marts 2019
M T O T F L S
« feb    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Peter Snejbjerg’

Malstrømmen – Poe og Danmark

Malstrømmen - Poe og DanmarkI 2018 havde Det Danske Edgar Allan Poe Selskab 10-årsjubilæum, og i den forbindelse udkom tredje nummer af MalstrømmenMalstrømmen – Poe og Danmark. Bogen indeholder en række artikler om Poe med fokus på hans danske forbindelser, skrevet af selskabets medlemmer, samt en række hyldesttegninger til Poe af forskellige danske illustratorer, lige fra debutanter som Karoline Lindebjerg til garvede tegnere som Palle Schmidt og Peter Nielsen.

Er man helt ukendt i Poe-land, skal man nok ikke starte her. Men kender man lidt til Edgar Allan Poe, giver bogen interessante analyser og spændende indblik i den indflydelse Poes forfatterskab har haft i Danmark.

Torben Carlsen har f.eks. lavet en fyldig bibliografi over de Poe tekster, der er udkommet på dansk. Listen medtager også oversætter og eventuelle illustratorer. Nicolas Barbano har lavet en tilsvarende filmografi over danske film og tv-produktioner baseret på Poe-tekster. Her nævner han bl.a. kortfilmen Prospero, som jeg helt sikkert skal have set ved lejlighed.

I den mere analyserende afdeling kan man bl.a. læse om J.P. Jacobsens mulige Poe inspiration i Ib Johansens artikel ‘Den amerikanske forbindelse’. Rasmus Wichmann og Flemming R.P. Rasch giver eksempler på den danske pulpforfatter Hugo Rumpfstadts Poe inspiration i artiklen ‘Rumpfstadt og inspirationen fra Poe’. Mens Bente Rosenkrantz Arendrup fortæller om sin slægtning, Arild Rosenkrantz, der i 1907 illustrerede et dansk udvalg af Edgar Allan Poe noveller for forlaget Gyldendal (Hemmelighedsfulde fortællinger).

Herudover kan man læse om danske komponister, der er blevet inspireret af Poe, danske teaterstykker bygget på Poe og meget mere. Og så kan man naturligvis ikke mindst nyde de flotte illustrationer, som udover de nye hyldesttegninger til Poe også tæller forskellige forsider samt et udvalg af Arild Rosenkrantz smukke tegninger.

Om Malstrømmen – Poe og Danmark:

Udgivelsesår: 2018
Udgivet af: Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, 124 sider
Forside: John Kenn Mortensen

Indhold:

Torben Carlsen: Forord
Kristian Nordestgaard: Hilsener til Poe
Torben Carlsen: Den danske Edgar Allan Poe-bibliografi
Ib Johansen: Den amerikanske forbindelse – Poe og J.P. Jacobsen
Ib Johansen: Johannes Jørgensen læser Poe
Rumpfstadt og inspirationen fra Poe / af Rasmus Wichmann og Flemming R.P. Rasch
Bente Rosenkrantz Arendrup: Portræt af Arild Rosenkrantz
Torben Carlsen: Edgar Allan Poe på de danske scener
Christian Monggaard: Otto Matiesen i “The telltale heart”
Nicolas Barbano: Poe i dansk film & tv
Danske komponister med inspiration fra Poe / af Torben Carlsen og Nicolas Barbano
Torben Carlsen: 10 år med Det Danske Edgar Allan Poe Selskab

Læs også:

Jeg skal vise jer frygten af Nikolaj Frobenius
Edgar Allan Poe af Walter Lenning
Poe – 4 makabre hyldester
Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka af Edgar Allan Poe
Samlede fortællinger af Edgar Allan Poe

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter Snejbjerg

En sag for Luckner af Per Sanderhage, illustreret af Peter SnejbjergJeg er født i 1972 – samme år som tegneseriemagasinet Gru begyndte at udkomme. Bladene indeholdt fortællinger fra det amerikanske forlag Warrens udgivelser Eerie og Creepy samt Fætter Maddikes brevkasse og forskellige noveller. Heriblandt historierne om den koldblodige, charmerende og altid snarrådige lejemorder Luckner, der havde større skrupler over at få mudder på sine italienske designersko, end over at slå kvinder og børn ihjel mod betaling.

Det sidste nummer af Gru udkom i 1975, men bladene levede (og lever) stadig via byttecentraler o.lign., og det var herigennem, at jeg første gang stødte på bladet. Som jeg iøvrigt straks blev kæmpe fan af.

Nu har SerieKlubben samlet alle novellerne om Luckner i En sag for Luckner, som er stemningsfuldt illustreret af dygtige Peter Snejbjerg. Har du ikke tidligere læst Luckners eventyr, så er her chancen for en nostalgisk tur tilbage til 1970’erne. Det er måske ikke ligefrem finkulturens højborg, Luckner repræsenterer, men det er absolut underholdning af høj kaliber.

I forordet fortæller Kristian Nordestgaard, hvordan Luckner opstod ved lidt af et tilfælde. Interpresse havde besluttet sig for at bruge en illustration af Enric Torres-Prat til forsiden af det næste Gru. Billedet forestillede en ung rædselsslagen kvinde på en kirkegård med et monster ludende over sig. Desværre indeholdt bladet ikke en historie, der passede til illustrationen, men så slog Per Sanderhage til og skrev den første novelle om Luckner ‘De smukke, de rådne og de døde’. Og resten er historie, som man siger.

Jesper Ilum Petersen fortæller i efterordet, hvad det var med Luckner, der gjorde ham så fascinerende, da han første gang dukkede op i Gru. Bl.a. det faktum at han var en iskold, skruppelløs lejemorder, som samtidig besad alle heltens (altså ‘den godes’) egenskaber, var usædvanligt. Og at han så samtidig var ansat i en organisation, hvor bureaukratiets snærende bånd var ligeså trælse for ham, som for enhver anden kontorslave gav lige figuren et ekstra strøg.

“Det var vrangbilledet på samfundsordenen, jeg faldt for. At kriminelle kunne være konservative og konservative kunne være kriminelle … dengang var det hylende morsomt, at Luckner skulle fungere og hykle inden for det kontorlandskab, der lignede det, mange af os havde at se hen til.”

I løbet af de 13 noveller udsættes Luckner for lidt af hvert. Han møder både ghouls, vampyrer, varulve, Frankensteins monster, hekse, zombiepræster for blot at nævne nogle af de monstre, han bliver hyret til at slå ihjel – udover altså de almindelige mennesker der også skal likvideres ind i mellem.

Fælles for historierne er en grundlæggende sort humor og masser af kendskab til horrorgenren. Fortællingerne er fyldt med referencer om alt lige fra Ilse, hunulven fra SS (‘Diabolikernes Relikvie) over Andreas Baader (‘Franske frygteligheder’) og Washington Irving (‘Den hovedløse motorcyklist’) til Horace Walpole (‘Rette tid og sted’).

Luckner er altid velklædt, skruppelløs, glad for kvinder og whiskey og formår altid at klare skærene til sidst. Klichéerne står i kø, men hvad gør det. Historierne om Luckner er super underholdende, og kitsch når det er bedst.

Jeg læste En sag for Luckner over en uges tid, og det vil jeg anbefale i stedet for at tage alle novellerne i et stræk. På den måde bevarer Luckners eventyr deres charme. Jeg havde i hvert fald en fest med den lapsede lejemorder, og kan kun anbefale En sag for Luckner til alle, der holder af kulørt underholdning med humor og monstre.

“Hvad vil De egentlig bruge mig til?” spurgte Luckner.
Frankenstein smilede igen. “Kan De ikke gætte det?”
“Jo,” mumlede Luckner. “Jeg har en ualmindelig ubehagelig anelse om at jeg kan!”
“Glæder mig … men ellers skal jeg gerne fortælle Dem, at jeg agter at suge Deres forbandede morderblod og bruge Deres lig til at skabe et monster!”
“Hmm … vil De gøre mig til vampyr?”
“Ikke tale om!” Vampyren så rystet på ham. “Er De gal, menneske?! Min stakkels slægtning fandt jo ud af hvor farlig De var som menneske … jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville ske, hvis De blev vampyr! De ville være langt stærkere end mig, og en alvorlig trussel mod mit ønske om at blive alle vampyrernes hersker! Næ, Luckner … De skal DØ!”
“Ikke hvis jeg på nogen måde kan undgå det!”svarede Luckner elskværdigt og afslappet. I næste sekund var han oppe af sengen og satte af i et enormt spring mod døren.

Bagerst i bogen er indsat en kronologisk oversigt over Per Sanderhages øvrige horrorudgivelser – diverse Rasmus Klump-historier med uhyggelige elementer er dog ikke medtaget 🙂

Om En sag for Luckner:

Udgivelsesår: 01.08.2017
Forlag: SerieKlubben, 311 sider
Omslag: Peter Snejbjerg

Tak til SerieKlubben for læseeksemplaret 

Læs mere:

ComicWiki  
Peter Snejbjergs hjemmeside

John Constantine

For et par uger siden genså jeg filmen Constantine, der bygger på tegneserien om John Constantine. Det gav mig lyst til at genlæse de to hæfter, der er kommet på dansk, og det kan varmt anbefales.

Londons dæmoner er en samling af forskellige historier fra forskellige forfattere og tegnere. Stilen i fortællingerne er meget forskellige, men en af de mere fascinerende er historien “Hold me”, som er tegnet af Dave McKean. En historie om en bums, som fryser ihjel, og senere hjemsøger bygningen det er sket i, fordi han ønsker at nogen skal holde om ham. Danske Peter Snejbjerg har også illustreret en historie (skrevet af Garth Ennis) “And the growd goes wild”. Her fortæller Chas nogle drikkekammerater en historie om Johns bedrifter, da et spøgelse skal uddrives fra en trappeopgang. Den sidste historie i samlingen er “The first time” fra Johns barndom, tegnet af Dave Taylor og skrevet af Brian Azzarello. Den er i modsætning til de øvrige historier holdt i klare farver og med bløde streger, og fortæller om Johns første cigaret. En rigtig charmerende historie.

Hans værker og maskiner er derimod en samlet historie. En række mennesker går pludselig i koma, heriblandt Johns niece Trish. Det viser sig, at dæmonen Beroul samler sjælene ind og planlægger at lave helvede på jorden. Men John har ikke tænkt sig at lade ham gøre det uden kamp, så han opsøger aztekernes dødsgud Mictlantecuhtli i håb om at kunne lave en aftale.

Hans værker og maskiner er skrevet af Mike Carey og tegnet af Leonardo Manco, som har lavet nogle virkelig flotte illustrationer. Jeg er især vild med hans fortolkning af den aztekiske dødsgud, ligesom hans brug af billedrammer er rigtig spændende.

Læs mere om John Constantine på Sleazehound

Danske John Constantine udgivelser:

Titel: John Constantine Hellblazer – hans værker og maskiner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 130 sider

Titel: John Constantine Hellblazer – Londons dæmoner
Udgivelsesår: 2005
Forlag: G. Floy Studio, 140 sider

De underjordiske af Dan Abnett, John Tomlinson og Steve White

De underjordiske

En velfortalt og veltegnet historie, der smager af mere

Peter Snejbjerg er en af de danske tegneserietegnere, som det virkelig kan betale sig at lægge mærke til. Han har bl.a. tegnet Tomasi’s Lysbrigaden samt været tegner på flere Neil Gaiman historier, der dog ikke er udkommet på dansk.

I De underjordiske træder vi ind i et univers, der trækker tråde til H. P. Lovecrafts mytiske verden. Hovedpersonen er Jack Goodfellow. Han driver en telefonservice ved navn Livlinen, hvor folk kan ringe ind om deres problemer.

En dag ringer en ung pige ind og spørger efter Jack. Hun vil mødes med ham. Men i stedet for tager Jacks ven, Greg af sted. Pigen fortæller en mærkelig historie, og før natten er slut, er både hun og Greg død.

Herefter går det stærkt for Jack. Endnu en af hans venner myrdes og pludselig anklages han for mordene. Det lykkes ham dog at slippe væk fra London sammen med sin storebror, som siden barndommen har været spærret inde på en institution for sindslidende, fordi han forsøgte at slå Jack ihjel. De to tager til barndomsbyen Callow, og her begynder de mystiske begivenheder for alvor.

Tegningerne er holdt i sort/hvid, og er utroligt intenst tegnet. Personerne er levende og skræmmende, og stilen dynamisk. Billedrammerne udnyttes fuldt ud og sprænger ind i mellem siden. Peter Snejbjerg har en flot grafisk stil, som passer vældig godt til den gotiske/fantastiske historie.

Også selve historien er godt fortalt. Der afsløres ikke mere end højest nødvendigt for læseren, som hele tiden holdes i spænding med antydninger og ind i mellem næsten overdådige billeder. Som sagt kom jeg til at tænke på Lovecraft, da jeg læste De underjordiske, og det er ment som en kompliment.

Oprindelig udkom De underjordiske på det amerikanske marked i 1997 under titlen Lord of Misrule. At den først udkom på dansk i 2004 hænger sammen med rettighederne hos det amerikanske forlag. Men alt godt kommer til den, der venter, som det gamle ordsprog siger. Jeg er i hvert fald begejstret.

Om De underjordiske:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Fahrenheit, 180 sider
Illustrator: Peter Snejbjerg
Originaltitel: The lords of misrule

Læs et interview med Peter Snejbjerg om bl.a. De underjordiske.

Lysbrigaden af Peter J. Tomasi

LysbrigadenI 2004 udkom Lysbrigaden, som strengt taget ikke er rigtig gys, men jeg synes, den er så fed, at den fortjener en omtale alligevel.

36 amerikanske soldater holder en position i Belgien under 2. verdenskrig, da de pludselig bliver løbet over ende af en tysk division, der ikke er helt almindelig. Det lykkes en gruppe af de amerikanske soldater at slippe væk, og de giver sig til at lede efter et sted, hvor noget faldt ned fra himlen. Én af de amerikanske soldater er nemlig heller ikke helt almindelig.

Det viser sig, at der længe har været krig i himlen mellem forskellige grene af engle (kort fortalt), og nu har oprørsenglene fået fat i Sværdet og ønsker at tænde det ved Korset for at kunne slå Gud. De amerikanske soldater bliver hvervet til at hjælpe i kampen, men det er ikke uden omkostninger.

Lysbrigaden er en rigtig spændende og velfortalt historie med masser af action og et sammenhængende plot. Den virker ikke specielt religiøst, selvom den handler om Gud og engle, og på et tidspunkt fik jeg faktisk også en vis sympati for de oprørske engle, selvom de ikke er særligt behagelige.

Peter Snejbjerg har tegnet historien, som er skrevet af Peter J. Tomasi og farvelagt af Bjarne Hansen.

Læs også anmeldelsen på sleazehound.dk