Indlæg tagget med ‘scifi-horror’

Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Udhængt II: Dødens dal af Per Jacobsen

Ja tak. Dødens dal er andet bind i trilogien om Randall Morgan, og den fortsætter i samme overbevisende stil, og efterlader endnu en gang læseren i en tilstand af chokeret vantro.

Jeg var ubetinget glad for Udhængt, hvor Randall Morgan efter et skriveophold vender tilbage til civilisationen, blot for at opdage at den er kollapset, mens han var væk. De overlevende er stort set forvandlet til tomme hylstre, og resten bliver forsøgt udryddet af landets politi. Det lykkes dog Randall sammen med broderen Tommy og teenageren David at finde sønnen Billy, som sammen med en masse andre børn befinder sig på Newcrest Memorial Hospital i en nærmest katatonisk tilstand.

I begyndelsen af Dødens dal er der gået lidt over et år, siden Randall reddede Billy fra hospitalet. Billy sidder stadig i kørestol og har svært ved at tale, men Randall er forhåbningsfuld. De bor på Tommys gård sammen med David, og livet er ved at finde en ny normal. Små samfund af overlevende popper op, og selvom man stadig passer på politiet, er truslen fra dem aftagende.

Så da David ønsker at flytte sammen med kæresten Rose i det nærliggende samfund San Hiva, indvilliger Randall med det samme. Men på selve dagen for flytningen gør de et grusomt fund, der truer håbet om en fredelig fremtid. Hvad det end var, der inficerede samfundet for godt et år siden, er her stadig.

Dødens dal er top underholdende fra start til slut og ender med noget af en mavepuster.

Den indledende prolog giver os et hint om, at noget forfærdeligt er sket igen, samtidig med at vi kort får repeteret handlingen fra første bind, uden at det føles påklistret. Herefter springer handlingen tre måneder tilbage i tiden, og som hjælpeløse passagerer følger vi katastrofen udrulle sig skridt for foruroligende skridt. Det er effektivt, grumt og underholdende på den onde måde, som jeg holder meget af.

Jeg kaldte første bind i Udhængt for topklasse horror af internationalt format, og det kan jeg blot gentage. Per Jacobsen skriver med en ubesværethed, der får handlingen til at udspille sig som en film for ens øjne. Siderne vender nærmest sig selv, og jeg lagde stort set ikke bogen fra mig, før jeg nåede sidste side. Nogen vil måske indvende, at historien ikke er eksperimenterende eller intellektuel nok. Men ind i mellem er det fedt at se en Hollywood Blockbuster, og bare lade sig opsluge af oplevelsen. Sådan havde jeg det under læsningen af Dødens dal, og for mig er det noget af det bedste i verden, når en bog bliver levende og verden omkring mig forsvinder.

Er du til gys uden garantier, så grib fat i Udhængt og Dødens dal. Serien kan varmt anbefales.

Uddrag af bogen:

Lyden af klokken trængte ikke øjeblikkeligt igennem til Randalls bevidsthed. Tværtimod sneg den sig i første omgang ind og blev til en del af det mareridt, der fik ham til at vende og dreje sig uroligt i sengen den nat. Og de fleste andre nætter.

Mareridtene var sjældent helt ens, men der var to elementer, som hans underbevidsthed altid sørgede for at reservere en plads til.

Det ene var foredragssalen på Newcrest Memorial Hospital, hvor han havde fundet Billy og de andre kidnappede børn. Det andet var politibetjenten; den kæmpestore mand, som havde kylet Randall frem og tilbage over den regnvåde asfalt på Hovedvej 55, for derefter at forsøge at klynge ham op i en lygtepæl. (side 29)

Om Dødens dal:

Udgivelsesår: 01.04.2022
Forlag: Humblebooks, 300 sider
Omslag: Per Jacobsen

Læs også:

Udhængt af Per Jacobsen
Samlerne af Michael Kamp
Desperation af Stephen King
Spøgelsestoget af Stephen Laws
Jagtmarken af Patrick Leis
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Micki 19.50 af Christian Reslow

Fede svin af Nikolaj Højberg

Fede svin af Nikolaj Højberg

Siden jeg læste Nikolaj Højbergs novelle ‘Pink‘ i 2009, har jeg været stor fan af hans forfatterskab. Han har skrevet flere horror-novellesamlinger for voksne og ligeledes været redaktør på en række horror-antologier på forlaget Kandor, som han oprindeligt startede. Men de seneste år har udgivelserne mest været børnebøger. Så da jeg blev spurgt, om jeg ville læse Fede svin, kunne jeg næsten ikke få armene ned af begejstring over, at Højberg er tilbage på horrorscenen.

Fede svin består af 6 nye noveller, samt ‘Firmaets mand’ der tidligere har været trykt i sci-fi antologien Lidenskab og lysår fra Science Fiction Cirklen. Som sagt var mine forventninger til novellesamlingen høje, og det var en glæde at opdage, at Fede svin i den grad levede op til dem.

Nikolaj Højberg har en fantastisk evne til at beskrive hverdagssituationer, som får et uforudsigeligt twist og pludselig rykker helt ud af kontrol. Nogle gange endda helt ud af vores verden …

De 7 noveller handler alle om mænd, som har foretaget et valg, der får konsekvenser for deres livssituation. Gangsteren Jannick der er overbevist om, at chefen ikke kender hans hemmelighed, men tvinges til at begå et bankrøveri, da det viser sig, at det gør han alligevel. Morten der ødelægger en oplagt jobsamtale og går en tur på stranden for at køle af. Den pensionerede Poul der ikke går af vejen for en rask lille meningsudveksling på Facebook, men får tirret den forkerte troll efter et opslag om naboens hund og pludselig må forholde sig til sine ord i den virkelige verden. Jonas der drømmer om mere og køber sig til andres minder for at føle, han lever. Brian der følger efter en spritbilist, som ender med at køre galt. Toke der er lidt af en mors dreng og har svært ved at finde en kæreste. Og ikke mindst Torben der med sine 361 kg slutter samlingen med et brag, da han beslutter sig for at følge en uortodoks slankekur.

Hver novelle starter i ‘det normale’, men tager så en drejning som udvikler sig til katastrofer for personerne, der pludselig er fanget i hvert sit mareridt. Nogle noveller udspiller sig helt i vores verden, mens andre åbner op for skabninger, vi ikke tror på i dagslys. Men alle rammer rent ind i hjernens frygtcenter.

Jeg var dybt underholdt under læsningen, hvor flere af historierne fik mig ud på kanten af stolen. Novellerne er velskrevne, overraskende og ofte med en sært urovækkende stemning. Fede svin er et vellykket comeback for Nikolaj Højberg, og har du endnu ikke læst noget af ham, kan du roligt starte her.

Reklame: Tak til forlaget Kandor som har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af novellen ‘Bedre sent end aldrig’:

“Det sidste minut sneglede sig af sted, og mens sekunderne talte ned, fortrød Jannick de sidste otte år af sit liv. Han fortrød, at han havde ladet hashen jage ham ud af gymnasiet. At han havde ladet narkogælden drive ham i armene på Karsten. At han havde ladet sig opfylde af begær ved synet af Hanna. At han havde stalket hende. At han havde forført hende. At han havde kneppet hende. Og mest af alt, at han havde forelsket sig i hende. Hvis ikke for det, ville han vende sig mod Villads og trykke en kugle gennem hans bumsede pande og flygte ud af bilen, mens han skød Allan i brystet. Han ville have ladet Hanna kvæle i Karstens kælder, mens han bundede en pilsner på Kho Chang og glemte banderne og den evige angst. Men han elskede hende, og så var der kun et at gøre.” (side 22)

Om Fede svin:

Udgivelsesår: 01.03.2022
Forlag: Kandor, 212 sider
Omslag: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen

Indhold:

Bedre sent end aldrig
Jobsamtalen
Hilsen den sure skid til højre
Firmaets mand
Fartdjævlen
Mor
Fede svin

Læs også:

Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn
Afkroge af Helene Hindberg
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
I lygternes skær af Steen Langstrup
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri
Sprækker af Teddy Vork
Frygt-filerne 3 af Jonas Wilmann
Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard

Udhængt af Per Jacobsen

Udhængt af Per Jacobsen

Er du til snigende uhygge, overraskende plot-twists og topklasse horror, så er Udhængt af Per Jacobsen et rigtig godt bud.

Randall Morgan har netop færdiggjort sin seneste roman, og er efter 14 dage i en afsidesliggende hytte ved Maiden Lake på vej hjem til East Alin. Han glæder sig til at se sin søn Billy igen, og til at vise ham bogens dedikation. For selvom Randall elsker sin søn, er deres forhold ikke så tæt længere efter skilsmissen fra Allie, Billys mor.

Men før Randall når helt hjem, opdager han en hængt mand i en lygtepæl. Chokeret ringer han til alarmcentralen, der lover at sende en patruljevogn. Før den ankommer, begynder Randall dog at fornemme, at noget er HELT galt. Ikke blot er der en hængt mand i lygtepælen. Ingen andre end ham lader til at finde det underligt! Og da betjenten når frem, udvikler situationen sig fra slem til værre.

Hvad er der sket i de 14 dage Randall har været væk? Hvorfor virker folk ligeglade med de døde, der hænger rundt omkring? Og er det kun sket i East Alin eller over hele landet?

Jeg har tidligere læst Spejlkabinettet af Per Jacobsen, der udkom i 2020. Den var jeg ret begejstret for, så da forlaget HumbleBooks spurgte, om jeg var interesseret i at anmelde Udhængt, sagde jeg straks ja. Heldigvis for det, for Udhængt er endnu bedre.

Der er ingen tvivl om, at Per Jacobsen er inspireret af Stephen King (som stort set alle, der skriver horror i dag, er). Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Desperation, da jeg læste scenen, hvor Randall taler med politibetjenten om den hængte mand. Den tanke har Jacobsen også selv haft, for i indledningen til 2. akt er der indsat et citat fra netop den.

Der er i det hele taget en fed King vibe over fortællingen, fra dengang King var bedst. Dengang han overraskede, ligeså vel som han forførte med sine portrætter og stemningsfulde historier. Dengang man sad med tilbageholdt åndedræt under læsningen, fordi man ikke kunne regne ud, hvordan det hele skulle ende. Dengang han kunne være så ond, at det næsten ikke var til at bære. Tag ikke fejl. Jeg er stadig meget glad for King, og I kan glæde jer til Blodtørst og andre fortællinger, der snart udkommer. Den er classic King, men der er ikke mange overraskelser under læsningen. Det er der til gengæld i Udhængt. Altså overraskelser.

Tit sidder jeg og gætter forud, når jeg læser, men det havde jeg ikke tid til denne gang. Jeg var simpelthen for opslugt, og siderne nærmest læste sig selv. Som sidste side nærmede sig, blev jeg dog lidt nervøs for, om slutningen ville leve op til handlingen. Det gjorde den heldigvis. Tingene bliver ikke overforklaret, og slutningen er fuldstændig åben – og i min optik – grum, som når King er værst.

Der findes forskellige typer af gode bøger. Søstre af Daisy Johnson, som jeg læste tidligere på året, er en fremragende roman, der med sit sprog, sin stil og tematikker efterlod et dybt aftryk i mig. Udhængt er god på en helt anden måde. Her udruller handlingen et spor, det er umuligt at vige bort fra. For HVAD SKER DER NU! Spændingskurven er støt stigende, og gyset er i højsædet, når Randall med sin bror Tommy forsøger at finde ud af, hvad der er sket, og hele tiden er underholdningsværdien helt i top, mens vi følger dem i deres færd i denne nye, farlige verden.

Måske kommer Udhængt ikke til at vinde fine litterære priser, men det er topklasse underholdning, og dansk horror af international klasse. Jeg var i hvert fald solgt, og kan kun varmt anbefale et besøg i Per Jacobsens univers. Også selvom du nok aldrig mere vil kunne se på en politibetjent med helt samme tryghed i maven som før.

Udhængt udkommer d. 1. oktober 2021. Forlaget fortæller, at den samme dag udkommer som e-bog på engelsk med titlen Strung, samt at der også er en spansk oversættelse på vej.

Uddrag af bogen:

Randall Morgans første tanke var, at det måtte være en spøg. En drengestreg, sikkert lavet i forbindelse med Halloween, der var lige så usmagelig, som den var veludført.

I virkeligheden var denne tanke dog intet andet end en desperat forsvarsmekanisme, for inderst inde var Randall godt klar over, at allehelgensaften længe var overstået. Desuden behøvede han ikke at bruge ret lang tid på at studere detaljerne i det aparte syn, som bilens lyskegler havde bragt i fokus på den anden side af den regnvåde forrude, for at vide, at det umuligt kunne være en joke.

Og skulle der på trods af disse ting alligevel herske et gran af tvivl i Randalls sind, forsvandt det endegyldigt, da efterårsvinden uden for køretøjet et øjeblik tog til og derved fik drejet den livløse mand, der hang og dinglede i lygtepælen, rundt, så hans ansigt kom til syne.

Hans blålilla, opsvulmede ansigt. (side 11)

Reklame: Tak til forlaget HumbleBooks der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Udhængt:

Udgivelsesår: 01.10.2021
Forlag: HumbleBooks, 361 sider
Omslagsgrafik: Per Jacobsen

Læs også

Spejlkabinettet af Per Jacobsen
The Uninvited af Liz Jensen
Desperation af Stephen King
Søvnløs af Stephen King
Kold karantæne af David Koepp
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Carriers
The Crazies
Invasion of the Body Snatchers (1956)

Rummets Guder 2: Rumhavne af Jonas Wilmann

Rummets Guder 2: Rumhavne af Jonas WilmannEfter 3 år i skjul i rumhavnen Zoltr får Miko og Drex muligheden for at hævne sig på guderne – eller er det blot en fælde?

Rumhavne er andet bind i Jonas Wilmanns gotiske sci-fi serie om de to ikke alt for kvikke eventyrere Miko og Drex. I første bind drømte de om at komme ind på Pilotakademiet. Det førte dem til at arbejde for den pensionerede Fredsvogter Mortus, men i hans sære, faldefærdige hus fik Miko i stedet for færten af en gigantisk sammensværgelse. De kosmiske guder havde kun afsluttet Tusindårskrigen og skabt fred i universet med det formål selv at fortære alt liv. Opdagelsen af denne grusomme hemmelighed sendte Miko og Drex på flugt, og nu – 3 år senere – befinder de sig i rumhavnen Zoltr. Endestationen for universets værste afskum.

I Zoltrs pøl af voldelig afstumpethed klarer de to unge fyre sig igennem med hiv og sving. Drex er faldet i alkoholens tåger, mens Miko stadig tænker på gudernes forræderi og ønsker at hævne det. Så da guiden Di-Hozir lader til at vide noget om den forsvundne planet, Ellintia, overhører Miko alle advarsler og følger Di-Hozir til mineplaneten Andros sammen med Drex.

Men Di-Hozir har en helt anden dagsorden end at hjælpe Miko og Drex, og snart er de i endnu større problemer, end de var på Zoltr. Heldigvis dukker en usandsynlig allieret op, da tingene ser værst ud. Spørgsmålet er dog, om de bevæger sig fra asken over i ilden?

Rumhavne fortsætter i samme hæsblæsende stil som Den mystiske eneboer. I en blanding af humor, action og gru følger vi Miko og Drex’s vilde eventyr i deres forsøg på at stoppe guderne i at æde hele universet. Det er dog lettere sagt end gjort. Især i betragtning af at Miko ikke engang har en plan.

“Miko, jeg skal lige høre dig om noget. Jeg har gået sådan og tænkt lidt.”
“Uh, det lyder farligt. Kom du til skade?”
Drex fnøs.
“Hæ, jeg kan egentlig meget godt lide, når du gør det der. Fornærmer mig. Det minder mig om Corint. Minder mig om gamle dage.”
“Jeg skal gøre mit værste, når det nu glæder dig sådan.”
“Men jeg mener det faktisk seriøst. Jeg har tænkt over noget. Efter at ham Di-Hozir har slået os ihjel, hvad er planen så egentlig? Gudejagt, ikke? Men er sådan nogen ikke ret store?”
“Guderne …? Jo, enorme, tror jeg. I hvert fald en af dem. En rød djævel. Den kan æde en hel planet. Trække den lige ind i gabet med sådan nogle lange fangarme.”
“Men hvad gør vi så, hvis vi finder en?”
“Så langt er jeg aldrig kommet i planerne. Normalt ville man vel sige det til myndighederne, så planeterne kunne forsvare sig eller i det mindste forberede sig på udslettelse, men i det her tilfælde er myndighederne de onde, så jeg ved det faktisk ikke.”
“Og der er nok ikke nogen, som vil lytte til os alligevel, fordi vi er idioter og alt det.”
“Nej, også det. Så planen er desværre strandet ved, at vi finder guderne. Og så ser hvad der sker.” (s. 46-47)

Jeg har ventet på fortsættelsen af Rummets Guder, siden bind et udkom i 2016, og heldigvis har det været ventetiden værd. Rumhavne er mindst ligeså underholdende og crazy som forgængeren. Handlingen ruller fra første side, og selvom jeg godt kan synes, at det er et lidt for heldigt tilfælde, at Miko og Drex er bedstevenner med Zoltrs hårdeste negl, Dawaneck (ligesom jeg bliver uendelig træt af teenagepigers tilsyneladende uimodståelige tiltrækningskraft på vampyrer og andre overnaturlige væsener), så lapper jeg med glæde usandsynlighederne i mig, for Wilmann fortæller sin historie med så meget entusiasme og energi, at man bare må overgive sig og lade sig fortære af dens uimodståelige charme.

Rumhavne er med andre ord en vellykket afslutning på et underholdende rum-eventyr, der kan læses af både unge og voksne.

Om Rumhavne:

Udgivelsesår: 01.02.2018
Forlag: Kaos, 217 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose

Besøg Jonas Wilmanns hjemmeside

Serien Rummets guder:

Rummets guder – den mystiske eneboer
Rummets guder – rumhavne

Morf af Frank Brahe

Morf af Frank Brahe

Intro:
Denne historie finder sted på landet, i det der nu om dage kaldes udkantsdanmark med bondegårde, husmandsteder, sært placerede villaer, faldefærdige huse med smadret landbrugsudstyr, døde biler og skrammel uden for. Der ligger en skov i nærheden, ved siden af en eng. Skoven hedder den lille skov. Engen kaldes engen. Man kan se en lille landsby – en samling huse og gårde, ganske små, et par kilometer borte fra engen. Der er nu ikke så mange, der bor i området længere.”

En aften banker det på døren hjemme hos Evald. Udenfor står Steff. Han har en dims stikkende ud af hovedet, og får Evald til at følge med ud i skoven for at tilintetgøre nogle mystiske pupper, der hænger i skoven.

Hvorfor hænger der pupper i skoven? Hvem går rundt og mærker landsbyens beboere? Hvad er det for en mærkelig eksem, der spreder sig? Hvem er Solvej Axel? Er der en intergalaktisk krig i gang? Og hvorfor bor der færre og færre mennesker i udkantsdanmark?

Der er fuld skrald på i “Morf”, en skør, skæv og rablende historie om en mystisk smitte, der spreder sig i udkantsdanmark. Tegningerne er sort/hvide og holdt i grove streger. Så grove at jeg ind i mellem havde lidt svært ved at finde ud af, hvem der var hvem i historien. Men der så meget energi i fortællingen, at den slags detaljer ikke stopper læsningen, som slutter med lidt af en cliffhanger. Så hvem ved? Måske får vi også et bind 2 om Steff, Solvej og de andre.

Om “Morf”:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gymnoten, 113 sider
Tekst: Anders Hansn
Tegninger: Frank Brahe

Se interview med Frank Brahe på FavrskovPosten

Læs også Thomas Winthers anmeldelse i Himmelskibet, nr. 49:
… underholdende mørk science fiction-fortælling med varulve, tentakelmonstre og folk der sjældent har muligheden for at gøre en forskel, men som nu skal redde jorden.”

Hvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket / red. Lars Grill Nielsen

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørketFra bagsiden:
En afrikansk dæmon, en helhest, Satans yngel, syge sind med skæbnesvangre følger, udenjordisk liv og en lind strøm af edderkopper er hvad de syv noveller i Hvis jeg overlever natten udsætter sine læsere for.”

Enter Darkness er et nyt dansk forlag. Manden bag er Lars G. Nielsen, der beskriver Enter Darkness som et “enmands- og fritidsforetagende drevet af en passion for bøger og fortællinger fra især de fantastiske genrer.”

Antologien Hvis jeg overlever natten er både forlagets første udgivelse og første bind i serien Fortællinger fra mørket med horror og science fiction noveller af både etablerede og nye forfattere. Blandt bidragsyderne denne gang ses garvede kræfter som A. Silvestri og Lars Ahn Pedersen, men også en debutant (Savanna Lind) er repræsenteret – endda med titelnovellen.

A. Silvestri får lov til at åbne ballet med “In uteri”:
Om morgenen, når jeg løfter min nøgne krop ud af sengen, og ser på mig selv i det mandsstore spejl, der som en rude ind til andre verdener dominerer den modsatte væg, er det første jeg lægger mærke til mit kønsorgan. Min pik. Min ynglepind, min pumpestok. Mit fede spermelem fyldt med slimet sæd.

Sjældent har jeg læst en tekst der bruger så mange slangudtryk for kønsorganerne, men naturligvis har Silvestri en pointe. Intet er nogensinde “bare” i hans litterære univers. “In uteri” er skræmmende på det åbenlyse plan, men er også både velskrevet og udfordrende og efterlader læseren med uro i kroppen.

Titelnovellen “Hvis jeg overlever natten” er som sagt skrevet af debutanten Savanna Lind. Det er historien om Alice, der er blevet forladt af Rasmus, og nu sidder alene i deres tomme lejlighed, som skal sælges. Alice vil så gerne ud, men gulvet er glat, og så er der også stemmen.

Når det kommer til noveller, er Lars Ahn en af mine favoritforfattere. Her bidrager han med “Hvor hesten ligger begravet”. Laust er arkitekt, og som nyuddannet får han tilbud om at tegne et hus for it-millionærern Krøyer, der dog har et specielt ønske. Under huset skal en hvid, trebenet hest begraves levende! Laust bryder sig ikke om det, men tanken, om alt det jobbet kan føre med sig af anerkendelse, bliver for stor. Desværre er der også andre, der kender til aftalen.

Ahn fortæller på sin hjemmeside, at novellen er inspireret af myten om helhesten. Jeg kendte godt til helhesten, men vidste ikke at den var et sagnvæsen fra kristen tid og forbundet med opførelsen af kirker og kirkegårde. Ahn har ført historien op til nutiden, og serverer her et drama om ambitioner, lidenskab og hævn.

“Der er ingen bånd der binder mig” er skrevet af Susanne Thrane, af hvem jeg tidligere har læst novellerne “Lige børn leger bedst” samt “Vrangside“. Her handler det om en utilpasset teenagedreng, hvis mor er meget kontrollerende og besat af renlighed. Han er kun godt tilpas, når han er sammen med kammeraten Tobber, for Tobber lader ikke nogen konventioner styre sit liv.

Kasper Grandetoft har skrevet novellen “Fobi”, og den skal man ikke læse, hvis man er bange for edderkopper. Martin er murer, men nu er han blevet fyret. For at gøre indtryk på kæresten Louise beslutter han sig for at fælde et gammelt træ, som de længe har talt om. Det går ikke helt efter planen, og pludselig bryder Martins fobi for edderkopper ud i lys lue. Grandetoft (som også har skrevet den vellykkede “Klong Prem“) formår virkelig at få Martins angst ud over siderne og ind i læseren. Det er fedt gjort.

Klaus bliver opsøgt af sin gamle ven Frederik i “Babusjkaernes herre” af Morten Carlsen. Frederik har været udstationeret med Læger Uden Grænser i Nigeria. Da han opsøger Klaus, er han nærmest blot en gusten kopi af sit gamle jeg. Under besøget fortæller han hvorfor, men det er en historien, der er svær at tro på.

Den sidste novelle i Hvis jeg overlever natten er skrevet af Flemming Johansen (“Utak er verdens løn“) og hedder “Den tavse zone”. Historien kan katalogiseres som scifi-horror og er fortællingen om rumskibsbesætningen, der undersøger planeten Kepler-726 i jagten på sjældne mineraler og metaller. Indtil videre har de ikke fundet det store. Til gengæld er et af besætningsmedlemmerne kommet til skade og skal sendes retur til jorden. Men før de får sendt redningskapslen af sted, finder de noget helt uventet. En snigende novelle, der både er velskrevet og underholdende med en grum slutning.

Jeg kan ikke andet end at tage hatten af for ildsjæle som Lars G. Nielsen, der aktivt arbejder for at udgive ny dansk horror. Især når resultatet bliver godt. Hvis jeg overlever natten indeholder gode noveller, men er også en flot og professionel udgivelse. Her er arbejdet både med korrekturen og layoutet, og forsiden af Lesia Solot fanger virkelig blikket. En stor anbefaling herfra, og så glæder jeg mig til de kommende udgivelser fra Enter Darkness, som har indkaldt bidrag til både en splatter-kortroman og noveller til bind 2 i Fortællinger fra mørket med udgivelse i 2017.

Indhold:

In uteri af A. Silvestri
Hvis jeg overlever natten af Savanna Lind
Hvor hesten ligger begravet af Lars Ahn
Der er ingen bånd der binder mig af Susanne Thrane
Fobi af Kasper Grandetoft
Babusjkaernes herre af Morten Carlsen
Den tavse zone af Flemming Johansen

Om Hvis jeg overlever natten:

Udgivelsesår: 23. december 2016
Forlag: Enter Darkness, 231 sider
Omslag: Lesia Solot

Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad

DarlahDet er 40 år siden, NASA sidst sendte mennesker til månen, men nu planlægger de pludselig en ny ekspedition derop. For at skaffe pengene udskriver de en konkurrence, hvor tre unge mellem 14 og 18 år kan vinde en tur med astronauterne og tilbringe en uge på NASA’s månebase Darlah 2. Interessen er enorm, og ingen spekulerer synderligt over, at der pludselig befinder sig en base på månen.

Blandt de mange millioner unge, der har tilmeldt sig konkurrencen, bliver norske Mia udtrukket. Mia spiller i et punkband, og hun vil egentlig slet ikke af sted men er blevet tilmeldt af sine velmenende forældre. Derudover udtrækkes japanske Midori, som bare ønsker at slippe væk fra Tokyo, mens franske Antoine fra Paris lider af kærlighedssorger og også drømmer om at komme væk fra det hele.

Hele verden lider af månefeber, og interessen for rejsen er enorm. Men måske var det ikke en god idé at vende tilbage, for da astronauterne og de unge lander på månen, går der ikke lang tid, før problemerne begynder. Så hvorfor er det pludselig så vigtigt for NASA at sende en ekspedition til månen? Hvorfor har ingen hørt om månebasen Darlah 2 før nu, når den blev bygget i 1970’erne? Og hvad er det for en hemmelighed, NASA har gemt på i alle årene siden den sidste månelanding?

Johan Harstad debuterede som 22-årig i 2001, men slog for alvor igennem i 2005 – også internationalt – med romanen ”Buzz Aldrin, hvor blev du af?” om den evige toer Buzz, som stod i skyggen af Neil Armstrongs første skridt på månen, og med ”Darlah” vender Harstad tilbage til månen.

”Darlah” udkom i Norge i 2008 med handlingen henlagt til 2011-2012, og her er tale om scifi-horror af høj klasse fra vores norske naboer. Selvom romanen (som i øvrigt har modtaget flere priser) i første omgang blev udgivet som ungdomsbog, er den bestemt også læseværdig for voksne, og Klim udgiver den da også som en voksenroman.

Historien er velskrevet og super underholdende med masser af referencer til genre-fiction fra 70’erne og 80’erne, som når Mia undrer sig over den manglende lyd efter landingen på månen, og pludselig får tanken ”I verdensrummet kan ingen høre dig skrige”. Filmen ”Alien” fra 1979 havde en tagline, der hed: In space no one kan hear you scream. Også den klaustrofobiske stemning i Darlah 2 vækker mindelser om rumskibet Nostromos mørke, labyrintiske gange, og i det hele taget bliver stemningen efter ankomsten til månen mere og mere dyster og ubehagelig.

En anden lækker detalje er de mange manipulerede fotos, bl.a. Mias øvelokale, månekratere, bygningstegninger af Darlah 2 osv., der er indsat undervejs i romanen, og som får den til at fremstå nærmest dokumentarisk.

I det hele taget er ”Darlah” en rigtig vellykket roman, som både favner ungdomspublikummet, science fiction entusiasterne og horror-fansene. En stor anbefaling herfra med håbet om at Johan Harstad vil skrive mere scifi-horror i fremtiden.

Artikel om Johan Harsted

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: The Lacktr Prpgnda Community
ISBN-13: 9788779557734
Sideantal: 317
Forlag: Klim
Oversætter: Anne Iversen

Rummets guder: Den mystiske eneboer af Jonas Wilmann

RummetsGuder_WilmannJeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen – man ved aldrig, hvad næste projekt fra Jonas Wilmann bliver, bortset fra at det med stor sandsynlighed bliver godt. Det er også tilfældet med “Den mystiske eneboer”, som er første bind i en ny serie, ‘Rummets guder’, hvor vi er langt fra både ‘Frygtfilerne‘ og ‘By‘.

Tusindårskrigen var endelig slut. Fra himlene havde de mægtige guder vist sig og endegyldigt sat en stopper for kampene. Beskeden var klar: Overhold freden eller føl gudernes vrede! ‘Fredsvogtere’ blev udstationeret i alle riger. De var almindelige dødelige begavet med lidt af gudernes kosmiske kraft – kun lige nok til at håndhæve den guddommelige lov. Så freden var en realitet. Og den var god. Men sommetider var den også bare … røvkedelig.”

Miko og Drex er to unge fyre på planeten Corint, der drømmer om at blive optaget på Pilotakademiet. Miko vil i virkeligheden helst være kamppilot og hævne sin far, der døde langsomt efter at være blevet forgiftet af en renki på vulkanplaneten Dracknos. Men det er udelukket, nu hvor freden hviler over Den Interplanetariske Union.

Desværre har de to unge mænd ikke særligt gode odds for at få opfyldt deres drøm. For overhovedet at komme i betragtning til Pilotakademiet skal grundskolen bestås med 1000 point, og Drex er ikke for kvik, mens Miko synes skolen er én lang, kedelig hyldest til de guder, der har afskåret ham fra sin hævn.

Men en dag får Miko en god idé. Ikke langt fra ham bor den tidligere Fredsvogter Mortus, som nu er blevet sær og holder sig for sig selv i sit hus, der langsomt falder sammen om ørene på ham. Miko er overbevist om, at Mortus har forbindelser, der kan få de to drenge ind på Pilotakademiet, så de tilbyder Mortus hjælp med at sætte huset og haven i stand igen for at overbevise ham om, at de har det der skal til.

Og i første omgang virker planen. Mortus ansætter dem, men han viser sig at være noget vanskeligere at imponere end Miko havde forestillet sig. Og ret hurtigt opdager de to drenge også, at både huset og Mortus gemmer på livsfarlige hemmeligheder.

‘Rummets guder: Den mystiske eneboer” føles som en blanding af tv-serien ‘Firefly’ og H. P. Lovecrafts kosmiske rædsler, og Wilmann betegner den selvom som “gotisk sci-fi“. Historien fortælles med masser af energi, og er både sprudlende og underholdende. Wilmann fortæller på sin blog, hvordan han sidste år følte behov for at lægge de samfunds-kritiske romaner på hylden en tid og i stedet skrive mere eventyrligt og fantastisk. Det har udmøntet sig i ‘en række eventyr på fantastikkens overdrev’: “hvor alt er muligt, og det vælter med dæmoner, monstre, der jongleres med tidsrejse, andre dimensioner etc. etc.”

Og Wilmann skruer virkelig volumeknappen op for fuld drøn her i romanen, hvor vi både møder kosmiske monstre, og aliens der barberer sig, mens de to ikke så kloge hovedpersoner sørger for et humoristisk islæt. Som altid er romanen både velskrevet og velredigeret, og selvom her ikke er tale om regulær horror, så kan Wilmann alligevel ikke lade være med at skrive nogle totalt klamme afsnit ind i historien – heldigvis 🙂

Han registrerede svagt, at noget kom svævende mod ham fra siden, men han havde svært ved at samle sig om det. Alt for koldt, alt for lidt ilt! Den svævende ting var måske en krop? En død krop? Den kom tættere på. Var omgivet af svævende murbrokker. ‘Jeg er Cielvar,’ sagde liget. Det havde ikke noget ansigt, kun et optrevlet rod af blodige kødstykker, der flagrede i vægtløsheden. Stemmen lød, som om den kom direkte ind i Mikos hoved, som ved telepati. ‘Jeg er en af de døde fra Prima-Agnog’.”

Formentlig kommer ‘Rummets guder: Den mystiske eneboer’ til at stå blandt ungdomsbøgerne på biblioteket, men jeg var nu herregodt underholdt, selvom jeg er oppe i 40’erne, så lad endelig ikke læsningen blive begrænset af det. Selv ser jeg i hvert fald både med forventning og utålmodighed frem til, at bind 2 udkommer næste år.

Læs mere på forlaget Kaos hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 20.05.2016
Omslag: Aske Schmidt Rose
ISBN: 978-87-998356-3-8
Sider: 170
Forlag: Kaos

Serien Rummets guder:

Rummets guder – den mystiske eneboer
Rummets guder – rumhavne

IMDB’s bud på ‘Top Sci-Fi Horror Films’

Jeg faldt over denne liste på IMDB over de bedst ratede sci-fi horror film, der er udgivet de sidste 25 år, og jeg må indrømme, at jeg ikke er enig i ret mange af placeringerne. Derudover er jeg ikke helt sikker på, hvor brugbar jeg egentlig synes listen er, for det er langt fra alle titlerne, jeg ville klassificere som sci-fi horror.

Men – jeg har taget fejl før, så her får I også listen, og så kan I selv bedømme den. (mine ratings står med kursiv)

Alien_197920.
Alien³ (1992) and Prometheus (2012) – Ratings: 6.4 and 7.0 After Ridley Scott’s 1979 Alien (8.5 rating) and James Cameron’s 1986 Aliens (8.4) came a few lower-rated follow-ups in the same universe, including two with Sigourney Weaver’s Ripley: David Fincher’s Alien³ and Jean-Pierre Jeunet’s Alien: Resurrection, whose rating just missed this cut. (Alien – 8, Alien 3 – 9, Aliens – 6, Alien Resurrection – 6, Prometheus – 7)

 

19.
Daybreakers (2009) – Rating: 6.5 (6)

 

18.
30 Days of Night (2007) – Rating: 6.6 (5)

Event-horizon
17.
Event Horizon (1997) – Rating: 6.7 (10)

 

16.
Resident Evil (2002) – Rating: 6.7 (7)
The first film has spawned several sequels, including a few with relatively good ratings, including Resident Evil: Extinction (Rating: 6.3), Resident Evil: Damnation (6.5), and Resident Evil: Degenerion (6.6).

 

15.
Pandorum (2009) – Rating: 6.8 (5)

 

14.
Hellboy (2004) and Hellboy II: The Golden Army (2008) – Ratings: 6.8 and 7.0 (5 – 6)

 

13.
Blade (1998) and Blade II (2002) – Ratings: 7.1 and 6.7 (6 – 5)

 

Underworld_200312.
Underworld (2003) and Underworld: Evolution (2006)– Ratings: 7.0 and 6.8 (Underworld – 5)

 

11.
Pitch Black (2000) and The Chronicles of Riddick (2004) – Ratings: 7.1 and 6.7 (8 – 8)

 

10.
World War Z (2013) – Rating: 7.0 (6)

 

9.
Cloverfied (2008) – Rating: 7.1 (7)

the_ring
8.
The Ring (2002) – Rating: 7.1 (6)
The Ring is an American remake of the popular 1998 Japanese movie Ringu (8), which is itself based on a novel. The U.S. version led to a much-less-appreciated 2005 sequel, The Ring Two, which currently has a rather sad 5.4 rating.


7.

The Mist (2007) – Rating: 7.2 (8)

the-decent
6.
The Descent (2005) – Rating: 7.2 (7)

 

5.
I Am Legend (2007) – Rating: 7.2 (6)
This film is based on the novel by Richard Matheson, and it deserves comparisons to The Omega Man and The Last Man on Earth (7)

 

Dawn_of_the_Dead_20044.
Dawn of the Dead (2004) – Rating: 7.4 (7)
A remake which, appropriately enough, it is not as high-rated as Romero’s classics: 1968’s Night of the Living Dead (8.0 – 8) and the original Dawn of the Dead (8.0 – 8).

 

3.
Rec (2007) – Rating: 7.5 (8)
The 2008 U.S. remake, Quarantine, only have a 6.0 rating.

 

2.
28 Days Later (2002) and 28 Weeks Later (2007) – Ratings: 7.6 and 7.0 (8 og 7)

lad-den-rette-komme-ind_27273
1.
Let the Right One In (2008) – Rating: 8.0 (7)
An American remake, Let Me In, from 2010 have a 7.2 rating

 

Titler, som jeg mener burde have været med (men jeg ved godt at nogle af dem er for gamle)

In the Mouth of Madness, 1994 – IMDB rating: 7.2 (10)
The Signal, 2007 – IMDB rating: 6.1 (8)
Fluen, 1986 – IMDB rating: 7.5 (8)
The Crazies, 2010 – IMDB rating: 6.5 (8)
Re-Animator, 1985 – IMDB rating: 7.3 (8)
Predator, 1987 – IMDB rating: 7.8 (7)

Samlerne af Michael Kamp

Samlerne_Michael_KampHvordan tackler du det, hvis det værste, du kan forestille dig, sker? “Samlerne” er en blodig og effektiv horrorroman, om familiefaren som må se sin værste frygt i øjnene

Thomas er en ganske almindelig mand. Han arbejder med webdesign, men kæmper lidt med at få tingene til at hænge sammen efter krisen har bidt sig fast. Han er gift med Marianne, som han har børnene Elias og Josephine med, og er i det store hele tilfreds med sit liv.

En nat ser han et mystisk lyn over naboens mark og går ud for at undersøge det. Da han vågner næste morgen, er hans hænder smurt ind i blod, og han husker ikke, hvad der er sket. Men før han kan bekymre sig om det, dukker et nyt problem op. Børnene og Marianne forsvinder, og Thomas efterlades i et surrealistisk univers, hvor virkelighed og drøm ikke er til at skelne fra hinanden, mens han kæmper for at få sin familie igen.

Michael Kamp er uden tvivl en af Danmarks bedste horrorforfattere, og ‘Samlerne’ er da også nomineret til Årets Danske Horrorpris. Det er den bl.a. fordi Kamp er en yderst effektiv skribent, der formår at skabe overbevisende billeder i læserens hoved, og som ikke er bange for at kaste blodig gru på siderne.

Rødt. Der var rødt alle steder. Blod på fyret, på gulvet, på væggene, endda blodstænk på loftet. Arbejdsbordet sejlede i det, og Thomas kunne mærke benene blive svage under sig. Klumpen på bordet manglede hovedet. Al hud var fjernet fra kroppen og poterne skåret af. Det var Sune.”

Men selvom ‘Samlerne’ umiddelbart er den blodigste nominerede i årets shortliste, så har Kamp ikke bare skrevet en rive-flænse-BØHHH historie. Han griber fat i den frygt, der ligger latent i de fleste af os, når vi bliver midaldrende: frygten for at blive gammel; frygten for ikke at slå til som mand og far og menneske; og ikke mindst frygten for at miste ens kære. Disse tanker giver han – blodigt – kød og blod, og kaster dem ind i en intens mareridtsfortælling. Det er næsten rørende at læse beskrivelsen af Thomas forvirring og angst i sin søgen efter familien og sin kamp for at forstå, hvad der sker, og Kamps indsigt i Thomas’ psyke rammer lige på kornet, og er noget af det bedste ved romanen.

Da jeg første gang læste ‘Samlerne’, må jeg indrømme, at jeg blev lidt irriteret over sidste del af romanen, som jeg syntes blev ret forvirrende. Muligvis fordi Kamp faktisk skriver så flydende, at læsningen for mit vedkommende gik alt for stærkt, og jeg derfor ikke fik nuancerne med. I hvert fald har anden gennemlæsning været en langt større oplevelse, hvor jeg i højere grad sætter pris på Thomas’ rejse gennem sind og sted, og selvom jeg måske stadigvæk ikke er helt vild med slutningen, så er ‘Samlerne’ absolut en værdig kandidat til Årets Danske Horrorudgivelse, for som Thomas Winther skriver i sin anmeldelse i Himmelskibet 44:

[Kamp] skriver fængende beskrivelser af groteskheder og af paranoide sindstilstande, på en måde så historierne bliver page-turners. Som læser er det svært at lægge bogen fra sig, inden den er læst færdig, for på samme måde som hovedpersonen så vil man gerne kæmpe sig igennem det vanvid, der udspiller sig, i håbet om at der er noget at komme ud til på den anden side.”

Besøg Michael Kamps hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Danielle Finster
ISBN-13: 9788758817026
Sideantal: 248
Forlag: Tellerup