Indlæg tagget med ‘skæbner’

Vardekød af A. Silvestri

Vardekød af A. Silvestri

Jeg tror, jeg har læst det meste, A. Silvestri har skrevet, og han er en af de bedst skrivende og mest overraskende danske forfattere. Hans nyeste roman, ”Vardekød”, er endnu en gang en anderledes, men absolut læseværdig oplevelse.

En kold novemberaften i 1995 dukker en våd, tavs dreng op i Varde. Tom slagter samler ham op midt på landevejen og kører ham til politistationen, hvor Kenneth Paal har hundevagten. Men noget er helt galt.

Hvad skulle han stille op med drengen? Kenneth kunne hamle op med fyldebøtter, piratfiskere og slagsbrødre. Mere end en gang havde han været med til at lukke et hjemmebrænderi ned. På månedlig basis konfiskerede de både smugler- og hælervarer, uden at det blev til den store sag. Men en gennemblødt, udmarvet dreng var noget helt andet.

”Kan du tale? Ved du, hvor du bor? Hvor du har været?” spyttede han i hurtig rækkefølge. Spørgsmålene prellede af på drengen, der bare sad. De hvide øjne og den blege hud mindede Kenneth om et trawlerdæk fyldt med fisk. Skællede buge, der kæmpede for livet, selvom de allerede var døde. (side 19)

Det er ikke let at beskrive handlingen i ”Vardekød”. Ind i mellem tilbageblik på byens historie introduceres vi for en række forskellige personer. Fra Tom Slagter og betjenten Kenneth over den ældre mand Roald, der var skovhugger i Canada i sin ungdom, og Gerd som overtog farbrorens genbrugsbutik, til irakiske Maneli der har boet i Varde i 10 år og har et pizzaria med sin mand, og den efterhånden afdankede partypige Elsemarie der er fast inventar på Pub17 m.fl. Vi hører om oplevelser i deres fortid, samtidig med at deres spor krydses i nutiden, i et Varde hvor mørket, kulden og en stigende følelse af ’forkerthed’ langsomt lukker sig om byen.

Silvestri er helt sin egen, men skal jeg sammenligne ”Vardekød” med noget, kunne det være ”Venligheden” af John Ajvide Lindqvist, hvor en aflåst container på havnen er katalysator for begivenhederne i romanen. Eller måske 1. sæson af tv-serien ”Castle Rock” som har noget af den samme weird stemning.

Forlaget beskriver ”Vardekød” som en grotesk karrusel, der kun stopper længe nok, til at læseren kan stige på. Det er en meget rammende beskrivelse, for handlingerne griber ind i hinanden og vikler sig ind og ud i et uforudsigeligt mønster. Hver fortælling er unik, samtidig med at alle fortællingerne hænger sammen. Det er godt fundet på og fremragende skrevet.

”Vardekød” er både skræmmende, bevægende, kvalmende og fascinerende. Det er Silvestris 18. bog og 7. roman, og jeg håber, at den finder vej ud til alle læsere, der holder af det sære og det opsigtsvækkende.

Andre skriver:

Bjarne Jensen, Bogrummet:
[…] hos Silvestri rammer sidehistorierne mig som noget af det fineste. Flere af dem gav mig associationer til min egen barndom eller oplevelser, jeg selv har haft, og jeg er totalt solgt, når litteratur kan give mig den følelse. […] Det hele er sovset ind i gru og horror og nul håb. Det er ondt og modbydeligt, ulækkert og indimellem kvalmende. Men det er overordentligt godt konstrueret. Selvom der er mange bolde i luften, har Silvestri styr på sine personer. Det er en voldsomt underholdende horrorroman, og selve plottet, for sådan et findes, er overraskende og godt fundet på. ”Vardekød” beviser nok engang, hvor fremragende en forfatter Silvestri er. Han har altid været god, men her er det som om fortælleglæden bare er i et gear for sig.

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Indledningen er helt genial i denne lille gyserhistorie, der er spændende og svær at slippe. Vi lærer personerne at kende gennem flashbacks til deres fortid, der elegant bindes sammen med hændelserne på denne dramatiske nat […] Ikke alt er lige til at forstå, så man må bare lade sig rive med af “den groteske karrusel”, som der står bag på bogen.

Om Vardekød:

Udgivelsesår: 04.11.2021
Forlag: Brændpunkt, 201 sider
Omslag: Søren Klok

Læs hvad A. Silvestri skriver om arbejdet med ”Vardekød” her

Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard

Galgeleg - skæbnefortællinger af Alice Aagaard

12 noveller. 12 små sorte perler. 12 udflugter ind i det mørke, det mærkelige og det mareridtsagtige. Galgeleg – skæbnefortællinger af Alice Aagaard er en yderst vellykket novellesamling for folk, der som jeg elsker et overraskende lille gys.

I Victoriatidens England opstod en tradition for at fortælle uhyggelige historier op til jul. Senere overtog tv opgaven, hvor bl.a. BBC årligt sendte en spøgelseshistorie op til jul. Mange holder stadig af at blande hygge med uhygge i årets sidste måned, og Alice Aagaards novellesamling passer perfekt ind i den tradition.

Man kan ikke som sådan betegne fortællingerne i Galgeleg som ren horror. Titlen fortæller jo også, at her er tale om skæbnefortællinger, dog i familie med gyset. Sikkert er det i hvert fald, at novellerne er overraskende, underholdende og velskrevne.

Emnemæssigt strækker de sig fra biltyven, der pludselig opdager en lille pige på bagsædet. Hundeføreren, hvis lighund pludselig begynder at markere på ham. Ægteparret der har været gift i 42 år, men nu keder konen sig så meget, at hun vil skilles. En navigator der fører uventede steder hen. En genforeningsfest for gamle klassekammerater. To politifolk der skal opklare mordet på en mand i et aflåst og afspærret værelse. En nybagt mor med en mulig fødselsdepression. En gammel skibskiste med en hemmelighed. Og ikke mindst en historie om juleglæde og klimabevidsthed.

Nogle af novellerne har et element af noget overnaturligt i sig, andre udspiller sig alene på det realistiske plan. I ‘Lighund’ og ‘Fornuftens søvn’ møder vi den samme politimand, mens historierne i ‘Galgeleg’ og ‘Human Eyes’ spredes ud over flere noveller.

Ud af de 12 noveller har fire været trykt før, men bringes her i en redigeret udgave. Her i blandt ‘Fornuftens søvn’, som jeg har læst i antologien Monster. De resterende otte er alle nyskrevne.

Blandt mine favoritter er novellen ‘Destination’. Her følger vi den arbejdsløse Robert, der beslutter sig for at besøge en gammel ven fra HF. Vennen har købt en gammel gård ikke så langt fra Risskov, hvor Robert bor, så 3. juledag sætter Robert sin navigator til og kører ud for at besøge vennen. Spørgsmålet er dog, hvor navigatoren fører ham hen?

Titelnovellen ‘Galgeleg’ om biltyven, der pludselig befinder sig i en gætteleg med den lille pige, som overraskende sidder på bagsædet af den bil, han har stjålet, er også en lille perle. Det er ‘Harrys Hafenbasar’ ligeledes med sin blanding af gys og grin, ligesom ‘Fæld selv’ overraskede mig fuldstændig. Svagest er efter min smag novellen ‘Syv’, som bliver lidt lang. Men det er i småtingsafdelingen.

Jeg har med andre ord været vældig underholdt af Galgeleg, og kan kun anbefale den til alle der holder af små, skarpe fortællinger, der ikke nødvendigvis ender godt. Eventuelt kan du læse den som en lille julekalender med en ny novelle hver dag de sidste 12 dage op mod jul.

Uddrag af bogen:

Klaus Brauer, der bestyrer Harrys Hafenbasar, er en mager mand i halvtredserne. Hans hår er skulderlangt og tjavset, og hans nussede, mørkeblå cardigan er alt for stor. Den ene side af hans ansigt er vansiret. Det højre øje hænger, det løber konstant i vand, og et friskt, rødt ar deler den højre kind i to.

Klaus tager et ternet stoflommetørklæde op af sin bukselomme og dupper sit øje. Han tager en slurk lunken kaffe af et beskidt kaffekrus, der står på skrivebordet, så stiller han kruset så hårdt fra sig, at kaffen skvulper over. Han snurrer rundt på kontorstolen, så han sidder med front mod reolerne. Klaus Brauer har fået en idé.

Resolut rejser han sig fra stolen og går ned ad den reolgang, hvor trækisten står. Han kaster sig ned på knæ og trækker kisten ud midt på gulvet. Kisten har et låsebeslag af messing, og der er udskårne ornamenter og filigran i det mørke træ. Klaus løfter det støvede låg, det er dejligt tungt. Han tager bestik af kistens størrelse, måler den op med sine hænder, omtrent 80 gange 50 centimeter, det er godt. Så rusker han i låsemekanismen, også den virker stærk. Hunden kommer hen til ham.

“Felix.” Klaus’ stemme dirrer. “Nu har vi chancen. Nu, i morgen.”

Klaus smækker skibskistens låg i, en sky af støv rejser sig, og løber tilbage til skrivebordet. Felix lægger hovedet på skrå og kigger efter ham. Butiksbestyreren griber sin vinterfrakke, sin pung og sine nøgler, så løber han ud i byen for at købe bratwurst. (Uddrag af ‘Harrys Hafenbasar’)

Reklame: Tak til Byens Forlag der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Galgeleg:

Udgivelsesår: 30.11.2021
Forlag: Byens Forlag, 130 sider
Omslag: Michelle Rivas

Indhold:

Galgeleg
Lighund
Human Eyes
Destination
Human Eyes 2
Syv
Fornuftens søvn
Barnet i fryseren
Harrys Hafenbasar
Human Eyes 3
Fæld selv
Galgeleg 2

Læs også:

Black Out af Kenneth Bøgh Andersen
Liv af Rasmus Hastrup
Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør af Nikolaj Højberg
Begravelsesudstyr af Fernando Iwasaki
I lygternes skær af Steen Langstrup
Menneskekød: Grotesker 1910-1920
Ingenting passer af Anders Jørgen Mogensen
Når månen titter gennem ruden af Lars Thomassen
Tågevals / red. Nikolaj Højberg
Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

Usete steder af Karoline Stjernfelt

Usete steder & andre historier af Karoline Stjernfelt

Karoline Stjernfelts Usete steder er endnu en udgivelse, der fortjener opmærksomhed, men som jeg ikke når at få skrevet en omtale af.

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Stjernfelts debut, den historiske tegneserie I morgen bliver bedre: Kongen fra 2015, som er første bind i en trilogi.

Usete steder er derimod små eftertænksomme noveller. Nogen i farver, nogen i sort/hvid, men alle er de interessante at dykke ned i.

Anmelderne skriver:

Cobolt har samlet syv af Karoline Stjernfelts korte historier i ‘Usete steder’. De har alle været trykt diverse steder tidligere og er lavet i årene 2015-18. Derfor er der ikke et fælles tema eller et fælles udtryk i historierne. Stjernfelt fortæller selv i det interessante forord, der forsvarer tegneserien i alle dens afskygninger, at ‘Usete steder’ er ”mit kærlighedsbrev til tegneserien”. De syv historier demonstrerer i hvert fald også, at Stjernfelt har et talent ud over det sædvanlige, når man på den måde får lejlighed til at følge hendes udvikling. (Nummer 9, 23.04.2020)

[…] Mest fascinerende er den brillant eksekverede mini-fantasyfortælling ‘Mumien’, hvor inspirationen fra den mere vidtløftige franske sci-fi-tegneserietradition bliver holdt elegant op i lyset. Lige så tegneteknisk ambitiøst forløst er Karoline Stjernfelts forsøg på at ride om kap med Valdemar Atterdag og ‘Sjølunds fagre sletter’ i den karske drømmeluft over Gurre. Efter at have siddet og gloet lidt på disse forbløffende sider når jeg frem til den konklusion, at der vist ikke er meget, Karoline Stjernfelt ikke vil kunne bemestre med sin pen og sit grafiske overblik. (Politiken, 2019-11-22)

Forlagets beskrivelse:

Usete steder er syv skæbnefortællinger fra Karoline Stjernfelt.

En konge undsiger Gud og Himmerige, hvis blot han må beholde sit Gurre. En fuglefotograf sværger, at hun aldrig rørte den sælunge på stranden som barn. En krig forpurrer en spirende kemikers drømme og sender hendes liv i en helt anden retning. Et øde beliggende hus i en svensk skov og den største planet i solsystemet, Jupiter, har noget tilfælles. En blod-ed forsegler en hemmelighedsfuld handel mellem to gamle bekendte, og en mumie kan vende hjem.

Alle møder de skæbnen i den ene eller den anden form. Og skæbnen har følger … dens veje er uransagelige.

Om Usete steder & andre historier:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Cobolt, 76 sider
Omslag og illustrationer: Karoline Stjernfelt

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Vand til blod af Morten Dürr
Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Gigant af Rune Ryberg
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Væk af Rasmus Hastrup

Væk af Rasmus Hastrup

En kollega sagde engang til mig, at noget litteratur ikke nødvendigvis skal forstås. Det skal bare nydes. Sådan har jeg det med Væk af Rasmus Hastrup.

Væk er Hastrups tredje novellesamling. Jeg har været meget begejstret for de to første: Liv samt De ting der sker, så forventningerne var høje.

De 16 noveller spænder vidt. Fælles for dem er legen med ordene, og Rasmus Hastrups evne til at sætte en troværdig scene uanset hvor syret historien ellers udvikler sig. For syret – det bliver det altså ind i mellem.

Hastrup skriver historier om trolde, om forskning, om drømme, om krig. Historier, hvor ordene umiddelbart er lette at forstå, men hvor meningen kan være skjult.

Som i novellen ‘Mandag’ hvor Roar under en togtur pludselig ikke kan forstå, hvad den søde unge kvinde overfor ham siger. Hans forsøg på at kommunikere bliver mødt med voldsom vrede, uden at han forstår hvorfor. Samtidig er Svava på vej til sit kontor, hvor noget er under opsejling. En ung mand dør i en cykelulykke, og Roar når hjem, hvor hans kone Sif venter ængsteligt på ham. Men hvad handler historien om? Er det en kommentar til den stigende tendens til, at folk kun hører, hvad de ønsker at høre, og ikke hvad der rent faktisk bliver sagt? Har den at gøre med fremmedhad eller frygten for terror? Jeg ved det ikke. Alligevel blev jeg grebet at fortællingens atmosfære, og sad tilbage med et ønske om at forstå.

Mere ligetil virker ‘Hjælperen’ om Estrid, der er enlig mor. Hver anden weekend er børnene hos faren, og her bruger hun tiden på at gøre rent og rydde op. Ind i mellem drømmer Estrid om en hverdag, hvor hun ikke konstant skal udfylde andres behov. Hvor hun kommer i første række. Og så ringer det på døren. En rigtig fin novelle om livets valg.

Helt fortabt følte jeg mig til gengæld over ‘Et folkebibliotek et sted i mørket’. Her sidder bibliotekaren Thurid ved sit skrivebord med en kniv i ryggen og læser et eventyr. Hun tænker tilbage på både sin barndom og på dagene i biblioteket, mens hun langsomt forbløder. Jeg er sikker på, at der er et motiv i novellen, jeg forstår det blot ikke.

Nogle historier trækker tråde til hinanden, som en bogtitel der går igen i flere historier, og et manuskript fra den første novelle der forudsiger enkeltheder fra de følgende historier, men også trækker tråde til sig selv i en senere novelle. Og som altid er karakterernes navne meget signifikante.

Jeg havde lidt sværere ved at hengive mig uforbeholdent til Væk end til Hastrups tidligere novellesamlinger. Formentlig fordi jeg ind i mellem har svært ved bare at nyde en fortælling. Jeg vil også gerne forstå den. Og det gjorde jeg som sagt ikke ved alle novellerne her. Det skal dog ikke afholde nogen fra at kaste sig over Rasmus Hastrups forfatterskab, for han er absolut værd at læse. Bare giv dig god tid og nyd turen.

Citater:

Valg er valg,” sagde Hviddrøm. “Fravalg er valg, og valg er fravalg. Man kan vælge ikke at vælge, men spørgsmålet er, om man kan vælge at fravælge?” (side 56)

Drengen hed Frode Galt, og siden hans lillesøster døde, havde han båret rundt på en grænseløs og afmægtig vrede, som bredte sig ud fra ham i ætsende, radioaktive ringe.” (side 91)

På en måde var et bibliotek et kartotek over alle tænkelige sindsstemninger. Lommer af tristesse og boblende latter svøbt i rødgrøn, ubesindig eftertænksomhed. Visdom og eskapisme og sne og lava.” (side 98)

Det var kun lørdag formiddag. Der var masser af tid. Stilhed var som et sjældent og værdifuldt mineral, og det gjaldt om at udnytte det, når man pludselig fik en klump foræret.” (side 113)

Stilheden fortsatte. Efterhånden begyndte lavmælte stemmer at trænge ind i stilheden, små, spæde spiontogter snarere end det voldsomme brus af klapsalver og opstemte udbrud, Haavard havde forventet.” (side 135)

Lige nu var der for langt over til fjernsynet, for meget tomhed, der skulle krydses. På den anden side skulle han snart ud efter en ny øl. Hans skridt ville give genlyd. Måske skulle han tænde lyset. Harald havde endnu ikke helt afgjort, om lyset forstærkede tomheden eller gjorde den mildere, nemmere at holde ud.” (side 208)

Reklame: Tak til forlaget Screaming Books der har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Væk:

Udgivelsesår: 16.10.2020
Forlag: Screaming Books, 231 sider
Omslag: Maria Tran Larsen

Læs Bjarne Jensens anmeldelse på Bogrummet.dk

Indhold:

En smuk dag
Lydenes kilde
Hans og trolden og skatten i brønden
Mandag
Dagbog fundet mellem murbrokker på Hedemarksvænge
Maseratikatten
Et folkebibliotek et sted i mørket
Lexo Yankov est morte
Hjælperen
Reception på Institut for Taktil Filologi og Anvendelig Semasiologi
Afhøringer, juli
Interludium
Flaskepost
Tårnene
Sælgeren
Væk

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif Davidsen

Tag ikke imod en pølse i Moskva og andre historier af Leif DavidsenLeif Davidsen har ca. 30 bøger bag sig, og udgivelserne dækker alt lige fra spændingsromaner og essays over faglitteratur og novellesamlinger. Til sidstnævnte hører Tag ikke imod en pølse i Moskva.

De 10 noveller tager læseren med jorden rundt. Men samtidig med at den store vide verden udforskes, undersøger Davidsen også menneskers indre verden. Tvivl, kærlighed, hævntørst, desperation og lidenskab fylder novellerne, som alle bærer præg af Davidsens internationale udsyn og journalistiske evner.

I ’Formørkelse’ er jeg-fortælleren, finansmanden Peter Carlsen, i USA for at opleve solformørkelsen sammen med sin hustru og datteren. Ikke at han er spor interesseret i det, men det er hustruen. Tilfældigt møder de den danske studievært, Anja Berg, som Peter har et uskyldig crush på. Men solformørkelsen bringer mørket frem i mere end én forstand.

Historien er ret uhyggelig, og tegner et portræt af et menneske som stræber efter anerkendelse og opmærksomhed, men samtidig har nogle dystre sider der er svære at undertrykke. Og som man måske heller ikke altid ønsker at undertrykke, for det at give efter for dem er nærmest ekstatisk.

Jeg var særligt fascineret af Davidsens beskrivelse af, hvordan Peter påvirkes af at opleve solformørkelsen. Fra at være fuldstændig ligeglad overvældes han af at se solen blive slugt af månens skygge. For mig er det så fantastisk et billede på, at vi mennesker nok tror, vi har underlagt os verden med al vores teknologi og videnskab. Men når alt kommer til alt, er vi fnug i universet og har ikke større indflydelse på vores skæbne end stenaldermennesket.

Fra thriller springer Davidsen til overvejelser om alderdom og pension. ’Arizonas olieblomster’ handler om kunstneren Kaare Sneider, der har haft en stor karriere, men nu har mistet evnen til at se farver, og dermed til at male selvom det er alt han ønsker. Novellen er sært smuk, og har en sørgmodig atmosfære over sig.

Titelnovellen ’Tag ikke imod en pølse i Moskva’ er fortællingen om to gamle venner, som tilfældigt møder hinanden under en gåtur i Moskva. Vasilij arbejder for præsidenten. Tolja skriver tv-serier. Novellen handler bl.a. om Ruslands udvikling efter kommunismens fald, og tegner et portræt af en mig-generation for hvem magt og penge er altafgørende.

’Bier gør ingen fortræd’ handler om kokken Johnny, der efter en episode med sin chefkok i Danmark tager til Malaga for at holde lav profil. Her bliver han ansat hos russiske Igor, der bl.a. driver en succesfuld restaurant. Igor er gift med den yngre Svetlana, og snart falder Johnny for chefens kone. Davidsen giver her sin version af et klassisk krimi-plot, som uden store overraskelser alligevel underholder.

Endnu en mand flygter i ’Skærsild’. Her tager Robert Grundwald tilbage til Japan, hvor han var udvekslingsstuderende som ung. Her fører en vandretur i en nationalpark ham til at se dybt ind i sig selv.

I ’Signes julegave’ flirter Johannes med tanken om en affære, da hverdagen med Mia er blevet lidt ensformig. Så han opretter en profil på en datingsite, der lokker med uforpligtende forhold. Men samtidig får samlivet med Mia et skud energi, og selvom Johannes har svaret på en henvendelse, bliver det aldrig til mere. Tror han da!

Peter arbejder som guide på Påskeøen i ’Et fjernt sted’. Det seneste job består i at sørge for filminstruktøren Julia og fotografen Claes, der kommer for at lede efter locations til deres næste film. Parret er gift, men Peter tiltrækkes ikke desto mindre af Julia, der heller ikke virker upåvirket af ham.

Henrik Holm er endnu en mand på flugt i ’Hotel Jean Bart havde ikke internet’. Han tjekker ind på det gamle hotel Jean Bart, som ejes af Madame Breton og ikke er blevet moderniseret af betydning siden 2. verdenskrig. Lige så langt tilbage går monsieur Clemants ansættelse som natportier. Som novellen skrider frem, går det dog op for læseren, at det ikke kun er Henrik, der skjuler noget i det gamle hotel.

Niels Aage blev enkemand for tre år siden, og nu har hans børn inviteret ham til Vietnam for at fejre hans 70 års fødselsdag i ’Livet som en vietnamesisk rundkørsel’. I løbet af ferien mindes Niels Aage fortiden, men konfronteres også af selvsamme på en uforudset facon. Ligesom nutiden pludselig også trænger sig på.

Samlingens sidste novelle hedder ’Klik’. Jeg-fortællerens kone ønsker at blive skilt, og det kan klares med et klik på Internettet. Men det ønske falder ikke i god jord, og i raseri kører fortælleren en tur. Heldigvis er han en god bilist, modsat alle dem, der ikke kan finde ud af at holde til højre og i øvrigt køre efter forholdene …

Interview med Leif Davidsen på Bogforum, 2018Jeg var så heldig at få lov at interviewe Leif Davidsen på det nys overståede Bogforum 2018, og her fortalte han bl.a. om, hvordan nogle af novellerne var opstået. F.eks. bygger titelnovellen på en virkelig korruptionssag fra Rusland, mens hovedpersonens oplevelse af solformørkelsen i første novelle nærmest er en 1:1 beskrivelse af, hvordan Davidsen selv følte det, da han første gang oplevede en solformørkelse.

Det var en stor oplevelse at tale med ham, og missede man ham på Bogforum, så grib i stedet fat i hans novellesamling. Davidsen er en dygtig forfatter, og alle ti noveller i Tag ikke imod en pølse i Moskva er underholdende, ligesom flere af dem giver læseren stof til eftertanke. Kan absolut anbefales.

Om Tag ikke imod en pølse i Moskva:

Forlag: Lindhardt og Ringhof, 282 sider
Udgivelsesår: 09.10.2018
Omslag: Simon Lilholt / Imperiet

Indhold:

Formørkelse
Arizonas olieblomster
Tag ikke imod en pølse i Moskva
Bier gør ingen fortræd
Skærsild
Signes julegave
Et fjernt sted
Hotel Jean Bart havde ikke internet
Livet som en vietnamesisk rundkørsel
Klik

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren Jessen

Forvandlingen af Franz Kafka, illustreret af Søren JessenFascinerende og vellykket graphic novel udgave af Franz Kafkas Forvandlingen, som ikke kan undgå at betage læseren

Da Gregor Samsa en morgen vågnede af urolige drømme, fandt han sig i sin seng, forvandlet til et uhyre kryb.”

Selvom jeg med skam må indrømme, at jeg aldrig har læst Franz Kafkas Forvandlingen, kender jeg alligevel indledningen til denne 102 år gamle fortælling, om den handelsrejsende Gregor der pludselig forvandles til et insekt. I denne nye udgave har Søren Jessen illustreret novellen, hvor Kafkas ord glider hen over siderne, som med mørke, udtryksfulde billeder beretter om Gregors ulykkelige skæbne.

Gregor er som sagt handelsrejsende. Han bor hos sine forældre sammen med sin søster, og det er hans indtægt, der forsørger familien, efter at farens forretning gik konkurs fem år tidligere. Da det går op for dem, at Gregor er blevet forvandlet til et kryb, bliver de naturligvis chokerede. Han bliver lukket inde på værelset, men søsteren giver ham mad, og familien håber på, at han snart bliver et menneske igen.

Men efterhånden som tiden går, ændrer familiens opfattelse af Gregor sig. Langsomt forvandles han til et monster i deres øjne, og da han til sidst dør, føler resten af familien, at de endelig er blevet sat fri.

Franz Kafka var meget insisterende omkring, at der ikke måtte være en afbildning af et insekt på forsiden af bogen, da Forvandlingen oprindeligt udkom i 1915. Han ønskede, at læserens fantasi skulle tegne det eneste billede af det væsen, Gregor blev forvandlet til. Med den tanke i baghovedet kan man selvfølgelig spørge sig selv: Hvorfor så overhovedet lave en graphic novel ud af novellen? Tjahh, det ved jeg ikke, men jeg kan sige, at resultatet er blevet en utrolig vellykket og fascinerende oplevelse.

Illustration fra Forvandlingen, skrevet af Franz Kafka og illustreret af Søren JessenSøren Jessens illustrationer er holdt i sort/hvide og grålige toner, og er en vellykket baggrund for den stemningsfulde historie, som både er dyster og samtidig absurd humoristisk. Vi ser aldrig krybet Gregor i fuld figur. Kun ben, skygger osv. afslører Jessen for os og efterlever på den måde Kafkas intention. Tegningernes udtryk spænder fra naturalisme til kubisme, hvor illustrationerne ophæver det tredimensionelle rum og interesserer sig for beskrivelsen af motivet frem for det naturalistiske udtryk. F.eks. når kontorbuddet afbildes med et ko-hoved, og teksten lyder: ”Det var chefens kreatur, uden rygrad og forstand.

Ligeledes arbejder Jessen også med tekstens grafiske udtryk. Her er ikke kun pæne talebobler eller ord i kasser. I stedet flyder teksten ind i mellem og ud over siderne på kryds og tværs, eller fungerer som baggrundsfyld for en tegning. Det er simpelthen blændende godt lavet.

Jeg vil ikke gå i dybden med de mange tolkninger, selve historien lægger op til, men kan anbefale at læse artiklen ”Man må gå, før man kan krybe” i Berlingske Tidende som giver en fin indføring, hvis man er interesseret.

Det er dog slet ikke nødvendigt at gøre noget som helst andet end at sætte sig med bogen og begynde at læse. For Kafkas novelle med Søren Jessens illustrationer står imponerende godt på egne fødder.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Forvandlingen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 127 sider, alle illustreret
Illustrator: Søren Jessen
Originaltitel: Die Verwandlung
Originaludgave: 1915

Besøg Søren Jessens hjemmeside

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars GabelSkæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel om jalousi, mod og troen på den frie vilje.

Jeg ville ønske, han aldrig var født!” Simon og Tim er tvillinger, men Simon har altid følt sig i skyggen af Tim. En aften koger alting over, og Simon ønsker inderligt, at Tim aldrig var blevet født. Næste dag er Tim væk, og ingen aner, at han har eksisteret.

Da det går op for Simon, hvad han har gjort, fortryder han bitterligt, og pludselig får han en chance for at gøre det godt igen. Et gammelt maleri, som har hængt i huset, siden de flyttede ind, viser sig nemlig at være en portal til en anden verden. Her bor spindlerheksen, som stjal Tim. Men også skæbnemageren som kan ændre ens skæbne og dermed redde Tim.

Heldigvis møder Simon Tom, som lover at hjælpe ham med at finde skæbnemageren og Tim. Heksen må Simon dog selv møde. Hendes mose tør Tom ikke vove sig ind i. Men det er ikke kun heksens mose, der er farlig. Overalt lurer farer, og Simon er i konstant livsfare. Spørgsmålet er, om han kan overleve længe nok til at redde Tim. Om det er hans skæbne …

Skæbnemageren er en spændende fortalt og flot tegnet fantasy graphic novel, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen og illustreret af Lars Gabel. Kenneth Bøgh Andersen, som bl.a. har skrevet serien om Den Store Djævlekrig, er altid garant for en god historie, og det er også tilfældet her. Fortællingen om den jaloux Simon, der i et dystert øjeblik ønsker sin mere populære bror væk, indeholder både drama og eksistentielle spørgsmål formidlet underholdende i et lettilgængeligt sprog.

Lars Gabel kendes bl.a. for sine illustrationer til Fra vand til blod skrevet af Morten Dürr, Mette Finderups Gemini-serie m.fl., og med “Skæbnemageren” er han atter medvirkende til en virkelig lækker udgivelse. Lige fra den flotte hardcover forsides edderkoppespind med maleriportalen i midten, til det tykke glitrede papir med perfekt farvelægning.

Lars Gabel rammer helt i plet med illustrationerne, og bruger både sort/hvid, farver, billedbeskæring og sideopsætningen til at understøtte fortællingen. Den del af historie, der foregår i vores verden, er f.eks. holdt i sort/hvid. Når der er tilbageblik, tegnes de mere gennemsigtigt, så man tydeligt fornemmer den tidsmæssige distance. Lige så snart vi kommer over i den anden verden, er farverne strålende, og billederne myldrer af liv. I nærheden af skæbnemageren bliver farveskalaen rødbrun, og i heksens mose dukker en giftiggrøn farve op i det sorte, mens teksten pludselig omgærdes af en pang rød kant.

En anden lækker detalje er den måde, Lars Gabel flytter perspektivet. F.eks. da Simon kravler ind gennem maleriportalen. Her er vi også nødt til at flytte bogen rundt for at kunne se og læse videre. Det er rigtig fedt tegnet.

Skæbnemageren er en historie om jalousi, mod og troen på den frie vilje. Simon er jaloux på Tim, men elsker ham alligevel. Så da Tim forsvinder, vil Simon gøre alt for at redde ham. Det fører ham på en farlig færd, der sætter hans mod på prøve. Men Tim nægter at give op – skæbne eller ej.

Jeg var meget begejstret for Skæbnemageren, som måske nok har målgruppen børn og unge, men en voksen læser kan bestemt sagtens være med. En klar anbefaling herfra.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Skæbnemageren:

Udgivelsesår: 9. juni 2017
Forlag: Høst & Søn, 176 sider
Omslag: Lars Gabel

Besøg Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside
Besøg Lars Gabels hjemmeside

Afmagt af Mogens Wenzel Andreasen

AfmagtMogens Wenzel Andreasen har med novellesamlingen “Afmagt” skabt en stribe moderne voksen-eventyr, som konfronterer læseren med en række personer, der har det til fælles, at de alle mister kontrollen med deres liv. Med ætsende humor og skræmmende uhygge gennemleves det moderne menneskets mareridts-scenarier og individets forgæves forsøg på at gøre sig fri af det net, det er fanget i.” (Fra bagsideteksten)

At kalde Mogens Wenzel Andreasens novellesamling for horror er nok noget af en tilsnigelse, og undertitlen er da også skæbnenoveller. Når jeg alligevel omtaler udgivelsen her på siden, er det fordi, novellerne konfronterede mig med menneskets mørke og deraf følgende konsekvenser, og efterlod mig eftertænksom og opmærksom på hverdagens skjulte gru.

Skrivestilen giver i bedste forstand mindelser om de klassiske victorianske spøgelseshistorie, selvom novellerne alle foregår i nutiden. Måske af den grund blev samlingen i bibliotekernes lektørudtalelse betegnet som henvendt til et ældre publikum. Det er jeg ikke enig i, idet jeg synes, at novellernes indhold rammer den voksne målgruppe bredt, og sproget er hverken altmodisch eller nostalgisk.

Novellerne handler om mennesker, der kommer i ukendte situationer. Mange af dem har det svært med nærhed til andre mennesker, som f.eks. jeg-fortælleren i “Perfektionist” hvis liv rutineprægede liv brydes, da moderen dør. Han må i stedet leje et værelse hos en myndig enke, hvilket medfører, at han nu er nødt til at bruge offentlige transportmidler for at komme på arbejde. Denne omvæltning bryder han sig slet ikke om, og det er da også på et S-tog, at hans problemer for alvor begynder.

Denne afstand til andre mennesker går igen i bl.a. novellen “Akvarium”, som er historien om manden, hvis far havde en passion for akvarier. Som voksen har manden hvad han selv betegner som kontaktvanskeligheder, og har i stedet udviklet en tilbøjelighed for udstillingsvinduer. Den fetish har omverdenen svært ved at forstå, men fortælleren forsøger at leve med den.

Titelnovellen “Afmagt” er en helt anden type fortælling. Her udsættes en ganske almindelig mand for et overgreb på en færge, men der er ingen vidner, og han kender ikke gerningsmanden. Historien er ganske kort, og i sig selv måske ikke særlig uhyggelig. Alligevel ramte den mig hårdt, fordi dens kerne er noget, vi alle kan komme ud for – hvordan håndterer vi en uretfærdighed, hvis ingen tror os?

I novellen “Pensionat” er snobberi skyld i en ulykke, som efterfølgende får fortælleren til at spekulere over det at være et ondt menneske. Til gengæld er fortælleren i “Paralyse” slet ikke i tvivl om, at han er et godt menneske, omend man som læser får indtryk af en smålig og fordomsfuld person, der langsomt stivner i sit eget forstokkede livssyn.

I “Istid” er hovedpersonen en velhavende mand, der er overbevist om, at en kommende istid er lige om hjørnet. Derfor lader han bygge en underjordisk facilitet, som han forbereder efter alle kunstens regler. Men selv de bedste planer kan have en brist, og novellen her har en kulsort slutning.

Anderledes morsom er novellen “Sisyfos”, om manden der har store besværligheder med at få lagt tag på sit hønsehus, mens historien om manden der modtager et rekommanderet brev i “R” er både absurd og tragikomisk.

I “Forsinkelse” oplever en kvinde sin værste frygt blive til virkelighed – for at opdage at der også kan være trøst i den kendsgerning, at der ikke mere er noget at frygte. Og mens kvinden i “Forsinkelse” vælger ikke at gøre noget, træffer manden i “Valg” et valg, som han må leve med resten af sit liv. Men kunne han have valgt anderledes?

Jeg brød mig ikke om novellen “Løberen”, der bliver alt for symbolsk for mig, og desværre synes jeg, at åbningsnovellen “Vision” ikke helt får udfoldet sin historie, som jeg ellers godt kan se idéen med. Men resten af samlingen kan kun anbefales. Novellerne er måske nok hurtigt læste, men de fortjener tid til eftertanke.

“Afmagt” hverken chokerer eller provokerer. Det er ikke fortællinger om blodige grusomheder eller velovervejet psykologisk tortur. Historierne handler om almindelige mennesker, som udsættes for tilsyneladende relativt uskyldige dilemmaer, som alligevel får stor betydning.  Noveller som uden store armbevægelser viser den gru, der gemmer sig i hverdagen, og som i særlige situationer kommer op til overfladen, hvor den kan ændre alt.

Indhold:

Vision
Perfektionist
Afmagt
Løberen
Pensionat
Paralyse
Istid
Uendelighed
Sisyfos
Akvarium
R
Afstand
Forsinkelse
Valg
Slut

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Peter Olufsen

Porcelænskvinden af Annegret Friedrichsen

Porcelænskvinden“Porcelænskvinden” er en lille tætskrevet psykologisk spøgelseshistorie, som udspiller sig på Designmuseum Danmark (det tidligere Kunstindustrimuseum) i København.

Hovedpersonen er Marthe, der gør rent på museet. Marthe er meget stille og indelukket, og kontakten med kollegaerne medfører næsten altid, at hun står umælende og virker dum. I virkeligheden ved hun meget om samlingen og nyder hver nat stilheden og roen, når hun går sin daglige rengøringsrunde i museets samlinger,  kun omgivet af møbler, gobeliner, glas og porcelæn.

Men denne nat er samlingen ikke det stille tilflugtssted, den plejer at være. Museet har tidligere været det kongelige Frederiks Hospital, og som fortid og nutid smelter sammen møder Marthe en desperat ung kvinde, en lille pige og en uhyggelig sanger, som vækker fortrængte tab og navnløs sorg til live. For det er ikke kun spøgelserne, som har svært ved at slippe fortiden.

Flensborg Avis kalder “Porcelænskvinden” for: “… på samme tid en fantastisk fortælling om skæbnemøder på tværs af alder og århundreder, en rejse ind i et skrøbeligt sind – og et lille intenst kammerspil om kærlighedens forgængelighed og evighed.”

En fin og velskrevet lille roman der dog reelt set slet ikke hører hjemme her på siden på trods af sine spøgelser.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: IGM Design Grafisk efter foto af Klemp & Woldbye

Besøg Annegret Friedrichsens hjemmeside

Vintermørke af Alex Scarrow

vintermoerkeI nutidens USA opdager Julian og Rose, som tilsammen udgør et lille tv-produktionsselskab, resterne af et vogntog skjult i skovene i Sierra Nevada-bjergene. De beslutter sig for at grave dybere i historien, før de overgiver oplysningerne til myndighederne, og finder en dagbog skrevet af Benjamin Lambert i 1856.

Benjamin Lambert vil udforske Vesten, før han slår sig ned hjemme i England. På sin færd slutter han sig til et vogntog anført af guiden Keats. Men gruppen er for lille til at drage gennem indianerterritoriet alene, så de beslutter sig for at følges med en gruppe mormoner, der rejser under ledelse af præsten William Preston.

I starten forløber rejsen uden problemer, men så bliver vogntoget forsinket. Før de ved af det, begynder sneen at vælte ned, og det bliver umuligt at nå igennem passet. De må overvintre i bjergene.

Efterhånden som Julian og Rose finder ud af mere om Benjamins skæbne, begynder læseren at ane, at begivenhederne dengang trækker tråde ind i nutiden. Noget skæbnesvangert er fulgt med vogntoget, og skellet mellem mormonerne og de andre rejsende bliver tydeligere og mere skarpt opdelt som tiden går. Men hvad skete der dengang? Og hvorfor vil nogen i nutiden dræbe for at bevare hemmeligheden?

Historien handler om tro, og om hvad den betyder for mennesker, og ikke kun for de troende selv, men også for deres omgang med andre mennesker. Scarrow viser, hvad vi kan blive drevet til, hvis vi ikke stiller spørgsmålstegn, men blot blindt følger en leder. Det er skræmmende, men ikke spor overdrevet. Man kan jo blot se på religionskrigene op gennem historien.

Alex Scarrow fortæller historien med skift imellem nutiden og 1856, og på den måde holdes vi hele tiden i spænding om, hvad der sker. Nogen gange lader jeg mig irritere over sådanne tidsspring, men her virker det naturligt og er godt gennemført.

Samtidig skriver Scarrow, så jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Jeg var hele tiden nødt til at læse næste kapitel med, for måske blev hemmeligheden afsløret her! Men Scarrow holder læseren på pinebænken helt frem til slutningen.

Jeg tror, at “Vintermørke” er den største læseoplevelse, jeg har haft i år. Jeg forventede mig ikke noget særligt, men fik en velfortalt og fascinerende historie som kommer til at stå langt fremme i min bevidsthed fremover.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: October Skies
Forlag: Cicero, 318 sider