Indlæg tagget med ‘Películas para no dormir’

Dødens lejlighed

Dødens lejlighedJaume Balagueró står højt på min liste over dygtige instruktører, og selvom jeg ikke havde hørt det fjerneste om Dødens lejlighed, så tog jeg den med netop fordi Balagueró havde instrueret. Det viste sig, at filmen var en del af serien Películas para no dormir (Films to keep you awake), og at den absolut levede op til mine forventninger.

Det unge par Clara og Mario leder efter en lejlighed. En dag falder Mario over en nærmest perfekt lejlighed – i hvert fald ifølge annoncen – så parret tager hen for at se på den. Ejendomsmægleren er meget ivrig for at få dem til at tage den, faktisk så ivrig at Clara bliver helt utilpas. Men ejendomsmægleren tager ikke taget et nej for et nej, og snart går det op for det unge par, at drømmeboligen har forvandlet sig til et mareridt.

Jaume Balagueró bygger stemningen op stille og roligt. Først virker alt almindeligt i lejligheden, men langsomt opdager parret ting, der er dybt foruroligende. Og efterhånden som filmen skrider frem, bliver de trukket ind i et rædselsscenarie, som det næsten gør helt ondt at se.

Der er enkelte løse ender i historien, men de generer ikke mere, end at de kan lægges til side, mens man ser filmen. Jeg synes endnu engang, at det er lykkedes Jaume Balagueró at placere spansk horror eftertrykkeligt på landkortet.

Balagueró har også instrueret film som [REC], De navnløse og Fragile samt skrevet manuskriptet til den amerikanske genindspilning Quarentine.

Om Dødens lejlighed:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Películas para no dormir: Para entrar a vivir

Spectre

SpectreFor nogen tid siden faldt jeg over en boks som hed: Four films to keep you awake. Alle instruktørerne var spanske, og jeg tænkte, at det kunne være en fin måde at opleve lidt anderledes gys på. Og det var det også. “Spectre” (Regreso a Moira) var den sidste af filmene jeg så, men bestemt ikke den dårligste, selvom “The baby’s room” nok må siges at være min favorit.

Tomas har levet i udlandet i mange år, men da hans kone dør og han kort efter modtager et gammelt tarokkort, tager han tilbage til Spanien for at konfrontere et minde, der har hjemsøgt ham hele livet. Som ung dreng blev han nemlig forelsket i den smukke og noget ældre Moira, og man aner, at der skete noget slemt med hende.

Opbygningen af filmen er en blanding af flashbacks til Tomas ungdom og nutidsklip, hvor Tomas forsøger at finde frem til, hvem der har sendt tarokkortet. Det er flot filmet, og udover at være en gysende fortælling, er det også historien om en ung mands første kærlighed, og om den jalousi der får folk til de forfærdeligste ting.

Instruktøren Mateo Gil har tidligere skrevet manuskript til film som “Vanilla sky” og “The sea within”.

Instruktør: Mateo Gil
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Regreso a Moira

X-mas tale

X-mas TaleDa jeg faldt over boksen Four films to keep you awake troede jeg fejlagtigt, at det kun var de fire film, serien bestod af. Nu har jeg så fundet ud af, at der indtil videre er lavet 6 film i serien, og efterhånden er jeg helt i tvivl om, hvilken jeg synes bedst om, for X-mas tale er helt i klasse med The baby’s room.

5 børn finder en kvinde klædt ud som julemand. Hun er faldet i et dybt hul ude i en skov, og mens 2 af børnene henter politiet, forsøger de andre at få kvinden op af hullet. Det går dog op for børnene, at kvinden er en efterlyst bankrøver, som har stjålet 2 millioner, og så begynder de at tænke sig om. For kan de måske få en dusør for at vise politiet, hvor kvinden er? Eller skal de måske gå efter at få fingre i udbyttet fra røverriet?

Historien er supergodt fortalt. De 5 børn er indbyrdes uenige om, hvordan de skal behandle kvinden. Hun er jo OND, så behøver man at opføre sig menneskeligt overfor hende? Samtidig er kvinden noget af en led djævel, så da det lykkes hende at slippe op af hullet, er det heller ikke nemt at føle medlidenhed med hende.

Der er ingen “normale” voksne i X-mas tale. I de få scener, hvor der optræder en voksen person, ser man ikke deres ansigter. Her viser Paco Plaze virkelig godt et af grundelementerne i gyset – man kan aldrig stole på, at autoriteterne/det etablerede samfund vil hjælpe.

De 5 børn spiller forrygende, ikke mindst Ivana Baquero, som spiller hovedrollen som Ofelia i Guillermo del Toros fantastiske film Pans labyrint.

Om filmen:

Instruktør: Paco Plaza
Udgivelsesår: 2005,
Originaltitel: Cuento de navidad

Blame

Blame. Hentet på www.uncut.dkI min boks “Four films to keep you awake” var “Blame” (La Culpa) den anden film, jeg så – og nok den svageste i samlingen efter min mening. Det kan dog meget vel hænge sammen med, at den danske og den spanske opfattelse af abort er meget langt fra hinanden. Det katolske Spanien kan stadig bruge abort som en uhyggelig ingrediens i en gyser. Det tror jeg ikke, at man kan slippe af sted med i en dansk film. Oven i har “Blame” også lesbiske undertoner, hvilket helt sikkert også er med til at skabe diskussion i hjemlandet, men som heller ikke er voldsomt debatskabende i danske øjne.

Gloria er sygeplejerske og mangler et sted at bo sammen med sin lille datter. Hun flytter ind hos gynækologen Ana, og snart begynder hun at arbejde i Anas private konsultation. Det viser sig hurtigt, at Ana hjælper unge piger, som er “kommet galt af sted”. Gloria kan i starten godt leve med at hjælpe til, men så sker der noget, som sætter gang i skyldfølelsen hos hende.

Jeg har ikke set andre film af Serrador, men efter sigende er han en stor kanon i spansk film. Sikkert nok, men en stor horror instruktør er han ikke i mine øjne.

Læs mere om serien: Películas para no dormir  

Instruktør: Narciso Ibánez Serrador
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La Culpa

The Baby’s Room

babysroomJeg faldt over en boks med 4 spanske gysere under den fælles overskrift: Four films to keep you awake. Den første film jeg så var The baby’s room (La Habitacion del nino) – og ja, den kunne godt holde mig vågen!

En ung familie køber et stort hus i et godt kvarter til billige penge. De har da heller ikke boet der ret længe, før de begynder at høre underlige lyde. Helt galt går det, da Juan køber et babyovervågningsudstyr, hvor man ikke bare kan høre babyen, men også kan se den på en tv-skærm. Juan ser nemlig flere gange en mørk skikkelse ved babysengen, og trods alle forsøg på at indbrudssikre huset, bliver skikkelsen ved med at dukke op.

 Juan kontakter en journalistven, som fortæller, at der findes flere parallelle verdener, og advarer Juan mod at opsøge dem. Og Juan forsøger at følge hans råd – men er det allerede for sent?

Jeg har ikke set andre film af Alex de la Iglesia, men jeg skal helt sikkert se, om jeg ikke kan finde flere. Han formår virkelig at lave nogle uhyggelige scener med små midler. En af de ting, han især får mig til at gyse på, er måden han bruger blanke overflader. I starten ser man fx en lille dreng ved en vandpyt. Han ser på sit spejlbillede, men pludselig strækker spejlbilledet armene ud mod ham. Helt utroligt godt lavet. Alt i alt en film, jeg kun kan anbefale. Glæder mig meget til at se, om de tre andre er lige så gode.

Instruktør: Alex de la Iglesia
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La Habitacion del nino

A real friend

A real friendDen tredje film jeg så af samlingen “Four films to keep you awake” var “A real friend” (Adivina quién soy). En film, som stikker lidt ud fra de andre ved at have “rigtige” monstre med.

Pigen Estrella bor alene sammen med sin mor, Angela, som er sygeplejerske. Estrella er vild med gyserfilm, og da moderen ofte er væk pga. arbejdet, har Estrella rigelig tid til at se og læse alt hvad hun orker. I skolen bliver Estrella holdt udenfor af de andre børn, men hun er ligeglad, for hun har sine gode venner fra gyserfilmene, nemlig monstrene som også bliver set ned på i deres univers.

En dag dukker vampyren op og vil med Estrella hjem. Hun bliver bare glad, men da moderen møder ham, viser det sig, at han er en skikkelse fra fortiden, som Angela har gjort alt for at slippe væk fra.

Enrique Urbizu mikser i sin film virkeligheden med filmenes monstre. Som seer er det svært at vide, hvornår noget virkeligt sker, og hvornår det bare sker i Estrellas hoved. Det er en interessant blanding, og jeg synes den unge Nerea Inchausti gør det rigtig godt som Estrella.

Udover at være en udmærket gyser bruger Urbizu også filmen til at vise portrættet af en ung utilpasset pige, som ikke helt kan finde sig overens med, at moderen har et eget liv, og som samtidig kæmper sin egen kamp for at høre til. En udmærket film.

Urbizu har tidligere skrevet manuskript til bl.a. “The Ninth Gate”.

Om “A real friend”:

Instruktør: Enrique Urbizu
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Adivina quién soy