Indlæg tagget med ‘Rasmus Wichmann’

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 2

Read.Die.Repeat vol. 2 forsideillustration af Charlotte Frobenius

Read.Die.Repeat vol. 2 er et glimrende magasin for alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Tre måneder forsinket får jeg endelig skrevet om Read.Die.Repeat vol. 2, der udkom i september 2021. Hvor jeg i vol. 1 havde lidt bemærkninger vedrørende selve magasinets layout, er der ros hele vejen rundt denne gang. Der er arbejdet med visuelt at udtrykke magasin-formen. Der er både noveller, illustrationer, tegneserier, et digt, en artikel og en krydsogtværs med, samt en indledende side af redaktøren Jonas Aagaard Dinesen, så indholdet føles mere magasin-agtig. Og bedst af alt er indholdet stadig interessant og med klamme gys imellem, både visuelle og skrevne.

Blandt mine favoritter i Read.Die.Repeat vol. 2 er bl.a. to illustrationer: Christina Larsens ‘Tankespind’ samt Ane Gudruns ‘Like Hunt’. De er tegnet i forskellige stilarter, men begge udøver en umiddelbar tiltrækning af øjet, og begge bliver blot mere interessante, når man giver sig tid til at studere motivet i dybden.

Også flere af novellerne kan fremhæves. Jeg vil dog nøjes med at nævne et par stykker. Først ‘Ann-agram’ af Mariane Mide hvis slutning jeg simpelthen elsker. Ann har overlevet mødet med en seriemorder, og under en kaffe-date med veninden Lucia åbner hun for første gang op for sine oplevelser.

Men også ‘Ghostwriter’ af Freddy E. Silva samt ‘Labyrintens logik’ af Jane Mondrup. Begge handler om forfattere og deres relation til virkeligheden kontra deres skriverier. Silva og Mondrup griber temaet an på hver sin måde, så historierne er ganske forskellige, men begge yderst velskrevne og begge ret skræmmende.

Jeg er imponeret over det lille forlag, der nu har et år på bagen. Udover de to numre af magasinet har de udgivet en gratis adventskalender i december, og udgiver løbende to føljetoner af henholdsvis Helle Perrier og Karsten Brandt-Knudsen. Derudover åbner de op for at udgive romaner her i det nye år, så har du en weird roman liggende i skuffen, har du nu muligheden for – måske – at se den på tryk.

Det er så fedt at opleve, hvordan horrorgenren blomstrer herhjemme i disse år. Små forlag som Enter Darkness, Afkom, Ildanach, Read.Die.Repeat m.fl. dukker op, og der udgives regelmæssigt dansk horror. Også på de etablerede forlag. Det er en ren fornøjelse for os fans, og her er Read.Die.Repeat vol. 2 et glimrende bud til alle, der holder af gys, science fiction og alt hvad der er weird.

Om Read.Die.Repeat vol. 2:

Udgivelsesår: September 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 97 sider
Forsideillustration: Charlotte Frobenius
Bagsideillustration: Karsten Brandt-Knudsen

Indhold:
Redaktørens side af Jonas Aagaard Dinesen
Labyrintens logik af Jane Mondrup
Destruction af Jens Jo Jensen
Ghostwriter af Freddy E. Silva
Tankespind af Christina Larsen
Klarsyn af C.C. Thybro
Ressurrection at the Lake af Freddy E. Silva
Natmad af Malene Fabricius Holm
Ann-agram af Mariane Mide
Uterpus af Christina Larsen
Gargoilen af Mja Devilli
Like Hunt af Ane Gudrun
Snavs af Nicoline Kjærsgaard Møller
Everybody Needs Somebody af Karsten Brandt-Knudsen
Niels Meyn – den første dansker i rummet af Rasmus Wichmann
Huset af Sinus Reuss
Nogle ting hører til i kælderen af Jonas Aagaard Dinesen
Illustration til “Nogle ting hører til i kælderen” af Kent Overby Stück
Læserbrev af Kristina Aagaard Dinesen
The Great Dragon af NMAAR
Kryds & Tværs af Jonas Aagaard Dinesen

Den armenske sarkofag af Rasmus Wichmann

Den armenske sarkofag af Rasmus Wichmann

Lili Al-Shajara studerer arkæologi på Københavns Universitet. Hun lider af socialangst og har ikke mange venner. Faktisk er den eneste nok Shardrach ben Baruch, der ejer Baruch fonden og er Lilis mæcen. Som ung blev hendes forældre dræbt i et brandattentat i Irak og hun selv alvorligt vansiret. Derfor bevæger hun sig nu aldrig ud uden en maske for ansigtet.

En dag hører hun en gæsteforlæsning af den kendte tv-historiker Jesper Warmind om muligheden af en glemt egyptisk koloni i det nuværende Georgien. Han nævner bl.a. en armensk sarkofag, der er udstillet på Nationalmuseet. Lili bliver fanget ind af foredraget, og dagen efter tager hun ud for at gense sarkofagen. Umiddelbart er den sort og kedelig at se på, men da Lili imod alle forskrifter lader sin fingre glide over låget, opdager hun et usynligt mønster på overfladen.

Opstemt af sin opdagelse beslutter Lili sig for at skrive speciale om den armenske sarkofag, og fra da af ændres hendes tilbagetrukne og ensomme hverdag brat. Hun bliver involveret i et mord, finder et blad af Petrovas papyrus der burde befinde sig på Matendaran-museet i Jerevan, bliver smuglet til Armenien og møder den gådefulde Visarion, som øver en næsten uimodståelig indflydelse på hende. Mod slutningen udvikler plottet sig i en overraskende retning, der ikke lader Indiana Jones noget tilbage.

Indflettet i den actionfyldte historie med mord, kidnapning og skjulte hemmeligheder fortæller Wichmann om armeniernes historie. Ikke mindst om det armenske folkedrab i 1915-1918 hvor mellem 1 til 1,5 million armeniere blev dræbt, og som nutidens Tyrkiet nægter at anerkende.

Sidst i podcasten er desuden tilføjet et afsnit, hvor Wichmann fortæller, hvad der er ægte historie og hvad der er fiktion.

Rasmus Wichmann er uddannet historiker, og har tidligere skrevet romanen Enkemagerne. Her opruller han et komplekst univers med tråde til det gamle Egypten. Et univers der også er mere skjulte tråde til her i Den armenske sarkofag, uden at man dog behøver at have læst Enkemagerne for at kunne følge med.

Jeg er ikke særlig god til at høre lydbøger, men har dog lyttet første halvdel af bogen og efterfølgende læst den. Og jeg må indrømme, at jeg fik størst udbytte af at læse den, da jeg her kunne bladre frem og tilbage til persongalleriet forrest og ordlisten bagerst. Når det er sagt, så synes jeg dog rigtig godt om idéen med at udgive historien som en føljeton med et nyt afsnit om ugen. Det gør cliffhanger effekten endnu mere tydelig.

Den armenske sarkofag er en blanding af konspirationsthriller, adventure og spændingsroman. Den er underholdende, men man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Ikke mindst pga. de mange fremmedartede navne og stednavne. Slutningen er som sagt temmelig overraskende, og det er ikke sikkert alle læsere, vil være tilfredse med den. Men det er heldigvis forfatterens ret, og jeg kunne godt lide den.

Om Den armenske sarkofag:

Thriller-føljeton om den studerende Lili Al-Shajara, der hører om en mystisk sarkofag på Nationalmuseet. Inden længe bliver hun involveret i en mordsag, og kommer i besiddelse af et ulæseligt manuskript, der fører hende til Armenien. Føljetonen støtter Dansk Røde Kors og World Diabetes Foundations arbejde i regioner i Armenien.

Lyt til føljetonen på PodBean

Read.Die.Repeat – Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat - Horror og weirdart for voksne, vol. 1

Read.Die.Repeat startede som en lille hyggeprojekt, der anmeldte bøger, skrev artikler og havde som mission at sprede glæde for gyset og at udbrede horrorgenren på det danske, litterære marked. I januar 2021 oprettedes Read.Die.Repeat som et forlag, og i april udkom så første nummer af magasinet Read.Die.Repeat – Weirdart for voksne fyldt med noveller, illustrationer og tegneserier. Forlaget har også andre udgivelser på beddingen, og er bl.a. i gang med udgivelsen af to e-føljetoner af henholdsvis Helle Pierrier (Mørke over motorvejen) og Karsten Brandt-Knudsen (Rust og Støv).

Her skal det dog handle om første nummer af magasinet, der indeholder 12 noveller, 1 tegneserie og en række illustrationer. Bidragsyderne er en blanding af kendte og nye navne (i hvert fald for mig), og det overordnede indtryk er rigtig godt. Allerede forsideillustrationen af Christina Larsen fangede mit øje med den kludedukke-agtige pige iført en blodig machete.

Jeg kan i det hele taget godt lide, at illustrationer har fået en plads i magasinet. Der er enkelte af novellerne der har tilknyttede illustrationer, men magasinet indeholder også enkeltstående tegninger, som er medtaget i egen ret. De har alle forskellige udtryk, som giver øjnene en spændende udfordring. Skal jeg fremhæve én, må det blive ‘Horrormink’ af Pia Smith og Anders Fjølvar, fordi den lige rammer mig i mit funny bone, samtidig med at den er flot tegnet. Men som sagt – ingen af illustrationerne falder på nogen måde igennem.

Den enlige tegneserie, der er medtaget, er af Lauge Eilsøe-Madsen. I ‘Stranded’ reagerer en skib på et nødsignal. Et andet skib er tilsyneladende stødt på et rev i meget dybt farvand. Kaptajnen og mandskabet går ombord på det strandede skib, og her læser kaptajnen skibsloggen. Men noget er helt galt …

Jeg har tidligere læst bidrag af Eilsøe-Madsen i bl.a. Forlaget Afkoms Absurd-serie, og han er en glimrende historiefortæller. ‘Stranded’ bringer mindelser om både Lovecraft og filmserien Alien, og er et fint lille sort/hvidt gys.

Af novellerne er jeg nødt til at fremhæve Teddy Vork, der indleder bladet med ’Dragkisten’. Et gedigent gys om parret som køber en gammel herregård for at sætte den i stand til kursusvirksomhed og økologisk landbrug. Mens renoveringen stadig er i gang, kommer nogle venner på besøg, og Peter foreslår en gang gemmeleg med børnene. Han finder alletiders gemmested i en gammel dragkiste. Eller gør han? Vork er altid værd at læse, og denne gang kaster han sig over en ’hjemsøgt herregårds-fortælling’.

Mariane Mide, som har skrevet ’Patientjournal’, er et nyt bekendtskab for mig, men også den novelle skal fremhæves. Her følger vi udviklingen hos patienten Mikkel, der er blevet indlagt efter et længere forløb. Mikkel har mistet appetitten, han mister langsomt evnen til at se ansigter, og i det hele taget lider han af en række usædvanlige symptomer, der tilsyneladende ingen mening er med. Historien fortælles med skiftevise indføringer i journalen af henholdsvis Mikkel og lægerne, og det er rigtig interessant at følge lægernes forsøg på at opklare, hvad der er galt med Mikkel. En glimrende novelle der gav mindelser til f.eks. Rynkekneppesygen af Peter Adolphsen.

Sidste novelle, jeg vil nævne her, er ’SVIRP’ af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier. Fortælleren arbejder som minerydder for MANEKI-CORP i det ydre rum. Hver dag er hun ude i sin POD og vender så tilbage til rumstationen, hvis eneste anden beboer er makkeren Dean. Hver dag er rutine, indtil en dag hun opdager en lille bums på sin ene hånd. Novellen er skarp, underholdende og en af den slags science fiction fortællinger, jeg bare holder utroligt meget af.

Indholdsmæssigt er jeg med andre ord godt underholdt af magasinet Read.Die.Repeat. Skulle jeg komme med et ønske til fremtidige numre, er det at arbejde lidt mere med selve magasin-formen. For eksempel kunne jeg ønske mig, at illustrationerne bredes mere ud i stedet for at være samlet i midten. Ved at lade dem indgå mellem novellerne tror jeg, at man får mere ’ro’ til at nyde den enkelte illustration, fremfor at øjet hurtigt vandrer videre til næste billede.

Et andet ønske kunne være at lade artikler, små portrætter af kunstnerne, lister over inspirationskilder osv. indgå på lige fod med det nuværende indhold. Det ville være med til at gøre indholdet mere magasin-agtigt. Det nuværende format minder for mig nemlig på mange måder om det bibliotekerne kalder en antologi, dvs. en bog med bidrag fra forskellige forfattere. Der er intet galt i antologier, tværtimod holder jeg personligt meget af dem. Men hvis Read.Die.Repeat søger at være et magasin, kunne det være fedt at det skinnede mere igennem i det visuelle udtryk.

Afslutningsvis vil jeg dog endnu en gang rose Read.Die.Repeat for at sætte fokus på de fantastiske genrer på dansk. Hvor er det bare fedt, at så mange brænder for det weird og anderledes. Tusind tak til både forlag og bidragsydere. Jeg glæder mig meget til næste nummer.

Om Read.Die.Repeat:

Udgivelsesår: april 2021
Forlag: Read.Die.Repeat, 98 sider
Forsideillustration: Christina Larsen
Bagsideillustration: Aiden Kvarnstöm

Indhold:
Dragkisten af Teddy Vork
Nefilim af Anne-Mette Brandt
Blodsved af Rasmus Wichmann med illustration af Mike Dominic
Patientjournal af Mariane Mide
Refleksion af Sara Farag
Dans med mig af Luna Harley
Lupus af Ane Gudrun (illustration)
Cthulhu af NMAAR (illustration)
Pest af Matt Chiri (illustration)
Stranded af Lauge Eilsøe-Madsen (tegneserie)
Horrormink af Pia Smith og Anders Fjølvar (illustration)
Three’s a tree af Christina Larsen (illustration)
Alf af Stina Øhrberg (illustration)
Danse, danse, dukke min af Savanna Lind
Rævegraven af Karina Sund
SVIRP af Helle Perrier med illustration af Félix Perrier
I syv sind af Karsten Brandt-Knudsen
Morket i Puort Assant af Freddy E. Silva
Ansigtsflænseren af Jonas Dinesen med illustration af Ane Gudrun

Enkemagerne af Rasmus Wichmann

Jeg har haft Enkemagerne til at ligge i min to-read-stak alt for længe, men i påsken kom jeg endelig en tur tilbage til oldtidens Egypten.

Enkemagerne af Rasmus Wichmann

Seren af Søfolket. Lejesoldat, sørøver og krigsherre, men først og fremmest et dumt svin.
Sandsigersken. Kvinden med det halve ansigt.
Shem, Væddergudens slave. En helt almindelig mand, hvis liv bliver forvandlet til én lang kamp.
Insyah af Det Skjulte Land. Opfostret for at hævne sin familie.

Fire liv, fire skæbner, som alle bliver bundet sammen af deltagelsen i en ældgammel strid, der truer med at kaste oldtidens verden ud i åben krig. En krig, hvor det farligste våben er kendt som ENKEMAGERNE. (fra bogens bagside)

Der er fuld fart over feltet fra side 1 i Enkemagerne, som starter med Serens Køtere, der i tæt tåge lokker et skib i forlis for at plyndre vraggodset. Imens er en patrulje af soldater fra Det Sorte Land på jagt efter Køterne, men tågen tvinger dem til at søge ly.

Tågen gemmer dog også på noget andet. Et væsen, der stræber begge grupper på livet. Et væsen skabt til krig. Et væsen kaldet Enkemager. Og snart må de overlevende fra begge grupper slå sig sammen for at overvinde væsenet – eller dø.

Fra første kamp med enkemagerne fortsætter romanen med spring i tiden til forskellige opgør, hvor vores hovedpersoner uvægerligt bliver involveret. Undervejs hører vi mere om de nærmest uovervindelige enkemagere, og bliver langsomt klar over, at der bag den umiddelbare historie gemmer sig noget langt mere kompleks med grene til både fortiden og fremtiden.

Jeg var godt underholdt af romanen, der som sagt er fyldt med action. Sprogligt synes jeg, den bliver bedre, som historien skrider frem, hvor dialogerne halter lidt i starten. Til gengæld er setuppet med de forskellige folkeslag og ikke mindst de grusomme enkemagere gennemarbejdet og spændende at læse om. Jeg fik mindelser til ‘The Necromongers’ fra The Chronicles of Riddick men også til The Fifth Element, hvor liv og anti-liv står overfor hinanden.

Enkemagerne er en rigtig røverhistorie med fuld fart over feltet, grov humor og et kompleks verdens-setup, der giver historien sin tyngde. Det er underholdende, lidt skævt og sikkert ikke for alle. Men jeg vil nu gerne anbefale den.

Rasmus Wichmann er uddannet historiker. Han er også foredragsholder og har redigeret flere udgivelser samt oversat og udgivet John Campbells Det kom fra en anden verden på dansk.

Uddrag af bogen:

Om det var forår eller vinter betød meget lidt i Svøbens rige, thi der fejede altid en iskold blæst hen over det. Det var et land, hvor der kun kunne dyrkes noget i isolerede lommer. Alt, der voksede – og voksede op – i sådan et land, var sparsomt og barskt. Man kendte ikke de ords sande betydning, hvis ikke man havde levet blandt Svøben, mente de selv. De var villige til at lære alle de mennesker, de kunne finde, om det ved at lade dem trælle på markerne, til de faldt døde om. Og det skete ikke så sjældent.

En dyb, ildevarslende tone bredte sig ud over landskabet for at lade alle vide, at overhovederne mødtes. Det var dødsvarsleren, et sjældent instrument lavet af dyrbare metaller, samt af hornet fra et forlængst uddødt væsen. Sådanne instrumenter kom fra Fyrstens personlige samling og blev kun givet til de huse, der havde udmærket sig. Dødsvarslerens toner var ofte nok til at demoralisere fjendtlige hære og opstemme Svøben til dåd.

Hans majestæt, kongen af Guds vrede, fyrst Tre Flammer, rejste sig op og hørte overhovederne fremsige eden:

“Vor fyrste! Vi, som skal dø, hilser dig!”

Og imens var Sandsigersken langsomt ved at dø af kedsomhed på sit ukomfortable leje, der var placeret lige bag ved overhovedernes sorte troner.

Rådsmødet tjente ikke noget formål som sådan. Ikke andet end at Fyrsten gerne ville vide hvem af hans undersåtter, der stadig var i live. Sandsigersken syntes, at de alle sammen så ens ud. Selvfølgelig ikke ens ligesom mennesker, hvor én stamme havde sort pels og en anden stamme havde lys pels. Svøben var både lyse, kulsorte, spættede, stribede og meget andet, men de blodskudte øjne, altid fulde af indestængt raseri, var ikke til at tage fejl af. (side 48-49)

Om Enkemagerne:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: H. Harksen Productions, 297 sider
Omslag: Shutterstock.com (Vladimir Zadvinskii)

Læs også:

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Odinsbarn af Siri Pettersen
Miraklets fald af Christian Reslow
Svovlild af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Virkelighedens Game of Thrones – foredrag v./Rasmus Wichmann

Virkelighedens Game of Thrones - foredrag v./Rasmus WichmannMan siger, at virkeligheden overgår fantasien. Her til aften var jeg til et foredrag, hvor det ordsprog blev bekræftet. Tørring bibliotek havde inviteret historiker Rasmus Wichmann på besøg, og han fortalte de blodige historiske facts bag virkelighedens Game of Thrones.

Allerførst må jeg hellere bekende, at jeg endnu ikke har hverken læst eller set Game of Thrones. Ikke af modvilje, men det har bare ikke passet ind for mig endnu. Til gengæld er jeg interesseret i historie. Derfor tænkte jeg, at Wichmanns foredrag sikkert kunne være spændende alligevel. Og det fik jeg ret i.

Vi var en lille, men entusiastisk flok der hørte Wichmann beskrive, hvordan flere tråde i Game of Thrones næsten er kopieret én til én fra virkeligheden. For eksempel kunne Wichmann fortælle, at det legendariske ‘Red Wedding’ i tv-serien er inspireret af op til flere skotske massakrer.

The Black Dinner

I 1440 var den 10-årige kong James 2. vært for en middag, hvor Skotlands mest magtfulde klan, the Douglases var inviteret i form af sønnerne, William Douglas, den 6. jarl af Douglas og hans lillebror. Midt under middagen blev de to brødre hevet ud på slotspladsen og efter en proforma domstol blev de begge dræbt. Begivenheden er i eftertiden blevet kendt som ‘The Black Dinner’.

Et andet eksempel udspiller sig godt 250 år efter ligeledes i Skotland. I 1692 tager kaptajn Robert Cambell sammen med sine soldater til Glencoe, som tilhører klanen MacDonald. Klanen havde været forsinket i deres loyalitetserklæring til den engelske konge William d. 3., og for det skulle Cambell statuere et eksempel. Efter at have gæstet MacDonalds i 12 dage slog soldaterne til og dræbte alle de mandlige MacDonalds. Kvinderne blev skånet, men kun for at dø af sult og kulde. Soldaterne brændte nemlig alle husene ned, før de forlod Glencoe.

Men, som Wichmann påpegede, det er aldrig nogen god idé at slå brutalt ned i håb om en hurtig løsning. Ingen af gangene blev der fred i Skotland af den grund.

Maria Stuart

Et andet eksempel hentet fra virkelighedens verden er figuren Cersei Lannister, som henter inspiration i virkelighedens Mary, Queen of Scots.

Det er ikke så længe siden, at jeg så filmen Maria Stuart – dronning af Skotland instrueret af Josie Rourke. Her fortælles historien om Maria, som blev dronning af Skotland bare ni måneder gammel og gift med den franske konge i en alder af 16 år. Da hendes mand dør to år senere, vender Maria tilbage til Skotland for at genindtage sin position som dronning. Samtidig gør hun krav på den engelske trone. I processen når hun både at gifte sig med sin fætter Henry Stuart, lord Darnley og få en søn med ham. Da han dør under mistænkelige omstændigheder, gifter Maria sig med jarlen af Bothwell, der menes at stå bag mordet på lord Darnley. Til sidst må hun flygte til England, hvor dronning Elizabeth fængsler hende og siden henretter hende.

Horsens Folkeblad 03.05.2019Wichmann fortalte, hvordan manuskriptforfatterne lige gav Maria Stuarts historie et ekstra twist i forhold til Cerseis figur. Børnene i Game of Thrones viser sig reelt at være bastarder, mens Marias søn kun var det ifølge sladderen. Ligeledes er det kun sladder, der forbinder Maria med Darnleys død i virkeligheden, mens Cerseis står bag mordet på sin mand i tv-serien. Og så videre …

Det var med andre ord en virkelig spændende aften, hvor jeg fik masser af viden om Game of Thrones og ikke mindst de historiske begivenheder der har inspireret bøgerne og tv-serien. Så dukker Rasmus Wichmann op i dit område, kan jeg kun anbefale at bruge en aften i selskab med virkelighedens Game of Thrones.

Og så blev jeg iøvrigt også mindet om, at jeg stadig har til gode at læse Wichmanns roman Enkemagerne, der ligeledes er fantasy inspireret af virkeligheden.

Læs mere om Rasmus Wichmanns foredrag HER

Læs også:

Den anden dronning af Philippa Gregory
Jomfruen fra Norge af Tore Skeie
Oprør af Robyn Young

Malstrømmen – Poe og Danmark

Malstrømmen - Poe og DanmarkI 2018 havde Det Danske Edgar Allan Poe Selskab 10-årsjubilæum, og i den forbindelse udkom tredje nummer af MalstrømmenMalstrømmen – Poe og Danmark. Bogen indeholder en række artikler om Poe med fokus på hans danske forbindelser, skrevet af selskabets medlemmer, samt en række hyldesttegninger til Poe af forskellige danske illustratorer, lige fra debutanter som Karoline Lindebjerg til garvede tegnere som Palle Schmidt og Peter Nielsen.

Er man helt ukendt i Poe-land, skal man nok ikke starte her. Men kender man lidt til Edgar Allan Poe, giver bogen interessante analyser og spændende indblik i den indflydelse Poes forfatterskab har haft i Danmark.

Torben Carlsen har f.eks. lavet en fyldig bibliografi over de Poe tekster, der er udkommet på dansk. Listen medtager også oversætter og eventuelle illustratorer. Nicolas Barbano har lavet en tilsvarende filmografi over danske film og tv-produktioner baseret på Poe-tekster. Her nævner han bl.a. kortfilmen Prospero, som jeg helt sikkert skal have set ved lejlighed.

I den mere analyserende afdeling kan man bl.a. læse om J.P. Jacobsens mulige Poe inspiration i Ib Johansens artikel ‘Den amerikanske forbindelse’. Rasmus Wichmann og Flemming R.P. Rasch giver eksempler på den danske pulpforfatter Hugo Rumpfstadts Poe inspiration i artiklen ‘Rumpfstadt og inspirationen fra Poe’. Mens Bente Rosenkrantz Arendrup fortæller om sin slægtning, Arild Rosenkrantz, der i 1907 illustrerede et dansk udvalg af Edgar Allan Poe noveller for forlaget Gyldendal (Hemmelighedsfulde fortællinger).

Herudover kan man læse om danske komponister, der er blevet inspireret af Poe, danske teaterstykker bygget på Poe og meget mere. Og så kan man naturligvis ikke mindst nyde de flotte illustrationer, som udover de nye hyldesttegninger til Poe også tæller forskellige forsider samt et udvalg af Arild Rosenkrantz smukke tegninger.

Om Malstrømmen – Poe og Danmark:

Udgivelsesår: 2018
Udgivet af: Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, 124 sider
Forside: John Kenn Mortensen

Indhold:

Torben Carlsen: Forord
Kristian Nordestgaard: Hilsener til Poe
Torben Carlsen: Den danske Edgar Allan Poe-bibliografi
Ib Johansen: Den amerikanske forbindelse – Poe og J.P. Jacobsen
Ib Johansen: Johannes Jørgensen læser Poe
Rumpfstadt og inspirationen fra Poe / af Rasmus Wichmann og Flemming R.P. Rasch
Bente Rosenkrantz Arendrup: Portræt af Arild Rosenkrantz
Torben Carlsen: Edgar Allan Poe på de danske scener
Christian Monggaard: Otto Matiesen i “The telltale heart”
Nicolas Barbano: Poe i dansk film & tv
Danske komponister med inspiration fra Poe / af Torben Carlsen og Nicolas Barbano
Torben Carlsen: 10 år med Det Danske Edgar Allan Poe Selskab

Læs også:

Jeg skal vise jer frygten af Nikolaj Frobenius
Edgar Allan Poe af Walter Lenning
Poe – 4 makabre hyldester
Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka af Edgar Allan Poe
Samlede fortællinger af Edgar Allan Poe

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions

Undergang / red. Martin Schjönning

UndergangFængslende og meget forskellige noveller om menneskehedens undergang

I februar 2013 udskrev forlaget Valeta sammen med bloggen Apokalyptisk en konkurrence for apokalyptiske noveller. Reglerne var simple; novellerne skulle udspille sig under eller efter en global katastrofe, hvor jorden/menneskeheden går helt eller delvist under. Dog ingen historier om zombier!

Ud af de halvfjerds modtagne noveller blev femten udvalgt til antologien Undergang, og vindernovellen blev ganske fortjent Mikkel Harris Carlsens velskrevne ’La Gioconda ved Tidernes Ende’ om kunsthistorikeren Pawel, som står og nyder maleriet af Mona Lisa på Louvre, da bygningen pludselig styrter sammen omkring ham. Med døde og sårede omkring sig men selv uskadt tager han maleriet med sig for at beskytte det. Men efterhånden, som katastrofens omfang bliver klar, ændrer kunstens rolle sig.

De femten noveller tager meget forskelligt fat på emnet, og på trods af, at det umiddelbart ville være let at forfalde til rene horror-scenarier, så er novellerne andet og langt mere end det.

Åbningsnovellen ’Skriften på væggen’ af Inge Pernille er for eksempel en ganske humoristisk fortælling i to spor. Et, hvor den fåmælte forfatter forsøger at finde på en original apokalyptisk idé og et, hvor den gode doktor skal behandle en patient med en vorte. De to spor krydses til sidst i en finurlig og tankevækkende slutning.

’Sværmen’ af Manfred Christiansen er en mere klassisk undergangsfortælling i science fiction-regi, hvor en barriere lukker af for solens stråler og efterlader civilisationen i opløsning. Det lykkes for en gruppe overlevere at bryde barrieren, men ikke alle er glade for dette.

I ’Frelse gennem bod’ af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen er katastrofen for længst indtruffet, og nu forsøger de overlevende at klare sig igennem på bedste beskub. De to brødre, Peter og Jeppe, bor alene sammen med deres lille søn, Søren, men på en nærliggende herregård holder en religiøs gruppe til, som med alle midler forsøger at få brødrene med ind i fællesskabet. Her handler det ikke om selve katastrofen, men om de eftervirkninger den har på menneskeheden og civilisationen.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Kasper Grandetofts ’Klong Prem’. I et thailandske fængsel sidder fortælleren, en vesterlænding, og venter på en dødsstraf. Han vil gøre alt for at flygte og har allieret sig med en lokal mafialeder, men før dagen for flugten oprinder, falder fængslets rutiner fra hinanden. Først begynder vagterne at opføre sig mærkeligt og endnu mere voldeligt, end de plejer, og så efterfølges et enormt brag af sprækker i fængslets mure. I kaosset slipper fortælleren ud, men til hvad?

Som det fremgår af ovenstående er novellerne, trods det fælles udgangspunkt, meget forskellige. Generelt synes jeg, at de er velskrevne og spændende tænkt, og det er også dejligt forfriskende, at der er flere nye navne blandt bidragsyderne, blandt andet en debutant på 70 år! Der var dog også enkelte noveller, som ikke sagde mig så meget, eksempelvis ’Lys, levende og langt væk’, som bestemt er velskrevet, men hvor jeg simpelthen ikke forstår historien. Men det kan jo være min dumhed.

Udover de femten noveller indeholder Undergang også et kort forord, hvor redaktøren fortæller om konkurrencen samt et interessant essay til slut om de apokalyptiske genrer. Desuden er der en kort introduktion til forfatterne sidst i bogen.

Alt i alt en spændende og velredigeret antologi, som kan læses af alle og ikke kun genre-entusiaster.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Valeta

Indhold:

Inge Pernille: Skriften på væggen
Maria Kjær-Madsen: Kromoson Y
Gudrun Østergaard: Ord har hærget
Paul Calderara Eskekilde: Mui Ne
Manfred Christiansen: Sværmen
Jacob Holm Krogsøe og Martin Vangsgaard Jürgensen: Frelse gennem bod
Mikkel H. Carlsen: La Gioconda ved tidernes ende
Rasmus Wichmann: Den forkerte art
Jeppe Bisbjerg: Sort sol
Merete Richter: Mycelium
Nikolaj Johansen: Døde mænd
Kasper Grandetoft: Klong Prem
Michael Toubro: Røvbøde
Martin Paludan: Lys, levende og langt væk
Amdi Silvestri: Den allersidste dans

Også omtalt på Litteratursiden.dk

I overfladen – Lige under overfladen 2 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I overfladen / red. Carl-Eddy SkovgaardReptilicus genopstår, zombisvøben rammer jorden, og vejret går amok i disse 20 nyskrevne science fiction noveller

Sidste år udgav Science Fiction Cirklen en antologi med nyskrevne danske science fiction-noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard var så begejstret for de mange bidrag, at han nu har lavet en efterfølger, ’I overfladen’. Denne gang er der blevet plads til 20 noveller, og som sidst er kvaliteten høj, selvom det for flere af forfatternes vedkommende er første gang, de bliver udgivet.

Nogle af forfatterne var også repræsenteret i første samling, bl.a. H. H. Løyche, som står for samlingens sidste novelle ’I min faders hus’. På jorden er klimaet ved at gå amok. Temperaturerne stiger, og eksperterne forudser, at jorden snart vil være lige så varm som Venus. Menneskene må skabe en beboelig verden på Mars, men hvem skal af sted?

En anden genganger er en af mine favoritforfattere, Patrick Leis. I novellen ’Infektion’, der er en prequel til hans zombi-trilogi, fortæller han, hvordan zombi-svøben startede.

Af de nye forfattere kan jeg bl.a. fremhæve Brian P. Ørnbøl og novellen ’Stendrømme’ om kvinden, som bor i byen, der tilsyneladende fortsætter uendeligt. Hun drømmer om at komme ud af byen, og en dag tager hun af sted. Men det viser sig at blive en meget lang rejse.

En anden ny forfatter er Gudrun Østergaard, som i ’Den grønne jakke’ beskriver et samfund, der lever i et kæmpetårn opdelt i sektioner. I toppen bor eliten, og de øvrige er opdelt nedefter. Pigen Ivara føler sig ikke hjemme i sin sektion og tager på udflugt nedenunder. Men det viser sig, at det ikke er så nemt at falde til på en anden etage.

Endelig vil jeg også reklamere stærkt for Kenneth Krabats ’Historiens korte arm’, som virker inspireret af en af mine yndlingsromaner, ’Gateway’, men som alligevel har sin helt egen morale.

’I overfladen’ er generelt velskrevet og indeholder både hård science fiction og den blødere slags. Her er kortere og længere noveller, debutanter og professionelle. Kort sagt – her er et godt udpluk til elskere af genren.

Og har du aldrig troet, at science fiction var noget for dig, så giv alligevel samlingen her en chance. For gode historier kan man aldrig få nok af.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Kenneth Krabat: Historiens korte arm
Richard Ibsen: Ting tager tid
Flemming R.P. Rasch: Mission til Eden
Arash Sharifzadeh Abdi: Myten om planeten Turus
Patrick Leis: Infektion
Søren E. Hemmingsen: Bidrag til danmarkshistorien
A. Silvestri: When the music’s over
Nikolaj Højberg: O-puslespillet
Camilla Wandahl: Kælderfødt
Ellen Miriam Pedersen: Bemyndiget
Rasmus Wichmann: En post-apokalyptisk novelle
Camilla Fønns Bach Friis: Du er min bedste ven
John Peter Andersen: Krydsning
Brian P. Ørnbøl: Stendrømme
Gudrun Østergaard: Den grønne jakke
Manfred Christiansen: Sket er sket
Sara Tanderup: I overfladen
Lars Ahn Pedersen: Afhøring af offer nr. 5
Dan Mygind: Christians København
H.H. Løyche: I min Faders hus

Om bogen:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Science Fiction Cirklen, 268 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen