Indlæg tagget med ‘poltergejst’

Hvileløs: Wittenbergjournalerne af Ditte Maja Noach

Hvileløs af Ditte Maja Noach

Den 35-årige Gertrud Wittenberg bor i en lille lejlighed i Næstved, men stammer oprindeligt fra Tyskland. Hun er selvudnævnt paranormal efterforsker, som med økonomisk støtte samt tips til mulige interessante steder fra sin anonyme velgører Shylock undersøger hjemsøgte lokationer. Modsat andre efterforskere af det paranormale er Gertrud kun bevæbnet med notesbog og pen.

Jeg kunne sagtens presse en EMF-detekter ned i min kuffert eller svinge en EVP-optager over skulderen, hvis jeg havde et ønske om at ligne en kejtet Ghostbusters-kopist. Jeg kunne spendere 1700 kroner på en radioscanner, der søger i den hvide støjs frekvenser, eller en Spirit Box, der kan opfange forstyrrelser i radiosignalet. Ærligt talt, det er sgu for poppet. Jeg tror heller ikke et sekund på, at det ville fungere. Lydbølger er påvirkelige og upålidelige. Lys er den ultimative fysiske fart i universet. Leder man efter ånderne i lys og lyd, vil man gå glip af det væsentlige. (side 17)

Vi følger Gertruds undersøgelser af otte forskellige steder. Her hører vi en række forskellige skæbnehistorier, når Gertrud forsøger at forstå fortidens gåder, der har ført til rygterne om hjemsøgelse. Hendes formål er ikke at hjælpe ånderne, blot at dokumentere dem. Undervejs lærer vi også Gertrud og hendes historie at kende, og forstår mod slutningen lidt bedre hendes interesse i det paranormale.

Alle kapitlerne er smukt illustreret af John Kenn Mortensen med gengivelser af de hjemsøgte lokationer Gertrud efterforsker.

Hvileløs er en interessant og anderledes spøgelseshistorie. Historien fortælles gennem Gertruds notesbog fyldt med personlige optegnelser og skitser, og vi får ingen endelige svar. Men vi ser en udvikling, og som sagt bærer slutningen et kim af håb.

Hvileløs skal også roses for sin fysiske fremtræden, der ligesom indholdet efterligner en notesbog med sin næsten helt sorte forside, afrundede hjørner og en elastik til at holde bogen lukket sammen. Det giver altid lidt ekstra, når man sidder med en udgivelse, der er kælet for i det indre såvel som det ydre.

En bemærkelsesværdig roman om hjemsøgelser i mere end en forstand.

Anmelderne skriver:

Kulturkapellet:
Ditte Maja Noach er en stærk, ny stemme i dansk (gyser)litteratur, for hun formår i den grad at skabe både nogle ganske medrivende fortællinger og kender genren til fingerspidserne. Selv om Hvileløs via de mange meget forskelligartede historier minder om noveller, der er bundet sammen via en fælles fortæller, så viser disse også at forfatteren har mange ideer og kan præsentere en lang række opfindsomme variationer over den samme præmis, nemlig det hjemsøgte sted. (Læs hele anmeldelsen her)

Bogrummet:
Længe kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvor historien ville have mig hen, eller hvad den skulle sige mig. Besøgene i de forskellige hjem var ikke videre uhyggelige, måske har jeg set og læst for meget horror. Men alligevel begynder den at æde sig ind i bevidstheden, man aner en baggrundshistorie, der langsom folder sig ud, og jeg begyndte mere og mere at opfange kulden og tristessen i det hjemsøgte boliger. Det er også godt hjulpet på vej af John Kenn Mortensens illustrationer. Det er ikke i hans velkendte stil, men alligevel i flotte detaljerede stillbilleder fra værelser, køkkener og stuer. Uden mennesker eller liv, står de uhyggeligt frem som dokumentationen for forladtheden. Det var som at træde ind i sin egen barndoms hjem, ja selv skolekøkkenet ligner på en prik, og de fleste huse ligner noget i mit nabolag, så på den måde står de som noget af det mest uhyggelige i bogen. (Læs hele anmeldelsen her)

Litteratursiden:
En ualmindelig stemningsfuld historie med dystre og paranormale beskrivelser. Gennemført sær og meget underholdende. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bogen er både en leg med sproget og med formatet – altså journalen. Forfatteren leverer en fin vekselvirkning mellem fagtermer og beskrivelser og det gør, at både universet og personerne fremstår ægte. Dertil kan man tilsætte John Kenn Mortensens illustrationer, efter hver af de otte sager, som får stederne til at træde tydeligt frem for læseren. Det er ikke en klassisk gyserfortælling, men der er dog passager af ægte gru, der hvor man fornemmer at grænserne til de dødes verden overskrides. Som bogen skrider frem kommer vi dybere og dybere ind under huden på Gertrud. Det er en fornem psykologisk skildring af en både ægte og meget speciel kvinde.

Om Hvileløs:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Cobolt, 248 sider
Omslagsdesign: Malene Hald
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Læs også:

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Søstre af Daisy Johnson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Vlad af Hanna Lützen
Horla af Guy de Maupassant
Dark matter af Michelle Paver
Hjertesten af Ruth Rendell
Vardekød af A. Silvestri
Thornhill af Pam Smy
Mulm af Teddy Vork

Beetlejuice

BeetlejuiceI weekenden faldt jeg over denne Tim Burton film “Beetlejuice” fra 1988.

Geena Davis og Alec Baldwin spiller det unge ægtepar Maitland, som dør og er tvunget til at blive i deres hus i 125 år. Det ville ikke være så slemt, hvis det ikke var fordi et rædselsfuldt New Yorker ægtepar køber huset og omdanner det til alt det Maitland-parret ikke kan lide.

Barbara og Adam forsøger i første omgang selv at skræmme de nye ejere væk, men da det ikke lykkes, tilkalder de “bioeksorcisten” Beetlejuice (Michael Keaton). Det viser sig dog snart at være noget af en fejltagelse…

“Beetlejuice” er en sjov gyserkomedie, og selvom visual effectsene ikke lever op til dagens standarder, så synes jeg gennemgående , at den stadig lever op til forventningerne. Især Michael Keaton er rigtig god som det ulækre, sexhungrende spøgelse Beetlejuice, og så er det også dejligt med lidt calypso i en film 🙂

Om filmen:

Instruktør: Tim Burton
Udgivelsesår: 1988

Poltergeist

Poltergeist 1982Poltergeist er en af de film, jeg husker, jeg så med rædsel som barn. Den er instrueret af Tobe Hooper, som især er kendt for Motorsavsmassakren, og er skrevet og produceret af Stephen Spielberg. Jeg har flere steder læst, at det i virkeligheden hovedsageligt var Spielberg, som instruerede, og på en måde minder Poltergeist da heller ikke meget om Hoopers øvrige film. Men begge har afvist alle rygter, og uanset hvem af dem, der stod bag kameraet, synes jeg stadig, at resultatet holder.

Poltergeist starter i ren forstadsidyl. Familien Freeling bor i en fredelig forstad. Farmand er ejendomsmægler og mor går hjemme med de tre børn. Men så en nat begynder den yngste pige, Carol Anne, at tale med “tv-folkene”, og snart sker en masse underlige fænomener. Stole flytter sig af sig selv, hunden begynder at opføre sig anderledes osv. Familien lægger dog ikke noget i det – før Carol Anne forsvinder! Nu går fænomenerne helt amok, og familien søger hjælp hos Dr. Lesh, som undersøger paranormale fænomener.

Selvom mange af special effects’ne i dag virker gammeldags, så er der faktisk også scener, som stadig er lige uhyggelige. På et tidspunkt falder moren i familiens nyopgravede swimmingpool, og pludselig befinder hun sig midt mellem hundredevis af skeletter. En anden scene, som stadig får mig til at hoppe ud af stolen, er da Carol Anne sidder foran tv’et, og pludselig rækker en spøgelsesagtig hånd ud af skærmen.

Carol Anne spilles af den 7-årige Heather O’Rourke, som ligner en lille engel med sit lange lyse hår og de store blå øjne. Hun spiller også godt, og er den eneste skuespiller som er med gennem alle tre film. Desværre døde Heather O’Rourke allerede som 12-årige, ligesom man var blevet færdig med at optage Poltergeist III.

Om filmen:

Instruktør: Tobe Hooper
Udgivelsesår: 1982

Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis Klenø

Skidt klædte mænd med baseballbat af Morten Nis KlenøMan tager en poltergejst, en morderisk bande, en bager, et postbud, og et par byboer der flytter ind, hvor de slet ikke kan bunde. Dertil lægger man en fantastisk titel, og resultatet bliver en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Da jeg så titlen Skidt klædte mænd med baseballbat, måtte jeg bare læse bogen bag. Sådan en titel (som i øvrigt gav mig associationer til Stephen Kings novelle ”Lumpne mænd i gule frakker”) måtte dække over noget godt. Og det gør den også.

Erling og Abelone flytter fra storbyen til den lille by Tolby, som er blevet dem anbefalet af Erlings gamle ven, posten Lauge, fordi husene er så billige. Knap er de dog flyttet ind, før der begynder at ske mystiske ting. Erling ser et mærkeligt lys i stuen. Huset virker altid mørkt. Og hvad er det for en underlig skikkelse, som holder til i kælderen? Og som om de mystiske hændelser i huset ikke er nok, så opdager Erling og Abelone også, hvordan den lokale bande, Tolby-banden, styrer byen med hård hånd. De tager, hvad de vil have, og tæsker hvem de vil. Og ingen tør stoppe dem – mindst af alle den lokale landbetjent. Men Tolby har også en bager, og han kan andet end at bage hindbærsnitter.

Klenø har fundet inspiration til en del af historien i et virkeligt mord begået i Tolne for ca. 20 år siden, men har bygget på og ændret så historien nu er blevet en to-delt beretning med en djævelsk side. Historien er generelt spændende, og i perioder skriver Klenø en vis legemesdel ud af bukserne. Bl.a. dobbeltscenen hvor Erling konfronterer Tolby-banden, og hvor Abelone samtidig står overfor poltergejsten er utrolig godt beskrevet, ligesom beskrivelsen af Tolby-bandens svingture også sidder lige i skabet.

På andre områder synes jeg dog, det kikser lidt sprogligt, og især dialogerne virker ind i mellem kunstige. Trods det synes jeg nu stadigvæk, at Skidt klædte mænd med baseballbat er en herlig læseoplevelse, og er du til dansk provins-gys, skal du helt sikkert tage en tur til Tolby.

Skidt klædte mænd med baseballbat er Morten Nis Klenøs første roman. Tidligere har han skrevet novellesamlingen ”Rustvogn”, der blev udgivet som Books on Demand.

Om Skidt klædte mænd med baseballbat:

Udgivelsesår: 2008
Omslag: Morten Nis Klenø