august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘seriemord’

Skyggernes skov af Franck Thilliez

Skyggernes skov af Franck ThillezJeg har på den seneste fået læst op på en del thrillers i forbindelse med et arbejdsprojekt. Blandt dem er franske Franck Thilliez Skyggernes skov.

David Miller er bedemand. Han er gift med Cathy, som han har datteren Clara med. I sin sparsomme fritid skriver han kriminalromaner. En dag bliver han opsøgt af den invalide rigmand, Arthur Doffre. Doffre har læst Davids bog ‘På vegne af de døde’ og er meget begejstret. Han vil hyre David til at skrive historien om en særlig seriemorder, der begik selvmord for 25 år siden. Men Doffret har ikke meget tid, og har brug for et svar stort set med det samme. Til gengæld er lønnen høj, og Doffret sørger for alt, David kan få brug for under arbejdet.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men David lader sig overtale, og snart giver Cathy også efter. For at sørge for den helt rette stemning inviterer Doffret nemlig Davids familie med til en skovhytte i Schwarzwald, hvor de kan feriere, mens David arbejder på bogen. Cathy håber på, at opholdet kan blive en ny start for hende og David, for ikke alt er rosenrødt mellem parret.

Udover Miller-familien har Doffret inviteret escorten Adeline til hytten. Hun skal være hans personlige hjælper, når chaufføren forlader selskabet. Snart er de fem alene i hytten dybt inde i skoven, hvor vejen hurtigt bliver lukket af sne. Den klaustrofobiske hytte er den perfekte kulisse for David til at fordybe sig i ‘Bøddel 125’, men mens han graver sig ned i fortidens grusomheder, forværres stemningen i hytten. Og så dukker en uventet gæst op …

Skyggernes skov er på mange måder vellykket. Plottet er ikke umiddelbart gennemskueligt med sin blanding af krimi, gys og splat, ligesom selve set-uppet med en lille gruppe mennesker indespærret langt fra civilisationen emmer af uhygge. Personskildringerne står desværre ikke lige så skarpt. Særligt kvinderne virker nærmest som karikaturer, men det kan være den franske oprindelse, der gør det. Til gengæld synes jeg, at det er fantastisk fundet på, at bruge en bedemand/forfatter som udgangspunkt. Og så må jeg ganske enkelt give Franck Thillez, at jeg trods mine anker nærmest slugte bogen i en mundfuld.

Bo Tao Michäelis skrev i sin anmeldelse i Politiken: “Thilliez’ groteske krimier er en spøjs og meget fransk blanding af Stephen King og Sebastien Japrisot, pulp fiction møder gotiske fortællinger. Faktisk minder denne her om Kings ’Ondskabens hotel’ med samme klaustrofobiske skizofreni og gys.” Personligt synes jeg ikke, at Thillez er på højde med King, men der er ingen tvivl om, at Skyggernes skov er glimrende underholdning. Så er du til thrillers, hvor død, tortur og nervepirrende rædsel fylder siderne, er her et godt bud.

Uddrag af Skyggernes skov:

– En simpel bog, siger De? Nej, det er en genistreg! Jeg læser utrolig mange kriminalromaner, og jeg må indrømme, at De virkelig fik mig på krogen. 

– Nu smigrer De, men jeg er glad for at høre, at De kunne lide den. Der er faktisk flere, der har kritiseret den og sagt, den var for ulækker og dyster.

Doffre hvilede sit hoved mod nakkestøtten. Hans højre hånd skinnede i lyset fra loftslampen. Det var en protese.

– Læsere er til tider nogle mærkelige skabninger, svarede han. De svælger i blod og alle de uhyrligheder, som man finder til overflod i de fleste knaldromaner … men kun så længe de ikke selv føler sig rigtigt berørt af det. De føler sig hævet over den slags. Men De derimod, De slår ned dér, hvor det gør ondt. De konfronterer dem med alt det, som de med vold og magt prøver at fortrænge. Deres egen død og de realistiske beskrivelser af kroppe i opløsning.

David satte stor pris på den bemærkning. Endelig en læser som forstod ham. (side 29-30)

Om Skyggernes skov:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Labyrint Forlag, 395 sider
Omslag: Arnaud De Grave
Originaltitel: La Forêt des ombres, 2006

Læs også:

Bjerget af Luca D’Andrea
Triggereffekten af Wulf Dorn
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Lyst af Åsa Schwarz
Close-up af Esther Verhoef
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Suffløren af Donato Carrisi

Suffløren af Donato CarrisiSpecialagaent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene af fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.

Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet. 

Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ondskabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert, bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på … (fra bagsiden)

Som det fremgår af bagsideteksten, er Suffløren en seriemorder-thriller. Vi følger efterforskningen af en seriemorder (kaldet Albert), der har dræbt fem piger og begravet deres venstre arm som en ledetråd til politiet. Efterforskningsholdet ledes af kriminologen Goran Gavila, der er ekspert i seriemordere. Til det faste hold tilføres også specialagenten Mila Vasquez, der ikke har ekspertise i mord, men forsvundne børn, og som foretrækker at arbejde alene.  Men hun indordner sig gruppen, som snart står over for et gennembrud i sagen. Tror de …

Jeg har længe tænkt, at jeg skulle have læst noget af italienske Donato Carrisi, som er blevet sammenlignet med Thomas Harris. I forbindelse med noget arbejde fik jeg så muligheden.

Suffløren er Carrisis debutroman, og er man til seriemorder-thrillers, får man fuld valuta. Her er grumme scener, men ikke udpenslet vold. I stedet er her en fornemmelse af ondskab, der ikke kan forklares, men som bliver tydeligere jo længere ind i romanen, vi kommer.

Plottet er sindrigt udtænkt. Hvem står bag mordene på pigerne? Hvad er motivet? Og hvorfor afslører morderen placeringen af deres lig i en bestemt rækkefølge? Carrisi lægger små spor ud undervejs, så man som læser kan gætte med. Nogle af sporene fangede jeg, andre ikke, men det gør blot historien mere spændende.

Jeg var i det hele taget godt underholdt af Suffløren. Sproget er letlæst, selvom man kan mærke den lidt mere formelle italienske sprogtone. Carrisi er uddannet jurist med speciale i kriminologi, og hans store viden om kriminologi giver historien troværdighed, om end han ind i mellem er tilbøjelig til at ‘holde foredrag’ for læseren. Det ødelagde dog på ingen måde min oplevelse, og jeg kan bestemt anbefale Suffløren til fans af seriemorder-thrillers.

Donato Carrisi har efterfølgende udgivet endnu to bøger på dansk: Forvandleren fra 2012 samt Pigen i tågen fra 2019.

Uddrag fra Suffløren:

“Og hvad ved man om uhyret?” spurgte hun i et forsøg på at komme væk fra den tanke.

“Vi kalder ham ikke uhyret,” forklarede Boris hende. “Ved at gøre det afpersonificerer man ham.” Da han sagde det, vekslede Boris et indforstået blik med Rosa. “Det kan professor Gavila ikke lide.”

“Professor Gavila?” gentog Mila.

“Du skal nok lære ham at kende.”

Milas ubehag voksede. Det var klart, at hendes knappe  kendskab til sagen stillede hende ufordelagtigt i forhold til hendes kolleger, som derved kunne gøre hende til grin. Men heller ikke denne gang sagde hun et ord til sit forsvar.

Rosa havde derimod ikke til hensigt at lade hende være i fred og forfulgte hende i et overbærende tonefald: “Bare rolig, skat, du skal ikke blive overrasket, hvis det ikke lykkes dig at forstå, hvordan tingene forholder sig. Du er helt sikkert god til dit arbejde, men her er det en anden historie, for seriemord gælder andre regler. Også for ofrene. De har ikke gjort noget for at blive ofre. Deres eneste fejl plejer at være, at de har befundet sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Eller at de har klædt sig i én farve i stedet for en anden, da de gik hjemmefra. Eller også har de, som i vores tilfælde, begået den fejl at være piger af kaukasoid race mellem syv og tretten år … Du skal ikke tage det personligt, men den slags ting kan du ikke vide. Ikke noget personligt.”

“Nå, så det mener du,” tænkte Mila – fra det øjeblik, de havde lært hinanden at kende, havde Rosa gjort ethvert emne til noget personligt. “Jeg lærer hurtigt,” svarede Mila. (side 46)

Om Suffløren:

Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’s Press, 445 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Il suggeritore

Læs også:

Ondskabens hjerte af Chelsea Cain
Øjensamleren af Sebastian Fitzek
Den røde drage af Thomas Harris
Blodmanden af Robert Pobi
Kaldet af Inger Ash Wolfe

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr af Dennis Jürgensen

Eksploderende skadedyr er femte bind i serien om efterforskningleder Roland Triel. Dennis Jürgensen holder det høje niveau, hvad angår kvalitet såvel som action.

Rolands datter Andrea er blevet kidnappet, og denne gang følger en stor del af handlingen hende. Hun er en snarrådig og modig ung kvinde, som ikke giver op, og hun får brug for al sin styrke og snuhed, hvis hun skal undslippe sine kidnappere. Triel forsøger at holde sagen ude af aviserne, og det får han hjælp til, da en lejlighed i Valby eksploderer. En bundet narkoman findes dræbt, og gerningsstedet mere end antyder, at der er tale om selvtægt.

Sideløbende følger vi en tidligere soldat, der lider af PTSD. Han er overbevist om, at nogen er efter ham, efter at han nær blev dræbt i Afghanistan af skud fra egne rækker. Nu går han jævnligt hos en psykolog, der gør, hvad han kan for at hjælpe.

Et tredje spor er journalisten Klavs Fortman. Han ser sig selv som en stjernereporter, men virkeligheden er langt fra. Ikke desto mindre er det lykkes ham med hjælp fra den unge journalistelev Siam at finde ud af, hvor Andrea muligvis holdes fanget. I stedet for at sige det til politiet vil han og Siam selv finde hende, og den historie skal gøre dem rige og berømte.

Endelig er her også sporet om en traumatiseret mand, der vågner op på sygehuset uden at kunne bevæge sig eller tale. Han gemmer på en forfærdelig hemmelighed, der har ødelagt flere menneskeliv, og nu er skyld i Sweeperens ankomst.

Jeg er vild med Dennis Jürgensens serie om Roland Triel. Dels er Triel en spændende og troværdig karakter. Dels er de enkelte plots altid godt fundet på. Og endelig udvikler den overordnede historie om Triels kones drab sig løbende ad nye og uforudsigelige veje med introduktionen af i første omgang Inge Renee Jannè og siden Edith Tinnerrand. Her kan man virkelig tale om en dysfunktionel familie!

At læse Eksploderende skadedyr er næsten som at se en film for sit indre øje. Jürgensen skriver flydende, og de enkelte plottråde klippes ind og ud af hinanden og gør det nærmest umuligt at lægge bogen fra sig. Man er hele tiden nødt til lige at læse næste kapitel med.

Ud over at være elementært spændende har bogen også nogle alvorlige temaer, bl.a. selvtægt. I starten af historien hører vi en utrolig barsk episode om mishandling af børn, og da en af gerningsmændene bliver straffet af Sweeperen, følte jeg nærmest, at han fik, hvad han havde godt af. Men senere fortæller Jürgensen så om gerningsmandens barndom, og pludselig bliver ens sort/hvide syn på ondskab udfordret. I det hele taget formår han at skrive fascinerende personportrætter, så både skurken og helten fremstår troværdige og flerdimensionelle.

Dennis Jürgensen er en gudsbenådet fortæller. Jeg har elsket hans bøger som barn og ung, og jeg synes stadigvæk, at han skriver fantastisk, nu han har bevæget sig over i krimigenren. Jeg har været så priviligeret at tale med Jürgensen ved flere lejligheder, og hver gang bliver jeg lige forundret over, at den flinke mand indeholder så grum en fantasi. Men heldigvis for det, for jeg kan næste ikke vente på, at sjette bind om Roland Triel udkommer.

Om Eksploderende skadedyr:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 526 sider
Omslag: Danielle Finster

Serien om Roland Triel:

Eksploderende skadedyr, 2018
Marcherende myrer, 2017
Hviskende lig, 2016
Dansende røde bjørne, 2015
Løbende tjener, 2014

Læs også:

Øje for øje af Paul Cleave
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Den onde vilje af Karin Fossum
Godnat, min elskede af Inger Frimansson
Måske af Dennis Jürgensen
Ormeføde: Den 7. bog om Satan af Irene S. Rasmussen

Lad de døde begrave de døde af Lars Thomassen

Lad de døde begrave de døde af Lars ThomassenJake Vesterlund har med nød og næppe overlevet sit møde med seriemorderen Ditlev Rosenkilde. Hans mor, præsten Margit, var ikke lige så heldig. Nu skjuler Jake sig sammen med sin ven, den pensionerede betjent Kaj Brønds, i Billund hos Kajs tidligere kollega Adriana Hansen. For Ditlev er stadig på fri fod, og så længe han er det, er Jake i fare.

Efter måneders stilhed brydes roen i skjulestedet pludselig af mordet på menighedsrådsformanden fra Margits kirke. Drabsmetoden lader ingen i tvivl om, at gerningsmanden er Ditlev Rosenkilde – eller dukkehusmorderen som medierne kalder ham.

Selvom Jake ikke ligefrem begræder menighedsrådsformandens død, så tærer det på ham at vide, at folk bliver slået ihjel pga. ham. Derfor er han ikke sen til at gå med på politiets plan om at bruge ham selv som lokkemad for at fange Ditlev. Han ønsker at få afsluttet sagen og komme videre. Ikke mindst efter at han har mødt den jævnaldrene Katarina, som han er nødt til at lyve for og holde på afstand, så længe han lever under jorden.

Men politiets plan går ikke som planlagt, og pludselig er Jake mere alene end nogensinde før.

Lad de døde begrave de døde er anden del i Lars Thomassens Vesterlund-trilogi, og jeg må hellere starte med at fortælle, at jeg ikke kan være helt upartisk i min anmeldelse. Jeg kender forfatteren en smule, og opdagede til min store benovelse, at mit navn er at finde blandt taksigelserne. Da jeg ikke har været involveret i arbejdet med denne roman, føler jeg dog, at jeg alligevel kan skrive om den her på siden. For jeg kan med god samvittighed sige, at alle thriller-elskere bør kende Lars Thomassen.

Historien starter umiddelbart efter slutningen af Han kender det som er i mørket. Selvom jeg vil anbefale, at man læser bind et først, så samler Lad de døde begrave de døde dog elegant op på de tidligere begivenheder, så det ikke er et problem at følge med. Det er dog en god idé at læse opmærksomt, for som i første bind er plottet ikke enkelt.

Thomassen er en mester i at flette mange forskellige plots ind i en overordnet tråd, og det gør han også her. Vi følger naturligvis hovedplottet om Jake og Kaj Brønds, men hører også om en lokal rockerbande, om Jakes nyfundne onkel og om den nærmest sagnomspundne Onkel fra den kriminelle underverden. De mange plottråde vikler sig ind og ud af hinanden, så spændingen nærmest er konstant. Og naturligvis har Thomassen styr på sin fortælling, så alt hænger sammen til slut.

Jeg var godt underholdt af Lad de døde begrave de døde. Thomassen skruer på de store knapper i historien, som med sin geniale seriemorder og action fra første side næsten føles amerikansk. Midt i spændingen bliver der dog også tid til lidt smil. Specielt en væddeløbsscene på Billund travbane fik mig til at grine højt midt i al dramaet.

Skal jeg drysse lidt malurt i bægeret, føles sproget til tider en smule omstændelig. Et lidt skarpere sprog ville også betyde en let stramning af længden og dermed en endnu mere intens læseoplevelse. Jeg er dog lidt en pernittengryn i den henseende, så det er bare min smag.

Alt i alt er Lad de døde begrave de døde absolut værd at læse, hvis du holder af spændende thrillers. Og så slutter Lars Thomassen endnu engang sin historie med en gysende cliffhanger – og en kæmpe overraskelse! Forhåbentlig er bind tre snart klar …

Uddrag fra Lad de døde begrave de døde:

Sivertsen så over på sin unge kollega og genkendte den spænding kombineret med frygt, som han selv havde haft som ung, nyudklækket politimand.

Sammen bevægede de sig langsomt ned gennem kirkens midtergang mellem bænkerækkerne. Årvågne og koncentrerede. De kiggede til hver sin side hen mellem de enkelte bænkerækker. Små spor af blod fra præstens sko kunne tydeligt ses. De fulgte dem. Lugten af opkast og noget udefinerbart ramte deres fintfølende politinæser.

De to mænd var nået næsten helt op til der, hvor kirken delte sig i to retninger, da de begge hørte en dryppende lyd. Simultant vendte de ansigterne i retning af lyden.

Rundt om døbefonten løb minifloder af blod. (side 71-72)

Om Lad de døde begrave de døde:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Månen, 461 sider

Læs også:

Drevet til mord af Rachel Abbott
Jeg er Sif af Thomas Clemen
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson

Blokhusmysteriet af Ebbe Krogh-Salomonsen

Blokhusmysteriet af Ebbe Krogh-SalomonsenLidt omstændelig krimi om seriemord, kirker og netdating

Thomas er på ferie i Blokhus. Egentlig skal han bare slappe af, men da han opdager, at en kvinde, som han har mødt på netdating, også er i Blokhus, beslutter han sig for at mødes med hende. Og det er nærmest kærlighed ved første blik. Maria, som kvinden hedder, er en flot rødhåret kvinde, og de to klikker med det samme.

Men kort efter at Thomas og Maria har fundet sammen, forsvinder Maria, og en kvinde, der ligner Maria på en prik, bliver fundet dræbt på en kirkegård. Thomas er fortvivlet og forsøger at finde Maria med hjælp fra privatdetektiven Leo. Det lykkes til sidst, men dørene er blot blevet åbnet for endnu flere mysterier. Hvad er det for nogle mennesker, der sender hinanden hemmelige beskeder via gravsten og kirker? Hvilke hemmeligheder gemmer sig i Marias barndom? Og hvem kan Thomas egentlig stole på?

Ebbe Krogh-Salomonsen debuterer som skønlitterær forfatter med Blokhusmysteriet. Han har tidligere udgivet flere fagbøger, bl.a. Gys, splat og Freud som jeg havde glæde af til min hovedopgave på Biblioteksskolen.

Der er flere gode takter i Blokhusmysteriet. Det er et spændende oplæg, med seriemordere der sender beskeder til hinanden via kirkerummet. Sproget er klart, og plottet er ikke umiddelbart let gennemskueligt, idet læseren holdes i tvivl om personernes roller.

Jeg kan dog godt synes, at historien bliver lidt for omstændelig. EKS forklarer alle elementer i historien grundigt og samler op flere gange undervejs. Det er en god ting i undervisningsbøger, men kan hurtigt blive tungt i en roman. Jeg har også en lille smule svært ved at finde seriemordernetværket troværdigt. Endelig er jeg så kynisk, at den megen snak om ‘den eneste ene’ efter to dage på mig virker helt urealistisk, men det er en meget subjektiv kritik.

Selvom Blokhusmysteriet ikke helt falder i min smag, så tror jeg, at en lidt ældre målgruppe, der holder af krimier uden for meget blod, vil læse den med fornøjelse. Under alle omstændigheder tak til Ebbe Krogh-Salomonsen som henledte min opmærksomhed på Blokhusmysteriet.

Om Blokhusmysteriet:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: mellemgaard, 353 sider
Grafiker: Julia Igaard Abrahamsen

Læs også:

Gæld til Djævelen af Lisa Hågensen
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Fuldmånehunden af Niels Lindow
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Tandsamleren – Blodengel 1 af Lotte Petri

Blodengel af Lotte PetriEt mere end 20 år gammelt kvindelig dukker op på en mark, og kort efter findes en ung kvinde dræbt. Fælles for ligene er, at de har fået fjernet tænderne og presset en stor genstand ind i munden. Men hænger de to mord overhovedet sammen?

Sofie Engell har en baggrund som psykolog, men skiftede spor og har nu fuld fart på karrieren som efterforsker ved Vest- og Midtsjællands Politi. Hun indkaldes, da et skelet dukker op på en mark, hvor landmanden er ved at lægge dræn. Skelettet viser sig at være en kvinde, som har ligget i en dyb grav i 20 år, måske mere. Hun har fået fjernet alle sine tænder, og en sten er blevet presset ind i munden på hende.

Sofie er klar over, at det bliver en svær sag. Alene at få identificeret ofret viser sig vanskeligt. Og så dukker endnu et lig op. Denne gang en ung prostitueret, der ligeledes har fået fjernet alle tænderne og er blevet efterladt med en gagball tvunget ind i munden.

Det nye mord hører under Københavns Vestegns Politi, og vicepolitiinspektør Walter Bjørn Andersen sættes på sagen. Han er sikker på, at der er tale om et tilfældigt mord. Da Sofie hører om det nye mord, føler hun sig derimod overbevist om, at de to sager hænger sammen, selvom der er gået så mange år imellem mordene.

Samtidig med opklaringen af mordene kæmper Sofie med sit privatliv. Hun har en problematisk bagage i form af en voldelig eks-mand, og holder sig delvist oppe på sprut og piller. Men spørgsmålet er, hvor længe det kan gå. Især da hun bliver sat i spidsen for den nyetablerede E-gruppe, der har til opgave at fange morderen.

Jeg er generelt begejstret for Lotte Petris bøger, som ofte blander videnskab og krimi i et spændende miks. Der er måske ikke så meget videnskab her i Blodengel, men det gør nu ikke fornøjelsen mindre. Her er nemlig tale om en hæsblæsende krimi, hvor stort set hvert eneste kapitel slutter med en tænderklaprende cliffhanger.

Petri er en effektiv forfatter, som formår at skrue et spændende og overraskende plot sammen. Jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig under læsningen, fordi jeg hele tiden var nødt til at finde ud af, hvad der nu ville ske. Historien veksler imellem politiets synsvinkel og morderens, og det giver et helt særligt perspektiv at komme tæt på den intelligente og skruppelløse morder, der føler sig hævet over alle. I det hele taget er personerne troværdige og interessante, og jeg håber bestemt ikke, at det sidste gang vi møder Sofie Engell og Walter Bjørn Andersen.

Jeg var vældig underholdt, og er du til hæsblæsende og lidt makabre krimier, så er Blodengel et must.

Blodengel er skrevet som en Storytel Original. Storytel er en digital abonnementsservice, hvor du kan streame lydbøger og ebøger til din mobiltelefon via en app, når du har købt et abonnement. Bogen kommer dog også i papirudgave senere.

Tak til Storytel som har sponseret læseeksemplaret

Om Blodengel:

Udgivelsesår: 20.07.2018
Forlag: Storytel Original, 10 kapitler
Omslag: Henrik Stig Møller

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Læs også:

Blodmåne af Katrine Engberg
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Hviskende lig af Dennis Jürgensen
Djævelens værk af Lotte Petri
Ensom ulv af Tommy Thorsteinsson
Han kender det som er i mørket af Lars Thomassen

Djævelens værk af Lotte Petri

Djævelens værk af Lotte PetriMetrobyggeriet i København er i fuld gang. For at give plads til en ny metrostation ved Nørrebros Runddel skal 1000 skeletter fra Assistens Kirkegård flyttes. Retsantropolog Josefine Jespersen leder gravrydningen, mens hun samtidig studerer knoglerne fra ligene til et forskningsprojekt om folkesundheden i 1800-tallet for at dokumentere sygdommenes fysiske tegn i knoglerne, før de genbegraves.

En aften bliver arkæologen Rita, der også arbejder på projektet, brutalt dræbt. Josefine finder hendes lemlæstede lig i en grav, og politiet, med vicepolitiinstpektør Xander Damgaard i spidsen, sætter straks en eftersøgning i gang. Men sporene er få, og fundet af et indridset kors i arkæologens kranie øger kun forvirringen.

Så myrdes endnu en person. Denne gang en yngre kvinde som findes død foran den katolske præst Dominics gadedør. Også her er liget mærket med et ridset kors. Og mordet er desværre ikke det sidste.

Djævelens værk af Lotte Petri er første bind i en ny serie  med retsantropologen Josefine Jespersen i hovedrollen. Ligesom i de tidligere bøger hvor forskeren Selma Eliassen med veninden Lisa Brodersen var omdrejningspunkt, mikser Lotte Petri her i den nye serie et godt krimiplot med en spændende indføring i et videnskabeligt univers. Denne gang retsantropologi – og eksorcisme!

Jeg er ret vild med videnskabskrimier for deres blanding af fiction og fakta, en kombination som Lotte Petri rammer 100% plet med her i Djævelens værk. For mig er det næsten ligeså spændende at læse om retsantropologens arbejde – og ikke mindst de forbløffende detaljer om danske eksorcismer! – som at følge selve plottet og forsøge at løse gåderne. Det mærkes tydeligt, at forfatteren har lavet en grundig research, men samtidig flettes de mange tekniske detaljer nærmest umærkeligt ind i fortællingen, så man som læser aldrig får fornemmelsen af, at “nu har jeg fundet ud af det her, så skal det med vold og magt med i romanen!”

Derudover er Lotte Petri god til at skabe interessante personer, som giver læseren lyst til at følge dem videre. Det er også lykkes godt her med Josefine og Xander, der begge fremstår autentiske.

Det er altid svært at få et seriemorderplot i Danmark til at virke troværdigt, fordi vi er sådan et fredeligt lille land. Ikke desto mindre er Djævelens værk djævelsk underholdende, og idéen med at lade det hele starte med opgravningen af de 1000 lig (som faktisk virkelig skete) er fint fundet på. Jeg er i hvert fald blevet fanget ind og er klar på næste bind!

Besøg Lotte Petris hjemmeside

Om Djævelens værk:

Udgivelsesår: 20.03.2017
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 284 sider
Omslag: Silvana Nikolic

Se et kort interview med Lotte Petri om Djævelens værkKrimimessen i 2017

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Pigen under jorden af Elly Griffiths
Gæld til djævelen af Lisa Hågensen
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Den sidste gode mand af A. J. Kazinski og Palle Schmidt

Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins

Når ingen hører dig skrige af Stephanie PerkinsOsborne, Nebraska. En lille by i Midtvesten hvor majsen gror og alle hepper på skolens fodboldhold, når de spiller kamp. Makani Young har kun boet i Osborne et års tid. Før det boede hun på Hawaii sammen med sine (nu skilte) forældre, men så skete hændelsen og Makani blev deporteret til Osborne for at bo hos sin mormor.

Det er ikke fordi, Makani ikke kan lide mormor Young, men Midtvesten er meget langt fra Hawaii. Makani har svært ved at falde til, og har kun fået to venner: Alex og Darby, der heller ikke just tilhører eliten. Og så er hun forelsket i det blege, tavse Ollie, en enspænder der bor med sin storebror, efter at deres forældre døde i en ulykke flere år tilbage.

En dag rystes det lille samfund af et brutalt mord. En populær tredjeårs elev fra dramaholdet findes myrdet i sit hjem, med ansigtet skåret itu ligesom en smiley. Alle er chokerede, og rygterne går. Hvem kan have gjort det? Er det forældrene? En hemmelig kæreste? En jaloux veninde? Og så myrdes endnu en elev …

For Makani kommer tragedierne alt for tæt på. Hun har sin egen fortid at komme overens med, og ovenikøbet mistænker Darby og Alex Ollie for at være morderen. Det kan Makani slet ikke forestille sig. Men tager hun fejl?

Stephanie Perkins har tidligere skrevet en række young adult kærlighedsromaner, så det ikke lå lige til højrebenet, at hun nu har kastet sig over gyset. Ikke desto mindre blev jeg behageligt overrasket over Når ingen hører dig skrige, som forlaget selv betegner som: “… et forfriskende bud på den klassiske slasher-genre.”

Romanen er da også bygget op som de klassiske slasherfilm, hvor en gruppe unge mennesker én efter én bliver myrdet på bestialske måder, uden at politiet (og de voksne) kan gøre noget for at stoppe morderen. Selvom det er en kliché, så er det virkningsfuldt og gør, at man accepterer, at morderen nærmest virker overmenneskelig i fuldførelsen af sine ugerninger. Selv da vi endelig finder ud af morderens identitet, stopper det ikke drabene. For politiet kan stadig ikke fange gerningsmanden.

Det er forlaget Carlsens imprint, CarlsenPuls, der står bag udgivelsen på dansk. CarlsenPuls har slået sig op på udelukkende at udgive young adult fiction indenfor alle genrer, ud fra konklusionen at rigtig mange voksne også læser young adult. Og jeg var som sagt også godt underholdt af Når ingen hører dig skrige.

Historien er letlæst og spændende med et drys ung kærlighed, men også med nogle hovedpersoner, der giver romanen lidt dybde og får den til at føles troværdig. Her er ikke tale om nybrydende horror, men i stedet om et gedigent underholdende slashergys – og det er altså også en fornøjelse at kaste sig over engang i mellem.

Om Når ingen hører dig skrige:

Udgivelsesår: 19.04.2018
Forlag: CarlsenPuls, 300 sider
Omslag: Anna Booth 2017
Originaltitel: There’s Someone Inside Your House

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Varsleren af Karin Fossum
Joyland af Stephen King
Dennis, Megan og Dirty Harry af Morten Nis Klenø
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod af Steen Langstrup
Syge sjæle af Kristina Ohlsson

 

Vild med blod af Henrik Einspor

Vild med blod af Henrik EinsporJeg må hellere erkende, at Vild med blod er mit første besøg i Jack Stump land. Det er dog helt klart en serie, jeg nu vil anbefale min 11-årige nevø at kaste sig over. Her er nemlig både spænding og humor. Og så er det naturligvis grønt. Heltene har nemlig slået sig ned som politisk korrekte økologiske detektiver med blyfrit bly i skyderne og fokus på dyrevelfærd.

Indersiden af bogens omslag indeholder en mængde avisudklip om drengen Jack Stump, som drak plantegift og faldt i koma. 20 år efter vågner han op igen som et barn i en voksenkrop. Siden løber han hjemmefra og slår sig sammen med Dick og Sue ned som De Grønne Detektiver i byen Doom Town. Her starter Vild med blod.

En seriemorder hærger Doom Town, hvor lig efter lig helt tømt for blod dukker op. Dicks mor (som i øvrigt er en barsk bibliotekar) er bange for, at morderen gemmer sig i hendes hus, der ligger langt ude i sumpene. Hun får derfor Sue, Dick og Jack til at komme ud og gennemsøge huset, men de finder ikke noget. Jack ender dog med at blive der natten over som livvagt, og her møder han den mystiske lejer hr. Drone.

Hr. Drone forsker i myg, og rygtet vil vide, at han blev spist af en kvælerslange i Amazonjunglen. Ikke desto mindre befinder han sig nu i Doom Town, hvor han har fundet nogle eksemplarer af de meget sjældne sumpmyg. Men hvad har det med vampyr-seriemorderen at gøre?

Vild med blod bringer mindelser om de klassiske hardboiled krimier med Philip Marlowe og Sam Spade, hvor detektiven opklarer sagen med lige dele rå vold og sort humor. De Grønne Detektiver er dog ikke særligt voldelige, udover lidt chili i vandpistolen. Til gengæld flyder humoren både tørt og morsomt, så jeg er sikker på at målgruppen (+10 år) vil nyde historien om Jack Stump og de grønne detektiver. Og heldigvis bliver det aldrig alt for farlig.

“Hvad er det for noget kluns at rende rundt i?” spurgte jeg, mens mit hjerte faldt til ro. “Du ligner den usynlige mand på safari.” “Nåh, gazebindet? Det er på grund af insekterne,” oplyste han og spurgte, hvem jeg var. Jeg fortalte ham det. Han gav mig skyderen tilbage og mumlede noget om vejret. Det var ikke det mest optimale at studere myg i tordenvejr, kunne han oplyse. Uden at vide noget som helt som studiet af myg var jeg tilbøjelig til at give ham ret. Det var ikke et vejr at lukke en hund ud i. Faktisk var det slet ikke nogen god idé at lukke en hund ud i alligatorsumpen. Heller ikke i godt vejr. (s. 28)

Tak til forlaget Løse Ænder for læseeksemplaret

Om Vild med blod:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Løse Ænder, 101 sider
Omslag: Tommy Kinnerup
Lix: 22
Serie: Den grønne detektiv

Serien om Den grønne detektiv:

Den grønne detektiv, 2014
Rød alarm, 2015
Gys og maddiker, 2015
Vild med blod, 2018

Jeg er Sif af Thomas Clemen

Jeg er Sif af Thomas ClemenVoldtægtsofferet Sif Magnisdóttir er hovedperson i denne nye, spændende og underholdende krimiserie. Hun er færdig med at være offer.

Thomas Clemen debuterede som forfatter i 2012 med Langs smertegrænsen, en spændende actionfyldt thriller om biologiske våben, magtbegær og storpolitik. Tre år efter udgav han den kontrafaktiske Berlin 404, en intelligent thriller der udspiller sig i en verden, hvor Berlinmuren aldrig faldt. Med Jeg er Sif skriver Thomas Clemen for første gang en ren spændingsroman, dog med mytologiske indfald, og også det gør han godt.

For fire år siden blev Sif Magnisdóttir voldtaget, skalperet og efterladt som død. Godt nok blev gerningsmanden, erhvervsmanden og psykopaten Johan Pressler, anholdt og fængslet, men Sif har levet med følgerne siden. Og nu står Pressler for at blive løsladt.

Samtidig med Presslers løsladelse bliver København centrum for en bandekrig, som også rammer byens indbyggere. Krigen tager fokus fra alt andet, så da en af Sifs veninder fra selvhjælpsgruppen for voldtægtsofre findes voldtaget og dræbt, afskriver politiet hurtigt sagen som et æresdrab. Men Sif er overbevist om, at det er Pressler, der står bag. Spørgsmålet er nu, hvem der er hans næste offer.

Jeg var så heldig at få lov til at tale med Thomas Clemen i Krimimessen Horsens stand til Bogforum 2017Jeg er Sif er både spændende og underholdende. Selvom Thomas Clemen ikke eksperimenterer med genrekrydsning så tydeligt denne gang, så leger han stadig med fortællerstemmerne. Vi følger således historien gennem flere øjne og springer mellem jeg-fortælleren Sif over psykopaten Johan Pressler til den traumatiserede krigsveteran Thor. Endelig får vi også politiets vinkel gennem betjenten Juliane Thorup, der kæmper med at blive accepteret i styrken – eller måske snarere med at acceptere sig selv? Og så er der Sifs drømme, som måske hænger sammen med krigsveteranen Thor.

Jeg læste romanen i stort set ét hug, men slutningen måtte jeg lige tage en ekstra gang. Thomas Clemen er ikke rar ved sine personer. Det rokker dog ikke ved, at jeg var vældig underholdt og kun kan anbefale Jeg er Sif til alle, som holder af en gedigen og velskrevet spændingsroman. Det skal nok blive interessant at følge Sif, Thor og Juliane fremover.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Jeg er Sif:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Modtryk, 350 sider
Omslag: Harvey Macaulay/Imperiet