oktober 2020
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Stephen King’

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King

Da Tim Jamieson overgiver sin plads i flyet mod New York, er han ikke klar over, hvor den beslutning vil føre ham hen.

Det er 12-årige Luke fra Minneapolis heller ikke, da hans forældre får at vide, at han bør læse videre i Boston – på collegeniveau. Naturligvis vidste de, at han er intelligent ud over det sædvanlige, men at han skulle kunne klare to uddannelser på Cambridge og Emerson i Boston er alligevel utroligt. De ender dog med at give Luke lov, da det er det, han virkelig drømmer om.

Men drømmen ender i et mareridt. Før Luke skal begynde på sit nye liv, bliver han kidnappet. Af hvem og hvorfor aner han ikke. Alt han ved er, at han går i seng om aftenen, og næste dag vågner han i et værelse, der er en tro kopi af hans eget men er placeret i en ukendt bygning.

Luke finder ud af, at han sammen med en gruppe ukendte børn befinder sig i noget, de kalder Forhuset. Mens de er her bliver de udsat for forskellige eksperimenter, som ingen af dem kan gennemskue formålet med. Man kan ikke undslå sig, og forsøger man, falder straffen omgående. Men endnu værre er det, når forsøgene er overstået. For så bliver man flyttet om i Baghuset, og herfra er der ingen vej ud.

Udsigterne er håbløse, men alligevel beslutter Luke sig for at gøre et forsøg på at flygte. Den grusomme sandhed om Anstalten skal frem – koste hvad det vil.

Jeg har været kæmpefan af Stephen King i mange år. Jeg har læst alt, der udkom på dansk og set en stor del af filmatiseringerne af hans værker. Gode som dårlige.

Men selv en titan som King kan ind i mellem misse skiven, og det begyndte han i mine øjne at gøre med Under kuplen. Jeg var heller ikke voldsom imponeret af Doktor Søvn, og jeg opgav helt at læse Vagt forbi, tredje bind i hans krimi-trilogi om Bill Hodges. Og heller ikke Rosernes torne nåede jeg igennem.

Så jeg er ikke længere så ukritisk en fan, som jeg var engang. Det er derfor altid med en vis bæven i sjælen, at jeg kaster mig over en ny Stephen King roman. For vil jeg atter blive skuffet?

Heldigvis var det ikke tilfældet med Anstalten, som trods sine mere end 600 sider holdt mig fanget hele vejen. Historien om Luke og de andre børns oplevelser i den hemmelige forskningsfacilitet er både spændende og rørende. Anstalten bringer på den gode måde mindelser til Stephen Kings ‘gamle’ opfindelse The Shop der ser stort på både menneskerettigheder og moral i blandt andet Brandstifter fra 1980.

Luke er en sympatisk dreng. Han er umådelig intelligent, men samtidig er han også en 12-årig dreng med dennes følelser og reaktioner. Han og de andre børn er blevet stjålet af en organisation, der bruger deres særlige evner i egen interesse. Det er nemlig ikke Lukes intelligens, man er interesseret i. Luke har ligesom de andre børn en snært af enten telekinese eller telepati, og det er disse emner, man forsker i og udnytter på Anstalten.

Hvordan Lukes skæbne krydser Tim Jamiesons, skal jeg ikke afsløre her. Men mod slutningen accelerer historien, og de to spor flettes sammen i et episk showdown, der fik mig ud på kanten af stolen.

I Anstalten kombinerer Stephen King de ting, han gør bedst. Troværdige personer og en overbevisende historie med nervepirrende plot-twists fortalt så spændende at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Jeg var i hvert fald fanget og må tage hatten af for en helstøbt og stærk roman fra gysets mester.

Uddrag fra Anstalten:

Da Luke vågnede op, kunne han huske at have drømt – ikke ligefrem et mareridt, men så afgjort heller ikke noget godt. En fremmed kvinde inde på hans værelse, hvor hun lænede sig ind over hans seng med sit blonde hår ned langs ansigtet. ‘Lige som du vil’ havde hun sagt. Som en af tøserne i de pornofilm, han og Rolf en gang i mellem så.

Han satte sig op, så sig omkring og troede først at være inde i endnu en drøm. Det var stadig hans værelse – samme blå tapet, samme plakater og samme skrivebord med hans baseballtrofæ på – men hvor var vinduet? Hans udsigt over til Rolf var forsvundet.

Han lukkede øjnene helt i og slog dem så op igen. Det var det samme. Der var stadig ingen vinduer i værelset. Han overvejede at knibe sig i armen, men det var bare for stor en kliché. I stedet knipsede han sig på kinden. Intet ændrede sig.

Luke steg ud af sengen. Hans tøj lå på stolen, hvor hans mor havde lagt det frem aftenen forinden – undertøj, sokker og T-shirt på sædet og hans jeans foldet over ryggen. Han tog det langsomt på, kiggede hen på det sted, hvor vinduet burde have været, og satte sig så ned for at tage sine gummisko på. Hans initialer stod på hver side, LE, og det var rigtigt nok, men den midterste tværstribe i E’et var for lang, det var han helt sikker på.

Han vendte dem om for at se efter grus, men kunne ikke få øje på noget. Nu var han fuldstændig sikker. Det var ikke hans sko. Snørebåndene var også forkerte. De var for rene. Ikke desto mindre passede de perfekt. (side 74-75)

Reklame: Tak til Bog & Idé som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Anstalten:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Hr. Ferdinand, 618 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Institute, 2019
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Eksperimentet af Dean Koontz
Monster af Frank Peretti
Kolonien af Pierre Robert
Dr. Zarkowskis eksperiment af Grete Roulund
Pigen ingen vidste var af Wissing & Winther

Stephen King Films FAQ af Scott Von Doviak

Stephen King Films FAQ af Scott Von DoviakOmfattende gennemgang af Stephen King filmatiseringer fyldt med interessante facts og anekdoter.

Over the past four decades, the Stephen King movie has become a genre into itself. The Prolific writer’s works have spawned well over one hundred adaptations for both the big and small screen, ranging from modern classics of horror (‘Carrie’, ‘The Shining’) to Oscar-nominated fare (‘The Shawshan Redeption’, ‘The Green Mile’) to unapologetic, B-movie scholck (the King-directed ‘Maximum Overdrive’). The filmmakers who have put their stamp on King’s material include acclaimed auteurs Stanley Kubrick, David Cronenberg, and Brian DePalma, masters of horror Tobe Hooper, John Carpenter, and George Romero; and popular mainstream directors Rob Reiner, Frank Darabont, and Lawrence Kasdan.

Stephen King Films FAQ is the most comprehensive overview of this body of work to date, encompasing well-known hits as well as forgotten obscurities, critical darlings and reviled flops, the films that influenced King as well as those that have followed in his footsteps, upcoming and unmade projects, and selected works in other media, including comic books, radio drama, and the infamous ‘Carrie’-musical.

Scott Von Doviak also provides background information, analysis, and trivia regarding the various films and television productions, including ‘Bloodlines’-sections on related works and ‘Deep Cuts’-sections highlighting additional odd facts and ephemera. All you ever wanted to know about the King of Horror onscreen can be found here.” (fra bagsiden)

Om Stephen King Films FAQ:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Applause Theatre & Cinema Books, 385 sider
Omslag: Adam Fulrath; Shutterstock

Indhold:

Apt Pupil: Precursors and Influences
1976 to 1983: Becoming a Brand Name
1984 to 1989: Overdrive
The 1990’s: The Castle Rock Era
2000 to Present: The Golden Years
Skeleton Crew: Short Subjects
Creepshows: Miniseries, TV series, and TV-Movies
Sometimes They Come Back: Sequels and Remakes
Rock-Bottom Remainders: Oddities and Ephemerea
Bibliography
Index

Outsideren af Stephen King

Outsideren af Stephen KingEn populær baseballtræner anklages for at have overfaldet og dræbt en 11-årig dreng. Politiet har naglefaste beviser mod ham. Men hvordan, når træneren var et helt andet sted, da forbrydelsen fandt sted?

Jeg har været kæmpefan af Stephen King, siden jeg læste Opgøret af ham som teenager. Siden har han skrevet over 50 romaner og er oversat til næsten ligeså mange sprog. Det er derfor ikke sært, hvis ikke alle bøger er lige gode, og de senere år har desværre budt på nogle fejlskud efter min smag.

Heldigvis er Outsideren dog god underholdning, og jeg tror, den kan læses af såvel fans af Bill Hodges trilogien som fans af det tidligere forfatterskab med sin blanding af krimi og – noget andet.

Terry Maitland er baseballtræner i den lille by Flint City. Alle kender ham, og chokket er derfor voldsomt, da han midt under en kamp på det lokale stadion bliver anholdt,  anklaget for voldtægt og mord på den 11-årige Frankie Peterson.

Selvom distriktsanklageren Bill Samuels og kriminalassistent Ralph Anderson har skudtætte beviser mod Terry, udvikler sagen sig slet ikke som forventet. Det viser sig nemlig, at der er ligeså sikre beviser for, at Terry var i en helt anden by, da mordet fandt sted. Men hvordan kan den samme mand være to steder på én gang? Og hvis det ikke var Terry, som slog Frankie ihjel, hvem var det så?

Outsideren starter som en krimi men udvikler sig snart til noget langt mørkere. Hvor gerne Ralph end vil tro, at han har fået fat i Frankies morder, så er der dog alt for mange uforklarligheder i ligningen. Til sidst må Ralph række ud mod Terrys forsvarer for at finde frem til sandheden, og det bringer ham i kontakt med en kendt skikkelse fra Bill Hodges trilogien, Holly Gibney.

Jeg vil ikke sige, at plottet overraskede mig fuldstændigt, men Outsideren er spændende og fortalt med Kings flair for gode personskildringer. F.eks. får vi et godt indblik i, hvad det betyder for en familie pludselig at blive kastet ind i et mediecirkus. Ligesom overvejelserne om hvordan livet vil blive efterfølgende rammer helt ind i hjertet. Som læser føler man med begge ‘sider’ i sagen, og evnen til at få personerne til at føles så virkelige, er det, der gør King til en forfatter i særklasse.

Af hans nyere romaner er det stadig Vækkelse, der står som den stærkeste for mig, men Outsideren er bestemt ikke ueffen. Og har du endnu Stephen Kings forfatterskab til gode, er den et godt sted at starte.

Tak til Bog & Idé der har foræret mig læseeksemplaret til anmeldelse

Om Outsideren:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Hr. Ferdinand, 601 sider
Omslag: Imperiet efter originalt forlæg
Originaltitel: The Outsider
Oversætter: Jakob Levinsen

Læs også:

Mørke steder af Gillian Flynn
Duma Key af Stephen King
Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup
Ondskabens sæd af William March
Syge sjæle af Kristina Ohlsson
Sommernattens rædsel af Dan Simmons
En morders død af Rupert Thomson

De der søger af Stephen King

De der søger af Stephen King

 

I 1978 vågner den aldrende forfatter John Rothstein forvirret op midt om natten, blot for at opdage at hans hjem er blevet invaderet af tre indbrudstyve. De er ikke blot ude efter penge, men også efter de mange uudgivne sider Rothstein har gemt i sit pengeskab. Indbruddet ender ikke godt, og hovedmanden Morris Bellamy får kort efter det indvendige af en fængselscelle at se.

Godt 30 år senere finder drengen Pete Saubers en begravet kuffert fyldt med penge og nogle gamle notesbøger. Hjemme går det skidt. Krisen har efterladt faren arbejdsløs, og en ulykke har gjort ham delvist invalid, så familien nu må klare sig på morens lærerløn. Det har ført til bitre skænderier, og både Pete og lillesøsteren Tina er begyndte at frygte skilsmisse-ordet. Så for Pete er der ikke meget tvivl om, hvad han skal gøre med kuffertens indhold. Forældrene skal have pengene, men uden at få at vide hvor de kommer fra.

Også for den forhenværende politimand Bill Hodges er tiden gået. Han har startet sit eget firma sammen med Holly, som han mødte i forbindelse med sagen om Brady Hartsley, og bortset fra savnet af Janey er livet godt.

Men i mellemtiden nærmer Morris Bellamy sig en mulig prøveløsladelse. Det eneste, der har holdt ham oppe gennem årene i fængslet, er hans viden om, at kuffertens indhold venter på ham, når han engang kommer ud. Og han vil gøre hvad som helst, for at få opfyldt den drøm.

Normalt er jeg kæmpe-fan af Stephen King, og selvom jeg ikke blev slået omkuld af Mercedesmanden, der blev markedsført som Kings første kriminalroman, så var jeg dog godt underholdt undervejs. De der søger var jeg derimod lige ved at lægge fra mig.

Dels var den ualmindelig lang tid om at komme i gang. Godt nok starter vi lige på og hårdt med indbruddet hos Rothstein, men så går historien nærmest i tomgang de næste 150 sider. Vi hører om familieproblemer hos Pete, om hvordan Morris fængselsophold forløber osv., men det føles lidt ligegyldigt. Måske fordi personerne ikke står så levende, som King normalt skriver. Først da Bill Hodges træder ind i fortællingen side 175, begynder det at løsne lidt.

Min anden anke er, at jeg ganske enkelt ikke synes, at plottet er særligt interessant. Der er ingen overraskelser undervejs. Vi ved allerede i samme øjeblik, som Pete finder kufferten, at på et tidspunkt får han Bellamy i hælene. Og måden det sker på, er ikke engang særligt opfindsom.

Måske er det fordi, jeg har læst for meget Stephen King, at De der søger føles som venstrehånds-arbejde. Den virker ganske enkelt uinspireret. Og den lille sidehistorie hvor Hodges besøger Brady Hartsfield, som stadigvæk er indlagt med hjerneskade. Ja, den er så åbenlyst bare et påskud for at føre læseren videre til bog tre, hvor mit gæt er, at Hartsfield vender tilbage – og denne gang nok med psykokinetiske evner.

For mig var De der søger noget skuffende, omend et par scener i slutningen når Kings sædvanlige standard. Jeg håber dog, at mesteren vender stærkt tilbage i sidste bind, der har fået titlen End of Watch.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Finders Keepers
Oversætter: Jakob Levinsen
Forlag: Hr. Ferdinand, 487 sider
Omslag: Jon Asgeir

Mercedesmanden af Stephen King

MercedesmandenDa politimanden Bill Hodges efter 40 år som opdager går på pension, føler han snart en uventet trang til at afslutte det hele. Det ændrer sig dog, da han modtager et brev fra ‘ham der slap væk’.

I 2009 kørte en grå Mercedes ind i en menneskemængde og dræbte 8 samt kvæstede flere. Hodges var på sagen, som ikke var blevet opklaret, da han gik på pension. Men nu har Mercedes-morderen taget kontakt til Hodges, og Hodges har ikke til sinds at lade ham slippe væk igen. Med hjælp fra en kvik ung mand fra nabolaget, der hjælper ham med at passe haven, og en psykisk ustabil kvinde starter han sin egen efterforskning i håb om endelig at få ram på morderen. Sideløbende med at vi følger Hodges og opklaringsarbejdet, introduceres vi også for morderen, en ung mand ved navn Brady Hartsley, der har store planer for Bill Hodges.

Der har været stor hype omkring denne nye Stephen King udgivelse, der betegnes som hans første regulære kriminalroman, og samtidig er første bind i en trilogi med Bill Hodges som hovedperson. Hvad synes jeg så om denne ‘rendyrkede krimi’? Faktisk tænker jeg lidt, at betegnelsen kriminalroman mest er brugt for at ramme en bredere læserskare, for King er i mange tilfælde en forfatter, der helt hæver sig over genrebegrebet (selvom mange tror, han er ren horror-forfatter).

I dette tilfælde har romanen dog en krimi-intrige som omdrejningspunkt og en politimand (omend forhenværende) som hovedperson, ligesom der ikke er skyggen af overnaturlige elementer i. I stedet får vi en klassisk ‘katten efter musen’ krimi, hvor der ikke svælges i blodige detaljer men snarere fokuseres på personerne og deres baggrund. Så på den måde er ”Mercedesmanden” alligevel en klassisk King roman med sine yderst troværdige og levende personbeskrivelser, der straks skaber lyst hos læseren til at få mere at vide mere om dem.

Jeg var ikke voldsomt imponeret af opklaringsdelen i romanen, men det betyder dog ikke, at jeg synes, ”Mercedesmanden” er en dårlig roman. For det er den bestemt ikke. Den er velskrevet, underholdende og både portrættet af Bill Hodges og Brady Hartsley er fremragende. Derudover er valget af Hodges hjælpere på samme tid totalt usandsynligt og samtidig fuldstændigt velfungerende, så også det løfter fortællingen. Og selvom jeg ikke synes plottet overrasker, så har fortællingen alligevel både spænding og gru, blot på det mere menneskelige plan.

I det hele tager indeholder ”Mercedesmanden” i rigt mål Kings kendetegn: den fremragende beskrivelse af historiens personer og baggrunde; de springende fortællervinkler; det umiddelbart letlæselige sprog der smider små kroge ud til læseren med hints om fortid og fremtid; samt – naturligvis – referencer til Kings øvrige univers som når politifolkene behandler den grå Mercedes, somom de ”forventede at den store, grå sedan skulle gå i gang af sig selv og forsøge at stikke af ligesom den der gamle Plymouth i gyserfilmen.”

Så jo, jeg var godt underholdt af ”Mercedesmanden”, som i øvrigt modtog den prestigefyldte Edgar Award i 2015 for Best Novel.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016 (2014)
Omslag: Jon Asgeir
Originaltitel: Mr. Mercedes
Oversætter: Jakob Levinsen
ISBN-13: 9788793323186
Sideantal: 480
Forlag: Hr. Ferdinand

Vækkelse af Stephen King

Vækkelse af Stephen KingJamie Morton er næsten lige fyldt 6, da han første gang møder den mand, som får en afgørende betydning for Jamies liv.

Den unge præst, Charles Jacobs, flytter til Harlow sammen med sin hustru Patsy og lille søn Morrie. Charles er lidt af en opfinder i sin fritid, og bruger sin store interesse for elektricitet til at gøre bibelundervisningen for de unge sjovere. Hele byen holder af den lille familie, så da Patsy og Morrie kører galt, har alle ondt af den unge præst. Men medlidenheden forsvinder, da Charles vender tilbage på prædikestolen.

Mange år senere er Jamie blevet en dygtig musiker, som har arbejdet med forskellige bands. Festen er dog for nedadgående, idet Jamie er i fuld gang med at grave sig ned i et heroinfyldt hul. En dag hvor han endnu en gang er vågnet gennemvædet af sit eget pis, og har opdaget at bandet har fyret ham og efterladt ham i en lille skodby, tager Jamie til byfest for at score lidt H. Her genkender han pludselig Charles ved det omrejsende tivoli, hvor han optræder som Dan Jacobs med PORTRÆTTER I LYNILD. Midt under forestillingen besvimer Jamie, og da han kommer til sig, ligger han i Charles beboelsesvogn, hvor Charles giver ham et tilbud, han ikke kan modstå.

Flere år går. Jamie holder sin sti ren og arbejder nu på Wolfjaw Ranch, et musikstudie i Colorado, da han en dag støder på en plakat med ordene: ”Pastor C. Danny Jacobs’s helbredelses- og vækkelsesturné.” Endnu engang krydses Charles og Jamies veje, og for Jamie bliver det et bittersødt møde. Charles er ikke den, han var, og den, han er blevet, gemmer på hemmeligheder der er alt for mørke for mennesker.

Jeg er stor fan af Stephen King, men synes desværre at hans nyere romaner har været af meget svingende kvalitet. Vækkelse hører dog absolut til i den gode ende af forfatterskabet, så det var denne gang en stor fornøjelse at dykke ind i fortællingen om Jamie, der vokser op i 1960’ernes lilleby Amerika.

King serverer en fascinerende og underholdende fortælling, hvor dagligdagens drama flettes med det ukendtes gys. Mens langt den største del af romanen er Jamies historie, hvor King endnu engang viser sin formidable evne til at beskrive barndommen og tegne suveræne portrætter af virkelige mennesker, så hører den sidste fjerdedel af Vækkelse til blandt noget af det mere skræmmende King har skrevet. Ikke i blodig og væmmelig forstand, men i det underliggende og usagte. Hvad er det Charles roder med? Hvad gemmer sig bag gardinerne til vores verden? Og hvilke konsekvenser har det at søge svar?

Det mærkes, at Stephen King selv bliver ældre (i 2017 fylder han 70). Selvom han stadigvæk er fremragende til at fortælle fra en drengs synsvinkel, så bliver hans hovedpersoner ældre, og flere af problemstillingerne kan i høj grad relateres til Kings eget liv, idet han selv har været misbruger, og i 1999 var han selv tæt på at miste livet i en trafikulykke. Endelig har religion også spillet en rolle for King, og er i øvrigt et tema der ofte er at finde i hans romaner (omend på en helt anden vis end Dean Koontz bruger det).

Ser man bort fra horror effekterne, er Vækkelse i høj grad en roman om døden, og hvad der venter os efter livets afslutning, og dermed er det en roman, der kan læses langt bredere, end Stephen Kings tidlige forfatterskab, og i det hele taget er en fremragende roman.

Fra nu af er der risiko for spoilers i forhold til handlingen!

Stephen King indleder romanen med at takke en række forfattere, der har været inspirationskilde for ham, men undervejs i romanen finder man også referencer til dem. F.eks. hedder en af Charles patienter Mary og er datter af Janice Shelley, og en af bøgerne, Charles bruger i sin forskning, er De Vermis Mysteriis, som angiveligt har dannet grundlaget for H. P. Lovecrafts fiktive grimoire Necronomicon.

Igennem hele sit forfatterskab har Stephen King afprøvet forskellige genregreb. Hans første roman Carrie handlede om psykokinese, den anden roman De dødes by handlede om vampyrer, den tredje roman handlede om et hjemsøgt hus Ondskabens hotel og så videre. Men så vidt jeg ved, har han ikke tidligere skrevet en roman over Prometheus myten. Og selvom han i flere romaner har arbejdet med parallelle universer, f.eks. i Boo’ya Moon – Liseys historie og Om en Buick 8, så mener jeg heller ikke, at han tidligere har haft hentydninger til De Mægtige, som jeg opfatter som Kings reference til Lovecrafts Cthulhu Mythos. Dermed tilføjer Vækkelse endnu et lag til Kings omfattende genreleg.

Endelig fik jeg også mindelser til Kings egen roman The Tommyknockers, hvor der også optræder en form for grøn elektricitet, der kan få alle mulige mærkelige dimser til at virke.

Titlen Vækkelse kan forstås på flere planer. Dels religiøst, idet Charles vækker Jamie fra religionens ”greb” med Den Forfærdelige Prædiken, dels lægeligt, idet Charles helbreder Jamie fra herointrangen, og dels helt konkret idet Charles ønsker at vække de døde, og derved kommer til at vække De Mægtiges opmærksomhed.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Revival
Omslag: Jon Asgeir

Også omtalt på Bogrummet.dk

Joyland af Stephen King

Joyland af Stephen KingStephen King er en meget alsidig forfatter. Mange tænker kun på ham som ”the king of horror”, men i virkeligheden befinder hans fortællinger sig ofte i alle mulige andre genrer. Jeg har været stor fan af ham, siden jeg første gang læste Opgøret (eller Slutspil som titlen var på den tre-binds udgave, der først udkom på dansk), og har holdt af det meste.

I Joyland befinder vi os i North Carolina i 1970’erne. Hovedpersonen er den 21-årige Devin Jones, der tager et sommerferiejob i forlystelsesparken Joyland. Her forsøger han at komme sig over sin første hjertesorg, da kæresten Wendy slår op med ham, mens han tjener penge til næste års semester på college.

Sommeren bringer både livslange venskaber og fortællingen om et genfærd, der hjemsøger parkens spøgelseshus, hvor en ung pige nogle år forinden er blevet myrdet.

Joyland er ikke så meget en spændingsroman, som det er en slags ”coming of age” historie. Nok er der et mord-mysterium undervejs, men fokus er på Devin, som i løbet af sommeren udvikler sig fra en ulykkelig forelsket ungersvend, til en handlekraftig mand der tager sit ansvar på sig – også når det har konsekvenser.

Det er ikke første gang, King har skrevet en ”coming of age” roman. Allerede i 1982 udgav han kortromanen Liget i skoven (The Body), om en gruppe drenge som tager på tur for at finde liget af en dreng, der er blevet kørt over af toget i en skov. Historien er en af de smukkeste i hele Kings forfatterskab, og resulterede da også i en fremragende filmatisering i 1986 med titlen Stand by me.

Desværre synes jeg ikke, at Joyland tilnærmelsesvis nærmer sig samme høje niveau. Det er ikke fordi, historien som sådan er dårlig, men King har bare fortalt den før – og bedre. Romanen virker lidt som venstrehånds-arbejde, hvor King genbruger sine kendte virkemidler, men uden deres sædvanlige overbevisning.

Fortællemæssigt bringer Joyland f.eks. intet nyt til forfatterskabet. Oplægget er klassisk Stephen King, hvor fortælleren ser fra nutiden tilbage på den pågældende sommer og beretter om, hvad der skete. Ind i mellem får vi hans nutidige tanker om sit datidige jeg, samt lidt om hvad der er sket med de personer, der fyldte hans liv i den periode. Det plejer at være virke godt, men denne gang forekommer det lettere mekanisk.

Joyland har sikkert ikke været helt let at oversætte. King krydrer historien med tivoli-jargon, som han vist selv har opfundet til lejligheden, men ind i mellem halter også de helt almindelige sætninger (s. 31: “Må jeg høfligst bede dig om at starte midt i historien? sagde jeg sarkastisk”; s. 13: ”En tur i Hjulet betyder, at du er, som det lyder. Ansat. Han kan lide at lade de få det vide. Siger du ja til jobbet?”) Om det så er fordi, King har lavet lidt venstrehånds-arbejde eller om det er oversætteren, kan være svært at vide. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg ikke er så imponeret over bogen, som jeg havde håbet.

Har man ikke tidligere læst noget af Stephen King, er oplevelsen af Joyland muligvis anderledes, idet metaltrætheden formentlig ikke skinner ligeså tydeligt igennem. Men har man stadig King til gode, og vil man gerne læse en ”coming of age” historie, så tag hellere Liget i skoven og få en fantastisk læseoplevelse.

Med andre ord – ikke Kings bedste roman.

Om bogen:

Omslag: Jon Asgeir
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Hr. Ferdinand, 301 sider

Doktor Søvn af Stephen King

DSI 1977 skrev Stephen King romanen The Shining om drengen Danny med de særlige evner, og her knap 40 år efter udgiver han nu fortsættelsen Doktor Søvn.

Danny er blevet voksen, og plages stadig af mareridt om Hotel Overlook, hvor hans far døde, og hvor både han selv om moren var tæt på at blive slået ihjel. Han har også stadig sine syner og fornemmelser, men gør sit bedste for at holde dem nede med stoffer og alkohol.

Samtidig flakker han fra by til by og job til job og er godt på vej til at drikke sig ihjel, indtil særligt én episode får ham til at stoppe op og overveje, om han behøver at leve sådan resten af livet. Tilfældet får ham til at ende i den lille by Fraizer, hvor han slår sig ned og begynder hos AA og langsomt skaber sig en tilværelse.

Sideløbende med Dannys historie hører vi om pigen Abra, der ligesom han har særlige evner. Allerede som spæd får hun en forudanelse om terrorangrebene d. 11. september 2001, og hendes evner ender ikke her. Men efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun bedre til at skjule dem for sine forældre, så de ikke er nervøse for hende.

Men en dag opdager hun en efterlysning på en forsvunden dreng, som hun har haft syner om, og nu kan hun ikke skjule sig mere. Dem, der står bag drengens forsvinden, har nemlig fået øje på hende, og de er meget interesseret i hendes særlige evner.

Herefter flettes Danny, Abra og De Sande Forbundnes skæbner sammen frem til afslutningen, der trækker tråde tilbage til The Shining.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville sammenligne de to romaner, eller i det hele taget tænke på at Doktor Søvn var en fortsættelse, og ud fra den forudsætning var Doktor Søvn en udmærket roman et stykke hen ad vejen. Jeg blev holdt fanget af plottet, og jeg blev også grebet af Dannys kamp mod misbruget og minderne fra barndommen.

Idéen med De Sande Forbundne som et broderskab, der rejser rundt på Amerikas veje og kidnapper og myrder børn, var som sådan også rigtig god. Men Kings forsøg på at portrættere dem som en slags vampyrer, der suger livsessensen ud af børnene, fejler i mine øjne. Det bliver simpelthen aldrig rigtig uhyggeligt, og med Abras overlegne kræfter kom jeg heller aldrig i tvivl om, hvorvidt hun ville klare sig. Dermed fuser slutningen ud i sandet, og resultatet ender lidt skuffende og meget langt fra den grusomme King fra tidligere, som ikke havde det fjerneste imod at lade sine hovedpersoner lide eller ligefrem dø.

Doktor Søvn er ikke en dårlig roman. Den er velskrevet og velfortalt med fantastiske personportrætter og et godt indblik i familierelationer. Men den mangler den grundlæggende uhygge, som King ellers er fabelagtig til at fremmane, og derfor hører den bare ikke til blandt Kings bedste romaner efter min mening.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Hr. Ferdinand, 545 sider
Originaltitel: Doctor Sleep (2013)
Oversætter: Jakob Levinsen

Også omtalt på Bogrummet.dk

Vinden gennem nøglehullet af Stephen King

Vinden gennem nøglehullet af Stephen KingEn vellykket tilføjelse til Stephen Kings fremragende fantasy-serie, som stadig er aktuel på trods af de mere end 30 år, der er gået siden første bind udkom.

I 2004 afsluttede Stephen King sin mammut fantasy-serie Det mørke tårn, hvis første bind Revolvermanden udkom i 1982. Serien handler om den sidste revolvermand i Midtverdenen, Roland Deschain, som sammen med sin Ka-tet bestående af drengen Jake, eks-narkomanen Eddie og Susannah, en sort kvinde i kørestol, rejser gennem Midtverdenens post- apokalyptisk landskab i en søgen efter Det Mørke Tårn, før verden bryder sammen i kaos.

Serien Det mørke tårn har fulgt Stephen King gennem stort set hele hans forfatterskab. Både som romanerne i selve serien, men Midtverdenens univers og personer har også jævnligt optrådt i andre af hans fortællinger. Det er derfor måske ikke en stor overraskelse, at han nu udgiver endnu et bind om Roland, som han i sit forord kalder for nummer 4½, idet den tidsmæssigt placerer sig mellem Troldmanden og glaskuglen og Ulvene. Men – skriver han – den kan godt læses, selvom man ikke har læst serien. Det er jeg måske ikke helt enig i, for man får helt klart større udbytte, hvis man læser hele serien. Det er dog korrekt, at historiens handling godt kan stå alene.

Vinden gennem nøglehullet er en historie i en historie i en historie. De tre fortællinger hænger tematisk sammen og er som altid velskrevne og underholdende.

Rammen er fortællingen om Rolands søgen efter Det Mørke Tårn. Ka-tet’en tvinges af en storm til at søge ly. Mens stormen raser udenfor, fortæller Roland, om dengang han og Jamie som unge drenge og revolvermænd bliver sendt til Debaria for at fange en morder, der terroriserer befolkningen. I Rolands fortælling hører vi så eventyret “Vinden gennem nøglehullet”, som Rolands mor fortalte til ham, da han var en lille dreng. Det er fortællingen om drengen Tim, hvis far dør, og da moren af nød gifter sig igen, ender det i ulykke, og Tim drager af sted for at gøre tingene godt igen.

Hvis man er fan af serien, vil man helt sikkert også nyde dette bind. Allerede fra første side er stemningen velkendt med dens magiske elementer knyttet sammen med brokker fra vores verden til en eventyrlig saga, hvor personerne træder levende ud af siderne.

Jeg har gennem årene læst serien flere gange, og selvom jeg måske ikke synes, at Vinden gennem nøglehullet tilfører den overordnede fortælling noget afgørende nyt, så føjer den på bedste vis ny viden om Rolands ungdom til legenden, og det er bestemt heller ikke at kimse ad.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: The wind through the keyhole
Omslag: Jon Asgeir

22.11.63 af Stephen King

22.11.63 af Stephen KingD. 22. november 1963 blev den amerikanske præsident John F. Kennedy skudt under et besøg i Dallas, Texas. Efterfølgende blev Lee Harvey Oswald arresteret for mordet, men længe før han kunne komme for en dommer blev også han skudt. Dermed blev grunden lagt for en række spekulationer: Handlede Oswald på egne vegne? Stod FBI bag mordet på Kennedy? Var det cubanske bagmænd? Eller noget helt fjerde. Uanset hvad, ændrede denne dag verden, og mordet på Kennedy er udgangspunktet for Stephen Kings nye mammutroman 22.11.63.

Jake Epping er 35 år, fraskilt og underviser i engelsk på den lokale highschool. En dag ringer Al Tempelton, ejer af Al’s Diner hvor Jake har spist mange måltider med stor fornøjelse, og beder Jake kigge forbi. Han har noget alvorligt at drøfte med ham. Det viser sig, at Al er dødssyg af kræft og har en stor tjeneste at bede Jake om. Al har fundet en vej til at komme tilbage til d. 9. september 1958 (og kun til den samme dag og det samme sted, og uanset hvor længe man bliver, vil der kun være gået to minutter, når man vender tilbage). Al har forsøgt at finde en måde at bremse Lee Harvey Oswald på, før han dræber Kennedy. Men nu er tiden løbet ud for ham, og i stedet beder han Jake om at tage af sted.

Stephen King er fremragende til at beskrive lilleby Amerika, og han kan som få sætte ord på barndommen og overgangen til at blive voksen. Derudover har han et godt blik for social uretfærdighed og formår at få karakterudvikling og plotudvikling til at gå op i en højere enhed, hvilket blot er nogle af grundene for, at han i 2003 modtog National Book Foundations pris ”Medal for Distinguished Contribution to American Letters”.

Med 22.11.63 vender King tilbage til et tema, han tidligere har taget op (Den døde zone), om hvorvidt det moralsk kan forsvares at dræbe én mand for at ændre verdenens skæbne?

Det er ikke et let spørgsmål at besvare, og King lader sin hovedperson gå ad mange veje for at finde sit svar. Dermed også sagt, at 22.11.63 er en lang roman, og i starten må jeg indrømme, at jeg til tider tænkte, at den historie godt kunne strammes lidt op. Men efterhånden som Stephen King fletter flere lag ind i fortællingen, blev jeg mere og mere fanget ind, og ved bogens slutning sidder man ikke med mange overflødige ord.

Jeg har gennem tiden læst det meste fra Kings pen, og selvom jeg er en stor fan, så er det ikke alt, jeg har været lige begejstret for. Med 22.11.63 synes jeg dog, at King demonstrerer sin fantastiske evne til at fortælle en god historie hvor plot og karakterer flyder sammen til en vellykket enhed, som efterlader læseren både underholdt og eftertænksom.

King er en forfatter, som godt kan lide at kommunikere med sine læsere, og i sit efterord fortæller han bl.a., at han allerede startede på at skrive 22.11.63 tilbage i 1972. Han opgav dog, dels fordi han stadig underviste fuldtid dengang, og researcharbejdet ville blive for omfattende, men også fordi såret efter Kennedys død stadig var for åbent selv ni år efter. Derfor udkom 22.11.63 først i 2011 i USA, og jeg vil give kritiker Mark Lawson fra The Gurdian ret, når han i sin anmeldelse skriver: ”With some senior writers, the dusting out of bottom drawers indicates creative stasis. But King, whose writing life represents among other things a model of canny career management, has waited until the right time for these novels. In these books, the reader feels the benefit of 40 years of narrative craftsmanship and reflection on his nation’s history. Going backwards proves to be another step forward for the most remarkable storyteller in modern American literature.

Om 22.11.63:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: 11/22/63
Omslag: Jon Asgeir