oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘selvtægt’

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

Retfærdig vold af Aske Munk-Jørgensen

 

Politiassistenten Anders Øhrgaard er sendt på tvunget orlov efter en ubehagelig mordsag. Navnet på den formodede gerningsmand blev lækket til pressen, men manden viste sig at være uskyldig. Der er ingen beviser imod Anders, men han er kendt for ikke altid at følge retningslinjerne, så han sendes hjem. Her martres han af skyldfølelse og mindreværd, for selvom han ikke har sagt det til nogen, er det ham, der lækkede navnet.

Så en dag ringer Ole Dahl, lederen af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet. Den pædofili-anklagede Dennis Schmidt frikendes i retten, men bliver efterfølgende skudt og dræbt lige udenfor retsbygningen. Nu er der brug for alle mand på dæk, og Anders hentes tilbage i tjeneste. Da sagen også har stor bevågenhed i medierne, har politiinspektør Tom Holst selv påtaget sig ledelsen af opklaringen, og det er Ole Dahl langt fra tilfreds med.

Desværre er der ikke mange spor at gå efter. Den første indskydelse – at det er ofrets familie eller venner der står bag – virker ikke troværdigt, da mordet er professionelt udført. Spørgsmålet er, om det overhovedet har noget med Dennis Schmidts pædofile tendenser at gøre, eller om svarene snarere skal findes i hans omgang med HA?

Anders har svært ved at komme op i gear, og kæmper med angsten og den nylige separation fra eks’en Dorthe, så i starten følger han bare ordrer og hjælper kollegaerne Line, John og Nashwan med deres opgaver. Men så får han færten af et spor, der fører til Polen, og pludselig er Anders igen på kant med ledelsen for at følge sine egne veje.

Jeg har tidligere læst Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen, som trods sit korte format i den grad ramte mig. Retfærdig vold er en anden type roman, men også den giver stof til eftertanke. I krimiens form stiller forfatteren nemlig spørgsmål ved emnet selvtægt. Jeg kan godt forstå, at man kan føle trang til at tage retfærdigheden i egne hænder, hvis retssystemet gør knuder. Men hvad så hvis man tager fejl? Hvilke følger får det ikke for den uretfærdigt anklagede? Og hvad er forskellen på at tage sagen i egen hånd og på at bestille et mord? Er det også retfærdig selvtægt?

Portrættet af Anders er meget vellykket. Jeg synes, det lykkes forfatteren at gøre ham til et mangefacetteret menneske, som både rummer sårbarhed og styrke. Selve krimiplottet er troværdigt og hænger fint sammen. Personligt er jeg ikke så vild med det sideplot, der snor sig ind i fortællingen. Mest fordi jeg synes, at det afslører for meget for tidligt. Men det kan sagtens bare være mig.

Trods den lille anke var jeg godt underholdt af Retfærdig vold. Sproget flyder let, historien er underholdende og med bid i krimi-intrigen. Aske Munk-Jørgensen serverer her et spændende bud på en god politikrimi med fokus på plot og personer, som også rummer action uden at der dog går Mission Impossible i den.

Uddrag af Retfærdig vold:

Folk drev ud af situationsrummet. Ole Dahl og Tom Holst forsvandt. Tilbage sad Nashwan og Anders.

“Nå,” sagde Nashwan. Han hentede en kop kaffe, kom tilbage med den i en plastickop og satte sig på sin kontorstol. Anders havde ikke flyttet sig.

“Så fik perkeren og den suspenderede lov til at sortere kartotekskort …”

“Øh,” udbrød Anders, “jeg …”

“Undskyld, det var ikke for at gøre dig flov.”

Anders rystede på hovedet. Han vidste stadig ikke, hvad han skulle sige. Nashwan kastede ham et vurderende blik.

“Anders, hør engang. Vi ved godt alle sammen, at du var på orlov.” Han lavede gåseøjne med den frie hånd. “Men vi ved også godt alle sammen, at hvis du ikke havde taget den orlov, så var du blevet suspenderet.”

Anders sank mundvandet og så over mod døren.

“Men du skal også vide, at vi er mange herinde, der er skide ligeglade. Der er ingen af os, der ved, om du virkelig lækkede navnet – eller hvem der gjorde det.”

Anders begyndte at høre efter.

“Lige meget, hvem det var, så kunne vi alle sammen have gjort det. Alle troede, at han var skyldig, og vi kunne ikke finde nogen beviser. Men vi troede, det var ham. Ole havde brug for en syndebuk. Og det blev dig.” (side 28-29)

Om Retfærdig vold:

Udgivelsesår: 16.03.2018
Forlag: Dreamlitt, 262 sider
Omslag: Diana Sørensen

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Varsleren af Karin Fossum
Fantomsmerter af Stephan Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Havhvepsen af Tommy Thorsteinsson

Fantomsmerter af Stephan Garmark

Fantomsmerter af Stephan GarmarkEt spøgelse hjemsøger Århus og spreder frygt blandt byens kriminelle miljøer. Uden noget mønster og uden at efterlade spor af sine forbrydelser slår det forbrydere ihjel, så det ligner naturlige dødsfald. Af samme grund står politiet på bar bund.

Da nogle af dødsfaldene sker blandt rockerklubben Eagels Renegades’ medlemmer, kontakter gruppens præsident Chris Rantzau Cortes og beder ham undersøge sagen. Præsidenten er på ingen måde overbevist om, at dødsfaldene er naturlige, og han ønsker hurtigst muligt at finde og få udleveret en syndebuk.

Samtidig hyres Chris til at stå for sikkerheden ved en kunstudstilling, der arrangeres af den excentriske millionær og godsejer Horst Arthur. En simpel opgave, der hurtigt kompliceres af gårdens sikkerhedschef Vera Bielke og sikkerhedskonsulenten Jannick Storm, der begge har deres egne dagsordner, både hvad angår udstillingen og Chris Rantzau Cortes selv. (fra bagsiden)

Sidste år udkom første bog i serien om den århusianske dusørjæger Chris Cortes: Pige under vand. En underholdende og actionfyldt krimi om sugardating og forsvundne piger med den hårdtslående, hårdt-drikkende og hårdt-kneppende dusørjæger som hovedperson. Jeg fik aldrig skrevet et blogindlæg om den, så nu tager jeg revanche med bind to: Fantomsmerter.

Chris er ikke verdens mest likable person. Han er tidligere jægersoldat, men efter hans bror døde under deres udsendelse vendte han tilbage til Danmark. Her hjælper han af og til politiet, og ernærer sig ellers som dusørjæger mens han holder alle tre skridt fra livet. Også sin adelig familie.

Denne gang bliver han involveret i jagten på ‘Spøgelset’. En morder, der kun går efter hårde kriminelle, og hvor politiet i starten slet ikke finder dødsfaldene mistænkelige. Men rockerpræsidenten Alexander har en tjeneste til gode hos Chris, som derfor starter sin egen efterforskning. Sideløbende er Chris blevet engageret som sikkerhedsrådgiver af den excentriske kunstsamler og millionær, Horst Arthur. Et simpelt job som alligevel viser sig ikke at være så simpelt endda.

Mens Chris forsøger at finde morderen og passe på kunstudstillingen, løber hans privatliv helt af sporet, og han graver sig dybere og dybere ned i forholdet til rockergruppen Eagels Renegades. For når man giver fanden en lillefinger …

Stephan Garmark har skabt en ikke specielt sympatisk hovedperson, som alligevel sneg sig ind under huden på mig. Chris virker umiddelbart kold og ligeglad med alle, men facaden dækker over en stor sorg. Og selvom han nærmest ser det som sin pligt at tæve de kriminelle, han indleverer for en dusør, så stiller han alligevel spørgsmålstegn ved ‘Spøgelsets’ rolle som både dømmende og udøvende magt.

Fantomsmerter er hurtig læst, actionfyldt underholdning, og jeg hyggede mig vældig under læsningen. Der er endnu en bog på vej om Chris Cortes, og den skal jeg helt sikkert også læse. En hårdtslående krimi måske især til mandlige læsere.

Uddrag af Fantomsmerter:

“Indenfor den sidste måned er der tre mænd, der er døde. Arnie kunne jeg godt købe, men de to andre? De er unge mænd. Jeg tror ikke, det er naturlige dødsfald, det her.” Alexander rakte Chris den sidste sagsmappe, som var om Arnie.

“Nå,” sagde Chris. “Hvad tror du så?” Han bundede resten af sin rom og stillede glasset fra sig.

“Jeg tror, vi har at gøre med et spøgelse.” Chris hævede et øjenbryn og så på ham.

“Et spøgelse? Altså sådan ægte? Med lagen og det hele?”

“Jeg ved, du ikke er en idiot,” sagde Alexander, “og det er mig en gåde, hvorfor du insisterer på at opføre dig som en.”

“Tak for tilliden. Men måske er jeg lidt for dum til at følge  med i, hvad du prøver at fortælle mig. Du viser mig tre billeder af stofmisbrugere, der er døde af hjertestop. Det får ærligt talt ikke mine alarmklokker til at ringe. Min sympati har jeg også lidt svært ved at grave frem. Og nu fabler du om spøgelser. Helt ærligt.” Chris snøftede og gjorde mine til at rejse sig op.

“Sæt dig!” kommanderede Alexander med hævet stemme. Chris satte sig, som en hund tænkte han.

“Jeg tror, der er en meget smart person, der afliver folk, og jeg har brug for en smartere person til at finde ham […]” (side 28)

Om Fantomsmerter:

Udgivelsesår: 09.04.2019
Forlag: Dreamlitt, 310 sider
Omslag: Mikkel Henssel

Læs også:

Suffløren af Donato Carrisi
Øje for øje af Paul Cleave
En ørn fanger ikke fluer af David Garmark
Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
De efterladte af Palle Schmidt
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr er femte bind i serien om efterforskningleder Roland Triel. Dennis Jürgensen holder det høje niveau, hvad angår kvalitet såvel som action.

Rolands datter Andrea er blevet kidnappet, og denne gang følger en stor del af handlingen hende. Hun er en snarrådig og modig ung kvinde, som ikke giver op, og hun får brug for al sin styrke og snuhed, hvis hun skal undslippe sine kidnappere. Triel forsøger at holde sagen ude af aviserne, og det får han hjælp til, da en lejlighed i Valby eksploderer. En bundet narkoman findes dræbt, og gerningsstedet mere end antyder, at der er tale om selvtægt.

Sideløbende følger vi en tidligere soldat, der lider af PTSD. Han er overbevist om, at nogen er efter ham, efter at han nær blev dræbt i Afghanistan af skud fra egne rækker. Nu går han jævnligt hos en psykolog, der gør, hvad han kan for at hjælpe.

Et tredje spor er journalisten Klavs Fortman. Han ser sig selv som en stjernereporter, men virkeligheden er langt fra. Ikke desto mindre er det lykkes ham med hjælp fra den unge journalistelev Siam at finde ud af, hvor Andrea muligvis holdes fanget. I stedet for at sige det til politiet vil han og Siam selv finde hende, og den historie skal gøre dem rige og berømte.

Endelig er her også sporet om en traumatiseret mand, der vågner op på sygehuset uden at kunne bevæge sig eller tale. Han gemmer på en forfærdelig hemmelighed, der har ødelagt flere menneskeliv, og nu er skyld i Sweeperens ankomst.

Jeg er vild med Dennis Jürgensens serie om Roland Triel. Dels er Triel en spændende og troværdig karakter. Dels er de enkelte plots altid godt fundet på. Og endelig udvikler den overordnede historie om Triels kones drab sig løbende ad nye og uforudsigelige veje med introduktionen af i første omgang Inge Renee Jannè og siden Edith Tinnerrand. Her kan man virkelig tale om en dysfunktionel familie!

At læse Eksploderende skadedyr er næsten som at se en film for sit indre øje. Jürgensen skriver flydende, og de enkelte plottråde klippes ind og ud af hinanden og gør det nærmest umuligt at lægge bogen fra sig. Man er hele tiden nødt til lige at læse næste kapitel med.

Ud over at være elementært spændende har bogen også nogle alvorlige temaer, bl.a. selvtægt. I starten af historien hører vi en utrolig barsk episode om mishandling af børn, og da en af gerningsmændene bliver straffet af Sweeperen, følte jeg nærmest, at han fik, hvad han havde godt af. Men senere fortæller Jürgensen så om gerningsmandens barndom, og pludselig bliver ens sort/hvide syn på ondskab udfordret. I det hele taget formår han at skrive fascinerende personportrætter, så både skurken og helten fremstår troværdige og flerdimensionelle.

Dennis Jürgensen er en gudsbenådet fortæller. Jeg har elsket hans bøger som barn og ung, og jeg synes stadigvæk, at han skriver fantastisk, nu han har bevæget sig over i krimigenren. Jeg har været så priviligeret at tale med Jürgensen ved flere lejligheder, og hver gang bliver jeg lige forundret over, at den flinke mand indeholder så grum en fantasi. Men heldigvis for det, for jeg kan næste ikke vente på, at sjette bind om Roland Triel udkommer.

Om Eksploderende skadedyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 526 sider
Omslag: Danielle Finster

Serien om Roland Triel:

Eksploderende skadedyr, 2018
Marcherende myrer, 2017
Hviskende lig, 2016
Dansende røde bjørne, 2015
Løbende tjener, 2014

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Måske af Dennis Jürgensen
Ormeføde: Den 7. bog om Satan af Irene S. Rasmussen

Øje for øje af Paul Cleave

Øje for øje af Paul CleaveForbered dig på et råt og hæsblæsende hævntogt – Øje for øje giver ingen garanti for en happy ending. 

Efter nogle hårde år ser livet ud til at bedre sig for Theodore Tate. Hans kone er vågnet efter den koma, der holdt hende fanget i årevis efter en ulykke, som kostede deres datter livet. Han har udstået sin dom for spritkørsel. Han overlevede uden mén en tur i koma efter at have hjulpet sine tidligere kollegaer med en sag, og efter flere år som privatdetektiv er han nu igen blevet ansat ved politiet.

For Tates ven og kollega, Carl Schroder, ser tingene anderledes dystre ud. Sagen, som Tate hjalp med, endte med en kugle i hovedet for Schroder, samt en fyring da han vågnede af sin koma. Siden har hans kone forladt ham, for den ‘nye’ Schroder har absolut ingen følelser. Han sidder blot på sin sofa og ser livet passere forbi.

Så bliver en nyligt løsladt voldtægtsforbryder fundet død. Kørt over af et tog. Umiddelbart ikke noget at være trist over, men politiet er alligevel nødt til at undersøge, om der er tale om selvmord eller mord.

Øje for øje er sjette bog i Paul Cleaves dystre Christchurch Noir-serie. En serie som bare bliver bedre og bedre, og som denne gang handler om hævn og selvtægt.

Voldtægtsforbryderen, der findes død i bogens start, er en ondskabsfuld og modbydelig mand. Alligevel skal politiet gøre deres yderste for at opklare sagen, selvom de måske i virkeligheden holder med morderen. Og for koma-strømerne, som Tate og Schroder kaldes af pressen, er spørgsmålet endnu mere presserende. Begge mænd slæber nemlig en bagage med sig, der komplicerer spørgsmålet yderligere.

Paul Cleave forstår at fortælle en historie, så englene synger. Eller rettere, så djævlene ler, for der er aldrig noget, der er let og lykkeligt i Christchurch. Heller ikke denne gang hvor politiet må jage en morder, som offentligheden hepper på.

Jeg slugte nærmest Øje for øje i ét stræk. Cleave skriver godt, og fortællingen kører som en indre film, det er umuligt at slippe, når først du begynder at læse. Historien er både spændende og tankevækkende, for spørgsmålet om hævn sætter ikke kun Tate og Schroder på prøve. Som læser tvinges vi også til at se nærmere på vores egen moral, og pludselig er det svært at skelne mellem sort og hvidt.

Som i de tidligere bøger i Christchurch Noir-serien tager Paul Cleave også i Øje for øje sine læsere på udflugt i menneskesindets mørke. Han lover ingen happy ending, men til gengæld er der garanti for rå og hæsblæsende spænding. Plottet trækker tråde til de tidligere bøger i serien, så det giver en bedre forståelse af helheden at have læst dem. Dog kan man også springe på som ny læser, for Cleave sørger for at samle op på tilbageblikkene undervejs.

Jeg kan ganske enkelt ikke anbefale Paul Cleaves bøger nok, og hvis du er til makabre og dystre spændingsromaner, som bevæger sig ud ad menneskets mest dunkle sider, så er Øje for øje ikke til at komme uden om.

(anmeldt til Bogrummet)

Om Øje for øje:

Udgivelsesår: 03.10.2017
Forlag: Jentas, 446 sider
Omslag: Jentas A/S
Originaltitel: Five Minutes Alone
Oversætter: Rasmus Klitgaard Hansen

Christchurch Noir-serien:

Øje for øje (Originaltitel: Five Minutes Alone), 2017
Slagtehuset (Originaltitel: Laughterhouse), 2016
Dybet (Originaltitel: Cemetery lake), 2016
Samleren (Originaltitel: Collecting cooper), 2015
Hævn (Originaltitel: Bloodmen), 2014
Det syvende mord (Originaltitel: The cleaner), 2013

Zam af Jesper Wung-Sung

Zam

Tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed, venskab – og zombier

Zam er en ganske almindelig dreng. Hver dag står han op, siger farvel til sin familie og går i skole, og efter skolen går han over i parken og hygger sig med at kigge på mennesker og egern, indtil han går hjem til sin familie igen om aftenen. Bortset fra at Zam slet ikke er en almindelig dreng. Han er nemlig en zombie, og selvom han er en klog og dygtig zombie, går det alligevel galt i skolen en dag, da hans evige plageånd driller ham med det forkerte én gang for meget.

Jesper Wung-Sung har skrevet en række fremragende ungdomsromaner, og ‘Zam’ føjer sig smukt til rækken.

I romanen er zombier en naturlig del af samfundet. De bor som familier i ghetto-områder, men enkelte arbejder eller går i skole som Zam.

Det er dog ikke alle, som bryder sig om, at zombierne er integreret i samfundet. Bl.a. er Zams veninde Sofie’s politiker-far meget imod zombierne, og gennem romanen bliver hans forslag til at adskille de to befolkningsgrupper mere og mere radikale, fra Z-mærkning hvor zombierne skal bære et stort Z tydeligt på tøjet, til oprettelse af lejre hvor zombierne kan gemmes af vejen under kummerlige forhold. Og det er ikke kun politikerne, der er imod zombierne. Selvtægtsbevægelsen Blå Himmel jagter og dræber zombier, først i det skjulte men siden på åben gade midt om dagen.

Midt i alt dette forsøger Zam at leve sit liv så normalt så muligt. Han vil gerne huske noget af sit liv, fra før han blev en zombie, og han prøver ihærdigt på at gøre sin familie mere menneskelige, selvom de hovedsageligt lever for at spise (råt kød) og se tv-serier, der foregår på hospitaler (for her er der ofte blod).

Historien om Zam er en fin og endda til tider rørende fortælling om at være anderledes og forsøge at passe ind, der samtidig rammer lige midt ned i tidens flygtninge- og migrant-debat. Jesper Wung-Sung trækker tråde til både nazisterne og Ku Klux Klan på zombie-modstandernes side, og selvom Zam rent faktisk overfalder og zombificerer en dreng fra klassen – godt nok stærkt provokeret – så får man alligevel ondt af ham, fordi han så gerne vil være en almindelig dreng, men ikke hører til hos hverken mennesker eller zombier.

Wung-Sung smider også referencer ind til både H. C. Andersen og Astrid Lindgren,  ligesom George A. Romero får en hilsen med på vejen. Zam holder nemlig vældig meget af at være i byens indkøbscenter, fordi lyset er så underligt, at alle andre også bliver blege og trætte at se på.

‘Zam’ er ikke en bloddryppende action fortælling, men en tankevækkende og mørk roman om identitet, ensomhed og venskab, som endda kommer i en særdeles flot indpakning med illustrationer af fantastiske John Kenn Mortensen og et gennemført layout hvor der bogstaveligt talt er taget en bogbid.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dk
ISBN-13: 9788763840095
Sideantal: 169
Forlag: Høst & Søn

 

Ormeføde: Den 7. bog om Satan af Irene S. Rasmussen

OrmefødeJournalisten Regitze sættes på en artikel, der skal følge op på vanrøgtssag, hvor et barn døde, efter at kommunen havde forsømt at følge op på op til flere indberetninger fra familiens tidligere bopælskommune. Sagen er grusom i sig selv, og oveni vækker den ubehagelige minder om Regitzes barndom. Men samtidig giver den hende måske en chance for at gøre op med fortidens dæmoner …

“Ormeføde” er endnu en vellykket kortroman i Kandors serie om Satan, denne gang med temaet ondskab og selvtægt. Regitze har oplevet slemme ting i sin barndom, og da hun som voksen får muligheden for at holde nogen til ansvar, gør hun det, uden skelen til om det er rigtigt eller forkert.

For fortjener folk, der mishandler deres børn ikke en hård straf? Bør de ikke udsættes for det samme, som de har gjort ved deres børn? Og hvad med den sagsbehandler der overså alle tegn og begik pligtforsømmelse, bør hun ikke også straffes? Hvorfor skal hun fortsat have et liv, når barnet ikke har?

Eller er der også en anden side? Er der formildende omstændigheder for forbrydelserne? Er et øje for et øje altid den mest passende straf? Og hvis det er – hvad så med den der udfører straffen? Er vedkommende så ikke også skyldig? Bliver hævnen måske til ondskab?

Irene S. Rasmussen stiller i sin historie spørgsmålet, om det er resultatet af en handling eller intentionen bag den, der afgør, om handlingen er ond. Hun sætter på en letforståelig facon de etiske spørgsmål i spil, og kommer på de blot 70 sider  fint omkring mange aspekter af det komplekse spørgsmål. For kan man overhovedet generalisere begrebet ondskab?

“Ormeføde” er Irene S. Rasmussens debut. Til dagligt arbejder hun med PR og kommunikation og bor i Hadsten.

Serien Den X bog om Satan:

Menneskesønnen af Maya Salonin
Ormeføde af Irene S. Rasmussen
Hels rejse
af Signe Fahl
En ørn fanger ikke fluer
af David Garmark
Tvisten af Anika Eibe
Kærlighedens væsen af Aske Munk-Jørgensen
En sand kunstner af Jakob Friis Andersen
Deroute af Martin Schjönning

Læs mere på Forlaget Kandors hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Luc Sesselle/Dreamstime.com