august 2017
M T O T F L S
« jul    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘paranormale fænomener’

Lejligheden af S. L. Grey

Lejligheden af S. L. Grey

Intens, skræmmende og velskrevet psykologisk thriller/horrorroman om drømmeferien, der forvandles til et mareridt

Stephanie og Mark bor i Cape Town med deres to-årige datter, Hayden. Pengene er små, og et indbrud i deres hus for nogle måneder siden har efterladt dem paranoide og ude af stand til at sove. De trænger i den grad til at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer.

Da et vennepar foreslår dem at prøve boligbytte i stedet for at købe en dyr rejse, er Stephanie fyr og flamme, mens Mark ikke mener, at de har råd. Alligevel bider drømmen om en uge i Paris sig fast hos ham, så da Stephanie nogle dage efter afslører, at hun har fået kontakt med et fransk par som vil bytte bolig, kan Mark ikke modstå. Og snart efter er de på vej til Paris.

Lejligheden er dog slet ikke, som de er blevet lovet. Faktisk er hele ejendommen nedslidt og ubeboet, på nær en sær kunstner der holder til øverst oppe. Alligevel forsøger Stephanie og Mark at få det bedste ud af ferien. Men det varer ikke længe, før lejlighedens dystre atmosfære lægger sig som en tung dyne over parret. Mark begynder at opføre sig mere og mere irrationelt, og spørgsmålet er, om han er ved at blive sindssyg? Eller om lejligheden gemmer på noget?

Jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med “Lejligheden”. Jeg elsker den slags historier, der lokker læseren ind i et hverdagsunivers, for så langsomt at trække gardinet fra til galskaben og afsløre alle mørkets beskidte hemmeligheder.

I drys hører vi lidt om det aldersmæssigt – og på mange andre måder – umage par. Hvordan de mødtes. Om den brændende forelskelse der meget hurtigt resulterede i en ikke-planlagt graviditet. Om hverdagen med et kolik barn. Om Marks første ægteskab og datteren Zoë og hvordan de følelser stadig påvirker nutiden. Og om hvordan indbruddet i deres hus har traumatiseret dem. Så ferien virker som en rigtig god idé. Både for at komme væk fra hjemmets dårlige vibrationer, men også for at forsøge at få deres forhold på ret køl igen. Men i stedet forvandler drømmeferien sig til et mareridt.

“Lejligheden” er skrevet af Sarah Lotz og Louis Greenberg under pseudonymet S. L. Grey.

Det er en roman om et par, hvis almindelige liv får et grimt puf. Selvom de fysisk klarer sig igennem, er de psykisk skubbet ud af balance, og det tillader fortidens traumer og fortrængte følelser få frit spil. Og pludselig er de på vej ud over kanten.

Her er ikke tale om en thriller fyldt med hæsblæsende action, hvor siderne drypper af blod. I stedet lader forfatterne usikkerheden og angsten snige sig langsomt ind i fortællingen. Vi ved et langt stykke hen ad vejen ikke helt, hvad der foregår, for vi får kun drypvise oplysninger om fortiden, og har dermed svært ved at gennemskue begivenhederne i nutiden.

Historien fortælles skiftevis i jeg-form af Mark og af Stephanie, og forfatterne har begået en genistreg ved at lade læseren høre de samme begivenheder fortalt fra begge parter, henholdsvis i nutid og datid. For hvad den ene oplever og føler, er langt fra det samme, som den anden part opfatter. Usikkerheden blandes med en vedvarende følelse af at noget er helt galt, og læseren holdes i tvivl om, hvorvidt det, Mark og Stephanie oplever, reelt sker. Intensiteten stiger, og vi sidder hele tiden og forventer, at NU sker det. Men hvad er det egentlig, der truer dem? Det er simpelthen blændende godt skrevet.

Jeg kan kun anbefale “Lejligheden”, som er en fremragende blanding af en psykologisk thriller og vaskeægte horror. Atmosfæren i romanen bliver langsomt mere og mere ubehagelig, og jeg blev holdt fast i et jerngreb, til sidste side var vendt. For som Culture Crypt skriver i sin anmeldelse af “Lejligheden”:

“… this is a story where satisfaction comes from the eerie journey rather than its final destination. In that regard, quiet reflections combined with intelligent frights from two unique perspectives make “The Apartment” an ideal choice for late nights alone or a red eye flight. Particularly if that plane is headed overseas. If the destination is a suspiciously unfamiliar Airbnb? Even better.”

Har du lyst til at læse en dansk roman om parforhold og skræmmende lejligheder, så prøv også “Hændelsen” af Anne Sofie Allarp.

Om “Lejligheden”:

Udgivelsesår: 16. maj 2017
Forlag: Gads Forlag, 315 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Apartment

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt

Thomas Alsop v1 Softcover_DK.inddFlot og fascinerende tegneserie om spøgelser og onde kræfter på Manhattan.

Siden 1699 hvor Richard Alsop blev forbandet af en indiansk sharman har et medlem af familien været Manhattans beskytter, med formålet at holde onde kræfter og sort magi væk fra øen. I nutiden hedder beskytteren Thomas Alsop, og efter at hans ven Marcus ved et tilfælde filmede en af Thomas’ uddrivelser og lagde den på YouTube, er Thomas blevet en mediesensation med egen webserie, inklusive tv-specials, i rollen som paranormal detektiv.

Thomas er dog ikke oplagt i rollen som helt. Han er selvoptaget og uansvarlig, og i mellem de mange fester vælger han de lette sager, som giver godt tv. I det skjulte er han dog bekymret, for det lader til, at hans evner som beskytter er svindende, så da han opdager, at de mange sjæle fra 9/11 stadig er fanget ved Ground Zero, tilkalder han hjælp.

“Thomas Alsop – Manhattens beskytter” er første del af to om Thomas Alsop. Her bind bliver vi introduceret for den nuværende beskytter, Thomas, men vi får også historier om slægtens første beskytter, Richard Alsop, og ikke mindst om Neziah Bliss og Den Sorte Ring der i 1702 bragte en stor ondskab til Manhattan, som siden har ruget under øen, og som Thomas i nutiden bliver nødt til at forholde sig til.

Man kan på en måde godt kalde Chris Miskienwicz og Palle Schmidts udgivelse for en superhelte-historie, for Thomas Alsop er på en måde en slags superhelt – dog ikke en blankpudset Marvel helt med et 100% korrekt moralsk kompas, for Thomas Aslop fifler med sine kræfter og er bange for ikke at slå til, da det virkelig gælder.

Chris Miskienwicz skriver i sit forord lidt om, hvordan idéen til historien om Thomas Aslop opstod, og her beskriver han bl.a. sin fascination af både kirkegårde og New York, og hvordan fundet af et gammelt træskib begravet under World Trade Center i 2010 gav ham idéen til plottet, da spørgsmålet: Hvor ville den højeste koncentration af spøgelser på Manhattan befinde sig nu? opstod i hans hoved.

Hans historie er både spændende og velfortalt, og jeg er vild med, hvordan han skifter mellem nutidens og 1700-tallets Manhattan. De forskellige plottråde flyder flot sammen og giver dybde til fortællingen. Samtidig bliver historien fremragende understøttet af danske Palle Schmidts stemningsfulde tegninger holdt i en løs og levende streg og en afdæmpet farvetone.

Schmidts tegninger hælper også læseren med at holde styr de forskellige plottråde.  F.eks. er nutiden holdt i forskellige farvenuancer, hvor nogle scener udspiller sig i et blåligt skær, mens andre er mere grønne eller brune. Fortiden fremtræder derimod i sort og hvid, mens scenerne med magiske elementer er rødlige. Fuldt fortjent har “Thomas Alsop – Manhattans beskytter” da også vundet den nystiftede tegneseriepris Claus Deleuran Pris både for Årets Bedste Tegneserie såvel som for Bedste Tegneserietegner.

Jeg var betaget og underholdt af bind et, og glæder mig allerede til bind to udkommer. Jeg har nemlig langt fra fået nok af den forhutlede helt, Thomas Alsop – New Yorks svar på engelske John Constantine 🙂

Besøg forlaget Fahrenheits hjemmeside eller læs mere på Palle Schmidts hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Palle Schmidt
ISBN-13: 9788771760033
Sideantal: 112
Forlag: Forlaget Fahrenheit

Hændelsen af Anne Sofie Allarp

Danske Cecilie har fundet den perfekte mand i spanske Gabriel, som hun møder i London, hvor hun er på besøg hos en veninde, og han studerer på London School of Economics. De forelsker sig og rejser sammen rundt i verden, indtil hun bliver gravid. Herefter bosætter de sig i Madrid, hvor de flytter ind i en smuk gammel lejlighed på Plaza Santa Ana.

Til at begynde med er alt godt, men efter fødslen begynder tingene at ændre sig. Cecilie kommer ikke så godt ud af det med svigerfamilien, og det kommer til et brud, som går Gabriel alvorligt på. Langsomt ændrer han sig til en fordrukken tyran, og Cecilie murer sig mere og mere inde.

Men også i lejligheden er der noget galt. Lysene tænder af sig selv om natten, døre og skabe åbner og lukker sig, uden at der er nogen i nærheden, og det er blot begyndelsen. Det viser sig, at lejligheden har en ubehagelig historie, og snart frygter Cecilie for både sit og sønnens liv.

”Hændelsen” er en rigtig velskrevet psykologisk gyser, som man ikke lige kan slippe igen. Samtidig er det også en interessant indføring i kulturforskellene mellem det danske og det spanske samfund, og det mærkes tydeligt, at Anne Sofie Allarp har førstehåndskendskab til nogle af de frustrationer, som Cecilie gennemgår.

Historien fortælles dels gennem Cecilie og dels gennem forskellige rapporter og uddrag af bøger, som handler om det, der skete, på Plaza Santa Ana d. 12. juni. Mikset mellem Cecilies fortælling og de faktuelle dokumenter er med til at højne spændingskurven, for vi ved næsten fra starten, at noget forfærdeligt er på vej, men vi ved ikke hvad, og derfor bliver uroen for Cecilie så meget desto større, efterhånden som begivenhederne accelererer.

Måske vil nogle horror-fans føle, at der går lidt for meget fødsel- og moderskabstendenser i fortællingen, men jeg kunne egentlig godt lide, at fokus ikke er så meget på, hvad der sker i lejligheden, men derimod på hvad der sker i Cecilie. Det giver plads til fortolkning, og så fik jeg også stor sympati for Cecilie undervejs.

Anne Sofie Allarp har tidligere udgivet den politiske thriller ”Falske stemmer”, som jeg ikke har læst. Jeg håber dog, at hun har lyst til at udforske de overnaturlige lidt mere i sine kommende romaner, for her synes jeg klart, at hun er et spændende og læseværdigt indslag. Og så vil jeg da også lige rose Rasmus Funder for en yderst stemningsfuld forside, der fanger læserens øje og opfordrer til at studere den nærmere.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Rasmus Funder

Ånden i cirklen af E. E. Richardson

Ånden i cirklenJustin og Joys farfar er meget interesseret i det okkulte, og en dag mens farfaren er ude at rejse, sniger Justin sig dog ind og “låner” en bog med besværgelser. Sammen med lillesøsteren Joy og vennen Trevor planlægger Justin at påkalde en ånd for at drille skolekammeraten Daniel Eilersen, der slet ikke tror på den slags. Det gør Justin egentlig heller ikke, men ikke desto mindre lykkes det for dem at få kontakt med en ånd, og desværre er det en meget stærk ånd, der ikke har tænkt sig at adlyde Justins kommandoer. Det lykkes for den at bryde cirklens magt og slippe fri, og nu er det op til de fire unge at sende ånden tilbage, inden den slår dem alle ihjel.

E. E. Richardson debuterede med The Devil’s Footstep i 2005. Jeg faldt tilfældig over Ånden i cirklen, da jeg havde en stille vagt i børnebiblioteket, hvor jeg ellers sjældent befinder mig. Således er det også afsløret, at her er tale om en ungdomsbog, og starten er da også lige på og rå uden særlig introduktion til de lidt skabelon-agtige karakterer. Plottet er heller ikke særligt overraskende for den voksne læser, som formentlig ikke vil være det mindste i tvivl om, hvem ånden i sidste ende besætter.

Der hvor historien lykkes bedst, er i beskrivelserne af konfrontationerne med ånden. Her lykkes det flere gange for E. E. Richardson at skabe en troværdig og uhyggelig stemning, som i hvert fald virkede på mig.

“Joy kiggede op – og himlen var levende. Mørke skyer sejlede hen over den ligesom røg fra en voldsom ildebrand, men det var ikke aske eller støv, hun så. Skyerne bestod af noget levende, noget stimlende og strømmende, en mængde vingede væsner, der flagrede ned fra himlen og styrede lige mod dem. Flagermus? råbte Justin uforstående og beskyttede øjnene. Fugle, sagde Eilersen, og det burde i sig selv have været fuldstændigt latterligt, harmløst, men ikke så mange fugle, der dykkede hen mod dem med dén fart og dét formål. De væltede ned fra træerne og hen over hustagene: spurve og krage og måger og duer og andre fugle, som Joy ikke kendte, samlede sig i en unaturlig stor monstersværm. For det var en sværm, ikke bare en almindelig flok. Og fuglene bevægede sig ikke ligesom fugle; de formørkede himlen som en af Egyptens ti plager, klar til at hærge landskabet og forvandle grønne marker til ørken. Joy så allerede de blafrende vinger for sig, hun så, hvordan små stikkende øjne stirrede på dem fra alle sider, og hvordan næb og kløer flænsede og flåede… “

Trods disse glimt af rigtig horror så lykkes Ånden i cirklen aldrig at blive rigtig interessant for den voksne læser. Dog er jeg overbevist om, at E. E. Richardson rammer sin målgruppe perfekt, og som ungdomsgyser er bogen godkendt, omend jeg har læst bedre.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: The Summoning
Omslag: www.25design.co.uk

 

Udgivelser af E. E. Richardson:

Djævelens fodspor, 2007 (The Devil’s Footsteps, 2005)
Fanget, 2006 (The Intruders, 2006)
Devil for Sale (2007)
Ånden i cirklen, 2007 (The Summoning, 2007)
Et djævelsk håndslag, 2009 (The Soul Trade, 2008)
Gravens gru, 2008 (Grave Dirt, 2008)
Black Bones (2010)

The Eye (2008)

The Eye 2008Sidney Wells har været blind, siden hun var 5 år gammel. Nu er stamcelle-forskningen kommet så langt, at hun kan få transplanteret nye hornhinder og få synet tilbage. Naturligvis er hun nervøs for operationen, men hun glæder sig i den grad til at se verden, at intet kan holde hende tilbage.

Og operationen går godt. Da Sidney vågner, har hun allerede fået en del af synet igen, og alt tyder på, at øjnene heler godt. Men så begynder hun at se ting, som ikke er der. I starten tror hun på sin læge, Paul Faulkner, når han siger, at det er helt naturligt. At hun skal vænne sig til en ny verden, og at den nye sans vil være både distraherende og besværlig i begyndelsen.

Men efterhånden går det op for hende, at hun ser døde mennesker og begivenheder, som har ført til deres død, og hun beslutter sig for at finde ud af, hvem hun har fået sine øjne fra. Det fører hende til en lille by i Mexico, og her venter hendes største prøvelse hende.

The Eye er ok underholdning, og Jessica Alba spiller rollen som Sidney uden de store dikkedarer. Det er amerikansk mainstream, så det er begrænset, hvor mange overraskelser filmen gemmer. Især hvis man har set originalen, for The Eye er en temmelig trofast genindspilning af Gin Gwai fra 2002 af Pang-brødrene.

Instruktører David Moreau og Xavier Palud står i øvrigt også bag den ellers udmærkede Ils fra 2006.

Om The Eye:

Instruktør: David Moreau, Xavier Palud
Udgivelsesår: 2008

Book of Blood

Book of BloodBook of Blood bygger på to Clive Barker noveller fra Books of Blood: “On Jerusalem Street” fra vol. 6 og “The Book of Blood” fra vol. 1 – i øvrigt samme bind som indeholder The Midnight Meat Train. Hvor jeg ikke var 100% oppe at ringe over kødtoget, så blev jeg særdeles positivt overrasket over Book of Blood.

Filmen åbner med en scene i et cafeteria. Her sidder en forhutlet mand og spiser, mens blodet løber af ham. Et par borde derfra sidder en mand og holder øje med ham, og det står snart klart, at han er dusørjæger, og at den forhutlede mand er målet. Dusørjægeren får også manden med sig, og da han kommer til sig selv, ligger han bundet i en hytte langt ude i intet, og nu ønsker dusørjægeren at få mandens historie.

Den omhandler bl.a. forfatter og paranormal efterforsker Mary Florescu. Hun har fundet frem til et hus, hvor flere mistænkelige dødsfald har fundet sted. Nu sætter hun sig for at gøre huset til sit næste projekt sammen med assistenten Reg. Til at begynde med finder de ikke noget, men så møder Mary den unge studerende Simon, der som lille dreng forudså sin brors død. Mary overtaler Simon til at hjælpe dem i huset, og så begynder der at ske noget. Men spørgsmålet er, om huset virkelig er hjemsted for afdøde ånder, eller om det hele er et stort fupnummer?

Rammehistorien med dusørjægeren er ok, men efter min mening nok filmens svageste del. Ikke så meget begyndelsen som slutningen, hvor jeg synes, det hele kammer lidt over.  Til gengæld synes jeg, at John Harrison får skabt en utrolig intens stemning i historien om det hjemsøgte hus. Her udfolder han historien sig bid for bid, for så ind i mellem at ryste posen lidt så fokus og forståelse bliver vendt på hovedet. Langt størsteparten af filmen sad jeg med hjertet lidt oppe i halsen og sørgede for at holde hænder og fødder inde under tæppet, og så er det jo ikke helt galt.

Om Book of Blood:

Instruktør: John Harrison
Udgivelsesår: 2009

Alone in the Dark

Alone in the DarkJeg havde ikke regnet med, at jeg nogensinde fik set Alone in the Dark efter den minusoplevelse jeg havde med Alone in the Dark II. Men så sendte kanal 6 den, og der var ikke rigtig noget andet i flimmerkassen, så jeg endte alligevel med at få første film med. Og den var langt fra så ringe som toeren.

Edward Carnby er paranormal opdager. Han voksede op på et børnehjem,  hvor 20 børn for 22 år siden forsvandt, inklusive Carnby, men kom tilbage igen. Siden arbejdede han for den paranormale afdeling 713, men nu er han freelance og kæreste med Aline, der arbejder på museet. Hun arbejder for dr. Hudgens, der især studerer et uddødt indiansk samfund kaldet Abskanierne. De fandt en vej ind til mørkets kræfter, og dette udryddede dem. Nu forsøger Hudgens at genskabe dette – men det ved omverdenen ikke…

Historien starter med, at Carnby kommer hjem efter en rejse, hvor han har fundet et relikvie, som Hudgens er så opsat i at få fingre i, at han sender en ud for at slå Carnby ihjel og tage det fra ham. Men Carnby overlever, og bliver involveret i kampen mod nogle grusomme mørkets skabninger – og deres menneskelige kombatanter, som viser sig at være tæt på Carnby.

Selve historien er temmelig tynd og fyldt med huller. Bl.a. fandt jeg ikke helt præcist ud af, hvorfor relikviet var så vigtigt (det var vist noget med stjernernes placering, som gjorde det til et kort eller noget i den stil), og Hudgens motiv stod heller ikke tydeligt for mig, da filmen sluttede. Men til gengæld er her masser af action og mørkevæsnerne er slet ikke uefne. Især når de dør og opløses i røg, ser det rigtig godt ud. Og så bringer setuppet minder til H. P. Lovecrafts fortællinger om et parallelunivers, hvor mørke skabninger lurer.

Filmen bygger på et computerspil, som siden blev forløber til spil som Silent Hill og Resident Evil, der begge har fået lavet film efter sig. Spilbaggrunden kan godt mærkes i opbygningen, som minder lidt om spilbaner. Først “spiller” Carnby mod snigmorderen, så “spiller” soldater mod mørkevæsner, så “spiller” Carnby og co. mod mørkevæsner osv., og det kan godt blive lidt trivielt. Især når der ind i mellem lægges op til en scene, som så forsvinder i skyderi uden forløsning eller afslutning. Til gengæld er Christian Slater som Edward Carnby ca. en millard gange bedre i rollen end Rick Yune, der spiller rollen i toeren.

Alt i alt må man sige, at jeg blev positivt overrasket over Alone in the Dark, som måske ikke er hverken nyskabende eller overraskende, men som alligevel var ganske underholdende.

Om filmen:

Instruktør: Uwe Boll
Udgivelsesår: 2005

Paranormal Activity

Paranormal ActivityJeg er glad for, at jeg ikke så Paranormal Activity i biografen, for så er jeg ret sikker på, at jeg havde skidt grønne grise!

Katie og Micah er kærester. Lige siden hun var en lille pige på 8 år, har Katie jævnligt følt sig forfulgt af et væsen, som hun dog aldrig har set. Nu er det kommet tilbage, og Micah sætter sig for at finde ud af, hvad det er. Han sætter kamera op i soveværelset, så de kan se, hvad der laver lydene i huset, og på den måde få det til at holde op.

Katie inviterer også et medie, der har forstand på spøgelser, men han kan ikke hjælpe. Han mener, at væsenet er en dæmon, og anbefaler i stedet at de kontakter en dæmonolog. Da Micah foreslår, at de taler med væsenet via et quija bræt, afviser mediet det dog på det kraftigste. Det vil være en invitation, og det ønsker de ikke at give væsenet, siger han. Desuden advarer han om, at det tiltrækkes af negativ energi, og at det ikke vil nytte at flytte, da væsenet tydeligvis følger Katie og ikke huset.

Mens Katie straks vil tilkalde dæmonologen, mener Micah, at de skal klare det selv. Det skaber splittelse mellem dem, men Katie lader sig overtale. Og langsomt bliver tingene værre og værre, til selv Micah må indrømme, at de har brug for hjælp.

Selvom jeg havde hørt om Paranormal Activity, og selvom jeg i starten af filmen tænkte “åh nej” over det håndholdte kamera, og det lidt amatøragtige skuespil, så blev jeg stille og roligt mere og mere skræmt. Ved slutningen af filmen måtte jeg bare erkende, at Paranormal Activity alligevel havde overrasket mig, og gjort mig mere utryg end længe over en film.

Det gode ved filmen er, at vi nærmest ingenting ser. Hele uhyggen baserer sig på lyde og enkelte special effects, såsom at døren lukkes uden at nogen rører den, og at dynen falder af. En af de mest uhyggelige scener i filmen er, da Katie en nat står ud af sengen og bare står og ser på Micah i mere end en time. Det lyder ikke spor uhyggeligt, når man ser det på skrift, men for pokker hvor var det væmmeligt i filmen.

En anden ting, der er med til at forhøje uhyggen, er kameraets tidsindstilling. Om natten når det optager i soveværelset, vises klokkeslettet i højre hjørne af skærmen, og når det spoler hurtigt, er vi trygge, men når tiden går normalt, ved vi, at væsnet er undervejs. Puha.

Den værste (på den gode måde) film, jeg nogensinde har set om paranormale aktivititeter, er The Entity fra 1981, som efter sigende baserede sig på en sand historie. Her er en scene, hvor hovedpersonen bliver voldtaget af den usynlige dæmon, og det billede har siddet fast på nethinden lige siden, for det var utroligt overbevisende lavet. Paranormal Activity er uhyggelig på en anden måde. Her kryber uhyggen ind under huden, og de små ting hober sig op og bliver rædselsfulde. Hele stemningen emmer af uro og frygt, og efterhånden som selv Micah må lade sin fascination af det ukendte erstatte af frygt, må man som tilskuer fuldstændig overgive sig og tro på, at det man ser på skærmen er virkeligt. Det er godt lavet på en helt anden måde.

Paranormal Activity er lavet på et lille budget (11.000 $). Der er fire skuespillere med, og hele filmen er optaget i Katie og Micahs hus. Oprindeligt åbnede den kun i 12 biografer i USA, men langsomt bed den sig fast og har nu haft premiere over det meste af verden og har indspillet for over 100.000.000 $.

I starten af filmen antydes det, at optagelserne er virkelige, idet rulleteksterne takker familierne samt San Diegos politi. Et markedsføringstrick, der virkede supergodt for The Blair Witch Project, men som jeg dog ikke tror, at publikum har købt denne gang. Alligevel er antydningen med til at få en til at tænke “Hvad nu hvis det er sandt?” Og giver lige et lille nøk mere på skræmme-skalaen.

Det eneste ekstramateriale, der var på blurayen, var en alternativ slutning. Jeg har læst, at filmselskabet købte Paranormal Activity, der er uafhængigt produceret af debutanten Oren Peli, og så tilføjede de nogle scener samt klippede den lidt anderledes. Noget af det, de ændrede, skulle være slutningen, som da også virker anderledes end resten af filmen. Jeg vil ikke sige, at den er dårlig for filmen, men jeg synes dog, at den originale slutning er mere tro mod personerne.

Om filmen:

Instruktør: Oren Peli
Udgivelsesår: 2007

Carnival of Souls

Kirkeorganisten Mary Henry kører sammen med nogle veninder galt, og bilen ender i en flod, som redningsmandskabet ikke kan redde den op af. Men efter næsten tre timer dukker Mary uskadt op af vandet. Hun kan ikke redegøre for, hvordan hun slap ud, men det tilskriver man chokket.

Kort efter rejser Mary til en anden by, hvor hun skal starte som kirkens nye organist. Tilsyneladende er alt i orden, men Mary virker sært ved siden af sig selv, og hun begynder at se en mærkelig mand, der tilsyneladende forfølger hende overalt. Samtidig kommer hun ud for flere hændelser, hvor hun nærmest forsvinder ud af virkeligheden – og det hele virker knyttet til det forladte tivoli lidt udenfor byen.

“Carnival of Souls” er fra 1962, og når man ser den i dag, er alderen naturligvis tydelig på mange måder. Ikke desto mindre synes jeg, den er ganske vellykket. Den efterlader en med en ubehagelig følelse, og selvom den i virkeligheden ikke viser særlig meget, så kryber den ind under huden. Candace Hilligoss, som spiller Mary Henry, virker hele tiden lidt ved siden af sig selv, som om hun ikke rigtig er til stede, og det fungerer helt på filmens præmisser. Scenerne, hvor lyden forsvinder og Mary falder ud af virkeligheden, er også spændende lavet. Så på trods af at filmen er langsomt klippet i forhold til nutiden, og selvom der stort set ikke bruges specieal effects, så kan jeg anbefale “Carnival of Souls”, hvis man vil prøve en lidt anderledes gyserfilm fra 60’erne.

Instruktør: Herk Harvey
Udgivelsesår: 1962

John Constantine

For et par uger siden genså jeg filmen Constantine, der bygger på tegneserien om John Constantine. Det gav mig lyst til at genlæse de to hæfter, der er kommet på dansk, og det kan varmt anbefales.

Londons dæmoner er en samling af forskellige historier fra forskellige forfattere og tegnere. Stilen i fortællingerne er meget forskellige, men en af de mere fascinerende er historien “Hold me”, som er tegnet af Dave McKean. En historie om en bums, som fryser ihjel, og senere hjemsøger bygningen det er sket i, fordi han ønsker at nogen skal holde om ham. Danske Peter Snejbjerg har også illustreret en historie (skrevet af Garth Ennis) “And the growd goes wild”. Her fortæller Chas nogle drikkekammerater en historie om Johns bedrifter, da et spøgelse skal uddrives fra en trappeopgang. Den sidste historie i samlingen er “The first time” fra Johns barndom, tegnet af Dave Taylor og skrevet af Brian Azzarello. Den er i modsætning til de øvrige historier holdt i klare farver og med bløde streger, og fortæller om Johns første cigaret. En rigtig charmerende historie.

Hans værker og maskiner er derimod en samlet historie. En række mennesker går pludselig i koma, heriblandt Johns niece Trish. Det viser sig, at dæmonen Beroul samler sjælene ind og planlægger at lave helvede på jorden. Men John har ikke tænkt sig at lade ham gøre det uden kamp, så han opsøger aztekernes dødsgud Mictlantecuhtli i håb om at kunne lave en aftale.

Hans værker og maskiner er skrevet af Mike Carey og tegnet af Leonardo Manco, som har lavet nogle virkelig flotte illustrationer. Jeg er især vild med hans fortolkning af den aztekiske dødsgud, ligesom hans brug af billedrammer er rigtig spændende.

Læs mere om John Constantine på Sleazehound

Danske John Constantine udgivelser:

Titel: John Constantine Hellblazer – hans værker og maskiner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 130 sider

Titel: John Constantine Hellblazer – Londons dæmoner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 140 sider