november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Richard Middleton’

10 engelske spøgelseshistorier i udvalg ved Tage La Cour

10 engelske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La CourTage La Cour er manden bag en lang række antologier. Her har han samlet 10 engelske spøgelseshistorier, der i udgivelsesår strækker sig lidt over 100 år. Antologien indeholder et par klassikere som ‘Abehånden‘ af W. W. Jacobs og ‘Hedebølge‘ af W. F. Harvey, men også flere historier jeg ikke havde læst før.

Den største overraskelse var nok, at Sir Walter Scott der har skrevet bøger som Ivanhoe og Robin Hood, også har skrevet spøgelseshistorier. Hans novelle ‘Vandringsmanden Willies fortælling” er samlingens ældste, men er bestemt stadig læseværdig.

Samlingens nyeste novelle er ‘Den fuldkomne butler’ fra 1939 skrevet af Margery Allingham. Heller ikke hun er en typisk spøgelses-forfatter, idet hun hovedsageligt er kendt for sine detektivhistorier om gentlemanen Albert Campion.

Jeg holder meget af disse gyser-antologier, og min eneste anke er, at der ikke er en introduktion, som forklarer hvorfor de enkelte historier er valgt. Trods denne anke kan jeg kun anbefale 10 engelske spøgelseshistorier, som et herligt tidsfordriv til spøgelses-entusiaster.

Indhold:

Margery Allingham: Den fuldkomne butler (The Perfect Butler, 1939)
E. F. Benson: Skridtene (The Step, 1926)
Charles Dickens: “Historien om in handelsrejsendes onkel” (The Story of the Bagman’s Uncle, 1837)
W. F. Harwey: Hedebølge (August Heat, 1910)
W. W. Jacobs: Abehånden (The Monkey’s Paw, 1902)
M. R. James: Advarsel til nyfigne (A Warning to the Curious, 1925)
Rudyard Kipling: “De” (“They”, 1904)
Richard Middleton: På landevejen (On the Brighton Road, 1912)
Walter Scott: Vandringsmanden Willies fortælling (Wandering Willie’s Tale, 1824)
R. L. Stevenson: Skæve Janet (Thrawn Janet, 1881)

Om 10 engelske spøgelseshistorier:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Spektrum, 152 sider

Læs også:

8 berømte spøgelseshistorier af M. R. James
10 danske gysere udvalgt af Tage La Cour
Den levende døde – 10 nordiske spøgelseshistorier udvalgt af Tage La Cour
Spøgelseshistorier fra hele verden udvalgt af Tage La Cour
Klassiske spøgelseshistorier udvalgt af Charles Keeping
Sælsomme historier ved Sigurd Hoel
Masser af spøgelser red. Michael Tejn
Gys og genfærd red. Kathleen Lines

Verdens bedste spøgelseshistorier

Verdens bedste spøgelseshistorierHvis du kan lide klassiske spøgelseshistorier, så er Verdens bedste spøgelseshistorier et godt bud på nogle timers underholdning. Antologien er fra 1987 og er redigeret af Ole Carit Andersen. Det kunne have været godt med en kort indledning til forfatterne, som det ofte er brugt i antologier, men historierne står nu også for dem selv.

Indhold:
Rotterne i murene af H. P. Lovecraft
Hånden af William Fryer Harvey
Det våde spøgelse af John Kendricks Bangs
Nummer 13 af Montague R. James
Den forsvundne tragedie af Denis MacKail
En spøgelseshistorie af Mark Twain
Spøgelsessekretæren af Henning Berger
Spøgelsets lærling af Walter R. Brooks
Spøgelsesskibet af Richard Middleton
Abehånden af W. W. Jacobs
De små indiske fødder af Mark Channing
Genfærds-kolonnen af Poul Sørensen

Udgivelsesår: 1987

Gys og geister udvalgt af Arne Christiansen

Gys og GeisterJeg holder meget af disse antologier, som samler en række forskellige forfatteres noveller. I Gys og Geister fra 1989 har Arne Christiansen samlet en række noveller, som alle handler om gengangere eller motivet gengældelse.

Richard Middleton har skrevet den første novelle “Landevejens spøgelseshær”, om en mand hvis liv er gået ned ad bakke, og nu vandrer han på vejene. En dag møder han en dreng, som også vagabonderer, og han fortæller ham en grum hemmelighed.

I “Andrew Bentleys tilbagekomst” af August W. Derleth og Mark Schorer arver hovedpersonen sin onkel mod at holde opsyn med hans gravkammer. Hvad der lyder som en let opgave, har en mørk bagside. “Vogteren” af Sheridan Le Fanu handler om Mr. Barton, som pludselig bliver forfulgt af et væsen ingen andre ser. “Mødet med Pan” af E. F. Benson handler om to barndomsvenner, som mødes efter nogle år. Den ene har besluttet sig for at finde frem til den inderste lykke gennem naturen, men er det overhovedet muligt kun at finde lykke?

En af mine farvoritter i samlingen er “Hensynsfulde værter” af Thorp McClusky. Den handler om en mand, hvis bil går i stå en regnfuld nat. Han søger ly i nærmeste hus, men husets beboere fortæller ham en fantastisk historie.

Også “Uhyret fra ultraspektret” af Ambrose Pierce er en lille perle. Den tager udgangspunkt i et ligsyn, hvor den afdøde tilsyneladende er banket ihjel – men af hvad? “Husets hemmeligheder” af Edward Bulwer-Lytton handler om et hjemsøgt hus, som ingen kan klare at bo i mere end tre nætter, og den sidste novelle i samlingen er “Sneppejagt” af H. H. Munro (også oversat som “Den åbne dør” under pseudonymet Saki). Det er en lille hurtiglæst sag men med en meget sjov slutning.

Kan du lide gotiske historier, er Gys og Geister en rigtig lækkerbidsken. De 8 noveller er alle velskrevne og kan sagtens nydes enten i et stræk eller en hver aften før sengetid.

Indhold:

Richard Middleton: Landevejenes spøgelseshær
August W. Derleth: Andrew Bentleys tilbagekomst
Sheridan Le Fanu: Vogteren
E.F. Benson: Mødet med Pan
Thorp McClusky: Hensynsfulde værter
Ambrose Pierce: Uhyret fra ultraspektret
Edward Bulwer-Lytton: Husets hemmelighed
H.H. Munro: Sneppejagt

Om Gys og Geister:

Udgivelsesår: 1989
Forlag: Carit Andersen, 166 sider