september 2020
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Rick Bota’

Hellraiser – Hellworld

Så fik jeg også set den (indtil videre) sidste film i Hellraiser-serien “Hellworld”. Instruktøren er igen Rick Bota, som også stod for film 6 og 7.

“Hellworld” starter under en begravelse. Teenageren Adam er død, og hans venner sidder under begravelsen og har dårlig samvittighed. De spiller alle internetspillet Hellworld, og tilsyneladende var det en total opslugthed af spillet, som slog Adam ihjel.

To år efter begravelsen opstår muligheden for at komme til en gigantisk Hellworld-fest, og det kan de unge ikke modstå. I starten er det da også en fantastisk fest med sprut og kvinder og spændende rum at undersøge. Men så begynder rædslerne. For tilsyneladende er de fantastiske rum IKKE bare rekvisitter, som gruppen troede. Og tilsyneladende er det ikke nødvendigt at åbne for puzzleboxen for at hidkalde Pinhead…

“Hellworld” var en helt okay film, men slet ikke så skræmmende, som den første. Formentlig fordi at vi nu kender præmisserne, og det uhyggelige er jo netop ikke, hvor lemlæstede personerne bliver, men at Pinhead og hans univers dukker op i vores.

Idéen med at man har lavet et computerspil ud af Pinhead, synes jeg er rigtig god. Der findes jo allerede spil om Vietnamkrigen, så mon ikke også de kan finde på at lave et spil om fx Josef Fritz, hvor klamt det end er. Men som sagt er spil-idéen rigtig god, og det er også Lance Henriksens figur (værten for festen). Han har nemlig en bagtanke med at invitere netop hovedpersonerne, og selvom den ikke kommer som en stor overraskelse, så er udførelsen af den rigtig god.

Jeg tror, at “Hellworld” må være den film, som har mindst besøg af Pinhead. Det betyder, at vi ikke høre en masse bibelreferencer, og det var egentlig ganske befriende, for nu skal han bare hente sjæle, og det er det, han gør bedst.

Instruktør: Rick Bota
Udgivelsesår: 2005

Hellraiser-serien:

Hellraiser, 1987 – D: Clive Barker
Hellbound – Hellraiser II, 1988 – D: Tony Randel
Hellraiser III – Hell on earth, 1992 – D: Anthony Hickox
Hellraiser IV – Blodline, 1996 – D: Kevin Yagher, Alan Smithee
Hellraiser V – Inferno, 2000 – D: Scott Derrickson
Hellraiser VI – Hellseeker, 2002 – D: Rick Bota
Hellraiser VII – Deader, 2005 – D: Rick Bota
Hellraiser VIII – Hellworld, 2005 – D: Rick Bota

Også omtalt på horrorsiden.dk

Hellraiser – Deader

Efter film fire i Hellraiser-serien sprang jeg frem til film syv “Hellraiser – Deader”, så måske mangler jeg noget viden i min beskrivelse af den.

I “Deader” er hovedpersonen igen en journalist, den hårdkogte Amy Klein, som ikke går af vejen for at udgive sig for en crackluder, hvis det giver hende en god historie. En dag modtager hendes redaktør et videobånd, hvor en kvinde dræber sig selv – for at blive vækket til live af en mand, kaldet Winter. Båndet er sendt fra Rumænien, så Amy rejser hertil for at finde afsenderen, en kvinde ved navn Marla.

Men da Amy når frem, er Marla død i sin lejlighed. Amy finder dog en mystisk box, som hun tager med sig i sin jagt på at finde frem til mere om den mystiske sekt, som kaldes for Deader. Det lykkedes hende også at finde frem til Winter, men undervejs bliver virkeligheden mere og mere forstyrret, og Amy kommer i tvivl om, hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi.

Jeg kunne faktisk godt lide “Deader”, selvom jeg ikke er sikker på, at jeg forstår den. Den verden, som Amy bevæger sig ind i, er så sær og forskruet, at jeg heller ikke kunne finde ud af, hvad der var virkeligt, og hvad der blot skete i Amys hoved. Der er nogle virkelig fede scener undervejs, som da Amy opsøger Winter første gang og væggene lukker sig mere og mere om hende. Eller scenen i badeværelset hvor Marla er død.

Pinhead synes ikke at spille så stor en rolle her i “Deader”. Han dukker op, fordi han er træt af, at Winter stjæler hans sjæle, og dem kan Amy hjælpe ham med at få fat i. Men hvorfor Winter har brug for Amy, kunne jeg ikke helt gennemskue. Som sagt kan jeg godt lide “Deader”, men jeg må dog indrømme, at jeg er ved at blive en lillesmule træt af at høre Pinhead skrige “NOOOO” til sidst i filmen, ligesom bibelreferencerne (I am the way) er ved at være lidt for påklistrede. Men det er nok en konsekvens af have set så mange af dem i træk 🙂

Instruktør: Rick Bota
Udgivelsesår: 2005

Hellraiser-serien:

Hellraiser, 1987 – D: Clive Barker
Hellbound – Hellraiser II, 1988 – D: Tony Randel
Hellraiser III – Hell on earth, 1992 – D: Anthony Hickox
Hellraiser IV – Blodline, 1996 – D: Kevin Yagher, Alan Smithee
Hellraiser V – Inferno, 2000 – D: Scott Derrickson
Hellraiser VI – Hellseeker, 2002 – D: Rick Bota
Hellraiser VII – Deader, 2005 – D: Rick Bota
Hellraiser VIII – Hellworld, 2005 – D: Rick Bota