oktober 2018
M T O T F L S
« sep    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘spansk horror’

Darkness

DarknessHvis du er mørkeræd, vil jeg ikke anbefale dig at se Darkness – for så vil du aldrig kunne sove med slukket lys igen!

Darkness er instrueret af en af mine absolutte yndlingsinstruktører, spanske Jaume Balagueró, som også selv har været med til at skrive manuskriptet til denne yderst vellykkede thriller, om en amerikansk familie som flytter til Spanien, hvor faderen stammer fra. De flytter ind i et hus lidt udenfor byen, og umiddelbart falder de alle godt til.

Som tiden går, begynder teenagedatteren Regina dog at føle, at noget er galt, og især ser det ud til at påvirke lillebroren Paul. Men ingen af forældrene lytter. Moren har travlt med det nye job og med at få huset pakket ud, mens faren plages af en sygdom, som han ellers har været symptomfri af gennem flere år. Langsomt opbygges spændingen i huset, og til sidst søger Regina hjælp hos bedstefaderen i håb om at redde sin familie fra husets truende favntag.

Darkness er ikke en nyskabende film. Den er delvist bygget op på samme måde som The Amityville Horror, hvor angivelsen af dage er med til at skabe suspense ved at antyde noget ildevarslende lige om hjørnet, og historien om det besatte hus med hemmeligheder er også set i mange andre film. Udover Amityville-serien kan i flæng nævnes House-serien, Thir13teen Ghosts, The Shining og Balaguerós egen Fragile for blot at give nogle få eksempler.

Alligevel står Darkness ud af mængden, og det er hovedsageligt, fordi Balagueró fortæller den kendte historie ualmindelig godt. I ekstra-materialerne fortæller han, at for ham er udfordringen i en film som Darkness at skabe atmosfæren via lys, klipning og kameraføring, og det er netop det, som er utrolig vellykket her. Uden at forfalde til kiksede specialeffects og CGI-effekter får Balagueró hårene til at rejse sig på armene bare ved at tænde og slukke lys. Hans brug af zoom i særlige scener giver næsten et sug i maven, og så er det bare altid uhyggeligt, når noget gemmer sig under sengen. Allerbedst er slutningen, og det er bare fedt at se en film til ende og tænke: “Gudskelov at jeg ikke er mørkeræd!

Jeg var egentlig ikke synderligt imponeret over skuespillet. Anna Paquin spiller Regina, men hun er lidt for overspillet efter min smag, mens Stephan Enquist, der spiller Paul, gør det udmærket. Lena Olin spiller moren, og hun har én fremragende scene mod slutningen. Derudover er hun mere eller mindre anonym. Det samme er Iain Glen som spiller faren i store træk, og heller ikke Giancarlo Giannini, der spiller bedstefaren, brillierer særligt. Alligevel var jeg som sagt vældig underholdt og betaget af Darkness og fik endnu en gang bekræftet, at spanske instruktører – og Jaume Balagueró i særdeleshed – har noget godt at tilbyde horrorgenren.

Jeg må dog også hellere nævne, at jeg tilsyneladende er ret alene i min begejstring for Darkness. I hvert fald har de øvrige anmeldelser jeg har læst af den været ret negative, men det ændrer nu ikke på min oplevelse 🙂

Om filmen:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2002

Læs omtaler af andre Balagueró film på Gyseren.dk

[REC]2

[REC]2Så har jeg endelig fået set fortsættelsen til [REC], som fik mig helt op af stolen, da jeg så den for et par år siden. [REC]2 er ligesom første film instrueret af Jaume Balagueró og Paco Plaza, og den starter umiddelbart efter første film.

En lille gruppe soldater sendes ind i den forseglede bygning sammen med dr. Owen fra Sundhedsministeriet. Soldaterne har blot fået besked på at beskytte Owen, som leder efter noget, der kan bruges til en kur. Men ligeså snart de er inde i bygningen, går det op for soldaterne, at det her ikke er en almindelig sygdom – og det varer heller ikke længe, før de finder ud af, at Owen ikke er en almindelig doktor …

Hvad jeg næsten blev mest positivt overrasket over er, at det endnu en gang er lykkes at filme stort set alt med subjektivt kamera, uden at det virker påtaget eller kluntet. Soldaterne har hver deres kamera, som bruges for at dokumentere alt i bygningen, og da vi på et tidspunkt skifter perspektiv til nogle unge, som sniger sig ind, så er der også en god grund til, at de optager med deres kamera. Det subjektive kamera underbygger uhyggen fantastisk, idet vi kun kan se, hvad personerne kan.

Ligeledes lykkes det igen at skabe den klaustrofobiske og truende stemning, som første film besad til fulde. Selv i de rolige øjeblikke sidder man ude på kanten, fordi man VED, at lige om lidt dukker en af de besatte op, og så flyder det med blod og skrig igen.

Der er mere fokus på den religiøse del af historien her i anden ombæring, men det giver en ny og anderledes vinkel, så også det synes jeg lykkes godt. Alt i alt må jeg sige, at [REC]2 levede helt op til forventningerne, men husk at se film et først, hvis du endnu ikke har set den. Og nu er jeg så bare spændt på om [REC]3 kan fortsætte successen.

Om [REC]2:

Instruktør: Jaume Balagueró, Paco Plaza
Udgivelsesår: 2009

Andre film af Jaume Balagueró:

[REC], 2007
Dødens lejlighed, 2006
Fragile, 2005
Darkness, 2002
De navnløse, 1999

Det sjette bud

Det sjette budDenne spanske film, der har fået den danske titel Det sjette bud, var en anderledes oplevelse. Bagsideteksten lover huleudforskning, hævntogt og gemte hemmeligheder, så jeg havde forventet mig en actionpræget film, måske en blanding af The Decent møder En mand ser rødt. Det var det overhovedet ikke – Det sjette bud var langt bedre, om end ikke en decideret gyser.

I en lille spansk by finder indbyggerne et uudforsket hulesystem. De invitere forskeren Estaban fra det Geologiske Institut til at komme og se nærmere på hulerne, i håb om at det vil kunne bringe noget turisme til området. Samtidig er en ung pige blevet fundet myrdet og voldtaget ikke langt derfra, og gerningsmanden er ikke blevet fundet.

Estabans kæreste dukker op i byen, og mens Estaban og makkeren Julian undersøger hulerne, bliver hun overfaldet. Det lykkes hende med nød og næppe at undslippe, og Estaban finder hende, men da de kører derfra, ser de en mand, der ligner voldtægtsmanden. Det udvikler sig voldsomt, og så dukker en betjent op.

Det sjette bud fortælles som en lang række kapitler. Først ser vi noget fra den ene persons historie, så fra en anden og så en tredje. Historierne fortælles ikke nødvendigvis 100% kronologisk, men de flettes sammen og giver til slut et fuldendt billede af begivenhederne.

Jorge Sánchez-Cabezudo lader efter den voldsomme start filmen udvikle sig i et roligt tempo og fortæller med nogle yderst smukke billeder. Det er en utrolig intens film, som virkelig fangede mig, selvom den måske umiddelbart kan virke kedelig. Men skuespillet og den intense atmosfære i filmen gjorde oplevelsen til noget særligt.

Måske skal man være i humør til en lidt langsom film, når man går i gang med at se Det sjette bud, men er man det, garanterer jeg en både flot og atmosfærefyldt oplevelse.

Og for resten – hvis du spekulerer over, hvilket bud der er det sjette, så lyder det: ”Du må ikke bryde ægteskabet”.

Om filmen:

Instruktør: Jorge Sánchez-Cabezudo
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: La noche de los girasols

Dødens lejlighed

Dødens lejlighedJaume Balagueró står højt på min liste over dygtige instruktører, og selvom jeg ikke havde hørt det fjerneste om Dødens lejlighed, så tog jeg den med netop fordi Balagueró havde instrueret. Det viste sig, at filmen var en del af serien Películas para no dormir (Films to keep you awake), og at den absolut levede op til mine forventninger.

Det unge par Clara og Mario leder efter en lejlighed. En dag falder Mario over en nærmest perfekt lejlighed – i hvert fald ifølge annoncen – så parret tager hen for at se på den. Ejendomsmægleren er meget ivrig for at få dem til at tage den, faktisk så ivrig at Clara bliver helt utilpas. Men ejendomsmægleren tager ikke taget et nej for et nej, og snart går det op for det unge par, at drømmeboligen har forvandlet sig til et mareridt.

Jaume Balagueró bygger stemningen op stille og roligt. Først virker alt almindeligt i lejligheden, men langsomt opdager parret ting, der er dybt foruroligende. Og efterhånden som filmen skrider frem, bliver de trukket ind i et rædselsscenarie, som det næsten gør helt ondt at se.

Der er enkelte løse ender i historien, men de generer ikke mere, end at de kan lægges til side, mens man ser filmen. Jeg synes endnu engang, at det er lykkedes Jaume Balagueró at placere spansk horror eftertrykkeligt på landkortet.

Balagueró har også instrueret film som [REC], De navnløse og Fragile samt skrevet manuskriptet til den amerikanske genindspilning Quarentine.

Om Dødens lejlighed:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2006
Originaltitel: Películas para no dormir: Para entrar a vivir

The Abandoned

the-abandonedNogen gange er det bare bedst at glemme fortiden. Det finder Marie ud af i denne interessante film af Nacho Cerdà, som udspiller sig i Rusland.

For mere end 40 år siden blev Marie bortadopteret. Hun har aldrig vist noget om sine biologiske forældre, men en dag får hun besked om, at hun har arvet deres gård i Rusland. Marie tager tilbage til Rusland for at gense gården og prøve at finde ud af noget om sin familie.

De lokale forsøger dog at forhindre hende i at tage ud til gården, som de påstår er hjemsøgt. Og da Marie endelig finder vej, går det op for hende, at de måske har ret. For hvem er det, der lusker rundt i skyggerne på gården? Og hvad skete der egentlig den nat, hendes mor døde?

“The Abandoned” er langt hen ad vejen både uhyggelig og velspillet. Mod slutningen kammer historien lidt over, men ikke så meget at filmen ryger helt af sporet. Historien har et interessant twist, og jeg synes, at Anastasia Hille er et godt valg til rollen som Marie. Hun ligner ikke en typisk hovedrolleindehaver i en gyser, og hun spiller rigtig godt.

Billedsiden er også en positiv oplevelse. På et tidspunkt står Marie i sine forældres soveværelse, og der hvor hun lyser med lommelygten, ændrer rummet sig tilbage til den aften, tingene løb af sporet. Det er rigtig godt lavet. Derudover har instruktøren brugt både lys og skygge til virkelig at underbygge historien, og klipningen er med til at skabe spænding (og forvirring) på den helt rigtige måde.

Filmen er indspillet på engelsk og russisk, men instruktøren er spanioler. Det var nærmest grunden til, at jeg snuppede “The Abandoned” med hjem, for jeg har haft flere gode oplevelser med spansk horror de seneste år. Og for mig var “The Abandoned” en positiv oplevelse. Oveni den grumme stemning, som Nacho Cerdà opbygger undervejs, var der også et par “hop-ud-af-stolen” chok. Så bliver det ikke meget bedre.

Instruktør: Nacho Cerdà
Udgivelsesår: 2006

[REC]

[REC]Jeg havde hørt og læst en masse ros af [REC], så forventningerne var i top, da jeg satte mig for at se den. På en eller anden måde havde jeg dog ikke hørt så meget om handlingen, så jeg var ret spændt – og jeg må sige, at filmen levede op til alle forventningerne, samtidig med at handlingen overraskede mig.

Angela arbejder for tv med et program kaldet “Mens du sover”, hvor hun og kameramanden Manu tager ud og undersøger forskellige arbejdspladser og hvad der foregår om natten, når almindelige mennesker sover. Denne gang er turen kommet til en brandstation, hvor alt tegner til at blive en fredelig nat.

Men så modtager stationen et opkald om en ældre dame i en bygning. Hun har tilsyneladende låst sig inde og kan ikke komme ud. Angela og Manu følger med brandfolkene hen til bygningen, og knap er de ankommet, før tingene løber helt af sporet.

Jaume Balagueró har bl.a. instrueret De navnløse, som jeg var rigtig begejstret for, og Fragiles som også er ok. Med “[REC] viser han endnu en gang sin imponerende evne til at skræmme seeren. Absolut en anbefalelsesværdig film, som også er lavet i en amerikansk genindspilning under titlen Quarantine i 2008, instrueret af John Erik Dowdle.

Også Paco Plaza har jeg tidligere set film af med stor fornøjelse. Han har bl.a. instrueret den fremragende film X-mas tale i serien Films to keep you awake.

Om [REC]:

Instruktør: Jaume Balagueró, Paco Plaza
Udgivelsesår: 2007

De navnløse aka Los sin nombre

De Navnløse aka Los sin nombreLigesom en bølge af asiatiske gysere har ramt resten af verden, har jeg opdaget, at Spanien faktisk også kan levere nogle rigtig gode gysere. Derfor lod jeg mig straks friste af Los sin nombre, med den danske titel De Navnløse, da jeg så den på biblioteket.

En 6-årig pige er forsvundet, og da liget af en pige i den alder findes – fuldstændig uigenkendelig bortset fra et armbånd med hendes navn og det faktum, at hendes højre ben er kortere end det venstre – går politiet og forældrene ud fra, at det er deres datter, Angela. Man finder ikke morderen, og livet går videre.

Historien springer 5 år frem i tiden. Claudia er blevet skilt fra sin mand, og nu lever hun kun for sin karriere. Men en dag ringer telefonen, og en pigestemme siger, at hun er Angela, og at hun lever. Nu begynder Claudia med hjælp fra den tidligere politibetjent Bruno at efterforske sagen igen, og de finder frem til en mystisk sekt De Navnløse, som søger ren ekstase gennem ren ondskab…

De Navnløse er en trøstesløs og yderst effektiv film. Måske snarere en thriller end en gyser, men det skal ikke holdes imod den. Den er filmet i afdæmpet lys, og stemningen er trist og kold hele vejen igennem. Man sidder ikke og hopper yderst på sædet. Derimod kryber filmen ind i én og efterlader én med en ubehagelig følelse i kroppen bagefter. En absolut seværdig film!

Jaume Balagueró har også instrueret [Rec], som Janus har omtalt på horrorsiden.dk samt Fragile, som godt nok ikke lever op til De Navnløse, men som alligevel er en okay film.

Om De Navnløse:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 1999

Læs også omtalen på Planet Pulp

Også omtalt på horrorsiden.dk

Fragile

FragileHospitalet Mercy Falls på øen Wight Island skal lukkes, og patienterne overføres til øens andet hospital. Men en togulykke fylder det nye hospital op, og en lille gruppe børn må derfor blive lidt længere i Mercy Falls. Sygeplejersken Amy (Calista Flockhart) bliver ansat som natsygeplejerske for børnene, indtil de kan flyttes.

Allerede den første nat oplever Amy mystiske ting på hospitalet, og jo mere hun lærer pigen Maggie at kende, jo mere går det op for hende, at noget er helt galt på Mercy Falls. Men ingen tager notits af hendes bange anelser, og hendes baggrund taler også imod hende.

Jaume Balagueró har tidligere bl.a. instrueret [REC] som også er anmeldt på horrorsiden.dk, samt en film i serien “Películas para no dormir” med titlen Para entrar a vivir.

Fragile starter godt ud. Især åbningsscenen i børnenes sovesal, hvor en lille dreng pludselig skriger hjerteskærende, fordi hans ben er brækket, mens han ligger ganske stille i sin seng og sover, er uhyggelig og godt lavet. Mod slutningen falder Balagueró desværre i fælden med “more is much better“. Han går helt amok med skrækeffekter, som i stedet for at være uhyggelige bare er trælse.

Jeg er ikke ret vild med Calista Flockhart, som i denne film ser konstant trist ud. Hun udfylder dog sin rolle udmærket, så jeg tror bare, at det er mine personlige fordomme, som spiller ind. Til gengæld så jeg med glæde, at Ivana Baquero (Pans labyrint og X-mas tale har en lille rolle. Hende ville jeg godt have set i rollen som Maggie i stedet, men måske taler Ivana ikke engelsk.

Selvom Fragile ikke er 100% vellykket, så er den dog endnu et eksempel på, at spanske instruktører bestemt har noget at byde på, når det gælder horror.

Om filmen:

Instruktør: Jaume Balagueró
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Frágiles

KM 31

KM 31Agata og Catalina er tvillinger. En nat bliver Agata kørt ned. Hun overlever, men ligger i koma. Catalina føler med det samme, at noget er galt. Hun begynder at høre en kvindestemme, som græder, og ser flere gange en lille dreng følge efter sig.

Sammen med Agatas kæreste Omar og vennen Nuno sætter hun sig for at undersøge, hvad der skete den nat, og de finder snart ud af, at strækningen ved skiltet KM 31 oplever ualmindeligt mange dødsfald.

Jeg har ikke tidligere set film af den mexicanske instruktør, men i “KM 31” viser han i hvert gode takter. Flere gange fik han mig næsten til at hoppe ud af stolen, og især brugen af den lille dreng, som dukker op, er rigtig godt lavet – måske har han skelet til Takashi Shimizu’s “Ju-on”, men pyt skidt – det virker alligevel.

Hvad jeg ikke synes virkede så godt, var valget af Agata/Catalina (spillet af Iliana Fox). Det meste af filmen spærrer hun bare øjnene vidt op, og det er så hendes måde at spille angst på. Der synes jeg, at en skuespiller som Cecile de France i “Haute tension” formår at bringe meget mere liv – og rædsel – ind i sit spil.

Instruktør: Rigoberto Castañeda
Udgivelsesår: 2006

The Nun

Jeg har ellers en svaghed for spanske horrorfilm, efter jeg tilfældigt faldt over serien “Films to keep you awake”, men selvom instruktøren Luis de la Madrid er spansk og har været involveret i film som “The devil’s backbone” og science fiction filmen “Stranded”, så bliver “The Nun” aldrig rigtig uhyggelig.

6 kvinder, som alle gik på den samme katolske kostskole i Spanien for 18 år siden, deler en hemmelighed, som nu hjemsøger dem. En for en dør de under mystiske omstændigheder, men den enes datter beslutter sig for at tage til Spanien og finde ud af hemmeligheden.

Det viser sig, at en nonne forsvandt for ca. 18 år siden – en nonne som havde sat sig for at rense skolens unge piger for synd, og som nu er tilbage for at gøre jobbet færdig.

Som sagt blev det aldrig rigtigt uhyggeligt, og det bedste jeg kan sige om “The Nun” er, at der er nogle ganske fede visual effects, når nonnen dukker op.

Instruktør: Luis de la Madrid
Udgivelsesår: 2005