indsamle og systematiseret den til en rationel brug. Tansy har gjort det for at beskytte ham mod verdens ondskab, som ikke mindst er at finde i det akademiske miljø, hvor alle har knive på ærmerne for at komme frem.

Det lykkes til sidst Norman at overtale hende til at smide alle amuletter, poser og så videre ud, idet han får hende overbevist om, at hun blot har udviklet en neurose, og at der naturligvis ikke findes hekse. Men knap er den sidste amulet brændt, før tingene ændrer sig.

Pludselig har heldet fuldstændig forladt Norman, og en masse problemer på arbejdet begynder. En ventet forfremmelse går til en anden, en ung studerende anklager ham for seksuelt misbrug, og samtidig får han en mærkelig fornemmelse af, at tre af kollegaernes hustruer ikke blot er ambitiøse på deres mænds vegne, men at de vil gå hele vejen for at få deres vilje. Men mens Norman føler magiens indtog i sin verden, virker Tansy som befriet fra en tung byrde. Så Norman holder sine tanker for sig selv, indtil den dag han opdager, at stengargoylen fra universitets tag flytter sig …

Heksenatten starter med at være meget beskrivende i forhold til Normans tanker og reaktioner på begivenheder og mennesker omkring ham, men efterhånden som historien udvikler sig, og den sorte magi bliver mere og mere virkelig, bliver historien også mere og mere skræmmende, selvom Norman stadig forsøger at få hold på det hele ved detaljeret at forsøge at finde frem til en rationel sandhed. Men da Tansy forsvinder, og hans eneste chance for at finde hende igen er at tro på det utrolige, må han så ikke gøre det?

Hvilken videnskabsmand ville lade hånt om den mulighed, selvom der kun var én chance ud af en million for at den var rigtig? Ville kommandanten for en omringet hær se bort fra en strategi, bare fordi den ikke stod i lærebøgerne? Dette her lød som det rene sludder. I går kunne det have betydet noget for ham følelsesmæssigt. I dag var det bare vanvid. Men i morgen aften kunne det muligvis komme til at stå for ham som en mystisk sidste chance.”

Spændingen accelererer mod slutningen af historien, og først på allersidste side afsløres det, om Norman har valgt rigtigt.

Jeg følte mig godt underholdt af Heksenatten, og har bestemt fået lyst til at læse flere af Leibers fortællinger. Desværre ser der ikke ud til at være oversat meget til dansk. Udover Heksenatten kan jeg umiddelbart blot finde frem til to science fiction-noveller: “Ingen større kunst” i 4 tidsrejser – en antologi fra 1978 udgivet af Science Fiction Cirklen; samt “En spand luft” i antologien Historier fra en anden verden fra 1977 udgivet af Gyldendal.

Ifølge Wikipedia var Fritz Leiber stærkt inspireret af H. P. Lovecraft i de første år af sin forfatterkarriere. I 1936 modtog han efter sigende et brev fra Lovecraft, som kraftigt ansporede ham til at forfølge en litterær karriere, og i 1939 solgte han sin første udgivelse til Unknown Magazine (også Unknown Worlds): historien “Two Sought Adventure” som introducerede hans mest kendte figure, Fafhrd og Gray Mouser. I 1943 solgte han sine første romaner “Conjure Wife” til Unknown Magazine og “Gather, Darkness” til Astounding Magazine.

I “Conjure Wife” ser man også stor indflydelse fra Carl Jung, især hans begreber Anima og Skyggen, idet Norman Saylor i vid udstrækning benytter sig af psykoanalysen som forklaring på menneskers opførsel.

Leiber har modtaget størst anerkendelse for sine noveller, og han anses af flere som en af forløberne til den moderne urbane horror-historie. Bl.a. har Ramsey Campbell peget på ham som sin største inspirationskilde. Men Leibers historier krydsede flere genrer. Fafhrd og Mouser historierne var sværd og troldom-fortællinger, ligesom han også skrev indenfor science fiction og fantasy.

Heksenatten er blevet filmatiseret flere gange, første gang i 1944 af Reginald Le Borg under titlen “Weird Woman” med Lon Chaney Jr. som Norman Saylor. Senere også i 1962 af Sidney Hayers under titlen “Burn, Witch, Burn!” og igen i 1980 af Richard Shorr og Herbert L. Strock som “Witches’ Brew”. Derudover er novellen også filmatiseret til tv.

Om Heksenatten:

Originaludgivelse: 1943
Originaltitel: Conjure Wife

Læs mere:

Wikipedia
Conceptual Fiction