Indlæg tagget med ‘Sebastian Fitzek’

Passager 23 af Sebastian Fitzek

Passager 23 af Sebastian Fitzek

I 2007 udkom den tyske thrillerforfatter Sebastian Fitzek for første gang på dansk med romanen Terapien på Husets Forlag. Herefter overgik rettighederne til forlaget Mrs. Robinson, som udgav endnu et par titler af Fitzek. Men Øjensamleren fra 2012 var hidtil sidste danske oversættelse, indtil forlaget Gutkind heldigvis her i 2021 er begyndt at udgive Fitzek på dansk igen. Indtil videre er det blevet til to bøger: Patienten og Passager 23.

Forlaget skriver:
Martin Schwartz mistede sin kone og søn for fem år siden under en ferie på krydstogtskibet Sultan of the Seas. Ingen har kunnet fortælle ham, hvad der nøjagtigt skete, men deres bortgang bliver rubriceret som en ‘Passager 23’, en selvmordsaktion. Noget, Martin aldrig har troet på.

Så modtager han et opkald fra en mærkelig gammel dame, der kalder sig selv thrillerforfatter og har et tip til ham: Han skal ombord på Sultan igen, for så vil han få beviset på, hvad der skete med hans familie. Martin har svoret aldrig at sætte fod på et skib igen – men han beslutter sig for at følge tippet, da han får at vide, at en pige, der forsvandt på Sultan for flere uger siden, er dukket op igen. Med Martins søns bamse i armene …

Sebastian Fitzek er en yderst effektiv thriller-forfatter, som virkelig forstår at skrue et plot sammen, der overrasker og hele tiden driver læseren videre. Her er barske detaljer og ingen garanti for lykkelige slutninger. Forlaget kalder ham Tysklands mest succesrige thriller-forfatter med 13 millioner solgte bøger på 24 forskellige sprog. Og så har han som den eneste tyske forfatter modtaget The Ripper Award. Selv kalder han sine romaner for familie-historier, og fælles for dem alle er da også familien-enheden. Dog ofte opløst eller under opløsning og meget sjældent lykkelig.

Jeg var vældig underholdt under læsningen, selvom historien formentlig ikke bliver hængende hos mig længe. Det gør til gengæld det faktum, der satte Fitzek i gang med at skrive Passager 23 i sin tid. I sit efterord fortæller han nemlig, at der rent faktisk årligt forsvinder over 20 passagerer sporløst fra krydstogtskibe. Personer som aldrig dukker op igen, og som enten er ofre for et uheld, selvmord eller en forbrydelse. Og forbrydelser sker der jævnligt ombord på krydstogtskibe, hvor der til gengæld ikke findes politimyndigheder. Modsat Sky Marshalls på fly er de eneste sikkerhedsfolk ombord på skibene ansat af rederierne, og de gældende regler er fra det land, hvor skibet er indregistreret. Det er jeg ikke sikker på, at ret mange danske krydstogtgæster er sig bevidst.

Passager 23 er muligvis ikke stor litteratur. Til gengæld er den effektiv, og hvis du er til seriemorder-thrillere, så er den bestemt et underholdende bud.

Om Passager 23:

Udgivelsesår: 08.06.2021
Forlag: Gutkind, 397 sider
Omslag: Imperiet
Originaltitel: Passagier 23
Oversætter: Jacob Jonia

Læs også:

Suffløren af Donato Carrisi
Sov som de døde af Annika von Holdt
Jagtmarken af Patrick Leis
Spøgelsesbåden af George E. Simpson og Neal R. Burger
Skibet af Stefán Máni
Færgen af Mats Strandberg
Skyggernes skov af Franck Thilliez


Øjensamleren af Sebastian Fitzek

Øjensamleren af Sebastian FitzekDen tyske forfatter Sebastian Fitzek hører til mine absolutte yndlingsforfattere, når det gælder psykologiske thrillers, og her i Øjensamleren lykkes det ham endnu en gang at sende læseren ind i et sandt mareridt, der efterlader én med en grum følelse indeni.

Alexander Zorbach er tidligere politimand. Efter at have dræbt en kvinde i forsøget på at redde et kidnappet barn, er han dog stoppet i tjenesten, og nu arbejder han som kriminalreporter. I den forbindelse har han skrevet om en seriemorder, som medierne har døbt Øjensamleren. Øjensamleren myrder moren, bortfører barnet og sætter et stopur i gang, der giver faren 45 timer til at finde sit barn – ellers dør det.

Da Øjensamleren slår til igen, bliver Zorbach personligt involveret. Hans pung findes på gerningsstedet, og også andre spor leder politiet i hans retning. Men det værste er, at Zorbach ikke selv husker, hvad han lavede på gerningstidspunktet. Og da han opsøges af den blinde fysioterapeut Alina, som fortæller, at han selv har ringet og bedt hende komme, bliver han for alvor bekymret.

Zorbach forsøger desperat at stoppe Øjensamleren og samtidig finde ud af, hvorfor han er blevet inddraget i spillet, mens politiet er i hælene på ham. Det fører til en katten efter musen jagt gennem Berlin, hvor kapitlerne skiftevis fortælles af Zobach, den 9-årige kidnappede Tobias og politiet.

Sebastian Fitzek er som sagt en af mine yndlingsforfattere, og lige siden jeg læste ”Terapien”, har jeg ventet utålmodigt på hver ny udgivelse. Fitzek er en sand mester ud i den psykologiske thriller, og evner både at lave et overraskende plot, samtidig med at han får personerne til at stå lyslevende. Og ikke mindst skaber han altid en fortættet og ofte nærmest surrealistisk atmosfære, hvor virkeligheden og hovedpersonens indre tankeverden flyder sammen, så det er svært at afgøre, hvad der er sandt, og hvad der er indbildning.

I Øjensamleren har han leget lidt med opsætningen af bogen. I stedet for at starte med kapitel 1 begynder romanen med Epilogen på side 401, og så starter en nedtælling frem til side 1, hvor historien både slutter og starter. Det er rigtig godt lavet, og efterlader læseren med en knugende fornemmelse i maven, samtidig med at man bare vil vide mere, for hvad sker der nu!

Fitzek serverer ikke bloddryppende historier med fokus på volden og brutaliteten. I stedet for er det det psykologiske spil som fører historien videre, og han er eminent til at lave labyrintiske historier, som vikler hovedpersonen – og læseren – dybere og dybere ind i plottets og sindets kringelkroge.

Øjensamleren er en grum, men velskrevet thriller, som absolut kan anbefales. I efterordet nævner Sebastian Fitzek, at han har samlet så meget stof i forbindelse med researchen til romanen, at han overvejer at skrive endnu en bog med Alexander Zorbach og Alina i hovedrollerne. Det vil jeg håbe, at han gør, for makkerparret er et spændende bekendtskab, som jeg gerne vil høre mere til.

Om Øjensamleren:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Thomas Szøke, EYELAB.DK

Mere Sebastian Fitzek:

Terapien
Sjæleknuseren
Splinten
Øjensamleren

Også omtalt på Bogrummet.dk

Splinten af Sebastian Fitzek

Splinten af Sebastian FitzekFor seks uger siden mistede Marc Lucas sin hustru og deres ufødte barn i en bilulykke, som han overlevede. Han husker ikke selve ulykken, og nu forsøger han at fortsætte sit liv. Men sorgen tærer hårdt på ham, og da han ser en annonce for et firma, som kan fjerne minderne, beslutter han sig for at høre nærmere om, hvad det er for noget. Det skulle han dog aldrig have gjort, for pludselig befinder han sig i et sandt mareridt, hvor virkeligheden går i stykker, og han begynder at tvivle på sin egen forstand.

Sebastian Fitzek er en formidabel forfatter, som i denne psykologiske thriller endnu en gang driver læseren helt ud over kanten. Han formår som få andre at beskrive den mentale opløsning hos mennesker under pres, og uden at svælge i blod og død er “Splinten” en af de mest uhyggelig bøger, jeg har læst i år. For man sidder som læser med en klar viden om, at tingene ikke er som de ser ud. Men hvad er der galt? Og mens man forsøger at hitte rede på begivenhederne, kommer Marc Lucas længere og længere ud, og spændingskurven står nærmest lodret.

Også i sine tidligere bøger Terapien og Sjæleknuseren har Fitzek leget med virkelighedsbegrebet, og hvad traumer gør ved mennesker. Begge var så absolut anbefalelsesværdige, men Splinten når alligevel nye højder. Plottet holder hele vejen, og slutningen er både overbevisende og overraskende.

En helt igennem skræmmende, fascinerende og utroligt velskrevet thriller som SKAL læses, hvis du holder af gode bøger.

Om Splinten:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Koitz. Animation & Graphics

Mere Sebastian Fitzek:

Terapien
Sjæleknuseren
Splinten
Øjensamleren

Også omtalt på Bogrummet.dk

Sjæleknuseren af Sebastian Fitzek

Sjæleknuseren af Sebastian FitzekI 2007 udkom Terapien, som var Sebastian Fitzeks første bog på dansk. En kollega anbefalede mig den, og jeg blev straks grebet af historien. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg så, at Sjæleknuseren var udkommet, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

En serieforbryder har været på spil, og har fanget tre kvinder, som alle efterfølgende er blevet fundet, fuldstændigt katatoniske. P.g.a. ofrenes tilstand har forbryderen fået tilnavnet Sjæleknuseren, fordi ofrene er fanget i en tilstand, hvor de ikke kan kommunikere med omverdenen, men er fanget i deres egen krop – og ikke mindst i deres sind. Og desværre har politiet ingen spor at gå efter.

Kort efter at det 3. offer er fundet, bliver en mand indlagt på Teufelsbergklinikken, et hospital for psykosomatiske lidelser. Caspar, som han kaldes, husker intet fra sin fortid. Men det ændrer sig under en endeløs nat.

Romanen fortælles mange år efter at begivenhederne udspillede sig. En professor udfører et eksperiment, hvor nogle studerende skal læse en patientjournal, og det er denne journal, der er hovedhistorien. Så oveni at man prøver at gætte, hvem Sjæleknuseren er, kan man også spekulere over, hvad dette eksperiment går ud på!

Fitzek fortæller en utrolig uhyggelig historie uden egentlig at være hverken særlig blodig eller voldsom. Idéen om at blive fanget i sit sind er rigtig ubehagelig, og jeg kom til at tænke på Anders Bodelsens Frysepunktet, hvor hovedpersonen ender i en kunstig koma, og han utilsigtet igen og igen drømmer den samme drøm. I Sjæleknuseren er denne tilstand påført med vilje, og Fitzek beskriver det yderst modbydeligt.

Hvis du kan lide en psykologisk thriller, som kryber ind under huden og giver en lyst til at se sig over skulderen, så er Sjæleknuseren et godt valg.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Omslag: Henrik Koitzsch

Mere Sebastian Fitzek:

Terapien
Sjæleknuseren
Splinten
Øjensamleren

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Terapien af Sebastian Fitzek

Terapien af Sebastian FitzekTerapien er Sebastian Fitzek’s debutroman, og roserne er nærmest væltet ned over tyskeren, hvilket da heller ikke er ufortjent. For her er tale om en både spændende og velskrevet roman med en tvist mod slutningen, som så lige drejer 180 grader igen, bedst som man tror, at man har regnet den ud.

Viktor Larenz er en dygtig og kendt psykiater med speciale i skizofreni. Han er gift med Isabell, en velanset virksomhedsrådgiver, og sammen har de datteren Josy. En dag bliver Josy syg, og ingen kan finde ud af, hvad hun fejler. Viktor opsøger læge efter læge, men Josy bliver bare mere og mere syg. Og så sker enhver forældres mareridt. Viktor tager Josy med til endnu en konsultation hos en læge specialiseret i allergi, men pludselig er hun væk. Forsvundet!

Da romanen starter er Viktor taget ud til en lille Vesterhavsø, hvor familien har et sommerhus. Der er gået fire år siden Josys forsvinden. Viktor har ikke opgivet håber om at finde hende, men han er taget ud til øen for at finde fred.

Det får han dog ikke. En dag dukker den smukke og svagt bekendte børnebogsforfatter Anna Spiegel op, og det viser sig, at hun måske bærer nøglen til, hvad der skete, da Josy forsvandt. Men hun er også skizofren og farlig, og efterhånden som gåden nærmer sig sin løsning, bliver Viktor mere og mere viklet ind i et spind, hvor det nærmest er umulig at skelne mellem sandhed og fiktion.

Forlaget kalder Terapien en psykologisk thriller – og det er den. Den er velskrevet, og Sebastian Fitzek lokker hele tiden læseren fremad med små korte kapitler, som lige løfter sløret lidt, så man må læse videre. Han bruger også overskrifter som ”Parkum – fire dage før sandheden”, der også virker som lokkemad på læseren. Slutningen er overraskende, og som jeg nævnte i indledningen, så overrasker den mere end en gang, så også på den måde holder historien hele vejen igennem.

Skal jeg komme med en anke, er det, at jeg de sidste 30-40 sider alligevel når at blive lidt træt af Fitzek’s lokken videre. Her bliver det lidt for meget, selvom resultatet i sidste ende er godt. Af den grund kan jeg ikke kalde Terapien for årets hidtil bedste roman, men det er helt sikkert en vældig underholdende og ganske uhyggelig historie, som på nogen måder kan minde lidt om den fremragende thriller af Tim Krabbé Det gyldne rum (filmatiseret som Forsvundet sporløst med Jeff Bridges og Kiefer Sutherland i hovedrollerne).

Originaludgave: 2006

Mere Sebastian Fitzek:

Terapien
Sjæleknuseren
Splinten
Øjensamleren