Indlæg tagget med ‘sorg’

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Grár af Aksel Studsgarth & Craig Frank

Jeg læste med stor fornøjelse To the Bone, der var første bind i forlaget Hunov & Haffgaards nye serie uhyggelige tegneserier under overskriften Outstanding Issues. Bagerst var indsat en smagsprøve fra næste nummer, Grár, som jeg allerede dengang så frem til at læse. Og Grár kan heldigvis også anbefales.

Kvinden Greta elsker at gå til begravelser. Hun sniger sig ind i de sorgramtes mest intime stunder. Tager for sig af maden som hun ikke holder sig tilbage for at kritisere. Lyver om at kende afdøde, og tager en lille “souvenir” med sig, før hun går.

Blomsterhandlerne vil ikke mere fortælle Greta, hvor begravelserne finder sted, og Greta ved egentlig godt, at det hun gør er forkert. Men hun kan bare ikke stoppe. Så da hun bliver smidt ud fra endnu en begravelse, hvor hun bliver afsløret som uvedkommende, og hendes søn endnu en gang må hente hende ude midt i ingenting, lover hun ham, at det er sidste gang.

Men det er det ikke. Greta kan ikke stoppe. Hendes begær er for stort. Og da hun deltager i Wilhelms begravelse, går hun over stregen. Her er helt andre spilleregler, end ved de begravelser hun tidligere har tiltvunget sig adgang til. Og da hun bliver opdaget, er konsekvenserne større end truslen om politi.

Jeg har læst Grár et par gange, og den bliver bedre for hver gang. Første gang synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men ved anden gennemlæsning opdagede jeg, at gruen alligevel starter tidligt. For hvorfor dukker Greta op til tilfældige begravelser med sit ponyblad? Hvilket menneske trækker sin søn med til ukendte menneskers begravelser gennem hele hans barndom, og har en reol fyldt med ting stjålet fra fremmedes mindesammenkomster. Hvad får et menneske til det? Ensomhed? Egoisme? Begærlighed?

I anden halvdel oplever Greta konsekvenserne af sit begær, og her træder Craig Franks tegninger for alvor i karakter. Hvor billederne i begyndelse glider roligt af sted, føles de nu påtrængende. Høje lyde, pludselige bevægelser og skæve vinkler gør læsningen foruroligende frem mod slutningen, der kulminerer i tårevædet rædsel.

I et interview fortæller Aksel Studsgarth, at hovedpersonen Greta er inspireret af en virkelig kvinde, der uinviteret dukkede op til faderens begravelse. Derudover fortæller Studsgarth også om væsenet Grár, og om familien der får nok af Gretas indtrængen. Læs hele interviewet her

Grár er trykt på kraftigt papir og med lækkert omslag med soft-touch kachering. Illustrationerne er holdt i en grå-lilla farveskala, med fokus på handlingen fremfor baggrunden. Der er dog stadig plads til små detaljer, som fx da Greta besøger Studtgarth’s Bakery 🙂

Jeg er vild med konceptet bag Outstanding Issues, hvor hvert bind indeholder en uafhængig fortælling. Indtil videre har kvaliteten af hvert bind været højt, så jeg ser allerede frem til næste nummer: Stalin’s Sink.

Og har jeg ikke overbevist dig om, at Grár er værd at læse, så tjek Nummer9’s anmeldelse her.

Om Grár:

Udgivelsesår: april 2022
Forlag: Hunov & Haffgaard, 75 sider
Omslag og illustrationer: Craig Frank
Forfatter: Aksel Studsgarth

Besøg Aksel Studsgarths hjemmeside
Besøg Craig Franks hjemmeside

Læs også:

Lille Fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Deadboy af Tom Kristensen
Necropolis af Simon Petersen, illustreret af Cav Bøgelund
To the Bone af Aksel Studsgarth & Craig Frank
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët

Hvileløs: Wittenbergjournalerne af Ditte Maja Noach

Hvileløs af Ditte Maja Noach

Den 35-årige Gertrud Wittenberg bor i en lille lejlighed i Næstved, men stammer oprindeligt fra Tyskland. Hun er selvudnævnt paranormal efterforsker, som med økonomisk støtte samt tips til mulige interessante steder fra sin anonyme velgører Shylock undersøger hjemsøgte lokationer. Modsat andre efterforskere af det paranormale er Gertrud kun bevæbnet med notesbog og pen.

Jeg kunne sagtens presse en EMF-detekter ned i min kuffert eller svinge en EVP-optager over skulderen, hvis jeg havde et ønske om at ligne en kejtet Ghostbusters-kopist. Jeg kunne spendere 1700 kroner på en radioscanner, der søger i den hvide støjs frekvenser, eller en Spirit Box, der kan opfange forstyrrelser i radiosignalet. Ærligt talt, det er sgu for poppet. Jeg tror heller ikke et sekund på, at det ville fungere. Lydbølger er påvirkelige og upålidelige. Lys er den ultimative fysiske fart i universet. Leder man efter ånderne i lys og lyd, vil man gå glip af det væsentlige. (side 17)

Vi følger Gertruds undersøgelser af otte forskellige steder. Her hører vi en række forskellige skæbnehistorier, når Gertrud forsøger at forstå fortidens gåder, der har ført til rygterne om hjemsøgelse. Hendes formål er ikke at hjælpe ånderne, blot at dokumentere dem. Undervejs lærer vi også Gertrud og hendes historie at kende, og forstår mod slutningen lidt bedre hendes interesse i det paranormale.

Alle kapitlerne er smukt illustreret af John Kenn Mortensen med gengivelser af de hjemsøgte lokationer Gertrud efterforsker.

Hvileløs er en interessant og anderledes spøgelseshistorie. Historien fortælles gennem Gertruds notesbog fyldt med personlige optegnelser og skitser, og vi får ingen endelige svar. Men vi ser en udvikling, og som sagt bærer slutningen et kim af håb.

Hvileløs skal også roses for sin fysiske fremtræden, der ligesom indholdet efterligner en notesbog med sin næsten helt sorte forside, afrundede hjørner og en elastik til at holde bogen lukket sammen. Det giver altid lidt ekstra, når man sidder med en udgivelse, der er kælet for i det indre såvel som det ydre.

En bemærkelsesværdig roman om hjemsøgelser i mere end en forstand.

Anmelderne skriver:

Kulturkapellet:
Ditte Maja Noach er en stærk, ny stemme i dansk (gyser)litteratur, for hun formår i den grad at skabe både nogle ganske medrivende fortællinger og kender genren til fingerspidserne. Selv om Hvileløs via de mange meget forskelligartede historier minder om noveller, der er bundet sammen via en fælles fortæller, så viser disse også at forfatteren har mange ideer og kan præsentere en lang række opfindsomme variationer over den samme præmis, nemlig det hjemsøgte sted. (Læs hele anmeldelsen her)

Bogrummet:
Længe kunne jeg ikke rigtig finde ud af, hvor historien ville have mig hen, eller hvad den skulle sige mig. Besøgene i de forskellige hjem var ikke videre uhyggelige, måske har jeg set og læst for meget horror. Men alligevel begynder den at æde sig ind i bevidstheden, man aner en baggrundshistorie, der langsom folder sig ud, og jeg begyndte mere og mere at opfange kulden og tristessen i det hjemsøgte boliger. Det er også godt hjulpet på vej af John Kenn Mortensens illustrationer. Det er ikke i hans velkendte stil, men alligevel i flotte detaljerede stillbilleder fra værelser, køkkener og stuer. Uden mennesker eller liv, står de uhyggeligt frem som dokumentationen for forladtheden. Det var som at træde ind i sin egen barndoms hjem, ja selv skolekøkkenet ligner på en prik, og de fleste huse ligner noget i mit nabolag, så på den måde står de som noget af det mest uhyggelige i bogen. (Læs hele anmeldelsen her)

Litteratursiden:
En ualmindelig stemningsfuld historie med dystre og paranormale beskrivelser. Gennemført sær og meget underholdende. (Læs hele anmeldelsen her)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Bogen er både en leg med sproget og med formatet – altså journalen. Forfatteren leverer en fin vekselvirkning mellem fagtermer og beskrivelser og det gør, at både universet og personerne fremstår ægte. Dertil kan man tilsætte John Kenn Mortensens illustrationer, efter hver af de otte sager, som får stederne til at træde tydeligt frem for læseren. Det er ikke en klassisk gyserfortælling, men der er dog passager af ægte gru, der hvor man fornemmer at grænserne til de dødes verden overskrides. Som bogen skrider frem kommer vi dybere og dybere ind under huden på Gertrud. Det er en fornem psykologisk skildring af en både ægte og meget speciel kvinde.

Om Hvileløs:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Cobolt, 248 sider
Omslagsdesign: Malene Hald
Illustrationer: John Kenn Mortensen

Læs også:

Det gule tapet af Charlotte Perkins Gilman
Søstre af Daisy Johnson
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Vlad af Hanna Lützen
Horla af Guy de Maupassant
Dark matter af Michelle Paver
Hjertesten af Ruth Rendell
Vardekød af A. Silvestri
Thornhill af Pam Smy
Mulm af Teddy Vork

Vlad af Hanna Lützen

Vlad af Hanna Lützen

1995 var et godt år for dansk horror. Det var året, hvor Steen Langstrup debuterede med Kat, Patrick Leis debuterede med Bag masken og Jacob Hedegaard Pedersen debuterede med Dyret – Apokalypser. Nu har jeg så også endelig fået læst Hanna Lützens debut Vlad, som lægger sig fint i slipstrømmen af gode horror debuter.

Lucia Holmestad arver nogle papirer fra sin farfar. Papirerne er en gammel sømands fortælling, som Lucias oldefar for 100 år siden nedskrev, og siden videregav i dybeste hemmelighed ned gennem slægten, til de nu når Lucia.

Sømanden hed Josef Maresciu, og han var kaptajn på skibet Demeter, der strandede uden for Whitby havn i 1894. Maresciu var den eneste overlevende ombord, og han blev fundet livløs, bundet fast til roret.

Lucia læser Marescius beretning, der fortæller om en mareridtsagtigt sejltur, hvor besætningen én efter én forsvinder sporløst. Ombord på skibet er også en passager, der viser sig at stamme fra Rumænien ligesom Maresciu. I begyndelsen er ‘gæsten’ en interessant og charmerende samtalepartner for kaptajnen, men efterhånden som uro og ulykker hagler ned over Demeter, får Maresciu en fornemmelse af, at noget er helt forkert ved skibets ‘gæst’.

Jo længere ind i beretningen Lucia kommer, jo mere intens bliver hendes oplevelse. Hun isolerer sig i lejligheden, som hun har lånt af sin onkel, mens hun begraver sig i den afdøde kaptajns beretning – der langsomt ændrer karakter og bliver den hemmelige passagers beretning.

Den distingverede, ældre gentleman fra det rumænske aristokrati, viser sig at være efterkommer af Drakul, ridder af Drageordenen og prins af Wallachia, og hans navn er Vlad Drakula. Lucia nærmest oplever hans fortælling, som tager os omkring en barndom som gidsel hos den tyrkiske sultan Murad II, en evig søgen efter hævn og ønsket om at indtage den retmæssige plads som hersker af Wallachia.

Jo mere Lucia læser om Vlad, jo mere fascineret bliver hun af hans intensitet. I drømme kommer hun tættere og tættere på ham, og imens bliver hverdagen og menneskene omkring hende ubetydelige. Snart har hun kun et ønske – at blive Drakulas.

Vlad er som sagt Hanna Lützens debut. Historien er en blanding af kærlighed (eller måske snarere begær) og horror, og tager udgangspunkt i vampyren Dracula, samt ikke mindst i den virkelige valakiske regent Vlad Tepes, der menes at være Bram Stokers inspiration til sin romanfigur.

Også måden Vlad er skrevet på, kan ses som en hommage til Stoker. Historien fortælles via breve og dagbogsnotater og er samlet med et forord og efterskrift af Lucias onkel Wilhelm Mørck.

Ved min hjemkomst fra længere tids ophold i udlandet, fandt jeg disse papirer i min lejlighed. De er det eneste spor efter min niece, Lucia Holmestads ophold i mit hjem. De foreligger i den orden jeg fandt dem i, og de udgør det eneste vidnesbyrd for hendes tanker og færden op til hendes forsvinden i juni 1994. (side 5)

Endeligt minder navnet Lucia meget om Stokers figur Lucy, der i Stokers roman, trods sin frygt for Dracula alligevel lader sit begær efter ham vinde.

Men selvom Hanna Lützens inspiration kan føres tilbage til Stoker og Vlad Tepes, er historien umiskendeligt hendes egen. En fascinerende rejse i horror og besættelsen af det ukendte, det mørke, der fortælles først nøgternt og siden i drømmeagtige sekvenser, som opløser skellet mellem fortid og nutid.

Lützen laver en interessant kobling mellem vampyren og den forbudte erotiske tiltrækning, som også Anne Rice med sin vampyr-serie bevægede sig i i tiden. I en kronik i Berlingske Tidende beskriver Lützen, hvordan vampyren som fænomen har udviklet sig i litteraturen. Fra at være et ulykkeligt væsen, der inderst inde higede efter en forening med den gud, han frasagde sig, er vampyren blevet attråværdig i en verden der er så kompleks, at forestillingen om det gode og det onde er afskaffet.

For i vampyrens verden er der mange sidegevinster udover den attraktive evige ungdom. Vampyrens verden er nemlig så fuldstændig fri af besværlige fænomener som skyld, skam, angst og fortvivlelse. (Berlingske Tidende, 12.17.1995)

Jeg var vældig underholdt af Vlad med sin blanding af historiske oplysninger og Lucias nutidige fascination. Men min yndlings Lützen-roman er nu stadig Rødt til en død årstid.

Om Vlad:

Udgivelsesår: 1995
Forlag: Gyldendal, 158 sider
Omslag: Henrik Koitzsch

Læs også:

Rød høst af Lars Ahn
Lad den rette komme ind af John Ajvide Lindqvist
Draculas gæst – 22 af de bedste victorianske vampyrhistorier / red. Michael Sims
De udøde af Johan Egerkrans
Carmilla af Sheridan Le Fanu
Vampyrjægerens håndbog af Constantine Gregory
Blodig arv af Matt Haig
De dødes by af Stephen King
Historikeren af Elisabeth Kostova
Blodets nætter af Steen Langstrup
Rødt til en død årstid af Hanna Lützen
Jeg er den sidste af Richard Matheson
Vampyren af John Polidori
Vampyr af Michael Romkey
Bid af Rikke Schubart
Mørkets datter af Steven Spruill
Dracula af Bram Stoker
Færgen af Mats Strandberg
Blod af Guillermo del Toro og Chuck Hogan
Alverdens vampyrer af Dan Turéll
Vampyr / red. Nikolaj Højberg
Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen

Spejlkabinettet af Per Jacobsen

Spejlkabinettet af Per Jacobsen

Spejlkabinettet var en stor overraskelse for mig. Jeg er nemlig ikke den store fantasy-læser, og forsiden fangede mig heller ikke lige. Men jeg havde reserveret den på biblioteket for dens beskrivelse, og det viste sig at være en god beslutning.

Psykologilæreren Michael Bendixen mister sin hustru og søn i en trafikulykke. Efter i tre uger at have gået rundt hjemme forstenet i sorg beslutter han sig for at begynde på arbejde igen. Men på sin første dag tilbage på Rosborg Gymnasium hører han en stemme kalde på ham. En stemme, der tilhører hans afdøde søn. Michael ved godt, at det blot er en hallucination fremkaldt af sorgen. Men episoden skræmmer ham alligevel.

Også første-års eleven Lisa Vang kender til sorg. For lidt over et år siden mistede hun sin far og sin lillesøster, og siden har hun kæmpet med at håndtere tabet.

Forskellige omstændigheder fører Michael og Lisa sammen på Vejle bibliotek. Det møde åbner en uforudset forbindelse, og før de ved af det, befinder de sig i en fremmed verden, uden nogen anelse om hvordan eller hvorfor de er endt der.

Det viser sig, at de befinder sig i Urari. En parallelverden til vores, hvor de måske kan få hjælp til at hele deres sorg. Men også en farlig verden hvor spejle reflekterer langt mere end blot beskuerens fysiske træk.

Som sagt blev jeg overrasket over, hvor god jeg faktisk synes Spejlkabinettet er. Stilen giver mindelser om Stephen Kings serie Det Mørke Tårn. Jeg kom dog også til at tænke på Ray Bradburys Ondt er da på vej herned, og egentlig også Astrid Lindgrens vidunderlige roman Brødrene Løvehjerte. Spejlkabinettet er nemlig ikke kun en fantasyroman med overbevisende ‘worldbuilding’, et spændende plot og en bibliotekar der sparker r… . Det er også en fin roman om sorg.

Spejlkabinettet er Per Jacobsens romandebut, men det mærkes ikke. Historien er helstøbt, velskrevet og gribende. Jeg blev fanget ind stort set fra første side, og kan kun anbefale alle, der holder af gode historier, at tage en tur til Urari sammen med Michael, Lisa og bibliotekaren Erik Starck, der kan andet end at alfabetisere bøger.

Uddrag af romanen:

Michael Bendixen missede med øjnene og drejede for ottende gang i en cirkel omkring sig selv, mens hans hjerne desperat ledte efter noget – hvad som helst – rationelt at klynge sig til. Men der var intet, og hver eneste omgang førte ham til den samme skræmmende konklusion:

Kontoret var væk, biblioteket var væk, og hvor end han kiggede hen, afslørede månelyset det samme: Et gråt og bakket ørkenlandskab, der kun blev brudt af enkelte sorte træer, som kastede foruroligende skygger hen over sandet.

Det var ikke grillkul.

Ophavet til denne tanke – den lugt, han i starten havde forbundet med grillkul – kom tilsyneladende fra omme bag en af sandbankerne, hvor en søjle af røg rejste sig og tegnede en ujævn streg, der delte himmelhvælvingen i to. Bag søjlen kunne han skimte fuldmånen. Varmedisen fra hvad end, der brændte bag bakken, fik den til at danse som en rastløs ånd på nattehimlen.

Det var ikke grillkul, jeg kunne lugte.

Til sin rædsel opdagede han, at tanken havde låst sig fast, at den kørte stædigt i ring som et vanvittigt mantra i hans hoved, og han afbrød den beslutsomt ved at give sig selv en lussing. Det rungede for hans ører og gav et voldsomt stik af smerte, da hånden ramte kinden, men han genvandt fatningen, og det var det vigtigste.

Nu fik han øje på pigen, der tydeligvis var meget langt fra at være fattet. Hun spænede frem og tilbage i en lige linje omkring tyve meter fra ham med hænderne for ørerne, mens hun messede et eller andet meningsløst. Bag hende hvirvlede sandet op med hvert skridt, og det stod nu som en støvet, gennemsigtig mur langs den bane, hun løb i.

Havde situationen været en anden – og mindre alvorlig – ville Michael måske have fundet det morsomt at se hende spæne sådan frem og tilbage som en anden tegneseriefigur. Men situationen var alvorlig, og pigen lavede på ingen måde sjov. Hendes øjne lyste af frygt i den reneste og mest skræmmende form, han nogensinde havde set. Hvis ikke hun allerede pjaskede rundt i galskabens vand, stod hun i hvert fald helt ude på kanten af vippen, klar til at springe i. (side 75-76)

Om Spejlkabinettet:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Valeta, 637 sider

Læs også:

Ondt er da på vej herned af Ray Bradbury
Det kolde hus i ørkenen af Richard Brautigan
Oceanet hvor grusvejen endte af Neil Gaiman
Du skulle være gået af Daniel Kehlmann
Det mørke tårn af Stephen King
Talismanen af Stephen King og Peter Straub
Miraklets fald af Christian Reslow
Thelema af Martin Wangsgaard-Jürgensen

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

Det der ligger gemt i sneen af Carin Gerhardsen

En mand og hans elskerinde sætter sig ind i en bil for at køre til et afsides mødested. En ung kvinde får et lift af en fremmed, og en mand kører alt for hurtigt på de snedækkede veje. Alle kører forbi den samme dybe kløft, men kun én bliver skyld i en voldsom ulykke, der får fatale følger. Personerne kender ikke hinanden, men langsomt knyttes de sammen af ulykken, der efterfølgende truer med at ødelægge deres tilværelse. (fra bagsiden)

Jeg kender Carin Gerhardsen fra hendes Hammarby-serie, som er gode, gedigne politikrimier. Det der ligger gemt i sneen er seneste udgivelse fra hendes hånd og af samme gode standard.

Historien indledes med en avisartikel om en forsvundet mand. Herfra går vi til januar 2014, hvor vi får fortalt historien skiftevis gennem Jeanette, Sandra og Jan. Senere springer fortællingen til maj 2018, hvor Kerstin støder til persongalleriet. Og herfra skifter fortællingen mellem det nutidige spor og sporet i 2014. Det lyder lidt kompliceret, og man skal da også holde tungen lige i munden for at holde styr på personerne og deres relationer. Men det er umagen værd.

Jeg var godt underholdt af Det der ligger gemt i sneen, der blandt andet handler om tilfældighedernes spil og det at tage ansvar. Også selvom det kan være svært eller ligefrem være dårligt for en selv.

Det er ikke kun mysteriet om, hvad der egentlig skete den januardag, der holder læseren fanget. Det er i lige så høj grad de spændende personportrætter og refleksionerne over skyld, sorg og hævn, som gør at man har svært ved at slippe fortællingen.

Er du til psykologiske thrillers, hvor personerne er i centrum, er Det der ligger gemt i sneen et godt bud.

Anmelderne skriver:

Lars Ole Sauerbergs anmeldelse i Jyllandsposten:
Først ser det ud til, at det bliver til banale, ugebladsagtige melodramaer. Men da man er ved at være klar til at opgive læsningen i lutter skuffelse, begynder der at ske noget. Det, der sker, er, at historien ligesom begynder at forholde sig til sine egne fortællegreb og blive både en historie om kvindeskæbner i skyggen af traumer som bilulykke, voldtægt og liv på bænken iblandt prekariatet og så samtidig en historie om det at kunne fortælle og udvikle den historie. Bogen […] bliver pludselig en dybt fascinerende øvelse i måder, vi forholder os til hinanden og virkeligheden på gennem de formater, som konventionelle størrelser som fortællestrukturer og sprog tilbyder, men som næsten aldrig bliver udfordret. (10.05.2020 Jyllandsposten)

Lene Jensens anmeldelse på Litteratursiden:
Denne thrillers skudsikre plot er virkelig godt fundet på, og jeg havde ikke gennemskuet noget som helst, før afsløringen kom. Mange gange var jeg tilbage i bogen for at få styr på, hvad det egentligt var, jeg havde læst. Der er så mange ubekendte og så mange drejninger i handlingen, at jeg simpelthen var nødt til det – ikke at det hjalp mig med at få det hele på plads, det fik jeg først til allersidst, da forfatteren ønskede, jeg skulle finde ud af det. (Litteratursiden.dk)

Om Det der ligger gemt i sneen:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: People’s Press, 386 sider
Omslag: Rasmus Funder
Originaltitel: Det som göms i snö, 2018
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild

Læs også:

Savas vidner af Sara Bouchet
Måske uskyldig af Alafair Burke
Huset i Chelsea af Lisa Jewell
Og så var hun væk af Lisa Jewell
I en mørk mørk skov af Ruth Ware
Hydra af Matts Wesolowski

Små hænder af Andrés Barba

Små hænder af Andrés Barba“Min far døde på stedet, min mor på hospitalet.”
Marina har lært at sige sætningen uden tristhed, ligesom når man siger sit navn til en fremmed, ligesom jeg hedder Marina og er syv år.

På børnehjemmet bliver hun beundret af de andre piger.
Og holdt udenfor.
Dukken tager de fra hende.
Men så finder Marina på en leg. På skift bliver pigerne klædt ud som dukke. Dukken ligger stille og kan ikke tale. Bare lytte.
Endelig en nat får Marina lov til at være dukken. (fra bagsiden)

Anmeldelser af Små hænder

[Små hænder] er på samme tid dragende, ækel og uhyggelig på en sært smuk måde. Til tider fortryder jeg, at jeg har læst bogen, for den har sneget sig helt ind i den fjerneste hjernekrog med sin uhygge. Og så alligevel er der noget pirrende ved den bizarre fortælling om 7-årige Marina, der mister sin far og mor i en bilulykke, men selv overlever og kommer på børnehjem.”
Læs hele anmeldelsen på Bogrummet

“Små hænder udforsker gråzonen mellem barnlig uskyld og ondskabsfuldhed, og Andrés Barba er skræmmende god til at sætte ord på det virvar af forvirrede følelser, som Marina og de andre børn gennemlever, men som de ikke selv er i stand til at verbalisere; følelser, som foruroligende hurtigt kan slå over i voldelig, grænseoverskridende adfærd.”
Læs hele anmeldelsen på Litteratursiden

“Små hænder kan uden problemer læses som en gyser med langsomt tiltagende ubehag på børnehjemmet. Men mere end det, er det som en litterær skildring af, hvordan store følelser som sorg, (u)skyld og kærlighed sammenfiltres og kompliceres af hinanden, at bogen rigtig kommer til sin ret.”
Læs hele anmeldelsen på LitteraturNu

Om Små hænder:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Skjødt Forlag, 96 sider
Omslag: Leo Scherfig
Originaltitel: Las manos pequeñas, 2008
Oversætter: Ane-Grethe Østergaard

Læs også:

Lille stjerne af John Ajvide Lindqvist
The Girl Next Door af Jack Ketchum
I gode hænder af Christian Mørk
Thornhill af Pam Smy

Outsideren af Stephen King

Outsideren af Stephen KingEn populær baseballtræner anklages for at have overfaldet og dræbt en 11-årig dreng. Politiet har naglefaste beviser mod ham. Men hvordan, når træneren var et helt andet sted, da forbrydelsen fandt sted?

Jeg har været kæmpefan af Stephen King, siden jeg læste Opgøret af ham som teenager. Siden har han skrevet over 50 romaner og er oversat til næsten ligeså mange sprog. Det er derfor ikke sært, hvis ikke alle bøger er lige gode, og de senere år har desværre budt på nogle fejlskud efter min smag.

Heldigvis er Outsideren dog god underholdning, og jeg tror, den kan læses af såvel fans af Bill Hodges trilogien som fans af det tidligere forfatterskab med sin blanding af krimi og – noget andet.

Terry Maitland er baseballtræner i den lille by Flint City. Alle kender ham, og chokket er derfor voldsomt, da han midt under en kamp på det lokale stadion bliver anholdt,  anklaget for voldtægt og mord på den 11-årige Frankie Peterson.

Selvom distriktsanklageren Bill Samuels og kriminalassistent Ralph Anderson har skudtætte beviser mod Terry, udvikler sagen sig slet ikke som forventet. Det viser sig nemlig, at der er ligeså sikre beviser for, at Terry var i en helt anden by, da mordet fandt sted. Men hvordan kan den samme mand være to steder på én gang? Og hvis det ikke var Terry, som slog Frankie ihjel, hvem var det så?

Outsideren starter som en krimi men udvikler sig snart til noget langt mørkere. Hvor gerne Ralph end vil tro, at han har fået fat i Frankies morder, så er der dog alt for mange uforklarligheder i ligningen. Til sidst må Ralph række ud mod Terrys forsvarer for at finde frem til sandheden, og det bringer ham i kontakt med en kendt skikkelse fra Bill Hodges trilogien, Holly Gibney.

Jeg vil ikke sige, at plottet overraskede mig fuldstændigt, men Outsideren er spændende og fortalt med Kings flair for gode personskildringer. F.eks. får vi et godt indblik i, hvad det betyder for en familie pludselig at blive kastet ind i et mediecirkus. Ligesom overvejelserne om hvordan livet vil blive efterfølgende rammer helt ind i hjertet. Som læser føler man med begge ‘sider’ i sagen, og evnen til at få personerne til at føles så virkelige, er det, der gør King til en forfatter i særklasse.

Af hans nyere romaner er det stadig Vækkelse, der står som den stærkeste for mig, men Outsideren er bestemt ikke ueffen. Og har du endnu Stephen Kings forfatterskab til gode, er den et godt sted at starte.

Tak til Bog & Idé der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Outsideren:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Hr. Ferdinand, 601 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Outsider
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Mørke steder af Gillian Flynn
Duma Key af Stephen King
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Ondskabens sæd af William March
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Sommernattens rædsel af Dan Simmons
En morders død af Rupert Thomson

Thelema af Martin Wangsgaard Jürgensen

Thelema af Martin Wangsgaard JürgensenDa kunstneren Konrad mister sin kæreste, Rebecca, i en trafikulykke, forsvinder han ind i et hul af sorg. Med tiden bliver savnet dog mindre, og så en dag falder Konrad over nogle papirer, der stammer fra en tidligere beboer i ejendommen, Werner Felding. Papirerne tænder en uimodståelig ild i Konrad, som i et sandt arbejdsraseri kaster sig ud i en række værker, der er ganske ulig noget, han tidligere har lavet.

Under ferniseringen for de nye malerier møder Konrad de to unge kvinder, Mia og Suzanna. De virker meget betagede af Konrads billeder og beder ham opsøge dem. Det besøg åbner en ny verden for Konrad. En verden udenfor vores, beboet af engle og dæmoner hvor der findes svar til dem, der søger.

Et opslag i Wikipedia forklarer Thelema som en åndelig filosofi, der stammer fra vestlig esoterisme, mens ordet selv oprinder fra det græske ord for vilje. For Konrad bliver mødet med sekten, som søger sandheden om en hinsides verden, de kalder Thelema, skæbnesvangert. Han gribes af ønsket om at forstå, og langsomt falder han dybere og dybere ind i en hemmelighedsfuld og mystisk verden.

Romanen er inddelt i 26 kapitler, der alle er illustreret med et tarotkort og beskrivelsen af dette. F.eks. hedder første kapitel Døden, som beskrives med ordene: Alt forandres; en cyklus er slut, verdens slør rives bort og en ny virkelighed blotlægges. Opstigningen mod en højere bevidsthed er begyndt. For Konrad er det afslutningen på livet med Rebecca og en gryende forståelse for, at verden indeholder flere dimensioner end hidtil erkendt.

Kapitel to hedder magikeren, og her opdager Konrad Werner Feldings papirer. Mens kapitel tre er Narren, hvor Konrad følger sin intuition og begynder vejen mod indsigt. Opbygningen er meget effektfuldt. Dels giver den en fornemmelse af forudsigelse, idet man som læser nærmest føler, at man deltager i en tarot-seance. Dels giver de enkelte kort hints om, hvad der vil ske. Men som det ofte er med spådomme, ses betydningen lettest i bagklogskabens lys.

I det hele taget er der en dobbelthed over romanen, som giver læseren mulighed for at forstå historien på forskellig vis. Enten kan man tage Konrads oplevelser for pålydende, og i så fald tro på at Thelema eksisterer. Eller også kan man tro, at Konrad i sin sorg over Rebeccas død søger trøst i en religiøs sekt, og dermed afskrive oplevelserne som indbildning. Jeg er faktisk ikke sikker på, hvilken forklaring jeg synes er mest skræmmende.

At læse Thelema er som at tage på en rejse ind i sindets afkroge, hvor vanviddet lurer lige ved siden af fornuften. Sprogligt forkæler Martin Wangsgaard Jürgensen læseren med sit omfattende og billedrige vokabular, der fik mig til ordbogen flere gange, men som samtidig giver en særlig atmosfære til teksten.

At MWJ ikke er en forfatter, der lefler for sin læser, opdagede jeg allerede, da jeg læste Åndemanerne fra 2014. Han er ikke bange for, at antyde fremfor at forklare, eller for at udfordre læserens forståelse og verdensbillede. Det gør han også i den grad her med sin rystende beskrivelse af Konrads desintegration i jagten på vished.

Med en langsom opbygning, der undervejs chokerer med ekstreme ritualer og pludselig vold, tiltager uhyggen og ubehaget under læsningen, så jeg flere gange fik lyst til at lægge bogen væk. Samtidig blev jeg dog fanget ind af romanens skæbnesvangre atmosfære, så jeg ikke kunne lægge den væk. Thelema er således ikke en metervare og vil sikkert ikke være for alle. Men er du til eftertænksom horror med eksistentielle problemstillinger og et drys af sex og vold, er den et spændende valg.

Uddrag fra Thelema:

“Dine malerier er andagtsbilleder. En slags kraftcentre, der kan stemme blikket og åbne sindet mod andre verdener, der ellers er lukkede for bevidstheden,” forklarede Suzanna med en lang, rygende cigaret mellem fingrene. “Mønstrene du maler, er ældgamle og går på tværs af tid, religioner og kulturer.” Konrad forstod ikke ret meget af deres snak, men han blev alligevel draget af den, fordi de satte ord på nogle af de følelser, han havde haft, mens han stille sad på loftet og studerede sine værker.

“Billederne spejler kræfter fra den anden side og danner brohoveder ind til kræfterne. Hvad kræfterne egentlig er, afhænger af øjnene der ser. Man kan kalde dem ånder, dæmoner, engle, energier – ordene er mange, men dækker over det samme. Gennem besværgelser og meditationer kan man åbne motiverne og bruge dem som porte, og det er det, som vi gør.” Suzannas ord mindede ham om barndommen og alle hans flugtforsøg ind i fantasiens vildnis, hvor drømme om okkulte indsigter havde været en så væsentlig del.

Uanset hvor utrolige ting Suzanna fortalte Konrad, måtte han gang på gang konstatere, at oplevelserne den første nat i lejligheden bekræftede alt. Han kunne ganske enkelt ikke betvivle deres lange fortællinger og absurde påstande, fordi erkendelsen havde sat sig i brystet på ham, og gjorde ham til den lydigste elev man kunne ønske sig. Den vished, at der var sandhed i deres mystiske fraser og fabulerende visioner, gav Konrad håb. Et håb om mening og et håb om måske at forstå, hvad der var sket med både ham og Rebecca. Mens han arbejdede på sine billeder følte han en kontakt med noget større, noget levende, og Konrad var sikker på, at det var Rebecca, der kaldte på ham et sted derude fra.” (s. 44-45)

Om Thelema:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: H. Harksen Productions, 213 sider
Omslag: Shutterstock.com

Læs også:

Gamiderne af Pelle Ilja Goldin
Midnatsmuse af Mikkel Harris Carlsen
Don Faust af Henrik Hohle Hansen
The Call of Cthulhu af H. P. Lovecraft
Den højeste dom af Torben Rafn
Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen

Faldet af S. K. Tremayne

Faldet af S. K. TremayneSpændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning

For halvandet år siden var Angus og Sarah Moorcroft synonym på en perfekt familie. De boede i et lækkert hus i Camden, hvor Angus havde et godt job som arkitekt. Sarah arbejdede som freelance journalist, hvilket gav tid til at gå hjemme hos deres to smukke enæggede tvillingepiger, Lydia og Kirstie.

Men så skete ulykken, og nu er familieidyllen knust. Angus er blevet fyret, og Sarah er i dyb sorg over deres døde datter. For at komme videre har de besluttet at sælge huset og flytte til øen Eilean Torran, hvor Angus har arvet et hus efter sin bedstemor. De vil væk fra alle minderne og starte på en frisk.

Kort før de skal rejse, får sorgen dog en ny dimension, da den overlevende tvilling påstår, at hun ikke er Kirstie, men Lydia. Kan de mon have taget fejl af pigerne dengang?

S. K. Tremayne fortæller skiftevis historien gennem jeg-fortælleren Sarah og 3. personsfortælleren Angus. På den måde identificerer læseren sig med Sarah, og står ligeså uforstående som hende over for Angus’ reaktioner. Han udstråler nemlig til tider en voldsom vrede mod Sarah. Men hvorfor? Og hvad er det for en hemmelighed, han ikke ønsker, Sarah skal kende?

Faldet er en både spændende og letlæst domestic noir thriller med en overraskende slutning. Dels er der hele spørgsmålet om, hvilken af tvillingerne der egentlig døde den dag. De var nemlig helt ens i udseendet, og kunne kun skelnes i deres væremåde. Dels er spørgsmålet, hvordan ulykken egentlig skete. Og dels er der de mange undertrykte følelser mellem ægteparret, som skaber en atmosfære, der langsomt bliver mere og mere ond og giftig.

Undervejs nåede jeg at blive irriteret på både Sarah og Angus. Alligevel var jeg nødt til at læse videre, fordi jeg ikke kunne regne slutningen ud, og det er altså rigtig fedt, når det lykkes. Desuden giver parrets flytning til en lille ø i Hebriderne, hvor de er de eneste beboere, en næsten gotisk stemning som ikke ses i de mere almindelige domestic noir thrillers.

S. K. Tremayne er et pseudonym for journalist og forfatter Sean Thomas, og Faldet er hans første udgivelse på dansk, og jeg kan kun anbefale alle, der holder af psykologiske thrillers at læse den.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om Faldet:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gads Forlag, 356 sider
Originaltitel: The Ice Twins
Oversætter: Nanna Lund
Omslag: Anders Timrén

Metusalemgenet af Michael Lycke

methusalemgenet_lyckeVelskrevet og fascinerende videnskabsthriller om hemmeligheden bag evigt liv

Noah Safran er freelance videnskabsjournalist. I forbindelse med en opgave for et nystartet blad skal han til Paris for at deltage i en gerontologisk kongres med temaet livsforlængelse. Her deltager forskere fra mange forskellige felter, og Noah har aftalt møder med flere af dem, bl.a. danskeren Benjamin Nordstrand der er blandt de førende indenfor livsforlængende molekylærbiologi.

Men inden konferencen findes Nordstrand død i sit hjem. Samtidig begynder Noah at modtage mystiske mails, og da han når til Paris, bliver han opsøgt af en mand, der påstår at have hemmeligheden om evigt liv.

Af nysgerrighed følger Noah de tilsendte spor med hjælp fra veninden Maggie, og snart er han så involveret, at han ikke kan komme ud af sagen igen. Der er ikke andet at gøre end at finde ud af, hvem der ønsker at få hemmeligheden om evigt liv frem – og hvem der af alle midler forsøger at forhindre det.

Metusalemgenet er en velskrevet og fascinerende videnskabsthriller, som fanger læseren ind fra første side. Michael Lycke formår at få et relativt vanskeligt emne til at blive forståeligt for læseren, og samtidig er her tale om en basalt spændende historie med et godt plot og en række interessante personer.

Umiddelbart lyder det måske meget godt med evigt liv eller i hvert fald væsentlig længere liv, men hvad vil det egentlig få af konsekvenser? Og kan man tro på, at en sådan mulighed vil være til rådighed for alle eller kun for de mest velstillede? Emnet åbner for mange spændende spørgsmål, og ved at lade Noah tale med forskellige forskere får læseren også forskellige svar. Samtidig er der dog en god balance mellem det videnskabelige element i plottet og spændings-aspektet, så det aldrig føles som en videnskabelig afhandling.

Romanen er Michael Lyckes debut som voksenforfatter, og jeg må sige, at han klarer det godt. Her er både action og spænding, og så lykkes det til sidst at få alle trådene samlet.

Det er selvfølgelig oplagt at sammenligne Metusalemgenet med Dan Browns mega-sællert Da Vinci mysteriet, som kickstartede videnskabsthriller-genren. Jeg synes dog, at Michael Lycke skriver væsentlig bedre, og kan kun anbefale hans debut varmt.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: People’s Press, 504 sider