november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘rotter’

The Rats af James Herbert

The Rats af James HerbertJeg har aldrig fået læst James Herbert, som ellers må betegnes som Englands svar på Stephen King. Overraskende nok er han nemlig ikke oversat til dansk, og pga. dovenskab springer jeg desværre tit engelske titler over. Heldigvis tog jeg mig sammen til at læse The Rats, som er James Herberts debutroman fra 1974.

London oversvømmes pludselig af en ny type rotter. De er større og langt mere aggressive end de almindelige brune rotter – og så er de tilsyneladende intelligente med smag for menneskekød. For nyhederne vrimler snart med historier om folk, som er blevet overfaldet og ædt af rotter. I starten er det hjemløse sprittere og babyer uden opsyn, men så dukker horder af rotter op ved skoler og i biografer, og myndighederne er nødt til at tage sagen særdeles alvorligt.

Hovedpersonen Harris er lærer på en skole midt i det inficerede område, og overlever nærmest tilfældigt flere episoder med rotterne. Derfor kommer han til at spille en rolle i aktionsgruppen, som skal forsøge at finde en løsning på problemet. Dels må de finde en måde at dræbe rotterne på, og dels skal de finde ud af, hvor rotterne stammer fra. For det er bestemt ikke almindelige rotter …

The Rats er rigtig underholdende og fyldt med væmmelige beskrivelser af rotternes angreb. James Herbert introducerer flere personer, som ædes af rotterne, og dette greb, med først at fortælle personens baggrund for derefter brutalt at skære dem ud af historien i en sand massakre, er rigtig effektivt. Det gør gruen så meget desto større – og ikke kun over rotternes brutalitet, men også over samfundets manglende evne til at sørge for alle sine borgere. For det er naturligvis først og fremmest samfundets bund, rotternes angreb går ud over.

James Herbert har skrevet tre efterfølgere til The Rats, som jeg endnu har til gode: “Lair” fra 1979 og “Domain” fra 1984. Endelig er også den grafiske novelle “The City” linket til The Rats. Den udkom i 1993.

The Rats blev filmatiseret i 1982 under titlen “Deadly Eyes”. Læs mere om James Herbert på wikipedia

Om bogen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: New English Library, 175 sider

Dommerens hus af Bram Stoker

Dommerens husDommerens hus blev oprindeligt udgivet i 1891 i bladet Holly Leaves. Siden udkom den også i bogform i samlingen Dracula’s Guest and Other Weird Stories, der udkom i 1914 – to år efter Bram Stokers død.

Hovedpersonen er studenten Malcolm Malcolmson. Hans eksamen er nært forestående, og han tager ud på landet for at få ro til at læse. I en lille landsby lejer han et hus, som længe har stået tomt, og som de lokale betragtede med stor rædsel. Huset var tidligere ejet af en dommer, som var yderst frygtet pga. sin grusomhed, men Malcolm lader sig ikke ængste og flytter ind, for som hans rengøringshjælp Mrs. Dempster udtrykker det: “Den slags Bøhmænd kan være alle mulige slags ting – lige bortset fra Bøhmænd! Rotter og mus og biller; og knirkende døre og løse tagsten og knuste ruder og stive skuffehåndtag, der bliver ude, når man trækker i dem og så falder ned midt om natten.”

Og det viser sig allerede første nat, at huset virkeligt er fyldt med rotter. Malcolm lader sig dog ikke distrahere, og først da rotternes larm pludselig holder op, ser han op – og ser en kæmpestor rotte, der stirrede vedholdent og ondskabsfuldt på ham, og først lod sig kyse væk da Malcolm ramte den med Biblen, som han brugte som kasteskyts.

Da Malcolm næste dag fortæller kromutter om Den Gamle Djævel, som han i spøg kalder rotten, bliver hun ganske bleg og advarer ham mod at spøge med den slags. Malcolm beslutter sig for at finde ud af, hvor rotten kommer ind og stille en fælde op, så om natten holder han øje med, hvor rotten forsvinder hen. Den kravler om af alarmklokken i stuens ene hjørne, men næste dag glemmer Malcolm at få stillet fælden op. Og da det atter bliver nat, kommer rotten igen – og denne gang ser Malcolm også den gamle dommer, og en grusom kamp på liv og død udspiller sig i Dommerens hus.

Om bogen:

Originalt udgivelsesår: 1891
Udgivet på dansk i Klassiske Makabre Historier, 1991

Rats – Notte di terrore

Min veninde og jeg var i biografen og se “Harry Potter og halvblodsprinsen”, og bagefter viste hun mig en interessant filmbutik i Århus, som jeg ikke kendte. Det betød lidt ekstra filmoplevelser med hjem i posen til billige penge. En af de film jeg købte var “Rats – nattens terror” fra 1984. Måske ikke en supergod film, men i hvert fald sjov at se.

Efter en ødelæggende atomkrig er mennesket flygtet under jorden, hvor de lever videre. Efter et stykke tid bliver nogle af menneskene dog utilfredse med det underjordiske samfund og søger op til overfladen, hvor de lever et primitivt liv og snart glemmer deres højtavancerede slægtninge under jorden.

Kurt og hans gruppe lever et omflakkende liv på overfladen og husker ikke noget om fortiden. Da filmen starter, har de netop fundet et hotel i en forladt by, som de vil overnatte i. Det viser sig dog, at hotellet gemmer på masser af mad, rent vand og forskellig teknologi, som gruppen aldrig har set før. Det gemmer også på ligene af en række mennesker, som alle er spist af rotter!

Gruppen bliver dog i hotellet, men snart begynder de også at mærke til rotterne. En efter en bliver de rotternes ofre, og da der også opstår indbyrdes strid om lederskabet mellem Kurt og Duke, bliver det sværere og sværere for gruppen at klare sig igennem natten.

Udgaven jeg har set er blevet synkroniseret med engelsk tale, og det virker altid distraherende på mig, når munden bevæger sig forkert i forhold til lyden. Derudover er lyden i det hele taget dårligt synkroniseret, så brag fra ting, der bliver smidt, først høres sekunder efter osv. Baggrundsmusikken er til gengæld vældig betagende. Skiftevis orgelmusik og tekno-agtige rytmer giver en ekstra dimension til historie-fortællingen, selvom det nogen gange kammer lidt over.

Handlingen foregår i et post-apokalyptisk samfund, og det første jeg tænke på, da filmen startede var Mad Max. Det ser ud som om, at Bruno Mattei har været stærkt inspireret af det univers Mad Max filmene introducerede, med motorcykel-bander iklædt bizzare kostumer. Det er ikke helt så gennemført, men meget sjovt at se.

Filmens hovedskurke er rotterne, og der er også mange med (som vist i virkeligheden er sminkede marsvin). Nogle af scenerne med rotterne er rigtig vellykkede, mens andre snarere er grinagtige. Det virker bare ikke så farligt at gå op af en trappe, hvor rotterne pusler stille og roligt på hvert trin. Andre tider hældes rotterne nærmest i hovedet på skuespillerne for at illustrere en voldsom mængde, men det er bare ikke så godt lavet.

Slutningen indeholder et element af overraskelse, og kan man se bort fra den elendige lyd og det lidt teateragtige skuespil, så synes jeg faktisk, at “Rats – Notte de terrore” var ganske underholdende. Special effects mæssig kan den naturligvis ikke leve op til nutidens standard, men det ved man jo på forhånd.

Instruktør: Bruno Mattei
Udgivelsesår: 1984

Læs også omtalen på uncut.dk

Huset – gyserhistorier af Steen Langstrup

Huset af Steen LangstrupTidligere var det gamle mennesker og blinde, som hørte lydbøger, men sådan er det ikke mere. Indenfor de seneste år er lydbøger blevet allemandseje. Folk hører dem, når de kører på arbejde, når de løber en tur, når de støvsuger eller når de ligger på stranden og slikker sol, og priserne er også kommet ned i et overkommeligt leje. Nu koster en lydbog ikke nødvendigvis mere end en paperback. Jeg var ikke rigtig røget med på bølgen, men så fik jeg fat i to lydbøger med noveller af Steen Langstrup.

Indtil videre har jeg fået hørt Huset, som indeholder novellerne “Huset”, “Under byen” og “Indbrud”. De har tidligere været udgivet i novellesamlingen 9 før døden fra 2001 og er bestemt et genhør værd.

“Huset” er en lille tæt fortælling, om pigen som er på vej ud i verden og tilbringer en uvejrsnat i et forladt hus. Men huset gemmer en hemmelighed. “Under byen” tager udgangspunkt i et bankrøveri, hvor røverne efterfølgende flygter via kloaknettet. Men kloaknettet bliver bare ved og ved, og huser noget stort og sultent. Sidste novelle “Indbrud” er en stemningsmættet fortælling om angst. Om at vågne op midt om natten til en mærkelig lyd. Om angsten for mørket. Om forsøget på at overbevise sig selv om, at der ikke er noget i lejligheden med dig. Men hvad nu hvis der alligevel er!

Jeg syntes, at alle tre noveller var superspændende i bogform, og heldigvis fungerer de også godt på lydbog med Signe Skov og Ole Boisens stemmer. Og hvor de to første noveller er gode, så er “Indbrud” simpelthen suveræn. Historiens allersidste linje står nærmest printet i min hukommelse, og det varer nok lige lidt, før jeg får vejret igen.

Lyt også til “Alene og et let offer

Læs mere på Steen Langstrups hjemmeside.

Willard

Willard Stiles (Crispin Clover) bor sammen med sin overbeskyttende mor og arbejder i den virksomhed, som den nu afdøde far startede med kompagnonen Frank Martin (R. Lee Ermey). Frank Martin vil meget gerne af med Willard, men en kontrakt gør, at han ikke kan fyre ham, så i stedet gør han livet surt for Willard på alle mulige måder. Hjemme er moderen konstant på nakken af Willard, men en dag opdager han nogle nye venner i kælderen – rotter! Det viser sig, at Willard har en særlig evne til at kommunikere med de små gnavere, og snart skal Willards plageånder til at passe på…

“Willard” er ikke en uhyggelig film, med mindre man er bange for rotter. Og bagsideteksten: “… denne chokerende thriller giver en uforglemmelig indsigt i en galnings sind og tankegang…” lover mere end den kan holde. Ikke desto mindre er “Willard” ganske underholdende og bestemt et kig værd. Bare du ikke stikker næsen op efter at blive skræmt ud af stolen.

Instruktør: Glen Morgan
Udgivelsesår: 2003

Killer Rats

Jeg havde lånt filmen med den bloddryppende omslagstitel “Killer Rats” med forventningen om at skulle se en dårlig film, som jeg måske i det mindste kunne grine lidt af. Men til min store overraskelse var “Killer rats” (som egentlig blot hedder “The Rats”) slet ikke så dårlig …

Susan Costello (Mädchen Amick) arbejder i stormagasinet Garsons, hvor en kunde bliver bidt i fingeren af en rotte og bliver meget syg. Susan tilkalder rottefængeren Jack (Vincent Spano), som opdager, at det ikke kun er stormagasinet, som har et alvorligt problem. Flere andre steder i området er rotterne begyndt at opføre sig unaturligt aggressivt, men sundhedsstyrelsen har ikke tid til at tage sig af problemet nu. Da Susans datter bliver angrebet af rotter i den lokale svømmehal, får Susan og Jack dog nok.

“Killer Rats” er som sagt ikke en stor film, men den er absolut underholdende, og jeg blev overrasket over, at de to hovedrolleindehavere rent faktisk spiller godt skuespil. Derudover hænger plottet nogenlunde sammen, og der er op til flere ret creepy scener med rotterne. Kun til allersidst synes jeg, at det kammer over og bliver plat. Så “Killer Rats” må siges at være en skuffelse som IKKE gik i opfyldelse.

Instruktør: John Lafia
Udgivelsesår: 2002

Graveyard Shift

Graveyard ShiftNogle film er så dårlige, at man undrer sig over, hvem der dog vil betale penge for at lave dem. Graveyard Shift er en af disse film. Skuespillet er dårligt, special effects er dårlige – ja, alt i alt en film man ikke skal spilde tid på at se.

Værkføreren på en tekstilfabrik ansætter nogle arbejdere til at gøre rent i kælderen, hvor der gennem længere tid har været et rotteproblem. Der har også været nogle mystiske dødsfald, og da holdet går ned i mørket, opdager de en masse gammelt skrammel – og nogle lidt usædvanlige rotter!

Graveyard Shift er baseret på Stephen Kings novelle af samme navn.

Om filmen:

Instruktør: Ralph S. Singleton
Udgivelsesår: 1990