Indlæg tagget med ‘Rob Zombie’

Halloween II (2009)

Halloween II Jeg er i virkeligheden ikke særlig god til slasherfilm mere. Sikkert fordi jeg er blevet for gammel, for jeg synes ofte, de er mere kedelige og usandsynlige end uhyggelige og skræmmende. Så jeg skulle nok have fulgt mit instinkt og sprunget Halloween II over, som jeg først tænkte efter at have set Rob Zombies genindspilning af John Carpenters klassiker. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg synes endnu mindre om denne toer end om første film.

Halloween II begynder, hvor første film sluttede. Laurie vakler hen ad vejen efter at have gennemgået usigelige rædsler og dræbt Michael Myers, og her bliver hun samlet op af politiet og bragt på hospitalet.

Så springer filmen to år frem i tiden, hvor Laurie stadig lider af mareridt efter begivenhederne. Samtidig er dr. Samuel Loomis aktuel med en ny bog om Michael Myers – USA’s mest berømte seriemorder. Her afslører han hidtil ukendte fakta, og det bringer en masse sind i kog.

Det viser sig naturligvis også, at Michael slet ikke er død. Efter to år som bums beslutter han nu (på opfordring af sin døde mor som med jævne mellemrum dukker op i filmen), at det er tid til at gøre jobbet færdig, så han vender tilbage til Haddonfield. Og så går det ellers løs igen …

Halloween II er en teknisk flot film. Rob Zombie filmer nærmest dokumentarisk med grovkornede billeder, som han klipper effektivt for chok-effektens skyld. Desuden er han rigtig god til at bruge kamera-vinkler til at underbygge historien og stemningen, ligesom han også bruger lydsiden effektivt. Ind i mellem har han reallyd på, men andre gange høres uafhængig musik under de mange slasher-scener.

Desværre synes jeg ikke, at det tekniske redder en temmelig kedelig affære, som ovenikøbet forlænges af fru Meyers gentagne opdukken i Michaels fantasi. Deborah spilles også denne gang af Sheri Moon Zombie, som jeg var vild med i rollen som Baby i House of a 1000 Corpses, men som virkelig er intetsigende her, når hun dukker op i sin hvide kjole med sin hvide hest og taler om at samle familien igen. Det bedste i Halloween II er efter min mening Malcolm McDowell, der endnu engang spiller Loomis. Han tilfører filmen lidt effektiv humor, som egentlig ikke passer ind i resten, men som reddede en hel del for mig.

Måske er jeg ikke helt fair overfor filmen, netop fordi jeg generelt ikke er særlig vild med slasherfilm. Den bliver da heller ikke fuldstændig trashet på IMDB, hvor den scorer 4,8 ud af 10. Men for mig var det mere kedeligt end klamt, og jeg tror, at man skal være teenager opsat på en uhygge/sjov nat med vennerne for at få noget ud af den. Men eftersom Halloween IIs budget lød på 15 mio. $ og den allerede i åbningsweekenden indspillede over 16 mio. $, så kunne man desværre godt forestille sig, at Rob Zombie hopper på Michael Myers igen.

Om filmen:

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2009

Halloween (2007)

Halloween (2007)Jeg var rigtig begejstret for Rob Zombies instruktørdebut “House of 1000 Corpses“, selvom jeg godt ved, at den ikke er noget særligt. Efterfølgeren “The Devil’s Rejects” var derimod noget af en skuffelse, så jeg var lidt spændt på, om hans genindspilning af John Carpenters klassiker fra 1978 ville kunne leve op til forventningerne. Og jeg må sige – ikke helt.

Rob Zombie bruger de første 40 minutter på at vise, hvilken trist hverdag Michael Meyers har. Hans mor er gift med en alkoholisk nar, der konstant mobber Michael og får stådreng over hans storesøster, og moren elsker måske nok Michael, men har ikke tid til ham – eller de to andre børn iøvrigt. Hun danser striptease på en lokal bar, og da Michael på dagen for Halloween bliver moppet på skolen med morens beskæftigelse, ryger han i slagsmål. Moren bliver kaldt ind til samtale, og her beder psykiateren Samuel Loomis om at måtte behandle Michael. De har nemlig fundet billeder af døde dyr i hans taske. Men Michael stikker af, før samtalen er færdig, og på hjemvejen smadrer han drengen, der moppede ham, til ukendelighed.

Hjemme fortsætter stedfarens ubønhørlige mobberi, og da moren tager på arbejde om aftenen, svigter Michaels storesøster deres aftale og boller med sin kæreste i stedet for at gå ud og rasle med Michael. Så da Michael senere kommer hjem igen, slår han alle i huset ihjel iført sin maske – pånær baby, som han sidder med i armene udenfor huset, da moren senere kommer hjem.

Michael bliver indlagt på en mental institution, og Samuel Loomis bliver hans psykiater. Men hans tilstand bliver værre og værre, og til sidst stopper han helt med at tale. Sådan går 15 år, men en nat slipper Michael ud, og nu vil han tilbage til barndomshjemmet og finde baby, og gøre det færdig han har begyndt.

Så springer Halloween (2007) til at følge Laurie, den pligtopfyldende babysitter med de to vilde veninder. Det er Halloween, og de to veninder skal bolle deres fyre, så Laurie siger ja til at passe et ekstra barn. Som de fleste nok kan gætte, så går det ilde for veninderne, og Laurie står også pludselig overfor Michael. Men hvorfor er han så interesseret i at finde Laurie?

Jeg synes, Rob Zombie bruger for lang tid på den første del af filmen. Det er for så vidt en interessant vinkel at prøve at finde ud af, hvad der gør Michael Myers til den inkarnerede ondskab, men det bliver bare ikke specielt interessant. Hvorfor kan jeg ikke lige sætte fingeren på – måske fordi Daeg Faerch, som spiller den 10-årige Michael, ikke virker helt troværdigt? Måske fordi at det i virkeligheden er ligegyldigt for historien, hvad der gør Michael Myers til morder?

I sidste halvdel har jeg igen problemer med at holde ud at høre på pigernes fnidder, og selve slasher-scenerne synes jeg egentlig ikke tilfører noget nyt i forhold til originalen. Tyler Mane spiller den voksne Michael Myers, og han tilfører rollen en kæmpekrop, men ikke meget mere. Michael er ikke mere uhyggelig i denne version, fordi han spilles af en kæmpe.

Så alt i alt er jeg ikke imponeret over Halloween (2007), som efter min mening bliver lidt kedelig, og i hvert fald ikke føjer nye, spændende aspekter til den originale historie. Men filmen blev alligevel en succes i USA, hvor den i åbningsweekenden indspillede over 30 millioner dollars. Ret flot af en film med et budget på 20 millioner dollars. Rob Zombie har da også lavet en “Halloween 2”, som jeg dog tror, at jeg springer over.

Om Halloween (2007):

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2007

House of 1000 corpses

House of 1000 corpses

Historien handler om 4 unge mennesker, der i 1970’erne er på road trip i USA. Her besøger de alle de skøre og skæve forlystelser og udstillinger der findes, for at samle materiale til en bog om hvilke seværdigheder man finder langs USA’s highways. Nærmest ved et tilfælde falder de over Kaptajn Spauldings Museum for mordere og monstre. Spaulding fortæller dem legenden om Doktor Satan. En læge der udførte uortodokse hjerneoperationer på sindslidende patienter, og i øvrigt gav sig af med tortur og mord. De unge bestemmer sig for at prøve at finde Doktor Satans grav, men i stedet for ender de hos den bizzare familie Firefly, der holder meget af halloween.

Der er ingen tvivl om, at Rob Zombie har været stærkt inspireret af den originale Motorsavsmassakren, da han skrev og instruerede House of 1000 Corpses., Det gør dog ikke filmen dårlig. Her er tværtimod tale om en meget interessant gyser, der virkeligt arbejder med billedsiden og indlægger flotte visuelle scener ind i mellem historien. Lydsiden er ligeledes fremragende, og skuespillet er såmænd heller ikke dårligt. Historien er ikke så overraskende, men der er alligevel gode gys i, så absolut værd at se!

Rob Zombie hedder oprindeligt Robert Bartleh Cummings og blev født 12. januar 1965. Udover at være filminstruktør er han også sanger i heavy metal-bandet White Zombie. Han debuterede som instruktør med ”House of a 1000 Corpses” i 2003. Inden da havde han instrueret en række musikvideoer.

Udover at være inspireret af Tobe Hoopers Motorsavsmassakren fra 1974 fortæller Rob Zombie i Eli Roth’s dokumentarserie History of Horror at også The Rocky Horror Picture Show (Jim Sharman, 1975) har været en stor inspirationskilde. Zombies film er da også voldelig og samtidig sært komisk.

Cirka midtvejs ændrer historien sig. Første halvdel er forholdsvis lige til, hvor familien Firefly piner og dræber de unge. Men så flytter fortællingen ned under jorden, og pludselig føler man sig nærmest hensat til en syg udgave af ”Alice i Eventyrland”. For under huset befinder sig et labyrint med et laboratorium, hvor den mystiske Dr. Satan holder til, og i filmens sidste halvdel er historien så surrealistisk, at man bliver helt i tvivl om, hvorvidt de unge er døde, er blevet sindssyge, eller hvad der sker.

Da filmen udkom, fik den ikke den store succes. I løbet af nogle år fik folk dog øjnene op for familien Firefly og filmens kvaliteter, og i dag er det en kultfilm med to efterfølgere: The Devil´s Rejects i 2005 og 3 From Hell i 2019. Sidstnævnte har jeg endnu ikke set, men jeg må indrømme, at jeg ikke var særligt begejstret for The Devil’s Rejects.

Den oprindelige idé til House of a 1000 Corpses bygger på en ’haunted house’-forlystelse, som Rob Zombie lavede for Universal Studios Hollywood.

Firefly klanen er delvist inspireret af Manson familien. F.eks. siger Otis (Bill Moseley) til sine ofre i The Devil’s Rejects: “I am the Devil, and I am here to do the Devil’s work.” Det samme sagde Charles “Tex” Watson, Charles Mansons højre hånd, før han begik de berygtede Tate-mord.

En anden inspirationskilde til Firefly klanen er familien Bender fra 1870’ernes Midtvest. Den tilsyneladende gæstfrie familie inviterede rejsende på mad, men slog dem ihjel for at stjæle deres værdier. Familien distraherede gæsten, mens husets overhoved, John Bender, eller hans søn, John Bender, Jr., sneg sig om bag et gardin, der delte stuen fra soveværelset, og slog gæsten bevidstløs med en hammer. Herefter blev ofrets hals skåret over. Formentlig havde de færreste forbipasserende på Osage Trail noget af værdi, så historikere antager, at Benders fortsatte deres mordtogt for den rene spænding ved drabet. (Læs mere her)

Om House of 1000 Corpses:

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2003

The Devil’s Rejects

The Devil's RejectsDet skal ikke være en hemmelighed, at jeg var ret vild med Rob Zombies tidligere film House of a 1000 corpses. Den beskrev jeg som: absolut værd at se. Hmm – det er The Devil’s Rejects desværre ikke.

Politiet angriber familien Fireflys hus, og det lykkes dem at anholde Mother Firefly, men baby og Otis undslipper, og Tiny er slet ikke i huset under angrebet. Politiet ledes af John Quincy Wydell, hvis bror blev slået ihjel af familien Firefly i første film, så han er ret vild efter at få hævn. Det lykkes ham da også at fange baby og Otis samt Captain Spaulding, som har sluttet sig til familien under flugten. Men mon han får sin hævn?

Måske har Rob Zombie ønsket at undersøge, om brutal vold bliver retfærdiggjort, når det bruges som straf/hævn mod onde mennesker, men andet end det er der ikke i filmen. Baby er ikke nær så skræmmende denne gang, og heller ikke de andre figurer virker ligeså overbevisende som første gang. Og så er historien altså heller ikke blevet bedre.

Spring denne her over og se i stedet for House of a 1000 corpses.

Om The Devil’s Rejects:

Instruktør: Rob Zombie
Udgivelsesår: 2005