Indlæg tagget med ‘spiritisme’

Occidentens stjerne af Benni Bødker

Occidentens stjerne af Benni Bødker

Året er 1905. Antikvitetshandleren Austin Baldwick befinder sig i Paris, hvor han skal hente liget af sin kompagnon, Charles Webster Morris. Der var ikke noget mistænkeligt ved Morris død, men bureaukratiske detaljer har trukket sagen ud, så Austin nu modvilligt selv har påtaget sig opgaven.

Austin ankommer til Paris samtidig med begravelsen af madame Kowalski, hvilket har fyldt gaderne til bristepunktet. Madame Kowalski var overhoved for Order of Ishtar, et esoterisk selskab for spirituelt søgende og okkultister. Kowalski blev i ordenen anset som en profet for en ny æra for menneskeheden, og via hende blev den vestlige verden introduceret for karma, yoga, reinkarnation og astralplan. Nu er Order of Ishtar blevet en verdensomspændende bevægelse, omend Austin dog anser Kowalski og selskabet for det rene svindel.

Det går desværre ikke så let for Austin at få Morris’ lig frigivet. Monsieur Deforge, som han har korresponderet med, er ikke at træffe, og i stedet bliver han henvist til inspektør Mollet fra fremmedpolitiet. Mollet er på overfladen venlig og hjælpsom, men Austin har hele tiden en fornemmelse af, at inspektøren fisker efter noget. Men hvad?

Det går også op for Austin, at han måske ikke kendte Morris så godt, som han troede. Tilsyneladende har Morris været indkvarteret på hotellet under falsk navn, men hvorfor? Hvem har gennemrodet Austins værelse, mens han var ude? Og hvorfor føler Austin sig overvåget uanset, hvor han går hen?

Occidentens stjerne er en anderledes historisk spændingsroman, der i den grad greb mig. Historien fortælles i jeg-form af Austin Baldwick, og sproget er yderst atmosfærefyldt. Jeg følte mig oprigtigt hensat til begyndelsen af 1900-tallet. Der ligger tydeligvis også en stor research bag romanen, som Benni Bødker dog ubesværet fletter ind i plottet uden at blive belærende. Samtidig er der en støt stigende suspense i fortællingen, der langsomt fører læseren dybere og dybere ind i en esoterisk verden, jeg ikke kendte meget til på forhånd.

Hvor vi oftest hører om Paris som kærlighedens by fyldt med små hyggelige caféer og romantisk stemning, er det et helt andet Paris, der hilser Austin velkommen. Regnen siler utrøsteligt ned, og byens blodige historie popper konstant op fra dybet. Der er fuld gang i byggeriet af metroen, hvis første rute åbnede i år 1900. Men det moderne kolliderer med fortiden, i et Paris hvor anarkister og terrorister forsøger at omvælte samfundsordenen, mens borgerskabet søger det åndelige blandt spiritister og okkultister som en modvægt til det moderne, naturvidenskabeligt funderede samfund.

For Austin bliver opholdet i Paris en rejse tilbage til en fortid han længe har forsøgt at glemme. Minder dukker op, og jo mere klar fortiden står, desto mindre forståelig er nutiden. Virkeligheden forvrænges til et punkt, hvor Austin ikke længere har tiltro til sine egne sanser.

Intet er, hvad det giver sig ud for i Occidentens stjerne. Under byens gader gemmer de gamle minegange og kloakker på sataniske seancer og anarkistiske selskaber. Respekterede borgere deltager i spiritistiske sammenkomster iført diabolske dyremasker, hvor de udnytter moderne naturvidenskab som røntgenapparater og elektricitet til deres seancer. Austin traver gennem labyrintiske underjordiske gange i sin søgen efter sandheden, imens hans verdensforståelse bliver mere og mere forvrænget. Hvad er sandheden?

Occidentens stjerne har det hele. Her er vanvid, spirituel søgen, bedrag og kulørt ramasjang. Bødker beretter veloplagt, og historien er både underholdende og charmerende. Det trøstesløse portræt af Paris skaber en perfekt gotisk ramme for fortællingen med sine regnvåde gader og labyrintiske tunneller, hvor fortællerens indre kaos spejles.

Jeg har tidligere med fornøjelse læst dels nogle børne/ungdomsbøger af Benni Bødker samt hans genfortællinger af Grimms eventyr sammen med Kenneth Bøgh Andersen og ikke mindst Julebestiariet som John Kenn Mortensen har illustreret. Derudover har han skrevet en række krimier sammen med Karen Vad Bruun, og er i øvrigt kendt for sin store viden og passion for krimi-genren.

Denne gang er han aktuel med en fascinerende gotisk spændingsroman, og Occidentens stjerne er endnu et interessant bekendtskab fra Bødkers hånd, som jeg kun kan anbefale.

Anmelderne skriver:

Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten:
Danske Benni Bødker præsenterer en gotisk fortælling i den historiske krimis forklædning, hvor han leger med emner og litterære former fra tiden omkring 1900 […] Bødkers gotiske og veloplagt pasticheagtige historie med moderne tolkningsinvitation er mættet af lokalkolorit og ekkoer fra samtidens populærlitteratur.” (24.04.2021 Jyllands-Posten)

Christian Dorph, Weekendavisen:
Mens jeg læste ‘Occidentens stjerne’, kom jeg til at tænke på en af mine yndlingsbøger, ‘Inferno’ af August Strindberg. Hovedpersonen lægger alt bag sig og tager over hals og hoved til Paris for at kaste sig over den tids modevidenskab, alkymien. Men snart efter ryger han ind i en nedadgående spiral af paranoia og helvedessyner. Bødkers roman handler ligeledes om en udlænding, briten Baldwick, der ankommer til Paris og lokkes ind i et okkult mørke og farer vild i både byen og i sig selv.” (29.04.2021 Weekendavisen)

Jakob Genz, Berlingske:
Glem alt om blomstrende boulevarder og charmerende sidegader. Det er i bælgmørke kloaksystemer, klamme katakomber og ildelugtende lighuse, at ‘Occidentens Stjerne’ ikke bare for alvor banker derudad, men hvor bogen også tuner ind på dens egentlige handling. Baldwick suges således ind i et labyrintisk spil fuld af alt godt fra en mørk og makaber, sandhedssøgende og revolutionær (brydnings) tid i Paris’ dramatiske fortid. Og hele molevitten kan bedst beskrives som en litterær cocktail, der får læserens smagsløg til at fremkalde minder om både ‘Da Vinci Mysteriet’ og ‘The Truman Show’, og som påvirker Baldwick i en sådan grad, at ikke blot hans fremtid, men også hans fortid, bliver kvalt i spørgsmålstegn.” (29.04.2021 Berlingske)

Bo Tao Michaëlis, Politiken:
På alle måder er Benni Bødkers ‘ Occidentens stjerne’ en veloplagt tour de force ud i det alt andet end romantiske Paris. Snarere tværtimod, vi taler om staden som snavset sæde for alskens hemmelige selskaber og frimureri i diverse gotiske gradbøjninger […] Her er gedulgte kræfter mestendels fremstillet som en omgang ragout, herligt rørt med alskens mytestof fra nær og fjern, krydret med symboler, skøgen fra Babylon og vise mænd fra Indien. Alt sammen kastet ind i et glimrende og finmasket plot, hvor den jegfortællende Austin selv har dystre hemmeligheder med i kufferten..” (07.05.2021 Politiken)

Om Occidentens stjerne:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Gyldendal, 341 sider
Omslag: Thomas Thorhauge

Læs mere om Paris’ katakomber på Wikipedia
Læs mere op H.P. Blavatsky og Annie Besant, inspirationskilderne til madame Kowalski

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
En hjælpende hånd af Gillian Flynn
Aura af Carlos Fuentes
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen
Randvad af Krogsøe & Wangsgaard Jürgensen
Hjertesten af Ruth Rendell
Al kødets gang af A. Silvestri
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen
Sjælesøstre af Sarah Waters

Sov mit barn af Joanne Harris

Sov mit barn af Joanne HarrisJeg har ikke læst noget af Joanne Harris før, men faldt for beskrivelsen af “Sov mit barn” som en gotisk roman fra Victoriatidens London. Jeg blev ikke skuffet – og så alligevel.

Henry Chester er kunstmaler. Faren var præst, og moren var stort set altid fraværende. Henry vokser op med et forkvaklet forhold til kvinder, som han alle til hobe anser for syndere og djævelens fristerinder.

En dag opdager han den unge Effie, som sidder model for ham til et maleri. Hun virker uskyldig og har en fuldkommen ren udstråling. Henry beslutter sig for at ”passe på” Effie, og bliver hendes beskytter indtil hun som 17-årig bliver hans hustru.

Men selvom Effie er blevet afskåret fra meget af omverdenens påvirkning, vækkes hendes seksualitet alligevel, da Henry på bryllupsnatten nærmest kaster sig over hende. Og det kan han slet ikke lide!

”Sov mit barn” fortælles skiftevis mellem Henry, Effie og romanens andre personer. Jeg havde mere end svært ved at snuppe den puritanske Henry. På den ene side vil han, at kvinder skal være lydige og uden seksuelle lyster, på den anden side frekventerer han jævnligt prostituerede (jo yngre, jo bedre) og bebrejder bagefter dem, at han ikke kan styre sine drifter. Jeg kom til at tænke på Penelope Evans hovedperson fra “Den nye pige“, Larry Mann. Og det er ingen kompliment til Henry!

Effie kastes ganske uskyldigt ind i hans spil, og selvom hun som barn beundrede Henry, er det som voksen svært for hende at blive ved med at holde af ham. For han tager alt fra hende i sit forsøg på at forme hende efter sine drømme.

Da Effie møder bordelmutter Fanny og den skruppelløse forfører Mose Harper, kompliceres alt yderligere, for Fanny mistænker Henry for en forbrydelse i fortiden, og Effie forelsker sig i Mose.

Når jeg både kan lide “Sov mit barn” og alligevel blev lidt irriteret over den, skyldes det, at den til sidst trækker i langdrag. Den gotiske stemning i romanen hvor alt bygges langsomt op, og det usagte hele tiden rumler i baggrunden, bliver for meget. Effies syner, Henrys tanker og Mose’s bebrejdelser af, at det er Effies egen skyld kommer til at fylde for meget i forhold til plottet. Men når det er sagt, så læste jeg jo alligevel “Sov mit barn” til ende, og var spændt på slutningen.

Romanen udkom første gang i 1994 og genoptrykkes nu efter opfordring fra Joanne Harris fans. Den minder mig lidt i stilen om “Iagttagelserne” af Jane Harris fra 2006.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om “Sov mit barn”:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Samleren, 421 sider

Sjælesøstre af Sarah Waters

Sjælesøstre af Sarah Waters“Hun sad på sin træstol, men havde ladet hovedet falde tilbage og lukket øjnene. Hendes strikketøj lå i hendes skød, og hendes hænder var ført sammen og en anelse foldede. Det gule glas i hendes vindue var oplyst af solen, og hun havde vendt ansigtet op mod vinduet for at fange varmen fra solen … Hendes hår, hvor det stak frem under kanten af hendes kappe, var lyst. Hendes kind var bleg, og hendes lyse ansigtsfarve fremhævede hendes buede bryn, læber og øjenvipper. Jeg var sikker på, at jeg havde set en kvinde som hende før; en helgen eller en engel i et maleri af Crivelli.”

Sådan møder den yngre overklassekvinde, Margaret, første gang den spiritistiske fange, Selina Dawes, i fængslet Millbank, hvor hun er startet som besøgsdame som en form for terapi efter et selvmordsforsøg oven på faderens død.

Margaret bliver dybt fascineret af den unge Selina, og et varmere venskab, end det egentlig er tilladt i fængslets dystre og tavse verden, opstår mellem de to. Selina bringer budskaber fra faderen i åndeverdenen til Margaret, som efter en umiddelbar skepsis lader sig overbevise af de mange fysiske manifestationer, hun også modtager.

Efterhånden ændrer Margarets følelser sig til kærlighed, som gengældes – eller gør den?

Historien, der foregår i Viktoriatidens London, fortælles gennem Margarets dagbog, hvilket gør læseoplevelsen endnu mere intens og fængslende. “Sjælesøstre” er velskrevet og giver et fint portræt af Margaret som den intellektuelle pebermø, der ikke passer ind i samfundets opfattelse af kvinders rolle. Samtidig er den også spændende som en thriller med gotiske træk og en overraskende slutning.

Historien læses i flere lag. Der er fortællingen om de forbudte følelser og længslen efter frihed og kærlighed, som både Margaret og Selina nærer. Der er det fascinerende og uhyggelige indblik i Millbanks fængselsverden, hvor man har indtryk af, at forfatteren har lavet sin research grundigt. De barske straffemetoder og den kyniske omgang med fangerne er mere end godt skrevet. Endelig er der også hele det spirituelle spørgsmål. Er Selina og de andre medier svindlere, eller findes åndeverdenen og alle mysterierne?

Sarah Waters modtog i 2000 Somerset Maugham-prisen og Sunday Times’ “Young Writer of the Year”-prisen for “Sjælesøstre”. Romanen blev i øvrigt filmatiseret i 2008 af Tim Fywell under titlen “Affinity”.

Sarah Waters betegner selv sine romaner som “lesbisk victoriansk ramasjang”. Læs et interview med hende her.

Om “Sjælesøstre”:

Udgivelsesår: 2001
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 396 sider
Originaltitel: Affinity

Dødenkelt af Peter James

Dødenkelt af Peter JamesEn polterabend ryger helt af sporet og får tragiske konsekvenser. De 4 venner begraver Michael i en kiste, mens de er væk et par timer. Men på vej tilbage kører de galt og omkommer, og hvem ved nu, hvor Michael er?

Læs Litteratursidens anbefaling.

Om Dødenkelt:

Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: Dead simple
Forlag: Cicero, 332 sider