oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘skizofreni’

The Last Exorcism

For efterhånden lang tid siden læste jeg Janus omtale af filmen “The Last Exorcism” på Horrorsiden.dk. Senere faldt jeg over den til billige penge, og den endte i bunken af film som skal ses ved lejlighed. Det fik jeg så endelig taget mig sammen til, og faktisk blev jeg lidt overrasket over, hvor god den er et lang stykke hen ad vejen.

Cotton Marcus er præst. Allerede som dreng stod han på prædikestolen sammen med faderen, og gennem årene har han udviklet sig til en ren entertainer og yderst vellidt præst, der også udfører eksorcismer. Men da hans søn overlever en alvorlig operation, og det går op for Cotton, at den første han takker er lægen og ikke Gud, stiller han sig spørgsmålet, om han overhovedet er rigtig troende?

Det fører til andre spørgsmål, som f.eks. at han bevidst har lavet tricks under udførelsen af sine eksorcismer – ikke blot for at narre den besatte og deres familier, men for at hjælpe dem ud af vildfarelsen om at være besat af en dæmon. Da han i avisen læser om et barn, som er blevet dræbt under en eksorcisme, beslutter Cotton sig for at afsløre bedrageriet. Han siger ja til en sidste omgang, og tager et dokumentarhold med til at filme begivenhederne undervejs.

I første omgang lykkes eksorcismen, som de også får lov til at filme, men efterfølgende dukker den besatte pige op på Cottons hotel, og han bliver overbevist om, at både hun og faderen har brug for psykiatrisk hjælp. Det er faderen dog slet ikke indforstået med, og langsomt accellerer begivenhederne og ryger helt ud af kontrol.

Filmen er optaget som en slags dokumentarfilm, hvor Cotton taler til kameraet og holdet bag. Det virker udmærket som fortællevinkel, også selvom det ikke gennemføres 100%. F.eks. er jeg glad for, at det ikke er et evigt rystende håndholdt kamera med elendig lyssætning hele tiden.

Opbygningen af historien er også godt lavet. Vi får tid til at sætte os ind i personerne, og Cotton fremstår som et godt menneske på trods af, at han rent faktisk mere eller mindre har levet af at fuppe folk. Også den besatte pige Nell fungerer godt i rollen. Hun ser uskyldig og skrøbelig ud, så forvandlingen til den dæmonbesatte furie er ret overvældende. Jeg har i et interview læst, at Ashley Bell, som spiller Nell, har hypermobile led, så de mange umulige bøjninger af kroppen, hun foretager, skulle være virkelige. I hvert fald var det meget overbevisende og totalt skræmmende.

Undervejs i historien føres vi fra det rationelles verden ind i det irrationelle og tilbage igen. For så at komme i tvivl og blive snurret frem og tilbage ind til det, der er svagest i hele filmen, nemlig slutningen. Her følte jeg mig hensat til en blanding af “The Devil Rides Out” og “The Blair Witch Project“, og det passer virkelig bare slet ikke til resten af filmen efter min mening. Så slutningen lever desværre slet ikke op til optakten, og jeg kan ærge mig over, at instruktør Daniel Stamm ikke stoppede bare 5 minutter før.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg blev grebet af historien undervejs, og at den med sin vinkel på en frafalden præst, der vil afsløre eksorcisme-fup, tilbyder nye og anderledes fortolkninger end normalt i eksorcismefilm. Et langt stykke ad vejen holdes tilskueren i tvivl om, hvad der virkelig foregår på den ensomt beliggende farm, og det er egentlig ganske godt klaret.

“The Last Exorcism” er produceret af Eli Roth (“Cabin Fever” og “Hostel“), som også introducerede filmen på Toronto After Dark Film Festival, hvor den bl.a. modtog publikumsprisen for bedste film. Her fortalte Roth om, hvilken betydning det havde for ham at se “Exorcisten“, da den kom i 1971. Hvordan han frygtede at blive offer for en dæmonbesættelse på trods af hans mors overbevisninger om, at som jøder troede de slet ikke på dæmoner. Han vidste, at han aldrig ville kunne lave et remake af den, men han ville gerne sætte sit aftryk på ekcorsicme-kanonen – og han har i hvert fald gjort et godt forsøg som producent af “The Last Exorcism.

Instruktør: Daniel Stamm
Udgivelsesår: 2010

Læs også omtalen af “The Last Exorcism” på Toronto Film Scene

Bag masken af Patrick Leis

Bag masken af Patrick LeisPatrick Leis er en af mine yndlingsforfattere, men af en eller anden grund har jeg først fået læst hans debutroman nu – 13 år efter udgivelsen. Bag masken er historien om en ung mand, som forelsker sig og forlader alt for at følge kærligheden, men opdager at det ikke er så nemt alligevel.

Paulo er en god katolik, som stadig bor hjemme som 22-årig. Til en fernisering møder han den smukke Jenny og forelsker sig hovedkulds i hende. Da familien aldrig vil acceptere hende (hun er ikke katolik), flytter han hjem til hende og afbryder kontakten med forældrene. Og i starten er alt også godt, men Paulo lider voldsomt af jalousi, og Jenny er en fri fugl, som ikke bryder sig om at blive stækket. Efter et sidste skænderi går hun hjemmefra – og bliver kort efter dræbt i en bilulykke. Paulo er ulykkelig, men langsomt begynder han at tro, at Jenny måske alligevel ikke har forladt ham, for ind i mellem virker det, som om der er en anden i lejligheden, og lugter der ikke også af Jennys parfume?

Bag masken er som sagt Patrick Leis debutroman, og det synes jeg, at man mærker. Historien kører nogen gange lidt i tomgang, og Paulo fremstår en smule karikeret, uden jeg tror, det var meningen. Men når det er sagt, så er Bag masken ikke nogen dårlig roman. Leis beskriver ganske uhyggeligt, hvordan en personlighed langsomt bliver opløst, og der er en fin twist i plottet mod slutningen.

Bag masken er måske nok ikke min yndlings Leis roman, men den kan sagtens bruges til et par timers underholdning i sofaen.

Om Bag masken:

Udgivelsesår: 1995
Omslag: Patrick Leis

Terapien af Sebastian Fitzek

Terapien af Sebastian FitzekTerapien er Sebastian Fitzek’s debutroman, og roserne er nærmest væltet ned over tyskeren, hvilket da heller ikke er ufortjent. For her er tale om en både spændende og velskrevet roman med en tvist mod slutningen, som så lige drejer 180 grader igen, bedst som man tror, at man har regnet den ud.

Viktor Larenz er en dygtig og kendt psykiater med speciale i skizofreni. Han er gift med Isabell, en velanset virksomhedsrådgiver, og sammen har de datteren Josy. En dag bliver Josy syg, og ingen kan finde ud af, hvad hun fejler. Viktor opsøger læge efter læge, men Josy bliver bare mere og mere syg. Og så sker enhver forældres mareridt. Viktor tager Josy med til endnu en konsultation hos en læge specialiseret i allergi, men pludselig er hun væk. Forsvundet!

Da romanen starter er Viktor taget ud til en lille Vesterhavsø, hvor familien har et sommerhus. Der er gået fire år siden Josys forsvinden. Viktor har ikke opgivet håber om at finde hende, men han er taget ud til øen for at finde fred.

Det får han dog ikke. En dag dukker den smukke og svagt bekendte børnebogsforfatter Anna Spiegel op, og det viser sig, at hun måske bærer nøglen til, hvad der skete, da Josy forsvandt. Men hun er også skizofren og farlig, og efterhånden som gåden nærmer sig sin løsning, bliver Viktor mere og mere viklet ind i et spind, hvor det nærmest er umulig at skelne mellem sandhed og fiktion.

Forlaget kalder Terapien en psykologisk thriller – og det er den. Den er velskrevet, og Sebastian Fitzek lokker hele tiden læseren fremad med små korte kapitler, som lige løfter sløret lidt, så man må læse videre. Han bruger også overskrifter som ”Parkum – fire dage før sandheden”, der også virker som lokkemad på læseren. Slutningen er overraskende, og som jeg nævnte i indledningen, så overrasker den mere end en gang, så også på den måde holder historien hele vejen igennem.

Skal jeg komme med en anke, er det, at jeg de sidste 30-40 sider alligevel når at blive lidt træt af Fitzek’s lokken videre. Her bliver det lidt for meget, selvom resultatet i sidste ende er godt. Af den grund kan jeg ikke kalde Terapien for årets hidtil bedste roman, men det er helt sikkert en vældig underholdende og ganske uhyggelig historie, som på nogen måder kan minde lidt om den fremragende thriller af Tim Krabbé Det gyldne rum (filmatiseret som Forsvundet sporløst med Jeff Bridges og Kiefer Sutherland i hovedrollerne).

Originaludgave: 2006

Mere Sebastian Fitzek:

Terapien
Sjæleknuseren
Splinten
Øjensamleren