september 2020
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Philip K. Dick’

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke af Philip K. Dick

En håndfuld mørke består af 13 noveller skrevet i begyndelsen af 1950’erne. Novellerne kommer temamæssigt langt omkring, lige fra en moderne fortolkning af eventyret om Hans og Grethe, over udforskning af planeter, til et væddemål mellem filosofi og naturvidenskab.

Philip K. Dick har skrevet en lang række romaner og noveller, hvoraf flere er blevet filmatiseret. Ikke mindst Drømmer androider om elektriske får? som i 1982 blev filmatiseret af Ridley Scott med titlen Blade Runner.

Novellerne i En håndfuld mørke er både en forudsigelse af den usete morgendag og en kommentar til datiden. Og så er de ikke mindst underholdende.

Kolonien
Major Lawrence Hall har sammen med sit hold udforsket planet Blå i tre uger for at sikre den til kommende kolonister. Indtil videre har de intet skadeligt fundet overhovedet. Men måske gemmer der sig alligevel en fjende i det grønne?

Bedrageren
Jorden har i mange år været i krig med indtrængere fra Alpha Centauri. Spence Olham arbejder på et projekt, der skal ende krigen, men en dag bliver han arresteret på vej til arbejde. Efterretningstjenesten er overbevist om, at han er en robot udsendt af fjenden, og de vil eliminere ham, før han kan gøre skade. Olham derimod ved, at han ikke er en robot. Novellen blev i 2001 filmatiseret med titlen Impostor, og med Gary Sinise i hovedrollen som Olham.

Han kunne undværes
En mand virker ualmindeligt bekymret for insekterne omkring ham. Det gør han ret i, for snart finder han ud af, at mennesket og insekterne er midt i en oldgammel krig.

Midlertidigt ophold
En altødelæggende krig har efterladt jorden som et radioaktivt vildnis. Små grupper af mennesker lever endnu rundt omkring, men kan kun bevæge sig over jorden iført beskyttelsesdragter. På jordens overflade er der dog stadig masser af liv, heriblandt en række muterede efterkommere af menneskene. PKD stiller her spørgsmålet: Hvem har egentlig retten til jorden nu?

Forfatteren
Hver dag tager Henry Ellis lyntransportøren fra sit hjem til sit kontor i New York. I stedet for at bruge timevis på transporten tager turen nu kun fem skridt. En dag holder han en kort pause på turen, mens han tænder sin pibe. Her opdager han en lille tynd plet, hvorigennem han aner en lilleput-verden. Synet fascinerer ham, og snart bliver han mere og mere optaget af den nye verden, han har fået et glimt af. Det ender dog med at få store konsekvenser – og ikke kun for Ellis.

Bådbyggeren
Ernest Elwood har gennem længere tid brugt al sin fritid (og en del af sin arbejdstid) ude i baghaven. Her er han sammen med sin yngste søn i gang med at bygge en båd. Hustruen Liz er ved at gå ud af sit gode skind over projektet, men selvom Elwood kan ikke forklare, hvorfor han bygger, kan han ikke stoppe.

Den umulige planet
I mange år har man vidst, at den oprindelige jord gik tabt under en konflikt mellem Cantaurus og Riga i 4-B33a. Så da kaptajn Andrews en dag bliver kontaktet af en meget gammel kvinde, der ønsker at rejse til jorden, er hans umiddelbare svar nej. Alligevel lader han sig lokke af betalingen, og beslutter sig for at finde en planet der lever op til de facts, der er om den forsvundne planet. Da de lander på en ødelagt ruin af en planet, tror kvinden ikke på, at det kan være jorden. Men kaptajn Andrews insisterer.

Den utrættelige frø
Vil en frø kunne springe ud af en brønd, hvis hvert spring er halvdelen af det tidligere spring? Dette spørgsmål har været genstand for seriøse diskussioner mellem filosofilæreren Grote og naturvidenskabslæreren Hardy. En dag sætter de sig for at afgøre væddemålet, og bygger en konstruktion til formålet. Spørgsmålet er, om de kan finde frem til svaret.

Hjulet
Verden er faldet til ro efter Galskabens Tid. Nu sikrer inddelingen af befolkningen i klasser, at alle kender deres plads i Hjulet. Men rygterne går, at en kult fra Techno-klassen er begyndt at gå imod den etablerede orden. Barden Sung-wu sendes derfor til Detroit-området for at undersøge, om der skal tages hånd om kulten. Da han ankommer, opdager han hurtigt, at folkene her er frafaldne og endda er begyndt at reparere de gamle maskiner for at forbedre deres høstudbytte. De må meldes, men måske kan Sung-wus skæbne ændres, hvis han ikke gør det?

Efterkommeren
Ed Doyle har været udstationeret på Proxima Centauri, men når hjem til jorden samme dag som hans kone, Janet, skal føde. Han ankommer til hospitalet i huj og hast, blot for at opdage at fødsler og opdragelsen af børn nu er helt anderledes. For at give børnene de bedste muligheder for at udvikle deres fulde potentiale skal de nemlig holdes fra forældrene indtil de er klar.

På den dunkle jord
Silvias familie kalder hende en heks. Hun har nemlig en særlig forbindelse til de vingede væsener fra en anden dimension. Hendes kæreste Rick bryder sig ikke om det, og da Silvia en dag forsvinder ind i væsenernes verden, vil han gøre alt for at få hende tilbage. Men noget går galt, og Rick må se en ny verden i øjnene.

Damen med kagerne
Som i eventyret om Hans og Grete kan drengen Bubber ikke holde sig fra et bestemt hus. Her bor fru Drew, og hun bager de mest vidunderlige kager. Bubber må få alle dem, han kan spise. Han skal bare sidde ved siden af fru Drew og læse op af sine skolebøger imens. Det gør fru Drew så tilpas, og Bubber tager jo ikke skade …

Udstillingsgenstanden
Miller er ansat i Historie Afdelingen, hvor han længe har arbejdet på en udstilling om det tyvende århundrede. Miller sætter en ære i at gøre sin udstilling 100% korrekt, men kontrolløren Fleming bryder sig ikke om hans ildhu. For som alle ved, er fortiden overstået og begravet. Samfundet udvikler sig, og tiderne skifter. Millers drøm om det tyvende århundredes frihed er således en torn i øjet på Fleming. Og det bliver endnu værre, da Miller en dag bryder afspærringen ind til sin udstilling.

Fra bagsiden af En håndfuld mørke:
” Philip K. Dick producerer science fiction, der er mere end blot og bar eskapisme. Disse noveller er på én gang forudsigelse og kommentar. De giver et gruopvækkende indblik i en uset morgendag, der ligger på lur på den anden side af tidens fjerne horisont, eller viser os en uhyggelig truende verden, hvor f.eks. døde genstande pludselig får liv og åbenlyst lægger morderiske tendenser for dagen. Og her er det nærværende, det nutidige, ikke mindre truende, når det betragtes med fremtidens tavse øjne.”

Om En håndfuld mørke:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 206 sider
Omslag: Ole J. Kragh
Originaltitel: A Handful of Darkness, 1955
Oversætter: Kristian Kliim

Indhold:
Kolonien (Colony, 1953)
Bedrageren (Impostor, 1953)
Han kunne undværes (Expendable, 1953)
Midlertidigt ophold (Planet for Transients, 1953)
Forfatteren (Prominent Author, 1954)
Bådebyggeren (The Builder, 1953)
Den umulige planet (The Impossible Planet, 1953)
Den utrættelige frø (The Indefatigable Frog, 1953)
Hjulet (The Turning Wheel, 1954)
Efterkommeren (Progeny, 1954)
På den dunkle jord (Upon the Dull Earth, 1954)
Damen med kagerne (The Cookie Lady, 1953)
Udstillingsgenstanden (Exhibit Piece, 1954)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Gys i oktober af Ray Bradbury
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Filmatiserede noveller af Philip K. Dick
Tidsparken af Christopher Priest
Faderens sønner af A. Silvestri
Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider

Filmatiserede noveller af Philip K. Dick

filmatiserede_noveller_dickSeks pletskud fra en af USAs bedste science fiction-forfattere. Novellerne er siden blevet filmatiserede, men er i sig selv absolut et besøg værd

Forestil dig, at du vågner en morgen, og pludselig er hele verden ude efter dig. Alle forsøger at fange dig for at slå dig ihjel. Ingen tror på dine forklaringer – ikke engang din kone.

Det er i korte træk plottet i novellen “Stedfortræder”. Hovedpersonen Olham mistænkes for at være en levende bombe, og ingen giver sig tid til at høre hans forklaringer. Så han må selv prøve at bevise, at han virkelig er sig selv.

Novellen er fra 1953 og foregår i en verden, hvor jorden er involveret i en krig mod Outspacerne. Trods de mere end 50 år på bagen er her tale om en fascinerende, velskrevet og skræmmende historie.

I “Den anden variant” er jorden også i krig, men her er det vest mod øst. Efterhånden er det meste af jorden ubeboelig, og de eneste overlevende er stort set soldater, som lever i skyttegrave og bekæmper hinanden.

Hovedpersonen Hendricks drager ud for at mødes med russerne efter at være blevet indkaldt til forhandlinger. Det viser sig, at der er opstået en ny type robot, som ingen af siderne har kontrol over, og som tilsyneladende er i fuld gang med at udrydde de sidste mennesker på jorden.

Denne novelle er ligeledes fra 1953 og er en utrolig grum historie. Der er ikke meget glæde og håb her – og så alligevel! For selvom slutningen virker trøstesløs, så øjner Hendricks alligevel et lille håb til sidst.

De sidste fire noveller i samlingen er ligeså velskrevne og fascinerende. Trods de dystre fremtidsvisioner skriver Dick, så man bliver fanget ind i historien. Han skriver om temaer som overvågningssamfundet og menneskelighed og sætter ord på både frygt og håb. Men selvom han på den måde passer ind i 50’ernes kommunistforskrækkelse, er det ikke kun kommunismen, han griber fat i. Han ser også på USAs rolle som undertrykker af den enkelte borger, og dermed sætter han sig ud over det geografiske og bliver en af de bedste science fiction-forfattere, jeg har læst.

Bo Tao Michaëlis har skrevet forordet til disse perler fra Philip K. Dick. I forordet sætter Michaëlis Dicks forfatterskab i ramme og giver på en overskuelig måde læseren en større forståelse for den enkelte novelle. Hvis man hellere blot vil nyde de velskrevne historier, kan man dog sagtens springe forordet over, for novellerne står både tydelige og læseværdige også uden introduktion.

(oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2004
Forlag: Rosenkilde