juli 2018
M T O T F L S
« jun    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘science fiction’

Tidsparken af Christopher Priest

Tidsparken af Christopher PriestTidsrejser, samfundskritik og overførsel af bevidsthed er blandt temaerne i Christopher Priests novellesamling Tidsparken. Udgivelsen hører til Science Fiction Cirklens serie ‘Internationale topnavne’, og et kig på Priests forfatterskab afslører da også, at han har modtaget et hav af priser samt endnu flere nomineringer.

Nærværende samling indeholder et udvalg af Priests noveller udgivet fra 1971 (”Hukommelse og straf”) til 2009 (”Futouristic.co.uk”), samt et uddybende efterord af Niels Dalgaard der sætter forfatterskabet i perspektiv.

Bagsideteksten afslører, at Priest tilhører den nye bølge indenfor britisk science fiction, og altså ikke er så teknologisk fascineret men har en mere humanistisk tilgang til genren. Når han f.eks. i ”Hukommelse og straf” skriver om en politisk fange, der får overført sin bevidsthed til en computer for at få ‘korrigeret sin opførelse’, er det derfor ikke teknologien, der er interessant, men fangens reaktioner og opførsel på korrektionen.

Helt uden teknik og videnskab er novellen ”En nøgen kvinde” fra 1974. Novellen udspiller sig i et samfund, hvor der er langt flere mænd end kvinder, og hvor kvindens rettigheder afhænger 100% af hendes moralske opførsel – hvis standard naturligvis er blevet defineret af mænd. Hovedpersonen har været sin mand utro, og som straf skal hun være nøgen, hver gang hun bevæger sig ud i samfundet. Oven i købet er det tilladt for mænd at voldtage hende, men ikke at hjælpe hende, så længe hun er nøgen. Novellen er stærk samfundskritisk men – desværre – stadig aktuel, for mens jeg skriver denne anmeldelse, kører #metoo kampagnen på de sociale medier.

Selv i novellen ”Tidsparken” hvor rejser i tid ikke blot er muligt, men bruges så folkeligt som til søndagsudflugter, er det hverken tidsparadokser eller hvordan det er teknisk muligt, Priest beskæftiger sig med. I stedet er fokus på, hvad tiden gør ved hovedpersonen – hvordan tiden ændrer vores identitet. Oveni laver Priest i denne novelle en periodekrølle. For selvom man kan sende rumskibe af sted, kører man i f.eks. i hestevogne og hovedpersonens nutid beskrives i det hele taget meget victoriansk.

Jeg er en doven læser, og det er desværre ikke særlig tit, jeg læser ikke-oversat science fiction. Derfor er jeg glad for Science Fiction Cirklens serie med udgivelser af internationale forfattere, vi ellers ikke ser på dansk. Christopher Priest er således et spændende bekendtskab, og flere af novellerne greb mig straks. Alligevel må jeg nok indrømme, at enkelte af novellerne var lidt for æteriske efter min smag og blev først forståelige, efter at jeg havde læst Niels Dalgaards efterord, som sætter dem i kontekst med genrens temaer og problematikker. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men det kan være en ‘show stopper’, hvis man ikke er forberedt.

Hvis man er til science fiction med fokus på science er Christopher Priest ikke manden. Er man til gengæld til udforskning af menneskelig identitet, politiske problemstillinger og tid som tema, så er han et rigtig interessant bud. For mig har Tidsparken i hvert fald været en spændende tur ind i et anderledes, men fascinerende forfatterskab, jeg gerne vil udforske nærmere.

(anmeldt til Himmelskibet.dk)

Om Tidsparken:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Science Fiction Cirklen, 259 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Blår af Hugh Howey

Blår af Hugh Howey

Spændende og underholdende post-apokalyptisk thriller hvor sandheden måske er mere ødelæggende end løgnen?

Hundredvis af år ude i fremtiden har en ukendt katastrofen lagt jorden øde og gjort atmosfæren giftig. Kun en lille rest mennesker har overlevet inde i en gigantisk underjordisk silo. De lever et nøje tilrettelagt liv, hvor ens etage i siloen mere eller mindre bestemmer ens job og fremtid. Al tale om verden udenfor siloen er forbudt, og drister nogen sig til det alligevel, venter rengøringstjeneste. En envejs-billet udenfor for at rense linserne på de kameraer der er eneste forbindelse til omverdenen.

Da sherif Holsten frivilligt melder sig til rengøringstjeneste, skal der findes en ny sherif. Det er borgmesterens pligt at udpege en ny, og hun vælger overraskende en mekaniker fra de nederste etager, på trods af at it-afdelingens chef har kørt sin egen favorit i stilling.

Men valget af den uventede sherif skyder en række tragiske begivenheder i gang, og pludselig er siloen ikke det trygge hjem, den før var. Gamle hemmeligheder og chokerende løgne dukker op til overfladen, og spørgsmålet om, hvad der egentlig er udenfor, kan ikke mere ignoreres.

Blår er første del i Hugh Howeys ”Silo”-serie. Romanen består af fem dele: Holston, Maskespil, Aflukning, Optrevling og Sammensyning. Howey udgav oprindeligt Holston som en selvudgivet kortroman. Men fans krævede en fortsættelse, og så fulgte de øvrige dele som han skrev løbende. I 2012 skrev Howey så kontrakt med forlaget Simon og Schuster, og i dag er serien en international bestseller, der er udkommet på 40 sprog, og hvis filmrettigheder er blevet købt af Ridley Scott.

Jeg forstår godt, at seriens fans forlangte mere efter Holston. Historien er elementært spændende og samtidig let fortalt, så jeg lynhurtigt strøg igennem de 614 sider. Persontegningerne er måske nok ikke så dybe, men til gengæld er siloen et unikt setup, som vi langsomt får et fascinerende – og skræmmende – indblik i.

F.eks. er man i siloen nødt til nøje at overholde status quo for at samfundet kan fortsætte. For at undgå overbefolkning har man derfor indført et lotteri, så når der dør en person, kan et par vinde muligheden for i et år at forsøge at blive gravide. En anden detalje er it-afdelingen, som indtager en helt speciel stilling i det lukkede samfund. Og så er der de små drys fortid, der stadigvæk findes på trods af tabuerne – bl.a. slidte billedbøger fulde af fantasidyr som elefanter!

Den danske titel Blår er yderst rammende med sin tvetydighed. Blår kan både betegne en slags garn, der bruges til rengøring, men det bruges også i vendingen ”at stikke folk blår i øjnene”, som betyder at bedrage folk. Og med sin langsomme afsløring af, at sandheden om siloen langt fra er enkel, må vi sande at forside-teksten har ret: ”Hvis ikke løgnene slår dig ihjel, så gør sandheden”.

Blår efterfølges af Shift og Dust, der endnu ikke er oversat til dansk.

Andre romaner i samme stil er f.eks. Under ensomme stjerner af Kate Ling, som udspiller sig i et rumskib på en 800 år lang rejse, samt naturligvis Brian W. Aldiss’ debutroman Non Stop fra 1958.

(anmeldt til Himmelskibet)

Om Blår:

Udgivelsesår: 01.02.2018
Forlag: Dreamlitt, 614 sider
Omslag: Emma A. Mowinckel

Dæmonens bagdør af Nils Hoffmann

Dæmonens bagdør af Nils HoffmannTopunderholdende og velskrevet dansk science fiction af international klasse

I 2064 står Akademiet, en kunstig superintelligens der angiveligt sørger for sikkerheden på jorden, overfor et angreb. En virus spreder sig både blandt menneskene og på nettet, og hvis ikke virussen stoppes, er jordens fremtid dyster.

Alt det ved Martin Møller, en freelance programmør som arbejder på en open source kunstig intelligens, ikke noget om. Han er ved at planlægge sin 40-års fødselsdag om et par uger, da hans personlige assistent – den virtuelle ‘bot’ Meyer – går ned. Uden bot kan han ikke arbejde, så i stedet for selv at kode en ny, som han gjorde med Meyer, bestiller han en standard AIWare. Til sin store overraskelse får han i stedet for gravhunden Sokrates, der viser sig at have langt større evner, end den burde have.

De evner får Martin brug for, da hans kæreste Maria kommer i problemer. Hun skylder penge til den russiske mafia, som kidnapper hendes datter for at tvinge hende til at betale. Martin gør sit bedste for at hjælpe, men pludselig er de på flugt med den russiske mafia i hælene.

Oveni bliver Martin også involveret i et opgør med den japanske organisation Yakuzaen. Et højtstående medlem er blevet myrdet, men når kort før sin død at give sin søn en kryptisk besked om en Dæmon, der skal udslettes.  Men hvad er det for en dæmon? Har Akademiet noget med det at gøre? Og hvor kommer Sokrates egentlig fra?

Dette korte referat er langt fra fyldestgørende for handlingen i Dæmonens bagdør, som er topunderholdende og velskrevet dansk science fiction af international klasse. Handlingen lyder umiddelbart kompliceret, og jeg må indrømme, at da jeg først hørte om plottet, var jeg lidt overvældet af de mange handlingstråde.

Men – Nils Hoffmann har styr på ‘sit shit’, og trods de mange sideplots føltes historien aldrig overfyldt. Hoffmann styrer fortællingen stramt, med både humor og spænding, og som læser glider man lige ind i universet.

Jeg var også på forhånd lidt nervøs for science-delen, for selvom jeg holder meget af at læse science fiction, har jeg ikke spor forstand på kunstig intelligens eller teknologi i det hele taget. Også den bekymring røg dog hurtig i skammekrogen. Efter få sider faldt fagtermerne naturligt ind i fortællingen, hvis fremtidsscenarium virker fuldt troværdig for denne læser.

Sprogligt synes jeg også, at Dæmonens bagdør holder. Hoffmann er ikke en fintunet sprogækvilibrist, men skriver actionfyldt og letforståeligt, samtidig med at han formår at skabe nogle overbevisende scenarier. Og så er jeg vild med den humoristiske undertone, som ind i mellem titter frem, særligt når gravhunden Sokrates med smag for dansktop-sange er på færde.

“Et stort bibliotek af filmklip ordnet på marmorreoler tonede frem foran ham. Han kom i tanke om at han stadig ikke havde nogen personlig assistent. “Tastatur!” Et gammeldags tastatur voksede frem foran ham. Uden en assistent var det nemmere at lave en tekstsøgning. Han var i gang med at taste da han hørte lyden af hundepoter mod et marmorgulv!
‘Hvad sker der, Mester?’ Sokrates gik og snuste til filmene på den nederste hylde.
‘Hvad fanden!’
‘Nej, Sokrates er navnet, Mester.’
‘Jamen, du er jo slettet!’
‘Jeg er tilbage fra den virtuelle hundehimmel. Bye, bye, recycle bin. Himmelhunden glammer. Jeg kysser himlen farvel og vender hjem.’
Martin grinede. ‘Du er det mest stædige stykke software jeg har mødt. Men siden du er her kan du finde filmen Cheerleader Maria! Jeg har selv optaget den.’
‘Video, video!’ bjæffede Sokrates kort og mindre end et sekund senere dukkede en virtuel skærm op foran Martin.” (s. 62-63)

Til slut vil jeg også fremhæve Tatiana Goldbergs illustrationer. Hvert af de fire overordnede kapitler indledes af en illustration, som passer perfekt til bogens stemning. Illustrationerne er også blevet til den bogtrailer, der kan ses herunder.

Som det forhåbentlig fremgår, er jeg meget begejstret for Dæmonens bagdør, og kan kun anbefale den. Lad dig ikke afskrække af de umiddelbart mange handlingstråde eller de tekniske fagtermer, for så snart du begynder læsningen, starter underholdningen og alle bekymringer er spildte. Og selvom romanen har en slutning, håber jeg på, at Dæmonens bagdør ikke bliver den eneste fortælling om Martin Møller og Sokrates!

Tak til forlaget Spitzen som har sponseret læseeksemplaret.

Besøg Nils Hoffmanns hjemmeside

Om Dæmonens bagdør:

Udgivelsesår: marts 2018
Forlag: Spitzen Publish, 524 sider
Omslag: Tatiana Goldberg


Læs også:

Ready Player One af Ernest Cline
Dark Matter af Blake Crouch
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen

Lyset fra de faldende stjerner af Kate Ling

Lyset fra de faldende stjerner af Kate LingSeren er født på rumskibet Ventura, der i 84 år har rejst ensomt gennem stjernerne på vej mod stjernesystemet Epsilon Eridani. For at rejsen skal lykkes, er der meget strenge regler ombord på Ventura. Regler som Seren brød i Under ensomme stjerner. Seren forelskede sig nemligt i den to år ældre Domingo, selvom hun havde fået tildelt den jævnaldrende Ezra som livspartner.

I slutningen af første bind af Ventura-sagaen flygtede Seren og Dom fra Ventura sammen med Ezra og Doms kusine, Mariana. De forsøgte at nå planeten Huxley-3, som har de rette betingelser for liv. Det lykkedes dem at nødlande på planeten, og her starter Lyset fra de faldende stjerner.

Seren, Dom, Ezra og Mari overlever nødlandingen, hvor deres kapsel lander i havet tæt på en lille ø. Det lykkes dem at komme i land og de får også oprettet en lejr, men selvom Huxley-3 kan opretholde liv, eksisterer det dog endnu kun på mikrobestadiet. Der er dog planter, og ved hjælp af ‘trial and error’ finder de frem til planter, de kan spise.

Dermed er de dog ikke reddet. Som tiden går bliver vejret dårligere, og det bliver sværere at finde mad. Samtidig kommer på Ezra og Seren alvorligt til skade, da de rammer et rev under en svømmetur. Mod alle odds overlever de dog begge. Så opdager de et stærkt signal, der kommer fra fastlandet, og de fire unge beslutter at forsøge at nå frem til signalet. De vil under alle omstændigheder ikke overleve længe på øen, nu hvor maden er sluppet op.

De når med nød og næppe frem til fastlandet, og her venter en kæmpe overraskelse. Ikke mindst for Seren.

Jeg var godt underholdt af første bind af Ventura-sagaen, selvom Kate Ling lod Seren og Doms kærlighedshistorie fylde en del. Så jeg havde glædet mig til at læse Lyset fra de faldende stjerner.

Første halvdel hvor de fire unge er på øen og kæmper for at overleve, lever efter min mening helt op til Under ensomme stjerner. Selvom Seren og Doms kærlighed fylder noget, så er fokus på overlevelse. På hvordan det er for første gang at mærke vinden og regnen og at svømme i et rigtigt hav i stedet for en swimmingpool. På dynamikken mellem de fire personer. På at vide at selvom de nu er frie for samfundets regler, så er de alligevel fanget.

Da gruppen når til fastlandet, ændres præmisserne. De står i en ny situation, som åbner for mange spændende muligheder, men i stedet for kommer kærlighedshistorien til at fylde alt for meget. I hvert fald efter min smag.

Ventura-sagaen er underholdende young adult, som blander kærlighed og kampen for overlevelse med elementer af science fiction. Selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for Lyset fra de faldende stjerner, så åbner slutningen dog for, at bind tre kan komme tilbage på sporet, så jeg vil alligevel se frem til at få slutningen på Serens fortælling. Og formentlig vil målgruppen være langt mere begejstret for bind to, end jeg er, så giv den bare en chance.

Om Lyset fra de faldende stjerner:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads Forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Original titel: The Glow of Fallen Stars

Ventura-sagaen:

Under ensomme stjerner, 2017
Lyset fra de faldende stjerner, 2018

Ready Player One af Ernest Cline

Ready Player One af Ernest ClineI en verden hvor sult og fattigdom er reglen snarere end undtagelsen, er det virtuelle univers OASIS tilflugtssted for alle, som kan skrabe penge nok sammen til et visir. Det gælder også for den forældreløse Wade, som hutler sig gennem tilværelsen og drømmer om at blive den, der finder Hallidays ‘æg’. Da grundlæggeren af OASIS, James Halliday, døde, efterlod han nemlig et anderledes testamente. OASIS samt hele Hallidays formue tilfalder den, som kan løse en række gåder, der er gemt rundt i OASIS.

Wade – eller Parzival som han kalder sig i OASIS – er dog langt fra den eneste, der leder efter ægget. Over hele verden har ‘jæggere’ kastet sig ind i jagten, og også den multinationale koncern Innovative Online Industries, IOI, håber på at finde ægget. Faktisk bruger de alle midler, for den som vinder OASIS får nærmest ubegrænset magt.

Selvom Wade er en enspænder, har han dog også et par venner. I OASIS hænger han tit ud med Aech, som også er inkarneret jægger. Og da det lykkes for Wade at løse Hallidays første udfordring, møder han Art3mis, hvilket fordobler hans vennekreds.

Men IOI er lige i hælene på Wade, og snart er udvikler jagten sig til en dyst på liv og død.

Lad det være sagt med det samme. Jeg var vild med Ready Player One. På trods af at jeg er meget lidt interesseret i computerspil, så var de 634 sider ikke én side for meget. Jeg blev lynhurtigt fanget ind af historien, og Ernest Cline får den virtuelle verden til at fremstå troværdig og forståelig. Der er ingen tvivl om, at levede jeg i Wades verden á la 2045, ville jeg også hellere tilbringe min tid i en virtuel virkelighed. For det er garanteret ikke en tilfældighed, at OASIS eller Ontologically Anthropocentric Sensory Immersive Simulation som akronymet står for, på engelsk betyder oase.

Ready Player One er fyldt med referencer til film, spil og musik fra 1970’erne og 1980’erne. OASIS grundlæggeren Halliday var bidt af den periode, så for at kunne løse hans opgaver er jæggerne nødt til at sætte sig grundigt ind i den tid. Da jeg selv har været barn og ung samtidig, er det sjovt at genkende de mange referencer. Men – da Cline bruger samme 80’er tema i romanen Armada, som jeg læste for ikke så længe siden, så føles det ikke helt så sjovt denne gang. Det er dog ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen. Det giver bare ikke helt samme sjove pust som i Armada.

Da her er tale om en ungdomsroman, er slutningen ikke den helt store overraskelse. Ikke desto mindre er vejen dertil både underholdende og til tider endda temmelig nervepirrende. Jeg var godt underholdt under læsningen, og kan kun anbefale Ready Player One – også selvom du ikke er computernørd eller var ung i 1980’erne 🙂

Steven Spielberg står bag filmatiseringen af Ready Player One, som havde premiere d. 29. marts 2018. Jeg har ikke fået set filmen endnu, men brugerne på IMDB.com har ratet den til 7.8. Noget tyder således på, at Spielberg ikke har skudt helt ved siden af.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Ready Player One:

Udgivelsesår: 2013/2018
Forlag: Tellerup, 634 sider
Omslag: Warner Bros. Entertainment Inc.

Læs også:

Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Metrozone af Søren Mosdal

Colombia af Morten Thor Hansen

Colombia af Morten Thor HansenUnderholdende, men lidt lang science fiction thriller, hvor et meteornedslag i Colombia i 1974 får betydning i nutiden

I sit forord fortæller forfatteren, hvordan der i 1974 blev observeret én stor og flere mindre ildkugler over den nordlige del af Sydamerika. Den store meteor faldt formentlig ned i den colombianske jungle. Det mærkelige var, at den ikke efterlod et synligt nedslag, som man f.eks. så i 1908 i Tunguska, Sibirien. Colombia er Morten Thor Hansens bud på, hvad der egentlig skete den junidag i 1974.

Nogle colombianske plantagearbejdere finder i august 2016 et mærkeligt objekt, der ligesom en muldvarp ser ud til at have gravet sig ud af jorden. Politiet bliver tilkaldt sammen med arkæologen dr. Luis Moreno. Men da de ankommer til plantagen, bliver gruppen overfaldet af et ukendt dyr, som dræber flere af plantagearbejderne. Det lykkes dog Moreno at slippe væk og få objektet med sig. Under senere undersøgelser bliver også han dog slået ihjel af det ukendte væsen.

Få dage efter bliver professor ved George Washington Universitetet, John Archer, opsøgt af Secret Service. De har en opgave til ham fra præsidenten, Phil Boomer. Archer, som er arkæolog og ekspert i lingvistik, bliver bedt om at samle et team og tage til Colombia. Her skal han finde ud af, hvem der dræbte Moreno, OG finde ud af hvad det mystiske objekt er.

Det viser sig dog at være lettere sagt end gjort. Narkobaroner og oprørssoldater fra FARC udgør en fare i den colombianske jungle, ligesom intriger og skjulte magtkampe hjemme i USA bringer farlige, nye spillere på banen.

Uvidende om alt dette forsøger Archer og gruppen at finde frem til nedslagsstedet efter 1974-meteoren. Det lykkes, men en næsten ufattelig hemmelighed gemmer sig i tvillingevulkanernes skygge.

Colombia er en underholdende science fiction thriller med masser af action. Historien fortælles kronologisk fremadskridende men fra flere forskellige synsvinkler, så der konstant opstår små cliffhangers i fortællingen.

Det virker til, at forfatteren har researchet grundigt og gerne vil have alle detaljerne med. Det er ofte interessant, men det gør også, at romanen til tider føles lidt langtrukken på trods af den actionfyldte handling. For eksempel møder John Archer tilfældigt møder Charlotte Holm-Nielsen, hovedpersonen fra forfatterens første roman. Hun spiller ingen rolle i Colombia, men vi får lige et kort rids af handlingen i  Bernsteins hemmelighed.

Ikke alle sidehistorierne er lige så uvedkommende som nævnte eksempel, og generelt sørger de mange handlingstråde for både kontant spænding og en stigende grad af suspense. Så trods af min anke er Colombia spændende læsning, og jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke havde forudset, hvordan de mange tråde blev samlet til sidst. Og det giver ekstra point hos mig.

Om Colombia:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Löwe, 495 sider
Omslag: Morten Thor Hansen

Læs også:

Tropika – Ainukka Heikkinens forandring af Jon Terje Østberg
Kolonien af Pierre Robert
Sin egen tanke af Jan Venzel Nielsen

Den Universelle Alliance: Kampen for at overleve af Kasper Endelt

Den Universelle Alliance: Kampen for at overleve af Kasper EndeltDen 20. juni 2066 blev jorden invaderet af Nutavranerne, en fremmed race som menneskene kun lige havde opdaget. Nutavranernes overlegenhed tvang jordens militær i knæ, og man forsøgte at redde sig ved at bruge atomvåben mod fjenden. Det mislykkedes.

En soldat ved navn Conrad Salkor sætter sig i spidsen for en modstandsbevægelse, der fortsat kæmper mod fjenden. På et tidspunkt får menneskene kontakt til Den Universelle Alliance, der består af 40 forskellige racer. Med deres hjælp lykkes det menneskene at bekæmpe Nutavranerne. Men der er også andre krige at udkæmpe, og Conrads søn Dronik viger ikke tilbage for en udfordring.

Den universelle Alliance: Kampen for at overleve er første bind i en serie skrevet af den unge, autistiske forfatter Kasper Endelt. Endelt har en god fantasi, og fortæller en historie fyldt med action og heltemod. Stilen er meget refererende, så det føltes lidt som at læse et filmmanuskript, hvor scenen først beskrives efterfulgt af personernes replikker. Det får desværre historien og personerne til at fremstå unuanceret og uden dybde, hvilket gør det sværere at leve sig ind i fortællingen.

Der er i det hele taget lidt B-films stemning over plottet, som ikke altid hænger helt logisk sammen. Hvorfor vil jordens ledere f.eks. atombombe deres egne lande? Hvorfor vælger Conrad at starte sin modstandsbevægelse i Spanien? Hvis samfundet er stort set brudt sammen, hvorfor sender BBC så en journalist ud for at følge Conrad? Under hvilken invasion er det, Dronik finder kontaktinformationen til Den Universelle Alliance? Og hvordan kommer menneskene i kontakt med alliancen? Der er lidt for mange løse tråde og huller efter min smag.

Sprogligt er romanen ikke så stærk. Jeg faldt over en del pudsigheder, som f.eks. at Conrad skal “gøre sine krigerlige pligter” eller et officielt møde indledes med “mine ærede damer og herskaber“. Ligeledes virker replikkerne lidt ubehjælpsomme.

“Conrad: “Jeg må  med stor sørgmodighed fortælle at både Monika, Hik, Salt og Yammer er afgået ved døden. De ofrede sig for missionen, og vi ville ikke stå her i dag, hvis det ikke var for deres offer. Jeg kondolerer de nærmeste og håber, I forstår, hvor svært det har været at se dem gå bort. Jeg vil give jer tid til at bearbejde sorgen og fortælle dette til resten af jeres familier. Jeg beder om et minuts stilhed.” (s. 35)

Bagerst i bogen er en række opslag i Den Universelle Alliances Informationsbog. Her kan man læse om, hvordan alliancen blev skabt. Om nogle af de racer der er med i alliancen. Beskrivelser af militæret herunder våben og transport med mere. Det er en god idé. Det kunne dog godt være gjort mere tydeligt i layoutet, ligesom det er en smule kikset, at kapitel tre (dog med forskelligt indhold) optræder to gange i romanen.

Jeg tager hatten af for Kasper Endelt, at han som autist kaster sig ud i at skrive en roman, hvor man skal sætte sig ind i andre menneskers følelser og tanker. Det er dog ikke lykkes helt, og selvom historien også rummer masser af action, så var det desværre ikke nok til, at jeg lod mig rive med.

Tak til forlaget Mellemgaard for læseeksemplaret

Om Den Universelle Alliance: Kampen for at overleve:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Mellemgaard, 168 sider

 

Armada – Spillet om jorden af Ernest Cline

Armada - Spillet om jorden af Ernest Cline18-årige Zack går op i computerspil, men selvfølgelig kan han kende forskel på spil og virkelighed. Indtil den dag han opdager et rumskib fra yndlingsspillet Armada udenfor skolen …

Egentlig burde jeg slet ikke være interesseret i denne roman, for jeg spiller aldrig computerspil. Ikke desto mindre slugte jeg Ernest Clines Armada – Spillet om jorden over et par dage, kun afbrudt af det allermest nødvendige (såsom arbejde og den slags). Jeg blev nemlig lynhurtigt fanget ind af historien, som måske nok handler om computerspil, men som fortælles så spændende, at jeg kunne leve mig ind i det hele.

Zack går i High School. Hans far døde da Zack var ganske lille, så han bor alene med sin mor. Faren var en computernørd, og Zack har arvet hans interesse. Han spiller masser af computerspil, mens han lytter til farens musik, som moren har gemt. Hun har også gemt et gammelt hæfte, hvor Zacks far skrev nogle mystiske noter om en gigantisk sammensværgelse mellem spiludviklere og det amerikanske militær. Ting, der lyder som om de er udtænkt af en paranoid, syg hjerne.

Så da Zack midt i en time ser et rumskib fra hans yndlingsspil flyve udenfor skolens vinduer, frygter han, at farens sindssyge er nedarvet til ham. Men snart går det op for ham, at der måske alligevel er noget om farens noter. Og at jordens overlevelse er på spil.

Jeg var som sagt dybt underholdt af Armada – Spillet om jorden. Zacks far var ung i 1980’erne, så historien er fyldt med referencer til arkadespil, film og musik, og jeg havde en fest med de mange minder, der dukkede op undervejs. Cline smider også en masse henvisninger ind på bøger, som f.eks. Enders strategi, en af mine yndlings romaner.

Men selvom man ikke skulle have samme referenceramme vedr. 1980’erne, så er historien i sig selv elementært spændende. En invasion truer jorden, så hvad gør vi? Men Cline giver lige det klassiske setup et twist, for er der ikke noget sært i den måde rumvæsnerne opfører sig på? Og slutningen kunne sagtens lægge op til en fortsættelse.

Armada – Spillet om rummet er en ungdomsroman, men selvom begivenhederne til tider udspiller sig lidt vel “heldigt”, så var jeg som voksen læser nu alligevel godt underholdt. Så er du science fiction elsker (eller computerspils-entusiast), bør du absolut sætte dig godt til rette og lade dig underholde af Zack og co.

Forfatteren Ernest Cline har også skrevet den roste og nyligt filmatiserede Ready Player One, som jeg dog ikke har læst endnu.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Armada – Spillet om jorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 497 sider
Omslag: Will Staehle
Vignetter: Mark Duszkiewicz

Læs også:

Den 5. bølge af Rick Yancey 
Illuminae
af Amie Kaufman og Jay Kristof.

 

Reservedelenes by af Lise Bidstrup

Reservedelenes by af Lise Bidstrup

Tænk at kunne leve over 100 år uden at skulle spekulere på sygdomme og andre aldersrelaterede skavanker – men til hvilke omkostninger?

Vinge er en uregistreret. Hun bor på jorden, Terra, sammen med sin mor og lillebror og arbejder hver dag i kartoffelmarkerne. Men når Mentoratet laver deres optællinger, er hun nødt til at skjule sig. Finder Tællerne, at der er for mange mennesker i distriktet, er det nemlig ikke kun de uregistrerede, der bliver straffet. Hele distriktet ‘nulstilles’, som Mentoratet kalder det, når de lader en bombe udslette en landsby.

Alligevel er Vinge egentlig godt tilfreds med sit liv. Ikke som vennen Ollie der drømmer om at komme op i svævebyen over dem, når han ikke fantaserer om at tilslutte sig modstandsbevægelsen og bringe Mentoratet til fald.

I fremtiden er samfundet nemlig blevet skarpt opdelt. De privilegerede klasser lever hele livet i Sky Citys; arbejder med det de har lyst til, og lever langt over 100 år hvis de ønsker det. Imens kæmper de, der blev efterladt på Terra, hver eneste dag for at overleve.

Terraboerne slaver for Mentoratet, der udnytter dem. Dels som arbejdskraft idet Terraboerne dyrker maden, der spises i svævebyerne. Dels bruger dem som en levende organbank for Sky Citys beboere. Hvert øjeblik kan en Terraboer blive standset og få fjernet organer, hvis der er brug for dem i Sky City. Og Høsterne er ligeglade med, om donoren overlever operationen.

Lægen Shoan bor i Sky City. Hun er ambitiøs og dygtig til sit arbejde, der bl.a. består i at udføre organtransplantationer. Da hendes øverste chef kommer ud for et uheld op til en afgørende operation på Sky Citys højmentor Gewin, bliver hun forfremmet til Urban Immortalis’ nye cheflæge. Men under forberedelserne til højmentorens operation begynder sandheden om donororganernes oprindelse at gå op for hende. Det idylliske liv i svævebyerne dækker over en sammensværgelse så stor, at Shoan har svært ved at begribe den.

Udover Vinge og Shoan introduceres vi også for Jonas, som står foran sin certificering, der afgør, hvad han skal arbejde med resten af livet. Jonas har altid været den bedste og drømmer om en fremtid som arkitekt. Men den afsluttende test går ikke helt som forventet, og pludselig befinder Jonas sig i et mareridt.

Det samme gør Artur. Efter et langt liv med hustruen Ester har de besluttet sig for sammen at drage ’tilhimmels’, og efter den sædvanlige ceremoni med familie og venner skydes de ud i rummet. Desværre lader det til, at der er en fejl i raketten, for afslutningen bliver ikke som forventet.

Reservedelenes by er fjerde bind i Lise Bidstrups Urban-serie, der består af selvstændige romaner med forskellige tematikker. I tredje bind Overlevernes by brød verdensøkonomien sammen og efterlod verden i kaos. Denne gang handler det om, hvor langt samfundet er villigt til at gå for at blive udødelige.

Allerede i dag kan man købe sig til ulovlige organer, hvis man er rig nok og ikke har moralske skrupler over, hvor organet kommer fra. Lise Bidstrup tager denne tanke en tand længere ud og forestiller sig et todelt samfund, hvor underklassen ikke betragtes som rigtige mennesker, og som det derfor er helt i orden at bruge som reservedele.

Hidtil havde han opfattet forsyningen af organer som en selvfølgelig nødvendighed, helt på linje med alle de andre fornødenheder, svævebyerne modtog fra Terra. De var, ligesom kyllingen, man spiste til aftensmad, udelukkende produkter. Han indså med en gysen, at han havde opfattet de mennesker, der frembragte organerne, som produktionsmidler, ganske på linje med hønen, der lagde de æg, kyllingerne var udruget af.”

Bidstrup krydsklipper mellem de fire hovedpersoner, og lader på den måde læseren få et indblik i hvordan samfundsopbygningen påvirker dem hver især. Derudover er opbygningen med til at skabe suspense, når vi pludselig efterlader én person for at følge de andre.

Med Reservedelenes by har Lise Bidstrup endnu engang skrevet en underholdende og letlæst ungdomsroman med noget på hjertet. Samtidig er historien actionfyldt, ligesom Bidstrup er god til at skildre sine personer, så de fremstår levende og relativt nuancerede.

Da det er en ungdomsbog, er der elementer af historien som fremstår lidt vel unuancerede for en voksen læser, men ikke desto mindre serverer Bidstrup en tankevækkende fortælling for læseren, som samtidig er elementært spændende. Og selve slutningen tager en overraskende drejning, jeg ikke lige havde set komme.

Af de indtil videre fire bøger i Urban-serien har jeg nu læst de to, og mens Overlevernes by var udmærket, synes jeg, at Reservedelenes by lige er en tand bedre. Dels synes jeg, at historien holder hele vejen denne gang. Dels får det dystopiske element lige et ekstra skru. Lise Bidstrup er nemlig ikke spor blid overfor sine personer denne gang.

Har du læst dystopier som Hungergames og Den femte bølge,, og har du lyst til at prøve en dansk pendant, så er Lise Bidstrups Reservedelenes by et godt bud.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om Reservedelenes by:

Udgivelsesår: 10.08.2017
Forlag: Høst & Søn, 318 sider
Omslag: Peter Stoltze

Besøg Lise Bidstrups hjemmeside

Urban-serien:

Reservedelenes by, 2017
Overlevernes by, 2015
Idolernes by, 2014
Spillets by, 2012

Galaktiske forestillinger af Manfred Christiansen

Galaktiske forestillinger af Manfred ChristiansenMed humor, horror og hjernespind tager Manfred Christiansen læseren med på en galaktisk rejse, der strækker sig fra kosteskabet til kosmos.

Manfred Christiansen har efterhånden udgivet noveller i mange forskellige sammenhænge. Galaktiske forestillinger var hans første selvstændige udgivelse og er en del af Science Fiction Cirklens serie med danske forfattere, som omfatter bl.a. Lars Ahn Pedersens Månebase Rødhætte og Faderens sønner af A. Silvestri.

Om samlingen skriver Christiansen i sit forord, at han egentlig bare vil ønske læseren god fornøjelse. Hans mening har aldrig været at moralisere eller skabe opbyggelig litteratur, og når man alligevel ind i mellem kan ane en ”løftet pegefinger”, så er det kun fordi, at historierne har udviklet sig sådan. Det skal Christiansen ikke høre et ondt ord for, og jeg følte mig underholdt hele vejen igennem.

Galaktiske forestillinger består af 14 noveller, hvoraf halvdelen er nyskrevne, mens den anden halvdel har været trykt i diverse antologier, tidsskrifter og medlemsblade.

Blandt mine favoritter er ”Karmacorp”, hvor en kvinde er i gang med at udfylde et spørgeskema. Hun er ikke klar over hvorfor, og ved i øvrigt heller ikke hvor hun er. Spørgsmålene virker ligegyldige og uforståelige, og kvinden bliver mere og mere frustreret. Men det viser sig naturligvis, at der er en grund til hendes situation – den er bare slet ikke, hvad man havde forventet.

I ”RT2200-DragonFly TM – transpeeding er en livsstil” forestiller Christiansen sig, hvad der kan ske, hvis befolkningen fik adgang til et ultimativt produkt, i dette tilfælde en 2-personers transpeeder med Userhappiness installeret.

Privathospitaler er på dagsordenen i ”BetaLife TM”, hvor et privathospital er blevet fjendtligt overtaget af en konkurrent, som nu vil tjene på at udskille dele af hospitalet og fyre personalet. De fleste patienter er komatøse langtidspatienter (op til 593 år!), og så er en del af de ansatte delvis maskiner.

Reklamefinansiering får en hel ny betydning i ”Sundgatan”, hvor en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, mens titelnovellen Galaktiske forestillinger giver os Christiansens forestilling om mødet med en fremmed civilisation.

Endelig vil jeg også fremhæve ”Second Contact”, hvor vigtigheden af kommunikation uden misforståelser bliver udpenslet.

Manfred Christiansen skriver godt. Selvom hans mål har været at underholde (hvilket han bestemt gør), og de fleste noveller har en humoristisk undertone, så er der dog også alvor at spore i samlingen, når Christiansen f.eks. diskuterer etikken i at genoplive mordere, mens deres ofre ikke får chancen.

Der udgives ikke så meget dansk science fiction. Science Fiction Cirklen gør dog en stor indsats for at ændre på det, og Manfred Christiansens Galaktiske forestillinger understreger, at man både kan finde kvalitet og underholdning i genren.

(anmeldt til Litteratursiden)

Om Galaktiske forestillinger:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Science Fiction Cirklen, 210 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Solformørkelsen
Karmacorp
RT2000-DragonflyTM – transpeeding er en livsstil
Nøjsomhed
Den indre fjende
BetalifeTM
Sundgatan
Gallaktiske forestillinger
Det danske tillæg
Det tabte tordenæg
Sky City
Glitch
Second Contact
I morgen

Besøg Manfred Christiansens hjemmeside