oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Rasmus Hastrup’

Vandring og vandrehistorier i DET GRUFULDE BIBLIOTEK

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuVi nærmer os de sidste smagsprøver fra DET GRUFULDE BIBLIOTEK men inden da er det tid til en vandretur og en vandrehistorie. Som altid kan du også læse mere på den officielle Facebook-side.

Det sidste hus af Rasmus Hastrup

Novellen ‘Det sidste hus’ stammer fra Rasmus Hastrups debut ”Liv”, hvor han gennem 12 noveller tager læseren på en rejse gennem livet fra fødsel til død.

‘Det sidste hus’ beskriver den rejse gennem mørket, som vi alle må igennem på et tidspunkt. Her tvinges vi til at se alt det om os selv, som vi gerne vil fortrænge, i øjnene. Vi må overvinde vores værste mareridt og gennemleve alle vores nederlag, før vi – måske – når igennem.

Rasmus Hastrup skriver i et letforståeligt sprog, der måske virker enkelt, men alligevel brænder billeder ind i læserens fantasi. Og jeg må indrømme, at jeg håber, jeg aldrig kommer tættere på ‘Det sidste hus’ end her i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Gys & Skræk – danske vandrehistorier af Henrik R. Lassen

Blandt de tidligere indlæg i DET GRUFULDE BIBLIOTEK fandt vi folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, som i 1800-tallet indsamlede og nedskrev en lang række danske folkeeventyr. Samme opgave har næste bidragsyder påtaget sig, dog med den ændring at det i stedet drejer sig om vandrehistorier.

Vandrehistorier er også kendt som ’moderne myter’, og ligesom folkeeventyret overleveres de mundtlig. Vi tror måske, at vandrehistorierne er et nyt fænomen, men det er de langtfra. Et eksempel er historien om den kvindelige bilist, som standser for at samle en ældre kvinde op. Da kvinden sætter tasken ind på bagsædet, bemærker bilisten nogle lange sorte hår, der stikker ud af ærmegabet. Hun speeder op inden den gamle dame kan nå at stige ind, og kører direkte på politistationen. I tasken ligger et reb og en lang, blodig slagtekniv.

Det lyder som en nutidig fortælling, men rent faktisk fik Evald Tang Kristensen fortalt samme historie for omkring 100 år siden af en Jens Jensen i Lerdum. Her handler historien blot om en mand, der har været i Aalborg for at sælge heste, og som på vejen hjem møder en kvinde med en omfangsrig hovedbeklædning og to kurve. Kurvene viser sig her at indeholde to store slagteknive.

Henrik R. Lassen er lektor ved Institut for Kulturstudier på Syddansk Universitet og forsker i de historier, der bliver ved med at vandre i en tidsalder, hvor det ellers burde være muligt at gendrive dem med fakta. Egentlig bad vi ham om at finde et par gode historier, men han fandt på noget bedre: Et essay om sit personlige forhold til den uhyggelige vandrehistorie.

Så bered dig på døde spædbørn og psykotiske massemordere og følg Lassen ind i vandrehistoriens mørke.

Du kan følge DET GRUFULDE BIBLIOTEK på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

Du kan læse interviewet om vandrehistorier med Robert Zola Christensen og Henrik R. Lassen her

DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst

DET GRUFULDE BIBLIOTEK - danske gys før og nuMå jeg præsentere: DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu

For et års tid siden blev jeg kontaktet af Kristian Nordestgaard fra Forlaget SerieKlubben, der ville høre om jeg havde lyst til at være med til at lave en bog med danske gys gennem tiderne sammen med forlaget. Det havde jeg bestemt, og nu foreligger resultatet i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Vi vidste allerede fra begyndelsen, at vi ikke ville lave en ’almindelig’ antologi. Det skulle således ikke blot være et udpluk af de mest kendte danske gysernoveller, for de findes jo allerede trykt mange andre steder. I stedet ville vi, i en række kronologiske nedslag og via forskellige former for tekster, vise udviklingen i det danske gys uden skelen til litteraturhistoriens kanon. Vi ville med andre ord vise bredden i genren uden at rynke på næsen ad hverken den gode eller den dårlige smag.

Det første kriterium var, at teksterne skulle være komplette (altså ingen uddrag af romaner og lignende), og samtidig ville vi gerne bringe digte, essays, myter med mere, så vi ikke kun præsenterede det moderne format, som novellen repræsenterer.

Derudover forsøgte vi også at sprede historierne tematisk, for også her at vise gysets mangfoldighed ved at bringe historier med blandt andet vampyrer, gengangere, spiritisme, science fiction-gys, psykologiske gys, mord, hævn og direkte splatter fremfor kun at servere den klassiske spøgelseshistorie.

Endelig skulle teksterne være skrevet med henblik på at vække gys og ubehag i læseren, og selvom nogle af de ældre tekster nok ikke ligefrem skræmmer bukserne af folk i dag, så er der ingen tvivl om, at de i datiden havde den virkning.

Man kan altid diskutere, hvilke tekster en sådan antologi skal medtage, og det var bestemt ikke uproblematisk at vælge – og ikke mindst at fravælge! Af samme grund har vi et kapitel bagerst i bogen, hvor du finder forslag til flere gode danske gysere, som også kunne have fortjent en plads i DET GRUFULDE BIBLIOTEK.

Jeg håber, at det er lykkes os at give et repræsentativt (og spændende) billede af dansk gys’ udvikling, men det er selvfølgelig op til læserne at vurdere. Under alle omstændigheder finder du 1000 års danske gys i DET GRUFULDE BIBLIOTEK med historier lige fra de nordiske myter og danske folkeeventyr, over skillingsviser og beskrivelsen af den sidste henrettelse i Danmark i fredstid, til essays om vandrehistorier, haikudigte og noveller skrevet af både nutidige og ældre forfattere, samt en enkelt tegneserie.

Jeg vil da også lige nævne, at ud af de 23 historier, vi har med i bogen, er tre skrevet/tegnet direkte hertil og dermed aldrig trykt før. Dertil har Nicolas Barbano leveret et flot forord, og den stemningsfulde forside af Peter Nielsen fortjener også ros.

Du kan læse om bogen på Facebook

Eller køb den og få dit helt eget eksemplar hos boghandleren eller på Internettet (Saxo, Gucca, WilliamDam.dk, Plusbog)

Indhold:

Nicolas Barbano: Forord
Redaktørerne: Velkommen til DET GRUFULDE BIBLIOTEK
Henning Kure: Vølunds kvide (2018)
B.S. Ingemann: Niels Dragon (1847)
Vilhelm Bergsøe: Et Eventyr fra Regensen (1867)
Alex. Schumacher: Vampyren – Af en Afdøds Dagbog (1870)
Evald Tang Kristensen: Søstrene i Bjærgmandens Høj (1881)
Holger Drachmann: Basilisken (1890)
Henrik Cavling: Jens Nielsens henrettelse (1892)
Julius Strandberg: Marie Sørensen Hjortshøjs ulykkelige Død (1902)
Tom Kristensen: Hævnen (1923)
Otto Rung: Anderssons forbedrede Tilstand (1927)
Harald Thomsen: Dyret (1947)
Niels E. Nielsen: Febernatten (1957)
Per Sanderhage: Woodoo over Harlem (1973)
Rolf Gjedsted: Dekoratørens yndlingsdukke (1982)
Grete Roulund: Hunden i Qutab Minar (1999)
Steen Langstrup: Indbrud (2001)
Sarah Fürst: Cikadernes sang (2007)
Jacob Hedegaard Pedersen: Horrorhaiku (2011)
Jonas Wilmann: Sammenhold (2011)
Mikkel Harris Carlsen: Lilith – Frit efter et vestjysk sagn (2014)
Henrik R. Lassen: Gys & Skræk – danske vandrehistorier (2018)
Rasmus Hastrup: Det sidste hus (2016)
Karoline Lindebjerg: En skygge af sig selv (2018)
Teksterne (bibliografiske data)
Jette Holst: Blod på tanden

Om DET GRUFULDE BIBLIOTEK:

Udgivelsesår: 24.01.2019
Forlag: SerieKlubben, 330 sider
Omslag: Peter Nielsen (pncreate.com)

De ting der sker af Rasmus Hastrup

De ting der sker af Rasmus HastrupHvad gemmer sig bag folks vinduer? Bag deres ansigts facader? Bag tidens gardiner?

I 2016 udkom novellesamlingen Liv af Rasmus Hastrup. Jeg faldt tilfældigvis over den, og fik en fantastisk læseoplevelse. Liv var Hastrups debut, og nu udgiver han så den svære toer De ting der sker. Igen er her tale om en novellesamling – og dog. De ti noveller trækker nemlig indbyrdes tråde til hinanden, så samlingen alligevel danner en form for helhed.

De ting der sker starter med novellen “Tredive år tidligere” om en teenagepige, som stikker af hjemmefra for at flytte ind hos sin kæreste. Læseren fornemmer, at barndomshjemmet ikke har været særligt idyllisk, og at pigen drømmer om et stabilt og godt liv nu. En drøm som viser sig at være forgæves.

Så springer vi frem til et middagsselskab i “Cinna Ohlsen”. Cinna er bedsteveninde med Joris, der er gift med Kalle, og det er de to, der inviterer. Cinna kommer før de andre gæster for at hjælpe til. Inden hører vi dog om en oplevelse, hun havde i barndommen, hvor hun legede skjul med sin onkel. En leg, der endte ulykkeligt.

I “Jensen Kybert” har fortælleren skrevet speciale om tidens elasticitet og viskositet. Han filosoferer over tiden, mens han afventer udfaldet af en retssag, hvor hans morfar står anklaget.

I “Didymus Lundhaug” går fortælleren tur med sin hund i en skov og falder som en anden Alice ned i en underjordisk hule. Hulen indeholder et gigantisk bibliotek, som det er umuligt at komme væk fra.

“Wilmar Odt” er fortællingen om en lettere retarderet mand, som kan høre de døde og har en usynlig ven, der bor i toilettet.

Fortælleren i “Holmer Snegård” har ingen planer om at stifte familie. Men en aften får han problemer med sin bil på en øde strækning, hvor mobildækningen er elendig. Da han banker på i det nærmeste hus, venter ham en overraskelse – og en uventet tur ad Memory Lane.

Eskapisme og bjørne hænger sammen i novellen “Rald Hadding Eldklint”, hvor fortælleren bruger sprut og litteratur til at undgå at ‘deale med det’.

“Interludium udefra” er netop det, mens “Max Sortbjerg” handler om et kærestepar, der har slået op. Max filosoferer over ord og tal under et toiletbesøg, men da toilettet forstoppes, får han en uventet oplevelse.

Den sidste novelle “Joris Grütnow-Österling” fortæller historien om, hvordan Joris og Kalle mødte hinanden, og om deres særlige forhold.

Men – denne korte introduktion til hver enkelt novelle er kun en ridse i overfladen. Da jeg lukkede bogen, efter at sidste side var læst, åbnede jeg den faktisk igen med det samme. Novellerne efterlod mig tvivlende, undrende og betaget, så jeg var nødt til lige at læse op på dem for at sammenfatte mine tanker.

De ting der sker er en af den slags bøger, man med stor fordel kan læse igen og igen. Hver historie, ja næsten hver sætning, rummer mulighed for fortolkning og har langt flere lag end det umiddelbare. Historierne er absurde, fabulerende, sørgelige og eftertænksomme, og hvor de måske ikke alle står helt stærkt alene, så danner helheden en fascinerende oplevelse.

På forsiden er trykt symbolet for uendelighed, som to personer klatrer rundt på, og tanker om tiden er et gennemgående træk for novellerne. Som f.eks. i “Jensen Kybert”:

“Men pointen er, at det er noget, vi selv har sat i værk. der er ingen indre logik. Det er sørgeligt, at noget så arbitrært har fået så meget magt. Påtvungen tidsinddeling er nok det mest sejlivede koncept, der nogensinde er udtænk. Men det handler bare om at tælle. Det er bare tal. Og så bruger vi solen og månen som belæg for vores måder at tælle på, som et alibi. Det er groft, synes jeg, at tage himmellegemer som gidsler i en sag om kunstige, ceremonielle opfattelser af noget, der langt overstiger vores fatteevne. Det tangerer vold mod tiden. Men tiden får det sidste ord. For mens vi er afhængige af vores konventionelle tællemåder, kører tiden bare videre efter sine helt egne bogstaveligt ubegribelige principper. Og vi opdager slet ikke, at vores kupforsøg er slået fejl, og at tiden i virkeligheden indifferent manipulerer os direkte i graven.” (s. 48-49)

Det er dog ikke bare tid som en filosofisk idé. Holmers oplevelse får ham f.eks. til at genopleve fortiden, hvilket giver ham et nyt syn på nutiden. Mens Rald forsøger at glemme fortiden, hvor en hemmelighed hjemsøger ham. Cinna bærer også på en oplevelse, som for altid har gjort hende bange for mørket, og for de hemmeligheder det gemmer.

“Jeg standsede op uden for min gadedør og kiggede rundt på vinduerne i blokkene. Jeg havde engang regnet mig frem til, at jeg fra min position lige her kunne se 288 vinduer bare ved at dreje hovedet fra side til side, sådan lige knap 160 grader. Tanken gjorde mig stadig svimmel. Alle de ting, der skete bag de vinduer. Hvert eneste vindue var en portal til potentielle perversiteter og kunne fungere som en slags drivhus for alverdens afskyelige hemmeligheder. Derinde bagved var en hel masse skjulte, ulækre verdener. Flere dybereliggende lag af virkeligheden. Jeg tænkte somme tider, at alt det her udenfor, den ydre verden, det, jeg ser og ved, er en slags overflade, erkendelsens øverste lag, der breder sig som en mild dyne hen over de underste, mørkere lag. Egentlig vil jeg helst ikke vide noget om, hvad der foregik rundtomkring. Eller rettere, jeg ville ønske, at jeg selv kunne bestemme, hvad jeg fik at vide. Hvis virkeligheden er en vintergade ved nattetide, vil jeg kun kende til de oplyste cirkler under gadelamperne.” (s. 18)

Næsten alle kapitlerne har deres titel efter fortælleren i historien, og jeg er sikker på, at Rasmus Hastrup har haft en fest med at navngive personerne. F.eks. er Didymus græsk for tvilling. Odt kan læses som en forkortelse af ‘Or Die Trying’, der både er titlen på en Star Wars historie, et computerspil og en tv-serie. Cinna var slægtsnavnet for den romerske digter Gaius Helvius, hvis død er udødeliggjort af William Shakespeare i stykket Julius Cæsar, og så videre.

De ting der sker er en spændende og udfordrende læseoplevelse, hvor novellerne rumler videre i bevidstheden længe efter endt læsning. Umiddelbart er novellerne ikke lige så tilgængelige som i Liv, men det skal ikke ses som noget dårligt. Det kræver bare mere af læseren. Mit råd er: Læs De ting der sker – og når du er færdig, så læs den igen. Jeg garanterer for, at du får noget at tænke over.

Tak til forlaget Screaming Books som har sponseret læseeksemplaret.

Indhold:

Tredive år tidligere
Cinna Ohlsen
Jensen Kybert
Didymus Lundhaug
Wilmar Odt
Holmer Snegård
Rald Hadding Eldklint
Interludium udefra
Max Sortbjerg
Joris Grütnow-Österling

Om De ting der sker:

Udgivelsesår: 13.04.2018
Forlag: Screaming Books, 184 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen
Liv af Rasmus Hastrup
En dag uden sol af Benjamin Lunøe
Optisk bedrag af A. Silvestri
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

 

Liv af Rasmus Hastrup

Liv: noveller af Rasmus HastrupScreaming Books er et nystartet forlag, og novellesamlingen Liv af Rasmus Hastrup er forlagets første udgivelse. Og jeg kan bare sige wauw!

Gennem 12 noveller tager Hastrup læseren på en rejse gennem livet fra fødsel til død. Hver novelle tager udgangspunkt i en begivenhed, og fører så denne videre til det nærmest absurde. F.eks. i “Børnehaven ringer” hvor børnehavelederen ringer til en far for at fortælle, at der har været en hændelse, og at hans datter nu desværre er død. Samtalen udvikler sig endnu mere surrealistisk, da børnehavelederen insisterer på, at det ikke kommer til at påvirke den kommende bedsteforældre-dag, for et af de andre børn skal nok male datterens tegning færdig. Det lyder sindssygt, men Hastrup rammer den helt rigtige tone i novellen, som stærkt kan anbefales.

En anden af favoritterne er “Dostav”. Her fortæller drengen Vagn om, hvordan han og kammeraterne af de voksne tvinges til at lege med den lettere handicappede dreng, Gustav, som moren pga. en talefejl kalder Dostav. Børnene gider ikke have Dostav med, og ofte er der et element af mobning i deres lege med ham. Så da de voksne får færten af, at alt måske ikke er lutter idyl, bliver børnene nervøse for, om Dostav vil sladre. Både om deres “lege” men ikke mindst om det sprut og de cigaretter de stjæler fra de voksne. What to do… En fremragende novelle hvor de voksnes indblanding får forfærdelige konsekvenser. Men også en fortælling om børns evne til ondskabsfuldhed og om at føle sig fanget i en fælde.

I “Den 13. november” befinder vi os i et samfund, hvor fængslerne er fyldte med dømte, og hvor tv transmitterer live fra henrettelserne. Hovedpersonen er den 22-årige Lars Halvorsen, der efter at have siddet i fængsel i halvdelen af sit liv, skal henrettes. Han husker godt nok ikke sin forbrydelse, og alle papirerne på ham er blevet væk. Men som den gode dreng Lars er, ved han godt, at dommen må være korrekt, og ved henrettelsen gør han endelig sin mor stolt. En både rørende og tankevækkende novelle, som både sætter spørgsmålstegn ved retssystemet, medierne og forældre-børn forholdet.

“To brødre” bør også fremhæves, selvom den er ganske kort, og i virkeligheden kunne jeg fremhæve stort set samtlige noveller i Liv. Jeg vil dog nøjes med også lige at nævne to mere: “Åge” og “Det sidste hus”.

I novellen “Åge” harcelerer hovedpersonen over sin datters kommentar om, at det må være spændende at blive ældre fordi man har så stor livserfaring og så mange minder. Men Åge er ikke enig. For ham er livet en lang række nederlag og sorger, og det er kun med forbitrelse han tænker tilbage.

Minder er ikke en skid andet end et katalog over alt det, man har mistet. Erfaring? Hvad fanden skal man bruge det til? Man kan ikke betale med erfaringer i Irma, vel? Erfaringer kan højst omsættes til råd til yngre mennesker – råd, der er nogenlunde lige så velkomne som en dampende lort i panden på en brunsvigerkagemand.”

Jeg blev faktisk ret rørt af novellen, fordi Åge minder mig om et familiemedlem, der også har ualmindeligt svært ved at finde glæde i at leve. Det må være hårdt at leve med den følelse af uretfærdighed i sig, men det er sørme også hårdt at være pårørende til én, der gør.

Også samlingens sidste novelle skal have stor ros med på vejen. “Det sidste hus” beskriver den rejse gennem mørket, som vi alle må igennem på et tidspunkt. Her tvinges vi til at se alt det om os selv, som vi gerne vil fortrænge, i øjnene. Vi må overvinde vores værste mareridt og gennemleve alle vores nederlag, før vi – måske – når igennem. Her skriver Hastrup, så det gør ondt i sjælen at læse om rejsen, og jeg håber aldrig, at jeg skal møde det sidste hus.

Som sagt i indledningen er jeg dybt begejstret for Liv, hvor kold realisme blandes med det surrealistiske. Novellerne er absurde nedslag, som oftest følges af et sørgmodigt eller dystert forløb, og efterlader både novellens personer og læseren forandret.  Rasmus Hastrup skriver i et letforståeligt sprog, der måske virker enkelt, men alligevel brænder billeder ind i læserens fantasi. Det er virkelig godt gjort.

Bogen er grøn (håbet og livets farve), men på forsiden danser knokkelmanden, og således advaret om novellernes indhold, kan læseren begive sig ud på en velskrevet og tankevækkende rejse.

Rasmus Hastrup har til Plusbog.dk fortalt om at skrive.

Jeg finder inspiration i de mørkere kroge af det menneskelige sind. Jeg foretrækker at læse – og skrive – noveller, der kredser om de dunkle aspekter af tilværelsen, ikke fordi der ikke kan skrives gode historier om glæde og lys, men fordi jeg synes, at der kan males smukkere billeder med mørke nuancer. Mørket kan desuden indeholde en virkelig absurd humor. Samtidig er sproget utroligt vigtigt – man må aldrig sløse med det; det skal behandles efter fortjeneste og respekteres som det vidunderlige virkelighedsskabende virkemiddel, det er.” Læs hele artiklen her.

Indhold:

Prolog – onsdag
Børnehaven ringer
Et fremmeligt barn
Dostav
Den trettende november
To brødre
Charterferie
En perifer mand
Andelsboligforeningen Kurvemagergården
Åge
Koma
Det sidste hus

Om Liv:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Screaming Books, 141 sider
Omslag: Anders Peter Mejer