april 2019
M T O T F L S
« mar    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Saki’

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels Dalsgaard

Hvad Fluffy vidste / red. Lise Andreasen og Niels DalsgaardUnderholdende og velskrevet science fiction-antologi, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster.

Lad mig starte med at bekende, at jeg i virkeligheden er et hundemenneske. Alligevel kunne jeg ikke stå for antologien Hvad Fluffy vidste, som indeholder 16 science fiction-noveller, hvis eneste lighedspunkt er, at de alle omhandler katte. Antologien er redigeret af Lise Andreasen og Niels Dalsgaard, som har gravet højt og lavt for at finde fortællingerne til samlingen, hvis ældste novelle er fra 1909, mens den nyeste er fra 2011.

Forfatterne spænder ligeledes bredt fra ”rene” science fiction-forfattere til ”hybrider”, som både skriver fantasy, horror og science fiction. Novellerne handler om alt lige fra aliens, rumkatte, gensplejsning og telepati til en virtual reality-kat, der slet ikke er der. Her er således tale om en blandet landhandel, men det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for antologien indeholder langt flere perler end pinligheder.

Blandt mine favoritter er Philip K. Dicks ‘Den fremmede bevidsthed’. Et rumskib er på vej til en fremmed planet med en vaccine, da det ryger ud af kurs. Piloten vækkes og opdager, at det er katten, som har forstyrret kursen. I vrede slår han den ihjel, men det får uforudsete konsekvenser, da han lander med sin last. En anden favorit er ‘Ildprøve i rummet’ af Robert A. Heinlein. Her har en rummand udviklet en frygt for at falde efter et uheld i rummet, så han nu er nødt til at holde sig på jorden. En dag bliver han inviteret hjem til en kollega og hører en lyd udenfor vinduet – på 35. etage!

Begge noveller bruger kun katten kort nærmest som en rekvisit, der sørger for, at plottet kan udvikle sig. I andre fortællinger er katten helt klart hovedpersonen, for eksempel i endnu en favorit, nemlig titelnovellen ‘Hvad Fluffy vidste’ af Kristine Kathryn Rusch. Fluffy er en prinsesse i sit hjem, elsket og beundret af sine mennesker og langt overlegen i forhold til husets andre katte. Men en dag kommer de, og pludselig kommer Fluffys verden i fare.

I samlingens første novelle ‘Smis’ af Mercedes Lackey har en kat udviklet telepatiske evner og kommunikerer med sin kattepasser. En evne der får stor betydning, da rumskibets kaptajn skal forhandle en aftale i stand med Lacu’un-folket. To af novellerne, ‘Ikke på sin plads’ af Pamela Sargent og ‘Tobermory’ af Saki, handler om katte, som pludselig kan tale og hvilke konsekvenser, det får. Sidstnævnte er skrevet i 1909, men er absolut stadig læseværdig.

Blandt de noveller, jeg ikke var så begejstret for, er Gene Wolfes ‘Katten’ og Damien Broderick ‘Regnepigens kat’. Begge foregår i andre verdener, som jeg ikke helt lader mig overbevise af, og derfor fængsles jeg ikke så meget af plottene.

Alt i alt er Hvad Fluffy vidste dog en underholdende og velskrevet samling science fiction-noveller, som fortjener læsere både blandt katteelskere og science fiction-entusiaster. Og selvom jeg stadig vil kalde mig et hundemenneske, så har jeg dog fået større forståelse for kattemenneskernes fascination af katten.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Mercedes Lackey: Smis.
David Barr Kirtley: Sejrende katte.
Sharon Lee: Et ceremonielt spørgsmål.
Gene Wolfe: Katten.
Pamela Sargent: Ikke på sin plads.
Philip K. Dick: Den fremmede bevidsthed.
Sean McMullen: Mestrenes mor.
Andre Norton: Alle katte er grå.
Fritz Leiber: Rumtid for springere.
Saki: Tobermory.
Edward Bryant: Jade Blue
Robert A. Heinlein: Ildprøve i rummet.
Kristine Kathryn Rusch: Hvad Fluffy vidste.
Jody Lynn Nye: Tænk dig, en kat.
Paul Melko: Dysfunktionel familiekat.
Damien Broderick: Regnepigens kat

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Forlag: Science Fiction Cirklen, 276 sider

Min bedste gysere / red. Dave Allen

Det siger sikkert noget om min manglende dannelse, at jeg ikke ved, hvem Dave Allen er. I hvert fald står der på bagsiden af “Mine bedste gysere”: Det er få danskere, der kan undgå at få muntre tanker, når de hører navnet Dave Allen. Den irskfødte journalist, som blev en særdeles populær tv-figur, er blevet kendt og elsket for sin sorte humor og sit barokke vid. Men at han også interesserer sig for fortællinger om det overnaturlige, spøgelser og den slags hyggelige ting, har hidtil været ukendt i Danmark.

Men uanset at jeg ikke kendte Dave Allen på forhånd, er hans samling af horror-historier i antologien “Mine bedste gysere” et bredt og godt indblik i en lang række gode forfatterskaber. Nogle er deciderede gyserforfattere, andre har blot taget et kort visit ind i uhyggens land.

Indhold:
Abehånden af W. W. Jacobs (1902)
Signalmanden af Charles Dickens (1866, the Mugby Junction collection)
Det åbne vindue af Saki (1914, Beasts and Super-Beasts)
Den sorte kat af Edgar Allan Poe (1843, The Saturday Evening Post)
Canterville-spøgelset af Oscar Wilde (1887, The Court and Society Review)
Ingens hus af A. M. Burrage (1927, Some Ghost Stories)
Var det en drøm? af Guy de Maupassant
Møbleret værelse af O. Henry
Manden med sygdommen af J. F. Sullivan
Oktoberlegen af Ray Bradbury (1948)
Lotteriet af Shirley Jackson (1948, The New Yorker)
Den stribede kiste af Arthur Conan Doyle
Nummer 13 af M. R. James (1904, Ghost Stories of an Antiquary)
Tchériapin af Sax Rohmer
The Squaw af Bram Stoker (1892 – senere udgivet i “Dracula’s guest and other weird stories”)
Fuglene af Daphne du Maurier (1952, The Apple Tree)
Væsnet i Hall’en af E. F. Benson (1912, The Thing in the Hall)
De blindes land af H. G. Wells (1904, Strand Magazine)
Fløjt, og jeg kommer af M. R. James (1904, Ghost Stories of an Antiquary)
Rickshaw-genfærdet af Rudyard Kipling (1885, Quartette)
Ligrøverne af Robert Louis Stevenson (1884, Pall Mall Christmas “Extra”)

Udgivelsesår: 1974

Gys og genfærd / red. Kathleen Lines

Gys og GenfærdNovelleantologien Gys og Genfærd er fra 1969 og indeholder 12 noveller, som er samlet af Kathleen Lines.

Den første er af William Croft Dickinson og hedder “Hans eget nummer” og er oprindelig skrevet i 1963 under titlen “His own number”. En diskussion om hvorvidt det bedst kan svare sig at sende en mand eller en maskine ud i rummet, ender med fortællingen om teknikeren Finlayson, der kom ud for noget yderst mærkværdigt, da tre forskellige forespørgsler på en datamat giver samme – uforståelige – resultat. Nemlig et 6 cifret nummer uden sammenhæng med opgaven.

Novelle nummer to er “Gabriel-Ernest” af Saki. Den tredje novelle er skrevet af Elizabeth Bowen og hedder “Hånd i handske” og handler om søstrene Ethel og Elsie, som mister deres forældre og i stedet får tanten mrs. Valey de Grey som chaperone. Men søstrene er ikke særligt glade for tanten – selvom de hellere end gerne plyndrer tantens kufferter for tøj. For penge er der ikke mange af, og det kræver et godt udseende at kapre en mand i selskabslivet. Desværre er tanten ikke særlig villig til at hjælpe søstrene ud, og da Ethel får chancen for at sætte kløerne i Lord Fred, tager hun alle midler i brug. Nu mangler hun bare et par hvide handsker…

“Klokken” af L. M. Boston handler om sommerferierne hos fortællerens onkel og tante. De havde købt en gammel gård, der var blevet udstykket af en nærliggende herregård. Tanten, som havde en sand lidenskab for havedyrkning, gik straks i gang med at rydde den tilgroede have, og under dette arbejde fandt hun en gammel stenkiste med indskriften “Fri os, oh Gud, fra den onde”. Senere fik tanten også opført et klokketårn i gården, men en uhyggelig historie fulgte med klokken, der senere blev fundet i en nærliggende sø.

Ambrose Bierce er også repræsenteret med novellen “Diagnosen: Død”. En ganske kort historie om Hawver som ikke tror på spøgelser, men alligevel oplever noget mystisk, da han i en periode lejer et hus, hvor der tidligere har boet en yderst excentrisk læge.

“Min bedstefar, Hendry Watty” af Sir Arthur Quiller-Couch er en lidt morsom fortælling om, hvorfor fortælleren endte med at få William John Dunn som bedstefar i stedet for Hendry Watty, mens Walter de la Mares historie “I dårligt selskab” er mere dyster. Her bliver forfatteren på en tur med Londons undergrund nedstirret af en ubehagelig og truende mandsperson. Efter rejsen skal de to samme vej, men da manden pludselig drejer fra, følger fortælleren efter. Hvor er manden på vej hen, og hvorfor ønsker han, at fortælleren følger med?

Henry Cecils novelle “Bevis” har været trykt i flere antologier, og handler om en lille gruppe, som en aften sidder på en pub i London og fortæller historier. En nævenyttig advokat blander sig hele tiden, men da to fremmede træder ind på pubben får de al opmærksomheden. Især da den ene begynder at fortælle om jagten på forbryderen William Turner, der endte på toppen af et bjerg.

“Håret” af A. J. Alan er historien om en mand, som en dag finder en gammel pudderdåse hos en marskandiser og køber den med hjem. Dåsen er ikke til at åbne, men da det endelig lykkes, indeholder den kun en fletning af hår. I første omgang sker der ikke mere, men snart går det op for fortælleren, at håret kan gøre skade, hvis det rører et billede af nogen. Og kan man næsten lade sådan en chance gå fra sig?

En meget traditionel spøgelseshistorie findes i “Spøgeriet på Torhallsted” af Allen French, der handler om en gård, der hjemsøges af en tidligere fårehyrde. William Croft Dickenson er repræsenteret med endnu en novelle, nemlig “Heksen”, der handler om amerikaneren John MacDonald,s om tager til Skotland for at se sine forfædres egn. Men knap er han kommet til byen, før han er lige ved at blive slået ihjel af en faldende klippeblok. Kort efter sker endnu en ulykke, som han med nød og næppe undviger, men først da han opsøger byens præst, går sammenhængen mellem uheldene op for ham.

Sidste historie er “Mr Fox” som opføres som et sagn fra svundne tider, og handler om en smuk, ung kvinde, der skal giftes med den mystiske mr. Fox. Men dagen før brylluppet sniger hun sig ind i hans slot og opdager en grufuld hemmelighed.

Om Gys og Genfærd:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Hasselbach, 106 sider

Indhold:

William Croft Dickinson: Hans eget nummer.
Saki: Gabriel-Ernest.
Elizabeth Bowen: Hånd i handske.
L.M. Boston: Klokken.
Ambrose Bierce: Diagnosen: Død.
Arthur Quiller-Couch: Min bedstefar, Hendry Watty.
Walter de la Mare: I dårligt selskab.
Henry Cecil: Bevis.
A.J. Alan: Håret.
Allen French: Spøgeriet på Torhallstad.
William Croft Dickinson: Heksen. Mr. Fox

Den åbne dør af Saki

Framton Nuttel var rejst på landet for at få lidt fred og ro, men hans søster havde givet ham en række introduktionsskrivelser med til sine venner og bekendte i området, så Framton ikke skulle føle sig for alene. En dag tog han på besøg hos Mrs. Sappleton, og mens han venter på, at hun kommer ned, gør hendes 15-årige niece ham selskab.

Da Framton ikke kender Mrs. Sappleton særligt godt, fortæller niecen ham, hvordan Mr. Sappleton og to andre for tre år siden tog på jagt – for aldrig at komme tilbage. Siden har Mrs. Sappleton altid ladet døren til haven stå åben i håb om, at de tre en dag vil komme hjem igen.

Og da Framton ser ud i haven, dukker tre skikkelser ud af disen …

Novelle fra antologien “Den nye spøgelsestime“.

Saki er pseudonym for H. H. Munro

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne Nielsen

Gysets mestre i udvalg ved Bjarne NielsenI “Gysets mestre” har Bjarne Nielsen samlet 13 noveller skrevet af mestre indenfor genren. I forordet fortæller han, at novellerne er valgt for at dække forskellige subgenre af gyset:

  • Den klassiske spøgelseshistorie – historier om afdøde der ikke kan finde hvile i graven og hjemsøger personer eller steder
  • Den psykologiske gyser – historier som udelukkende bygger på hovedpersonens opfattelse af et handlingsforløb
  • Den realistiske gyser – uhyggen ligger i selve handlingen, der drejer sig i en uventet retning, så gruen rammer læseren som et chok til sidst
  • Den “ægte” gyser – historier om noget overnaturligt, som ikke stammer fra hverken psykologien eller menneskelige gengangere, men fra kræfter helt udenfor vores verden

Sidst i samlingen har Bjarne Nielsen samlet oplysningerne om, hvor novellerne iøvrigt er blevet trykt.

Udgivelsesår: 1997

Indhold:

W.W. JacobsAbehånden
Ray Bradbury ”Legepladsen”
F. Harvey ”Augusthede
Stanley Ellin ”Husets specialitet”
SakiDen åbne dør
Arthur Machen ”Det hyggelige værelse”
H. P. Lovecraft Farven fra verdensrummets dyb
Evelyn Waugh ”Manden, der elskede Dickens
Fredric Brown ”Kain”
A.M. Burrage ”Voksfiguren”
Lord Dunsany ”De to flasker numnumo”
Cornell Woolrich ”Drengen og liget”
William Hope Hodgson ”Svinet”

 

Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger

I 1994 kom den udmærkede samling Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger med 5 varulvefortællinger skrevet i perioden 1837 til 1893.

Catherine Crowe har skrevet den første novelle “Ulvemanden”, som nærmest dokumentarisk beretter om vampyrer m.m. og slutter af med historien om væsnet som hjemsøgte kirkegårde for at skænde ligene.

Novelle nummer to er titelnovellen “Harzens hvide ulv” skrevet af Frederick Marryat. En mand bor alene i skovene med sine tre børn, da en smuk kvinde dukker op. Han gifter sig med hende, men noget er helt galt.

“Den anden side” er skrevet af Eric Stenbock, og er historien om den unge Gabriel, som ikke rigtig passer ind i landsbyen. En dag vover han sig over på den anden side af bækken, og her oplever han en helt anden verden.

I “Panterens øjne” af Ambrose Bierce frier en ung mand til sin elskede, men hun siger nej. Da han spørger hvorfor, fortæller hun en frygtelig historie.

Den sidste novelle er skrevet af Saki (Hector Hugh Munro) og hedder “Gabriel-Ernest”. Fredsdommeren Van Cheele møder under en tur i skoven en smuk ung mand. Van Cheele føler situationen meget ubehagelig, men værre bliver det da den unge mand dukker op hjemme hos Van Cheele, og tanten optager ham i husholdningen.

De fem noveller er alle velskrevne, men skal jeg fremhæve en over de andre, bliver det titelnovellen “Harzens hvide ulv”.

Indhold:

Cathrine Crowe: Ulvemanden
Frederick Marryat: Harzens hvide ulv
Eric Stenbock: Den anden side
Ambrose Bierce: Panterens øjne
Saki: Gabriel-Ernest

Om Harzens hvide ulv og andre klassiske varulvefortællinger:

Udgivelsesår: 1994
Forlag: Piraco, 101 sider

H. H. Munro (Saki)

H. H. MunroHector Hugo Munro skrev under pseudonymet Saki og er blevet kaldt for “en mester i noveller”.

H. H. Munro blev født i 1870 i Burma, og døde i 1916. Hans far, Charles Augustus Monro, var skotte og arbejdede for det burmesiske politi. Hans moder var Mary Frances født Mercer. Hans to søskende var en bror, Charles og en søster, Ethel.

Moderen døde i 1872 i en tragisk ulykke, og børnene blev sendt til en tante, som opdragede dem strengt og med fysiske afstraffelser. Børnene blev undervist af en guvernante, og først da H. H. Munro var 12 år, blev han sendt i skole.

I 1893 vendte H. H. Munro tilbage til Burma, hvor han blev ansat ved the Colonial Burmese Military Police, men dårligt helbred tvang ham tilbage til England allerede efter et år. Her startede H. H. M. sin karriere som journalist og skrev bl.a. i Daily Express, The Morning Post, the Outlook og the Westminster Gazette. H. H. M. var en  satirisk forfatter, der brugte skjulte antydninger og ofte var meget ukonventionel.

I 1900 udkom H. H. M’s første bog, en historisk afhandling om det russiske imperium, og i 1902 udkom hans novellesamling “Not so short-stories”.

I perioden 1902 til 1908 arbejdede H. H. M. som udenrigskorrespondent for The Morning Post, bl.a. på Balkan. Da 1. verdenskrig brød ud, meldte H. H. M. sig som soldat, selvom han på det tidspunkt var 44 år. Munro blev skudt af en tysk snigskytte i 1916 tæt på den franske by Beaumount-Hamel. Efter sigende var hans sidste ord: “Put that damned cigarette out!

Udvalgt bibliografi:

1899: “Dogged” (short story, appeared as written by H. H. M. in St. Paul’s, February 18)
1900: The Rise of the Russian Empire] (history)
1902: “The Woman Who Never Should” (political sketch, in Westminster Gazette, July 22)
1902: The Not So Stories (political sketches, in Westminster Annual)
1902: The Westminster Alice (political sketches, with F. Carruthers Gould)
1904: Reginald (short stories)
1910: Reginald in Russia (short stories)
1911: The Chronicles of Clovis (short stories)
1912: The Unbearable Bassington (novel)
1913: When William Came (novel)
1914: Beasts and Super-Beasts (short stories)

Udvalgt filmografi:

Who Killed Mrs De Ropp? (2007)
The Open Window (bl.a. 1984, 1972)
Sredni Vashtar (bl.a. 2003, 1995, 1979, 1954)

Læs mere:

Online-literature.com
Wikipedia
Gutenberg.org (download tekster af H. H. Munro)

Se The Open Window

Slaget ved Dorking redigeret af Niels Dalgaard

slaget_ved_dorkingSlaget ved Dorking er en pændende samling science fiction noveller skrevet sidst i 1800-tallet frem til først i 1900-tallet

Der udkommer ikke meget science fiction på dansk, så hver gang Science Fiction Cirklen kommer med en ny udgivelse, sidder jeg parat til at kaste mig over den. Denne gang er udgivelsen en samling noveller, som Niels Dalgaard har indsamlet og for nogles vedkommende oversat for første gang til dansk. Novellerne er alle skrevet sidst i 1800-tallet/først i 1900-tallet, og forfatterne spænder lige fra Mark Twain til Jack London. Forfattere, som bestemt ikke er kendte for at skrive science fiction i dag, og det er da heller ikke typisk nutidige science fiction noveller.

Min yndlingsnovelle er “Katastrofen i Themsdalen” (1897), som vi nok ikke ville kalde science fiction, hvis den udkom i dag. Fortælleren er på ferie i Cockham, en lille landsby på vestbredden af Themsen, da en katastrofe indtræffer. Uden varsel sker et voldsomt vulkansk udbrud, som ender med at udslette hele London. Spændingen i historien opstår ved, at fortælleren på sin cykel forsøger at nå frem til sin familie før lavafloden. Trods sine mere end 100 år på bagen formår Grant Allen at holde læseren fanget.

En mere “rigtig” science fiction historie efter nutidens standard er “En måne af mursten” (1869), hvor fortælleren er med til at udvikle en murstensmåne, der skal sættes i kredsløb omkring jorden, så man kan bruge den til at beregne længdegrader. Men før opsendelsen sker et uheld, og murstensmånen bliver en lille planet med egen befolkning og vegetation.

Selvom historierne alle er omkring 100 år gamle og rummer tanker og eksperimenter, som i dag kan forekomme lidt komiske, er samlingen meget vellykket. Sproget virker ikke gammelt, og jeg følte mig godt underholdt, mens jeg læste.

Bogen indledes kort af Niels Dalgaard, som fortæller om baggrunden for udvælgelsen af novellerne og om genren. Hver novelle indeholder også en kort indledning om forfatteren samt om den subgenre, som historien foregår i. Så udover at være underholdende giver “Slaget ved Dorking” også en glimrende, om end kortfattet oversigt over subgenrer inden for den tidlige science fiction.

(oprindeligt anmeldt på Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2003
Forlag: Science Fiction Cirklen, 239 sider