november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘psykologisk thriller’

Til døden os skiller af Michelle Richmond

Til døden os skiller af Michelle RichmondSpændende ægteskabsthriller hvor ordene ‘til døden os skiller’ får en anderledes skræmmende betydning.

Når man er nygift forestiller man sig, at ægteskabet altid vil vedblive at være lykkeligt. Realiteterne er dog, at mange par bliver skilt, og som ægteskabsterapeut ved Jake det om nogen. Så da han og Alice til deres bryllup modtager en invitation til en eksklusiv klub, hvis formål er at støtte op om ægteskabet, siger de ja.

Pagten, som aftalen kaldes, har en hel manual med regler for ethvert af ægteskabets aspekter. Man skal f.eks. altid tage telefonen, når ens ægtefælle ringer. Der er påbud om månedlige gaver og halvårlige rejser osv. Alt sammen berigende for forholdet.

Men der er også straffe! Og da Alice kommer til at bryde en vigtig regel, opdager de, hvor seriøst Pagten tager sig selv. Det går op for dem, at denne fascinerende klub med lykkelige, rige par, dækker over meget mere end de havde forestillet sig, og at det kan vise sig umuligt at forlade Pagten igen. I hvert fald i live.

Til døden os skiller er en velskrevet ægteskabsthriller, som jeg på ingen måde gennemskuede, selvom jeg ellers gættede godt med undervejs. Michelle Richmond skriver flydende, og fortæller historien skiftevis mellem Jakes tanker og en fremadskridende handling. Det fungerer godt, da Jakes overvejelser giver en ekstra dimension til plottet, og da vi ikke kender Alices tanker, er det også med til at skabe suspense.

Historien er desuden elementært spændende, og holder man f.eks. af Bag lukkede døre af B. A. Paris eller Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz, er jeg sikker på, at Til døden os skiller også vil være et hit.

Personligt bliver jeg måske nok lidt irriteret over denne kreds af rige, smukke og succesfulde mennesker, som slutter sig om sig selv og ud fra deres idealer vil styre andre ud fra den overbevisning, at de alene vide. Men også i den virkelige verden er der jo magtfulde kredse, som bestemmer over andre, så det er vist bare min egen aversion, der trykker. Og på trods af min anke læste jeg Til døden os skiller over ganske få dage og var godt underholdt undervejs.

Endeligt synes jeg også lige, at forlagets markedsføring af romanen fortjener ros. Som en god gimmick fik jeg nemlig bogen tilsendt som en indpakket gave med en slags ‘advarsel’ vedhæftet: “Til en Ven. Tænk dig om, før du åbner…” Det er da sjovt fundet på 🙂

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Til døden os skiller:

Udgivelsesår: 28.09.2017
Forlag: Klim, 423 sider
Originaltitel: The Marriage Pact
Omslag: Getty Images

Den sidste af Alexandra Oliva

Den sidste af Alexandra OlivaZoo melder sig som deltager i et nyt reality-show for at få et sidste eventyr, før hun og ægtemanden skal stifte familie. I stedet for får hun et mareridt.

Jeg kan huske, da det første afsnit af ‘Robinson Ekspeditionen’ løb over skærmen på TV3 i 1998. Det blev markedsført som en form for overlevelses-tv, hvor deltagerne blev testet både fysisk og psykisk, og var dengang banebrydende. Samme koncept er grundidéen i reality-showet ‘Ind i Mørket’ i Alexandra Olivas debutroman Den sidste – blot ganget med 100.

12 deltagere skal klare sig gennem en række udfordringer langt borte fra civilisationen for at vinde førstepræmien på en million dollars. Vinderen er den sidste tilbage i spillet. Deltagerne er castet for størst muligt drama, og udover Zoo deltager f.eks. Servitrice, Bankmand, Exorcist, Jagerpilot, TømrerTøs, Ingeniør og Sporhund. De får ikke at vide, hvor længe spillet varer, eller hvad de kan forvente. Det eneste, de ved med sikkerhed, er, at ‘Ind i Mørket’ har det største budget noget reality-show har haft endnu. Og at der er kameraer overalt.

Så da Zoos faste kameramand en morgen langt inde i showet ikke dukker op, regner hun blot med, at kameraer rundt i landskabet filmer i stedet. Hun fortsætter spillet, selvom udfordringerne bliver mere og mere ekstreme, og virkeligheden mere og mere surrealistisk. For hvad er alternativet?

Den sidste er en virkelig fremragende roman. Dels er idéen fantastisk i sig selv. Tænk at være deltager i et overlevelsesshow ude i ødemarken, mens omverdenen angribes af en dødelig pandemi. Hvornår finder man ud af, at noget er helt galt? Dels er portrættet af Zoo troværdig og nuanceret. Efterhånden som vi lærer hende bedre at kende, opdager vi, at hun ikke blot er den smilende, venlige kvinde, kameraet ser, men at hun også indeholder en kerne af stål. Og at hun vil gøre alt for at komme hjem igen. Endeligt er plottet ualmindelig vellykket med en fortællestruktur, der underbygger spændingen hele vejen igennem.

Historien er elementært spændende og intens. Det er fascinerende at følge tv-optagelserne og de udfordringer deltagerne kæmper sig igennem, og da tingene begynder at gå galt, sidder man med tilbageholdt åndedræt og følger Zoo, mens man forsøger at regne ud, hvor langt hun vil gå. Men derudover handler fortællingen også om identitet, iscenesættelse og ikke mindst selviscenesættelse. Noget der fylder mere og mere i nutiden, hvor realitystjerner bliver berømte på alt lige fra at være dumme til at være gode til at score. Problemet er, at når alt er iscenesat – inklusive én selv – hvordan bevarer man så sin virkelighedssans?

Oliva fortæller skiftevis gennem tv-holdets og tv-seernes synsvinkel og via Zoos oplevelser, ligesom hun springer frem og tilbage i tiden. Det giver en helt særlig oplevelse at læse, hvordan produceren giver hver deltager en rolle gennem klipningen af showet, samtidig med at vi læser, hvad vedkommende egentlig gjorde og mente. Det gav i hvert fald mig stof til eftertanke om, hvordan vi opfatter ting, og hvordan tv manipulerer med vores opfattelse.

Samtidig giver Zoos fortælling os et indblik i psyken på et menneske, der er presset til det yderste. Det er et både skræmmende, men også følsomt portræt og flere gange undervejs i læsningen fik jeg en klump i halsen, over de trængsler hun går igennem. Hvordan hun fysisk kæmper, men også hvordan hun mentalt holder fast i sin virkelighed, uanset om omverdenen virker til at have en anden. Nogen vil måske synes, at det er for urealistisk, at Zoo ikke erkender, hvad der sker omkring hende. Men den menneskelige hjerne kan spille én de mest syrede tricks, og når virkeligheden bliver uhyrlig, afhænger ens overlevelse nogle gange af at lukke øjnene.

Jeg blev virkelig grebet af Den sidste, som må betegnes som årets læseoplevelse for mig indtil videre. Den er ganske enkelt fantastisk skrevet og holdt mig fast i et jerngreb til sidste side var vendt.

Cowboy vender sig om for at løbe væk, men så tager hans fornuft over, og i stedet for at løbe ned ad stien hopper han væk fra den ved at trække sig selv op ad skrænten i nogle slanke træstammer, så han kommer væk fra klippestykkets bane. Det rammer dog hans fod, inden det ruller videre. Cowboys overarbejdede hjerne sender signaler om, at hans fod er brækket, før han egentlig kan mærke det: Slaget gjorde næsten ikke ondt. Han klynger sig omtåget til skrænten. Det giver kameramanden mulighed for at filme klippestykket, mens det ruller direkte mod ham. Fyren er så vant til at være usynlig, at han i adskillige sekunder blot følger den rundede, gråbrune tingest vokse sig større i monitorskærmen. Men så råber Cowboy: “Se at komme af vejen!”, og det går langt om længe op for kameramanden, at han er i fare. Han går i panik og smider kameraet fra sig. Akut stresstilstand ændrer sig til handlingslammelse. Skrækslagen står han og ser dumt på klippestykket, og han reagerer først, da det er lige ved at ramme ham, og prøver at tumle af vejen. Men det er for sent. Klippestykket hamrer direkte ind i ham, vælter ham omkuld og vipper ud i kanten af stien, hvor det standser sin flugt.”

Har du lyst til at læse andre romaner om stærke kvindelige overlevere, kan jeg også anbefale Høstens engle af Alden Bell.

Om Den sidste:

Udgivelsesår: 01.05.2017
Forlag: People’s Press, 361 sider
Omslag: Carlos Béltran, Rasmus Funder
Originaltitel: The Last One

Besøg Alexandra Olivias hjemmeside

En lille tjeneste af Darcey Bell

En lille tjeneste af Darcey BellEn sand ven kan du fortælle alt. Men hvordan ved du, at det er en sand ven?

Stephanie og Emily har været veninder, siden Emily en regnvejrsdag inviterede Stephanie i ly under sin paraply, da de skulle hente deres to drenge i skolen.

Stephanie er enke og mor til Miles. Hendes fortid gemmer på hemmeligheder, som hun endda prøver at gemme for sig selv. Efter hendes mands Davies død går hun hjemme, og udover at være mor for Miles har hun sin blog, hvor hun skriver om at være mor. Emily er derimod karrierekvinde. Hun arbejder med PR for en verdenskendt designer, er mor til Nicky og gift med englænderen Sean.

Trods deres forskelligheder er de hjerteveninder, der deler alt med hinanden og hjælper hinanden med børnene. Så da Emily beder Stephanie om en lille tjeneste – om hun vil hente Nicky fra skole, fordi der er opstået en nødsituation på arbejde – siger Stephanie straks ja.

Men Emily henter ikke Nicky om aftenen. Da Stephanie heller ikke hører fra Emily næste dag, kontakter hun Sean, der er på forretningsrejse i England. Stephanie er overbevist om, at der er sket noget forfærdeligt med Emily, for hun er ikke den slags mor, som vil forlade sit barn eller svigte sin veninde.

En lille tjeneste er Darcey Bells debutroman, og den er allerede solgt til udgivelse i mere end 20 lande. Fuldt forståeligt for her er tale om en både underholdende og skræmmende psykologisk thriller om hemmeligheder og løgne, og om hvor lidt vi i virkeligheden kender andre.

Bell skriver flydende, og plottet er både overraskende og godt fundet på. Historien fortælles som en blanding af Stephanies blogindlæg og kapitler fortalt via skiftende synsvinkler. Det er en effektiv måde at skabe suspense i historien på, fordi man som læser får informationerne drypvis, og ikke kan forudsige hvad der vil ske. Her er det kneb lykkes til fulde for Darcey Bell, som midtvejs lader romanen tage en uventet drejning.

Jeg læste nærmest bogen i et stræk og var underholdt hele vejen. En lille tjeneste er domestic noir, når det er bedst. Plottet er overraskende og alligevel troværdigt, og så slutter Bell af med en uforudsigelig slutning der tog fusen på mig. Det er altid herligt, når det lykkes.

Derudover synes jeg også, det var fedt med de mange film- og bogreferencer Bell har sneget ind, ligefra Rædslernes hus over Peeping Tom til Patricia Highsmiths Those who walk away. Det er sådan en ekstra lille lækkerbisken for nørderne.

Hvis du kunne lide Den anden af Harriet Lane eller Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn, vil du helt sikkert også elske En lille tjeneste. Jeg havde i hvert fald et par gode aftener i lænestolen i selskab med Stephanie og Emily og alle deres hemmeligheder.

Om En lille tjeneste:

Udgivelsesår: 15. august 2017
Forlag: Gad, 356 sider
Originaltitel: A Simple Favor
Omslag: Anders Timrén

Tak til forlaget Gad for læseeksemplaret

Enken af Fiona Barton

Enken af Fiona Barton

Hvor godt kender du nogensinde et andet menneske?

I 2006 forsvinder den 2-årige Bella, sporløst fra familiens have. Moren Dawn har ladet hende være alene derude, mens hun ordnede et par småting, og da hun igen ser efter Bella, er hun væk. Politiet sætter alle kræfter ind på sagen, men sporene er mere end sparsomme.

Indtil et tilfælde fører dem til Glen Taylor. En tidligere bankmand som nu arbejder som chauffør – og, som dagen da Bella forsvandt, havde et ærinde i området. Men Glen er stålsat i sin forklaring om sin uskyld, og ved hans side står hustruen Jean loyalt og støttende. For selvfølgelig kan hendes Glen ikke finde på sådan noget.

I fire år kører sagen om Bellas bortførelse med Glen Taylor som mistænkt, og så omkommer Glen i en ulykke. Politiet håber, at Jean nu endelig vil tale. For hun må da vide, om hendes mand er morder?

Enken er Fiona Bartons debutroman, og det er virkelig en blændende debut. Barton er selv journalist, og hun fortæller i forordet, hvordan hun altid har været fascineret af, hvordan de pårørende til anklagede/dømte forbrydere forholder sig til hinanden bag lukkede døre. Det undersøger hun her, og det er der kommet en vellykket psykologisk thriller ud af.

Romanen er opdelt i kapitler, der dels springer i tid og sted, og dels fortælles fra forskellige vinkler, bl.a. Enken, Journalisten, Kriminalinspektøren og Moderen. På den måde lader Barton oplysningerne sive til læseren, som får en fornemmelse af, at noget er helt galt. Men først til allersidst samles alle trådene, og sandheden kommer frem. Opbygningen er lykkes rigtigt godt, og selvom Enken ikke er en sindsoprivende pageturner, så er atmosfæren i romanen yderst intens. Spændingen opbygges stille og roligt af de små afsløringer, der drypper frem undervejs, og som læser sad jeg fanget til sidste side var vendt.

Udover selve spændingen i opklaringen: Er det nu også Glen Taylor, der står bag? er det også dybt fascinerende at følge pressens dækning af sagen. Hvordan de på den ene side virker som gribbe, der svælger i menneskelig elendighed. Men som alligevel også fungerer som en redningskrans for Dawn.

Endelig er portrættet af Jeans og Glens ægteskab intet mindre end fremragende. Barton beskriver et lykkeligt ægteskab, som et eller andet sted undervejs ændrer karakter. Alligevel holder Jeanie udadtil loyalt fast i den censurerede version, mens hendes egen hemmelige version efterhånden smutter ud mellem linjerne. For hvor godt kender vi nogensinde et andet menneske?

Jeg kan næsten ikke komme med nok superlativer for denne debut, som både er velskrevet, spændende og giver et fascinerende indblik i den menneskelige psyke. Fiona Barton er på vej med sin næste bog ”Hemmeligheder”, der udkommer til september. Indtil da kan jeg kun anbefale at læse Enken, hvis du holder af underspillede psykologiske thrillers.

Om Enken:

Udgivelsesår:
Forlag: Hr. Ferdinand, 385 sider
Omslag: Jon Asgeir
Originaltitel: The Widow

Faldet af S. K. Tremayne

Faldet af S. K. TremayneSpændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning

For halvandet år siden var Angus og Sarah Moorcroft synonym på en perfekt familie. De boede i et lækkert hus i Camden, hvor Angus havde et godt job som arkitekt. Sarah arbejdede som freelance journalist, hvilket gav tid til at gå hjemme hos deres to smukke enæggede tvillingepiger, Lydia og Kirstie.

Men så skete ulykken, og nu er familieidyllen knust. Angus er blevet fyret, og Sarah er i dyb sorg over deres døde datter. For at komme videre har de besluttet at sælge huset og flytte til øen Eilean Torran, hvor Angus har arvet et hus efter sin bedstemor. De vil væk fra alle minderne og starte på en frisk.

Kort før de skal rejse, får sorgen dog en ny dimension, da den overlevende tvilling påstår, at hun ikke er Kirstie, men Lydia. Kan de mon have taget fejl af pigerne dengang?

S. K. Tremayne fortæller skiftevis historien gennem jeg-fortælleren Sarah og 3. personsfortælleren Angus. På den måde identificerer læseren sig med Sarah, og står ligeså uforstående som hende over for Angus’ reaktioner. Han udstråler nemlig til tider en voldsom vrede mod Sarah. Men hvorfor? Og hvad er det for en hemmelighed, han ikke ønsker, Sarah skal kende?

Faldet er en både spændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning. Dels er der hele spørgsmålet om, hvilken af tvillingerne der egentlig døde den dag. De var nemlig helt ens i udseendet, og kunne kun skelnes i deres væremåde. Dels er spørgsmålet, hvordan ulykken egentlig skete. Og dels er der de mange undertrykte følelser mellem ægteparret, som skaber en atmosfære, der langsomt bliver mere og mere ond og giftig.

Undervejs nåede jeg at blive irriteret på både Sarah og Angus. Alligevel var jeg nødt til at læse videre, fordi jeg ikke kunne regne slutningen ud, og det er altså rigtig fedt, når det lykkes. Desuden giver parrets flytning til en lille ø i Hebriderne, hvor de er de eneste beboere, en næsten gotisk stemning som ikke ses i de mere almindelige domestic noir thrillers.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, og Faldet er hans første udgivelse på dansk, og jeg kan kun anbefale alle, der holder af psykologiske thrillers at læse den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Faldet:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gads Forlag, 356 sider
Originaltitel: The Ice Twins
Omslag: Anders Timrén

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Ildbarnet af S. K. Tremayne

Rachel Daly har ikke haft det let. Hun er født og opvokset i et socialt belastet område i London, med forældre der ikke just var gode rollemodeller. Så da hun møder den lidt ældre enkemand David Kerthen, der ejer et smukt landsted i Cornwell, kan hun næsten ikke tro på lykken. Men David er lige så forelsket i hende som hun i ham, og efter få måneder er de gift, og hun flytter ind på Carnhallow sammen med sin nye mand og stedsønnen, Jamie.

Huset er smukt, men trænger til istandsættelse. Et projekt som Davids første hustru, Nina, var i fuld gang med da hun døde i en tragisk ulykke. For Rachel er det noget af en opgave, da hun slet ikke har prøvet noget lignende. Ligeledes er dagligdagen med Jamie også mere krævende end forventet.

Da hun først mødte Jamie, faldt hun for ham ved første blik. Faktisk var han grunden til, at hendes forelskelse i David blev til kærlighed. Nu er Jamie dog anderledes. Indelukket og tavs som om han bevidst lægger afstand til Rachel. David prøver at overbevise Rachel om, at det blot er fordi Jamie stadigvæk sørger over sin mor. Men Rachel er ikke overbevist, og da Jamie begynder at komme med dystre forudsigelser og påstår, at Nina stadigvæk taler med ham, kryber angsten ind over hende. Hun begynder at tvivle på alt – sig selv, David, virkeligheden. Hvorfor har David aldrig fortalt hele sandheden om Ninas ulykke? Er hun overhovedet død? Og hvorfor skræmmer tanken om julen Rachel så stærkt?

Ildbarnet er en fængslende domestic noir thriller, der holder læseren fast til sidste side. Jeg kom til at tænke på Daphne Du Mauriers klassiker Rebecca, der ligeledes handler om en ung kvinde, en enkemand og et landsted hjemsøgt af mindet om den perfekte første-hustru. Og ligesom Rebecca udvikler også Ildbarnet sig til en næsten gotisk roman, hvor man ikke ved, hvad der er virkeligt, og hvad der er indbildning.

Historien fortælles af jeg-fortælleren Rachel, med enkelte kapitler fortalt gennem David. Men selvom vi følger Rachels synsvinkel, er det dog langt fra alle hendes hemmeligheder, vi lærer at kende, før til allersidst hvor plottet tager en overraskende drejning. Også David gemmer på hemmeligheder, som afsløres undervejs, og mens sommeren glider over i efterår og vinter, ændrer atmosfæren på Carnhallow sig fra nygift lykke til kuldslået mørke.

S. K. Tremayne er en mester i at fremmane en næsten ubærlig atmosfære. Han beskriver fremragende, hvordan hemmeligheder og usagte ting forpester forholdet mellem Rachel og David, uden på noget tidspunkt at afsløre så meget for læseren, at vi kan regne plottet ud. I stedet sad jeg som på nåle og læste og læste for at finde ud af, hvad der egentlig foregik, mens jeg bandede bogens personer langt væk, over at de ikke bare kunne tale med hinanden.

Langsomt forvandler Carnhallow sig til et dystert sted, hvor alt kan ske og intet er sikkert, imens personerne lige så stille går i opløsning. Slutningen var som sagt ret overraskende, og jeg synes måske, den er lidt snyd. Det afholder mig dog ikke fra at være vældig godt underholdt af Ildbarnet, som måske ikke helt når op på højde med Tremaynes første roman. Mindre kan dog også gøre det, og hvis du er fan af velskrevne, spændende og overraskende psykologiske thrillers med et gotisk islæt, så er Ildbarnet absolut et godt bud.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, hvis første udgivelse på dansk hedder Faldet.

Om Ildbarnet:

Udgivelsesår: 7. juni 2017
Forlag: Gads Forlag, 359 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Fire Child

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

Bag lukkede døre af B. A. Paris

Bag lukkede døre af B. A. ParisBag det perfekte ydre lurer ondskaben

Jack og Grace er perfekte. Han er en 40-årig, succesfuld advokat med speciale i at hjælpe voldsramte kvinder – og har aldrig tabt en sag. Hun er 34 år, indkøber for Harrods hvor hun rejser jorden rundt.

Da de møder hinanden, siger det BANG. De forelsker sig, og selv det løfte, som Grace har givet sin 17 år yngre lillesøster, Millie, der lider af Downs Syndrom, om at hun må flytte ind hos Grace, når hun er skal flytte fra sin kostskole, har ikke skræmt Jack væk. Tværtimod glæder han sig ligeså meget som Grace til den dag.

Så de bliver hurtigt gift, og Grace siger sit job op for at passe huset og få alt på plads, før Millie skal flytte ind.

Men hjemmets fire vægge er ikke kun en ramme for perfektion. Ondskaben skjuler sig bag de lukkede døre.

”Bag lukkede døre” af B. A. Paris føjer sig fint til rækken af domestic noir thrillers, der er skudt frem de seneste år. Historien fortælles af Grace, i kapitler der skiftevis kaldes NU og FØR. Springene i tid er med til at skabe suspense ved at lade læseren modtage drypvise informationer, som man så skal forsøge at koble sammen.

Her er tale om en underholdende og letlæst thriller, hvor der lige går lidt tid, før sammenhængen går op for læseren. Jeg køber nok ikke helt præmissen om, hvor let det er at miskreditere en ægtefælle, men i det store hele fungerer plottet fint. “Bag lukkede døre” bliver betegnet som gys, men så langt vil jeg dog ikke gå. Det er derimod en vellykket domestic noir thriller á la ”Den anden” af Harriet Lane og “Mørke afkroge” af Elizabeth Haynes.

Om “Bag lukkede døre”:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Jentas, 303 sider
Originaltitel: ”Behind Closed Doors”

Lejligheden af S. L. Grey

Lejligheden af S. L. Grey

Intens, skræmmende og velskrevet psykologisk thriller/horrorroman om drømmeferien, der forvandles til et mareridt

Stephanie og Mark bor i Cape Town med deres to-årige datter, Hayden. Pengene er små, og et indbrud i deres hus for nogle måneder siden har efterladt dem paranoide og ude af stand til at sove. De trænger i den grad til at komme væk fra hverdagens stress og bekymringer.

Da et vennepar foreslår dem at prøve boligbytte i stedet for at købe en dyr rejse, er Stephanie fyr og flamme, mens Mark ikke mener, at de har råd. Alligevel bider drømmen om en uge i Paris sig fast hos ham, så da Stephanie nogle dage efter afslører, at hun har fået kontakt med et fransk par som vil bytte bolig, kan Mark ikke modstå. Og snart efter er de på vej til Paris.

Lejligheden er dog slet ikke, som de er blevet lovet. Faktisk er hele ejendommen nedslidt og ubeboet, på nær en sær kunstner der holder til øverst oppe. Alligevel forsøger Stephanie og Mark at få det bedste ud af ferien. Men det varer ikke længe, før lejlighedens dystre atmosfære lægger sig som en tung dyne over parret. Mark begynder at opføre sig mere og mere irrationelt, og spørgsmålet er, om han er ved at blive sindssyg? Eller om lejligheden gemmer på noget?

Jeg må indrømme, at jeg er helt pjattet med “Lejligheden”. Jeg elsker den slags historier, der lokker læseren ind i et hverdagsunivers, for så langsomt at trække gardinet fra til galskaben og afsløre alle mørkets beskidte hemmeligheder.

I drys hører vi lidt om det aldersmæssigt – og på mange andre måder – umage par. Hvordan de mødtes. Om den brændende forelskelse der meget hurtigt resulterede i en ikke-planlagt graviditet. Om hverdagen med et kolik barn. Om Marks første ægteskab og datteren Zoë og hvordan de følelser stadig påvirker nutiden. Og om hvordan indbruddet i deres hus har traumatiseret dem. Så ferien virker som en rigtig god idé. Både for at komme væk fra hjemmets dårlige vibrationer, men også for at forsøge at få deres forhold på ret køl igen. Men i stedet forvandler drømmeferien sig til et mareridt.

“Lejligheden” er skrevet af Sarah Lotz og Louis Greenberg under pseudonymet S. L. Grey.

Det er en roman om et par, hvis almindelige liv får et grimt puf. Selvom de fysisk klarer sig igennem, er de psykisk skubbet ud af balance, og det tillader fortidens traumer og fortrængte følelser få frit spil. Og pludselig er de på vej ud over kanten.

Her er ikke tale om en thriller fyldt med hæsblæsende action, hvor siderne drypper af blod. I stedet lader forfatterne usikkerheden og angsten snige sig langsomt ind i fortællingen. Vi ved et langt stykke hen ad vejen ikke helt, hvad der foregår, for vi får kun drypvise oplysninger om fortiden, og har dermed svært ved at gennemskue begivenhederne i nutiden.

Historien fortælles skiftevis i jeg-form af Mark og af Stephanie, og forfatterne har begået en genistreg ved at lade læseren høre de samme begivenheder fortalt fra begge parter, henholdsvis i nutid og datid. For hvad den ene oplever og føler, er langt fra det samme, som den anden part opfatter. Usikkerheden blandes med en vedvarende følelse af at noget er helt galt, og læseren holdes i tvivl om, hvorvidt det, Mark og Stephanie oplever, reelt sker. Intensiteten stiger, og vi sidder hele tiden og forventer, at NU sker det. Men hvad er det egentlig, der truer dem? Det er simpelthen blændende godt skrevet.

Jeg kan kun anbefale “Lejligheden”, som er en fremragende blanding af en psykologisk thriller og vaskeægte horror. Atmosfæren i romanen bliver langsomt mere og mere ubehagelig, og jeg blev holdt fast i et jerngreb, til sidste side var vendt. For som Culture Crypt skriver i sin anmeldelse af “Lejligheden”:

“… this is a story where satisfaction comes from the eerie journey rather than its final destination. In that regard, quiet reflections combined with intelligent frights from two unique perspectives make “The Apartment” an ideal choice for late nights alone or a red eye flight. Particularly if that plane is headed overseas. If the destination is a suspiciously unfamiliar Airbnb? Even better.”

Har du lyst til at læse en dansk roman om parforhold og skræmmende lejligheder, så prøv også “Hændelsen” af Anne Sofie Allarp.

Om “Lejligheden”:

Udgivelsesår: 16. maj 2017
Forlag: Gads Forlag, 315 sider
Omslag: Anders Timrén
Originaltitel: The Apartment

Tak til Gads Forlag for læseeksemplaret

Løgnen af C. L. Taylor

Løgnen af C. L. TaylorFor fem år siden tog Emma på ferie i Nepal med tre veninder for at komme langt væk fra hverdagens stress. Men ferien udviklede sig til et mareridt, og kun to vendte hjem til England.

”Løgnen” af C. L. Taylor overraskede mig fuldstændigt. Den udspiller sig i to tider. Nutiden hvor Emma arbejder på et dyreinternat under navnet Jane Hughes, og ingen kender hendes identitet som Emma Wolfe. Og fem år tidligere hvor de fire veninder tager til Nepal.

I nutiden modtager Emma ud af det blå et anonymt brev med en enkelt sætning i: ”Jeg ved, at dit rigtige navn ikke er Jane Hughes”. Rystet tager hun hjem, og da hun kort efter bliver kørt ned af en flugtbilist, bliver politiet indblandet i sagen. Men hvem er kommet på sporet af hendes hemmelighed?

Sideløbende med at Emma chikaneres i nutiden, hører vi, hvad der egentlig skete dengang for fem år siden.

De fire veninder, Emma, Daisy, Al og Leanne tager til Nepal for at muntre Al op, efter at hun er blevet droppet af kæresten. Efter nogle dage på hotel i Pokhara vandrer de op ad bjerget Annapurna, hvor retreatet Ekanta Yatra ligger. Her skal de tilbringe en lille uge med meditation, massage og holistisk terapi mm.

De første dage er alt fint. Pigerne bader i vandfaldet og hygger sig om aftenen. Men så begynder begivenhederne at accelerere. En massage udvikler sig underligt, og folkene på retreatet ved tilsyneladende en masse om pigerne, som de ikke burde vide. Langsomt går det op for Emma, at stedet ikke er et almindeligt retreat, og at den karismatiske grundlægger Isaac har planer for pigerne.

Jeg blev virkelig grebet af ”Løgnen”, som er meget mere end en almindelig thriller. Der dukker hele tiden nye lag af historien op, og først til allersidst finder vi ud af, hvorfor det er så vigtigt for Emma at holde sin identitet skjult.

Under opholdet i Ekanta Yatra falder pigernes venskab langsomt fra hinanden, efterhånden som Isaac og de andre manipulerer dem ud i ekstremerne. Det er fremragende skrevet, men modbydeligt at læse, hvordan Isaac lokker, lyver og fordrejer virkeligheden, så deres loyalitet mod hinanden smuldrer væk i mistro.

”Løgnen” tegner et skræmmende billede af, hvor let det er at blive forledt. Hvordan småjalousi og misforståelser kan spinde ud af kontrol og ødelægge selv de bedste venskaber. Det er uhyggelig, men meget realistisk læsning.

C. L. Taylor skriver let og fængslende. Jeg blev øjeblikkeligt grebet af romanen, og kapitlernes opbygning med spring i tiden er yderst effektfuld. Vi hører glimt fra fortiden, mens nutidens drama udspiller sig, og resultatet er en konstant stigende spændingskurve, hvor slutningen – i hvert fald for mig – var uforudsigelig. Jeg tilslutter mig således til fulde Elizabeth Haynes beskrivelse af “Løgnen” som “en klaustrofobisk, intens, nervepirrende gyser af format, hvor intet er, som det ser ud.”

Om “Løgnen”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Jentas, 371 sider
Originaltitel: ”The Lie”
Omslag: Jentas

Besøg C. L. Taylors hjemmeside

Den højeste dom af Torbjørn Rafn

Den højeste straf af Torbjørn RafnEftertænksom ’slowthriller’ om ensomhed, identitet, straf, retfærdighed og moralsk deroute

Daniel Krupp er en respekteret dommer i Danmark. Men nu sidder han i en fængselscelle et ukendt sted i Belgien og venter på at blive guillotineret, når solen står op. Mens nattens timer svinder, tænker han tilbage på sit liv, og de begivenheder der har ført ham her til.

Daniel havde ikke en privilegeret barndom. Faren drak og gik med fremmede damer, mens moren var en kold kvinde, der styrede hjemmet med tæv og hårde ord. Allerede som meget ung fik han dog øje på juraen, og styrede målrettet efter at blive advokat.

Det lykkes Daniel at slutte som den anden bedste på årgangen, og efterfølgende bliver han en succesfuld forsvarsadvokat. Herfra starter et liv i en evig stræben på karrierestigen, så da Daniel stilles en mulighed for at blive højesteretsdommer i udsigt, vil han gå meget langt for at få opfyldt sin drøm.

Men tingene løber af sporet, og i afmagt beslutter Daniel sig for at begå selvmord. I samme øjeblik dukker den karismatiske D’Harlequin imidlertid op. Han lytter til Daniels fortrædeligheder, drikker med ham, og snart har han indgået en aftale med Daniel. En aftale der indebærer et mord, og som sender Daniel ud på en moralsk deroute, der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved hele sin eksistens.

Hele sit liv har Daniel fremstået regelret. Han har afgrænset sig fra andre mennesker og oplevet dem som mindreværdige. Selv sine to ægteskaber – og skilsmisser – har han holdt sig følelsesmæssigt klar af. Men nu hvor han selv synker ned mod det plan, han i alle årene har forsøgt at undgå, må han revidere sit liv. Er han overhovedet bedre end de forbrydere, han har dømt i sin karriere?

Senere på natten drak de sammen igen. Han forstod ikke sig selv, forstod ikke hvordan han kunne ydmyge sig selv på den måde. Men Marc var omvendt det eneste menneske han havde til sin rådighed, også selvom han betragtede ham som et umenneske. Men efterhånden som han drak den ene genever efter den anden, begyndte en ubehagelig tanke at indhente ham, selvom han forsøgte at undslippe den: Måske var Marc og han i virkeligheden på sammen niveau. Måske fortjente han og Marc hinanden.”

Torbjørn Rafn har tidligere skrevet manuskripter, men debuterer her som romanforfatter, og jeg må sige, at ”Den højeste dom” er en meget positiv overraskelse. Kompositionen er stram, sproget enkelt men samtidig udtryksfuldt. Stemningen er dyster og med et til tider fantastisk strejf der giver mindelser om Kafkas ”Processen”. Og ligesom denne giver ”Den højeste dom” stof til eftertanke.

Ind i mellem kommer man ud for selvudgivne bøger, der aldrig burde være printet. I dette tilfælde forstår jeg ikke, at Rafns bog ikke er blevet headhuntet af et større forlag. Stor cadeau til denne lille bog, der overrasker med sin indsigt og velskrevethed.

(Anmeldt til Bogrummet.dk)

Om “Den højeste dom”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Books on Demand, 220 sider
Omslag: Mikkel Schrøder Dysted