oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Robert Louis Stevenson’

Robert Louis Stevenson

Barndommen

Robert Louis Stevenson blev født d. 13. november 1850 i Edinburgh og døde 1894 i Samoa. Hans forældre var Thomas Stevenson og Margaret Balfour Stevenson, begge overbeviste calvinister, en tro der siden bragte konflikter mellem RLS og forældrene.

RLS havde et svagt helbred pga. lungeproblemer, så han startede sent i skolen, og flyttede ydermere ofte skole. Hans undervisning på Mr. Henderson’s School på India Street nær hans hjem i Edinburgh blev ofte afbrudt af sygeperioder i årene 1855 til 1861. Også årene på Edinburgh Academy, hvor han startede som 11-årig, led under hans svigtende helbred.

Senere studerede han på Edinburgh Universitet, først ingeniør som sin far men siden skiftede han til jura.

Robert Louis Stevenson

Forfatterdrømmen

Som barn var Robert Louis Stevenson ofte sammen med faderen og dennes kollegaer, og deres historier var med til at danne grobund for hans egne fortællinger senere i livet. Derudover var RLS’ sygeplejerske meget hengiven overfor ham og opmuntrede ham i en tidlig alder at skrive sine egne historier.

Igennem hele min barndom og ungdom gik jeg for at være en stor drivert, og så var sagen dog, at jeg altid var flittig – med mine egne private gøremål: at lære at skrive. Jeg havde altid to bøger i mine lommer, én til at læse i og én til at skrive i; når jeg gik tur var jeg optaget af at finde passende udtryk for det, jeg oplevede; når jeg sad ved vejkanten enten læste jeg eller havde en blyant eller notesbog i hænderne for at nedskrive hvad jeg så omkring mig eller fæstne nogle strofer til papiret. Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville lære at skrive. Det var en kunst, der fristede mig, og jeg indgik ligefrem et væddemål med mig selv for at tilegne mig denne færdighed.” (Bøger der har betydet noget for mig)

Allerede som 16-årig udgav RLS sin første bog “The Pentland Rising”. Det var dog ikke et produkt, han var synderlig stolt af, og da han i 1894 sammen med sin forlægger skulle bestemme, hvad der skulle med i de samlede skrifter, skulle han med stor følelse have afvist at tage netop den tekst med.

Religiøse skrupler

Mens Robert Louis Stevenson studerede i Edinburgh, levede han bohemelivet med venner, som hans forældre med deres strenge religiøse overbevisning ikke ville have accepteret. Dette hemmelige liv og RLS’ skepsis vedrørende religion var med til at danne baggrunden for flere fortællinger senere i hans karriere. F.eks. tegner han et sympatisk portræt af Dr. Jekyll, der fører et dobbelt liv i “Dr. Jekyll & Mr. Hyde“, ligesom flere af hans historier involverer konflikter mellem fædre og sønner.

I maj 1872 tiltrådte RLS et advokatfirma i Edinburgh og begyndte at studere for Scottish Bar examination, som han bestod den indledende prøve til i november. Kort efter tilstod han sine religiøse skrubler overfor sine forældre, og det førte til en langvarig familiekonflikt, der var lige ved at få forældrene til at gøre ham arveløs.

Introduktionen til det litterære London

Robert Louis Stevenson rejste væk og besøgte noget familie i Cockfield, Suffolk, og her blev han forelsket i den 34-årige Frances Sitwell, som var ulykkelig gift med pastor Albert Sitwell. Et formentlig platonisk forhold udviklede sig mellem dem, og Frances introducerede RLS for bl.a. Sidney Colvin, Slade Professor of Fine Arts at Cambridge, som blev RLS første litterære kontakt i London.

Det var i denne periode, at RLS begyndte at publisere essays i bl.a. Cornhill Magazine, og fra 1873 begyndte han at tilbringe en stor del af sin tid i Frankrig, dels i Paris og dels i forskellige kunstnerkolonier.

Ægteskabet med Fanny

Her mødte Robert Louis Stevenson endnu en ulykkelig gift kvinde, Fanny Vandegrift Osbourne. Hun havde forladt sin mand, Sam Osbourne, i Californien og var taget til Frankrig med sine børn for at studere kunst. Kort efter sin ankomst var hendes yngste barn død af turberkolose, og da RLS mødte hende var hun meget deprimeret. Trods alle forhindringerne udviklede der sig kærlige følelser mellem de to, og de besluttede sig for at gifte sig, så snart Fannys skilsmisse var gået igennem.

De blev gift d. 19. maj 1880 i USA, og da de efterfølgende rejste hjem for at besøge RLS’ forældre, blev disse så begejstrede for deres nye svigerdatter, at familiestridighederne blev fejet af bordet. Herefter tog de nygifte til Schweiz, hvor RLS blev indlogeret på et nyt, berømt turberkulose sanatorium i Davos. Da de vendte tilbage til Skotland i 1881, lejede RLS et hus i Braemar, og her påbegyndte han romanen “Skatteøen”.

De første romaner

Fra september 1882 til sommeren 1884 boede familien i den sydlige del af Frankrig. Klimaet og Robert Louis Stevensons nye familieforhold spillede godt sammen, og hans forfatterskab skred godt fremad. Men hans helbred var fortsat usikker, og i sommeren 1884 fik bekymringen over et lokalt udbrud af kolera RLS’ til at flytte til Bournemouth, på Englands sydlige kyst af, hvor  hans far købte et hus til dem i april 1885 som en forsinket bryllupsgave.

“Skatteøen”, der var udkommet i 1883, gjorde RLS til en populær forfatter, og tre år efter cementerede han sin succes med “Dr. Jekyll & Mr. Hyde“, der udkom i januar 1886. Senere samme år udgav han også “Kidnappet”, der ligeledes blev en kæmpesucces.

Fascinationen af det ondes dobbelttydighed

Når man læser Robert Louis Stevensons fiktion træder en fascination af det ondes dobbelttydighed frem allerede fra begyndelsen af hans karriere. Både Long John Silver fra “Skatteøen” og Alan Breck fra “Kidnappet” er godt nok fredløse, men de er også sympatiske og i besiddelse af mange positive egenskaber, ligesom Dr. Jekyll er.

Selvom RLS havde frasagt sig forældrenes religion, var hans fantasi og moral meget naturligt påvirket af deres vision om godt og ondt låst i en evig kamp. Ligeledes blev han irriteret over hykleri og især de selvretfærdige som hævdede at være moralske overlegne uden noget at have det i. I “Dr. Jekyll & Mr. Hyde”, som RLS iøvrigt fik idéen til i et mareridt, har Dr. Henry Jekyll længe været interesseret i problemet med dobbelt personlighed, og har derfor opfundet et kemikalie, der ændrer hans personlighed fra en dygtig og velanset læge til den voldelige og kriminelle Edward Hyde.

Nogen har læst “Dr. Jekyll & Mr. Hyde” som en satire over tiden, hvor respektable mænd var nødt til at undertrykke deres dyriske sider for ikke at blive overmandet af lysterne og deraf manglende kontrol. Men Ira Bruce Nadel og William E. Fredeman læser mere i fortællingen:

“Yet there is much in the tale that does not allow such an interpretation to go unqualified. There is a wildness in Hyde that does not really lend itself to possible accommodations to a moral world, even one more liberal and permissive than that of the 1880s. Furthermore, as it progresses the story seems preoccupied less with social and moral alternatives than with the inevitable progress into vice. Part of the appeal of the tale is, as the title suggests, its strangeness. It has its own obsessive logic and momentum that sweep the reader along. Thus, though various morals can be drawn from it (warnings against intellectual pride, hypocrisy, and indifference to the power of the evil within), the continuing attraction of the Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde is perhaps the exact reverse of that of Treasure Island: one is an almost perfect literary rendition of a child’s daydream of endless possibilities, the other of an adult’s nightmare of disintegration.”

De sidste år

Robert Louis Stevensons far døde i maj 1887 og efterlod sin søn 3000 pund. RLS’ helbred var dog så dårligt i denne periode, at han ikke kunne deltage i begravelsen, og i august tog han med familien og sin mor til USA, hvor han igen kom i behandling for turberkolose.

Fra USA drog familien på et krydstogt, som kom til at vare resten af RLS’ liv. I 1888 sejlede familien sammen med RLS’ mor til Stillehavet for at se en interessant ny del af verden, samtidig med at de afprøvede effekten af havluft på Stevensons svækkede helbred. Over de næste to år besøgte de både Australien, Gilbert-øerne, Tahiti og Hawaii, før de endeligt slog sig ned i Samoa, hvor de købte 400 acres og byggede et hus.

Efter mange år med svækket helbred syntes RLS endelig at have fundet det rette klima og og den rette levevis i Samoa, så hans pludselige død d. 3. december 1894 overraskede alle. Han havde tilbragt dagen med at arbejde på “Weir of Hermiston”, men om eftermiddagen begyndte han at klage over hovedpine og døde af en hjerneblødning få timer senere.

På hans gravsten på Mount Vaea står følgende inskription:

Under the wide and starry sky,
Dig the grave and let me lie.
Glad did I live and gladly die,
And I laid me down with a will.
This be the verse you grave for me,
Here he lies where he longed to be.
Home is the sailor home from the sea,
And the hunter home from the hill.

Eftertidens kritik

Da Robert Louis Stevenson døde i Samoa i 1894 blev han af både kritikere og læsere betragtet som den vigtigste forfatter i den engelsktalende verden. Kritikere som Henry James og Gerard Manley Hopkins var enige om Stevenson betydning, et faktum det kan være svært at forestille sig i dag, hvor hans romaner hovedsageligt er henvist til børneværelserne.

Senere blev kritikken dog hårdere som Ira Bruce Nadel og William E. Fredeman skriver:

“Inevitably there was a reaction to this sentimental portrait, but it too was excessive. In the 1920s and 1930s critics suddenly found his style imitative and pompous, and biographers discovered that he was mortal after all and for two or three decades took an almost lewd pleasure in detailing the ways in which he was not perfect. Though his books always had some faithful defenders and his younger readers were oblivious to the opinions of adults, it was not until the 1950s and 1960s that his work, especially his fiction, was reconsidered by scholars in a relatively unbiased way. Few would now disagree that he was an essayist of great charm and versatility or that his fiction belongs with that of Scott, Poe, Melville, and Conrad in that compelling tradition where mystery and psychology, adventure and moral choice converge.”

RLS’ noveller er en vigtig del af hans forfatterskab, skønt hans produktion var forholdsvis lille, fordi han udgav i så mange andre litterære genrer. Hans forfatterskab startede primært som en essayist og rejseskribent, hvorefter han kastede sig over novellerne, men efter udgivelsen af “Skatteøen” i 1883 blev romanen hans foretrukne form. Han skrev også mindeværdige poesi og mindre mindeværdige skuespil, men det var novellen “Dr. Jekyll og Mr. Hyde” i 1886, der først skaffede ham en stor voksen læserskare.

Ved sin død efterlod RLS en sand guldgrube af essays, dagbøger, poesi, breve, noveller, og ufærdige manuskripter, bl.a. “Weir of Hermiston” der udkom posthumt i 1896.

Udvalgt bibliografi:

An old song (1877)
Edifying Letters of the Rutherford Family (1877)
The Story of a Lie (1879)
New Arabian Nights (1882) / Dansk titel: Eventyrnætter ; Selvmorderklubben ; Rajahens Diamant
Treasure Island (1883) / Dansk titel: Skatteøen
The Black Arrow (1883) / Dansk titel: Den sorte pil
The Body Snatcher (1884) / Dansk titel: Ligrøverne
Prince Otto (1885) / Dansk titel: Fyrst Otto
Kidnapped (1886) / Dansk titel: Kidnappet
Strange Case of Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1886) Dansk titel: Den ejendommelige sag om Dr. Jekyll og Mr. Hyde
The Misadventures of John Nicholson: A Christmas Story (1887)
The Merry Men and other tales and fables (1887) / Dansk titel: De lystige mænd
– Markheim
– Thrawn Janet
Olalla
The Master of Ballantrae (1889) / Dansk titel: Junkeren af Ballantrae – et Vintereventyr
The Wrong Box (1889) / Dansk titel: Den forbyttede kasse
Island Nights’ Entertainment (1893)
The Bottle Imp / Dansk titel: Flaskedjævlen
Catriona (1893) / Dansk titel: Catriona
The Ebb-Tide (1894) / Dansk titel: Strandingsgods

Posthume udgivelser:

Weir of Herminston (1896)
St. Ives: being the adventures of a french prisoner in England (1897)

Faglitteratur:

Edinburgh Picturesque Notes (1879)
Virginibus Puerisque and Other Papers (1881)
Memories and Portraits (1887)
A Footnote to History (1892)
Familiar Studies of Men & Books (1894)
Records of a Family of Engineers (1916)

Udvalgt filmografi:

Dr. Jekyll & Mr. Hyde (2008). Instruktør: Paolo Barzman
The Suicide Club (2000). Instruktør: Rachel Samuels
Muppet’s Treasure Island (1996). Instruktør: Mark Loparco & Brian Henson
A Child’s Garden of Verses (1992). Instruktør: Michael Sporn
Treasure Islan (1972). Instruktør: John Hough
The Two Faces of Dr. Jekyll (1960). Instruktør: Terence Fisher
The Body Snatcher (1945). Instruktør: Robert Wise
Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1931). Instruktør: Rouben Mamoulian
The Black Arrow (1911). Instruktør: Oscar Apfel
The Story of Treasure Island (1908). Instruktør: J. Stuart Blackton
Dr. Jekyll & Mr. Hyde (1908). Instruktør: Otis Turner

Læs mere:

Bøger der har betydet noget for mig af Robert Louis Stevenson, Rosenkilde og Bagger, 1951
British Short-Fiction Writers, 1880-1914: The Romantic Tradition. Ed. William F. Naufftus
Victorian Novelists After 1885. Ed. Ira Bruce Nadel and William E. Fredeman
Online-Literature
Bibliografi.dk

Ligrøverne af Robert Louis Stevenson

Ligrøverne af Robert Louis StevensonRobert Louis Stevenson er i dag mest kendt for sin roman Dr. Jekyll & Mr. Hyde fra 1886, men et par år før den udkom, var han allerede begyndt at udforske det mørke i mennesket.

Stevenson boede en kort overgang i Kinnaird Cottage i det nordlige Skotland, og her fortalte hans værtinde, Mrs. Simms, om de såkaldte ”Resurrection Men” som stjal lig på kirkegårdene og solgte dem til universitet i Edinburgh, hvor professorer og studerende altid manglede kroppe til anatomi-undervisningen.

Historien inspirerede Stevenson til Ligrøverne, som han dog i første omgang synes var for uhyggelig til at blive trykt. I 1884 udkom den dog i The Pall Mall Gazettes julenummer, og avisen reklamerede stort for den bl.a. med plakater, som politiet dog måtte fjerne for ikke at støde folks følelser.

På en kro sidder fire mænd og drikker. En af dem er Fettes, en gammel, fordrukken skotte, som dog besidder en vis dannelse og med tiden er blevet en accepteret borger i byen. Denne aften dukker den betydningsfulde doktor Wolfe Macfarlane op for at tilse en syg gæst, og det viser sig, at Fettes og Macfarlane kender hinanden.

Som ung studerede Fettes medicin i Edinburgh, og her blev han hjælpelærer for en ekstern professor, dr. K., som underviste i anatomi. En af Fettes opgaver var at tage imod de lig, som blev brugt til undervisningen, og her stødte han på Macfarlane, som også studerede under dr. K.

En aften genkender Fettes liget af en ung kvinde, som han netop havde mødt aftenen før. Da han fortæller det til Marcfarlane, får denne ham dog overbevist om, at han må tage fejl. For hvilke følger kan det ikke få, hvis man begynder at grave dybere i, hvor de mange lig kommer fra! Så Fettes tier, og da der nogle nætter senere sker noget endnu mere mistænkeligt, er Fettes alt for impliceret til at kunne sige fra.

Ligrøverne udkom som sagt to år før Dr. Jekyll & Mr. Hyde, og allerede her studerer Stevenson menneskets skyggesider. Det er en velfortalt fortælling om en mand, der drives af sociale ambitioner til at give køb på sine moralske principper, men også en fortælling om medicinhistoriens mørke sider. For hvor dygtige ville lægerne være i dag, hvis de ikke havde brudt moralske grænser op gennem tiden? Det er en velskrevet og letlæst historie, og de mere end 100 år på bagen mærkes på ingen måde, og med Peter Mouritzens fine forord som introducerer historien, kan alle læsere være med.

Historien er tidligere oversat til dansk flere gange og findes i forskellige antologier, men Peter Mouritzens oversættelse med de originale plancher fra National Library of Medicine bringer nyt liv til denne 129 år gamle fortælling. Ligeledes er fortællingen også blevet filmatiseret flere gange, første gang i 1945 hvor både Boris Karloff og Bela Lugosi var på rollelisten.

Om Ligrøverne skriver William F. Naufftus i “British Short-Fiction Writers, 1880-1914”:

“The Body Snatcher,” the first of the new short fictions, had been written in the summer of 1881, shortly before Treasure Island, but its author never liked it, considering it “horrid” and only publishing it because he owed a story to the Pall Mall Gazette and did not have anything else available. He insisted on having his fee reduced from forty to thirty pounds because of the story’s low merit and never reprinted it in any collection of his short fiction. The story is actually fairly effective but also rather gruesome and not particularly original … The two grave robbers are more surprised by the conclusion than the reader is, and the gothic machinery is fairly shopworn, but the double life of Macfarlane, a respected London physician with a secret criminal past, obviously looks forward to that other London physician, Dr. Henry Jekyll.”

Besøg forlagets hjemmeside

Også omtalt på Litteratursiden

Om bogen:

Originaltitel: ”The Body Snatcher”, 1884
Udgivelsesår: 2013
Omslag: RubArt

Flaskedjævelen af Robert Louis Stevenson

FlaskedjævelenFor nyligt genlæste jeg Robert Louis Stevensons Ligrøverne, og det gav mig blod på tanden til at læse mere af Mr. Hydes fader, så da jeg faldt over en smukt illustreret udgave af Flaskedjævelen røg den straks med hjem.

På Hawaii bor den fattige men dygtige og samvittighedsfulde mand, Keawe, der rejser ud for at se verden. En dag ankommer hans skib til San Francisco, og her går han på opdagelse og finder et vidunderligt hus. Mens han står og kigger på det og drømmer om at eje et tilsvarende, kommer husets ejer ud, og de falder i snak.

Ejeren fortæller, at alt hans rigdom stammer fra en flaske med djævelen i, og at han er villig til at sælge den til Keawe. Der er dog et par betingelser ved flaskedjævelen. Den kan kun sælges med tab,  den skal sælges for mønter, og den, som ejer flasken når vedkommende dør, er dømt til Helvede. Til gengæld opfylder flasken alle ens ønsker, så længe man ejer den.

Keawe køber den for 50 dollars, og hans ønske om et smukt hus bliver hurtigt opfyldt – dog på en anden måde end forventet – og spørgsmålet er så, hvad en samvittighedsfuld mand vil gøre?

Novellen hører under temaet at sælge sin sjæl djævelen a la Goethes Faust. Den er dog let fortalt trods de moralske overvejelser undervejs, og de smukke farverige illustrationer af Jacqueline Mair er med til at underbygge en håbefuld stemning i fortællingen.

Om Flaskedjævelen:

Originaltitel: The Bottle Imp
Første udgivelse: 1891 i the New York Herald

Min bedste gysere / red. Dave Allen

Det siger sikkert noget om min manglende dannelse, at jeg ikke ved, hvem Dave Allen er. I hvert fald står der på bagsiden af “Mine bedste gysere”: Det er få danskere, der kan undgå at få muntre tanker, når de hører navnet Dave Allen. Den irskfødte journalist, som blev en særdeles populær tv-figur, er blevet kendt og elsket for sin sorte humor og sit barokke vid. Men at han også interesserer sig for fortællinger om det overnaturlige, spøgelser og den slags hyggelige ting, har hidtil været ukendt i Danmark.

Men uanset at jeg ikke kendte Dave Allen på forhånd, er hans samling af horror-historier i antologien “Mine bedste gysere” et bredt og godt indblik i en lang række gode forfatterskaber. Nogle er deciderede gyserforfattere, andre har blot taget et kort visit ind i uhyggens land.

Indhold:
Abehånden af W. W. Jacobs (1902)
Signalmanden af Charles Dickens (1866, the Mugby Junction collection)
Det åbne vindue af Saki (1914, Beasts and Super-Beasts)
Den sorte kat af Edgar Allan Poe (1843, The Saturday Evening Post)
Canterville-spøgelset af Oscar Wilde (1887, The Court and Society Review)
Ingens hus af A. M. Burrage (1927, Some Ghost Stories)
Var det en drøm? af Guy de Maupassant
Møbleret værelse af O. Henry
Manden med sygdommen af J. F. Sullivan
Oktoberlegen af Ray Bradbury (1948)
Lotteriet af Shirley Jackson (1948, The New Yorker)
Den stribede kiste af Arthur Conan Doyle
Nummer 13 af M. R. James (1904, Ghost Stories of an Antiquary)
Tchériapin af Sax Rohmer
The Squaw af Bram Stoker (1892 – senere udgivet i “Dracula’s guest and other weird stories”)
Fuglene af Daphne du Maurier (1952, The Apple Tree)
Væsnet i Hall’en af E. F. Benson (1912, The Thing in the Hall)
De blindes land af H. G. Wells (1904, Strand Magazine)
Fløjt, og jeg kommer af M. R. James (1904, Ghost Stories of an Antiquary)
Rickshaw-genfærdet af Rudyard Kipling (1885, Quartette)
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson (1884, Pall Mall Christmas “Extra”)

Udgivelsesår: 1974

Olalla af Robert Louis Stevenson

Olalla af Robert Louis StevensonRobert Louis Stevenson er i gyser-sammenhæng nok mest kendt for klassikeren “Dr. Jekyll og Mr. Hyde”, som absolut også er værd at stifte bekendtskab med. Denne lille novelle “Olalla” er dog heller ikke helt ueffen.

Fortælleren er en soldat, som skal komme sig efter at være blevet såret. Han får husly hos en familie af fornem byrd, som tidligere var højt på strå både økonomisk og anseelsesmæssigt, men som gennem årtierne er forfaldet mere og mere, og nu lever ydmygt for sig selv langt oppe i bjergene.

Fortællerens første møde med familien er sønnen Felipe, der kører soldaten til huset. Felipe var usædvanlig velskabt, smidig og stærk med nydelige træk. Dog var han også mørk og med kraftig behåring samt gule, ikke særligt udtryksfulde øjne. Af væsen var han pludrende og lettere enfoldig, men fortælleren fandt dog behag i hans samvær.

Efter nogle dage møder han også fruen i huset. Hun slænger sig mageligt i solen, og ligesom Felipe har hun store gule udtryksløse øjne. Hun er ikke særlig snakkesagelig, men venlig nok. Fortælleren er dog nysgerrig efter at møde det sidste familiemedlem, datteren Olalla, og da han en nat hører skrækkelig skrig fra huset, er han sikker på, at Felipe (som han har observeret pine et egern) gør noget grufuldt ved Olalla. Men han er låst inde og kan ikke komme hende til hjælp.

Næste dag gennemsøger han dog huset og finder frem til Olallas værelse, og her finder han beviser på en meget tænksom og ærbar sjæl. Kort efter ser fortælleren Olalla, og hendes ydre er så smukt, som han forestiller sig hendes indre, så han forelsker sig hovedkulds i hende. Der er dog ikke nogen umiddelbart nem måde at forene de to, og hvad er det med moderen og Felipe?

“Olalla” er en blanding af en kærlighedshistorie og en fantastisk fortælling som første gang blev trykt i 1885 i “Court and Society Review”. Som Bo Hakon Jørgensen beskriver i sit efterskrift, så trækker novellen tråde til den gotiske roman med spørgsmålet om, hvem er jeg, og hvad er mit jeg? Olalla står fanget i midten mellem sit jeg og “det andet”. Hun forsøger ved hjælp af religionen at undertrykke slægtens dæmoniske træk, mens moderen tydeligt udlever al sin sensualitet uden hæmninger.

Jeg fik tanker om varulve, da jeg læste novellen. At familien gennem generationer er degenereret ind til det rent dyriske og nærmest er blevet varulve. Jeg ved dog ikke, om det er forfatterens hensigt. Til gengæld passer plottet godt ind i Stevensons tanker om splittelsen af jeg’et i følelser og intellekt, som han også beskriver i “Dr. Jekyll og Mr. Hyde”.

“Olalla” er ikke en specielt uhyggelig historie i vore dages opfattelse, men den er et godt udtryk for tiden og stadig værd at læse.

Om “Olalla”:

Udgivet i “10 fantastiske fortællinger” udvalgt og med efterskrift af Bo Hakon Jørgensen.
Originaludgave: 1885

Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson

Den_ejendommelige_sag_om_dr_Jekyll_og_mr_Hyde

Dr. Jekyll og Mr. Hyde af Robert Louis Stevenson

Dr. Jekyll og Mr. Hyde handler kort fortalt om en videnskabsmand, som går for langt i sine eksperimenter og må bære den yderste konsekvens.

Lægen Jekyll er et respekteret medlem af samfundet. Udadtil opretholder han et ulasteligt ydre, men han har dog visse laster – hvilke får vi ikke at vide, andet end han synes, de er uværdige. Gennem en række eksperimenter lykkes det Jekyll at spalte sin person i to, således at alle lasterne kommer til udløb i Mr. Hyde, mens han som Dr. Jekyll kan være helt igennem respektabel.

Men Dr. Jekyll kan ikke styre Mr. Hyde, og da denne en dag slår en mand ihjel, er Dr. Jekyll nødt til at lukke døren i for Hyde for evigt. Det viser sig dog at være svært, for når Jekyll sover, dukker Hyde op. Det der før krævede, at han tog sin eliksir, sker nu uden hjælp, og til gengæld bliver det sværere for ham at blive Jekyll igen.

Sagføreren Utterson kommer ind i sagen som en ven af Dr. Jekyll, og det er ham som til sidst sammen med Jekylls trofaste tjener Poole bryder ind i Jekylls arbejdsværelse og finder den fuldstændige redegørelse over forløbet – og Hydes krop liggende død på gulvet.

Historien om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er en klassisk fortælling, som siden sin udgivelse er blevet filmatiseret og gengivet på anden vis et utal af gange. Robert Louis Stevenson lod sig inspirere af en virkelig person, da han skrev den, nemlig William Brodie, der blev født i 1741 og udadtil var en fin gentleman, men bag kulisserne var en tyv og bedrager.

Førsteudkastet til romanen blev skrevet på tre dage, men blev omskrevet da Mrs. Stevenson foreslog sin mand at gøre det til en allegorisk fortælling i stedet for. Det endelige manuskript blev derefter ligeledes skrevet på tre dage, og blev allerede i sin samtid en bestseller med et oplag på 40.000 eksemplarer i løbet af det første halve år.

Dr. Jekyll og Mr. Hyde er nem at læse trods sin alder, og har flere glimrende eksempler på gotiske virkemidler, f.eks. beskrivelsen af Uttersons tur gennem natten sammen med Poole:

“Det var en barsk og stormfuld martsnat, og den blege måne lå på ryggen, som om vinden havde væltet den, og de forrevne skyer for over himlen i et broget mønster. Stormen gjorde det vanskeligt at tale og gjorde dem hede i kinderne. Det var, som om den havde drevet alle fodgængere bort fra gaderne, for Mr. Utterson syntes aldrig, han havde set London så øde og forladt. Han havde foretrukket det anderledes, for aldrig i sit liv havde han følt så inderlig en længsel efter at se sine medskabninger og røre ved dem, og selvom han kæmpede imod, voksede der i ham en knugende forudanelse af katastrofe.”

Dr. Jekyll og Mr. Hyde blev som sagt en bestseller allerede i samtiden, og udtrykket ”Jekyll & Hyde-personality” opstod, som en forklaring på mennesker der bestod af både ønskelige og ikke-ønskelige personlighedstræk. Historien demonstrerer da også tydeligt et af de ”problemer”, der optog borgerskabet i slutningen af 1800-tallet, nemlig hvordan man passer på, at lysterne (som var ikke-ønskelige personlighedstræk) ikke overmander mennesket. Hvor man mente, at den gemene pøbel ofte lod sig lede af lysterne, var det ikke passende, når pæne mennesker gjorde det.

Samtidig er historien også et eksempel på ”den gale videnskabsmand”, som i sin søgen efter viden, ender med at gøre ulykkelige ting. Helt konkret både myrder og voldtager den pæne doktor jo folk, når han er overtaget af Mr. Hyde. Og selvom Jekyll ikke ønsker at begå alle de slette handlinger, så får han sværere og sværere ved at modstå Mr. Hyde. En advarsel til læseren om at passe på ikke at lade sig overmande af lysterne, da det kan få grufulde konsekvenser.

Om bogen:

Originaltitel: The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde
Udgivelsesår: 1886