oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘spænding’

Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg

Overløber - Kijara 1 af Tatiana GoldbergI fremtiden er Union City hovedstaden for et samlet Europa. Genetiske modifikationer af mennesker er hverdag og udføres af det offentlige, mens politiorganisationen PURGE (Police Unit for Regulation of the Genetically Engineered) sørger for at de uautoriserede modificerede bekæmpes.

I Centrum bor byens borgere. Her lever de et liv fyldt af velfærd og gyldne muligheder. Men i byens udkant, i den forvitrede betonjungle og de udslidte boligkvarterer, bor bærmen – byens kasserede mennesker. Og her leves et liv fyldt af smog, forfald, vold og knuste drømme.

Kijara er et af disse uautoriserede genmodificerede mennesker. Sammen med sine tre brødre, coyoterne, er hun medlem af Klanen. En omfattende forbryderorganisation der beskæftiger sig med alt lige fra stoffer og hvidvaskning til afpresning og menneskehandel. Hvor Kijaras coyotebrødre er fuldt tilfredse med tilværelsen, drømmer Kijara om at slippe væk. Men som ulovlig skabning har hun ingen rettigheder i samfundet – og desuden har Klanen ikke tænkt sig at lade hende forsvinde.

Under et indbrud i Fushenko Industries Laboratorier, som Klanen har tvunget hende til, bliver Kijara fanget af PURGE, og kan ikke forvente andet end tortur og døden som ulovlig. Men måske er der en anden mulighed?

Tatiana Goldberg udgav i 2014 tegneserien Anima, der var blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse. Nu er hun så aktuel med Overløber, som er første bind i serien Kijara. Jeg købte tegneserien under Art Bubble i foråret, og var så heldig at Tatiana signerede mit eksemplar. Derudover fik jeg en lille snak  med hende om serien, og lad mig sige så meget – jeg glæder mig som et lille barn til fortsættelsen.

For det første tegner Tatiana fremragende. Jeg er vild med hendes dystre fremtidsby, og synes det er lykkes ualmindeligt godt med blandingen af antropromorfe figurer og almindelige mennesker. Dernæst er det befriende med en kvindelig hovedperson, der er klædt fornuftigt på, fremfor at ræse rundt i stiletter og så lidt tøj som muligt. Endelig er universet simpelthen så gennemført og interessant med sin inspiration fra bl.a. nazisternes propagandaplakater, at det er en ren fornøjelse ‘bare’ at nyde illustrationerne. Og så er historien endda spændende ovenikøbet.

Som en bonus fortæller Tatiana bagerst i bogen om sine inspirationskilder og om de grafiske overvejelser hun har haft under arbejdet med Overløber. For mig er det altid interessant med et kig i kunstnerens værktøjskasse, ikke mindst fordi det giver et ekstra lag nuancer på fortællingen.

Der er som sagt endnu to albums på vej i serien om Kijara: Flugten fra Klanen og Naids hemmelighed. Indtil da kan man følge med på seriens hjemmeside kijara.com.

Om Overløber:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Comic Factory, 79 sider
Kunstner: Tatiana Goldberg

Farlig fisketur af Henrik Einspor

Farlig fisketur af Henrik EinsporJeg var så heldig tidligere på året at få tilbudt tre læse-eksemplarer fra forlaget Løse Ænder med ordene “No strings attached”. Selvom jeg ikke så tit læser børnebøger, sagde jeg straks ja tak, for Henrik Einspor har skrevet nogle gode historier, der også kan læses af voksne, bl.a. I klovnenes kløer.

Ret hurtigt fik jeg læst De døde dukkers hævn og De to myr, som jeg syntes godt om, så de fik en omtale her på siden. Men så kom jeg lidt fra den sidste: Farlig fisketur. Nu er den også læst, og jeg må sige, at jeg gemte det bedste til sidst.

Hovedpersonen bor sammen med sine forældre og storebroren Mads i nærheden af en mose. I mosen bor en kæmpestor gedde, der florerer mange historier om. Drengen må dog ikke gå ned i mosen, som er bundløs, og hvor man kan synke ned i hængedyndet. Og selvom drengen er fascineret af mosen, holder han sig dog fra den.

Indtil en dag den lidt ældre kammerat Kaj, som holder ferie i området hver sommer, hører historien om Grum, som kæmpe gedden bliver kaldt. Kaj har nemlig en flot fiskestang, og han får snart overtalt drengen til, at de skal fange Grum.

Men måske er der noget sandt i de mange historier om Grum og mosen?

Farlig fisketur er en slags coming-of-age fortælling iblandet et drys gys, og jeg faldt fuldstændigt for historiens stemning, der giver mindelser om Stephen Kings Liget i skoven.

Henrik Einspor får virkelig sin hovedperson til at leve, og jeg var helt med, når han gysede over ord som hængedynd og filosoferede over, hvordan mosen kunne være bundløs. Måske fordi jeg selv husker, hvordan voksne ord kunne være genstand for mange grublerier i min egen barndom.

Derudover er stemningen i bogen så fin. Det er måske forkert at skrive, når historien ender uhyggeligt. Men hele setuppet med den farlige mose, forholdet til storebroren, kampen for at få fat i en fiskestang og ikke mindst selve fisketuren, hvor drengen lærer at fiske, er simpelthen så velskrevet og genkendelig – selvom jeg hverken fisker eller er af hankøn. Det er bare selve barndommens essens, Einspor har fanget.

Farlig fisketur kan læses fra +10 år, men efter min mening hører den ligeså vel hjemme i en novellesamling for voksne. Jo vist er her uhyggelige elementer med sagnet om bjergmanden og den mystiske pige, der viser sig for drengen flere gange i historien, og naturligvis den skræmmende kæmpe gedde. Men for mig er det oplevelsen af at have besøgt barndommens land der står stærkest ved endt læsning.

Tommy Kinnerup har tegnet forsiden, som meget fint fanger bogens stemning. Den lidt nostalgiske himmel, den bange dreng – og i dybet lurer monstret. For selvom barndommen i bagspejlet ses i et mere lyserødt skær, kunne det nu være vældig skræmmende at være barn.

Ikke langt fra hvor vi boede, lå mosen. Og alle vidste, at der gik en stor gedde i den mose. En ren kæmpe. Grum blev den kaldt. Der var nogle, som mente, at Grum var lige så gammel som mosen selv. At den havde været der altid. En masse havde selvfølgeligt prøvet at fange den. Der var vist ikke den dreng på egnen, som ikke på et tidspunkt havde forsøgt. Altid uden held og ofte med mistede blink som resultat. Netop derfor var Grum en af den slags gedder, som gav næring til gode lystfiskerhistorier.

Også jeg drømte om at fange den, men dels havde jeg ingen fiskestang, dels var mosen lukket land for mig. Min far forbød mig at gå derned. Man kunne drukne. Eller synke i hængedyndet langs bredden. Hængedyndet! Bare ordet fik én til at gyse.”

Om Farlig fisketur:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Løse Ænder, 75 sider
Omslag: Tommy Kinnerup

Tak til forlaget Løse Ænder for læse-eksemplaret. Læs mere om bogen på forlagets hjemmeside.

Læs også:

I klovnenes kløer, 2017
Farlig fisketur, 2017
Drengen der tænkte ting, 2015
Alt godt fra havet, 2014
Max Skræk – mere død end levende, 2010
Porcelænsdukken, 2009
Den yderste dag, 2009

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. Andersen

Operation: Blå Beluga af Kristoffer J. AndersenPeter går i 9. klasse. Han er hemmeligt forelsket i Anna, dårlig til sport, men elsker kaffe. Og så er hans lillesøster Rosa blevet besat af spøgelset af en russisk KGB agent ved navn Boris…

Peter bor sammen med sine forældre og lillesøsteren Rosa. Han er en god dreng, men i dag er han alligevel lidt træt af Rosa, som bliver ved med at påstå, at hendes usynlige ven Boris er virkelig. For én gang for alle at overbevise hende om, at Boris ikke eksisterer, udfordrer han hende til at bevise det. Men da hun gør det, går alting helt galt.

Pludselig er deres forældre væk – bortført af russere påstår Rosa. Som nu også siger, at Boris’ spøgelse har overtaget hendes krop. Men heldigvis kan Boris hjælpe. Han er nemlig Ruslands bedste agent, en mester i kampsport, uovertruffen i våbenbrug og kan bryde en dør op hurtigere end du kan blinke. Han skal bare lige overbevise Peter om, at han ikke er et produkt af Rosas fantasi.

Operation: Blå Beluga er en fandenivoldsk actionfyldt agenthistorie for børn og unge, men som voksen følte jeg mig nu også vældig underholdt. Kristoffer J. Andersen skriver nemlig veloplagt og fuld af humor, og selvom det ikke er så svært at gennemskue plottet (for en voksen), så er det hamrende underholdende at følge Peter og Boris’ bestræbelser på at finde de bortførte forældre.

Jeg er også vild med, hvordan forfatteren smider små samfundsrevsende kommentarer ind i romanen, uden at det virker hverken moraliserende eller påklistret. Som når Boris bliver helt salig, da det går op for ham, at i Danmark kan firmaer og regeringen helt lovligt se og høre gennem folks mobiltelefoner, mens offentlighedsloven skjuler politikernes gerninger for befolkningen. For en tidligere KGB agent er det jo simpelthen himmelsk.

I det hele taget er der ikke meget skidt at sige om Operation: Blå Beluga. Den er sjov, actionfyldt og spændende, og så hænger plottet rigtig fint sammen. Med andre ord – læs den. Også hvis du er over din først ungdom.

Rosa,” sagde Peter. “Hold så op. Det er ikke sjovt, det der.”
“Nej, det er det ikke,” sagde Rosa. “Dine forældre er lige blevet kidnappet. Jeg var her, og jeg så det.”
Peter blinkede forvirret.
“Jeg kender de typer. Har jagtet dem i hele min karriere,” sagde Rosa. “Og hvis du ringer til politiet, er dine forældre døde inden er der er gået en time. Sandsynligvis inden et kvarter. Jeg …” hun slog sig i brystet med en knyttet næve “… er den eneste der kan hjælpe dig. Så fortæl mig hvad jeg skal gøre for at overbevise dig om at jeg ikke er en lille pige på syv år.”
“Jeg …” Peter gik i stå. Havde hun fået en psykose?
“Nå, men hvad skal jeg gøre?” spurgte Rosa. “Men ikke noget med matematik, sømand.” Hun stak underlæben frem og skulede. “Som om nogen an huske det efter de er gået ud af skolen.” Rosa pegede på Peter med sin lillefinger. “Jeg kan godt sige dig det er spild af tid. Så snart du går ud af skolen, får du aldrig brug for det igen. Aldrig. Og hvis du vil vide hvor højt det lokale vandtårn er, slår du det op! Du står ikke og fedter med en vinkelmåler
.”

Om Operation: Blå Beluga:

Udgivelsesår: 17. maj 2017
Forlag: Tellerup, 240 sider
Omslag: Danielle Finster

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Broderskabet af Ole Clifford

broderskabet_ole_cliffordFascinerende, men meget lang spændingsroman om tempelriddere, hemmelige loger og økonomisk kriminalitet

Ole Clifford har efterhånden en del bøger bag sig. Jeg har længe ønsket at læse ham, da hans historier ofte tager udgangspunkt i historiske facts, som han så spinder en spændingsroman over.

Broderskabet er anden del i hans Kætter-trilogi, der startede med Katharerne (2013), og slutter med Galileo som endnu ikke er udkommet. Jeg må straks indrømme, at jeg ikke har læst Katharerne. Det følte jeg nu ikke som et handicap, da Clifford i sit forord giver en indføring til de vigtigste personer og begivenheder. Forordet indeholder også spændende oplysninger fra Cliffords researcharbejde i forbindelse med Kætter-trilogien.

Romanen fortælles i to spor. Dels følger vi i nutiden hackeren Mikkel Halvorsen, der sammen med sin ven Victor Thomsen, ansættes til et researcharbejde for et schweizisk broderskab af anonyme milliardærer, der kalder sig Fraternité Croix Blanche. De ønsker en tilbundsgående undersøgelse af tempelridderne, og hvorfor de faldt i unåde hos den franske konge i 1314, hvorefter ordenen forsvandt. Samtidig skal Mikkel og Victor også undersøge det schweiziske broderskab, som muligvis er blevet infiltreret.

Det andet spor udspiller sig i 1300-tallet, hvor de 9 oprindelige tempelriddere er hjemvendt fra korstogene. Med sig bringer de en himmelmekanisme, der kan forandre verden, men som også kan gøre dem til kættere. Vi følger den unge væbner, Bertrand Bergeron, som optages i tempelridder-ordenen og sendes på en vigtig mission til Montsaunès.

På mange måder er Broderskabet en virkelig spændende fortælling. Tempelriddernes historie er fyldt med mysterier, og det er interessant at følge Cliffords tanker vedrørende de bornholmske rundkirker; ordenens opfindelse af et komplekst banksystem osv. Ligeledes er det i nutiden fascinerende at følge Mikkel og Victors research, som trækker tråde til finanskrisen og afslører muligheder, som jeg aldrig havde forestillet mig. I det hele taget er romanen fyldt med interessante facts – som f.eks. at kvinder først fik stemmeret i Lichtenstein i 1984! – og er på den måde et godt og underholdende bekendtskab.

Når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe, er det simpelthen fordi, Broderskabet bliver alt for lang. Krydsklipningen mellem de to spor er beregnet på at skabe spænding for læseren, og det virker også delvist. Men bl.a. hele kærlighedshistorien mellem Bertand og Bellisente trækker efter min mening for langt ud og burde være forkortet væsentlig. Havde Broderskabet været på 439 sider i stedet for 639 sider, ville jeg have givet 4 stjerner. Nu må den desværre nøjes med 2.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Alhambra, 639 sider
Omslag: Maija Hejgaard

Dragon af Thomas C. Krohn

Dragon

I Den Demokratiske Republik Congo bor bonden Joseph med sin familie i en lille landsby fjernt fra alt og alle. Livet er endelig ved at blive godt igen efter borgerkrigen, men så rammes landsbyen af en sygdom, som ser ud til at dræbe dem alle.

Samtidig i Danmark får den unge forsker, Anders, job i biotekvirksomheden VirusGene, hvor man arbejder på at finde en kur mod alverdens vira. Han skal arbejde tæt sammen med forskningschefen for virksomheden, Andy, som står bag den banebrydende idé, der danner grundlag for arbejdet. Andy virker dog sært uinteresseret i at støtte op om Anders, men Anders lader sig ikke gå på. Sammen med resten af holdet lykkes det ham at komme et stort skridt nærmere på målet – og så forsvinder Andy.

Ledelsen i VirusGene beder Anders om at finde Andy, og snart er Anders ude på dybt vand i sit forsøg på at lokalisere Andy og finde ud af, hvad der foregår.

”Dragon” er den anden bog om virus og pandemier, som jeg har læst indenfor kort tid, og ligesom Philip Hallenborg, som skrev ”Og jeg saa en ny himmel”, er Thomas C. Krohn selv forsker som uddannet neurobiolog med en ph.d. i dyrevelfærd. I de seneste år har han arbejdet i forskellige virksomheder, som producerer medicinsk udstyr, og har således en stor baggrundsviden at trække på i forhold til de tekniske detaljer. Han er da også god til at forklare principperne bag arbejdet med vaccinen, og får det fint indarbejdet i plottet.

Selve historien er egentlig grundlæggende spændende, så når jeg alligevel ikke er helt oppe at ringe over ”Dragon”, er det fordi den sprogligt er lidt tynd. Krohn skriver opremsende og fladt, ligesom han gentager alt for meget og mangler flair for billedsprog, og hvor Hallenborg godt nok også kunne lære lidt af frasen ”show, don’t tell”, har han til gengæld et langt mere udviklet sprog. Samtidig er historien i ”Dragon” nok spændende, men der er ikke de store overraskelser i plottet, i forhold til ”Og jeg saa en ny himmel” som har en interessant og overraskende konspirationsteori indbygget. En sammenligning falder dermed ikke ud til ”Dragon”s fordel, men når det er sagt, har jeg dog også læst bøger, som er langt dårligere skrevet med en mindre spændende historie.

Med andre ord er ”Dragon” en ok debut, men hvis forfatteren vil udgive flere bøger, skal der arbejdes langt mere med det sproglige for at løfte forfatterskabet op over middel.

Læs mere på forlaget Mellemgaards hjemmeside
(oprindelig anmeldt på Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Omslag: Sabine Puk Sørensen
ISBN-13: 9788793395671
Sideantal: 232
Forlag: mellemgaard

Regnen af Virginia Bergin

Regnen”The Rain” is a sci-fi apocalyptic/dystopian horror-thriller – with comedy, unsuitable footwear and a bacterium from outer space. It is also a story about love; love for your home, for your family, for your friends; love for strangers . . . for the planet we live on . . . and for the wrong guy. (Possibly.)

Alle ved, at livet på jorden er afhængig af vand; at regn er en livsnødvendighed for planter, dyr og mennesker. Hvad nu hvis en dag regnen forvandles til flydende død?

15-årige Ruby bor sammen med sin mor, stedfaren Simon og lillebroren Henry i den lille by Dartbridge. Hverdagen går med skolen, veninderne og skænderier med stedfaren. Ruby er med andre ord en helt almindelig teenager, men en aften under en fest hos en af kammeraterne ændres alt.

Det er en varm sommeraften i England. Stort set alle griller og hygger sig i haverne, da det pludselig begynder at regne. Og verden forvandles til et blodigt kaos. I starten forstår ingen, hvad der foregår, blot at regnen tilsyneladende dræber. Senere kommer det frem, at der i regnen gemmer sig en extremofil rumbakterie, som, når den rammer mennesker, graver sig ind i blodet, hvor den kopierer sig uhæmmet, hvilket til sidst dræber én under voldsomme smerter.

Ruby og hendes stedfar er heldige at overleve den første byge, men hvordan klarer man sig i en verden, hvor selv den mindste dråbe vand kan dræbe dig?

Jeg læste ”Regnen” nærmest i et stræk og var helt fanget trods visse usandsynligheder. Det er godt nok en ungdomsbog, men jeg finder det nu alligevel svært at tro, at makeup og om man er hip eller ej vil fylde så meget, som det gør for Ruby, hvis alle omkring én dør.

Ligeledes er der detaljer, som virker uigennemtænkte eller endda modstidende, som f.eks. når Ruby et sted fortæller, at hvis man drikker bakterien, dør man meget hurtigt, og 60 sider senere er der en, der drikker bakteriefyldt vand og alligevel overlever et stykke tid. Eller at de eneste væsner, der rammes af bakterien, er mennesker – hverken hunde, fugle, katte eller køer bliver tilsyneladende påvirket.

Alligevel var jeg som sagt dybt fascineret af fortællingen, hovedsageligt fordi Virginia Bergin virkelig formår at folde gruen ved det dødbringende vand ud. Det er f.eks. ikke nok at holde sig indenfor, mens det regner. Hvad nu hvis du går ud i vådt græs bagefter og får våde sko, så vandet når huden? Eller hvis du har gemt dig i en bil under en byge, og så falder der en dræbe vand fra karmen, når du åbner døren? Og når grundvandet bliver forgiftet, hvor længe kan menneskene så overleve?

”Regnen” er en velfortalt og yderst grum katastroferoman, som fortælles i tilbageblik en måneds tid efter den første regnbyge, og trods mine ankepunkter var jeg både underholdt og skræmt af fortællingen. Virginia Bergin debuterede med ”Regnen”, og på engelsk er der udkommet en fortsættelse med titlen ”The Storm”. Jeg håber, vi også får den på dansk.

Besøg Virginia Bergins hjemmeside

Læs mere på forlaget Turbines hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Karin Hald
ISBN-13: 9788740607352
Sideantal: 408
Forlag: Turbine

 

In Absentia af Daniel Henriksen

In_AbsentiaActionfyldt, blodig og forrygende morsom spændingsroman, der tager læseren på en vild rutsjebanetur

En midaldrende bogholder, der elsker sin kone højt,  men føler at hun fortjener bedre end ham, har de sidste måneder arbejdet på sin egen kiste i det skjulte. Nu er den færdig, og efter en romantisk aften planlagt i mindste detalje fortæller han sin elskede Stine, at han skal på kursus de næste dage og drager af sted.

Men det er hverken et kursus eller sit selvmord, manden er på vej til. I stedet starter han et morderisk raid, der giver mindelser til Oliver Stone og Quentin Tarantinos vilde og blodige film “Natural Born Killers” fra 1994. Her er ofrene blot folk, der har generet bogholderen og Stine i fortiden, og nu må betale.

Jeg havde intet hørt om “In Absentia”, før jeg fik den i hænderne, så jeg havde ingen forventninger til den. Men jeg skal love for at jeg blev underholdt. Det viser sig nemlig, at bogholderen har en plan, der både skal hævne fortidens uretfærdigheder, og samtidig sørge for at Stine får penge at leve for. Men undervejs går flere ting galt, og pludselig er bogholderen kommet på kant med en international forbryderorganisation, og de er absolut ikke glade for hans indblanden.

Forlaget beskriver “In Absentia” som: “en historie om lemfældig omgang med penge, mordvåben, elendig automatkaffe, asiatiske kvinder og nedlagte landbrug“, og her er i den grad tale om en både actionfyldt, blodig og forrygende morsom spændingsroman, der føles som en vild rutsjebanetur, som skiftevis får læseren til at grine og gyse.

Jeg har ingen planlagt modus operandi og må improvisere. I det mindste er motorsaven ikke tændt. Indtil nu. Den Fede holder motorsaven i en hånd og hiver i startkablet. Den starter første gang. Det gør ham glad. Han smiler, som en ræv mellem høns, og sender kæden et blik, mens han gasser den et par gange. “Stihl,” siger han og nikker bifaldende. “Jjaaaaaa.” Påtaget tysk accent med dyb stemme og flade A’er. “Hør venner,” siger jeg. “Lad os snakke om det her. Hugge en hæl og klippe en tå. Vi må kunne finde et kompromis.” Men mine ord drukner i larmen af motorsaven. Godt det samme, jeg har en grum forestilling om at han vil tage det bogstaveligt og virkelig hugge min hæl.”

Jeg kan ikke rigtig finde oplysninger om forfatteren har udgivet andet, men hvis “In Absentia” er hans debutroman er det i hvert fald en yderst vellykket og underholdende én af slagsen. En klar anbefaling herfra.

Læs mere på forlaget Valetas hjemmeside eller besøg Daniel Henriksens blog

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Boglayout.dk
ISBN-13: 9788771570878
Sideantal: 184
Forlag: Valeta

I kamp mod tiden af Ben Elton

ben_elton-i-kamp-mod-tidenHvad nu hvis du fik chancen for at rejse tilbage i tiden og ændre en begivenhed for at gøre nutiden bedre – ville du gøre det? Og hvad ville konsekvenserne være?

I I kamp mod tiden lader Ben Elton sir Isaac Newton opdage, at det ikke kun er objekter som æbler og planeter, der påvirkes af tyngdekraften. Også tiden påvirkes heraf, og det åbner et vindue for spring i tiden på forudberegnede datoer.

297 år efter Newtons opdagelse vender den tidligere elitesoldat og overlevelsesekspert, Hugh Stanton, i 2025 tilbage til Cambridge Universitet, hvor han studerede i sin ungdom. Han er blevet hidkaldt af Cambridges Master, professor Sally McCluskey, der var hans lærer i historie. Nu har hun et tilbud til ham.

Stanton mistede for nyligt sin hustru og to børn i en ulykke og driver nu alene rundt uden familie, venner eller en karriere. Da McCluskey giver ham muligheden for at rejse tilbage til 1914 – det år Newton har forudset som det tidspunkt fortid og nutid vil mødes – og forhindre Den Store Krig i at bryde ud, tror han ikke rigtigt på, at det kan lade sig gøre. Alligevel lader han sig overtale, og snart er han i fuld gang med at forberede sig på at forhindre mordet på det østrig-ungarske tronfølgerpar, Frans Ferdinand og Sophie OG at planlægge mordet på den tyske kejser Wilhelm 1.

I kamp mod tiden er en underholdende og begavet spændingsroman om tidsrejser. Ben Elton udnytter genren ‘kontrafaktisk historie’ for at se på, hvordan Europas fremtid kunne have set ud, hvis attentatet mod Frans Ferdinand ikke var lykkes. Samtidig smider han en række andre twists ind, som gør historien endnu mere uberegnelig. Og så tilføjer han en slutning, som næsten ikke er til at bære.

Elton skriver levende. Plottet er uforudsigeligt men sammenhængende og veltænkt, og lokker hele tiden læseren videre i fortællingen. Resultatet er en yderst spændende og overraskende roman, som bliver bedre og bedre jo længere ind i fortællingen, vi kommer.

Ben Elton har tidligere skrevet tv-manuskripter, været stand-up komiker og har også skrevet en række romaner. På dansk findes spændingsromanerne Popcorn og Trykket af fortiden samt den historiske roman To brødre, der bestemt også er læseværdige. Men med I kamp mod tiden går han lige skridtet videre fra god til fremragende.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Time and time again
Omslag: Danni Riddertoft
Forlag: Turbulenz, 393 sider

Manden der glemte han var død af John Lorentz

manden-der-glemte-han-var-doedDansk-amerikaneren Frank Iverson er en succesfuld investeringsrådgiver bosat på Manhattan – men han er også en mand uden hukommelse. En majdag i 1981 kommer han til sig selv efter at have vandret rundt i dagevis. Han ved, hvad hans navn er, hvor han bor, og hvad han arbejder med. Men han ved også, at navnet Frank Iverson er et han har taget, da han kom til USA. Og han husker intet fra fortiden.

Mange år er gået, uden at Frank er kommet nærmere på at finde ud af, hvilke hemmeligheder der gemmer sig i fortidens tåger. I et forsøg på at få hukommelsen tilbage tager han hjem til Danmark. Her bosætter han sig i en herskabslejlighed på Østerbrogade i København. Men trods sine faste besøg hos psykologen Ida Bang er det først da politimanden Børge Mogensen dukker op i Franks liv, at minderne begynder at dukke op i fragmenterede bidder. Og et billede af en ubehagelig person flyder frem af mørket.

Manden der glemte han var død er en historie om mord, bedrag og skyld, som både begynder og slutter under de sidste dage af Danmarks besættelse i 1945. Her er ikke tale om en traditionel spændingsroman, og forlaget kalder da også bogen for en ”psykologisk spændingsroman/krimi noir”. Det passer egentlig godt på den oplevelse, jeg havde under læsningen.

Det er John Lorentz debutroman, men det føles ikke sådan, når man læser. Jeg blev fuldstændig opslugt nærmest fra første side, og lagde stort set ikke bogen fra mig før sidste side var vendt.

Franks forsøg på at afdække sandheden om sig selv er fuld af gådefulde og foruroligende afsløringer fra uventede – og til tider nærmest umulige – sider. Alligevel er historien så velkomponeret, at det ikke falder én spor svært at tro på fortællingen. Samtidig flyder sproget let og elegant, ligesom plottets mange grene, der langsomt afdækkes efterhånden som Franks hukommelse vender tilbage, ubesværet samles til en uforudsigelig slutning, der helt lever op til resten af historien. Det synes jeg så desværre ikke, at forsiden gør, og det er ærgerligt, for ”Manden der glemte han var død” er spændende og fascinerende læsning, som kun kan anbefales.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Finn Leth Samsø
Forlag: Emil, 335 sider

Gudspartiklen af Mads Peder Nordbo

Gudspartiklen af Mads Peder NordboAnderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik, som efter en lidt langsommelig start munder ud i hæsblæsende, men tankevækkende action.

Findes Gud? Er alt hvad vi gør forudbestemt? Hvilke hemmeligheder gemmer Pagtens Ark og Higgs-partiklen? Det er blot nogle af de spørgsmål, den fysikstuderende Mikkel må forholde sig til i Mads Peder Nordbos roman Gudspartiklen.

Mikkels liv er gået i stå efter kæresten Veronicas død. Vennen Patrick forsøger at muntre ham op med utallige byture, og under en af dem møder Mikkel sin tidligere terapeut, hypnotisøren Tosca. Mødet med hende bliver startskuddet til en lang række forandringer for Mikkel, som kort efter finder nogle hemmelige papirer i en forladt lejlighed. Pludselig er Mikkel midtpunkt for en uvelkommen international interesse, og samtidig dukker en ung nigeriansk kvinde op i hans liv.

Jeg har tidligere læst Odins Labyrint og Thuleselskabet af samme forfatter, som ligeledes er spændingsbøger med en filosofisk/videnskabelig tilgang, her med udspring i den nordiske mytologi og rune-indskrifter. Begge bøger var spændende og velskrevne og gav lyst til at læse videre fra side et.

Med Gudspartiklen blev jeg ikke fanget helt så let ind. Bogen er overordnet opdelt i seks kapitler: Bevægelse, Løse partikler, Kollision, Fission, Reaktion og henfald, Stabil – begreber som er hentet fra atomfysikkens verden, men som også beskriver de forløb bogens personer går igennem. Derudover er indlagt en række kapitler med nigerianske Oluchi som hovedperson, startende i 1998 med spring frem til nutiden.

Mads Peder Nordbo kan bestemt skrive, og kapitlerne om Oluchi greb mig straks om hjertet. Til gengæld var delen om Mikkel lang tid om at indfange mig. Hele baggrunden med hans døde kærlighed, hypnotisøren Tosca som kan mærke en masse ting i både fortid og fremtid samt besøgene i den forladte lejlighed, blev for abstrakt for mig. Både plot og personer virker lidt for konstruerede og får ikke kød og blod på sig.

Fra Kollision-kapitlet bliver romanen mere handlingsbåret, selvom der stadig er filosofiske, religiøse og videnskabelige overvejelser. Det giver både fremdrift og spænding til historien, som her får langt mere substans før den hæsblæsende afslutning.

Man behøver hverken være fysikstuderende eller religiøst interesseret for at læse Gudspartiklen, men det er en roman som kræver en opmærksom læser. Som sagt synes jeg, at den var lidt lang tid om at komme i gang, men til gengæld slutter den i top, så giv Gudspartiklen en chance hvis du har lyst til en anderledes spændingsroman om tro, kærlighed og fysik.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Forlag: People’s Press, 341 sider