december 2018
M T O T F L S
« nov    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘skove’

Ondskabens rødder af Flemming Chr. Nielsen

Ondskabens rødder af Flemming Chr. NielsenEn journalist flytter ind i et næsten nybygget hus beliggende for sig selv i en skovlysning. Han er blevet træt af byens påtrængende stank og larm. Godt nok synes han, at det er lidt underligt, at de forrige ejere så hurtigt rejste fra huset, men ejendomsmægleren beroliger ham med, at manden blot havde fået nyt arbejde, og fruen var knap så begejstret for naturen.

Så journalisten flytter ind og nyder freden og roen. Da han en aften beslutter sig for at tænde op i pejsen, er den dog stoppet. En tur op på taget viser, at en gren fra et træ i haven er sunket ned i skorstenen, så journalisten finder saven frem, og problemet er løst.

Eller er det? For få dage efter er der igen problemer med grene fra træet, og snart udvikler problemerne sig så drastisk, at journalisten må søge hjælp hos en ugleset eneboer.

Jeg anede intet om Ondskabens rødder, før en kollega gjorde mig opmærksom på den. Romanen er fra 1975, og er så vidt jeg kan finde frem til Flemming Chr. Nielsens debut. Efterfølgende har han skrevet en række romaner og noveller for både børn og voksne indenfor mange forskellige genrer.

Ondskabens rødder er en tæt lille historie, som overraskede mig positivt. Selvfølgelig kan det mærkes, at den har mere end 40 år på bagen, men egentlig synes jeg, at plottet holder meget godt. Det lykkes i overvejende grad for forfatteren at skabe en krybende uhygge, efterhånden som sandheden om huset bliver åbenbaret. En sandhed som bringer mindelser om Arthur Machens historier, hvor smuk natur kan indeholde ældgammel ondskab.

Om Ondskabens rødder:

Udgivelsesår: 1975
Forlag: Vinten, 140 sider

Læs også:

Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen
Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt
Al kødets gang af A. Silvestri
In the Tall Grass af Stephen King og Joe Hill
Plantagen af Steen Langstrup

Randvad af Jacob Holm Krogsøe & Martin Wangsgaard Jürgensen

Randvad af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard JürgensenDen lille sønderjyske by Randvad ligger idyllisk omkranset af skoven. Men bag idyllen lurer rædslen.

I 1887 forsvandt folkemindesamleren Albert Termansen sammen med sin assistent, tegneren Werner Kværndrup. De to rejste rundt for at studere den danske landbokultur, men forsvandt sporløst da de nåede Randvad, en landsby nær Løjt Kirkeby i Sønderjylland.

130 år senere bliver akademikeren Karl Johansen ansat af rigmanden Henrik Termansen, der ønsker at finde ud af, hvad der egentlig skete med hans tipoldefar Albert. Umiddelbart lyder det som en simpel opgave, men efterhånden som Karl graver dybere ned i arkiverne, går det op for ham, at sagen gemmer på mere end øjet aner.

Karl tager derfor til Sønderjylland og lejer sig ind på kroen i Randvad. Allerede fra første dag får han en fornemmelse af, at byens indbyggere ikke er begejstrede for hans besøg. Faktisk føles stemningen direkte fjendtlig. Men Karl fortsætter sin udforskning, og langsomt begynder han at finde oplysninger om Albert, som arkiverne ikke kunne give ham.

Historien om Albert og Karl fortælles i to parallelle spor i 1887 og i 2017. Heri blander forfatterne afskrifter af breve, dagbøger og andre kilder, der står som sandhedsapostle i en fortælling, der langsomt bliver mere og mere foruroligende. For Randvad er ikke som andre små byer. Indbyggerne ikke bare holder sig for sig selv, de afskyer fremmede, hvad enten det er præster, forskere eller naboerne fra Løjt Kirkeby. Trods den truende atmosfære er der dog noget i byen, som tryllebinder både Karl og Albert. Men hvad? Og kan den viden komme til for høj en pris?

Randvad er Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensens første roman. De har tidligere skrevet novellen Frelse gennem bod sammen, og i 2014 udgav Martin Wangsgaard Jürgensen romanen Åndemanerne.

Jeg har mødt Jacob Holm Krogsøe flere gange i arbejdets medfør (vi er begge bibliotekarer), og det kan selvfølgelig være problematisk at anmelde bøger af bekendte. Især hvis man ikke bryder sig om det læste, eller – i den anden kategori – skamroser det. Jeg befinder mig denne gang klart i nummer to kategori, men nu er I så advaret 🙂

Forlaget betegner Randvad som en gotisk krimi: “Skønlitterære værker om forbrydelser der er dystre, uhyggelige, groteske, det undertrykte og det ukontrollable – og opklaringen af de forbrydelser.” Her er da også tale om en foruroligende rejse ind i mørket – såvel skovens som menneskesindets.

Som sagt er jeg meget begejstret for Randvad, som både er velskrevet, urovækkende og fascinerende. Jeg blev hurtigt fanget ind af Alberts og Karls historier, ligesom skildringen af den på overfladen så idylliske landsby med den dystre hemmelighed er rædselsvækkende på den helt rigtige måde. Skoven er nærmest en karakter i bogen på lige fod med personerne, og jeg kunne ikke undgå at tænke på Arthur Machen (og faktisk også danske Thomas Strømsholts Auwisnat).

Næsten umærkeligt ændrer stemningen sig, jo længere vi kommer ind i bogen, ligesom også Karl ændrer sig, jo nærmere han kommer på opklaringen af Alberts forsvinden. Denne langsomme deroute skildres overbevisende, og gav mig på fornem vis mindelser om Jack Torrance fra Ondskabens Hotel.

Randvad er en af den slags historier, der umiddelbart virker uskyldig, men som langsomt trækker læseren længere og længere ind i mørket, hvor afsindet rumler og angsten hersker. En stor anbefaling herfra.


“Jeg skal ikke gennemgå alle detaljerne nu, dem kan du læse om her.” Henrik lagde en knogletynd hånd på ringbindet foran sig. Så fortsatte han. 

“Efter nogen tid i Haderslev, Sønderborg og Aabenraa tog de til Løjt Kirkeby og derfra til en lille landsby – Randvad. Her må der være sket noget, for deres ophold i landsbyen blev meget længere end planlagt, og det er vanskeligt at gennemskue, hvad de foretog sig på stedet. Egentlig skulle de rejse videre vestover, mod Agerskov og Tønder for så at tage sydøst på til Flensborg. Sådan er det i hvert fald beskrevet i udkastet til projektet.

I Randvad mister vi ethvert spor af dem. Det sidste livstegn, vi har, er et brev fra min tipoldefar til min tipoldemor, Erna Mathilde Termansen. Brevet er lidt forvirrende skrevet, men uden antydninger af nogen problemer, som kunne være opstået for dem. Det eneste er, at han kort skriver om ‘Randvads hemmelighed’. De opdagede altså et eller andet i Randvad, men hvad ved vi ikke. Vi aner ganske enkelt ikke, om Albert og Werner døde i Randvad, om de rejste videre eller hvad der skete, efter brevet blev afsendt.” (s. 18-19)

 

Se et videointerview med Jacob Holm Krogsøe

Om Randvad:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: H. Harksen Productions, 233 sider
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen

Læs også:

Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
De underjordiske af Thomas Strømsholt
Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Fra skyggerne af Henrik S. Harksen
Diget af Teddy Vork
De hviskende veje af Nick Clausen
Gamle gys og sære sagn af Fritz Haack

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas StrømsholtThomas Strømsholt serverer 12 drømmende, stemningsfulde og til tider sært skræmmende noveller i sit seneste udspil Dr. Wunderkammers oversættelser.

Strømsholt er en virkelig interessant forfatter. I 2010 udgav han sin første novellesamling De underjordiske. Her gav han de danske folkesagn et twist, og resultatet var en række fascinerende og velskrevne noveller.

I Dr. Wunderkammers oversættelser har han samlet 12 noveller, hvor knap halvdelen er reviderede udgaver af tidligere udgivne noveller. Eller måske skulle man kalde dem oversættelser? For som der står indledningsvis i samlingen, betyder oversættelse 1) at oversætte noget fra ét sprog til et andet. 2) omdannelse eller omsættelse af noget til noget andet. Jævnfør forvandling.

Og novellerne her i samlingen handler netop om oversættelser, omdannelse og forvandling. Om skov og by og mennesker.

I den første novelle “Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed” møder vi for første gang Dr. Wunderkammer, der optræder i flere af fortællingerne undervejs. Hun er organist i en lille landsby-kirke, hvis eneste plus er dets orgel, der ifølge overleveringen stammede fra Byzantien. En dag sætter Wunderkammer sig for at skabe et nyt værk – en transskription af Guds tavshed.

Også i “Auwisnat” er der forvandlinger i vente. Fortælleren har besluttet sig for at opsøge Herneskovene, for at få klarhed over hvad der egentlig skete for mange år siden, da hendes far forsvandt. Han var antropolog med speciale i skovsagn og -myter, men ingen kan tilsyneladende huske noget om dem. Hun flytter ind på det lokale gæstgiveri, trods værtens fordømmende blikke og starter sin efterforskning. Men jo længere hun bevæger sig ind i skoven, jo fjernere forekommer resten af verden hende.

“Hans blod skal forvandles til blomster” kalder Strømsholt for en oversættelse af Szépassony-völgy, en dal i Ungarn hvis navn kan oversættes til den smukke kvindes dal. Her mødte Serewell den smukke Tarna, og nu – flere år senere – er han vendt tilbage. Novellen fortælles som en blanding af Serewells tilbageblik, Tarnas genfortælling af sagnet om Laskó og Tarna og begivenheder i nutiden.

I “A Thing of Beauty” vender Strømsholt tilbage til litteraturen – og lidt til Dr. Wunderkammer. Fortælleren er bibliofil og har en næsten fuldendt samling af Lilian Slaviks værker. For efter Slavik begik selvmord har rygterne svirret om et sidste manuskript, som aldrig er blevet udgivet. Opslugt af samlertrang opsøger fortælleren en respekteret professor, der også kender til det manglende manuskript.

“Orphe” handler på real-planet om en digter, som tager med metroen. En tur hvor han udsættes for medpassagerernes fordømmelse og kæmper med sit eget savn. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstod novellen, men efterfølgende slog jeg titlen op og fandt frem til det græske sagn om Orfeus og Eurydike. Det opklarede en del.

“Arkitektens øjne” skrev Strømsholt oprindeligt til Urban Cthulu: Nigtmare Cities. Nu kommer den så i en dansk revision, som er blandt mine favoritter her i Dr. Wunderkammers oversættelser. Novellens fortæller er Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen. Hvad der særligt fascinerer mig i netop denne novelle, er den nærmest Lovecraftianske horror, der emmer ud hver eneste sætning, men alligevel holdt i Strømsholts nærmest poetiske sprog.

Også “Det triumferende løvmørke” er en revision (“Jeg fremsætter en erklæring“), som ligeledes hører til blandt mine favoritter. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Forstå mig ret: jeg er ikke blind for et landskabs eventuelle æstetiske kvaliteter, ligesom jeg også ville kunne sætte pris på en tigers anatomi – så længe tigeren befandt sig i et bur.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren føle panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

“Ham ar tano” har tidligere været udgivet i Det sker igen. Da Lukas er på vej hjem, støder han på en tigger, som han giver et par mønter. Senere dukker tiggeren op hjemme hos Lukas, som befippet lader ham komme ind. Et opkald til de officielle myndigheder gør ikke noget ved sagen, og pludselig har Lukas en ubuden, ildelugtende gæst i sin kælder, gemt men ikke glemt. Ligesom i “Orphe” var jeg ikke helt sikker på, om jeg havde fanget novellen, så jeg slog titlen op, og fandt ud af, at harmatano stammer fra oldgræsk og betyder: at ramme ved siden af. I kristen sammenhæng bruges ordet også i forbindelse med at synde.

Da psykologen selv begynder at lide under en tilbagevendende drøm i “Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster”, opsøger han kollegaen for hjælp. Men kollegaens tolkning af fortællerens møder med den fremragende dr. Naso i sine drømme virker bare ikke rigtig.

En patient vågner op efter en operation i “Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand”. I sin let fortumlede tilstand lytter vedkommende til en medpatient, som gemt bag sengeforhænget beretter om sine oplevelser med Dr. W. En meget underlig novelle, som jeg stadig ikke har forstået.

Skoven spiller atter en hovedrolle i “Vi husker efteråret”. Da sommergæsterne er rejst bort, skal et stort byggeri sættes i værk. Men først skal skoven ryddes, og det viser sig vanskeligere for skovarbejderne end først antaget. Faktisk får det konsekvenser for hele byen.

Den sidste novelle i Dr. Wunderkammers oversættelser hedder “Peregrination gjennem Kjøbenhavn”. Forestil dig et kort der ikke bare viser byen, som den ser ud i dag, men også som den så ud for hundrede af år siden – og som den kunne have set ud, hvis alle planer var blevet ført ud i livet. Og forestil dig så hvor det kort kunne føre dig hen.

Thomas Strømsholt er ikke let at læse. Hans tekster kræver tid, tid til at synke ind, men også til at læse. De er fyldt med referencer om alt lige fra musikhistorie over græske myter til botanik og arkitektur. Jeg må også ofte slå ord op under læsningen (f.eks. vidste jeg ikke, at elegisk betyder vemodig eller apoteose er guddommeliggørelse), så ind i mellem kan jeg føle mig lidt dum.

Alligevel er jeg begejstret, for Strømsholts univers er måske nok sært og svært, men det er også fascinerende og fabulerende med en understrøm af mørke, dystre og elegiske hemmeligheder. Og så har han altså et helt fantastisk sprog:

I byens udkant lå fabriksbygningen som en halvrådden hval kastet op på en strandbred; forladt og udplyndret, en ruin omgivet af murbrokker, affald og vildtbevoksede tomter. Dens ydre mure var krakelerede, og fra de øverste etager stirrede tomme vinduer ud i den kaffegrumsede nat. På de nederste etager var vinduerne plankede til, og metaldørene var lukkede og låste; men der er altid en revne, et hul, en løndør.”

Jeg indrømmer, at det ikke er alle novellerne i Dr. Wunderkammers oversættelser, jeg er lige begejstret for. Til gengæld er de gode noveller både i overtal og i særklasse, og derfor kan jeg kun anbefale en rejse ind i Thomas Strømsholts univers, hvor mennesker forvandles, og hvor skoven og byen kun er overfladen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 27. oktober 2016
Forlag: H. Harksen Productions, 197 sider
Omslag: Jan Homann

Indhold:

Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed
Auwisnat
Hans blod skal forvandles til blomster
A Thing of Beauty
Orphe
Arkitektens øjne
Det triumferende løvmørke
Ham ar tano
Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster
Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand
Vi husker efteråret
Peregrination gjennem Kjøbenhavn
Om forfatteren

Besøg Thomas Strømsholts blog

Plantagen 3 – Porten til Helvede af Steen Langstrup

Plantagen 3 - Porten til Helvede af Steen LangstrupEndelig får vi afslutningen på Steen Langstrups gysende Plantage-trilogi, og denne gang har den ultimative ondskab en plan for at underligge sig verden.

Jeg har med stor fornøjelse læst de to første bind i Plantage-trilogien og har glædet mig som et lille barn til at få slutningen med. Heldigvis lever Porten til Helvede helt op til oplægget fra de to første romaner, og Langstrup sender læseren ud på en fantastisk konspirationstur med udgangspunkt i Johannes Åbenbaring.

Kristina, som overlevede sammen med sin søn Sofus i første bind, er hovedpersonen her i bind tre. Siden hun og Sofus undslap, har han været indlagt, fuldstændig katatonisk, og hun har lidt af angstanfald, som har gjort det umuligt for hende at opretholde en normal tilværelse. Lidt over et år efter begivenhederne i Gillsby bliver hun dog tvunget til at handle.

I Gillsby ser det nemlig ud til, at ondskaben igen er sluppet løs. I kirken finder man nogle sorte katte ofret, og kort efter bryder pesten ud i byen. Samtidig forsvinder Sofus sporløst fra sygehuset, og mens personalet leder efter ham, ser Kristina et glimt af ham i TV2 News, som dækker pestudbruddet. Hun tager straks til Gillsby, og her slår hun sig sammen med Jytte fra antivariatet Gode Gamle, og den tidligere kriminalkommisær Egon Kjeldsen (som garvede læsere vil genkende fra ”Kat” og ”Fluernes hvisken”). Hun leder blot efter Sofus, men de to andre er fast besluttede på at stoppe ondskaben, før det er for sent.

Jeg må indrømme, at jeg er ret vild med den slags romaner, som tager udgangspunkt i noget kendt, f.eks. biblen, og så laver sine egne tolkninger af teksten, så den passer ind i romanens univers. Det får mig altid til at spekulere over, hvor meget der mon er rigtigt, og hvor meget forfatteren selv finder på. Og her i Porten til Helvede synes jeg, at Langstrup har fået skruet et rigtig godt plot sammen ud fra den devise. Vi hører om den uhellige treenighed og Johannes Åbenbaring, og så får Langstrup også lige trukket tråde tilbage til tidligere romaner, så det hele passer som fod i hose. Det er super godt og fuldstændig troværdigt.

Samtidig er selve historien også både spændende og underholdende. Langstrup skriver flydende, og plottet drives frem af en hidsig krydsklipning mellem personer og begivenheder, så læseren skal holde tungen lige i munden, men samtidig heller ikke kan slippe bogen fordi man er nødt til at få næste kapitel med. Langstrup får samlet alle trådene til sidst i en voldsom finale, som får hjertet til at hoppe ud af brystet på læseren.

For mig er bind tre en fornem afslutning på en velskrevet, underholdende og skræmmende trilogi, hvor Steen Langstrup endnu en gang beviser, at han hører til i toppen af dansk horror. Ikke mindst med slutningen som lige fik mig til at synke en ekstra gang …

Så jeg glæder mig til Krimimessen d. 9. og 10. april, hvor jeg bl.a. skal tale med Steen Langstrup om Plantage-trilogien lørdag eftermiddag, som er afsat til gys og horror. Her kan du udover Steen Langstrup også opleve en paneldiskussion om dansk horror lige nu med bl.a. Teddy Vork og Rikke Schubart, samt få en bloddryppende indføring i vampyrens kulturhistorie ved Mathias Clasen, og endelig kan du også opleve Dean Koontz live i en DR-transmission.

Læs mere om Plantage-trilogienMørket.dk

Om Porten til Helvede:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Intet er, som du tror – Plantagen 2 af Steen Langstrup

Intet er, som du tror - Plantagen 2 af Steen LangstrupEt halvt år efter første bog i Steen Langstrups trilogi “Plantagen” udkom, er bind to klar i butikkerne. Det har været lange seks måneder …

Intet er, som du tror starter 10 dage efter, at Anders Kromann forsvandt i Den Lukkede Skov. Hans hustru Katja kan ikke forstå, hvorfor hun ikke har hørt fra ham, men selvom hun har kontaktet både Anders’ arbejde og politiet, sker der ikke noget. Politiet påstår ligefrem, at han aldrig har været i Gillsby!

Så Katja beslutter sig for at parkere Mathias hos mormoren for selv at tage til Gillsby og lede. Det er dog lettere sagt end gjort, for uanset hvem hun spørger i byen, lukker de i som en østers, når hun nævner Den Lukkede Skov. Men nu er Katja bibliotekar, så hun giver ikke op og beslutter sig for at besøge Gillsby bibliotek for der at finde et gammelt kort over området. Måske kan det vise hende vejen til skoven?

Sideløbende med historien om Katja hører vi om en gruppe tyske håndværkere, som har fået et ret usædvanligt job i den nedlagte plantage, og også skovfogeden Torsten spiller en stor rolle i fortsættelsen, der heldigvis lever fuldstændig op til etterens gode takter. Steen Langstrup leverer endnu en gang varen, og er du til et godt gedigent gys, så må du ikke snyde dig for “Plantagen”.

Her i toeren udvikler monstret sig, og vi får lidt mere baggrundshistorie om både Den Lukkede Skov og pigen Ane, som igen dukker op. Dermed bliver der smidt ny spænding i kakkelovnen, og for dem, som undrede sig over, at monstret i første bog var så dødbringende, kommer der en ganske logisk – og grum – forklaring.

Langstrup skriver flydende, og hans måde at krydsklippe mellem de forskellige strenge i historien bringer et utroligt pace til fortællingen. Adrenalin-niveauet er nærmest konstant højt, og man må bare læse næste side og næste side og næste side …

Anden bog genbruger layoutet med de knækkede koste på hver side af bogen og den lækre typografi. Og så får man en Gillsby Survival Kit med, når man køber bogen over nettet. Hvad det er, vil jeg ikke afsløre, men jeg kan sige så meget, at det lyder som en klapperslange …

Hvis Dennis Jürgensen er et ikon, når det gælder dansk horror, så synes jeg bestemt, at Steen Langstrup fortjener pladsen lige efter ham. Langstrup har efterhånden skrevet en god håndfuld horror, der udforsker genrens mange grene, ligefra besatte dyr over vampyrer til varulve, og nu altså hekse og – måske – dæmoner fra en anden dimension. Det mærkes tydeligt, at han elsker genren, og så er han samtidig en intelligent forfatter, som formår at lave et plot der holder læseren fast. Det er måske ikke altid de mest komplicerede eller eksperimenterende horror-fortællinger, men det er spænding fra start til slut, og så er det ærligt og totalt underholdende.

Og hvad “Plantagen 3” angår, kan jeg kun sige, at uanset hvor lang tid der går, før bind tre udkommer, så vil det være for længe …

Du kan læse mere om Plantagenmxrket.dk

Om Intet er, som du tror:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Plantagen – Den hvilende ondskab af Steen Langstrup

Den hvilende ondskab - Plantagen 1Det er nok ingen hemmelighed her på siden, at jeg er ret begejstret for Steen Langstrups bøger. Det var derfor også med stor forventning, at jeg kastede mig over Den hvilende ondskab, som er første del i trilogien Plantagen. Og heldigvis blev mine forventninger indfriet til fulde …

Tæt ved Gillsby ligger en skov, som de lokale kalder Den Lukkede Skov. Her er ingen kommet i flere hundrede år, og området er hegnet ind, så man ikke ved et uheld kan gå derind. Anders Kromann har dog fået færten af en ny dyreart, og det lykkes ham at få adgang til skoven hvor han vil forsøge at få et levende eksemplar med hjem.

Samtidig har enkemanden Hans købt en nedlagt plantage ikke langt fra skoven. Han vil åbne en form for sommerlejr for børn, der har det svært i dagligdagen, og han håber på at overtale sin søn og datter til være med i projektet. Derfor har han inviteret dem på et weekendophold.

Men weekenden forløber ikke helt som planlagt, for det lader til, at der er en kerne af sandhed i de gamle sagn, om ondskaben der lurer i skoven …

Steen Langstrup er tilbage i storform med denne skræmmende og velskrevne roman om en lurende ondskab, der langsomt men sikkert indhenter dig, hvis du bevæger dig ind i den lukkede skov. Det kan ikke være let at gøre en dansk skov så uhyggelig, men Langstrup formår at få de små hår til at rejse sig, når Anders Kromann bevæger sig længere og længere ind i mørket.

Langstrup opbygger spændingen stille og roligt. Vi bliver ikke plastret til med bloddryppende ondskab og udpenslede grusomheder. I stedet er det de små ting, som øger uhyggen side for side, til vi til sidst bliver præsenteret for ondskaben fra den lukkede skov. Men heller ikke her forfalder Langstrup til ”more is better”, og slutningen fremstår virkelig grum uden at blive for overdrevet, selvom afsløringen af, hvad det onde er, ikke er en fuldstændig overraskelse.

Sproget flyder let og lokker hele tiden læseren videre, og det er lykkes at skabe nogle troværdige og bekymringsværdige personer, som man virkelig håber det bedste for. En af personerne har en fobi for parkeringskældre, og denne angst beskrives så levende, at jeg fik helt ondt af hende. Det er langt fra hver gang, at det lykkes i en gyser.

Endelig sætter jeg også pris på, at Den hvilende ondskab har et ret lækkert layout. Det er en paperback, men alligevel har Langstrup kælet for detaljerne. Det gør både læseoplevelsen mere interessant, og selvom historien selvfølgelig ikke bliver bedre af et godt layout, så er det nu engang fedt med bøger, hvor der er tænkt en sammenhæng mellem indhold og udseende.

Jeg glæder mig til fortsættelsen, og så er det blot pragtfuldt at konstatere, at det danske gys virkelig blomstrer. Ikke alene har vi garvede forfattere som Steen Langstrup og Patrick Leis, der kan levere varen. Der dukker også nye talenter op som Teddy Vork, Michael Kamp m.fl. som skriver, så det ridsler en koldt ned ad ryggen. Herligt!!!

Læs mere om Plantagen på Mørket

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Steen Langstrup

Udvalgte bøger af Steen Langstrup:

Kat – ondskaben lurer i regnen
Blodets nætter
Pyromania
Forvandling
Fluernes hvisken
9 før døden
Poe – 4 makabre hyldelster
Den hvilende ondskab – Plantagen 1
Intet er, som du tror – Plantagen 2
Porten til Helvede – Plantagen 3
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod