Indlæg tagget med ‘Polen’

Horror-noveller af Lotte Petri, Lars Ahn m.fl.

Horror-noveller af bl.a. Lotte Petri og Lars AhnPå det sidste har jeg fået læst og hørt en del Storytel Original udgivelser, bl.a. Horror-noveller med bidrag af Lotte Petri og Lars Ahn. Antologien indeholder derudover historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen, og som noget særligt er samlingen oversat og udgivet samtidigt i alle forfatternes hjemlande.

Forlaget skriver om udgivelsen:

Her får du en samling mørke noveller – blandt andet ”Levende død” af Lotte Petri, ”Bag murene” af Lars Ahn og flere andre horror-historier fra England, Finland, Holland, Indien og Polen. Her får du lejlighed til at møde et menneske, der allerede er i den største sorg, som er på selvmordets rand, og som hjemsøges af noget … endnu mere ondt. En anden historie fortæller om en om en familie, som hygger sig på en ferie sammen og har det rart, men snart bliver invaderet af onde væsner. Ondskab findes over alt i verden. Disse historier vil minde dig om, at verden ikke er et trygt sted at være. Vi har samlet dem til dig, der kan lide historier om frygt, gru og død.”

Horror-noveller er en blandet omgang. Det er dog ganske forståeligt, når man tænker på de forskellige kulturer, novellerne udspringer af. Men heldigvis er de fleste noveller glimrende, og de to danske bidrag hører til i toppen.

Lotte Petri har skrevet ‘Levende død’, om en præst der mister sin familie i en grufuld trafikulykke. Nu må han forsøge at leve videre og får job i et nyt sogn. Men sorgen er ved at slå ham ud – og så begynder der at ske mystiske ting i kirken.

‘Bag murene’ er altid fremragende Lars Ahns bidrag, en historie om gamle sagn og moderne byggerier. Han fortæller lidt om skriveprocessen og hvordan det er at blive udvalgt til en international horror-antologi på sin hjemmeside.

‘Velkommen til Amsterdam!’ af Barend de Voogd er nærmest sci-fi horror. Den udspiller sig i Holland, der er lavet om til et stort turistområde. Her er Tess (modvilligt) på ferie sammen med moderen, men midt i tulipanidyllen bryder panikken ud, da fede, hvide orme pludselig dukker op overalt.

‘De dødes sauna’ af Marko Hautale handler om en flok unge udvekslingsstuderende, der beslutter sig for at fejre Kekri (finsk for Halloween) på finsk maner. I gamle dage tændte man saunaen op for at ære de døde, så gruppen beslutter sig for at tage til Houru Naturpark og overnatten i hytten der med tilhørende sauna. Men andre har tilsyneladende fået samme idé.

Endelig vil jeg også kort nævne ‘Ada siger…’ af Kin Cole. Suz har netop købt sit første hus. Hun har fået det billigt pga. en forhistorie, som hun ikke har undersøgt nærmere. En nat hører hun stemmer i huset, selvom hun er alene. Skræmt undersøger hun sagen og opdager, at det nye stemmekommandostyresystem, Ada, som hendes kollegaer har givet hende i indflyttergave, er gået i gang. Først bliver hun lettet – men hvem talte Ada egentlig med?

Om Horror-noveller:

Udgivelsesår: 31.10.2018
Forlag: Storytel Original

Indhold:

Levende død af Lotte Petri (DK)
Bag murene af Lars Ahn (DK)
Den sorte mercedes af Marcin Mortka (Polen)
De dødes sauna af Marko Hautale (Finland)
Velkommen til Amsterdam! af Barend de Voogd (Holland)
“Ada siger…” af Kin Cole (England)
Den sorte skygge af Rushikesh Gupte (Indien)

Mørke af Rikke Schubart

Mørke_Schubart

2. del af Rikke Schubarts vampyrtrilogi er mere dyster men stadig actionfyldt og underholdende læsning

Tilbage i 2008 udgav Rikke Schubart første bind i sin trilogi om vampyren Natascha og søsteren Helene. Jeg husker “Bid” som underholdende uden dog at føje noget nyt til vampyrmyten. Nu, seks år efter, vender hun tilbage med bind to. Selvom der er gået lang tid, siden jeg læste første bind, sørger Schubart for at læseren ret hurtigt får genopfrisket de vigtigste punkter fra “Bid”, uden at det kommer til at virke påklistret. Jeg vil dog alligevel anbefale, at man læser bind et først for at få det største udbytte af serien.

I slutningen af bind et flygter Natascha sammen med Helenes mand, Anders, som også er blevet til en vampyr. Sammen med dem er Rosa, Helene og Anders 12-årige datter. Nataschas ønsker at gøre Rosa til vampyr for at bruge hende i sin plan om at skabe sin egen vampyrklan og gøre op med det etablerede vampyrsamfund.

Men Helene har ikke opgivet håbet om at redde Rosa. Sammen med dennes veninde Asta og den italienske retsmediciner Maria (som begge blev forvandlet til vampyrer i bind et) forfølger hun parrets spor til Polen, efter en tur omkring London hvor de møder sandsigeren Peter Lee.

Også den italienske kommissær Croce, der i bind et forfulgte Natascha til København, er på sporet af parret. Han har dog ingen anelse om, hvad han har med at gøre, og tror stadig, at der er tale om seriemordere, som er medlemmer af en form for sekt, der kræver blod.

Undervejs i den intense jagt gennem Europa får vi også præsenteret en lovende vampyr-mytologi. Nataschas skaber, Mahmêt, er Tegnbærer for De Vise, et råd på 13 vampyrer (som i øvrigt tæller ganske underholdende navne). Rådet styrer vampyrsamfundet efter fire bud givet af De Oprindelige, bl.a. med det formål at holde balance mellem vampyrsamfundet og menneskene. Nataschas mange brud på buddene får Mahmêt til at indse, at et opgør er på vej, og han samler rådet for at få hende stoppet. Men det er lettere sagt end gjort – og så er der også lige sagen om profetien om den udvalgte …

Handlingen her i bind to er langt mere kompleks end i første bind, hvilket absolut er positivt ment, for historien er stadigvæk actionfyldt og underholdende. Idéen om at flytte handlingen til Polen, hvor der også trækkes tråde tilbage til 2. verdenskrig, virker rigtig godt, og er med til at gøre stemningen i romanen mere dyster og ubehagelig.

Samtidig føler jeg mig vældig underholdt af Schubarts mange vampyr-referencer, hvor navnevalget til Helene Mina Greve blot er en af de mere åbenlyse. Men det vil andre måske ikke synes er lige så sjovt.

Alt i alt har Rikke Schubart hævet niveauet en tand (hø hø) her i “Mørke” i forhold til “Bid”, hvilket tegner yderst lovende for bind tre, “Engel”, der er sat til at udkomme i efteråret 2015.

Læs mere på Rikke Schubarts hjemmeside

Også omtalt på Bogrummet.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Boglayout.dk

Solaris af Stanislaw Lem

solarisDr. Kevin ankommer til rumstationen, der svæver om planeten Solaris, efter at være blevet kaldt dertil af sin gamle ven og underviser Gibarian. Solaris består af et stort hav, der tilsyneladende har en bevidsthed. Havet tager sig ikke af forskerne og deres forskellige forsøg, men begynder dog alligevel i et vist omfang at kommunikere med dem, omend på en for dem uforståelig måde.

Få dage før Kevins ankomst har Gibarian begået selvmord, og de to andre forskere opfører sig meget mærkeligt. Dr. Sartorius gemmer sig i sit værelse og vil ikke komme ud. Dr. Snaut holder sig også for sig selv, men går dog ind i mellem rundt i rumstationens lokaler, og det er ham, som først advarer Kevin om, at der foregår noget.

Men Kevin finder hurtigt ud af, at noget er helt forkert, da han kort efter selv oplever Solaris’ effekt.

Trods sine godt 30 år på bagen er “Solaris” både velskrevet og nutidig i sit sprog. Der bruges en del fagtermer, dog uden at historien bliver vanskelig at følge med i. Samtidig er der en sær, men interessant blanding af science fiction og en kærlighedshistorie i fortællingen.

Det viser sig, at Kevins tidligere kone/kæreste begik selvmord. Kevin har siden bebrejdet sig selv det, og på rumstationen begynder han at genopleve hele affæren en gang til. Det er blandt andet denne blanding af hård forskning og bløde følelser, der gør “Solaris” så interessant.

Stanislaw Lem er polak og har skrevet omkring 25 science fiction romaner. Af dem er kun to oversat til dansk, og “Solaris” er netop blevet genudgivet efter at have været ude af handlen i mange år. “Solaris” betragtes som hovedværket og er også blevet filmatiseret. Første gang i 1972 og anden gang i 2002.

(oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2003/1961
Originaltitel: Solaris (polsk)
Forlag: Gyldendal, 313 sider