Indlæg tagget med ‘Simon Bukhave’

Kulkælderen #5

Kulkælderen #5

For ikke så længe siden skrev jeg lidt om Absurd #3 her på Gyseren. Jeg er ret vild med den slags tegneserie-horror-antologier, så da jeg kort efter opdagede, at tegnestue-fællesskabet Kulkælderen var aktuel med Kulkælderen #5, hvor temaet er horror, jamen så var jeg nødt til at fluks at bestille den.

Den fantastiske forside er tegnet af Erlend Hjortland Sandøy, der også har skrevet og tegnet ‘That’s Synergy‘. En på overfladen humoristisk fortælling om en mand der flygter fra en gigantisk skikkelse. Manden finder tilflugt i en hule, men her venter en anden skikkelse. En fortælling om flugt fra livet og virkeligheden ind i en falsk sikkerhed.

The Plovdiv Experiment‘ har ligeledes en humoristisk tone. Bag historien står Søren Glosimodt Mosdal og Jacob Ørsted. Førstnævnte har blandt andet lavet Metrozone, som jeg også kan anbefale. Her i historien køber to journalister ind i et supermarked, hvor der uddeles smagsprøver. Men én for én begynder kunderne at forvandle sig til monstre. Hovedpersonerne i fortællingen er makkerparret Freddy og Fessor, som Mosdal og Ørsted har brugt i tidligere historier.

Sofie Louise Dam står bag den poetiske ‘Goodnight, Honey Bee‘ om pigen Beatrice, der bor i Daydream Manor, og Nightmarie der bor i Nightmare Tree. Jeg blev dybt grebet af billedsiden, der har et snert børnebogs-aura over sig, men i virkeligheden er fuld af skræmmende detaljer.

Også Mari Ahokoivu imponerer med billedsiden i ‘A Good Person‘. De sort/hvide stregtegninger er nærmest skitser med indlagte silhuetter af personerne. Men man skal ikke lade sig snyde, for der gemmer sig detaljer i træernes grene, på de hvide vægge og i husets skygger. En rigtig fin historie om skyld.

Skyld er til dels også temaet i Simon Bukhaves ‘When the Girl Comes Home‘. Tre drenge driller en pige ude i skoven. Det ender tragisk med pigens død, men ingen udover hendes mor sørger. Tyve år senere er der premiere på et nyt teaterstykke i byens forsamlingshus med en slutning som publikum ikke havde forudset. Det er ikke så længe siden, jeg genså filmen Silent Hill, som jeg var vild med, da jeg så den tilbage i 2006. Det var jeg stadig, og Bukhaves fortælling giver mindelser til den.

I ‘Your Pretty Face‘ af Cathrin Peterslund fisker en ung dreng fra en havnemole. Her får han en maske på krogen, og da han trækker den op ad vandet, forelsker han sig i det smukke ansigt. Om natten drømmer han om masken, som beder om at blive returneret til vandet. Drengen kan dog ikke undvære masken og lover at passe på den. Men om natten lister en kat sig ind i hans værelse. Fortællingen har en drømmeagtig stemning, og jeg er ikke sikker på, om jeg helt er klar over, hvem fortælleren er. Det gør dog bare historien endnu mere interessant.

At lege gemmeleg kan være sjovt, men i Zarah Juuls fortælling ‘Hide-and-seek‘ gemmer en pige sig for de andre børn, fordi de griner af hende. Det lykkes dem dog at finde hende, men måske er det ikke kun pigen, der gemmer sig. Zarah Juul har illustreret en del børnebøger, og tegningerne mindede mig lidt om f.eks. Alfons Åberg-historierne. Jeg er fuld af beundring over, hvor meget følelse Zarah Juul får lagt i de naivistiske illustrationer. De gik lige i sjælen på mig, og slutningen vil sidde i mig længe.

Stine Spedsbjerg kender jeg fra Stinestregen, som jeg læser med stor fornøjelse. I ‘Dream‘ har den kvindelige fortæller en mærkelig drøm om sin kæreste. En drøm der forfølger hende ind i virkeligheden.

Jeg er overordnet set imponeret over historierne i Kulkælderen #5, men min favorit er dog ‘Bulwark‘ af Tom Kristensen. Han er ikke bange for at lave lige-på-og-rå horror, og selvom jeg nyder antydningens kunst og de fine nuancer i flere af de andre historier, så kan jeg ikke andet end elske, når dæmonerne bryder igennem til vores side. Oveni så er jeg bare begejstret over Tom Kristensens tegninger, som jeg også har nydt i f.eks. Made Flesh, X fra det ydre rum, Kværnen og Deadboy.

De ni fortællinger i Kulkælderen #5 er meget forskellige, og ikke alle tegnerne har tidligere beskæftiget sig med horrorgenren. Alligevel er kvaliteten gennemgående høj, og billedsiden fascinerer hele vejen igennem trods de meget forskellige stilarter.

Jeg synes, det er så utroligt fedt, at der kommer mere fokus på dansk horror, både i bogform, tegneserier og film. Så stor tak til alle de kunstnere der bidrager til min yndlingsgenre, og i dette tilfælde til tegnestuen Kulkælderen, der med Kulkælderen #5 serverer ni små illustrerede mareridt.

Om Kulkælderen #5:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Kulkælderen/Fahrenheit, 147 sider
Omslag: Erlend Hjortland Sandøy

Indhold:
A good person af Mari Ahokoivu
When the girl comes home af Simon Bukhave
That’s synergy af Erlend Hjortland Sandøy
The Plovdiv experiment af Søren Glosimodt Mosdal & Jacob Ørsted
Your pretty face af Cathrin Peterslund
Hide-and-seek af Zarah Juul
Goodnight, honey bee af Sofie Louise Dam
Bulwark af Tom Kristensen
Dream af Stine Spedsbjerg

Læs også:

Absurd #3
Creepy presents: Bernie Wrightson
Skræk
Volt #5

Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor

Drengen der tænkte ting af Henrik EinsporSpændende børnebog om skiftinge og farlige ønsker med en gruopvækkende slutning

På det seneste har jeg fået flere spændende læsetips på Gyserens facebook-side, blandt andet Drengen der tænkte ting af Henrik Einspor. Jeg har læst flere af Einspors bøger, og han er en super dygtig forfatter. Selvom han skriver børnebøger, lykkes det ham oftest at fortælle en kompleks historie, men i et let forståeligt sprog. Flere af hans børnegysere har såmænd fået mig til at føle uhyggen risle ned ad rygraden. Så jeg sprang straks på forslaget.

Drengen der tænkte ting handler om fidusmageren Jim Horn. Han er altid på jagt efter lettjente penge, og har blandt andet turneret landet rundt med en hund, der kunne regne og en høne der kunne forudsige vejret.

Jim er ikke en rar fyr, selvom han på overfladen lader som om. Nu er han på udkig efter noget skørt til et nyt tv-program, hvor han skal være vært. Så da han hører rygtet om en dreng, der har en speciel evne til at tænke ting frem, beslutter han sig for at undersøge det.

Det lykkes for Jim at finde frem til drengen, som de lokale kalder for en skifting. Han ser også mærkelig ud. Men selvom de lokale lader til at være bange for drengen, ønsker de alligevel ikke at sælge ham til Jim. Det lader han sig dog ikke stoppe af, og snart er drengen hjemme hos Jim. Men nogle gange er det ikke godt, at få hvad man ønsker sig.

Jeg fik tippet i forbindelse med min omtale af Manden der tænkte ting, og måske har Einspor fundet inspiration her. Men Drengen der tænkte ting er alligevel helt sin egen historien, og på trods af at den er for børn, er den meget mere grum end Valdemar Holsts roman.

Drengen der tænkte ting er en del af en serie, hvor gammel folketro møder den moderne hverdag. Ofte med skæbnesvangre følger. Her i bogen er drengen en skifting, et væsen der kendes fra nordiske sagn, hvor man mente, at det var et troldbarn, der var blevet forbyttet med et menneskebarn.

Illustration af Simon Bukhave fra "Drengen der tænkte ting"Simon Bukhave står bag de stemningsfulde illustrationer, som underbygger historiens dystre stemning, og som mod slutningen hæver fortællingen til et endnu højere plan.

Målgruppen er måske nok børn på +10 år, men jeg var nu også godt underholdt. En klar anbefaling herfra.

Uddrag af bogen:

Flere år rejste Jim Horn fra by til by med Tot. De optrådte på teatre og i tv-shows. Den berømte hund gøede regnestykker ti gange om ugen, og Jim skovlede penge ind. Hans eneste udgift var et kødben i ny og næ og så lidt håndører til den dreng, der luftede hunden.

Kors, hvor måtte de ærgre sig tilbage i landsbyen, tænkte Jim med et grin. De skulle bare have vidst, hvor mange penge de kunne have tjent.

Desværre blev Tot mere og mere skør af at gø regnestykker. Til sidst begyndte den at regne forkert. Folk blev sure og ville have deres penge igen. I visse byer måtte Jim flygte over hals og hoved med hunden under armen. Nå ja, tænkte han. Intet varer evigt. Og en steghed dag glemte han den i sin bil. Han glemte også at rulle ruden ned. Og så var det ude med den hund. (side 8)

Om Drengen der tænkte ting:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: Løse Ænder, 56 sider
Omslag: Simon Bukhave

Læs også:

Julebestiariet af Benni Bødker
De udøde af Johan Egerkrans
De to myr af Henrik Einspor
Og de onde lo – amoralske fabler af Ellen Holmboe
Blodets bånd af Christian Kronow
Diget af Teddy Vork