Warning: Use of undefined constant MSW_WPFM_FILE - assumed 'MSW_WPFM_FILE' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/gyseren.dk/public_html/wp-content/plugins/wordpress-file-monitor/wordpress-file-monitor.php on line 39
samfundsforhold Arkiv - Gyseren
december 2019
M Ti O To F L S
« nov    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘samfundsforhold’

Solens kerne af Johanna Sinisalo

Solens kerne af Johanna SinisaloDa pigerne Vera og Mira er små, dør deres forældre i en bilulykke. Deres eneste slægtning er farmoren Aulikki i Finland på gården Neulapää, så pigerne bliver overdraget i hendes varetægt.

Finland har i mange år været lukket mod omverdenen. Det er et Eusistokrat, hvor staten styrer alt – endda kønsbestemmelse af mennesker. I Finland har man nemlig avlet sig frem til en ny type kvinde, eloien, der besidder de vigtigste egenskaber for en kvinde: smuk og lydig. Kvinder, der ikke er tilstrækkeligt feminine, kaldes for morlocker og steriliseres ganske unge. De kan bruges som arbejdskraft i stedet for til avl, indtil arten uddør.

Særligt for Vanna (som Vera nu kaldes, da kvinder ikke må have R i deres navn) er det svært at finde sig til rette. Hun er videnbegærlig og ikke særlig interesseret i tøj og makeup. Det er Manna (Mira) derimod, og Vanna opdager hurtigt, at hun skal følge Mannas opførsel for at passe ind, mens Aulikki i det skjulte giver hende mulighed for at studere.

Historien fortælles hovedsageligt gennem Vannas breve til Manna. Det er tydeligt, at Vanna har dårlig samvittighed over for Manna, men hvorfor afsløres først langt henne i fortællingen. I mellem Vannas breve er indlagt uddrag fra forskellige bøger, som f.eks. ”En kort historie om domesticeringen af kvinder” og undervisningsmaterialer for eloier. Derudover er der bidder af sange og historier for eloier, og endelig hører vi også enkelte kapitler fortalt af maskoen Jare, der arbejdede for Aulikki en sommer.

Til at begynde med vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle synes om Solens kerne. Opbygningen forvirrede mig, og jeg havde svært at finde frem til selve historien. Men alligevel blev jeg ved med at læse, og lige pludselig var jeg fuldstændig opslugt. Ikke nødvendigvis så meget af historien, som af det univers Johanna Sinisalo har skabt.

Sinisalo definerer Eusistokrati som: ”Den herskende samfundsorden i Finland, ’velfærdsstat’. Bygger på de latinske ord eu (god) og sistere (stå), bogstaveligt talt altså ’blive, forblive i en god tilstand’. Eksempel: ’I et eusistokratisk samfund er regeringens vigtigste opgave at fremme borgernes generelle velfærd og sundhed.’” (side 81) Og der er heller ingen grænser for, hvad staten forsøger at kontrollere. Ud over narkotika er cigaretter, alkohol og chili strengt forbudt. Eloier skal følge en fastlagt undervisning for at blive en god hustru og mor, og de har ikke ret til at eje noget. Og selvom maskoer naturligvis ikke må slå eloier ihjel, så straffes det ikke særligt hårdt. Der er intens overvågning af borgerne, som ikke har adgang til hedonist-staternes teknologi, men til gengæld er der ingen restriktioner i forhold til religion.

Samfundet er helt opbygget efter maskoens seksuelle behov, og – er mit gæt – efter de herskende myndighedspersoners ønske om magt. Men hvordan er den tanke opstået? Udskift bil med kvinde i nedenstående citat og du har svaret.

Det her behøvede ikke engang at være flertallets vilje. Sommetider skal der ikke andet til end en tilpas højrøstet og toneangivende gruppe for at ændre verden til det, gruppens medlemmer vil have. Gruppen behøver ikke engang at være særligt stor. Det er nok, at nogle anfører deres egne personlige præferencer som den eneste rigtige sandhed, og med deres højrøstethed skaber det indtryk, at de har glemte og tilsidesatte masser bag sig. Det er nemt at få én, der har været tilfreds med tingenes tilstand, til at støtte en idé, som vedkommende selv kan få gavn af. Mange kunne leve fint uden en bil eller godt forstå, at det kræver anstrengelser at anskaffe sig en, og at man må gå på kompromis med nogle andre ting. Men hvis en tilpas kraftfuld gruppe konstant banker den tanke ind i hovedet på andre, at det er umuligt at leve uden en bil, at billøshed er en krænkelse af menneskerettighederne – hvor mange ville i den situation takke nej til de gratis biler, staten deler ud?” (side 264-265)

Solens kerne er en dystopisk fortælling, der udspiller sig i en nær fremtid. Finland minder om George Orwells 1984 stat, blot med racehygiejne og kønspolitik dybt implementeret i styret.

Romanen er let at læse, men svær at fordøje. Mange af de videnskabelige ’facts’ er nemlig hentet fra virkeligheden, enkelte dog med få ændringer. De fleste lande har jo brugt racehygiejne som et redskab til at forme samfundet, og selvom de færrest gik så langt som nazisterne, så har vi i Danmark udført tvangssterilisation helt op til 1967! Og hvad angår forsøg på at fremme bestemte egenskaber via avl, kan vi jo bare se på, hvordan kortsnudede hunderacer fremavles helt grotesk med store sundhedsmæssige følger.

Jeg var måske ikke betaget af Solens kerne fra første side, men det var jeg, da jeg lagde den fra mig. Den gav i den grad stof til eftertanke.

Om Solens kerne:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Jensen & Dalgaard, 347 sider
Omslag: RubArt
Originaltitel: Auringon ydin, 2013
Oversætter: Siri Nordborg Møller

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Dine øjne tåler ikke synet af Preben Haarup
1984 af George Orwell

 

Ravnens rede af Leif Davidsen

Ravnens rede af Leif DavidsenEn excentrisk millionær, et øde beliggende slot og en journalist, der lige er blevet skilt og fyret med deraf følgende lavvande i pengekassen er ingredienserne i Leif Davidsens gotiske julehistorie Ravnens rede

Susanne Carlsen er ikke længere helt ung. Hun er heller ikke længere gift, og hun har ikke mere et fast arbejde. I stedet klarer hun sig med journalistiske freelance-opgaver, men det giver knap nok smør på brødet. Så da hendes ungdomskæreste Erling Skjold kontakter hende med en opgave, er der ikke meget at betænke sig på.

Susanne drager til Frankrig, hvor Erling ejer et slot på en privat ø uden for Bretagnes forblæste kyst. Her bliver hun indlogeret med al tænkelig luksus, og opgaven lyder ganske tilforladelig. Hun skal være ghostwriter på Erlings biografi.

Der er enkelte betingelser. Hun må ikke tale om opgaven med nogen. Hun skal blive boende på slottet under arbejdet. Og bogen må først udgives efter Erlings død – hvilket sandsynligvis ikke varer længe, da han er dødelig syg af kræft. Til gengæld er betalingen overordentlig gavmild, og Susanne er da heller ikke længe om at svare ja.

Men efterhånden som arbejdet med bogen skrider frem, begynder der at dukke mislyde op i idyllen. Susanne bliver kontaktet af en fransk undercover betjent, som har foruroligende nyt om Erlings forretningsimperium. Og er hun egentlig den eneste, der har modtaget Erlings generøse tilbud?

Jeg havde fornøjelsen af at tale med Leif Davidsen på Krimimessens stand under Bogforum 2017Leif Davidsen er mest kendt for at skrive politiske thrillers, men i Ravnens rede tager han læseren med til et gotisk slot fyldt med hemmelige gange, skumle kældre og skruppelløse forbrydere. Det er ganske simpelt underholdende, og så alligevel med et strejf af aktuelle problemstillinger, som Davidsen har for vane. Her flygtningekrisen og EU’s problemer med at håndtere denne sammen med Islamisk Stats fremmarch.

Davidsen er en effektiv fortæller, som får sine personer til at fremstå troværdige og ved hvordan han skal spinde et plot, så man som læser ikke kan slippe bogen igen. Det lykkes også til fulde her i Ravnens rede, som jeg læste i et stræk. Det er måske ikke Davidsens mest raffinerede roman, men han udnytter til gengæld de gotiske virkemidler perfekt, hvilket allerede fornemmes i den stemningsfulde forside. Resultatet er en vellykket spændingsroman, som er hurtigt læst, men super underholdende imens. Og hvad kan man egentligt forlange mere?

Andre nyere gotiske spændingsromaner er f.eks. Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov og Ensomheden af Andrew Michael Hurley.

Om Ravnens rede:

Udgivelsesår: 10.11.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 216 sider
Omslag: Collage Mikkel Henssel

Tak til Lindhard & Ringhof for læseeksemplaret