Indlæg tagget med ‘spiritisme’

1900 – et århundredes tusmørke

1900 - et århundredes tusmørke / red. Henrik S. Harksen og Steen Langstrup

1900 – et århundredes tusmørke er en antologi, der har været længe undervejs, og som jeg har glædet mig til at læse, siden jeg første gang fik nys om den.

Henrik S. Harksen er idémanden bag antologien. I 2017 kontaktede han 10 af Danmarks bedste horrorforfattere og bad dem om at skrive en novelle for hvert årti i det 20. århundrede. Det er blevet til 10 meget forskellige fortællinger. Alle mørke, foruroligende og velskrevne. Alle værd at læse. Og alle et tusmørkebillede af det Danmark vi kender.

Den anerkendte horrorforsker Mathias Clasen har skrevet forordet. Her kommer han bl.a. omkring horrorgenrens evne til at give os indsigt i den menneskelige psykes afkroge, samt genrens rummelighed og fleksibilitet der tydeligt afspejles i 1900 – et århundredes tusmørke.

“Denne samling spænder fra det klassiske til det eksperimenterende, fra det psykologiske til det overnaturlige og paranormale, fra den afdæmpede og snigende uhygge til den slags horror, der sprøjter detaljerede rædselsscenarier, mareridtsbilleder, direkte ind i læserens psyke.” (side 7)

1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
Omkring 1900-tallet var interessen for spiritisme stor. Troen på, at man kunne få kontakt med de afdødes ånder, voksede, og videnskaben forsøgte at forstå fænomener som telepati, clairvoyance og liv efter døden ved hjælp af objektive, videnskabeligt baserede studier. Det er i denne kontekst, Thomas Strømsholts novelle udspiller sig. Her besøger forfatteren Johannes Sand en seance som et videnskabeligt eksperiment.

1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1. verdenskrig udspillede sig i årene 1914 til 1918 og krævede over 9 millioner soldaters liv. Men krigen i al sin grusomhed kostede dog kun en femtedel af de dødsofre, som den efterfølgende influenza-epidemi krævede. Op mod 50 millioner mennesker døde verden over af den spanske syge i årene 1918 til 1920. I Danmark anslås det, at ca. 15.000 mennesker, svarende til ca. 1/2 % af hele befolkningen, døde. Steen Langstrup lader sin novelle udspille sig på bagsiden af et sygdomsramt og delvist affolket København, hvor en læge begiver sig helt ind i mørket for at hjælpe en patient.

1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork
I USA kaldes 1920’erne ‘de brølende tyvere’. Forholdene i det krigshærgede Europa var noget mere afdæmpede. Ikke desto mindre oplevede Danmark både økonomisk vækst og øget industrialisering samt teknologiske udvikling i perioden. I denne oplyste tid lader Teddy Vork sin novelle udspille sig, hvor en præst beslutter sig for at gå i fodsporene på de store folkemindesamlere og nedskrive egnens skikke og sagn, før de forsvinder i rationalitetens lys.

1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
I 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler i Tyskland, og herfra kom 2. verdenskrig nærmere dag for dag. I 1944 etablerede SS-leder Heinrich Himmler et underjordisk terrornetværk, de såkaldte Werwolf, der skulle fortsætte modstandskampen i Europa, hvis Tyskland skulle blive besat. I Danmark skulle mindst 100 varulve stå klar til at udøve terror. Det kan være disse varulve Martin Wangsgaard Jürgensen har fundet inspiration hos i sin novelle om kærlighed, jalousi og ræve.

1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning
Danmark blev besat af Nazityskland i 1940. Regeringen indledte en samarbejdspolitik, som kørte indtil 29. august 1943. Den betød bl.a. at kommunistpartiet blev gjort ulovligt, og at danske kommunister blev interneret. Frikorps Danmark blev oprettet den 29. juni 1941 i samarbejde mellem SS og det danske nazistparti DNSAP. I 1943 blev Frikorps Danmark opløst for at indgå i den nyoprettede SS Pansergrenaderdivision Nordland. De danske frivillige blev derved regulære Waffen-SS-tropper. Regeringen accepterede oprindeligt hvervningen som led i samarbejdspolitikken, men i efterkrigstiden blev de frivillige alligevel retsforfulgt. I Martin Schjönnings novelle hører vi om en af disse frivilliges oplevelser under og efter krigen.

1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1950’erne var årene, hvor rock’n’roll slog igennem. Musikken havde rødder i de sorte amerikaneres musik, og var fra starten udskældt for sit oprør mod det etablerede samfund. Elvis Presleys hoftevrid var alt for sexede til tiden, ligesom teksterne skar i ørene på de religiøse samfund. Carina Evytts novelle handler om organisten Jørgen, der afskyr djævelens musik.

1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri
Allerede i 1950’erne eksperimenterede CIA ulovligt i USA med brugen af LSD i et forsøg på at finde et sandhedsserum. Fra starten af 1960’erne spredte idéen om at behandle psykiatriske patienter med LSD sig i Danmark, hvor lægerne mente, at det kunne kurere en bred vifte af psykisk lidelser. Det er på denne baggrund A. Silvestris novelle om den lægestuderende Anne udspiller sig.

1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
Det første diskotek i Danmark var Geels Kro ved Holte i 1966. I løbet af 1970’erne blev diskoteker dog udbredt til hele landet, og filmen Saturday Night Fever fra 1977 cementerede diskotekernes popularitet. Sheila Eggenbergers novelle tager udgangspunkt i åbningen af det første diskotek, Disco Inferno, i en lille provinsby.

1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
I Danmark blev den første patient behandlet med det hvide snit i 1939. Det sidste hvide snit blev udført på Rigshospitalet i 1983, da der var begyndt at lyde kritiske røster i offentligheden. Mindst 4471 hjerneoperationer er blevet foretaget i Danmark frem til 1983. Ingen andre lande har så høje tal i forhold til befolkningens størrelse. I Christian Reslows novelle hører vi om en psykisk syg ung mand.

1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann
I løbet af 1990’erne fik internettet en enorm udbredelse, og siden 2004 har Facebook udviklet sig til at være en af de mest benyttede hjemmesider i verden. Jonas Wilmanns novelle handler om konsekvenserne af den digitale udvikling set fra en svindlers perspektiv.

Jeg har været begejstret under læsningen af 1900 – et århundredes tusmørke, der helt har levet op til mine forventninger. Antologien har 100% været værd at vente på. Min eneste anke er, at det kunne have været sjovt at høre forfatternes tanker omkring deres historier og årtier. Men det er langt fra sikkert at andre synes, det er ligeså interessant som jeg.

Under alle omstændigheder kan jeg kun varmt anbefale 1900 – et århundredes tusmørke. Her er virkelig tale om en sort perle af høj kvalitet, lige fra den flotte forside til de overraskende og velskrevne historier.

Om 1900 – et århundredes tusmørke:

Udgivelsesår: 24.02.2022
Forlag: 2 Feet Entertainment, 288 sider
Omslag: Steen Langstrup
Idé og tilrettelægning: Henrik S. Harksen
Redaktion: Steen Langstrup og Henrik S. Harksen

Læs om vejen fra idé til udgivelse

Indhold:
Forord af Mathias Clasen
1900’erne: Det metafysiske eksperiment af Thomas Strømsholt
1910’erne: Hvide piger i lygternes skær af Steen Langstrup
1920’erne: Under blodbøgen af Teddy Vork (om novellen)
1930’erne: Ræve af Martin Wangsgaard Jürgensen
1940’erne: Hvor Danmark er allersmukkest af Martin Schjönning (om novellen)
1950’erne: Djævelens musik af Carina Evytt
1960’erne: Hvem mon bli’r dit næste offer af A. Silvestri (om novellen)
1970’erne: I feel love af Sheila Eggenberger
1980’erne: Den sidste udvej af Christian Reslow
1990’erne: Manifest af Jonas Wilmann

Læs også:

10 danske gysere / red. Tage La Cour
DET GRUFULDE BIBLIOTEK – danske gys før og nu / red. Kristian Nordestgaard & Jette Holst
PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen
Skygger / red. Steen Langstrup
Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Malkøbing Museum af Chris D’Amato, Jesper Ilum Petersen og Morten Carlsen
Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft
Kærlighedsfrugt – 14 rædsler af A. Silvestri

Occidentens stjerne af Benni Bødker

Occidentens stjerne af Benni Bødker

Året er 1905. Antikvitetshandleren Austin Baldwick befinder sig i Paris, hvor han skal hente liget af sin kompagnon, Charles Webster Morris. Der var ikke noget mistænkeligt ved Morris død, men bureaukratiske detaljer har trukket sagen ud, så Austin nu modvilligt selv har påtaget sig opgaven.

Austin ankommer til Paris samtidig med begravelsen af madame Kowalski, hvilket har fyldt gaderne til bristepunktet. Madame Kowalski var overhoved for Order of Ishtar, et esoterisk selskab for spirituelt søgende og okkultister. Kowalski blev i ordenen anset som en profet for en ny æra for menneskeheden, og via hende blev den vestlige verden introduceret for karma, yoga, reinkarnation og astralplan. Nu er Order of Ishtar blevet en verdensomspændende bevægelse, omend Austin dog anser Kowalski og selskabet for det rene svindel.

Det går desværre ikke så let for Austin at få Morris’ lig frigivet. Monsieur Deforge, som han har korresponderet med, er ikke at træffe, og i stedet bliver han henvist til inspektør Mollet fra fremmedpolitiet. Mollet er på overfladen venlig og hjælpsom, men Austin har hele tiden en fornemmelse af, at inspektøren fisker efter noget. Men hvad?

Det går også op for Austin, at han måske ikke kendte Morris så godt, som han troede. Tilsyneladende har Morris været indkvarteret på hotellet under falsk navn, men hvorfor? Hvem har gennemrodet Austins værelse, mens han var ude? Og hvorfor føler Austin sig overvåget uanset, hvor han går hen?

Occidentens stjerne er en anderledes historisk spændingsroman, der i den grad greb mig. Historien fortælles i jeg-form af Austin Baldwick, og sproget er yderst atmosfærefyldt. Jeg følte mig oprigtigt hensat til begyndelsen af 1900-tallet. Der ligger tydeligvis også en stor research bag romanen, som Benni Bødker dog ubesværet fletter ind i plottet uden at blive belærende. Samtidig er der en støt stigende suspense i fortællingen, der langsomt fører læseren dybere og dybere ind i en esoterisk verden, jeg ikke kendte meget til på forhånd.

Hvor vi oftest hører om Paris som kærlighedens by fyldt med små hyggelige caféer og romantisk stemning, er det et helt andet Paris, der hilser Austin velkommen. Regnen siler utrøsteligt ned, og byens blodige historie popper konstant op fra dybet. Der er fuld gang i byggeriet af metroen, hvis første rute åbnede i år 1900. Men det moderne kolliderer med fortiden, i et Paris hvor anarkister og terrorister forsøger at omvælte samfundsordenen, mens borgerskabet søger det åndelige blandt spiritister og okkultister som en modvægt til det moderne, naturvidenskabeligt funderede samfund.

For Austin bliver opholdet i Paris en rejse tilbage til en fortid han længe har forsøgt at glemme. Minder dukker op, og jo mere klar fortiden står, desto mindre forståelig er nutiden. Virkeligheden forvrænges til et punkt, hvor Austin ikke længere har tiltro til sine egne sanser.

Intet er, hvad det giver sig ud for i Occidentens stjerne. Under byens gader gemmer de gamle minegange og kloakker på sataniske seancer og anarkistiske selskaber. Respekterede borgere deltager i spiritistiske sammenkomster iført diabolske dyremasker, hvor de udnytter moderne naturvidenskab som røntgenapparater og elektricitet til deres seancer. Austin traver gennem labyrintiske underjordiske gange i sin søgen efter sandheden, imens hans verdensforståelse bliver mere og mere forvrænget. Hvad er sandheden?

Occidentens stjerne har det hele. Her er vanvid, spirituel søgen, bedrag og kulørt ramasjang. Bødker beretter veloplagt, og historien er både underholdende og charmerende. Det trøstesløse portræt af Paris skaber en perfekt gotisk ramme for fortællingen med sine regnvåde gader og labyrintiske tunneller, hvor fortællerens indre kaos spejles.

Jeg har tidligere med fornøjelse læst dels nogle børne/ungdomsbøger af Benni Bødker samt hans genfortællinger af Grimms eventyr sammen med Kenneth Bøgh Andersen og ikke mindst Julebestiariet som John Kenn Mortensen har illustreret. Derudover har han skrevet en række krimier sammen med Karen Vad Bruun, og er i øvrigt kendt for sin store viden og passion for krimi-genren.

Denne gang er han aktuel med en fascinerende gotisk spændingsroman, og Occidentens stjerne er endnu et interessant bekendtskab fra Bødkers hånd, som jeg kun kan anbefale.

Anmelderne skriver:

Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten:
Danske Benni Bødker præsenterer en gotisk fortælling i den historiske krimis forklædning, hvor han leger med emner og litterære former fra tiden omkring 1900 […] Bødkers gotiske og veloplagt pasticheagtige historie med moderne tolkningsinvitation er mættet af lokalkolorit og ekkoer fra samtidens populærlitteratur.” (24.04.2021 Jyllands-Posten)

Christian Dorph, Weekendavisen:
Mens jeg læste ‘Occidentens stjerne’, kom jeg til at tænke på en af mine yndlingsbøger, ‘Inferno’ af August Strindberg. Hovedpersonen lægger alt bag sig og tager over hals og hoved til Paris for at kaste sig over den tids modevidenskab, alkymien. Men snart efter ryger han ind i en nedadgående spiral af paranoia og helvedessyner. Bødkers roman handler ligeledes om en udlænding, briten Baldwick, der ankommer til Paris og lokkes ind i et okkult mørke og farer vild i både byen og i sig selv.” (29.04.2021 Weekendavisen)

Jakob Genz, Berlingske:
Glem alt om blomstrende boulevarder og charmerende sidegader. Det er i bælgmørke kloaksystemer, klamme katakomber og ildelugtende lighuse, at ‘Occidentens Stjerne’ ikke bare for alvor banker derudad, men hvor bogen også tuner ind på dens egentlige handling. Baldwick suges således ind i et labyrintisk spil fuld af alt godt fra en mørk og makaber, sandhedssøgende og revolutionær (brydnings) tid i Paris’ dramatiske fortid. Og hele molevitten kan bedst beskrives som en litterær cocktail, der får læserens smagsløg til at fremkalde minder om både ‘Da Vinci Mysteriet’ og ‘The Truman Show’, og som påvirker Baldwick i en sådan grad, at ikke blot hans fremtid, men også hans fortid, bliver kvalt i spørgsmålstegn.” (29.04.2021 Berlingske)

Bo Tao Michaëlis, Politiken:
På alle måder er Benni Bødkers ‘ Occidentens stjerne’ en veloplagt tour de force ud i det alt andet end romantiske Paris. Snarere tværtimod, vi taler om staden som snavset sæde for alskens hemmelige selskaber og frimureri i diverse gotiske gradbøjninger […] Her er gedulgte kræfter mestendels fremstillet som en omgang ragout, herligt rørt med alskens mytestof fra nær og fjern, krydret med symboler, skøgen fra Babylon og vise mænd fra Indien. Alt sammen kastet ind i et glimrende og finmasket plot, hvor den jegfortællende Austin selv har dystre hemmeligheder med i kufferten..” (07.05.2021 Politiken)

Om Occidentens stjerne:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Gyldendal, 341 sider
Omslag: Thomas Thorhauge

Læs mere om Paris’ katakomber på Wikipedia
Læs mere op H.P. Blavatsky og Annie Besant, inspirationskilderne til madame Kowalski

Læs også:

Fra drømmenes bog af Mikkel Birkegaard
Lidenskabens pris af Niels Ole Busk
En hjælpende hånd af Gillian Flynn
Aura af Carlos Fuentes
Ensomheden af Andrew Michael Hurley
Navnesøsteren af Anne Vibeke Jensen
Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen
Randvad af Krogsøe & Wangsgaard Jürgensen
Hjertesten af Ruth Rendell
Al kødets gang af A. Silvestri
Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov
Åndemanerne af Martin Wangsgaard Jürgensen
Sjælesøstre af Sarah Waters

Sov mit barn af Joanne Harris

Sov mit barn af Joanne HarrisJeg har ikke læst noget af Joanne Harris før, men faldt for beskrivelsen af “Sov mit barn” som en gotisk roman fra Victoriatidens London. Jeg blev ikke skuffet – og så alligevel.

Henry Chester er kunstmaler. Faren var præst, og moren var stort set altid fraværende. Henry vokser op med et forkvaklet forhold til kvinder, som han alle til hobe anser for syndere og djævelens fristerinder.

En dag opdager han den unge Effie, som sidder model for ham til et maleri. Hun virker uskyldig og har en fuldkommen ren udstråling. Henry beslutter sig for at ”passe på” Effie, og bliver hendes beskytter indtil hun som 17-årig bliver hans hustru.

Men selvom Effie er blevet afskåret fra meget af omverdenens påvirkning, vækkes hendes seksualitet alligevel, da Henry på bryllupsnatten nærmest kaster sig over hende. Og det kan han slet ikke lide!

”Sov mit barn” fortælles skiftevis mellem Henry, Effie og romanens andre personer. Jeg havde mere end svært ved at snuppe den puritanske Henry. På den ene side vil han, at kvinder skal være lydige og uden seksuelle lyster, på den anden side frekventerer han jævnligt prostituerede (jo yngre, jo bedre) og bebrejder bagefter dem, at han ikke kan styre sine drifter. Jeg kom til at tænke på Penelope Evans hovedperson fra “Den nye pige“, Larry Mann. Og det er ingen kompliment til Henry!

Effie kastes ganske uskyldigt ind i hans spil, og selvom hun som barn beundrede Henry, er det som voksen svært for hende at blive ved med at holde af ham. For han tager alt fra hende i sit forsøg på at forme hende efter sine drømme.

Da Effie møder bordelmutter Fanny og den skruppelløse forfører Mose Harper, kompliceres alt yderligere, for Fanny mistænker Henry for en forbrydelse i fortiden, og Effie forelsker sig i Mose.

Når jeg både kan lide “Sov mit barn” og alligevel blev lidt irriteret over den, skyldes det, at den til sidst trækker i langdrag. Den gotiske stemning i romanen hvor alt bygges langsomt op, og det usagte hele tiden rumler i baggrunden, bliver for meget. Effies syner, Henrys tanker og Mose’s bebrejdelser af, at det er Effies egen skyld kommer til at fylde for meget i forhold til plottet. Men når det er sagt, så læste jeg jo alligevel “Sov mit barn” til ende, og var spændt på slutningen.

Romanen udkom første gang i 1994 og genoptrykkes nu efter opfordring fra Joanne Harris fans. Den minder mig lidt i stilen om “Iagttagelserne” af Jane Harris fra 2006.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om “Sov mit barn”:

Udgivelsesår: 2008
Forlag: Samleren, 421 sider

Sjælesøstre af Sarah Waters

Sjælesøstre af Sarah Waters“Hun sad på sin træstol, men havde ladet hovedet falde tilbage og lukket øjnene. Hendes strikketøj lå i hendes skød, og hendes hænder var ført sammen og en anelse foldede. Det gule glas i hendes vindue var oplyst af solen, og hun havde vendt ansigtet op mod vinduet for at fange varmen fra solen … Hendes hår, hvor det stak frem under kanten af hendes kappe, var lyst. Hendes kind var bleg, og hendes lyse ansigtsfarve fremhævede hendes buede bryn, læber og øjenvipper. Jeg var sikker på, at jeg havde set en kvinde som hende før; en helgen eller en engel i et maleri af Crivelli.”

Sådan møder den yngre overklassekvinde, Margaret, første gang den spiritistiske fange, Selina Dawes, i fængslet Millbank, hvor hun er startet som besøgsdame som en form for terapi efter et selvmordsforsøg oven på faderens død.

Margaret bliver dybt fascineret af den unge Selina, og et varmere venskab, end det egentlig er tilladt i fængslets dystre og tavse verden, opstår mellem de to. Selina bringer budskaber fra faderen i åndeverdenen til Margaret, som efter en umiddelbar skepsis lader sig overbevise af de mange fysiske manifestationer, hun også modtager.

Efterhånden ændrer Margarets følelser sig til kærlighed, som gengældes – eller gør den?

Historien, der foregår i Viktoriatidens London, fortælles gennem Margarets dagbog, hvilket gør læseoplevelsen endnu mere intens og fængslende. “Sjælesøstre” er velskrevet og giver et fint portræt af Margaret som den intellektuelle pebermø, der ikke passer ind i samfundets opfattelse af kvinders rolle. Samtidig er den også spændende som en thriller med gotiske træk og en overraskende slutning.

Historien læses i flere lag. Der er fortællingen om de forbudte følelser og længslen efter frihed og kærlighed, som både Margaret og Selina nærer. Der er det fascinerende og uhyggelige indblik i Millbanks fængselsverden, hvor man har indtryk af, at forfatteren har lavet sin research grundigt. De barske straffemetoder og den kyniske omgang med fangerne er mere end godt skrevet. Endelig er der også hele det spirituelle spørgsmål. Er Selina og de andre medier svindlere, eller findes åndeverdenen og alle mysterierne?

Sarah Waters modtog i 2000 Somerset Maugham-prisen og Sunday Times’ “Young Writer of the Year”-prisen for “Sjælesøstre”. Romanen blev i øvrigt filmatiseret i 2008 af Tim Fywell under titlen “Affinity”.

Sarah Waters betegner selv sine romaner som “lesbisk victoriansk ramasjang”. Læs et interview med hende her.

Om “Sjælesøstre”:

Udgivelsesår: 2001
Forlag: Lindhardt og Ringhof, 396 sider
Originaltitel: Affinity

Dødenkelt af Peter James

Dødenkelt af Peter JamesEn polterabend ryger helt af sporet og får tragiske konsekvenser. De 4 venner begraver Michael i en kiste, mens de er væk et par timer. Men på vej tilbage kører de galt og omkommer, og hvem ved nu, hvor Michael er?

Læs Litteratursidens anbefaling.

Om Dødenkelt:

Udgivelsesår: 2007
Originaltitel: Dead simple
Forlag: Cicero, 332 sider