juli 2019
M Ti O To F L S
« jun    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘parapsykologi’

The Haunting of Hill House af Shirley Jackson

The Haunting of Hill House af Shirley Jackson“No live organism can continue for long to exist sanely under conditions of absolute reality; even larks and katydids are supposed, by some, to dream. Hill House, not sane, stood by itself against its hills, holding darkness within; it had stood so for eigthy years and might stand for eighty more. Within, walls continued upright, bricks met neatly, floors were firm, and doors were sensibly shut; silence lay steadily against the wood and stone of Hill House, and whatever walked there, walked alone.” (side 3)

Da John Montague, doktor i filosofi og antropologi, lejer Hill House af familien Sanderson for en kortere periode, er hans formål at undersøge det videnskabeligt for overnaturlige fænomener. Til det har han brug for hjælpere med visse evner.

Mere eller mindre tilfældigt ender han med Luke Sanderson (familien vil kun leje huset ud til Montague, hvis den kommende arving er til stede), Eleanor Vance og Theodora. De to sidstnævnte har begge vist talent indenfor parapsykologi, uden dog selv at have bidt mærke i det.

Historien fortælles hovedsageligt gennem Eleanor Vance, en forsigtig 32-årig kvinde, der hele sit voksne liv har passet sin syge mor i hjemmet. For få måneder siden døde moren, og turen til Hill House er første gang, Eleanore gør noget for sig selv.

Men Hill House er, som de indledende linjer indikerer, ikke et hus som alle andre. Allerede før gruppen er trådt indenfor dørene, rammes de af følelsen af noget forkert. Huset er mørkt og labyrintisk med proportioner der snyder øjne og hjerne, og Montagues håb om at kunne dokumenterer paranormale hændelser opfyldes snart.

Umiddelbart sker her ikke så meget. Ingen spøgelser gemmer sig under sengen, og der sker ikke de voldsomme begivenheder personerne imellem. Og så alligevel. For der er ingen tvivl om, at huset rummer noget. Det er umuligt at holde døre og vinduer åbne. Indgangen til børneværelset føles iskold. Og stemningen mellem personerne i huset udvikler sig mere og mere anspændt. Særligt Eleanore mærker huset. Hendes lave selvværd gør hende til et oplagt mål, og snart føler hun, at de andre er imod hende.

The Haunting of Hill House er skræmmende som ind i … Lige fra husets urovækkende atmosfære hvor vi mere fornemmer end ser begivenhederne personerne udsættes for. Vi hører om de frygtelige bankelyde om natten, men får ingen forklaring. Det får vi heller ikke på den umiddelbart idylliske picknic-scene, som Eleanore og Theodora flygter fra under en gåtur på grunden. Det er heller ingen forklaring på, hvorfor Dudley-parret, som passer huset, aldrig er der efter mørkets frembrud. Eller hvorfor Eleanore bliver skræmt fra vid og sans, da hun forsøger at gå ind i biblioteket.

Kelley McBride skriver i en artikel om Shirley Jackson

Thus, the haunted house is a perfect microcosm of interior struggle: as Hill House progresses Eleanor further identifies with the house, and each subsequent haunting appears as though her subconscious is acting out via the supernatural […] The idea of environments mirroring the interior lives of the principal characters has been a staple of the Gothic genre since its inception: we are accustomed to reading stories about houses as ground zero for supernatural activity. However, one facet that differs in Jackson’s work is that the ghosts (if indeed there are ghosts) never make a guest appearance. This is significant compared to other Gothic classics, such as The Castle of Otranto, where we finally are given the insight that the hauntings are coming from a supernatural, yet external force. Hill House, by contrast only has the trappings of a haunting, yet no discernible spooks are given.”

For mig er det evnen til at fortælle så meget imellem linjerne, der gør Shirley Jackson så interessant. Hun bruger gotikkens virkemidler i en moderne kontekst og får fortalt meget om mennesket og vores sårbare psyke. Hendes stil er blevet beskrevet som “en elpære, der lyser et ubehageligt, mørklagt rum op i insisterende glimt“. Vi når at se det rædselsfulde, men får ingen forklaring. Og når det endelig afsløres, hvad der gemmer sig i mørket, er det for sent.

Shirley Jackson skrev The Haunting of Hill House i 1959, og i 1963 kom den første filmatisering med titlen The Haunting instrueret af Robert Wiese. En i mine øjne helt igennem fremragende film, der stadig formår at få mig helt ud på kanten af sædet trods sine mere end 55 år på bagen. I 1999 kom endnu en filmatisering ligeledes kaldet The Haunting, denne gang instrueret af Jan de Bont med navne som Liam Neeson, Lily Taylor, Catherine Zeta-Jones og Owen Wilson på rollelisten, men en langt ringere film.

Endelig har Netflix produceret en tv-serie i 2018 The Haunting of Hill House, der er inspireret af Jacksons roman. Handlingen følger ikke romanens, men stemningen rammer lige i plet med sin dystre og uigennemskuelige atmosfære.

Bogen er ikke pt. oversat til dansk.

Læs artiklen: The Legacy of Hill House: haunted spaces in Shirley Jackson’s novels

Om The Haunting of Hill House:

Udgivelsesår: 2018 (1959)
Forlag: Penguin Random House, 246 sider

Læs også:

Lejligheden af S. L. Grey
Kvinden i sort af Susan Hill
Vi har altid boet på slottet af Shirley Jackson
Skruen strammes af Henry James
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Dark matter af Michelle Paver
Thornhill af Pam Smy
Lille fremmede af Sarah Waters

Friday the 13th – The new blood

friday-the-13th-part-vii-the-new-blood7 del af Fredag d. 13.-serien er bedre end de foregående. Ikke god, men dog bedre. Som i de første afsnit starter filmen med at vise klip fra tidligere film, mens en speakerstemme fortæller legenden om Jason, der venter i dybet – gemt og glemt af alle.

Som barn døde Tinas far ved Crystal Lake, hvor familien har et sommerhus. Tina har stærke skyldfølelser over det, for det skete efter et skænderi, hvor hun ønskede ham død. Nu er hun sammen med moderen og doktor Crews, der gennem mange år har behandlet hende på en mentalinstitution, taget tilbage til Crystal Lake for at konfrontere fortiden i håb om at helbrede Tina.

I huset ved siden af holder en gruppe unge mennesker til. De er taget op for at holde et surprise-party for vennen Michael – men han dukker aldrig op. Og som de fleste sikkert har regnet ud, forsvinder de unge mennesker en efter en, for Jason er tilbage. Denne gang har han dog en overraskende modstander i Tina, som har en trumf i baghånden, da det virkelig gælder.

Som sagt er “Fredag d. 13. – The new blood” ikke en specielt god film, men den er dog mere underholdende end de fleste andre i serien. Tinas særlige evner giver nyt liv til historien, og så er der lidt mere kød på personerne denne gang. De bliver stadig slagtet som får, men i det mindste er det en lille smule troværdigt denne gang. Som en ekstra overraskelse får vi denne gang Jasons ansigt at se, og tro mig – han er kønnere med maske på.

Jason spilles i denne ombæring af Kane Hodder, som har æren af figuren resten af serien. John Carl Buechler, der instruerer del 7, er mere kendt for sine speciel effects og special makeup effects og har her været med på film som: “Re-animator”, “A nightmare on Elm Street 4 – The dream master” og “Hatchet“.

Instruktør: John Carl Buechler
Udgivelsesår: 1988

Fredag d. 13. serien:

Friday the 13th – 1980, D: Sean S. Cunningham
Friday the 13th, part 2 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, part 3 – 1982, D: Steve Miner
Friday the 13th, the final chapter – 1984, D: Joseph Zito
Friday the 13th, a new beginning – 1985, D: Danny Steinmann
Jason lives, Friday the 13th part VI – 1986, D: Tom McLoughlin
Friday the 13th, part VII: The New Blood – 1988, D: John Carl Buechler
Friday the 13th Part VIII: Jason Takes Manhattan – 1989, D: Rob Hedden
Jason Goes to Hell: The Final Friday – 1993, D: Adam Marcus
Jason X – 2001, D: James Isaac

Spin-off:
Freddy vs. Jason – 2003, D: Ronny Yu

Besøg seriens hjemmeside

Bag masken af Patrick Leis

Bag masken af Patrick LeisPatrick Leis er en af mine yndlingsforfattere, men af en eller anden grund har jeg først fået læst hans debutroman nu – 13 år efter udgivelsen. Bag masken er historien om en ung mand, som forelsker sig og forlader alt for at følge kærligheden, men opdager at det ikke er så nemt alligevel.

Paulo er en god katolik, som stadig bor hjemme som 22-årig. Til en fernisering møder han den smukke Jenny og forelsker sig hovedkulds i hende. Da familien aldrig vil acceptere hende (hun er ikke katolik), flytter han hjem til hende og afbryder kontakten med forældrene. Og i starten er alt også godt, men Paulo lider voldsomt af jalousi, og Jenny er en fri fugl, som ikke bryder sig om at blive stækket. Efter et sidste skænderi går hun hjemmefra – og bliver kort efter dræbt i en bilulykke. Paulo er ulykkelig, men langsomt begynder han at tro, at Jenny måske alligevel ikke har forladt ham, for ind i mellem virker det, som om der er en anden i lejligheden, og lugter der ikke også af Jennys parfume?

Bag masken er som sagt Patrick Leis debutroman, og det synes jeg, at man mærker. Historien kører nogen gange lidt i tomgang, og Paulo fremstår en smule karikeret, uden jeg tror, det var meningen. Men når det er sagt, så er Bag masken ikke nogen dårlig roman. Leis beskriver ganske uhyggeligt, hvordan en personlighed langsomt bliver opløst, og der er en fin twist i plottet mod slutningen.

Bag masken er måske nok ikke min yndlings Leis roman, men den kan sagtens bruges til et par timers underholdning i sofaen.

Om Bag masken:

Udgivelsesår: 1995
Omslag: Patrick Leis

Helvedeshuset

“Helvedeshuset” eller “Legend of hell house” er fra 1973 og bygger på en roman af Richard Matheson med titlen “Hell House”.

En rig gammel mand ønsker at finde ud af, om der findes noget efter døden. For at opklare dette hyrer han en parapsykolog, hans kone og to medier til at tilbringe en uge i Belasco huset, der blev bygget af den sadistiske rigmand Belasco, som menes at have dræbt 27 mennesker før han forsvandt Huset kaldes også Spøgelseshusenes Mount Everest, fordi alle tidligere forsøg på at undersøge det er endt med død og sindssyge.

Der går ikke længe, før mystiske begivenheder begynder at ske. Lionel er dog meget skeptisk overfor de to medier, og da han udsættes for et overfald uden synlig modstander, beskylder han direkte det ene medie, den unge nonne Florence, for at stå bag. Men der er noget galt i huset, og snart er alle fire fanget i et dødeligt spil.

Her er ikke tale om en særlig uhyggelig film. Spøgelseseffekterne er gode nok, men det mærkes for tydeligt, at filmen har mere end 30 år på bagen i skuespillet og i måden den er filmet på. Jeg er dog ret sikker på, at “Legend of hell house” har været en inspiration for Stephen Kings “Rose Red”.

Uncuts anmelder Casper Vang ser noget mere positivt på “Legend of hell house”. Læs anmeldelsen her.

Instruktør: John Hough
Udgivelsesår: 1973

Hjemsøgt af et ekko af Richard Matheson

Hjemsøgt af et ekko af Richard MathesonTom Wallace er en ganske almindelig familiefar. Til en fest hos nogle venner indvilliger han i at lade sig hypnotisere – mest fordi han ikke tror på det. Til hans store overraskelse – og de andre gæsters fornøjelse – lykkes hypnosen dog.

Men da Tom vågner op igen, opdager han snart, at hans liv er fuldstændig forandret. Hypnosen har fungeret som en form for katelysator, og nu begynder han at blive hjemsøgt af visioner, telepatiske meddelelser og andre uforklarlige hændelser.

Bogen blev filmatiseret af David Koepp i 1999 med Kevin Bacon som Tom Wallace.

Om Hjemsøgt af et ekko:

Originaludgave: 1958
Originaltitel: A stir of echoes

Dansen med den uindbudte gæst af J. Wallis Martin

Dansen med den uindbudte gæst af J. Wallis MartinNicholas bor med sine forældre på en gammel herregård i Nordengland. Han er overbevist om, at han er besat af en ond ånd, og forældrene ansætter en ung pige til at se efter ham. Da hun pludselig forsvinder, starter politiet en efterforskning, hvor den clairvoyante Cramner og parapsykologen Audrah kommer til at spille en rolle.

Læs Litteratursidens anbefaling.

Om Dansen med den uindbudte gæst:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Klim, 229 sider
Originaltitel: Dancing with the uninvited guest