maj 2017
M T O T F L S
« apr    
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Stephen King’

De der søger af Stephen King

De der søger af Stephen KingI 1978 vågner den aldrende forfatter John Rothstein forvirret op midt om natten, blot for at opdage at hans hjem er blevet invaderet af tre indbrudstyve. De er ikke blot ude efter penge, men også efter de mange uudgivne sider Rothstein har gemt i sit pengeskab. Indbruddet ender ikke godt, og hovedmanden Morris Bellamy får kort efter det indvendige af en fængselscelle at se.

Godt 30 år senere finder drengen Pete Saubers en begravet kuffert fyldt med penge og nogle gamle notesbøger. Hjemme går det skidt. Krisen har efterladt faren arbejdsløs, og en ulykke har gjort ham delvist invalid, så familien nu må klare sig på morens lærerløn. Det har ført til bitre skænderier, og både Pete og lillesøsteren Tina er begyndte at frygte skilsmisse-ordet. Så for Pete er der ikke meget tvivl om, hvad han skal gøre med kuffertens indhold. Forældrene skal have pengene, men uden at få at vide hvor de kommer fra.

Også for den forhenværende politimand Bill Hodges er tiden gået. Han har startet sit eget firma sammen med Holly, som han mødte i forbindelse med sagen om Brady Hartsley, og bortset fra savnet af Janey er livet godt.

Men i mellemtiden nærmer Morris Bellamy sig en mulig prøveløsladelse. Det eneste, der har holdt ham oppe gennem årene i fængslet, er hans viden om, at kuffertens indhold venter på ham, når han engang kommer ud. Og han vil gøre hvad som helst, for at få opfyldt den drøm.

Normalt er jeg kæmpe-fan af Stephen King, og selvom jeg ikke blev slået omkuld af Mercedesmanden, der blev markedsført som Kings første kriminalroman, så var jeg dog godt underholdt undervejs. De der søger var jeg derimod lige ved at lægge fra mig.

Dels var den ualmindelig lang tid om at komme i gang. Godt nok starter vi lige på og hårdt med indbruddet hos Rothstein, men så går historien nærmest i tomgang de næste 150 sider. Vi hører om familieproblemer hos Pete, om hvordan Morris fængselsophold forløber osv., men det føles lidt ligegyldigt. Måske fordi personerne ikke står så levende, som King normalt skriver. Først da Bill Hodges træder ind i fortællingen side 175, begynder det at løsne lidt.

Min anden anke er, at jeg ganske enkelt ikke synes, at plottet er særligt interessant. Der er ingen overraskelser undervejs. Vi ved allerede i samme øjeblik, som Pete finder kufferten, at på et tidspunkt får han Bellamy i hælene. Og måden det sker på, er ikke engang særligt opfindsom.

Måske er det fordi, jeg har læst for meget Stephen King, at De der søger føles som venstrehånds-arbejde. Den virker ganske enkelt uinspireret. Og den lille sidehistorie hvor Hodges besøger Brady Hartsfield, som stadigvæk er indlagt med hjerneskade. Ja, den er så åbenlyst bare et påskud for at føre læseren videre til bog tre, hvor mit gæt er, at Hartsfield vender tilbage – og denne gang nok med psykokinetiske evner.

For mig var De der søger noget skuffende, omend et par scener i slutningen når Kings sædvanlige standard. Jeg håber dog, at mesteren vender stærkt tilbage i sidste bind, der har fået titlen End of Watch.

(anmeldt til Bogrummet.dk)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Originaltitel: Finders Keepers
Forlag: Hr. Ferdinand, 487 sider
Omslag: Jon Asgeir

Mercedesmanden af Stephen King

MercedesmandenDa politimanden Bill Hodges efter 40 år som opdager går på pension, føler han snart en uventet trang til at afslutte det hele. Det ændrer sig dog, da han modtager et brev fra ‘ham der slap væk’.

I 2009 kørte en grå Mercedes ind i en menneskemængde og dræbte 8 samt kvæstede flere. Hodges var på sagen, som ikke var blevet opklaret, da han gik på pension. Men nu har Mercedes-morderen taget kontakt til Hodges, og Hodges har ikke til sinds at lade ham slippe væk igen. Med hjælp fra en kvik ung mand fra nabolaget, der hjælper ham med at passe haven, og en psykisk ustabil kvinde starter han sin egen efterforskning i håb om endelig at få ram på morderen. Sideløbende med at vi følger Hodges og opklaringsarbejdet, introduceres vi også for morderen, en ung mand ved navn Brady Hartsley, der har store planer for Bill Hodges.

Der har været stor hype omkring denne nye Stephen King udgivelse, der betegnes som hans første regulære kriminalroman, og samtidig er første bind i en trilogi med Bill Hodges som hovedperson. Hvad synes jeg så om denne ‘rendyrkede krimi’? Faktisk tænker jeg lidt, at betegnelsen kriminalroman mest er brugt for at ramme en bredere læserskare, for King er i mange tilfælde en forfatter, der helt hæver sig over genrebegrebet (selvom mange tror, han er ren horror-forfatter).

I dette tilfælde har romanen dog en krimi-intrige som omdrejningspunkt og en politimand (omend forhenværende) som hovedperson, ligesom der ikke er skyggen af overnaturlige elementer i. I stedet får vi en klassisk ‘katten efter musen’ krimi, hvor der ikke svælges i blodige detaljer men snarere fokuseres på personerne og deres baggrund. Så på den måde er ”Mercedesmanden” alligevel en klassisk King roman med sine yderst troværdige og levende personbeskrivelser, der straks skaber lyst hos læseren til at få mere at vide mere om dem.

Jeg var ikke voldsomt imponeret af opklaringsdelen i romanen, men det betyder dog ikke, at jeg synes, ”Mercedesmanden” er en dårlig roman. For det er den bestemt ikke. Den er velskrevet, underholdende og både portrættet af Bill Hodges og Brady Hartsley er fremragende. Derudover er valget af Hodges hjælpere på samme tid totalt usandsynligt og samtidig fuldstændigt velfungerende, så også det løfter fortællingen. Og selvom jeg ikke synes plottet overrasker, så har fortællingen alligevel både spænding og gru, blot på det mere menneskelige plan.

I det hele tager indeholder ”Mercedesmanden” i rigt mål Kings kendetegn: den fremragende beskrivelse af historiens personer og baggrunde; de springende fortællervinkler; det umiddelbart letlæselige sprog der smider små kroge ud til læseren med hints om fortid og fremtid; samt – naturligvis – referencer til Kings øvrige univers som når politifolkene behandler den grå Mercedes, somom de ”forventede at den store, grå sedan skulle gå i gang af sig selv og forsøge at stikke af ligesom den der gamle Plymouth i gyserfilmen.”

Så jo, jeg var godt underholdt af ”Mercedesmanden”, som i øvrigt modtog den prestigefyldte Edgar Award i 2015 for Best Novel.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016 (2014)
Omslag: Jon Asgeir
Originaltitel: Mr. Mercedes
ISBN-13: 9788793323186
Sideantal: 480
Forlag: Hr. Ferdinand

Vækkelse af Stephen King

Vækkelse af Stephen KingJamie Morton er næsten lige fyldt 6, da han første gang møder den mand, som får en afgørende betydning for Jamies liv.

Den unge præst, Charles Jacobs, flytter til Harlow sammen med sin hustru Patsy og lille søn Morrie. Charles er lidt af en opfinder i sin fritid, og bruger sin store interesse for elektricitet til at gøre bibelundervisningen for de unge sjovere. Hele byen holder af den lille familie, så da Patsy og Morrie kører galt, har alle ondt af den unge præst. Men medlidenheden forsvinder, da Charles vender tilbage på prædikestolen.

Mange år senere er Jamie blevet en dygtig musiker, som har arbejdet med forskellige bands. Festen er dog for nedadgående, idet Jamie er i fuld gang med at grave sig ned i et heroinfyldt hul. En dag hvor han endnu en gang er vågnet gennemvædet af sit eget pis, og har opdaget at bandet har fyret ham og efterladt ham i en lille skodby, tager Jamie til byfest for at score lidt H. Her genkender han pludselig Charles ved det omrejsende tivoli, hvor han optræder som Dan Jacobs med PORTRÆTTER I LYNILD. Midt under forestillingen besvimer Jamie, og da han kommer til sig, ligger han i Charles beboelsesvogn, hvor Charles giver ham et tilbud, han ikke kan modstå.

Flere år går. Jamie holder sin sti ren og arbejder nu på Wolfjaw Ranch, et musikstudie i Colorado, da han en dag støder på en plakat med ordene: ”Pastor C. Danny Jacobs’s helbredelses- og vækkelsesturné.” Endnu engang krydses Charles og Jamies veje, og for Jamie bliver det et bittersødt møde. Charles er ikke den, han var, og den, han er blevet, gemmer på hemmeligheder der er alt for mørke for mennesker.

Jeg er stor fan af Stephen King, men synes desværre at hans nyere romaner har været af meget svingende kvalitet. Vækkelse hører dog absolut til i den gode ende af forfatterskabet, så det var denne gang en stor fornøjelse at dykke ind i fortællingen om Jamie, der vokser op i 1960’ernes lilleby Amerika.

King serverer en fascinerende og underholdende fortælling, hvor dagligdagens drama flettes med det ukendtes gys. Mens langt den største del af romanen er Jamies historie, hvor King endnu engang viser sin formidable evne til at beskrive barndommen og tegne suveræne portrætter af virkelige mennesker, så hører den sidste fjerdedel af Vækkelse til blandt noget af det mere skræmmende King har skrevet. Ikke i blodig og væmmelig forstand, men i det underliggende og usagte. Hvad er det Charles roder med? Hvad gemmer sig bag gardinerne til vores verden? Og hvilke konsekvenser har det at søge svar?

Det mærkes, at Stephen King selv bliver ældre (i 2017 fylder han 70). Selvom han stadigvæk er fremragende til at fortælle fra en drengs synsvinkel, så bliver hans hovedpersoner ældre, og flere af problemstillingerne kan i høj grad relateres til Kings eget liv, idet han selv har været misbruger, og i 1999 var han selv tæt på at miste livet i en trafikulykke. Endelig har religion også spillet en rolle for King, og er i øvrigt et tema der ofte er at finde i hans romaner (omend på en helt anden vis end Dean Koontz bruger det).

Ser man bort fra horror effekterne, er Vækkelse i høj grad en roman om døden, og hvad der venter os efter livets afslutning, og dermed er det en roman, der kan læses langt bredere, end Stephen Kings tidlige forfatterskab, og i det hele taget er en fremragende roman.

Fra nu af er der risiko for spoilers i forhold til handlingen!

Stephen King indleder romanen med at takke en række forfattere, der har været inspirationskilde for ham, men undervejs i romanen finder man også referencer til dem. F.eks. hedder en af Charles patienter Mary og er datter af Janice Shelley, og en af bøgerne, Charles bruger i sin forskning, er De Vermis Mysteriis, som angiveligt har dannet grundlaget for H. P. Lovecrafts fiktive grimoire Necronomicon.

Igennem hele sit forfatterskab har Stephen King afprøvet forskellige genregreb. Hans første roman Carrie handlede om psykokinese, den anden roman De dødes by handlede om vampyrer, den tredje roman handlede om et hjemsøgt hus Ondskabens hotel og så videre. Men så vidt jeg ved, har han ikke tidligere skrevet en roman over Prometheus myten. Og selvom han i flere romaner har arbejdet med parallelle universer, f.eks. i Boo’ya Moon – Liseys historie og Om en Buick 8, så mener jeg heller ikke, at han tidligere har haft hentydninger til De Mægtige, som jeg opfatter som Kings reference til Lovecrafts Cthulhu Mythos. Dermed tilføjer Vækkelse endnu et lag til Kings omfattende genreleg.

Endelig fik jeg også mindelser til Kings egen roman The Tommyknockers, hvor der også optræder en form for grøn elektricitet, der kan få alle mulige mærkelige dimser til at virke.

Titlen Vækkelse kan forstås på flere planer. Dels religiøst, idet Charles vækker Jamie fra religionens ”greb” med Den Forfærdelige Prædiken, dels lægeligt, idet Charles helbreder Jamie fra herointrangen, og dels helt konkret idet Charles ønsker at vække de døde, og derved kommer til at vække De Mægtiges opmærksomhed.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2015
Originaltitel: Revival
Omslag: Jon Asgeir

Også omtalt på Bogrummet.dk

Joyland af Stephen King

Joyland af Stephen KingStephen King er en meget alsidig forfatter. Mange tænker kun på ham som ”the king of horror”, men i virkeligheden befinder hans fortællinger sig ofte i alle mulige andre genrer. Jeg har været stor fan af ham, siden jeg første gang læste Opgøret (eller Slutspil som titlen var på den tre-binds udgave, der først udkom på dansk), og har holdt af det meste.

I Joyland befinder vi os i North Carolina i 1970’erne. Hovedpersonen er den 21-årige Devin Jones, der tager et sommerferiejob i forlystelsesparken Joyland. Her forsøger han at komme sig over sin første hjertesorg, da kæresten Wendy slår op med ham, mens han tjener penge til næste års semester på college.

Sommeren bringer både livslange venskaber og fortællingen om et genfærd, der hjemsøger parkens spøgelseshus, hvor en ung pige nogle år forinden er blevet myrdet.

Joyland er ikke så meget en spændingsroman, som det er en slags ”coming of age” historie. Nok er der et mord-mysterium undervejs, men fokus er på Devin, som i løbet af sommeren udvikler sig fra en ulykkelig forelsket ungersvend, til en handlekraftig mand der tager sit ansvar på sig – også når det har konsekvenser.

Det er ikke første gang, King har skrevet en ”coming of age” roman. Allerede i 1982 udgav han kortromanen Liget i skoven (The Body), om en gruppe drenge som tager på tur for at finde liget af en dreng, der er blevet kørt over af toget i en skov. Historien er en af de smukkeste i hele Kings forfatterskab, og resulterede da også i en fremragende filmatisering i 1986 med titlen Stand by me.

Desværre synes jeg ikke, at Joyland tilnærmelsesvis nærmer sig samme høje niveau. Det er ikke fordi, historien som sådan er dårlig, men King har bare fortalt den før – og bedre. Romanen virker lidt som venstrehånds-arbejde, hvor King genbruger sine kendte virkemidler, men uden deres sædvanlige overbevisning.

Fortællemæssigt bringer Joyland f.eks. intet nyt til forfatterskabet. Oplægget er klassisk Stephen King, hvor fortælleren ser fra nutiden tilbage på den pågældende sommer og beretter om, hvad der skete. Ind i mellem får vi hans nutidige tanker om sit datidige jeg, samt lidt om hvad der er sket med de personer, der fyldte hans liv i den periode. Det plejer at være virke godt, men denne gang forekommer det lettere mekanisk.

Joyland har sikkert ikke været helt let at oversætte. King krydrer historien med tivoli-jargon, som han vist selv har opfundet til lejligheden, men ind i mellem halter også de helt almindelige sætninger (s. 31: “Må jeg høfligst bede dig om at starte midt i historien? sagde jeg sarkastisk”; s. 13: ”En tur i Hjulet betyder, at du er, som det lyder. Ansat. Han kan lide at lade de få det vide. Siger du ja til jobbet?”) Om det så er fordi, King har lavet lidt venstrehånds-arbejde eller om det er oversætteren, kan være svært at vide. I hvert fald må jeg indrømme, at jeg ikke er så imponeret over bogen, som jeg havde håbet.

Har man ikke tidligere læst noget af Stephen King, er oplevelsen af Joyland muligvis anderledes, idet metaltrætheden formentlig ikke skinner ligeså tydeligt igennem. Men har man stadig King til gode, og vil man gerne læse en ”coming of age” historie, så tag hellere Liget i skoven og få en fantastisk læseoplevelse.

Med andre ord – ikke Kings bedste roman.

Om bogen:

Omslag: Jon Asgeir
Udgivelsesår: 2015
Forlag: Hr. Ferdinand, 301 sider

Doktor Søvn af Stephen King

DSI 1977 skrev Stephen King romanen The Shining om drengen Danny med de særlige evner, og her knap 40 år efter udgiver han nu fortsættelsen Doktor Søvn.

Danny er blevet voksen, og plages stadig af mareridt om Hotel Overlook, hvor hans far døde, og hvor både han selv om moren var tæt på at blive slået ihjel. Han har også stadig sine syner og fornemmelser, men gør sit bedste for at holde dem nede med stoffer og alkohol.

Samtidig flakker han fra by til by og job til job og er godt på vej til at drikke sig ihjel, indtil særligt én episode får ham til at stoppe op og overveje, om han behøver at leve sådan resten af livet. Tilfældet får ham til at ende i den lille by Fraizer, hvor han slår sig ned og begynder hos AA og langsomt skaber sig en tilværelse.

Sideløbende med Dannys historie hører vi om pigen Abra, der ligesom han har særlige evner. Allerede som spæd får hun en forudanelse om terrorangrebene d. 11. september 2001, og hendes evner ender ikke her. Men efterhånden som hun bliver ældre, bliver hun bedre til at skjule dem for sine forældre, så de ikke er nervøse for hende.

Men en dag opdager hun en efterlysning på en forsvunden dreng, som hun har haft syner om, og nu kan hun ikke skjule sig mere. Dem, der står bag drengens forsvinden, har nemlig fået øje på hende, og de er meget interesseret i hendes særlige evner.

Herefter flettes Danny, Abra og De Sande Forbundnes skæbner sammen frem til afslutningen, der trækker tråde tilbage til The Shining.

Jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville sammenligne de to romaner, eller i det hele taget tænke på at Doktor Søvn var en fortsættelse, og ud fra den forudsætning var Doktor Søvn en udmærket roman et stykke hen ad vejen. Jeg blev holdt fanget af plottet, og jeg blev også grebet af Dannys kamp mod misbruget og minderne fra barndommen.

Idéen med De Sande Forbundne som et broderskab, der rejser rundt på Amerikas veje og kidnapper og myrder børn, var som sådan også rigtig god. Men Kings forsøg på at portrættere dem som en slags vampyrer, der suger livsessensen ud af børnene, fejler i mine øjne. Det bliver simpelthen aldrig rigtig uhyggeligt, og med Abras overlegne kræfter kom jeg heller aldrig i tvivl om, hvorvidt hun ville klare sig. Dermed fuser slutningen ud i sandet, og resultatet ender lidt skuffende og meget langt fra den grusomme King fra tidligere, som ikke havde det fjerneste imod at lade sine hovedpersoner lide eller ligefrem dø.

Doktor Søvn er ikke en dårlig roman. Den er velskrevet og velfortalt med fantastiske personportrætter og et godt indblik i familierelationer. Men den mangler den grundlæggende uhygge, som King ellers er fabelagtig til at fremmane, og derfor hører den bare ikke til blandt Kings bedste romaner efter min mening.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Forlag: Hr. Ferdinand, 545 sider

Også omtalt på Bogrummet.dk

Vinden gennem nøglehullet af Stephen King

Vinden gennem nøglehullet af Stephen KingEn vellykket tilføjelse til Stephen Kings fremragende fantasy-serie, som stadig er aktuel på trods af de mere end 30 år, der er gået siden første bind udkom.

I 2004 afsluttede Stephen King sin mammut fantasy-serie Det mørke tårn, hvis første bind Revolvermanden udkom i 1982. Serien handler om den sidste revolvermand i Midtverdenen, Roland Deschain, som sammen med sin Ka-tet bestående af drengen Jake, eks-narkomanen Eddie og Susannah, en sort kvinde i kørestol, rejser gennem Midtverdenens post- apokalyptisk landskab i en søgen efter Det Mørke Tårn, før verden bryder sammen i kaos.

Serien Det mørke tårn har fulgt Stephen King gennem stort set hele hans forfatterskab. Både som romanerne i selve serien, men Midtverdenens univers og personer har også jævnligt optrådt i andre af hans fortællinger. Det er derfor måske ikke en stor overraskelse, at han nu udgiver endnu et bind om Roland, som han i sit forord kalder for nummer 4½, idet den tidsmæssigt placerer sig mellem Troldmanden og glaskuglen og Ulvene. Men – skriver han – den kan godt læses, selvom man ikke har læst serien. Det er jeg måske ikke helt enig i, for man får helt klart større udbytte, hvis man læser hele serien. Det er dog korrekt, at historiens handling godt kan stå alene.

Vinden gennem nøglehullet er en historie i en historie i en historie. De tre fortællinger hænger tematisk sammen og er som altid velskrevne og underholdende.

Rammen er fortællingen om Rolands søgen efter Det Mørke Tårn. Ka-tet’en tvinges af en storm til at søge ly. Mens stormen raser udenfor, fortæller Roland, om dengang han og Jamie som unge drenge og revolvermænd bliver sendt til Debaria for at fange en morder, der terroriserer befolkningen. I Rolands fortælling hører vi så eventyret “Vinden gennem nøglehullet”, som Rolands mor fortalte til ham, da han var en lille dreng. Det er fortællingen om drengen Tim, hvis far dør, og da moren af nød gifter sig igen, ender det i ulykke, og Tim drager af sted for at gøre tingene godt igen.

Hvis man er fan af serien, vil man helt sikkert også nyde dette bind. Allerede fra første side er stemningen velkendt med dens magiske elementer knyttet sammen med brokker fra vores verden til en eventyrlig saga, hvor personerne træder levende ud af siderne.

Jeg har gennem årene læst serien flere gange, og selvom jeg måske ikke synes, at Vinden gennem nøglehullet tilfører den overordnede fortælling noget afgørende nyt, så føjer den på bedste vis ny viden om Rolands ungdom til legenden, og det er bestemt heller ikke at kimse ad.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Originaltitel: The wind through the keyhole
Omslag: Jon Asgeir

22.11.63 af Stephen King

22.11.63 af Stephen KingD. 22. november 1963 blev den amerikanske præsident John F. Kennedy skudt under et besøg i Dallas, Texas. Efterfølgende blev Lee Harvey Oswald arresteret for mordet, men længe før han kunne komme for en dommer blev også han skudt. Dermed blev grunden lagt for en række spekulationer: Handlede Oswald på egne vegne? Stod FBI bag mordet på Kennedy? Var det cubanske bagmænd? Eller noget helt fjerde. Uanset hvad, ændrede denne dag verden, og mordet på Kennedy er udgangspunktet for Stephen Kings nye mammutroman 22.11.63.

Jake Epping er 35 år, fraskilt og underviser i engelsk på den lokale highschool. En dag ringer Al Tempelton, ejer af Al’s Diner hvor Jake har spist mange måltider med stor fornøjelse, og beder Jake kigge forbi. Han har noget alvorligt at drøfte med ham. Det viser sig, at Al er dødssyg af kræft og har en stor tjeneste at bede Jake om. Al har fundet en vej til at komme tilbage til d. 9. september 1958 (og kun til den samme dag og det samme sted, og uanset hvor længe man bliver, vil der kun være gået to minutter, når man vender tilbage). Al har forsøgt at finde en måde at bremse Lee Harvey Oswald på, før han dræber Kennedy. Men nu er tiden løbet ud for ham, og i stedet beder han Jake om at tage af sted.

Stephen King er fremragende til at beskrive lilleby Amerika, og han kan som få sætte ord på barndommen og overgangen til at blive voksen. Derudover har han et godt blik for social uretfærdighed og formår at få karakterudvikling og plotudvikling til at gå op i en højere enhed, hvilket blot er nogle af grundene for, at han i 2003 modtog National Book Foundations pris ”Medal for Distinguished Contribution to American Letters”.

Med 22.11.63 vender King tilbage til et tema, han tidligere har taget op (Den døde zone), om hvorvidt det moralsk kan forsvares at dræbe én mand for at ændre verdenens skæbne?

Det er ikke et let spørgsmål at besvare, og King lader sin hovedperson gå ad mange veje for at finde sit svar. Dermed også sagt, at 22.11.63 er en lang roman, og i starten må jeg indrømme, at jeg til tider tænkte, at den historie godt kunne strammes lidt op. Men efterhånden som Stephen King fletter flere lag ind i fortællingen, blev jeg mere og mere fanget ind, og ved bogens slutning sidder man ikke med mange overflødige ord.

Jeg har gennem tiden læst det meste fra Kings pen, og selvom jeg er en stor fan, så er det ikke alt, jeg har været lige begejstret for. Med 22.11.63 synes jeg dog, at King demonstrerer sin fantastiske evne til at fortælle en god historie hvor plot og karakterer flyder sammen til en vellykket enhed, som efterlader læseren både underholdt og eftertænksom.

King er en forfatter, som godt kan lide at kommunikere med sine læsere, og i sit efterord fortæller han bl.a., at han allerede startede på at skrive 22.11.63 tilbage i 1972. Han opgav dog, dels fordi han stadig underviste fuldtid dengang, og researcharbejdet ville blive for omfattende, men også fordi såret efter Kennedys død stadig var for åbent selv ni år efter. Derfor udkom 22.11.63 først i 2011 i USA, og jeg vil give kritiker Mark Lawson fra The Gurdian ret, når han i sin anmeldelse skriver: ”With some senior writers, the dusting out of bottom drawers indicates creative stasis. But King, whose writing life represents among other things a model of canny career management, has waited until the right time for these novels. In these books, the reader feels the benefit of 40 years of narrative craftsmanship and reflection on his nation’s history. Going backwards proves to be another step forward for the most remarkable storyteller in modern American literature.

Om 22.11.63:

Udgivelsesår: 2013
Originaltitel: 11/22/63
Omslag: Jon Asgeir

In the tall grass af Stephen King og Joe Hill

In the Tall Grass af Stephen King og Joe HillBecky og Cal DeMuth er søskende. Deres forældre kalder dem “the Irish Twins”, fordi de gør alt sammen. Når den ene starter en sætning, slutter den anden af, og til tider virker det næsten, som om de kan læse hinandens tanker.

Da Becky bliver gravid, er Cal dog ikke involveret. Men da hun beslutter sig for at flytte hjemmefra og bo hos en onkel og tante i en anden stat under de sidste måneder af graviditeten, beslutter Cal sig for at følge med.

Således ender de to en varm efterårsdag på en støvet rasteplads i Kansas ved en mark med højt, grønt græs. Her hører de en lille dreng kalde indefra: “Help, help, I’m lost. I can’t find the road“, og som de ansvarlige unge mennesker de er, begiver Cal og Becky sig af sted for at hjælpe drengen. For hvor vanskeligt kan det være at finde en lille dreng i en græsmark? Meget vanskeligt viser det sig, og snart er de selv blevet borte – også fra hinanden.

In the Tall Grass blev oprindeligt udgivet i to dele i Esquire Magazine i juni/juli og august 2012 numrene. I oktober blev novellen efterfølgende udgivet som e-bog, og jeg har hørt den som lydbog indlæst af skuespiller Stephen Lang.

Umiddelbart tænker man måske, at her er en historie, der er hørt mange gange før, men efterhånden som jeg kom længere ind i handlingen, blev der skruet eftertrykkelig op for både uhygge og twists i plottet. Beskrivelsen af græsmarkens univers fik mig til at tænke på novellen “1408” fra samlingen Everything’s Eventual. Her beskriver King et hotelværelse, hvor alle naturlove træder ud af kraft, og resultatet er skræmmende uhygge. Det samme gælder for græsmarken, hvor afstand er relativ, og kun de frelste finder vejen ud.

Som trofast læser af Stephen King ved jeg godt, at man ikke kan regne med noget, når han lukker op for sluserne. Det samme gælder for Joe Hill, og i In the Tall Grass her har de et godt parløb, hvor man ikke kan pege på noget og sige, det er King, eller det er Hill. Det er bare godt skrevet. Og slutningen – ja, den er ikke smuk, men den er god. Lige en fortælling efter mit hoved.

Fearnet.com anmeldte første del af novellen d. 3. juni 2012 og skrev bl.a.: “Fans of King’s and Hill’s know that a story steeped in horror tradition doesn’t mean it stays traditional.  Concern slips into dread within paragraphs; in the tall grass, Cal and Becky begin to understand how fragile their lifelong closeness really is.  It works as a metaphor, but it works even better viscerally, as the concepts of time and distance become meaningless, and the sheer intangible panic of being lost grips them – and us.”

Mens Fantasy-faction.com skriver: “If there is a very simple recipe for a great horror story it is this; tell the audience why they should care for the protagonists and then proceed to ruin the lives of all involved in the most creatively horrific ways you can. With that in mind, In The Tall Grass is a masterclass in story telling and in everything that is scary. The tension and the claustrophobia build up like a septic blood blister until it explodes in a terrifying yet very satisfying splatter. You won’t feel comfortable but you won’t be able to look away.”

Se mere på Stephen Kings hjemmeside

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Forlag: Simon & Schuster Audio

 

Stephen King’s Children of the Corn

Children of the CornJeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg lige har genset Children of the Corn, for jeg synes, den var dårlig første gang, og den blev bestemt ikke bedre ved et gensyn.

Advarsel mod SPOILER i referatet af handlingen.

For tre år siden blev alle de voksne i den lille by Gatlin, Nebraska dræbt efter søndagens prædiken af byens børn. I nutiden kører det unge par, Burt og Vicky gennem Nebraska, og lidt udenfor Gatlin kører de en dreng ned. Det viser sig dog, at han har fået skåret halsen over, før de ramte ham med bilen, så de ender i Gatlin i forsøget på at få fat i politiet. I stedet bliver de overfaldet af de religiøse børn, som de sidste tre år har levet alene, uden at nogen myndigheder har opdaget spor.

Blandt børnene er der ikke længere helt enighed om kursen. Isaac, som startede bevægelsen, bliver sat fra bestillingen af Malachai, som er noget mere morderisk i sin tilgang. Han får ofret Isaac til “Ham som vandrer bag rækkerne”, og vil derefter ofre Burt og Vicky. Men det lykkedes for Burt at overvinde Malachai, og derefter forklarer han de andre børn, at de da nok kan forstå, at en Gud som forlanger blod i stedet for kærlighed ikke er værd at samle på.

Slutteligt lykkes det Burt med hjælp fra drengen Job, der hele tiden har været imod Isaacs bevægelse, at brænde majsmarken ned og slippe væk sammen med Vicky og Jobs lillesøster. Hurra – happy ending!

Der er næsten ingen ende på de huller der er i manuskriptet. Rent bortset fra det usandsynlige at en hel by kan blive udslettet uden at nogen reagerer, så er også tanken om, at Burt kan få børnene til at indse, at det var en fejl at slå deres forældre ihjel og følge Isaac, totalt ude i hampen.

Jeg vil ikke klandre Children of the Corn for ringe specials effects, for den er trods alt fra 1984, men der er så meget andet at kritisere: skuespil, plot osv.

Absolut ikke en af de gode Stephen King filmatiseringer (bygger på en novelle fra samlingen Nightshift), og jeg er fuld af beundring for Søren fra Skræk og Rædsel, som har set sig igennem hele Children of the Corn-serien og blogget om dem. Læs hans kommentarer om den første film her.

Om filmen:

Instruktør: Fritz Kiersch
Udgivelsesår: 1984

Children of the Corn-serien:

Children of the Corn, 1984. D: Fritz Kiersch
Children of the Corn II: The Final Sacrifice, 1992. D: David Price
Children of the Corn III: Urban Harvest. D: James D. R. Hickox
Children of the Corn: The Gathering. D: Greg Spence
Children of the Corn V: Fields of Terror. D: Ethan Wiley
Children of the Corn 666: Isaac’s Return. D: Kari Skogland
Children of the Corn: Revelation. D: Guy Magar
Children of the Corn: Genesis. D: Joel Soisson

 

Full dark, no stars af Stephen King

Full Dark, No Stars af Stephen KingJeg må jo nok erkende, at selvom jeg er inkarneret fan af Stephen King, så blev jeg temmelig skuffet over Under kuplen. Måske af den grund har jeg ikke haft så travlt med at få læst Full dark, no stars. Men heldigvis har jeg nu fået læst den og kan konstatere, at King stadigvæk har ”det”.

Full dark, no stars indeholder 4 noveller på mellem 30 og 125 sider med fortællinger om almindelige mennesker, som kommer i ualmindelige situationer. Her er ingen monstre – bortset fra de menneskelige af slagsen.

Den første novelle hedder ”1922”. Wilfred Leland James er farmer i Nebraska, og i 1922 arver hans hustru Arlette 100 acres efter sin far. Wilfred ønsker at lægge jorden til sin og dyrke den, men Arlette er træt af livet på farmen og ønsker at sælge al jorden til en stor svineproducent og flytte ind til byen.

For Wilfred er dette helt utænkelig. Jorden har været hans familie i generationer, og jo mere Arlette presser på, jo mere besluttet bliver han på, at det aldrig vil ske. I stedet får han tanken at myrde Arlette og på den måde få fingre i jorden. Men for at det skal lykkes, må han få deres 14-årige søn Henry med på planen.

Det lykkes for Wilfred at myrde Arlette (jeg afslører ikke for meget, for alt det ovenstående står på historiens første side), men selvom alt umiddelbart går efter planen, er Wilfreds lykke alligevel ikke gjort. Fra den dag han myrder Arlette, ændres alt, og både han og Henry går en grusom tid i møde.

Historien om Wilfred er en historie om at blive hjemsøgt. Muligvis af et ægte spøgelse – muligvis af sin samvittighed. Uanset hvilket er Wilfreds endeligt lige så grusomt, som det han planlagde for Arlette. Samtidig er det også en historie om en mands kærlighed – til jorden, til sin søn og til sin hustru. Hvordan denne kærlighed kan drive ham til yderligheder, og hvilke konsekvenser det får, når man først har overskredet sin moralske grænse en gang.

I ”Big Driver” er hovedpersonen forfatteren Tess, som er blevet kendt for sine hygge-krimier om Willow Grove Knitting Society. En dag bliver hun inviteret til et arrangement på Chicopee Public Library, et af den slags arrangementer hun har deltaget i masser af gange.

Arrangementet forløber fint, og da Tess skal til at hjem, får hun et tip om en god genvej af bibliotekaren. Tess er vild med at køre – og endnu mere vild med genveje – så hun følger uden betænkning rådet. Men på en øde strækning uden mobildækning punkterer bilen. Heldigvis dukker der kort tid efter en venlig bilist op, som tilbyder at hjælpe med at skifte dækket. Men desværre for Tess har den hjælpsomme mand i virkeligheden helt andre planer.

”Big Driver” er Stephen Kings version af ”The Brave One” og andre kvindelige hævner-historier. Hvad gør en veluddannet kvinde med penge på kontoen, når hun bliver udsat for voldtægt? Og hvordan er det at leve videre efter et sådan overgreb?

”Fair extension” er samlingens korteste novelle. Her møder vi Streeter, en ganske almindelig mand, som en ganske almindelig dag får mulighed for at ændre sit liv. Streeter har kræft og har kun ganske kort tid tilbage at leve i. Hans kone kender sandheden, men ellers har de holdt sygdommen skjult for omverdenen. Denne almindelige dag møder Streeter en gadesælger, som kalder sig Elvid. Elvid sælger ”fair extensions”, rimelige forlængelser, og Streeter kunne godt bruge en forlængelse af sit liv. Men som vi alle ved – intet er gratis – hvis Streeter skal have et bedre liv, må en anden få et dårligere liv.

King har udforsket denne tanke tidligere i Manden der blev tyndere, men her i ”Fair Extensions” er forløbet ganske anderledes, og efterlader læseren med en sær smag i munden. For hvor langt er vi villige til at gå?

Samlingens sidste novelle hedder “A Good Marriage”, og handler om Darcy, som efter 27 års lykkeligt ægteskab må spørge sig selv: Hvor godt kender man nogen sinde hinanden. Tess falder over en hemmelighed, som hendes mand har holdt skjult i alle årene, og nu står hun overfor et dilemma. Skal hun konfrontere ham med sin viden eller tie? Uanset hvad hun vælger, vil livet aldrig blive det samme igen.

Jeg synes, King er tilbage i topform med Full dark, no stars. Novellerne er velskrevne og fulde af det magiske King kan, når han sætter sig for at fortælle om alt det grumme, der gemmer sig inden i os. Og selvom et par af novellerne genbruger tidligere idéer, så giver King dem et anderledes twist her, så de alligevel føles nye.

I sit efterord skriver King selv om samlingen: “The stories in this book is harsh. You may have found them hard to read in places. If so, be assured that I found them equally hard to write in places … From  the start – even before at young man I can now hardly comprehend startede writing ”The Long Walk” in his college dormitory room – I felt that the best fiction was both propulsive and assaultive. It gets in your face. Sometimes it shouts in your face. I have no quarrel with literary fiction, which usually concerns extraordinary people in ordinary situations, but as both a reader and a writer, I’m much more interested by ordinary people in extraordinary situations. I want to provoke an emotional, even visceral, reaction in my readers. Making them think as they read is not my deal. I put that in italics, because if the tale is good enough and the characters vivid enough, thinking will supplant emotion when the tale has been told and the book set aside (sometimes with relief).”

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Originaltitel: Full dark, no stars

Indhold:

1922
Big driver
Fair extension
A good marriage