januar 2020
M Ti O To F L S
« dec    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘science fiction’

Sandsynlighedskrydstogt – Lige under overfladen 14 / red. Carl-Eddy Skovgaard

Sandsynlighedskrydstogt - LUO 14 / red. Carl-Eddy SkovgaardEt af årets boglige højdepunkter for mig er udgivelsen af Science Fiction Cirklens antologi Lige under overfladen. Jeg har læst med lige fra første bind i 2007 og er stor fan af serien. I år er vi nået til bind 14, og Sandsynlighedskrydstogt er som altid en blanding af nye og garvede forfattere, med emner der spænder lige fra noveller om klimaet over en manual til en tidsrejsemaskine til drager i rummet.

Hele 26 noveller er der fundet plads til i år. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller i forordet, hvordan de indsendte noveller er udvalgt uden kendskab til forfatteren bag, og at kriteriet har været at vælge de bedste og samtidig give en bred præsentation af genren. Det må siges at være opnået, for novellerne er vidt forskellige i både temaer og skrivestil.

Selvsagt er det ikke alle noveller i samlingen, jeg synes lige godt om. Men overordnet set er Sandsynlighedskrydstogt et spændende indblik i den danske science fiction scene lige nu, og er helt sikkert et bekendtskab værd.

Blandt mine favoritter er åbningsnovellen ‘Fire år senere’ skrevet af Lars Ahn, der hører til de garvede bidragsydere. Helt simpelt handler historien om, at alle på jorden en dag vågner op og opdager, at der er gået fire år, som de intet husker af. Hvad eller hvem står bag og hvorfor? Ahn er en fremragende novelleforfatter, der kan få de mest utrolige scenarier til at fremstå troværdige, og samtidig tager han hverdagens trivialitet og viser det fantastiske heri. Han er altid værd at læse.

I den mere humoristisk ende er Flemming Johansens ‘En skidt dag for Danmark’, hvor de to knap så kloge kammerater, Torsten og Ejvind, opdager en UFO, der lander i nabolaget. Novellen har en morsom vinkel på et “first contact”-scenarie, og er underholdende læsning.

Freddy E. Silva kender jeg blandt andet fra romanerne Mediatropolis og Virtropolis, og hans novelle ‘Shenzhen hardware’ udspiller sig i samme univers. Jake skylder mange penge til Sun Yee On-triaden, og hans eneste chance er at klare et job for dem. Sammen med en hacker skal han bryde ind i en virksomhed og stjæle nogle eksperimentelle data. Et job, der nærmest er dømt til at mislykkes. Novellen skal fremhæves for sit fremragende univers, der bringer mindelser til Blade Runner, og så er historien elementært spændende.

Danmark er en svinenation, og mange danskere synes nærmest det er blasfemisk, hvis man ikke spiser svin. Helene Toksværd vender denne tradition på hovedet i ‘I Danmark spiser vi hunde’, og spidder selvfedme og angsten for det anderledes i sin novelle.

I ‘Symbionter’ af Richard Ipsen handler det om kødspisere og veganere. Efterhånden er ingen vel i tvivl om, at det er bedre for verden, hvis vi spiste mindre kød, men hvad nu hvis veganerne fandt en måde at gøre tanken om kød ubehagelig?

Også Karsten Brandt-Knudsens novelle ‘Farmer’ undersøger fremtidens ernæring. I Danmark er man for alvor begyndt at spise insekter, og det har ført til nye former for farme. Dyrerettighedsforkæmpere findes dog stadig, og som i vore dage er deres aktioner ikke altid hensigtsmæssige for hverken dyr eller mennesker.

Ovenstående er kun et udpluk fra Sandsynlighedskrydstogt, der også rummer interessante og spændende noveller af blandt andre A. Silvestri, Gudrun Østergaard, Jesper Rugård Jensen, Mette Markert, Louise Floor Frellsen og Sara Buch.

Har du lyst til et kig ind i den danske science fiction scene, så grib fat i Sandsynlighedskrydstogt. Jeg er lige imponeret hver gang over den sprudlende idérigdom hvert bind i Under Overfladen afspejler.

Om Sandsynlighedskrydstogt:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Science Fiction Cirklen, 433 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Fire år senere af Lars Ahn
Fjernt bekendt af Hans Peter Madsen
Taking Care of Business af Hans Peter Kjær
En skidt dag for Danmark af Flemming Johansen
Byen lidt senere af Ellen Miriam Pedersen
Dødeliv af Lars Behn-Segall
Manden der kunne undværes af Kenneth Hansen
Shenzhen hardware af Freddy E. Silva
Marmor af Susan Toldam
Sandsynlighedskrydstogt af Jakob Drud
I Danmark spiser vi hunde af Helene Toksværd
Hjem fra de ydre galaxer af Viggo Madsen
Beautiful Budapest af A. Silvestri
Landlov af Mette Markert
Udsigt til regn af Sara Buch
Xact FAQ af Kenneth Krabat
En tur i parken af Jesper Rugård Jensen
Øjnene lyver aldrig af Ida Maria Bonnevie
Hovmodets kurs af Louise Floor Frellsen
Fortrydelsespiller af Maria Fuhlendorff
En chance i livet af Gudrun Østergaard
Uden filter af Maria Frantzen Sanko
Symbionter af Richard Ipsen
Hver for sig af Marie Bachmann Pedersen
Farmer af Karsten Brandt-Knudsen
Flinck og Willy En feuilleton i seks overgreb af Henning Andersen

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

Passagen af Simon Stålenhag

Passagen af Simon StålenhagÅret er 1997. En bortløben teenager rejser med sin gule legetøjsrobot gennem et besynderligt USA. Resterne af gigantiske kampdroner ligger spredt ud over landskabet sammen med affald fra et højteknologisk forbrugersamfund i forfald. I takt med at deres bil nærmer sig kontinentets kant, falder verden uden for vinduerne sammen – som om civilisationens kerne er kollapset et sted bag horisonten. (fra bagsiden)

Jeg kendte ikke på forhånd til Simon Stålenhag, men syntes at beskrivelsen af Passagen lød spændende. Så jeg bestilte den, og da jeg fik den i hænderne, var følelsen WAUW. Sikke en smuk bog!

Historien om et USA i forfald, hvor langt de fleste mennesker er forsvundet ind i telehjelmenes neurografnet, er ledsaget af smukke, dystre illustrationer. Jeg kender ikke den rigtige betegnelse, men de semirealistiske billeder minder til tider mere om fotografier, og det er fremragende lavet. Tegnestilen fik mig til at tænke på serien Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt, der tematisk er noget helt andet, men hvor illustrationerne er ligeså smukke.

Vi følger pigen Michelle på hendes rejse over USA. Undervejs får vi drypvise glimt af hendes fortid. På den måde kommer vi også nærmere en forklaring af, hvorfor verden ser ud, som den gør. Historien udspiller sig i et futuristisk USA, men Michelles historie om en barsk barndom med misbrug, svigt og manglende forståelse fra omverdenen er desværre alt for genkendelig. Det er også misbruget af telehjelme, som jeg ikke kan lade være med at tolke som vores brug af Internet og Smartphones trukket til det ekstreme.

Passagen er en vidunderlig smuk bog, og trods den dystre og ildevarslende stemning aner jeg et glimt af håb i slutningen. En stor anbefaling herfra.

Ifølge Wikipedia solgte Stålenhag filmrettighederne i 2017 til Andy Muschietti og Barbara Muschietti, der står bag genindspilningerne IT: Chapter One og IT: Chapter Two.

Om Passagen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Alvilda, 137 sider
Omslag og illustrationer: Simon Stålenhag
Originaltitel: Passagen, 2017 (svensk)
Oversætter: John Lysmand

Besøg Simon Stålenhags hjemmeside

Læs også:

Ruiner af Adam O
De rensede af Søren Staal Balslev
Fall of the Gods af Rasmus Berggren og Michael Vogt
Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis
Vejen af Cormac McCarthy
Metrozone af Søren Mosdal
Thornhill af Pam Smy

Illustration fra PassagenIllustration fra Passagen af Simon Stålenhag

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft

Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft“Death Skool” er en rendyrket og stemningsfyldt splatter-hyldest til 80’er og 90’er sci-fi film og gysere, og kan sagtens ses i forlængelse af klassikere som The Thing og Aliens. Dog er denne tegneserie helt sin egen, med sin humor og svælgende dyrkelse af brutal splat, vold, blod og alverdens kropsvæsker. En fryd for øjet og en oplevelse for folk med stærke nerver og maver. (fra bagsiden)

Jeg faldt over Death Skool til Skrækfest i Odense. Da jeg har læst lidt forskelligt af Lars Kramhøft, snuppede jeg den med, og sikke et held. Her er nemlig tale om en herlig splattet og grotesk fortælling fyldt med humor og vilde sort/hvide tegninger.

Handlingen er en blanding af Escape from New York og Dangerous Minds. Skoler er blevet afløst af S.K.O.O.L. systemet, hvor underklassens børn samles i afsidesliggende faciliteter bevogtet af vagter. Janet Laughton møder ind til sin første dag, og er fuld af gode intentioner. Det får Mrs. Applebaum dog snart pillet ud af hende. Eleverne er FJENDEN.

Der går da heller ikke længe, før helvede bryder løs. En gruppe elever starter et oprør, og snart er Janet på vild flugt. Hendes eneste håb er eleven Melissa, der tilhører elevfraktionen “De stille”, samt den formodede afdøde gymnastiklærer Mr. Henderson – og til sidst er hun nødt til at stole på sig selv.

Jeg var vildt underholdt af Death Skool, der er fyldt med corny one-liners og referencer til 80’ernes og 90’ernes B-film. Det er skævt, det er skørt og det er kanon underholdning.

Illustration fra Death SkoolOm Death Skool:

Udgivelsesår: 2018
Forlag:  Tegneseriekollektivet Urkraft, 52 sider
Illustrationer: Simon Petersen og Lars Kramhøft

Se også:

Alena af Kim W. Andersson
Fordærv af Michael Kamp
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
NYX – Wannabe af Joe Quesada
Suspiria instrueret af Dario Argento
Wilderness instrueret af Michael J. Bassett
Battle Royale instrueret af Kinji Fukasaku

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

En anden ensomhed: en science fiction antologiI denne antologi af moderne, engelsksproget science fiction, her for første gang oversat til dansk, præsenterer fire danske science fiction fans otte af deres favoritnoveller – noveller, der i deres tema, problemstilling og stofbehandling når langt ud over triviallitteraturens ensformighed, ja, ofte røber skarp psykologisk indsigt.

De fleste af novellerne i dette bind handler på én eller anden måde om den enkeltes ensomhed og manglende kontakt i verdener, som, hvor farvestrålende og fantastiske de end tager sig ud, dog er afspejlinger af vor egen genstridige hverdag. Novellerne rummer besk humor, nøgtern alvor og melankolsk poesi. Ingen af dem efterlader en upåvirket. (fra bagsiden)

Lys fra svundne dage
Et ægtepar på ferie lader sig friste af et skilt, som tilbyder trægt glas af høj kvalitet til billige penge. Skiltet fører dem til Mr. Hagan, der ganske rigtigt sælger trægt glas. Mens han finder sit udvalg frem, ser ægteparret en ung kvinde og en lille dreng i stuehusets vinduer. Hvem er de?

Mødestedet
For hundrede år siden byggede man mødestedet, en rumstation yderst i solsystemet, hvor man kunne møde eventuelle fremmede racer. I nutiden ankommer Paul Wesson. Han er den udvalgte mellem jordens milliarder, der skal mødes med en fremmed, som man har gjort hvert 20. år siden kaptajn Pigeon første gang mødte et væsen, der ikke kom fra solsystemet. Men hvorfor er møderne arrangeret som de er? Og hvad sker der egentlig med de udvalgte bagefter?

Dommedagstrip
Nick og Jane har været på en ‘besøg jordens undergang’-tur for at have noget specielt at snakke om til Mike og Rubys fest. Desværre er de ikke de eneste, der har været af sted, men måske er undergangen nærmere end forventet.

Ja, og Gomorra …
Menneskeheden er opdelt i kosmere og frelke. Sidstnævnte er ubønhørligt tiltrukket af kosmerne. Hvorfor? Novellen var blandt de nominerede til en Hugo for Bedste novelle i 1968 og vandt Nebula-prisen i samme kategori.

Den gule pille
Dr. Cedric Elton får morderen Gerald Bocek som patient. Bocek har tilsyneladende skudt fem mennesker i et supermarked, men lider af tvangstanker som gør, at han er sikker på, at det var blåskællede øgler fra Venus, han dræbte, og at han i øvrigt gjorde det i selvforsvar.

En anden ensomhed
På en rumstation ved Cerberus-ringen venter en mand på sin afløser, mens han betjener nulrumsmotorerne, der sender ringskibe til nye verdener. I ventetiden tænker han på, hvad der drev ham til at søge denne ensomme post, og hvordan han har udviklet sig i løbet af sit ophold.

En rose til prædikeren
Digteren Gallinger får efter længere forhandlinger mellem marsboere og mennesker tilladelse til at studere deres religøse skrifter. Under forløbet oplever han Locars danse og bliver dybt betaget af danserinden Braxa. En betagelse der får vidtrækkende konsekvenser.

For evigt opsteg røgen
I en række erindringsglimt oprulles Peters livsforløb frem mod en overraskende slutning.

Om En anden ensomhed:

Udgivelsesår: 1978
Forlag: Notabene, 160 sider
Omslag: Lars Beierholm

Indhold:

Bob Shaw: Lys fra svundne dage (Light of Other Days, 1966)
Damon Knight: Mødestedet (Stranger Station, 1956)
Robert Silverberg: Dommedagstrip (When We Went to See the End of the World, 1973)
Samuel Delany: Ja, og Gomorra …. (Aye, And Gomorrah, 1967)
Rog Phillips: Den gule pille (The Yellow Pill, 1958)
George R.R. Martin: En anden ensomhed (The Second Kind of Loneliness, 1972)
Roger Zelazny: En rose til Prædikeren (A Rose for Ecclesiastes, 1963)
James Tiptree: For evigt opsteg røgen (Her Smoke Rose Up Forever, 1974)

Novellerne er udvalgt af Palle Juul Holm, Svend Kreiner Møller, Erik H. Swiatek og Niels Søndergaard. Hver novelle indledes af en kort introduktion.

Læs også:

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Find masser af science fiction HER

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm

Babysæsonen ved Ane C. Ruge og Jannick StormJeg er i fuld gang med at læse og genlæse ældre science fiction antologier. Denne gang handler det om Babysæsonen, en antologi hvor alle bidrag er skrevet af kvinder. Novellerne er udvalgt af Ane C. Ruge og Jannick Storm, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kendte nogen af dem på forhånd.

Antologien indledes med ‘Nyt ritual’ skrevet af Idris Seabright. Marie Bates er gift med den langt ældre Henry, som ikke er god til at give hende opmærksomhed. En dag køber hun Fergusons fryser, og opdager ved et tilfælde at den har ganske særlige evner.

Katherine McLean har skrevet ‘Sneboldvirkningen’. Halloway er dekan for universitetet og skal som sådan sørge for, at økonomien er i orden. Derfor gennemgår han de forskellige institutter for at fastlægge deres værdi. Lederen af sociologi-afdelingen, Wilton Caswell, er ikke begejstret, men ender med sammen med Halloway at planlægge et sociologisk eksperiment med en lokal syklub, der skal godtgøre, at sociologi-instituttet er pengene værd.

Jeg var ret vild med Miriam Allen deFords ‘Babysæsonen’. En planet har længe forsøgt at blive medlem af den Ydre Galaktiske Føderation. Endelig får de besøg af en delegation fra Jorden, som skal komme med den endelige indstilling, og selvom besøget uheldigvis falder sammen med babysæsonen, sætter man alle sejl til. Der er dog visse kulturelle udfordringer …

I ‘Vær en rar, lille mand’ af Hilary Bailey er der vendt op og ned på kønsrollerne. Efter Tredje Verdenskrig er kvinderne blevet samfundets toneangivende, mens mændene går hjemme og passer børnene. Der er snart valg, og i et af distrikterne stiller en mand op. Premiereministeren bryster sig ellers af, at hun ikke har fordomme, men alligevel – en mand!

Sonya Dorman har skrevet novellen ‘Da jeg var frøken Dow’. Jeg-fortælleren tilhører en race, der består af amorfe væsener af protein og kun et køn, og som er i stand til at antage forskellige skikkelser. Da mennesket kommer til deres planet, opstår handel og samkvem mellem racerne. Dog er menneskene ikke helt klar over, hvad fortællerens race egentlig er.

Nathalie Charles-Henneberg har nyfortolket legenden om Tristian og Isolde i novellen ‘Isolde’, der udspiller sig på planeten Nyx, hvor tiden går baglæns: “Med Nyx er det noget andet: det er en planet der har været befolket og civiliseret. Derfra vender den tilbage til sin oprindelse. Og det med stærk fart! Det er to hundrede år siden, rundt regnet, at den i atmosfære og klima endnu mindede om jorden. I dag går man omkring i panserdragt, og måleinstrumenterne viser lige så mange kosmiske strålinger som i vor ionosfære.” (side 75)

‘Af det der forsvinder’ stammer fra Anna Kavans posthumt udgivne novellesamling Julia and the Bazooka. Novellens fortæller er i mørket, i tvivl om hvem hun er, og bange for manden der kommer ind i rummet. Jeg havde svært ved at greje fortællingen i første omgang, men læste så Kate Zambrenos artikel om Anna Kavan og opdagede, at novellen nærmest er selvbiografisk.

Naomi Mitchisons ‘Mary og Joe’ handler om ægteparret Mary og Joe. Hun forsker blandt andet i hudtransplantationer, og den viden bliver nyttig, da deres ældste datter, Jaycie, kommer alvorligt til skade efter at have demonstreret imod staten.

I ‘De udvalgte’ af Kate Wilhelm er befolkningstallet eksploderet. Man har fundet en måde at rejse til andre tidszoner ved hjælp af Bok-Gressler-Harney’s teori. Her indsamler man råstoffer, som kan sendes tilbage til nutiden. Ægteparret Jan og Lornie er sammen med resten af fortruppen endt i en zone uden andet liv end planteliv. Den absolutte stilhed brydes kun af vind og vand, og skræmmer gruppen fra vid og sans. På nær Lorin, som drømmer om at undslippe nutidens mylder.

Helikopterpiloten Sarah Toggi er hovedpersonen i Marta Bergstressers ‘Smack-tur’. I en fremtid hvor en uendelig krig har delt USAs befolkning op i civile og militæret – med militæret som dem, der får alle fornødenhederne – får Sarah tilbudt en smuglertur efter smack. På trods af at hun afskyer Grendel og hans slags, siger hun alligevel ja. Måske i et håb om at sone at hun har overlevet.

Babysæsonen er ikke den bedste antologi, jeg har læst. Selvom flere noveller er gode, så er der også et par stykker, jeg var mindre begejstret for. Jeg tænker dog ikke umiddelbart, at der er en forskel i de temaer, der behandles her i forhold til rene mandlige antologier. Det kommer de to redaktører da også ind på i forordet:

[…] men det er en kendsgerning at det først er i den senere tid de kvindelige skribenter har kunnet frigøre sig fra deres mandlige kollegaers påvirkning og fundet ud af at give selv blondiner sund fornuft og tøj på kroppen. De ældre science fiction fortællinger er så godt som altid fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, hvilket til tider kan virke forvirrende. At det forholder sig således er på den anden side ikke særligt mærkeligt. De første kvindelige science fiction forfattere var jo vant til at det gjaldt om at leve op til mændenes krav og forestillinger, og de blev også selv betraget og vurderet ud fra deres kvindelige fortrin snarere end ud fra deres litterære kvaliteter.” (side 8)

I dag er der stadig flest mænd, der skriver science fiction, men der er så absolut også flere gode kvindelige forfattere indenfor genren. Se et par stykker af dem i afsnittet ‘Læs også’.

Om Babysæsonen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Notabene, 153 sider
Omslag: Peter Sugar

Indhold:

Ildris Seabright: Nyt ritual (New Ritual, 1952)
Katherine McLean: Sneboldvirkningen (The Snowball Effect, 1952)
Miriam Allen deFord: Babysæsonen (The Season of Babies, 1959)
Hilary Bailey: Vær en rar, lille mand (Be Good Sweet Man, 1966)
Sonya Dorman: Da jeg var frøken Dow (When I Was Miss Dow, 1966)
Nathalie Charles-Henneberg: Isolde (Ysolde, 1968)
Anna Kavan: Af det der forsvinder (Among the Lost Things, 1969)
Naomi Mitchison: Mary og Joe (Mary and Joe, 1970)
Naomi Mitchison: De udvalgte (The Chosen, 1970)
Marta Bergstresser: Smack-tur (Smack Run, 1973)

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Oryx og Crake af Margaret Atwood
DreamInducer af Ellen Garne
Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Efter år nul af Grete Roulund
Frankenstein af Mary Shelley
Livets barske lektie af Helene Th. Svolgart

Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Otte science fiction noveller redigeret af Jannick StormFor nyligt læste jeg Dommedagskometen af Erik Juul Clausen. I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på en novelle af Arthur C. Clarke med titlen ‘Stjernen’, som netop findes her i Otte science fiction noveller, en antologi udvalgt og oversat af Jannick Storm.

I indledningen kommer JS blandt andet ind på, hvordan man definerer science fiction som genre. At kalde det videnskabelig skønlitteratur er ikke dækkende, men videnskaben har gjort genren mulig. Snarere mener JS, at det er måden forfatterne anskuer tilværelsen på, et “hvad nu hvis-mønster”. Helt grundlæggende skal science fiction dog være overbevisende, skriver JS og fortsætter:

“Fremtiden er noget underligt futilt noget at beskæftige sig med, siger man. Men disse historier beskæftiger sig jo heller ikke med fremtiden; de beskæftiger sig med nutiden, med nutidens problemer. Man benytter fremtiden til at isolere de ting man vil undersøge og beskrive, og fri af de realistiske detaljers bundethed kan man sige: Hvad nu hvis …” (side 8)

Antologien starter med ‘Stakkels lille kriger!’ af Brian W. Aldiss. Claude Ford er rejst tilbage i tiden for at skyde en brontosaurus. Mens han har dyret på kornet, står han og filosoferer over menneskets samvittighedsfulde overlegenhed. Men har det betydning i Juratiden?

En af genrens måske mest kendte noveller er Daniel Keyes ‘Blomster til Algernon’, som vandt en Hugo for Bedste novelle i 1960. Charlie Gordon har en meget lav IQ, men drømmer om at blive dygtigere. Så da han får mulighed for at medvirke i et forsøg, hvor man via kirurgi kan tredoble forsøgspersonens intelligens, springer han til. Ligesom musen Algernon bliver Charlie hurtigt mere intelligent, men øget intelligens har ikke kun positive følger. Og pludselig opstår der uventede problemer med forsøget.

John Wyndham er formentlig mest kendt for romanen Day of the Triffids fra 1951 samt Midwich Cuckoos fra 1957, begge er filmatiserede. I ‘Meteor’ lander en meteor på Graham og Sally Toffts mark. Hendes far er meget interesseret i stenen, så de tager den ind i deres udhus for at se nærmere på den. Sideløbende følger vi en rumskibsbesætnings rejse fra deres egen planet til en fremmed verden. Men selvom man kommer med fred, er det ikke sikkert, at man finder det.

I ‘Den store forhave’ af Clifford D. Simak begynder mærkelige ting at ske for altmuligmanden Hiram Taine og hans hund Towser. Pludselig begynder ødelagte ting i kælderen at reparere sig selv, og endda meget bedre end Hiram kan gøre det. Langsomt går det op for ham, at han har fået ukendte logerende på besøg.

Isaac Asimov er kendt som “opfinderen af den moderne robot” og ikke mindst robotikkens tre love. ‘Robbie’ stammer fra novellesamlingen I, Robot (1950) og handler om Gloria, en lille pige der får en af de første robotter, som barnepige. Gloria elsker Robbie, som hun kalder den, men hendes mor bryder sig ikke om robotten og får til sidst overtalt sin mand til at skaffe sig af med den. Men det er ikke så let at få Gloria til at glemme sin bedste ven.

For snart mange år siden læste jeg romanen Gateway af Frederik Pohl, som er første bog i Heechee-serien, og som jeg varmt kan anbefale. ‘Midasplagen’ er bestemt også værd at læse. Historien udspiller sig i en fremtid, hvor der er overflod af materielle goder. Men da spild er forbudt, er man forpligtet til at forbruge, og jo lavere man er i det sociale hierarki, jo mere skal man forbruge. Nygifte Morey Fry er fattig og bor derfor i et kæmpe stort hus og er forpligtet til at forbruge meget af både materielle ting men også af koncerter mm. af robot-entertainere. Fry er ved at bukke under i forsøget på at forbruge det krævede niveau. Men så får han en idé.

Arthur C. Clarke er forfatteren til 2001: A Space Odyssey, der blev filmatiseret af Stanley Kubrick. I ‘Stjernen’ er en jesuitisk chef-astrofysiker på vej tilbage efter at have deltaget i udforskningen af en supernova i stjernetågen Føniks. En ekspedition der har sat hans tro på en alvorlig prøve. Novellen vandt i øvrigt en Hugo for Bedste novelle i 1956.

Antologiens sidste novelle er skrevet af William Tenn. ‘P÷’ udspiller sig i tiden efter den anden atomkrig. I USA henledes myndighedernes opmærksomhed på en mand ved navn George Abnego, der viser sig på alle områder at være totalt gennemsnitlig. Denne gennemsnitlighed ender med at starte en verdensomspændende omvæltning, som i sidste ende falder meget overraskende ud.

Jannick Storm har udvalgt bidragene til Otte science fiction noveller ud fra egen smag, men formår at præsentere flere af de største navne i genren OG underholde læseren med gode, tankevækkende og velskrevne historier ved samme lejlighed. En fin antologi der tidsmæssigt er skrevet i årene 1941 til 1961.

Om Otte science fiction noveller:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 227 sider
Omslag: Peder Nyman

Indhold:

Brian W. Aldiss: Stakkels lille kriger! (Poor Little Warrior, 1961)
Daniel Keyes: Blomster til Algernon (Flowers For Algernon, 1960)
John Wyndham: Meteor (Meteor, 1941)
Clifford D. Simak: Den store forhave (The Big Front Yard, 1960)
Isaac Asimov: Robbie (Robbie, 1950)
Frederik Pohl: Midasplagen (The Midas Plague, 1957)
Arthur C. Clarke: Stjernen (The Star, 1959)
William Tenn: P÷ (Null-P, 1951)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Andre verdener / red. Niels Dalgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Tunnelen under verden af Frederik Pohl
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Faderens sønner af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
De blindes land af H. G. Wells

Manden der tænkte ting af Valdemar Holst

Manden der tænkte ting af Valdemar HolstBoutard er den lukkede afdelings store problem. Skønt indespærret i enecelle forstår han til overlægens raseri at skaffe sig store havannacigarer og ædle vine, og en dag er han trods alle forsigtighedsregler totalt forsvundet.

Han har imidlertid fået tillid til en af lægerne, Dr. Francis, og over for ham letter han sløret for sin hemmelighed. Begivenhederne udvikler sig  med foruroligende hast, og en mystisk dobbeltgænger forpester den unge læges liv. Han trænges ud af sit arbejde, hans kæreste behandler ham som en plattenslager, og han er ved at gå i hundene, mens dobbeltgængeren fejrer triumfer …

Man mindes Peter Schlemihl og dr. Jekyll – mr. Hyde under læsningen af denne mærkelige og rædselsfyldte roman, som er et moderne sidestykke til den klassiske litteraturs mystiske fortællinger. (fra bagsiden)

Jeg blev gjort opmærksom på Manden der tænkte ting under en temadag om science fiction, jeg deltog i tidligere på året. Foredragsholderen roste filmatiseringen for at være en af de bedste danske science fiction film. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få set på den, og det er hermed gjort.

Hvor filmen udspiller sig i Danmark, er romanens hovedperson den franske læge Francis. Den første del af filmen følger den originale historie ret tæt, men romanen forløber over en længere periode. Dermed får vi et langt mere indgående indblik i Francis deroute, idet vi følger ham fra feteret læge til drukkenbolt på samfundets bund.

Tager man bogens alder i betragtning er Manden der tænkte ting, et spændende bekendtskab. Valdemar Holsts idé om at kunne skabe ting ved tankens kraft underbygger han ganske interessant med tanke på altings opbygning af atomer. Der er også spørgsmålet om identitet. Hvem af Dr. Francis’erne er den rigtige, når Boutard har skabt en dobbeltgænger, der på alle områder er mere perfekt? Har den originale dr. Francis krav på sit liv, når han hurtigt går i hundene uden sin lægetitel?

Endeligt nævner Jens Ravn, der instruerede filmen i 1969, at historien også er en Faust-historie. Boutard tilbyder i starten af fortællingen Dr. Francis alt, hvad han kan drømme om, hvis blot han vil hjælpe ham. Francis siger nej af etiske grunde, men jo længere ned i skidtet han kommer, jo mindre betyder disse grunde til sidst.

Personligt kunne jeg bedre lide bogen end filmen, der har en spændende billedside, men som tempomæssigt i høj grad er ‘barn af sin tid’. Romanen ‘lider’ ikke på samme måde under sin alder, men fungerer ligeså godt i dag, som da den udkom for 54 år siden.

Uddrag af Manden der tænkte ting:

“De ved, at den moderne videnskab er gået bort fra den antagelse, at stoffet er noget i sig selv. Stof er en form for energi, bestående af kraftcentrer, der for hver enkelt stofs vedkommende svinger på en særegen måde. Ved at betragte stoffet i dets forskelige former, altså genstandene, dannes der billeder i hjernen; billeder, der består af svingninger, som nøje korresponderer med genstandens energisystemer.

Disse billeder tændes og slukkes, efter som øjnene ser, men gennem hukommelsen kan de uden det ydre synsapparat fremkaldes til en indre beskuelse. 

Denne fremkaldelse af én gang sete ydre ting kan være af højst forskellig art og styrke. Nogle mennesker husker dårligt, har en svag indbildningskraft; hos andre er den stærk og hos mig enorm!

Hør efter, nu var min hypotese følgende: Dersom man kunne koncentrere sine indtryk til en vis styrkegrad, ville svingningerne i hjernebillederne dels forstærkes, så de nærmede sig genstandens i intensitet, dels forlænges som strålerne fra en lyskaster med hjernen som centrum, så der dannedes et ydre billede.

Begynder De nu at forstå. Min hypotese var, at ved tilstrækkelig koncentration ville der dannes en bevidst hallucination, et ydre billede, et hukommelsesduplikat, der, når svingningerne havde nået en tilstrækkelig styrkegrad, også ville blive synligt for andre. Er De med?” (side 39-40)

Om Manden der tænkte ting:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Stjernebøgerne, Vintens Forlag. 152 sider

Filmatiseret i 1969. Læs en anmeldelse af filmen på Kulturkapellet.

Solens kerne af Johanna Sinisalo

Solens kerne af Johanna SinisaloDa pigerne Vera og Mira er små, dør deres forældre i en bilulykke. Deres eneste slægtning er farmoren Aulikki i Finland på gården Neulapää, så pigerne bliver overdraget i hendes varetægt.

Finland har i mange år været lukket mod omverdenen. Det er et Eusistokrat, hvor staten styrer alt – endda kønsbestemmelse af mennesker. I Finland har man nemlig avlet sig frem til en ny type kvinde, eloien, der besidder de vigtigste egenskaber for en kvinde: smuk og lydig. Kvinder, der ikke er tilstrækkeligt feminine, kaldes for morlocker og steriliseres ganske unge. De kan bruges som arbejdskraft i stedet for til avl, indtil arten uddør.

Særligt for Vanna (som Vera nu kaldes, da kvinder ikke må have R i deres navn) er det svært at finde sig til rette. Hun er videnbegærlig og ikke særlig interesseret i tøj og makeup. Det er Manna (Mira) derimod, og Vanna opdager hurtigt, at hun skal følge Mannas opførsel for at passe ind, mens Aulikki i det skjulte giver hende mulighed for at studere.

Historien fortælles hovedsageligt gennem Vannas breve til Manna. Det er tydeligt, at Vanna har dårlig samvittighed over for Manna, men hvorfor afsløres først langt henne i fortællingen. I mellem Vannas breve er indlagt uddrag fra forskellige bøger, som f.eks. ”En kort historie om domesticeringen af kvinder” og undervisningsmaterialer for eloier. Derudover er der bidder af sange og historier for eloier, og endelig hører vi også enkelte kapitler fortalt af maskoen Jare, der arbejdede for Aulikki en sommer.

Til at begynde med vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle synes om Solens kerne. Opbygningen forvirrede mig, og jeg havde svært at finde frem til selve historien. Men alligevel blev jeg ved med at læse, og lige pludselig var jeg fuldstændig opslugt. Ikke nødvendigvis så meget af historien, som af det univers Johanna Sinisalo har skabt.

Sinisalo definerer Eusistokrati som: ”Den herskende samfundsorden i Finland, ’velfærdsstat’. Bygger på de latinske ord eu (god) og sistere (stå), bogstaveligt talt altså ’blive, forblive i en god tilstand’. Eksempel: ’I et eusistokratisk samfund er regeringens vigtigste opgave at fremme borgernes generelle velfærd og sundhed.’” (side 81) Og der er heller ingen grænser for, hvad staten forsøger at kontrollere. Ud over narkotika er cigaretter, alkohol og chili strengt forbudt. Eloier skal følge en fastlagt undervisning for at blive en god hustru og mor, og de har ikke ret til at eje noget. Og selvom maskoer naturligvis ikke må slå eloier ihjel, så straffes det ikke særligt hårdt. Der er intens overvågning af borgerne, som ikke har adgang til hedonist-staternes teknologi, men til gengæld er der ingen restriktioner i forhold til religion.

Samfundet er helt opbygget efter maskoens seksuelle behov, og – er mit gæt – efter de herskende myndighedspersoners ønske om magt. Men hvordan er den tanke opstået? Udskift bil med kvinde i nedenstående citat og du har svaret.

Det her behøvede ikke engang at være flertallets vilje. Sommetider skal der ikke andet til end en tilpas højrøstet og toneangivende gruppe for at ændre verden til det, gruppens medlemmer vil have. Gruppen behøver ikke engang at være særligt stor. Det er nok, at nogle anfører deres egne personlige præferencer som den eneste rigtige sandhed, og med deres højrøstethed skaber det indtryk, at de har glemte og tilsidesatte masser bag sig. Det er nemt at få én, der har været tilfreds med tingenes tilstand, til at støtte en idé, som vedkommende selv kan få gavn af. Mange kunne leve fint uden en bil eller godt forstå, at det kræver anstrengelser at anskaffe sig en, og at man må gå på kompromis med nogle andre ting. Men hvis en tilpas kraftfuld gruppe konstant banker den tanke ind i hovedet på andre, at det er umuligt at leve uden en bil, at billøshed er en krænkelse af menneskerettighederne – hvor mange ville i den situation takke nej til de gratis biler, staten deler ud?” (side 264-265)

Solens kerne er en dystopisk fortælling, der udspiller sig i en nær fremtid. Finland minder om George Orwells 1984 stat, blot med racehygiejne og kønspolitik dybt implementeret i styret.

Romanen er let at læse, men svær at fordøje. Mange af de videnskabelige ’facts’ er nemlig hentet fra virkeligheden, enkelte dog med få ændringer. De fleste lande har jo brugt racehygiejne som et redskab til at forme samfundet, og selvom de færrest gik så langt som nazisterne, så har vi i Danmark udført tvangssterilisation helt op til 1967! Og hvad angår forsøg på at fremme bestemte egenskaber via avl, kan vi jo bare se på, hvordan kortsnudede hunderacer fremavles helt grotesk med store sundhedsmæssige følger.

Jeg var måske ikke betaget af Solens kerne fra første side, men det var jeg, da jeg lagde den fra mig. Den gav i den grad stof til eftertanke.

Om Solens kerne:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Jensen & Dalgaard, 347 sider
Omslag: RubArt
Originaltitel: Auringon ydin, 2013
Oversætter: Siri Nordborg Møller

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Dine øjne tåler ikke synet af Preben Haarup
1984 af George Orwell