Indlæg tagget med ‘Richard Ipsen’

Hvad nu hvis man kunne ændre tiden? Hvad hvis tanken om lysets konstante hastighed var forkert? Hvad hvis Danmark besluttede sig for at opdyrke jorden på Grønland? Eller hvad hvis en lovmand på jagt efter djævelen finder ham?

De 13 steampunk noveller i Krinoline & kedsomhed kommer langt omkring, og titlen til trods er der ingen kedsomhed for læseren her. Tværtimod.

I Knud Larns efterord forklarer han, hvordan idéen til en dansk steampunk antologi opstod i samarbejde med formanden for forfatterforeningen, A. Silvestri. Larn kontaktede en række forfattere, der tidligere har bidraget til Science Fiction Cirklens serie Lige Under Overfladen, og spurgte om de ville bidrage til en sådan antologi. Som opdrag fik de et kort oplæg om steampunk, og så var der ellers frit slag.

Jeg har ikke læst voldsomt meget steampunk, så jeg kan ikke vurdere, hvor præcist de enkelte noveller falder indenfor genren. Men overordnet kan jeg sige, at antologien indeholder 13 meget forskellige og som hovedregel gode historier.

Manfred Christiansen (som også står bag den stemningsfulde forside til antologien, samt de fine illustrationer der pryder starten af hver enkelt novelle) åbner samlingen med ‘Træsko‘. Christiansen beskriver selv novellen som en klassisk dystopi, og forklarer at titlen kommer af det franske ord for træsko, sabot som i sabotage. Træsko spiller dog også en vigtig rolle sammen med hulkort i historien, hvor Ronald Brandt forsøger at få sin plads tilbage i samfundets øvre del efter et ophold i fattiggårdens arbejdshus.

‘Djævelens korsvej‘ er skrevet af Freddy E. Silva og udspiller sig i en western-agtig verden, hvor en lovmand rider gennem ørkenen i sin søgen efter guvernørens datter, som er blevet bortført. Umiddelbart lyder det ikke særligt steampunk-agtig, men ikke desto mindre dukker der masser af møtrikker og dampmaskiner op i løbet af fortællingen.

Mere tydelig videnskabelig er Jesper Golls ‘Ætervind‘, hvor den danske ekspert i regnemøller, Jakob Jørgensen, er taget til Bern for at hjælpe professor Alfred Kleiner med et stort projekt, der har til formål at skabe det mest nøjagtige interferometer i verden. Blandt bipersonerne i historien finder vi bl.a. blikkenslageren Albert Einstein, der engang havde en skør idé om at ætervinden ikke findes, og at lysets hastighed altid er konstant.

Første kvindelige indslag er ‘Fordærvets sommer‘ af Maybrit Høyrup. Her bor fortælleren i en enklave, hvor teknologi og sociale omgangsformer er som i Victioria-tiden. Rundt om enklaven findes andre samfund, hvor andre regler regerer. Fortælleren skriver et brev til en dr. Oloson, som er meget interesseret i fortællerens mor, der var en berømt fotograf, men nu befinder sig på et plejehjem.

‘Dødens sø‘ af Richard Ipsen udspiller sig ved Kivusøen, hvor Kabakaen tvinger sine slaver til at udvinde helium til luftskibe. Hertil sendes den engelske oberst Gordon Pasha af Egyptens Kediv Ismail for at forhandle med Kabakaen om placeringen af en handelsrute. Rejsen forløber dog ikke uden problemer – og heller ikke opholdet.

Blandt mine yndlingsnoveller i Krinoline & kedsomhed er Nikolaj Johansens bidrag: ‘Sandet rinder til evig tid‘. Her ligger fortællerens kone for døden. I sin jagt efter at redde hende har han fundet oplysninger om en afdød urmager ved navn Frederik Gallinghof, der efter sin død blev genstand for de okkulte kredses store interesse. Han forsøgte nemlig at lave et ur, der kunne få tiden til at gå baglæns.

‘Svanesang‘ af Kenneth Krabat er en humoristisk historie, om en magister der lægger sag an mod sin afdøde onkels tidligere samarbejdspartnere. Tilsyneladende har onklen fået patent på en opfindelse, der med tiden vil kunne udkonkurrere dampmaskinen. Magisteren har arvet patentet, men onklens tidligere partnere bliver ved med at løbe ham på dørene for at få fingre i papirerne. Og de vil ikke lytte til, hvad han siger.

Bjarke Schjødt Larsen har skrevet den sørgmodige novelle ‘Et hus med barnelatter‘ om ægteparret Ebelhart, der mister deres søn ved fødslen. Sorgen er overvældende, men hr. Ebelhart har en plan, der skal bringe barnelatter tilbage i huset, og snart er han opslugt af arbejdet.

I ‘Engle og støv‘ af Lars Ahn er fortælleren en ung pige. Farens arbejde for Selskabet har bragt dem til Støvby, en lille støvet by langt fra alt. En dag dukker en kvinde op hos familien. Baronesse Iva viser sig at være en gammel ven af familien – og så er hun opfinder, og har brug for farens hjælp til at få en maskine til at flyve.

Endnu en yndlingsnovelle er Jesper Rugårds bidrag ‘Som markens fugle‘. Her har Danmark tabt krigen mod tyskerne i 1865 (og nej, jeg tror ikke, at det er en slåfejl). Tabet har dog ikke slået nationalismen ned, og særligt en ung våbenopfinder H. O. Madsen fængsler folkets opmærksomhed med sin plan om at beplante Grønland med hvede. Ud af det blå bliver Madsen sendt til Grønland i selskab med bl.a. korporal Jensen for at opfylde løfterne om Grønland under ploven. Men alt går ikke helt som planlagt.

Også A. Silvestri tager i sin novelle på opdagelse. ‘Til Polen, hurra!‘ udspiller sig i et alternativt univers, hvor Danmark ikke tabte ved Dybbøl i 1864, hvor Trankebar stadig er under dansk styre, og hvor Danmark i det hele taget er en verdensmagt. Og nu er målet at nå Sydpolen som de første i et fantastisk nybygget fartøj.

‘Jeg finder dig‘ af Camilla Wandahl handler om den unge tyv, som er dybt fascineret af ure. En dag stjæler hun et helt usædvanligt ur fra en gentleman, men uret gemmer en besked.

Titelnovellen ‘Krinoline & kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde‘ er skrevet af Gudrun Østergaard og er samlingens sidste fortælling. Fabrikanten Henry forelskede sig i en af fabrikkens arbejdere, den unge og smukke Bea, som nu sidder som en fin frue i et stort hus. Men trygheden og pengene forhindrer ikke Bea i at føle, at noget er helt galt, så Henry sender hende til en læge for at kurere hende. Nok samlingens mindst tekniske novelle men til gengæld handler den om Victoriatidens kvinderolle, og falder således godt ind i antologien alligevel.

De 13 noveller i Krinoline & kedsomhed er generelt af højt niveau, og alle 13 forfattere er da også garvede fortællere. For mig var novellerne et interessant og underholdende indblik i steampunk genren, og jeg kunne sagtens have fremhævet flere. Nu glæder jeg mig så til at læse de internationale bidrag i antologien Damphammeren, der også er udgivet af Science Fiction Cirklen i forbindelse med Fantasticon 2018.

Om Krinoline & kedsomhed

Udgivelsesår: 21.09.2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 267 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Manfred Christiansen: Træsko
Freddy E. Silva: Djævelens korsvej
Jesper Goll: Ætervind
Majbrit Høyrup: Fordærvets sommer
Richard Ipsen: Dødens sø
Nikolaj Johansen: Sandet rinder til evig tid
Kenneth Krabat: Svanesang
Bjarke Schjødt Larsen: Et hus med barnelatter
Lars Ahn: Engle og støv
Jesper Rugård Jensen: Som markens fugle
A. Silvestri: Til Polen, hurra!
Camilla Wandahl: Jeg finder dig
Gudrun Østergaard: Krinoline og kedsomhed – eller historien om en rigtig kvinde

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Sjælesluger af Gail Carriger
Destin – seerkrystallen af Danny Biltoft Davidsen
Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen
Tidskortet af Felix J. Palma
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Efter fødslen tager læseren med på en rejse ud i alle science fiction genrens kringelkroge, lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens og tidsrejser

Vi er nået til nummer 12 i serien af Science Fiction Cirklens årlige antologi med nyskrevet dansk science fiction. Novellerne i Efter fødslen er som de tidligere bind i serie skrevet af en blanding af nye navne og gamle kendinge.

Blandt de sidstnævnte er Lars Ahn, der med novellen ”En invasiv art” medvirker for 10. gang. Her følger vi en invasion af en planet, både med beboernes og de fremmedes øjne, og som altid får Ahn lige givet historien et uventet tvist, som løfter novellen op i særklasse.

Også Flemming R. P. Rasch hører til blandt ’kendisserne’. Hans novelle hedder ”Den store dronedag”. Gennem jeg-fortælleren hører vi historien om Emil Rasmussen. Som børn var de venner for så i flere år ingen kontakt at have, indtil Emil pludselig sender besked om at mødes. Han har fået en idé om, at han vil redde menneskeheden fra den største trussel, vi står overfor. Men hvad er den største trussel? Mens jeg læste ”Den store dronedag”, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene. Den er velskrevet, men jeg kunne ikke helt fange meningen – før til allersidst hvor det hele falder på plads, og jeg bare fik lyst til at læse novellen en gang til. En meget vellykket fortælling.

Jesper Goll, som indleder samlingen, har også medvirket flere gange. Bl.a. med novellerne ”Farvel, min astronaut” og ”Betydningen af små ting” som jeg var meget begejstret for. Det er jeg også for ”Kat!” Her har menneskene bygget baser på Månen. Da radarbilleder viser, at der gemmer sig noget interessant i et krater, sendes en ekspedition ud for at undersøge det. Men ingen havde forventet, at krateret ville indeholde en kuppel, der minder om menneskenes men ganske simpelt ikke kan være menneskeskabt. ”Kat!” er et langt stykke hen ad vejen en spændende månefortælling, for så mod slutningen at tage en helt uventet – og ret humoristisk – drejning. Jeg var vild med den.

Titelnovellen ”Efter fødslen” er skrevet af Nikolaj Johansen, som også er ved at være en af de mere etablerede forfattere med flere romaner bag sig og deltagelse i en lang række antologier. Denne novelle handler om en forskningsfacilitet, hvor man holder en alien indespærret og forsøger at avle på hende. Men hvorfor er det så vigtigt at det lykkes? Novellen er både smuk og ond, og jeg fik helt ondt i hjertet af at læse den. Johansen har udviklet sig meget som forfatter, og jeg glæder mig til at følge ham fremover. Han skriver bare bedre og bedre.

En anden Johansen, Flemming Johansen, skal også fremhæves for novellen ”Et nyt liv”. Fortælleren vågner uden at kunne huske, hvad der er sket, men finder frem til at han må befinde sig på et hospital. Her får han snart besøg af doktor Gregor, men der er ikke noget beroligende over ham. Novellen handler om valg og konsekvenser af disse, og slutningen er langtfra rosenrød.

”Du er vågen” af Helle Perrier handler også om valg. Novellen er en ’du er selv hovedpersonen’-fortælling, hvor læseren selv beslutter, hvad man vil gøre under læsningen. Du er blevet sendt tilbage til fortiden for at slå en politiker ihjel og på den måde redde verden fra en grusom fremtid. Hvad gør du? Selvom plottets handling er set før, så er idéen fint gennemført, og jeg tog historien flere gange for at se, hvordan den ellers kunne ende.

Det er heller ikke til at komme udenom Bjarke Schjødt Larsens ”Mordet på den sidste homo sapiens”, hvor vi følger Gustav, mens han tusser rundt i sit hjem og venter på sin plejer. Novellen har en sørgmodig tone og et lille tvist til sidst.

Christian Holger Pedersen havde også en novelle med i Lidenskab og lysår samt Den ny koloni. Her i Efter fødslen har han skrevet ”Iversens tragedie”, hvor jorden en dag vågner op og er blevet deltager i et universelt reality show. Med sine henvisninger til aktuelle begivenheder og sin satiriske form er ”Iversens tragedie” et humoristisk indslag med kant.

Et nyt navn er Søren Toft Høyner, der har skrevet novellen ”Xenoarkæologi”. Under en udgravning på Proxima b hvor man for mange år siden fandt de første beviser på uddøde, intelligente livsformer i Porxima Centauri-systemet, bliver en studerende fundet død i udgravningen. Hvem står bag mordet og hvorfor? I ”Xenoarkæologi” blander Høyner krimi og science fiction og resultatet er en både underholdende og tankevækkende novelle med en grum slutning.

Heller ikke Niklas Lillelund har jeg læst før. ”Substitute” udspiller sig i en fremtid, hvor effektiviseringen af samfundet har nået nye højder. Når man plukker en tomat, plantes en ny. Hvis et træ bliver sygt, planter man en klon. Et miljøvenligt og rationaliseret samfund. Men hvad så når et menneske bliver sygt? En kort, men interessant lille novelle der giver læseren stof til eftertanke.

Jeg er også nødt til at fremhæve ”Praktik på Solvangen” af Sara Weisdorf, hvor vi befinder os på et plejehjem i fremtiden. Jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens fremragende ”Frysepunktet”, og kunne sagtens se historien udfolde sig til en hel roman.

Til slut vil jeg nævne ”Timen” af Lars Behn-Segal. Her følger man en mand, der torturerer en krop til næsten ukendelighed. Dyret, som han kalder kroppen, håner ham imens, for den mærker ingenting. Hvorfor denne tortur? På kun 10 sider fremkalder Behn-Segal et mareridt med både moralske og etiske problemstillinger.

Efter fødslen indeholder 30 noveller, og jeg kunne sagtens fremhæve flere end de titler, jeg nu har omtalt. For som vanligt er niveauet generelt højt i novellerne, og de par stykker, der tæller ned for mig, er mere et spørgsmål om smag end om skrivekvalitet.

Jeg er vild med Science Fiction Cirklens koncept, og har endnu en gang nydt en tur ud i alle genrens kringelkroge, som denne gang bl.a. tæller rumrejser, alternative virkeligheder, aliens og tidsrejser.

Og så er jeg også lige nødt til at fremhæve Manfred Christiansens utroligt flotte og stemningsfyldte forside. Hvis ikke man får lyst til at læse Efter fødslen, når man ser den, så er der altså noget galt 🙂

Indhold:

Jesper Goll: Kat!.
Luna Dantoft: Sidste dans.
Anna Lauritsen: En skildring af de nye opiater.
Kenneth Krabat: Vælgervægt.
Lars Ahn: En invasiv art.
Johannes Lundstrøm: Urinstinkter.
Nikolaj Johansen: Efter fødslen.
Viggo Madsen: Flugten fra Spejlklode nr. 1.
Trine V. Ipsen: Kærlighedsbureaukratiet.
Glen Stihmøe: Øverste Tandhjul.
Helle Perrier: Du er vågen.
Christian Holger Pedersen: Iversens tragedie.
Niklas Lillelund: Substitute.
Silvestri: Cancerfrelst.
Richard Ipsen: Tilbage til Kibeta.
Anne-Marie Træholt ; Grens hedonometer.
Helene Toksværd: Fluen.
Jesper Rugård Jensen: Noter om Gowondaland.
Flemming Johansen: Et nyt liv.
Sara Weisdorf: Praktik på Solvangen.
Torben Magnild Husum: Kyphers kæmper.
Malte Simon Christensen: Simili.
Bjarke Schjødt Larsen: Mordet på den sidste homo sapiens.
Caner Doga Cansi: Ekspropriation.
Søren Toft Høyner: Xenoarkæologi.
Gudrun Østergaard: Når krager i hobetal søger ly.
Lars Behn-Segall: Timen.
Michala Elk: I mørket.
Maria Frantzen Sanko: Flygtningen.
Flemming R. P. Rasch: Den store dronedag.

Om Efter fødslen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 461 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger.

Science Fiction Cirklens årlige udgivelse af nye danske science fiction noveller er nu nået til bind 11, men der er heldigvis ingen metaltræthed at mærke. Tværtimod kan man faktisk sige. For oveni diskussionen om hvorvidt dansk science fiction har udviklet sig til dystopiske fremtidsfortællinger, serverer Lidenskab og lysår et bredt udvalg af noveller både indenfor hård science fiction, spekulativ fiktion og grænselandet mellem science fiction og socialrealisme.

Samtidig er her endnu en gang tale om et generelt meget højt niveau blandt bidragene, som rummer både gamle kendinge og debutanter blandt forfatterne.

Carl-Eddy Skovgaard er redaktør på serien, og beskriver i forordet valget af titlen: “Antologiens titel, der i år er Lidenskab og lysår, er som sædvanlig ikke valgt for at fremhæve en bestemt novelle, men valgt ud fra at jeg synes titlen ganske udmærket dækker bredt, hvad hele antologien indeholder. Specielt hvis man tager ordene hver for sig. Jeg læser her lidenskab som: forhold mellem mennesker, og lysår som: forskelle i tid og rum.” Den beskrivelse, synes jeg, dækker udgivelsen på bedste vis.

Kickstart af Niels Kjærgaard
Thorkild er på date med en herlig blondine, da tiden pludselig fryser. Bandende må han forlade hende for at finde kickstartpedalen, så han kan sætte tiden i gang igen, før tidskræene får fat i ham. Humoristisk novelle, der godt kunne være inspireret af Stephen Kings kortroman Langolinerne.

Jerndrømme af Manfred Christiansen
Gennem årtier har menneskeheden vidst, at en stor asteroide ville flyve forbi jorden uden problemer. Men man tog fejl. Dragon Ball, som asteroiden blev kaldt i folkemunde, kolliderer med solen og udløser en voldsom solstorm over jordens dagside, der efterlades forbrændt og overtrukket med en rødglødende glasur af jern, og kun ganske få overlevende. 14 år efter arbejder Piet Jarnosh på at få sendt en Ark afsted med menneskehedens udvalgte for at give racen en chance for at overleve. Den umulige opgave er blevet gjort nemmere af, at jernet fra Dragon Ball har nogle særlige egenskaber, som kan bruges under bygningen af rumskibet. Ikke alle er dog trygge ved at bruge det ukendte materiale, for man har jo ikke nået at teste det til bunds.

Manfred Christiansen er en af de garvede bidragsydere til serien, ligesom han står bag den rigtig fine forside til Lidenskab og lysår. Hans novelle er både spændende og velskrevet, og så giver den også et lille hip til den igangværende debat, som jeg nævnte i indledningen. Her er nemlig tale om en novelle, der både er en dystopisk fremtidsfortælling, men som også indeholder hård science fiction samt filosofiske overvejelser.

Nettet over Berlin af Torben Magnild Husum
Herschel Knecht er ene-ejer et gammelt antikvariat, efter at hans partner Joseph W. Benz er død. En aften på vej hjem bliver Herschel standset af politiet og anklaget for potentiel e-kriminalitet. Nu må han forsøge at overbevise overkommisæren om, at han ikke er den eftersøgte hacker, staatsfeind. Vellykket novelle med både et krimi-plot og en humoristisk vinkel, der udspiller sig i en fremtid, hvor myndighederne forsøger at styre internettet og den digitale kommunikation.

Mod død skal livet leves af Christian Holger Pedersen
Christian Holger Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår er svær at give et handlingsreferat af uden at komme til at røbe for meget. Hovedpersonen er den selvmordssyge Gustav, der vågner på hospitalet efter at have kastet sig ud fra en bro. Han er sluppet uden skader, men kæresten Livaea finder ham dybt egoistisk. Hvorfor og hvordan skal jeg ikke røbe, men jeg kan afsløre, at manglende fertilitet og beskrivelsen af orgasme som la petite mort randt mig i hu under læsningen.

Ud af mørket af Jesper Rugaard Jensen
Daanie vågner op alene i en ødelagt redningskapsel. Hun kan intet se og husker ikke, hvordan hun er endt i her. Det lykkes hende at komme tilbage til astroiden, hvor hun straks begynder at lede efter andre overlevende. Men hvad er der sket? ‘Ud af mørket’ er nærmest scifi-horror og meget vellykket. Jesper Rugaard Jensen skriver, så jeg følte mig fanget i mørket, blind og uden hukommelse, sammen med Daanie. Og da så brikkerne begynder at falde på plads, kommer bare endnu et chok. Virkelig vellykket novelle om hvad der skal til, hvis vi skal bosætte os i rummet, og hvilke konsekvenser det kan få. En af mine favoritter.

Slidte dukker af Majbrit Høyrup
I stedet for at sende mennesker af sted for at undersøge fremmede planeter, har man opfundet en måde at overføre menneskets hjerneaftryk til kropsdukker, der kan dyrkes på stedet, når blot det fjernstyrede rumskib har fundet et velegnet sted og udvundet de relevante råmaterialer. På Bror Måne vågner således Rosalin op som den første af seks kropsdukker, der er blevet modificeret til at kunne overleve og udforske månen. De skal løbende sende aftryk af deres hjerner retur til deres primere på jorden, og når dukken er nedslidt, skal de afslutte missionen.

Majbrit Høyrup har bl.a. skrevet en novelle til antologien Universets mørke med titlen ‘Killinger’, der leger med samme problemstilling som i ‘Slidte dukker’: genetisk fremavlede hybrider, her blot brugt til udforskning af fremmede verdener. Og ligesom i ‘Killinger’ giver Høyrup sin fortælling en etisk dimension, for hvornår er man en kopi, og hvornår bliver man et menneske? En af mine favoritter.

Mord på Mars af Glen Stihmøe
Et ægtepar har vundet et ophold på Hotel Ares på Mars. Hustruen er stor fan af tv-serien, der indspilles her, og som en del af præmien skal hun spille en mindre rolle i et afsnit. Hendes mand deler ikke hendes begejstring for hverken serien eller skuespilleren Sam Willer, men hvad kan han gøre? Humoristisk novelle, der bruger lokationen Mars som kulisse.

Genfærdenes Tårn af Nikolaj Johansen
På kanten af rummet passer fortælleren sit job som fyrtårnspasser. Det er et ensomt job, hvor kun døde astronauter engang i mellem holder ham med selskab. En dag dukker en kæmpe flok rumsprutter op og omringer fyrtårnet. Fortælleren giver Centralen besked, og de vil sende et operatørskib. Men hvad er proceduren for mødet med aliens?

Nikolaj Johansen har tidligere udgivet flere noveller samt romanen Skygger fra Oktoberland. Han vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence 2016 med Syndfloden og Storbyen, og hvis den er ligeså velskreven som ‘Genfærdenes Tårn’ er det fuldt fortjent. Novellen er skarptskåren, stemningsfuld og med et spændende twist i slutningen. En af mine favoritter.

I fædrelandets tjeneste af A. Silvestri
Hovedpersonen i novellen er blevet udpeget til en særlig opgave. En opgave der kræver stor disciplin og gennemførelsen af en række ritualer. En opgave der er en stor ære. A. Silvestri er en forfatter, der eksperimenterer med stil, genrer og alt der i mellem, når han skriver, hvilket gør ham rigtig interessant at følge. Hans bidrag til Lidenskab og lysår er f.eks. fortalt kun med brug af du, og så har den en slutning, man husker.

“Hver time får du også et glas vand, og du drikker det altid, fordi salt gør dig tørstig. De syv andre kokke er danskere. De tager dig kort i skulderen, når de går forbi, men de snakker ikke med dig. Hvis du skal opnå balance i dit sind, er det vigtigt at du ikke deltager i en samtale. Du tager langsomme og dybe indåndinger. Punkt 7 i din kontrakt.”

DreamChild af Helle Perrier
Karina og Markus venter barn, og da de har råd til det, har de valgt en rugemor samt fikset lidt på barnets gener for at undgå sygdomme m.m. Selvom de ikke har bestilt pakken med morgenkvalme, er Karina alligevel ikke helt på toppen under graviditeten. Det viser der sig at være en overraskende forklaring på. Udmærket novelle med en anderledes vinkling på etikken i at lave børn med bestemte egenskaber.

HDO Margarethe mod nye mål af Carl Gustav Werner
Novellen udspiller sig i slutningen af 1800-tallet, i et Skandinavien hvor Kalmarunionen stadigvæk eksisterer. Lille Elna sælger sit hår til SAS, som bruger langt hår som brændstof til deres luftskibe. Men præsten derhjemme siger, at kvindens hår hører til på hendes hoved. Kontrafaktisk historie om religion og videnskab skrevet i en blanding af skandinavisk og dansk. Anderledes og interessant novelle.

Lidenskab og lysår af Lise Andreasen
Bonnie og Noah er det perfekte par, der supplerer hinanden som yin og yang. En dag får de muligheden for at tage af sted som kolonister, og det gør pludselig løftet “til døden jer skiller” meget håndgribeligt. En sød og fin kærlighedshistorie der udspiller sig i fremtiden.

Trippelkøb af Lars Behn-Segall
Nationalstaterne eksisterer ikke mere i Lars Behn-Segalls bidrag til Lidenskab og lysår. I stedet har multinationale selskaber taget over, og familien Johansen bor i Adnill Corps handelsimperium. Her afgøres ens værdi for samfundet af, hvor god man er til at øge selskabets profit. Johansens tilhører underklassen, der højst kan håbe på dårligt betalte job i service-sektoren, og hvor sygdom og sult ikke er ualmindelig. Indtil den dag hvor Johansen modtager et trippelkøb. Grum novelle med en genial vinklet slutning, som udspiller sig i en fremtid, hvor demokratiet har slået fejl, og alt nu handler om profit. En af mine favoritter.

Møde af Steen Knudsen
“Der er langt mellem stjernerne. Langt, mørkt og koldt… En sjælden gang, en meget sjælden gang, erkender et væsen, at det ikke er en del af omgivelserne. At det er ‘sig selv’… På et tidspunkt finder enkelte af disse bevidste væsener ud af, hvad stjernerne i virkeligheden er. Nogle få, nogle ganske få, rækker derpå ud efter dem.” Velskrevet, gennemført og interessant novelle om mødet mellem to fremmede intelligenser midt i det tomme rum. En af mine favoritter.

Den første danske kulturskat af Bjarke Schjødt Larsen
For 6 år siden blev der indført kulturskat i Danmark. Alle skal opleve kultur, og består man ikke den årlige prøve, bliver man skrevet op til et Kulturelt Opfølgningsforløb. Det sker for Lasse, som synes, at alt det kultur er noget opblæst hø. Vellykket novelle med en anderledes vinkel på et fremtidssamfund. Oftest når forfattere beskriver et kontrolsamfund, bliver kunsten og kulturen undertrykt, men her bruges kulturen som kontrol. Er det så ikke magtmisbrug fra statens side?

Eftermiddag i parken af Jesper Goll
Jesper Goll har bl.a. skrevet ‘Farvel min astronaut’ i LUO 8 og ‘Betydningen af små ting’ i LUO 9. Begge noveller udspiller sig i en fremtid, hvor man har lært at gøre tiden langsommere for enkelte mennesker og dermed gøre det muligt at foretage rumrejser. ‘Eftermiddag i parken’ fortsætter i universet. Samleren har gennem mange år rejst fra planet til planet for at beskrive menneskenes historie, overalt hvor de har slået sig ned. Nu har han fået færten af den planet, hvor det første skib efter sigende skulle være landet. En af mine favoritter.

Stoppested af Hans Peter Madsen
Kort, velskrevet novelle om manden der hver dag rejser mellem sit hjem og arbejde via stoppestedet. Hans Peter Madsen sætter meget præcist fingeren på betydningen af eksistens, ægthed og hvad der udgør jeg’et.

Flyvebladenes tid af Gudrun Østergaard
Novellen starter som en hverdagshistorie om den enlige, udearbejdende mor, der døjer med at få hverdagen og arbejdet til at hænge sammen, men udvikler sig, efterhånden som det går op for læseren, hvad hovedpersonen arbejder med. Hverdagsliv under et totalitært-agtig regime.

Ukendt kode af Michael Ganz Andersen
Jonas hører til eliten indenfor kodning og programmering, og kan som sådan vælge og vrage mellem jobtilbuddene. En dag får han et tilbud om at arbejde for en gruppe, der ikke vil fortælle nærmere om deres identitet. De garanterer dog, at han vil komme til at arbejde for verdensfreden. Spørgsmålet er så, om Jonas har samme opfattelse som sin nye arbejdsgiver? Effektiv novelle om borgerpligt og ideologiske forskelligheder.

Mindbook 2.0 af Sara Buch
Hvad nu hvis man opfandt en måde at overføre de følelser, der var i situationen, til de fotos vi lægger ud på nettet? Den tanke lader Sara Buch udfolde sig i ‘Mindbook 2.0’, hvor Patrick, Ducky og Paw beslutter sig for at hacke Mindbooks seneste version. Hvilke etiske konsekvenser ville det have? Vil folk gå efter had eller kærlighed?

Mærk fremtiden af Richard Ipsen
Farfaren og barnebarnet går tur på Hammerknuden, Bornholm. Farmoren er kort forinden død, og nu vil farfaren gerne fortælle barnebarnet sin historie. Smuk og tænksom novelle om at kende sin fremtid. Hvis man nu kan se, hvad der sker, hvordan vælger man så? Og vil ens liv så hele tiden føles som en genudsendelse? En af mine favoritter.

Rumkaptajnens kone af Lars Ahn Pedersen
Rumkaptajnens kone ville skilles. Denne sætning starter Lars Ahn Pedersens bidrag til Lidenskab og lysår, og som altid når det drejer sig om LAP, er her tale om en velskrevet og interessant novelle, der pludselig skifter spor undervejs, så slutningen er ganske uforudsigelig.

Firmaets mand af Nikolaj Højberg
Den sidste novelle i Lidenskab og lysår er en barsk historie. Jonas vil frem i verden og føler ikke, at hans firma værdsætter ham. For at komme af med sine frustrationer opsøger han Kuben, der styres af Værten. Her kan man købe sig til at opleve andres oplevelser – alle slags oplevelser. Men jo dybere Jonas synker moralsk i sine tanke-oplevelser, jo bedre går det hans karriere. Det er muligt, at Nikolaj Højberg har skelet til filmen Strange Days fra 1995, da han begyndte at skrive ‘Firmaets mand’, men han har absolut givet historien sit helt eget twist og tog virkelig r…. på mig med slutningen. En af mine favoritter.

Med 27 forskellige noveller indenfor stort set alle hjørner af science fiction universet er det selv sagt ikke alle, jeg er ubetinget begejstret for. Et par stykker er for sprogligt eksperimenterende efter min smag, da jeg mest læser med følelserne. Og ved et par stykkede misser jeg simpelthen pointen.

Det ændrer dog ikke på, at Lidenskab og lysår lever op til alle forventningerne. Her er både rumrejser, teleportering, aliens, kontrafaktisk historie, hackere, humor, dystopiske fremtider og etiske problemstillinger. Alt det der gør science fiction til sådan en spændende genre at udforske. Og det er fedt at se, hvordan Science Fiction Cirklen år efter år formår at samle så mange og så forskellige noveller ind af så høj kvalitet. Jeg håber, at serien vil fortsætte mange år endnu.

Indhold:

Niels Kjærgaard: Kickstart
Manfred Christiansen: Jerndrømme
Torben Magnild Husum: Nettet over Berlin
Christian Holger Pedersen: Mod død skal livet leves
Jesper Rugaard Jensen: Ud af mørket
Majbrit Høyrup: Slidte dukker
Glen Stihmøe: Mord på Mars
Viggo Madsen: Herligt er Hypermans hop
Nikolaj Johansen: Genfærdenes tårn
A. Silvestri: I fædrelandets tjeneste
Helle Perrier: Dreamchild
Carl Gustav Werner: HDO Margarethe mod nye mål
Ellen Miriam Pedersen: I 1923
Lise Andreasen: Lidenskab og lysår
Lars Behn-Segall: Trippelkøb
Morten Carlsen: Laikas strand
Steen Knudsen: Møde
Libe R.: Dvale
Bjarke Schjødt Larsen: Den danske kulturskat
Jesper Goll: Eftermiddag i parken
Hans Peter Madsen: Stoppested
Gudrun Østergaard: Flyvebladenes tid
Michael Ganz Andersen: Ukendt kode
Sara Buch: Mindbook 2.0
Richard Ipsen: Mærk fremtiden
Lars Ahn Pedersen: Rumkaptajnens kone
Nikolaj Højberg: Firmaets mand

Om Lidenskab og lysår:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Science Fiction Cirklen, 441 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er

Som et urværk er 10. bind i serien fra Science Fiction Cirklen, som siden 2007 har udgivet en årlig antologi med nyskrevne, danske science fiction noveller. Som i de tidligere år præsenteres både forfattere, som for første gang debuterer på papir, såvel som gamle kendinge som f.eks. A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen og Flemming R. P. Rasch. Ligeledes dækker novellerne et bredt udsnit af genren lige fra rumrejser til kunstige intelligenser; fra tidsrejser til aliens osv.

Jeg har været fan af serien siden første bind, og det ændrer sig ikke her med bind 10. Jeg synes, det er spændende at læse de mange forskellige forfattere, og ikke mindst deres forskellige greb om genren, som af mange (ikke-læsere) kun kendes fra tv-serier som Star Trek og ikke regnes for ”rigtig” litteratur. Med ”Lige under overfladen”-serien giver Science Fiction Cirklen nye læsere mulighed for at få et indblik i hvor meget andet og mere end space-opera, science fiction er.

Blandt mine favoritter er A. Silvestris novelle ”Taxa”. Her er det blevet muligt at rejse tilbage i tiden, men uden mulighed for at ændre noget. I taxaen sidder en mand på vej tilbage til sin søns fødselsdag, men hvorfor det så vigtigt for ham at nå frem? En både smuk og sørgelig fortælling om kærlighed og valg.

Majbrit Høyrups novelle ”Søhest” hører også til blandt de bedste. Historien foregår et ikke nærmere bestemt sted i en ikke nærmere bestemt fremtid. De Fremmede benytter menneskene som værtskrop for deres æg med dødelig udgang for værten, ligesom snyltehvepse. Sonny passer på sine yngre søskende, efter at moren blev taget af De Fremmede, for faren er misbruger og ryger ind og ud af fængslet. Høyrup fortæller en nærmest socialrealistisk historie om socialt udsatte børn og deres muligheder i denne fine novelle.

Endnu en favorit er Lars Ahn Pedersens ”Århundredets mand”. Her hører vi fortalt i kronik-form historien om pornoskuespilleren Nik Harder, som får en afgørende betydning for menneskeheden, da han opsøger hjælp for at kunne holde sin rejsning. Som altid er Lars Ahn garant for en både velskrevet og eftertænksom historie.

”Med et net i bagagen” af Kim Foss tages George Orwells ”1984” til nye ekstremer, mens titelnovellen ”Som et urværk” af Flemming R. P. Rasch forestiller et samfund, hvor teknologien har udviklet sig helt anderledes. F.eks. findes computere som vi kender dem ikke; sporvogne er den offentlige transport-form; og Statens Centrale Analytiske Maskine registrerer alt i samfundet og sørger for at domfældelser sker på et sagligt grundlag.

Thomas Daugaard undersøger multivers-teorien i novellen ”Som venner vi skilles”, mens Kristoffer J. Andersen ser nærmere på konsekvenserne af, hvad udveksling af biologiske organismer med fremmede verdener kan afstedkomme i ”Sumpmus”. Vi kommer også på en inter-galaktisk popturné med Glen Stihmøe i ”Med Bambi på Månen”, ligesom Anne-Marie Træholt Rasmussen introducerer os for en ny form for historie-formidling i ”Et levende museum”. Og jeg kunne nævne flere.

Generelt synes jeg, at niveauet er højt i samlingen. Der er enkelte historier, jeg ikke bryder mig så meget om, men det er hovedsageligt, fordi emnet ikke siger mig noget, og ikke fordi de er dårligt skrevet. Med andre ord – Som et urværk er endnu en vellykket antologi der både underholder og udfordrer læseren.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Morten Carlsen: Jordbær med fløde
A. Silvestri: Taxa
Kristoffer J Andersen: Sumpmus
Jesper Rugård Jensen: Som en sommerfugl over markerne
Richard Ipsen: Skøjteløber
Majbrit Høyrup: Søhest
Lise Andreasen: Choris paidia
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Et levende museum
Gudrun Østergaard: Kreds 11 mandag aften
Kim Foss: Med et net i bagagen
Jon Terje Østberg: Invasion i blåt
Flemming R.P. Rasch: Som et urværk
Hans Peter Madsen: Pindsvinet
Thomas Daugaard: Som venner vi skilles
Lars Ahn Pedersen: Århundredets mand
Vagn Grønkilde: Julegaven
Jesper Goll: Postludium
Christian Kaarup Baron: Arbejderrobotten
Glen Stihmøe: Med Bambi på Månen
Jacob Bo Nøddeskov Nielsen: Det naturlige hjerte

Om Som et urværk:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Science Fiction Cirklen, 366 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Tænk hvis man kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal! Velskrevet dansk science fiction-antologi udfordrer og underholder læseren.

I år udgiver Science Fiction Cirklen to bind i serien Lige under overfladen, og bind otte – Farvel, min astronaut – lever helt op til de foregående syv bind. Som altid dækker de seksten noveller et bredt spektrum af dansk science fiction, og emnerne spænder lige fra rumrejser over teleportation til tidsrejser og kærlighed, ligesom forfatterne er en blanding af debutanter og garvede forfattere.

En af mine favoritter er Louise Floor Frellsens ’Venter på fremtiden’. Én af de opfindelser, jeg personligt ser meget frem til, er teleportation. Tænk at kunne springe elleve timers rejse til Thailand over og i stedet bare træde igennem en portal og være der øjeblikkeligt! Men forfatteren tegner et dystert billede af bivirkningerne af teleportation, for hvad sker der egentlig med os undervejs?

A. Silvestri er nærmest også altid garant for en god fortælling. ’I sit ansigts sved’ foregår i en ikke nærmere defineret fremtid. Det meste af verdens elektronik er lagt øde af “Impulsen”, og de overlevende er enten presset sammen i få større byer eller bor på isolerede gårde i oplandet, hvor de hele tiden må holde et vågent øje med ”de smittede”. En dag kommer en sælger til gården Karlsbo. Han har noget helt særligt at sælge dem, men salget går ikke efter planen.

Titelnovellen ’Farvel, min astronaut’ af Jesper Goll hører også til blandt samlingens bedste. Som barn var Cecilie et stædigt barn. Hun lærte sig selv at læse som fem-årig, men mistede hurtigt interessen for skolen. Da hun fik et amatørteleskop, ændredes alt dog. Cecilie ville være astronaut. Goll giver et spændende bud på, hvordan fremtidige astronauter tackler de lange rejser, og samtidig er novellen et smukt far/datter-portræt.

De sidste noveller, jeg vil fremhæve, er Richard Ipsen ’Biofeedback 2.0’ og Diana Junchers ’Den tidsrejsende’. ’Biofeedback 2.0’ starter med et forsøg på at foretage tidsrejser ved hjælp af masturbation og slutter med en rørende kærlighedsfortælling, mens ’Den tidsrejsende’ giver sit eget bud på the Big Bang.

Jeg kan godt lide science fiction, fordi det er en genre, som stiller spørgsmål. Den udfordrer læseren og kan underholde, samtidig med at den maner til eftertænksomhed. Det gør novellerne i Farvel, min astronaut også, og bogen er dermed et glimrende bud på god science fiction.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Majbrit Høyrup: Mørkets hastighed.
A. Silvestri: I sit ansigts sved.
Steen Knudsen: Opvågnen.
Louise Floor Frellsen: Venter på fremtiden.
Sofie Boysen: Be My Baby.
Tina Christensen: Solens by.
Christian Kaarup Baron: Vejen hjem.
Jesper Goll: Farvel min astronaut.
Carl Christian Abrahamsen: Manual til robotliv.
Ditte Egegaard Hennild: Vold.
Richard Ipsen: Biofeedback 2.0.
Vagn Grønkilde: Gummianden.
Mogens Graae Hansen: Copenhaven by night.
Bjarke Schjødt Larsen: En god dag.
Diana Juncher: Den tidsrejsende.
Martin Wangsgaard Jürgensen: Panelet

Om Farvel min astronaut:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 248 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Tidsrejser, satiriske fremtidsscenarier og alternative virkeligheder og aliens er blot nogle af ingredienserne i Fremmed stjerne.

Fremmed stjerne er sjette bind i Science Fiction Cirklens serie af novelleantologier med nyskrevne noveller af danske forfattere. I år er der medtaget 26 noveller plus et digt, og sidetallet er da også nærmest fordoblet i forhold til første bog i serien. Det skal jeg dog på ingen måde brokke mig over, for som i de første fem bind er her generelt tale om noveller af høj kvalitet.

Temaerne i antologien dækker både tidsrejser, satiriske fremtidsscenarier og alternative virkeligheder, aliens og meget mere, mens forfatterne spænder fra debutanter til garvede skribenter.

Blandt mine favoritter er Sofie Boysens novelle ”Savner du din far?”, som foregår i en verden i krig. Hver aften skal hovedpersonen, en lille dreng, svare på et langt spørgeskema, som altid indledes med spørgsmålet: Savner du din far? En fin lille novelle som fik mig til at tænke på Orson Scott Cards roman Enders strategi.

En anden perle er Beatrix Miranda Ginn Nielsens ”Orm”. I en fremtidig verden er følelser ilde set. Hvis man ikke selv kan kontrollere dem, kan man få en ”orm” indopereret, og herefter er man sikker. Hovedpersonen Rikke er dog sikker på, at hun aldrig vil få brug for en orm, men så falder hendes fars rumsonde ned. Tanken om et fremtidssamfund, hvor følelser ikke længere er tilladte, virker skræmmende på mig, og måske derfor står denne novelle stærkt efter endt læsning.

I Richard Ipsens novelle ”Jeg husker alt” er vesten blevet stedet med den billige arbejdskraft, og kineserne har overtaget stort set alle arbejdspladser i Danmark. Hovedpersonen er uddannet akademiker, men kalder sig selv for dataslave. Hans job går ud på at behandle forskningsdata i små bidder og sende resultaterne videre. Hovedpersonen hader kineserne og det, de står for, og han har en plan, som skal gøre ham rig og samtidig ødelægge kinesernes monopol på vigtige opdagelser. Jeg synes tanken om en verden, hvor vi i vesten er reduceret til lønslaver under usle forhold er rigtig interessant. Scenariet henleder læserens tanker på, hvordan virkeligheden er for mange millioner mennesker i dag, men som vi sjældent interessere os for.

Også Jesper Rugård Jensen har med ”Fredag formiddag” skrevet en yderst vellykket fortælling. Miklas arbejder for politiet, og en fredag formiddag bliver han bedt om at tage til Dragør med en kollega for at undersøge et mord. Og hvad har det så med science fiction at gøre? Jo, Dragør var udsat for en uforklarlig hændelse nogen tid før, hvor alle indbyggerne blev kopieret. Nu er byen kontrolleret af militæret, som altså har brug for Miklas hjælp. En rigtig skræmmende og velfortalt novelle om identitet og menneskelighed.

Jeg er også vild med Lars Ahn Pedersens novelle ”Zoo”. Fortælleren har aldrig troet på ”galningene”, som fortalte, at de havde været kidnappet af rumvæsner. Stor er derfor hans fortrydelse, da han selv oplever det – og endnu større bliver fortrydelsen, da det går op for ham, hvad formålet med kidnapningen har været. Lars Ahn Pedersen har en sjælden evne til at sige ”hvad nu hvis?” og så løbe tanken helt ud. Denne gang fortæller han humoristisk om manden, der ender som udstillingsobjekt i en intergalaktisk zoologisk have, men samtidig rummer fortællingen en dyb alvor, og som i Richard Ipsens novelle viser han os skyggesiderne i vores egen verden.

Naturligvis – kunne jeg næste skrive – er også A. Silvestris novelle ”Højdepunkt” blandt samlingens bedste. Her følger vi en ung mand, som lever under jorden. Han drømmer om at blive voksen, så han kan komme i gang med at arbejde og få sig en kæreste – gerne Maria med de store bryster. Novellen virker umiddelbart som en fortælling om en fremtidig verden, der har måttet forskanse sig under jorden pga. en ukendt katastrofe, men i A. Silvestris univers er sandheden aldrig simpel.

Til slut skal også Gudrun Østergaards ”Sidst på eftermiddagen, først på aftenen” fremhæves for sin smukke og grumme fortælling, samt Michael Kamp for titelnovellen ”Fremmed stjerne” som i den grad maner til eftertænksomhed.

Som sagt er kvaliteten af novellerne dog generelt højt, og jeg kunne sagtens have fremhævet endnu flere fortællinger fra Fremmed stjerne. Jeg glæder mig allerede til næste års udgivelse.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Flemming R.P. Rasch: Hotellet ved verdens ende.
Sofie Boysen: Savner du din far?.
Hanne Rump: At bede en stille bøn.
Mogens Graae Hansen: Hvad man ønsker.
Beatrix Miranda Ginn Nielsen: Orm.
Maria Kjær-Madsen: Aldrig mere svag.
Lise Andreasen: Samtaler på bryllupsdagen / Lise Andreasen & Glen Stihmøe.
Nicole Boyle Rødtnes: Koden under huden.
Mikkel Harris Carlsen: Dette er mit legeme.
Richard Ipsen: Jeg husker alt.
Kenneth Krabat: Genopfindelsen af sorg.
Gry Pil Lund Ranfelt: Den lykkelige slutning.
Oliver Ruby: Hvis dette var science-fiction (digt)
Jesper Rugård Jensen: Fredag formiddag.
Maik Jensen: Museumsinspektøren.
Lars Ahn Pedersen: Zoo.
Klaus Æ. Mogensen: Julemandens store nat.
Bjarke Sølverbæk: Maskinen der skrev.
A. Silvestri: Højdepunkt.
Manfred Christiansen: Peblingesøen.
Michael Kamp: Fremmed stjerne.
Simon Christiansen: Roboethius de Dacia.
Lonni Krause: Slagelse versus Kuiperbæltet.
Patrick Leis: Utilsigtede bivirkninger.
Gudrun Østergaard: Sidst på eftermiddagen, først på aftenen.
Nikolaj Johansen: Atomvinter.
Henning Andersen: Aldrig skal forlade dig

Om Fremmed stjerne:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 409 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

Jeg læser ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Jeg læste dog alligevel “Til deres dages ende”, fordi jeg i en omtale af antologien havde set, at enkelte af novellerne også indeholdt horror-træk. Stor var min glæde, da det viste sig at være sandt, og at “Til deres dages ende” ovenikøbet er en rigtig underholdende antologi, også for ikke-fantasy-læsere.

Novellerne er skrevet af en blanding af mere og mindre kendte forfattere. Ikke overraskende er de mest vellykkede historier (efter min mening) skrevet af de mere garvede penneførere, men der er også rigtig gode takter blandt de nyere stemmer, og jeg synes ikke, at nogen af novellerne falder helt ved siden af.

Min favorit er Teddy Vorks ”Mare mare minde”, som bringer Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent? Vork har bl.a. skrevet novellesamlingen “Hvor skyggen falder” og romanen “Diget“. Her kombinerer han sin evne til at fortælle en skarp og velvinklet historie med sit kendskab til sagn og myter. En uhyggelig underholdende novelle.

Aske Munk-Jørgensen indleder antologien med sin skræmmende og velfortalte ”Seidr”, som tager læseren med tilbage i Danmarkshistorien, før kristendommen helt fordrev de gamle skikke. Jeg har ikke læst andet af Munk-Jørgensen, men her viser han klart gode takter indenfor horror-genren.

Også Richard Ipsen får det til at isne i læseren med novellen ”Bronze” om jalousi og alkymi, og hvad der kan ske, når man ikke helt gennemtænker konsekvenserne af sine handlinger.

Lars Ahn Pedersen er også altid repræsentant for en læseværdig novelle, og således er ”Til deres dages ende” med sine fortsættelser på kendte eventyr både underholdende og tankevækkende. Det er måske ikke rigtig horror, men det er faktisk lidt uhyggeligt alligevel.

Også A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter.

Nikolaj Johansens ”Sidste Konda” er en betagende fortælling med rødder i kinesisk folklore, og Martin Schjønnings ”Træ” er actionfyldt underholdning med grønne bagtanker og en advarsel om ubetinget at stole på magthaverne. Endeligt vil jeg også fremhæve ”Cara” af Tina Christensen, som er en alfe-historie med en ny vinkel.

Som sagt er niveauet generelt højt i samlingen, som i bibliotekernes lektørudtalelse også fik følgende beskrivelse med sig: ”Alle novellerne emmer af stor fortælle- og skrivelyst, og bogen er en oplagt mulighed for at få en smagsprøve på, hvad dansk fantasy kan.”

Jeg følte mig vældigt underholdt, og synes at de mange forskellige noveller viser en bred mangfoldighed indenfor fantasy-genren, som jeg stort set var uvidende om. Og så er det jo lækkert, at der også er et par horror-bidder med undervejs.

Indhold:

Aske Munk-Jørgensen: Seidr
Sven Ørnstrup: Zebraungens jul
Richard Ipsen: Bronze
Nikolaj Johansen: Sidste Konda
Andreas Markert: Eudaimonia
Gudrun Østergaard: Animaxit
Kristoffer J. Andersen: Tale af guld, tavshed af sølv
Lars Ahn Pedersen: Til deres dages ende
Sari Therkelsen Arent: Krystalstemmer
Martin Schjønning: Træ
Tina Christensen: Cara
Mikkel Harris Carlsen: De umætteliges kreds
A. Silvestri: Et horn i siden
Helle Lee Sol Haugaard: Engel eller dæmon?
Teddy Vork: Mare, mare minde

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Leeloomultipass/Dreamstime.com

Også omtalt på Den Elektriske Kanin og Litteratursiden.dk

Rumrejser, kolonier på månen, satiriske fremtidsscenarier og spekulativ fiktion er blot nogle af ingredienserne i endnu en fin novelleantologi fra Science Fiction Cirklen

Forestil dig en verden hvor døden er udryddet. Du bliver bare ved og ved med at leve, og skulle du komme alvorligt til skade i en ulykke, så bliver du uden problemer reloaded og kan leve videre. For Piet er livet dog blevet for indholdsløst, og nu ønsker han at dø for alvor. Men det kræver tilladelse – og hjælp fra et særligt firma.

Det er udgangspunktet for Lars Ahn Pedersens En helt almindelig død, der indleder Den nye koloni, femte novelleantologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevet dansk science fiction. Pressemeddelelsen lover, at samlingen er endnu bedre end i de foregående år, og jeg er tilbøjelig til at give redaktør Carl-Eddy Skovgaard ret, for fra Ahns fremragende start stiger niveauet bare endnu mere.

Blandt de øvrige bidrag finder man bl.a. A. Silvestri, som giver et utraditionelt bud på en science fiction historie med Glemmer du så husker jeg alt; Steen Knudsens Ad Astra som lader fremtidens rumrejser blive foretaget af munke; Gudrun Østergaards Den sidste markør der bliver endnu mere aktuel pga. det nyligt udskrevne valg; Flemming R. P. Rasch’s Lige efter bogen som både er interessant og skræmmende; Glen Stihmøes Grimpeur som giver os noget at tænke over i forhold til aliens og cykelløb; og ikke mindst Oliver Rubys poetiske Kærlighedens gyldne ord.

Jeg holder meget af science fiction og i særdeleshed i novelleformen, hvor forfatteren skærer helt ind til benet af sin historie. I Den nye koloni er det lykkedes at samle en lang række spændende og meget forskellige historier, som hver især giver sit bud på, hvad en science fiction novelle kan være. Her er både rumrejser og alternative religiøse samfund; her er aliens og robotter og ikke mindst mennesket kastet ud i forskellige fremtidsscenarier. Det er underholdende, tankevækkende, spændende, morsomt og til tider rørende. Det er med andre ord god litteratur for alle – og ikke bare for science fiction entusiaster som mig…

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Lars Ahn Pedersen: En helt almindelig død
Christian Holger Pedersen: Ingen plads til superhelte
Steen Knudsen: Ad astra
Michael Kamp: Homo arachnida
Maria Kjær-Madsen: Mellem liv og død
Nikolaj Johansen: Ex terra
Jesper Rugård: Hvis løver kunne tale
Camilla Wandahl: Himmelflugt
Jeppe Bisbjerg: Eon
Klaus Æ. Mogensen: Palins projekt
Gudrun Østergaard: Den sidste markør
Mogens Graae Hansen: En mand ved navn Quinn
Manfred Christiansen: Bedre oplevelser til salg
Palle Hellemann: Den nye koloni
Henning Andersen: Ananke
Patrick Leis: Loops
Glen Stihmøe: Grimpeur
Flemming R.P. Rasch: Lige efter bogen
Ellen Miriam Pedersen: Sort Messias
A. Silvestri: Glemmer du så husker jeg alt
Oliver Ruby: Kærlighedsgyldne ord
Richard Ipsen: Lysets by
Anders Weitze Pedersen: Istid
Kenneth Krabat: Tænke på silke under invasionen

Om Den nye koloni:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Science Fiction Cirklen, 332 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen

22 nyskrevne danske science fiction noveller der tager læseren med til både månen, fremtiden og fortiden.

Science fiction er mange ting. De, der tror, at det kun drejer sig om krig i rummet eller kedelige beskrivelser af robotter og rumskibe, har aldrig læst rigtig science fiction. Til dem vil jeg anbefale at læse Ingenmandsland, for her præsenteres en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

Ingenmandsland er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Samlingens måske bedste novelle er Matthæus 20:16 af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med Portræt af en månepige, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda.

En anden favorit er Thomas Strømsholt Tiamat. Her er det lykkedes forskere at stabilisere et ormehul, og nu kommunikerer ormehullet med alvorlige konsekvenser for menneskene. Novellen er et godt eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god.

Jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne eftersom nogen af forfatterne nærmest debuterer i Ingenmandsland, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ’Ingenmandsland’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Ellen Miriam Pedersen: Byens lyd
Maria Kjær-Madsen: Russisk roulette
Majbrit Høyrup: Debriefing af Hibernauter
Jeppe Bisbjerg: Ingenmandsland
Steen Knudsen: Skyggen af en kat
Nikolaj Johansen: Vandkøler
Lav sol over Krakow / Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Lars Ahn Pedersen: Portræt af en månepige
Gudrun Østergaard: Havnomader
Richard Ipsen: De gamle svin
Katja Nilsen: Når lyset går ud
Camilla Wandahl: Se mig
Lonni Krause: Blåfugl
A. Silvestri: Matthæus 20:16
Mogens Hansen: Jeg er
H.H. Løyche: Der’ penge i skidtet
Flemming R.P. Rasch: Nosferata
Kenneth Krabat: Plan
Thomas Strømsholt: Tiamat
Henning Andersen: Kogebog for tidsrejsende
Jesper Rugård Jensen: Mission til Cho’it
Patrick Leis: Genfærd

Om Ingenmandsland:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: xxxrt.org
Forlag: Science Fiction Cirklen, 307 sider

Serien Lige under overfladen:

Efter fødslen – lige under overfladen 12
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11
Som et urværk – lige under overfladen 10
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8
Nær og fjern – lige under overfladen 7
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6
Den nye koloni – lige under overfladen 5
Ingenmandsland – lige under overfladen 4
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3
I overfladen – lige under overfladen 2
Lige under overfladen