november 2019
M Ti O To F L S
« okt    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘science fiction’

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik Wille

Impuls 1 / red. Jannick Storm og Niels Erik WilleDa Impuls 1 udkom i 1969, drømte de to redaktører Jannick Storm og Niels Erik Wille om, at det ville blive starten på en række antologier, som præsenterede moderne science fiction-noveller for de danske læsere. Men så vidt jeg kan finde frem til, kom der desværre ikke flere bøger i Impuls-serien. Dog har Jannick Storm været redaktør på flere science fiction antologier.

De to redaktører skriver i forordet:

“[…] Og der sker virkelig noget i sf for tiden. Det er bl.a. det vi gerne vil fortælle med denne række antologier. Den troskyldige fortæller der udfoldede vidundere i rum og tid – i kampen mod menneskelige skurke eller udenjordiske uhyrligheder, evt. for den eneste ene: en fuldblods blomstrende jordmø i sin bedste ungdom – denne fortæller er så absolut på vej ud. Sf er ikke længere et spørgsmål om rumskibe, dødsstråler, tidsmaskiner, hyperrumsgeneratorer, eller små grønne marsmænd. Det er heller ikke et spørgsmål om bizarre videnskabelige afarter som ‘general semantics’, ‘dianetics’, ESP, hvoraf jo især det sidste i alle former: telekinese, clairvoiance, tankelæsning, tankekommunikation etc. har dannet drivfjederen i mangen en sf-historie fra efterkrigsperioden. Dvs. alle disse ting findes naturligvis endnu. Det er en integrerende del af genren. De er med til at afstikke de grænser man må bevæge sig inden for, hvis det er sf man vil skrive og ikke noget helt andet.

Det er ikke et spørgsmål om en radikal omtolkning af begrebet, men en ny udnyttelse af det apparat de gamle stillede på benene i underholdningens- og populærvidenskabens navn. Den nye generation af sf-forfattere har opdaget at genren er et poetisk medium, der er vældige litterære muligheder i den type historier man har arbejdet med, muligheder der ikke er blevet udnyttet […].”

Samlingen indeholder da også flere sprogligt eksperimenterende noveller, som ikke lige er min stil. Jeg er dog begejstret for åbningsnovellen af Philip K. Dick, ‘We Can Remember It For You Wholesale’, der blev filmatiseret i 1990 med titlen Total Recall og igen i 2012. Her drømmer hovedpersonen Douglas Quail om at komme til Mars, men har ikke råd. I stedet køber han minderne om turen, men det får nogle vilde og uforudsete konsekvenser. Hvor filmen mest er underholdende action, har novellen noget af et twist mod slutningen og kan absolut anbefales.

Jeg fandt også ‘Fortidens avant-garde’ vældig underholdende. Her arbejder Lidlun Rum-Elektronisk Enterprise på en ny opfindelse, der skal gøre det muligt for mennesker at opleve andres minder. Desværre sker der nogle fejl under de tidlige eksperimenter, som får Handel- og Vare-Autorisations Departementet under Den Føderale Juridiske Administration til at undersøge sagen.

Jeg har ikke læst meget svensk science fiction før, men Sven Christer Swahns ‘Rumfrisøren’ skal også fremhæves. Her bliver den fattige Ferdy ansat i en slumfrisørsalon i “det mest foragtede af alle lav“. Men Ferdy er talentfuld, og med tiden får han sin egen salon, og alt går godt. Indtil en dag én af Ferdys kunder dør i stolen, hvilket bringer Ferdy på det vildeste eventyr.

Om Impuls 1:

Udgivelsesår: 1969
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 198 sider
Omslag: Frithioff Johansen

Indhold:

Philip K. Dick: Vi husker det for Dem en gros (We Can Remember It For You Wholesale, 1967)
Jack Wodhams: Fortidens avant-garde (The Fuglemen of Recall, 1968)
Fritz Leiber: Inderkredsene (The Inner Circles, 1967)
George Collyn: Martin Borgs sære søgen (The Singular Quest of Martin Borg, 1968)
Sven Christer Swahn: Rumfrisøren (Rymdfrisören, 1969)
Brian W. Aldiss: Gør hende sejerrig (Send Her Victorious, 1968)
J. G. Ballard: Dødens universitet (University of Death, 1968)
Pamela Zoline: Universets varmedød (The Heat Death of the Universe, 1967)

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv Petersen

Det sidste spørgsmål / red. Arne Herløv PetersenDet sidste spørgsmål ser ud som en bog. Men i virkeligheden er den et tidsmaskine, et rumskib og et par magiske briller i ét.

De behøver blot at spænde sikkerhedsbæltet og tage med. Så kommer De rundt til ufattelige universer, til fjerne tider og ind i et eventyrligt rige, hvor fantasien bliver til levende virkelighed.

Den lange række af de største navne indenfor science fiction er repræsenteret i denne antologi, der er blevet til efter utallige opfordringer fra landets trofaste science fiction-læsere.

Navne som Clarke, Asimov, Brown, Leiber, Tenn, Simak og Sheckley – der alle er repræsenteret med selvstændige værker i SV Science Fiction – borger for kvaliteten. Og som et ekstra plus indeholder antologien den første sovjetiske science fiction-novelle, der er oversat til dansk: Arkajdij og Boris Strugatskijs ‘Nødssituation’, der er en spændende beretning om et rumskibs møde med nogle mystiske kosmiske fluer.

De sytten noveller i antologien handler om naive, tidsrejsende, der bliver fuppet. Om en gigantfugl fra rummet. Om ombytning af menneskers personlighed. Om hvordan man forudser børskrak. Og hvad der sker, når alle stjernerne er slukket.

Det er noveller med spænding, og noveller der gnistrer af humor. Det er først og fremmest noveller, der giver det helt store sug i maven og sender læseren ud i det uvisse med katapultsæde. Værsågod at hoppe om bord. (fra bagsiden)

For nogen tid siden begyndte jeg på en læsning/genlæsning af ældre science fiction antologier, jeg har haft stående på hylderne. Blandt andet Det sidste spørgsmål der er redigeret af Arne Herløv Petersen og udkom i 1973. Novellerne er oprindeligt udgivet i årene 1942 til 1966.

Som bagsideteksten afslører, er samlingen fyldt med noveller skrevet af nogle af verdens bedste science fiction forfattere, og emnemæssigt kommer vi langt omkring.

‘Den sædvanlige forretning’ af Mack Reynolds, ‘Brooklyn-projektet’ af William Tenn samt ‘Dominobrikker’ af C. M. Kornbluth handler alle om rejser i tiden.

‘Fluen’ af Arthur Porges, ‘Den nat han græd’ af Fritz Leibner, ‘Nødsituation’ af Arkadij og Boris Strugatskij, ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond ‘Fælde’ af Robert Sheckley samt ‘Elektritterne’ af Fredric Brown handler i et eller andet omfang om aliens.

‘Det sidste spørgsmål’ af Isaac Asimov, ‘Ms fndt på bt’ af Hal Draper samt ‘Opvågnen’ af Arthur C. Clarke (og til dels ‘Muren’ af Clifford D. Simak og ‘Tydeligvis selvmord’ af S. Fowler Wright) handler om menneskehedens undergang.

‘En skør idé’ af Henry Kuttner og C. L. Moore og ‘Den store dommer’ af AE van Vogt er historier om ombytning af identiteter, mens ‘En dårlig dag at sælge’ er samlingens eneste robot-fortælling.

Jeg var dybt underholdt af antologien, som på bedste vis sætter samtidens problemstillinger på spidsen under science fiction-genrens geniale lup. Historierne er naturligvis børn af deres tid, så de videnskabelige landvindinger er ikke nødvendigvis korrekte, ligesom kvindesynet er håbløst gammeldags. Ikke desto mindre er samtlige noveller værd at læse, og pudsigt nok fik ‘Og se! Nu fuglen’ af Nelson Bond mig til at tænke på Dommedagskometen af Erik Juul Clausen som indirekte startede min genlæsningsbølge af ældre science fiction.

Om Det sidste spørgsmål:

Udgivelsesår: 1973
Forlag: Stig Vendelkærs Forlag, 196 sider
Omslag: Ole Kragh

Indhold:

Isaac Asimov: Det sidste spørgsmål (The Last Question, 1956)
Arthur Porges: Fluen (The Fly, 1952)
Fritz Leiber: Den nat han græd (The Night He Cried, 1953)
Henry Kuttner og C. L. Moore: En skør idé (A Wild Surmise, 1953)
Mack Reynolds: Den sædvanlige forretning (The Business As Usual, 1952)
Hal Draper: Ms fndt på bt (Ms fnd in a lbry, 1961)
William Tenn: Brooklyn-projektet (Brooklyn Project, 1948)
Arthur C. Clarke: Opvågnen (The Awakening, 1942)
Clifford D. Simak: Muren (The Fence, 1952)
S. Fowler Wright: Tydeligvis selvmord (Obviously Suicide, 1951)
Nelson Bond: Og se! Nu fuglen (And Lo, The Bird, 1950)
Fritz Leiber: En dårlig dag at sælge (A Bad Day For Sales, 1953)
AE van Vogt: Den store dommer (The Great Judge, 1948)
Arkadij og Boris Strugatskij: Nødsituationen (An Emergency Case, 1966)
Robert Sheckley: Fælde (Trap, 1955)
C.M. Kornbluth: Dominobrikker (Dominoes, 1953)
Fredric Brown: Elektritterne (The Waveries, 1945)

En anden ensomhed / red. Palle Juul Holm

En anden ensomhed: en science fiction antologiI denne antologi af moderne, engelsksproget science fiction, her for første gang oversat til dansk, præsenterer fire danske science fiction fans otte af deres favoritnoveller – noveller, der i deres tema, problemstilling og stofbehandling når langt ud over triviallitteraturens ensformighed, ja, ofte røber skarp psykologisk indsigt.

De fleste af novellerne i dette bind handler på én eller anden måde om den enkeltes ensomhed og manglende kontakt i verdener, som, hvor farvestrålende og fantastiske de end tager sig ud, dog er afspejlinger af vor egen genstridige hverdag. Novellerne rummer besk humor, nøgtern alvor og melankolsk poesi. Ingen af dem efterlader en upåvirket. (fra bagsiden)

Lys fra svundne dage
Et ægtepar på ferie lader sig friste af et skilt, som tilbyder trægt glas af høj kvalitet til billige penge. Skiltet fører dem til Mr. Hagan, der ganske rigtigt sælger trægt glas. Mens han finder sit udvalg frem, ser ægteparret en ung kvinde og en lille dreng i stuehusets vinduer. Hvem er de?

Mødestedet
For hundrede år siden byggede man mødestedet, en rumstation yderst i solsystemet, hvor man kunne møde eventuelle fremmede racer. I nutiden ankommer Paul Wesson. Han er den udvalgte mellem jordens milliarder, der skal mødes med en fremmed, som man har gjort hvert 20. år siden kaptajn Pigeon første gang mødte et væsen, der ikke kom fra solsystemet. Men hvorfor er møderne arrangeret som de er? Og hvad sker der egentlig med de udvalgte bagefter?

Dommedagstrip
Nick og Jane har været på en ‘besøg jordens undergang’-tur for at have noget specielt at snakke om til Mike og Rubys fest. Desværre er de ikke de eneste, der har været af sted, men måske er undergangen nærmere end forventet.

Ja, og Gomorra …
Menneskeheden er opdelt i kosmere og frelke. Sidstnævnte er ubønhørligt tiltrukket af kosmerne. Hvorfor? Novellen var blandt de nominerede til en Hugo for Bedste novelle i 1968 og vandt Nebula-prisen i samme kategori.

Den gule pille
Dr. Cedric Elton får morderen Gerald Bocek som patient. Bocek har tilsyneladende skudt fem mennesker i et supermarked, men lider af tvangstanker som gør, at han er sikker på, at det var blåskællede øgler fra Venus, han dræbte, og at han i øvrigt gjorde det i selvforsvar.

En anden ensomhed
På en rumstation ved Cerberus-ringen venter en mand på sin afløser, mens han betjener nulrumsmotorerne, der sender ringskibe til nye verdener. I ventetiden tænker han på, hvad der drev ham til at søge denne ensomme post, og hvordan han har udviklet sig i løbet af sit ophold.

En rose til prædikeren
Digteren Gallinger får efter længere forhandlinger mellem marsboere og mennesker tilladelse til at studere deres religøse skrifter. Under forløbet oplever han Locars danse og bliver dybt betaget af danserinden Braxa. En betagelse der får vidtrækkende konsekvenser.

For evigt opsteg røgen
I en række erindringsglimt oprulles Peters livsforløb frem mod en overraskende slutning.

Om En anden ensomhed:

Udgivelsesår: 1978
Forlag: Notabene, 160 sider
Omslag: Lars Beierholm

Indhold:

Bob Shaw: Lys fra svundne dage (Light of Other Days, 1966)
Damon Knight: Mødestedet (Stranger Station, 1956)
Robert Silverberg: Dommedagstrip (When We Went to See the End of the World, 1973)
Samuel Delany: Ja, og Gomorra …. (Aye, And Gomorrah, 1967)
Rog Phillips: Den gule pille (The Yellow Pill, 1958)
George R.R. Martin: En anden ensomhed (The Second Kind of Loneliness, 1972)
Roger Zelazny: En rose til Prædikeren (A Rose for Ecclesiastes, 1963)
James Tiptree: For evigt opsteg røgen (Her Smoke Rose Up Forever, 1974)

Novellerne er udvalgt af Palle Juul Holm, Svend Kreiner Møller, Erik H. Swiatek og Niels Søndergaard. Hver novelle indledes af en kort introduktion.

Læs også:

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Find masser af science fiction HER

Babysæsonen v. Ane C. Ruge og Jannick Storm

Babysæsonen ved Ane C. Ruge og Jannick StormJeg er i fuld gang med at læse og genlæse ældre science fiction antologier. Denne gang handler det om Babysæsonen, en antologi hvor alle bidrag er skrevet af kvinder. Novellerne er udvalgt af Ane C. Ruge og Jannick Storm, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kendte nogen af dem på forhånd.

Antologien indledes med ‘Nyt ritual’ skrevet af Idris Seabright. Marie Bates er gift med den langt ældre Henry, som ikke er god til at give hende opmærksomhed. En dag køber hun Fergusons fryser, og opdager ved et tilfælde at den har ganske særlige evner.

Katherine McLean har skrevet ‘Sneboldvirkningen’. Halloway er dekan for universitetet og skal som sådan sørge for, at økonomien er i orden. Derfor gennemgår han de forskellige institutter for at fastlægge deres værdi. Lederen af sociologi-afdelingen, Wilton Caswell, er ikke begejstret, men ender med sammen med Halloway at planlægge et sociologisk eksperiment med en lokal syklub, der skal godtgøre, at sociologi-instituttet er pengene værd.

Jeg var ret vild med Miriam Allen deFords ‘Babysæsonen’. En planet har længe forsøgt at blive medlem af den Ydre Galaktiske Føderation. Endelig får de besøg af en delegation fra Jorden, som skal komme med den endelige indstilling, og selvom besøget uheldigvis falder sammen med babysæsonen, sætter man alle sejl til. Der er dog visse kulturelle udfordringer …

I ‘Vær en rar, lille mand’ af Hilary Bailey er der vendt op og ned på kønsrollerne. Efter Tredje Verdenskrig er kvinderne blevet samfundets toneangivende, mens mændene går hjemme og passer børnene. Der er snart valg, og i et af distrikterne stiller en mand op. Premiereministeren bryster sig ellers af, at hun ikke har fordomme, men alligevel – en mand!

Sonya Dorman har skrevet novellen ‘Da jeg var frøken Dow’. Jeg-fortælleren tilhører en race, der består af amorfe væsener af protein og kun et køn, og som er i stand til at antage forskellige skikkelser. Da mennesket kommer til deres planet, opstår handel og samkvem mellem racerne. Dog er menneskene ikke helt klar over, hvad fortællerens race egentlig er.

Nathalie Charles-Henneberg har nyfortolket legenden om Tristian og Isolde i novellen ‘Isolde’, der udspiller sig på planeten Nyx, hvor tiden går baglæns: “Med Nyx er det noget andet: det er en planet der har været befolket og civiliseret. Derfra vender den tilbage til sin oprindelse. Og det med stærk fart! Det er to hundrede år siden, rundt regnet, at den i atmosfære og klima endnu mindede om jorden. I dag går man omkring i panserdragt, og måleinstrumenterne viser lige så mange kosmiske strålinger som i vor ionosfære.” (side 75)

‘Af det der forsvinder’ stammer fra Anna Kavans posthumt udgivne novellesamling Julia and the Bazooka. Novellens fortæller er i mørket, i tvivl om hvem hun er, og bange for manden der kommer ind i rummet. Jeg havde svært ved at greje fortællingen i første omgang, men læste så Kate Zambrenos artikel om Anna Kavan og opdagede, at novellen nærmest er selvbiografisk.

Naomi Mitchisons ‘Mary og Joe’ handler om ægteparret Mary og Joe. Hun forsker blandt andet i hudtransplantationer, og den viden bliver nyttig, da deres ældste datter, Jaycie, kommer alvorligt til skade efter at have demonstreret imod staten.

I ‘De udvalgte’ af Kate Wilhelm er befolkningstallet eksploderet. Man har fundet en måde at rejse til andre tidszoner ved hjælp af Bok-Gressler-Harney’s teori. Her indsamler man råstoffer, som kan sendes tilbage til nutiden. Ægteparret Jan og Lornie er sammen med resten af fortruppen endt i en zone uden andet liv end planteliv. Den absolutte stilhed brydes kun af vind og vand, og skræmmer gruppen fra vid og sans. På nær Lorin, som drømmer om at undslippe nutidens mylder.

Helikopterpiloten Sarah Toggi er hovedpersonen i Marta Bergstressers ‘Smack-tur’. I en fremtid hvor en uendelig krig har delt USAs befolkning op i civile og militæret – med militæret som dem, der får alle fornødenhederne – får Sarah tilbudt en smuglertur efter smack. På trods af at hun afskyer Grendel og hans slags, siger hun alligevel ja. Måske i et håb om at sone at hun har overlevet.

Babysæsonen er ikke den bedste antologi, jeg har læst. Selvom flere noveller er gode, så er der også et par stykker, jeg var mindre begejstret for. Jeg tænker dog ikke umiddelbart, at der er en forskel i de temaer, der behandles her i forhold til rene mandlige antologier. Det kommer de to redaktører da også ind på i forordet:

[…] men det er en kendsgerning at det først er i den senere tid de kvindelige skribenter har kunnet frigøre sig fra deres mandlige kollegaers påvirkning og fundet ud af at give selv blondiner sund fornuft og tøj på kroppen. De ældre science fiction fortællinger er så godt som altid fortalt ud fra en mandlig synsvinkel, hvilket til tider kan virke forvirrende. At det forholder sig således er på den anden side ikke særligt mærkeligt. De første kvindelige science fiction forfattere var jo vant til at det gjaldt om at leve op til mændenes krav og forestillinger, og de blev også selv betraget og vurderet ud fra deres kvindelige fortrin snarere end ud fra deres litterære kvaliteter.” (side 8)

I dag er der stadig flest mænd, der skriver science fiction, men der er så absolut også flere gode kvindelige forfattere indenfor genren. Se et par stykker af dem i afsnittet ‘Læs også’.

Om Babysæsonen:

Udgivelsesår: 1974
Forlag: Notabene, 153 sider
Omslag: Peter Sugar

Indhold:

Ildris Seabright: Nyt ritual (New Ritual, 1952)
Katherine McLean: Sneboldvirkningen (The Snowball Effect, 1952)
Miriam Allen deFord: Babysæsonen (The Season of Babies, 1959)
Hilary Bailey: Vær en rar, lille mand (Be Good Sweet Man, 1966)
Sonya Dorman: Da jeg var frøken Dow (When I Was Miss Dow, 1966)
Nathalie Charles-Henneberg: Isolde (Ysolde, 1968)
Anna Kavan: Af det der forsvinder (Among the Lost Things, 1969)
Naomi Mitchison: Mary og Joe (Mary and Joe, 1970)
Naomi Mitchison: De udvalgte (The Chosen, 1970)
Marta Bergstresser: Smack-tur (Smack Run, 1973)

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Oryx og Crake af Margaret Atwood
DreamInducer af Ellen Garne
Nano kommer til Clifford Falls af Nancy Kress
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Efter år nul af Grete Roulund
Frankenstein af Mary Shelley
Livets barske lektie af Helene Th. Svolgart

Otte science fiction noveller / red. Jannick Storm

Otte science fiction noveller redigeret af Jannick StormFor nyligt læste jeg Dommedagskometen af Erik Juul Clausen. I den forbindelse blev jeg gjort opmærksom på en novelle af Arthur C. Clarke med titlen ‘Stjernen’, som netop findes her i Otte science fiction noveller, en antologi udvalgt og oversat af Jannick Storm.

I indledningen kommer JS blandt andet ind på, hvordan man definerer science fiction som genre. At kalde det videnskabelig skønlitteratur er ikke dækkende, men videnskaben har gjort genren mulig. Snarere mener JS, at det er måden forfatterne anskuer tilværelsen på, et “hvad nu hvis-mønster”. Helt grundlæggende skal science fiction dog være overbevisende, skriver JS og fortsætter:

“Fremtiden er noget underligt futilt noget at beskæftige sig med, siger man. Men disse historier beskæftiger sig jo heller ikke med fremtiden; de beskæftiger sig med nutiden, med nutidens problemer. Man benytter fremtiden til at isolere de ting man vil undersøge og beskrive, og fri af de realistiske detaljers bundethed kan man sige: Hvad nu hvis …” (side 8)

Antologien starter med ‘Stakkels lille kriger!’ af Brian W. Aldiss. Claude Ford er rejst tilbage i tiden for at skyde en brontosaurus. Mens han har dyret på kornet, står han og filosoferer over menneskets samvittighedsfulde overlegenhed. Men har det betydning i Juratiden?

En af genrens måske mest kendte noveller er Daniel Keyes ‘Blomster til Algernon’, som vandt en Hugo for Bedste novelle i 1960. Charlie Gordon har en meget lav IQ, men drømmer om at blive dygtigere. Så da han får mulighed for at medvirke i et forsøg, hvor man via kirurgi kan tredoble forsøgspersonens intelligens, springer han til. Ligesom musen Algernon bliver Charlie hurtigt mere intelligent, men øget intelligens har ikke kun positive følger. Og pludselig opstår der uventede problemer med forsøget.

John Wyndham er formentlig mest kendt for romanen Day of the Triffids fra 1951 samt Midwich Cuckoos fra 1957, begge er filmatiserede. I ‘Meteor’ lander en meteor på Graham og Sally Toffts mark. Hendes far er meget interesseret i stenen, så de tager den ind i deres udhus for at se nærmere på den. Sideløbende følger vi en rumskibsbesætnings rejse fra deres egen planet til en fremmed verden. Men selvom man kommer med fred, er det ikke sikkert, at man finder det.

I ‘Den store forhave’ af Clifford D. Simak begynder mærkelige ting at ske for altmuligmanden Hiram Taine og hans hund Towser. Pludselig begynder ødelagte ting i kælderen at reparere sig selv, og endda meget bedre end Hiram kan gøre det. Langsomt går det op for ham, at han har fået ukendte logerende på besøg.

Isaac Asimov er kendt som “opfinderen af den moderne robot” og ikke mindst robotikkens tre love. ‘Robbie’ stammer fra novellesamlingen I, Robot (1950) og handler om Gloria, en lille pige der får en af de første robotter, som barnepige. Gloria elsker Robbie, som hun kalder den, men hendes mor bryder sig ikke om robotten og får til sidst overtalt sin mand til at skaffe sig af med den. Men det er ikke så let at få Gloria til at glemme sin bedste ven.

For snart mange år siden læste jeg romanen Gateway af Frederik Pohl, som er første bog i Heechee-serien, og som jeg varmt kan anbefale. ‘Midasplagen’ er bestemt også værd at læse. Historien udspiller sig i en fremtid, hvor der er overflod af materielle goder. Men da spild er forbudt, er man forpligtet til at forbruge, og jo lavere man er i det sociale hierarki, jo mere skal man forbruge. Nygifte Morey Fry er fattig og bor derfor i et kæmpe stort hus og er forpligtet til at forbruge meget af både materielle ting men også af koncerter mm. af robot-entertainere. Fry er ved at bukke under i forsøget på at forbruge det krævede niveau. Men så får han en idé.

Arthur C. Clarke er forfatteren til 2001: A Space Odyssey, der blev filmatiseret af Stanley Kubrick. I ‘Stjernen’ er en jesuitisk chef-astrofysiker på vej tilbage efter at have deltaget i udforskningen af en supernova i stjernetågen Føniks. En ekspedition der har sat hans tro på en alvorlig prøve. Novellen vandt i øvrigt en Hugo for Bedste novelle i 1956.

Antologiens sidste novelle er skrevet af William Tenn. ‘P÷’ udspiller sig i tiden efter den anden atomkrig. I USA henledes myndighedernes opmærksomhed på en mand ved navn George Abnego, der viser sig på alle områder at være totalt gennemsnitlig. Denne gennemsnitlighed ender med at starte en verdensomspændende omvæltning, som i sidste ende falder meget overraskende ud.

Jannick Storm har udvalgt bidragene til Otte science fiction noveller ud fra egen smag, men formår at præsentere flere af de største navne i genren OG underholde læseren med gode, tankevækkende og velskrevne historier ved samme lejlighed. En fin antologi der tidsmæssigt er skrevet i årene 1941 til 1961.

Om Otte science fiction noveller:

Udgivelsesår: 1968
Forlag: Steen Hasselbalchs Forlag, 227 sider
Omslag: Peder Nyman

Indhold:

Brian W. Aldiss: Stakkels lille kriger! (Poor Little Warrior, 1961)
Daniel Keyes: Blomster til Algernon (Flowers For Algernon, 1960)
John Wyndham: Meteor (Meteor, 1941)
Clifford D. Simak: Den store forhave (The Big Front Yard, 1960)
Isaac Asimov: Robbie (Robbie, 1950)
Frederik Pohl: Midasplagen (The Midas Plague, 1957)
Arthur C. Clarke: Stjernen (The Star, 1959)
William Tenn: P÷ (Null-P, 1951)

Læs også:

Månebase Rødhætte og andre SF noveller af Lars Ahn Pedersen
Andre verdener / red. Niels Dalgaard
Den Store Science Fiction-bog / red. Niels Dalgaard
Tunnelen under verden af Frederik Pohl
De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard
Faderens sønner af A. Silvestri
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
De blindes land af H. G. Wells

Manden der tænkte ting af Valdemar Holst

Manden der tænkte ting af Valdemar HolstBoutard er den lukkede afdelings store problem. Skønt indespærret i enecelle forstår han til overlægens raseri at skaffe sig store havannacigarer og ædle vine, og en dag er han trods alle forsigtighedsregler totalt forsvundet.

Han har imidlertid fået tillid til en af lægerne, Dr. Francis, og over for ham letter han sløret for sin hemmelighed. Begivenhederne udvikler sig  med foruroligende hast, og en mystisk dobbeltgænger forpester den unge læges liv. Han trænges ud af sit arbejde, hans kæreste behandler ham som en plattenslager, og han er ved at gå i hundene, mens dobbeltgængeren fejrer triumfer …

Man mindes Peter Schlemihl og dr. Jekyll – mr. Hyde under læsningen af denne mærkelige og rædselsfyldte roman, som er et moderne sidestykke til den klassiske litteraturs mystiske fortællinger. (fra bagsiden)

Jeg blev gjort opmærksom på Manden der tænkte ting under en temadag om science fiction, jeg deltog i tidligere på året. Foredragsholderen roste filmatiseringen for at være en af de bedste danske science fiction film. Så jeg tænkte, at jeg hellere måtte få set på den, og det er hermed gjort.

Hvor filmen udspiller sig i Danmark, er romanens hovedperson den franske læge Francis. Den første del af filmen følger den originale historie ret tæt, men romanen forløber over en længere periode. Dermed får vi et langt mere indgående indblik i Francis deroute, idet vi følger ham fra feteret læge til drukkenbolt på samfundets bund.

Tager man bogens alder i betragtning er Manden der tænkte ting, et spændende bekendtskab. Valdemar Holsts idé om at kunne skabe ting ved tankens kraft underbygger han ganske interessant med tanke på altings opbygning af atomer. Der er også spørgsmålet om identitet. Hvem af Dr. Francis’erne er den rigtige, når Boutard har skabt en dobbeltgænger, der på alle områder er mere perfekt? Har den originale dr. Francis krav på sit liv, når han hurtigt går i hundene uden sin lægetitel?

Endeligt nævner Jens Ravn, der instruerede filmen i 1969, at historien også er en Faust-historie. Boutard tilbyder i starten af fortællingen Dr. Francis alt, hvad han kan drømme om, hvis blot han vil hjælpe ham. Francis siger nej af etiske grunde, men jo længere ned i skidtet han kommer, jo mindre betyder disse grunde til sidst.

Personligt kunne jeg bedre lide bogen end filmen, der har en spændende billedside, men som tempomæssigt i høj grad er ‘barn af sin tid’. Romanen ‘lider’ ikke på samme måde under sin alder, men fungerer ligeså godt i dag, som da den udkom for 54 år siden.

Uddrag af Manden der tænkte ting:

“De ved, at den moderne videnskab er gået bort fra den antagelse, at stoffet er noget i sig selv. Stof er en form for energi, bestående af kraftcentrer, der for hver enkelt stofs vedkommende svinger på en særegen måde. Ved at betragte stoffet i dets forskelige former, altså genstandene, dannes der billeder i hjernen; billeder, der består af svingninger, som nøje korresponderer med genstandens energisystemer.

Disse billeder tændes og slukkes, efter som øjnene ser, men gennem hukommelsen kan de uden det ydre synsapparat fremkaldes til en indre beskuelse. 

Denne fremkaldelse af én gang sete ydre ting kan være af højst forskellig art og styrke. Nogle mennesker husker dårligt, har en svag indbildningskraft; hos andre er den stærk og hos mig enorm!

Hør efter, nu var min hypotese følgende: Dersom man kunne koncentrere sine indtryk til en vis styrkegrad, ville svingningerne i hjernebillederne dels forstærkes, så de nærmede sig genstandens i intensitet, dels forlænges som strålerne fra en lyskaster med hjernen som centrum, så der dannedes et ydre billede.

Begynder De nu at forstå. Min hypotese var, at ved tilstrækkelig koncentration ville der dannes en bevidst hallucination, et ydre billede, et hukommelsesduplikat, der, når svingningerne havde nået en tilstrækkelig styrkegrad, også ville blive synligt for andre. Er De med?” (side 39-40)

Om Manden der tænkte ting:

Udgivelsesår: 1965
Forlag: Stjernebøgerne, Vintens Forlag. 152 sider

Filmatiseret i 1969. Læs en anmeldelse af filmen på Kulturkapellet.

Solens kerne af Johanna Sinisalo

Solens kerne af Johanna SinisaloDa pigerne Vera og Mira er små, dør deres forældre i en bilulykke. Deres eneste slægtning er farmoren Aulikki i Finland på gården Neulapää, så pigerne bliver overdraget i hendes varetægt.

Finland har i mange år været lukket mod omverdenen. Det er et Eusistokrat, hvor staten styrer alt – endda kønsbestemmelse af mennesker. I Finland har man nemlig avlet sig frem til en ny type kvinde, eloien, der besidder de vigtigste egenskaber for en kvinde: smuk og lydig. Kvinder, der ikke er tilstrækkeligt feminine, kaldes for morlocker og steriliseres ganske unge. De kan bruges som arbejdskraft i stedet for til avl, indtil arten uddør.

Særligt for Vanna (som Vera nu kaldes, da kvinder ikke må have R i deres navn) er det svært at finde sig til rette. Hun er videnbegærlig og ikke særlig interesseret i tøj og makeup. Det er Manna (Mira) derimod, og Vanna opdager hurtigt, at hun skal følge Mannas opførsel for at passe ind, mens Aulikki i det skjulte giver hende mulighed for at studere.

Historien fortælles hovedsageligt gennem Vannas breve til Manna. Det er tydeligt, at Vanna har dårlig samvittighed over for Manna, men hvorfor afsløres først langt henne i fortællingen. I mellem Vannas breve er indlagt uddrag fra forskellige bøger, som f.eks. ”En kort historie om domesticeringen af kvinder” og undervisningsmaterialer for eloier. Derudover er der bidder af sange og historier for eloier, og endelig hører vi også enkelte kapitler fortalt af maskoen Jare, der arbejdede for Aulikki en sommer.

Til at begynde med vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle synes om Solens kerne. Opbygningen forvirrede mig, og jeg havde svært at finde frem til selve historien. Men alligevel blev jeg ved med at læse, og lige pludselig var jeg fuldstændig opslugt. Ikke nødvendigvis så meget af historien, som af det univers Johanna Sinisalo har skabt.

Sinisalo definerer Eusistokrati som: ”Den herskende samfundsorden i Finland, ’velfærdsstat’. Bygger på de latinske ord eu (god) og sistere (stå), bogstaveligt talt altså ’blive, forblive i en god tilstand’. Eksempel: ’I et eusistokratisk samfund er regeringens vigtigste opgave at fremme borgernes generelle velfærd og sundhed.’” (side 81) Og der er heller ingen grænser for, hvad staten forsøger at kontrollere. Ud over narkotika er cigaretter, alkohol og chili strengt forbudt. Eloier skal følge en fastlagt undervisning for at blive en god hustru og mor, og de har ikke ret til at eje noget. Og selvom maskoer naturligvis ikke må slå eloier ihjel, så straffes det ikke særligt hårdt. Der er intens overvågning af borgerne, som ikke har adgang til hedonist-staternes teknologi, men til gengæld er der ingen restriktioner i forhold til religion.

Samfundet er helt opbygget efter maskoens seksuelle behov, og – er mit gæt – efter de herskende myndighedspersoners ønske om magt. Men hvordan er den tanke opstået? Udskift bil med kvinde i nedenstående citat og du har svaret.

Det her behøvede ikke engang at være flertallets vilje. Sommetider skal der ikke andet til end en tilpas højrøstet og toneangivende gruppe for at ændre verden til det, gruppens medlemmer vil have. Gruppen behøver ikke engang at være særligt stor. Det er nok, at nogle anfører deres egne personlige præferencer som den eneste rigtige sandhed, og med deres højrøstethed skaber det indtryk, at de har glemte og tilsidesatte masser bag sig. Det er nemt at få én, der har været tilfreds med tingenes tilstand, til at støtte en idé, som vedkommende selv kan få gavn af. Mange kunne leve fint uden en bil eller godt forstå, at det kræver anstrengelser at anskaffe sig en, og at man må gå på kompromis med nogle andre ting. Men hvis en tilpas kraftfuld gruppe konstant banker den tanke ind i hovedet på andre, at det er umuligt at leve uden en bil, at billøshed er en krænkelse af menneskerettighederne – hvor mange ville i den situation takke nej til de gratis biler, staten deler ud?” (side 264-265)

Solens kerne er en dystopisk fortælling, der udspiller sig i en nær fremtid. Finland minder om George Orwells 1984 stat, blot med racehygiejne og kønspolitik dybt implementeret i styret.

Romanen er let at læse, men svær at fordøje. Mange af de videnskabelige ’facts’ er nemlig hentet fra virkeligheden, enkelte dog med få ændringer. De fleste lande har jo brugt racehygiejne som et redskab til at forme samfundet, og selvom de færrest gik så langt som nazisterne, så har vi i Danmark udført tvangssterilisation helt op til 1967! Og hvad angår forsøg på at fremme bestemte egenskaber via avl, kan vi jo bare se på, hvordan kortsnudede hunderacer fremavles helt grotesk med store sundhedsmæssige følger.

Jeg var måske ikke betaget af Solens kerne fra første side, men det var jeg, da jeg lagde den fra mig. Den gav i den grad stof til eftertanke.

Om Solens kerne:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Jensen & Dalgaard, 347 sider
Omslag: RubArt
Originaltitel: Auringon ydin, 2013
Oversætter: Siri Nordborg Møller

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood
Dine øjne tåler ikke synet af Preben Haarup
1984 af George Orwell

 

Exnihilo af Publius Enigma

Exnihilo af Publius EnigmaSpændende og underholdende science fiction der udspiller sig i en totalitært styret fremtid, hvor jordkloden er ødelagt af krig, og menneskeheden har mistet evnen til at reproducere sig af naturlig vej.

I 2163 er Discover IV på vej længere ud i universet end mennesket nogensinde har været før. Målet er at finde beboelige zoner og erobre nye territorier.

Godt 100 år senere har en krig ødelagt det meste af jorden, som nu styres af Det Interhumane Synedri bestående af 12 ledere anført af generalsekretæren. Som følge af Den Totale Krig bliver der ikke født børn mere. Heldigvis har forskerne fundet en måde at producere børn uden brug af biologiske rugemødre, men en alvorlig genetisk fejl har sænket gennemsnitsalderen til 41 år.

En dag opfanger en gruppe forskere et svagt signal fra Jupiters 64. måne. Der er ingen afsender på signalet, men noget tyder på, at det er sendt af intelligente væsener. Synedriet beslutter sig for at sende en ekspedition af sted med rumskibet Scout Voyager, hvor bla. hovedpersonen Elia deltager. Det lykkes dem at nå frem til signalet, men det, de finder der, truer den herskende samfundsstruktur. Så nu er spørgsmålet: skal de bringe fundet med tilbage, eller destruere det på stedet?

Exnihilo er underholdende og tankevækkende science fiction lige efter mit hoved. Jeg tør ikke sige, om science-delen er korrekt, men den virker plausibel og jeg troede i hvert fald på den. Selve historien, der fortælles via forskellige personer og i forskellige tider, er spændende og med et plot, som hænger fint sammen. Jeg kom til at tænke på en blanding af filmen Interstellar og The Martian af Andy Weir mixet med George Orwells 1984 og Aldous Huxleys Fagre nye verden.

Forsiden med et menneskefoster i en glasbeholder passer godt til indholdet og fanger i den grad øjet. Kunstneren bag hedder Gia Nguyen, og hans hjemmeside kan ses HER.

Sprogligt synes jeg dog godt, at man mærker, Exnihilo er forfatterens debut. Til tider er sproget meget beskrivende, og jeg faldt også over nogle underlige vendinger ind i mellem. For eksempel skurrer den indledende sætning ”Maryon tog favntag om Isaac” mit øje. Den er muligvis grammatisk korrekt, men hvorfor dog ikke bruge en mindre konstrueret sætning? Bortset fra dette småsure opstød kan jeg nu absolut anbefale Exnihilo, hvis du holder af underholdende og troværdig science fiction. Og jeg er ikke den eneste, som er begejstret. Læs for eksempel også Litteratursidens anmeldelse HER.

Romanen er udgivet af pseudonymet Publius Enigma, som giver et lille interview om bogen i Novum nr. 133. Her fortæller han blandt andet om udfordringen med at udregne afstande og estimere tidsangivelser for rejser til og fra jorden eller finde frem til lyd- og lysforhold ude i universet osv. Og så løfter han sløret for sin nye bog, der ligeledes foregår i fremtiden. Denne gang bliver det overordnede tema venskab mellem menneske og robot.

Uddrag af Exnihilo:

“Elai var godt klar over, at mange stiltiende drog Synedriet til ansvar for de dårlige samfundsforhold. Oprørsbevægelsen lod dog ikke kritikken gå stille for sig, og det resulterede ofte i opstande, konflikter og demonstrationer. Gang på gang måtte Synedriet indsætte politi for at løse konflikterne. Nogle opfattede det som en hårdhændet behandling af samfundets kritikere, og det gjorde blot tilliden til Synedriets ledere endnu svagere. At der ikke havde været en revolution endnu skyldtes højst sandsynligt ene og alene, at de 12 ledere i Synedriet jævnligt blev skiftet ud, simpelthen fordi de også døde af Den Ubarmhjertige Død.

Men Elai mindede ofte folk om, at styreformen også havde gjort meget godt for menneskeheden. Det var blandt andet Synedriets skyld, at der stadig levede mennesker. Efter slutningen af 3. verdenskrig var radioaktiv, biologisk og kemisk forurening skyld i, at de få millioner mennesker, der var tilbage efter krigen, fik alvorlige problemer med at få børn. Befolkningstilvæksten var i minus allerede efter den anden folketælling. Fertilitetslæger forsøgte med alt fra mikroinsemination og follikel stimulationsbehandling til in vitro fertilisering. Men der var ingen af de traditionelle metoder, der hjalp. Kun ganske få blev gravide. Størstedelen aborterede efter kort tid […] Derfor tillod de første Synedri-medlemmer alle slags radikale eksperimenter for at sikre livet.” (side 33)

Om Exnihilo:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Valeta, 478 sider
Omslag: Gia Nguyen

Læs også:

Reservedelenes by af Lise Bidstrup
Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff
Psykonauten: mindre end 2 af Patrick Leis
Solaris af Stanislaw Lem
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Mørke af Torben Pedersen
The Martian af Andy Weir

Flygtningene fra rummet af Lasse Bo Andersen

Flygtningene fra rummet af Lasse Bo AndersenJeg har tidligere med stor fornøjelse læst Lasse Bo Andersens zombi-serier for børn, så selvfølgelig kunne jeg ikke sige nej til et science fiction eventyr, da Flygtningene fra rummet en dag lå i postkassen.

Uddrag fra Flygtningene fra rummet:

Alle kan huske den dag. De kan huske, hvor de var. Og de kan huske lige præcis, hvad de lavede. Langt de fleste stod udenfor med hovedet bøjet tilbage og blikket stift rettet mod himlen. Den dag, da rumskibene kom til syne mellem skyerne.

Det var en overskyet dag sidst på foråret. Alle var blevet orienteret på forhånd. Observatorier havde gennem deres teleskoper opdaget rumskibene længe inden, de kom ind i atmosfæren. Man havde forsøgt at kommunikere med de fremmede rumvæsner. Men uden rigtig held. Rumvæsnerne talte et sprog, som ingen forstod. Til gengæld talte de ivrigt. Og de talte med en oprigtighed, der gav myndighederne en opfattelse af, at de fremmede ikke havde onde hensigter. De virkede tværtimod både lettede og taknemmelige.

Alligevel holdt alle vejret den dag. Alt gik i stå. Alle var spændte – og lidt bange. Det gjaldt også Magnus og hans forældre. (side 7-8)

Men det er ikke kun ét rumskib, der kommer. Snart er der kommet så mange rumflygtninge, at de lejre, som myndighederne har samlet dem i, er blevet for små. Så i stedet går man i gang med at integrere de bedst egnede af rumvæsnerne, så de kan indgå helt almindeligt i samfundet.

For Magnus og hans forældre betyder det, at de får nye naboer, da Yvann flytter ind i huset ved siden af sammen med sin mor og far. Yvann skal også gå i samme klasse som Magnus. Men det er svært at være ny og fremmed, og Yvann bliver mobbet af klassens bølle, Peter, selvom Magnus prøver at hjælpe ham.

Det er desværre ikke kun Yvann, der bliver set skævt til. Man er efterhånden ikke særligt begejstret for de mange flygtninge, og en oprørsk stemning breder sig. Og en nat vågner Magnus ved lyden af knust glas…

Historien om Magnus, der så gerne vil hjælpe sin nye ven, er både sympatisk og spændende. LBA fortæller i korte, mundrette sætninger og formår at få et komplekst emne gjort forståelig for den yngre læser. Målgruppen er +9 år, og jeg kan kun forestille mig, at de vil læse Flygtningene fra rummet med stor fornøjelse.

For en voksen læser er det oplagt at læse historien som en allegori over, hvordan vi behandler flygtninge i vores samfund i dag. Vi putter dem i lejre, udsætter dem for rascisme, er bange for dem osv. Men Lasse Bo Andersen trækker en overraskende slutning ud af ærmet, som jeg i hvert fald ikke lige havde set komme, og som i den grad vækker til eftertanke.

Her er ingen zombier, og ingen splatter. Men Flygtningene fra rummet er nu bestemt værd at læse alligevel.

Tak til forlaget Tekst&Tegning som har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Flygtningene fra rummet:

Udgivelsesår: 13.06.2019
Forlag: tekstogtegning, 54 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Læs også:

En invasiv art af Lars Ahn
Yeti af Henrik Einspor
Zam af Jesper Wung-Sung

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder RiisMenneskeheden har forladt Jorden og søgt tilflugt blandt stjernerne. En rejse der vil tage århundreder. Om bord på det kæmpestore rumskib Arken lever hele menneskeheden deres små liv velvidende, at det ikke bliver dem, der når frem. De lever i tiden i midten. 

En række bestialske mord ryster de nedre dæk på Arken, og to kvinder bliver sat på sagen. Den modvillige Molly og den pligtopfyldende og professionelle Luna. Men hvad, der starter i Arkens skumle gyder i de enorme bylandskaber, viser sig hurtigt at have kosmiske implikationer. (fra bagsiden)

Jeg faldt lidt tilfældigt over en omtale af Skyggearken for nyligt, og tænkte at den måtte jeg da hellere lige kigge lidt på. Som sagt så gjort, og har du lyst til en tur ud i rummet, hvor trøstesløshed og mord hærger, så er den et godt bud.

Makkerparret Lindal og Riis står i øvrigt også bag Ana ved verdens ende, der udkom i 2017.

Læs en anmeldelse af SkyggearkenMetronaut

Om Skyggearken:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Comic Factory, 128 sider
Omslag: Peder Riis

Læs også:

Nonstop af Brian Aldiss
Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Det kinesiske værelse af Rune Nielsen og Thomas F. Delman
Hjernehallen af Johan Springborg