juni 2020
M Ti O To F L S
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘skibe’

Efter syndfloden af Kassandra Montag

Efter syndfloden af Kassandra Montag

Lidt mere end et århundrede ud i fremtiden er den verden, vi kender, fuldstændig forandret. Vandet har langsomt overtaget kontinentet, og den forhøjede vandstand har først udslettet Amerikas store kystbyer og derefter også de centrale dele af landet. Der er intet andet tilbage end de kolonier, overlevende har etableret på de højeste bjergtoppe, der ligger som øgrupper i det dybe, åbne hav.

Den stædigt uafhængige Myra og hendes fremmelige, 7-årige datter Pearl, lever på vandet i deres lille båd, Bird. De er fiskere og går kun i land, når de skal bytte deres fisk til forsyninger og information i civilisationens få tilbageværende handelsstationer. Myra har i de sidste syv år sørget over tabet af sin ældste datter, Row, der blev stjålet af sin far, efter en enorm flodbølge indtog deres hjem i Nebraska.

Da Myra tilfældigt finder ud af, at Row sidst er blevet set i en fjernt beliggende koloni i Grønland, må hun droppe sin sædvanlige forsigtighed og begive sig ud på en farfuld rejse til nordens isfyldte have sammen med Pearl, mens de klamrer sig til håbet om, at Row stadig vil være der, når de når frem. (fra bagsiden)

Kassandra Montag er uddannet i engelsk litteratur og har tidligere udgivet både noveller og lyrik. Efter syndfloden er hendes romandebut og er indtil videre udkommet i 17 lande.

Montags lyriske baggrund mærkes tydeligt i det smukke sprog, men Efter syndfloden er dog langt mere. Det er en roman om overlevelse, håb og kærlighed, i en verden hvor den stærkes ret gælder.

Jeg blev hurtigt opslugt af historien, der udspiller sig, efter katastrofen har ramt. Jorden er allerede stort set oversvømmet, og vi hører kun i få og spredte erindringsglimt om tiden før og under den store oversvømmelse. I stedet for følger vi den nye hverdag, hvor Myra hver dag kæmper for at skaffe mad til Pearl og lærer hende at overleve.

Den nye verden er et farligt sted. Piratbander hærger, og risikoen for at ende på et avlsskib eller blive slave er høj. Myra stoler ikke på nogen, og hun vil gøre alt for at holde Pearl i sikkerhed. Men samtidig har hun et håb.

Siden Myras mand Jacob forsvandt med deres ældste datter, Row, har Myra ledt efter hende. Da hun får opsporet, at Row er blevet set i The Valley, en koloni på Grønland, sætter hun derfor alt på spil for at komme dertil og finde Row.

Rejsen bliver lang og farefuld, men måske mere vigtigt får den Myra til at stille spørgsmål. Tør hun leve i et fællesskab? Hvor langt vil hun gå for sin forsvundne datter? Vil hun forråde sine rejsefæller? Kan kærligheden til den mistede ødelægge livet for den levende? Og hvad gør man ved rejsens ende?

Som sagt var jeg godt underholdt af Efter syndfloden. Beskrivelsen af den nye verden er vellykket, og jeg kan også godt lide Myra. På den ene side er hun stædig og blind for alt andet end det, hun ønsker, og på den anden side er hun stærk og modig, og vil gøre alt for dem hun holder af. Hun er ikke nødvendigvis let at elske, men hun er ægte.

Efterhånden som romanen udspiller sig, møder vi både action og grusomheder. Til tider sker tingene lidt vel belejligt for Myra i jagten på Row, men pyt med det. Jeg lod mig i hvert fald rive med, og kan anbefale Kassandra Montags debut til alle, der holder af smukke og grumme post-apokalyptiske fortællinger.

Der findes naturligvis også andre fortællinger, der udspiller sig i en oversvømmet verden. Mest kendt er måske Kevin Costner-filmen Waterworld fra 1995. I den helt modsatte ende er f.eks. romanen Blå af norske Maja Lunde, der udspiller sig i en nær fremtid, hvor jorden er ramt af omfattende tørker i stedet for.

Anmelderne skriver:

Bogblogger.dk: “Jeg må sige, at Efter syndfloden er en helt igennem fremragende debut. Ikke alene er det en historie om overlevelse, det er også en historie om at bevare håb mod alle odds. Om at turde stole på mennesker, selv når de fleste har vist, at de ikke er til at stole på. Om karakterstyrke og om at ofre sig for dem, man elsker. Jeg var vild med alle bogens 432 sider og håber, Kassandra Montag snart udgiver en ny. Det kan faktisk ikke gå stærkt nok.” Læs hele anmeldelsen HER

Bogrummet: “Jeg er vild med den postapokalyptiske genre og måtte bare læse Efter syndfloden, der er forfatterens debut. Den bliver rost af både Karin Slaughter og Liv Constantine på bogens flapper, men jeg fandt den desværre delvis rædselsfuld og svær at komme igennem. […] Ærgerligt at udførslen af det lille Waterworld-agtige drama ikke rigtig virkede troværdigt. Om ikke andet, så kan bogen måske være noget for nybegyndere indenfor den postapokalyptiske genre. En gammel postapokalyptisk rotte som jeg, har læst alt for meget god litteratur indenfor denne genre, så der skal mere til at dupere mig.” Læs hele anmeldelsen HER

Nordjyske Stiftstidende: “… Kassandra Montag debuterer med en gennemført vision om en grufuld fremtid med vold, rædsel, skånselsløse pirater, nådesløs natur, forstemmende få muligheder, modløshed og kun få glimt af håb. Det er både uhyggeligt, spændende, blodigt og gribende.” (Nordjyske Stiftstidende 16.01.2020)

Politiken: “Efter syndfloden kan ikke beslutte sig overbevisende for, om den er en klimaapokalypsefortælling eller et sørøvereventyr. Trods en god optakt og et bag alt fyldet godt plot får den aldrig for alvor dybt vand under sine litterære fødder.” (Politiken 21.01.2020)

Sidses Bogreol: “Udover at være en roman om klima, så er det også en særdeles velskrevet roman om moderskab, savn, desperation og kærlighed. Det er en roman som lægger op til refleksion hos læseren, samtidig med at det er virkelig god, omend også lidt barsk og trist, underholdning. Jeg er virkelig vild med denne her bog og den er altså noget ganske særligt og formåede at sætte gang i flere følelser hos mig. Jeg sender derfor fuldt hus af stjerner afsted.” Læs hele anmeldelsen HER

Kort om Efter syndfloden:

Udgivelsesår: 16.01.2020
Forlag: HarperCollins, 429 sider
Omslag: Mumtaz Mustafa
Originaltitel: After the Flood (2019)
Oversætter: Lene Støvring

Besøg Kassandra Montags hjemmeside

Læs også:

Børnenes jord af Gipi
Vejen af Cormac McCarthy
Station 11 af Emily St. John Mandel
Den hvide fjende af Niels Meyn
Faldvand af Mikael Niemi
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Syndfloden af Carl S. Torgius
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker
Ord har hærget af Gudrun Østergaard

Færgen af Mats Strandberg

FærgenHorror er det nye sort – i hvert fald ifølge det svenske bogmagasin Books and Dreams, som på forsiden af deres forårsnummer skriver ”It’s hip to be scared”. Og det kunne da være rigtigt fedt, hvis flere får øjnene op for horrorgenrens mange fremragende forfattere, hvor Mats Strandberg er et nyt, spændende bekendtskab.

En af mine yndlingsforfattere er svenske John Ajvide Lindqvist, som for alvor fik sit gennembrud med den socialrealistiske vampyrroman Lad den rette komme ind, der udkom på dansk i 2007. Nu debuterer som sagt en anden svensker, Mats Strandberg, som voksenforfatter med Færgen, som ligeledes på bedste vis blander socialrealisme med gyset.

Krydstogtskibet Baltic Charisma blev bygget i 1989. Det har plads til 2000 passagerer og sejler dagligt mellem Stockholm og Finland med en blanding af familier, der skal fra det ene land til det andet, og partygæster som udnytter de billige toldfrie alkoholpriser. På Baltic Charisma er hver dag en fest.

Vi følger en række personer ombord på færgen: den pensionerede lægesekretær Marianne som desperat ønsker at komme ud af ensomheden; drengen Albin som rejser sammen med sine forældre samt fasteren og kusinen Lo; den tidligere medarbejder Calle som er på en romantisk tur med kæresten Vincent; sangeren Dan Appelgren hvis karriere længe har været for nedadgående og som nu underholder i skibets karaokebar; Madde som sammen med veninden Zandra er på tøsetur for at glemme hverdagens problemer; Pia der er en af skibets fire vagter, men ikke rigtigt føler at hun slår til, og mange flere.

I stedet for en hyggelig og festlig overfart bliver turen dog et sandt mareridt. To af færgens passagerer er ikke, hvad de giver sig ud for, og snart afløses morskaben af et sanseløst blodbad.

Færgen er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelerende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig. Strandberg skriver godt, og han formår både at fortælle den nære historie om f.eks. de meget realistiske problemer i drengen Albins familie, men også at give den gas, når blodet står knæhøjt og realismen er røget ud af vinduet.

Desuden er valget af en færge som location fremragende fundet på med sin labyrint-agtige opbygning og uden mulighed for flugt. For – som Mats Strandberg skriver med en slet skjult henvisning til Ridley Scotts filmklassiker Alien – på Østersøen kan ingen høre dig skrige!

Færgen er både underholdende og skræmmende, og selvom Mats Strandberg måske ikke helt når op til John Ajvide Lindqvist, så kan mindre altså også gøre det. Bestemt en anbefaling værd.

Læs et interview med Mats Strandberg
Besøg Mats Strandbergs hjemmeside

Tak til forlaget Modtryk for læse-eksemplaret

Om bogen:

Udgivelsesår: 20. maj 2016
Omslag: Pär Åhlander
Originaltitel: Färjan
Oversætter: Allan Hilton Andersen
Forlag: Modtryk, 473 sider

Syndfloden af Carl S. Torgius

syndfloden1913En komet rammer jorden og slår stort set alle mennesker ihjel i denne science fiction roman fra 1913

Historier om jordens undergang er et evigt populært emne. Gennem de seneste år er der lavet et hav af film, hvor jorden rammes af en meteor eller andre naturkatastrofer er tæt på at udslette jorden, f.eks. ’Deep Impact’ fra 1998 og ’2012’ fra 2009. Syndfloden af Carl S. Torgius er skrevet i 1913 og er en dansk science fiction roman om en lignende katastrofe.

I 1917 opdager jordens videnskabsmænd, at en komet vil ramme jorden. Hvad der herefter vil ske, er der uenighed om, men astronomen Jamesson vil gøre sit for at redde sin familie. Det lykkes ham at overtale sin stenrige svigerfar, mr. Harrison, til at lade en ubåd bygge, som måske kan redde dem.

Men mens byggeriet står på, falder civilisationen fra hinanden. Sensationspressen har pisket en stemning op, og pøblen tager magten. Alligevel lykkes det at få ubåden søsat med en international besætning, der har underlagt sig mr. Harrisons befaling, og de overlever også de første voldsomme prøvelser. Men kan de overleve efter kometen?

Naturligvis kan det mærkes, at romanen er næsten 100 år gammel, især på personbeskrivelserne. Der er også mange diskussioner om, hvorvidt Gud straffer mennesket med kometen, eller om hovedpersonerne er særligt udvalgte af Gud. Alligevel synes jeg ikke, at bogen føles gammeldags. Bl.a. har den nogle ret dramatiske passager, som fuldt ud lever op til nutidens krav, når Torgius beskriver følgerne af kometen.

Så selvom kvindesynet ikke ligefrem skriger ligestilling, og diskussionerne om kapitalisme vs. socialisme er forholdsvis unuanceret, så vær ikke bange for at gribe fat i Carl S. Torgius fortælling om jordens undergang. Den er stadig aktuel, selvom videnskaben er kommet langt siden 1913.

Syndfloden er en del af Science Fiction Cirklens serie med ældre science fiction udgivelser, der er blevet glemt i nutiden, men som stadig fortjener at blive læst. Blandt de andre bøger i serien kan nævnes ’Odyssé på Mars’, ’Himmelskibet’ og ’Slaget ved Dorking’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010/1913
Forlag: Science Fiction Cirklen, 202 sider

Ghost Ship

Ghost ShipJeg havde set slutningen på Ghost Ship i tv engang men havde aldrig fået starten med, så da chancen bød sig, snuppede jeg et gensyn med denne “haunted house” film, som foregår på et forladt skib.

Murphy (Gabriel Byrne) ejer en rednings-/bugseringsbåd, og en dag får han og hans besætning et tip om en stor luksusliner, som ligger herreløst i internationalt farvand. Findelønnen for et sådan skib er stor, og Murphy med mænd har ikke mange betænkeligheder ved at tage af sted. De finder også skibet, og ombord opdager de for millioner af dollars guldbarrer. Men noget er ikke helt som det skal være ombord, og da skibet er ved at synke, og ender de med at lade skib være skib og i stedet “nøjes” med guldet. Før de kommer tilbage til deres egen båd, springer den dog i luften, og nu hænger de på spøgelsesskibet, som viser sig at have en ualmindelig grum historie bag sig.

Jeg har tidligere set Thir13en Ghosts af samme instruktør. Det var en kulørt, actionfyldt B-film, som jeg var helt vild med. Ghost Ship er også både underholdende og vellavet. I ekstra-materialerne ser man, hvordan special-effects folkene har bygget de to både som modeller, og det er fantastisk med alle detaljerne. Samtidig er det hele filmet, så størrelsesforholdet hele tiden virker rigtigt. Det føles som om vores helte går rundt i den store luksusliner, som nu kun er et vrag af fortidens storhed.

Der kunne godt være gjort mere ud af spøgelseshistorien, og slutningen er ikke min kop te. Ikke desto mindre synes jeg bestemt godt om Ghost Ship, og er man til spøgelseshistorier, og synes man, at historien om Mary Celeste er interessant, så prøv Steve Becks udlægning.

Om Ghost Ship:

Instruktør: Steve Beck
Udgivelsesår: 2002

Besøg filmens hjemmeside

Skibet af Stefán Máni

skibet_maniStefán Mánis Skibet er lidt svær for mig at anmelde. På en måde synes jeg, at den er rigtig god, spændende og velskrevet. På en anden måde synes jeg, at slutningen bliver lidt underlig uforløst. Handlingen går fra at være meget konkret til at blive meget abstrakt, og selvom det for så vidt falder godt nok i tråd med dele af historien, følte jeg mig alligevel en lille smule snydt. Men ikke mere end at resten af bogen godt kan anbefales.

Skibet “Per Se” er på vej til Sydamerika med kaptajnen og den 8 mand store besætning. Men der hænger en underlig uheldsvanger stemning over skibet. Rederiet har en opsigelse af besætningen på vej, og det har nogen af dem fået nys om, så de planlægger et mytteri som protest. Kaptajnen overvejer at slutte sin karriere, når turen er slut og forsøge at lappe sit ægteskab med sin hustru. Og oveni er den nye matros ikke den, som den øvrige besætning tror, han er.

Under en storm forsvinder al kommunikation med omverdenen sammen med radaren og GPS’en, og selvom det er muligt at navigere skibet med sekstant og kompas, er det uhyre vanskeligt under en storm. Langsomt begynder mændene ombord at mistænke hinanden for sabotage, og ingen kan længere stole på hinanden. Og med god grund, for ombord på skibet er både en hustrumorder, en djævletilbeder, en alkoholiker med paranoia, en kortspiller tynget af gæld og Lucifer, et muskelbundt fra Reykjaviks underverden.

Stefán Máni fortæller historien fra forskellige synsvinkler, og han blander den meget realistiske hverdag med mere åndelige betragtninger. Denne blanding fungerer ok et langt stykke hen ad vejen, men er også med til at gøre Skibet til lidt af en hybrid. For er det en thriller, eller er det en overnaturlig fortælling, eller måske noget helt tredje?

I Island blev Skibet kåret som Bedste Krimi i 2007, og den blev også nomineret til den skandinaviske krimipris Glasnøglen. Men jeg synes reelt ikke, at der er tale om en krimi, for selvom der sker der forbrydelser undervejs i romanen, handler historien ikke om at opklare disse. Skibet handler om 9 mænds forsøg på at overleve deres rejse med “Per Se”, og det er uhyggeligt, men ikke en krimi i mine øjne.

Stefán Máni er ikke tidligere oversat til dansk, men jeg tror, at der kommer flere oversættelser nu. For selvom jeg er en lille smule skeptisk overfor Skibet, så synes jeg alligevel, at Máni formår at skabe et enestående og klaustrofobisk univers. Og hvis hans øvrige bøger har samme skæbnesvangre tone i sig, vil jeg også gerne læse dem.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2009
Originaltitel: Skipið
Forlag: Gyldendal, 437 sider

Spøgelsesskibet af R. B. Middleton

Spøgelsesskibet foregår i den lille by Fairfield på vejen til Portsmouth, halvvejs mellem London og havet. Nogen vil mene, det er en kedelig lille by, men det er kun dem, der ikke kender til spøgelserne. Fairfield har nemlig en levende befolkning af spøgelser, der lever side og side med de levende.

Men en storm i foråret ’97 vendte op og ned på Fairfield. Ud af himlen dukkede nemlig et skib op, som landede midt på kroværtens roemark. Skibets kaptajn hed Bartholomew Roberts, og han fortalte, at de var udet for at hverve rekrutter, men at stormen havde blæst dem ud af kurs.

Desværre havde skibet en dårlig indflydelse på byens spøgelser. En masse begyndte at drikke og opfører sig ubehageligt, så fortælleren og præsten beslutter sig for at gøre kaptajnen opmærksom på problemet. Og selvom kaptajnen lytter opmærksomt, får besøget ikke helt den ønskede virkning. For kort efter ramler endnu en voldsom storm ind over byen.

Novelle fra antologien Den nye spøgelsestime.

Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka af Edgar Allan Poe

Arthur Gordon Pyms eventyr & HeurekaEn røverhistorie og fortællingen om universet er samlet i disse to fortællinger af Edgar Allan Poe.

Jeg holder meget af Edgar Allan Poes noveller, og købte også Klims fine udgivelse med hans samlede værker, da de udkom i 2007. Jeg var derfor spændt på at se, hvordan Poe ville klare sig, når det gjaldt de længere historier.

Første historie er en farverig røverhistorie om Arthur Gordon Pym, som mod familiens ønske stikker til søs – endda som skjult passager – og oplever de mest sindsoprivende eventyr. Skibet bliver udsat for mytteri, men det lykkes Arthur og hans kammerat at overleve mytteriet og et efterfølgende skibsbrud. Herefter sejler de videre og oplever et endnu vildere eventyr med bl.a. kannibaler og kanotur til Antarktis.

Anden historie er et essay om det stoflige og åndelige univers. Her forsøger Poe at redegøre for sin påstand om, at ”I den Første Tings Oprindelige Enhed ligger Alle Tings Sekundære Årsag samt Kimen til deres Uundgåelige Udslettelse.”

Jeg er mere til røverhistorien om Pym end til essayet om universet, da disse filosofiske overvejelser ikke appellerer så meget til mig. Til gengæld vil jeg sige, at ”Arthur Gordon Pyms eventyr” var yderst underholdende, selvom der selvfølgelig er en del ting, som vi med nutidens viden ved er en tand for usandsynligt.

Et kendetegn for Poes forfatterskab er, at han i sine historier blander det sandsynlige med det usandsynlige. Arthur Gordon Pyms eventyr starter f.eks. ud som en rejsendes beretning fortalt til Edgar Allan Poe, og undervejs forklares mange ting også udførligt om f.eks. skibets lastning osv. Men så blandes det med det usandsynlige og bliver tydelig fiktion.

Poe er i dag mest kendt for sine makabre noveller. De har inspireret både forfattere og filmfolk op gennem tiden og gør det stadigvæk. Bl.a. er en nyudgivelse undervejs med titlen Poe – 4 makabre hyldelster hvor 4 danske gyserforfattere nyfortolker en Poe-novelle hver.

Har du aldrig læst Poe før, er Arthur Gordon Pyms eventyr & Heureka måske ikke det mest oplagte sted at starte. Men kender du lidt til Poe og har lyst til at se en anden side af ham, så grib den og nyd et par timer i røverhistorie-land.

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Originaludgaver: 1838 og 1848

Deep Rising

Deep RisingDeep Rising må vel betegnes som en B-film. Alligevel synes jeg, at den er vældig charmerende og god til en rigtig tømmermands-søndag.

En forbryderbande forsøger at kapre verdens største luksusliner, blot for at opdage at alle ombord er forsvundet. Men de er selvfølgelig ikke alene! En form for kæmpe blæksprutte har overfaldet skibet og drukket (!) alle ombord, og nu har den fået øje på vores hovedpersoner.

Historien er for så vidt fortalt mange gange før. Et ondt monster forsøger at tilintetgøre en gruppe mennesker, som er fanget i et lukket område. En efter en går de til i kampen, indtil det endelig lykkes at slå monstret ihjel eller undslippe det på anden vis. Det, jeg synes hæver filmen over de 12 på dusinet, er den ret morsomme dialog, og især synes jeg slutningen er lidt sjov. Men, jeg må indrømme, at jeg ikke kender mange, som synes ligeså godt om filmen, som jeg gør.

Om Deep Rising:

Instruktør: Stephen Sommers
Udgivelsesår: 1998
Originaltitel: Tentacle
Tagline: Full scream ahead

Below

BelowFra coveret:
“Below er en overnaturlig thriller, som fører os ned i den dybe klaustrofobi og følelsesmæssige tomhed i verden under havet. Poltegeist møder Das Boot. Af manden bag Pitch black.”

En amerikansk ubåd samler under 2. verdenskrig tre overlevende op efter et forlis. De kommer fra et hospitalsskib, som er blevet sænket af tyskerne. Den ene er sygeplejersken Claire. Hendes tilstedeværelse gør mændene utrygge, og snart begynder der også at ske andre mystiske ting ombord.

Below er både en rigtig god ubåds-film, fordi den på bedste vis skildrer de klaustrofobiske forhold, sømændene har i en ubåd. Den er også ret uhyggelig i perioder, og så spiller skuespillerne rigtig godt. Bruce Greenwood er overbevisende som Brice, der må overtage kommandoen efter kaptajnens uheld, og også Zach Galifianakis er ret underholdende som weird Wally.

The New York Times skriver om Below:
David Twohy is turning out to be one of those rare screenwriters who are actually better as directors. His films are distinguished by a clean, classic direction of action; a sophisticated sense of the relationships between people under stress; and a camera style that keeps the viewer intrigued without calling attention to itself.” Læs hele anmeldelsen her.

Om Below:

Instruktør: David N. Twohy
Udgivelsesår: 2002
Tagline: Six hundred feet beneath the surface terror runs deep

Jagtmarken af Patrick Leis

Jagtmarken af Patrick LeisI Jagtmarken ankommer tre væsner fra en anden tid/dimension pludseligt ombord på et fragtskib med en 22 mands besætning. I ankomsten stopper de tiden og flytter også skibet ud af jordens dimension, selvom de ombordværende ikke mærker noget.

Væsnernes eneste formål er at æde, og da de hverken føler angst eller smerte, og da de kan ændre form samt dele sig i flere stykker og har overmenneskelig styrke, er besætningen i store vanskeligheder. En efter en får væsnerne fat i besætningen, men menneskene har dog en fordel – de kan tænke, og det kan måske blive redningen.

Jagtmarken er en totalt underholdende scifi-thriller fra Patrick Leis, som holder læseren på pinebænken hele vejen igennem.

Om bogen:

Udgivelsesår: 1998
Omslag: Patrick Leis