november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Steven Spielberg’

Twilight Zone: The Movie

Twilight Zone: The MovieTV-serien The Twilight Zone blev første gang vist i 1959-1964. I firserne kom serien atter på skærmen i perioden 1985-1989, og igen i 2002 – denne gang dog kun for en sæson. Filmen Twilight Zone: The Movie ligger mellem de to første tv-perioder, og er Steven Spielberg, Joe Dante, John Landis og George Millers hyldest til den originale serie af Rod Serling. De fire instruktører har valgt en episode hver og genindspillet i deres egen stil. De fire uafhængige historier bindes sammen af en rammehistorie instrueret af John Landis.

John Landis har også instrueret den første fortælling, hvor den evigt utilfredse Bill Connor efter at være blevet forbigået til en forfremmelse, nærmest bliver smidt ud fra stambaren efter at have fornærmet alt og alle. Men i stedet for at komme ud på parkeringspladsen, befinder Bill sig pludselig i det nazi-besatte Frankrig.

Den anden fortælling udspiller sig på et plejehjem, hvor beboerne mere eller mindre har mistet livsgnisten. Men da den nye beboer, Mr. Bloom, lokker dem til at spille “spark til dåsen” midt om natten, genopdager de deres ungdom – bogstaveligt talt. Steven Spielberg har instrueret.

I fortælling tre som er instrueret af Joe Dante, møder skolelærerinden Helen drengen Anthony, da hun bakker ind i hans cykel. Helen er ulykkelig over, hvad der kunne være sket, og tilbyder at køre Anthony hjem. Her bliver hun inviteret til at spise med, men opdager snart at familien tilsyneladende er skrækslagne for Anthony – og ikke uden grund. Richard Matheson har skrevet novellen Det er et godt liv, som ligger til grund for historien.

Filmens sidste fortælling foregår i et fly. Der er en del turbulens, og da hovedpersonen John Valentine lider af flyskræk, har han en skrækkelig tur. Den bliver dog værre, da han ser ud af vingen og opdager et ondskabsfuldt væsen ude på vingen. George Miller har instrueret.

På trods af at Twilight Zone: The Movie efterhånden har næsten 30 år på bagen, så følte jeg mig vældig godt underholdt. Selvfølgelig er der sket meget i special effects osv., men selve historierne holder stadig. Særligt stærke er Joe Dante og George Millers bidrag om drengen med de særlige evner og den ulyksalige flyvetur.

Kristian Roldsgaard Jensen skriver om filmen på UnCut.dk: “Twilight Zone: The Movie er lavet som en hyldest til tv-serien af samme navn, men filmen er helt bestemt også en hyldest til genrefilm generelt. Filmen strutter af instruktørernes kærlighed til genren, hvilket gør den til en yderst behagelig oplevelse, der sagtens kan tåle mange gensyn. Det er dejligt at se en film, der på trods af en høj alder stadigvæk holder vand, både teknisk og plotmæssigt.

Om filmen:

Udgivelsesår: 1983
Instruktør: Joe Dante, George Miller, John Landis og Steven Spielberg

Duellen

DuellenFør Jaws og Close Encounters of the Third Kind lavede Steven Spielberg tv. Det blev til en række episoder i forskellige serier, men en dag faldt han over en novelle af Richard Matheson Duel, som Matheson netop var ved at skrive manuskript på til ABC’s Movie of the Week. Det lykkedes for Spielberg at få instruktørstolen på produktionen, og resultatet blev en nervepirrende fortælling om kattens leg med musen.

David Mann er på vej til et møde, da han støder på en langsomt kørende lastbil. Han overhaler, men bliver straks overhalet tilbage. Dette irriterer ham så meget, at han igen forsøger at overhale, og pludselig er han fanget i en dramatisk kamp på liv og død. Lastbilchaufføren har tilsyneladende hjemsøgt forskellige stater og fundet ofre i dem alle, og nu er Mann udvalgt til næste offer.

Det meste af filmen foregår på landevejen, men en enkelt gang holder Mann ind på et cafeterie, efter at han næsten er blevet kørt ihjel. Her forsøger han at komme til hægterne for så at opdage, at lastbilen pludselig holder ude på parkeringspladsen, mens Mann var på toilettet. Desværre ved han ikke, hvordan chaufføren ser ud, og det fører til en ubehagelig scene.

David Mann spilles af Dennis Weaver, som gør det forrygende. Han er stort set alene i billedet det meste af filmen, men han formår at vise Manns langsomme sammenbrud helt fantastisk. Det var tv-selskabet, som foreslog Weaver til rollen, men Spielberg var straks med på det. Han havde set Weaver i Touch of Evil, og så med det samme for sig hvordan denne præstation kunne bruges i Duellen. Her starter dagen helt almindelig for Mann, for så at udvikle sig til et mareridt hvor han langsomt skubbes ud over kanten for normal adfærd.

Den anden hovedrolleindehaver er den store lastbil, der forfølger Mann. Spielberg fortæller, at han havde 7 lastbiler at vælge imellem, men straks faldt for den grå der som den eneste havde motoren til at sidde foran forruden, således at lastbilen nærmest havde et ansigt. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er lykkedes at give lastbilen en yderst ubehagelig personlighed, som næsten får publikum til at tænke, at den er mere end blot en lastbil.

I ekstra-materialerne fortæller Spielberg, at han kun fik ti dage til optagelserne, og da han ville filme on location, fik han nærmest at vide, at han var skør, og at han skulle nøjes med baggrundsbilleder og så filme resten i et studie. Men det lykkedes ham at overtale filmselskabet, og med kun et par dages forsinkelse blev Duellen indspillet.

Og resultatet holder stadig i dag. Biljagten er utrolig godt lavet, ikke mindst pga. den spændende brug af kameraet og en fantastisk klipning. Selvom Spielberg afslører, at bilerne i perioder var nødt til at køre langsomt af sikkerhedsmæssige årsager, så virker farten høj under hele filmen. Det skyldes dels kameravinklen, som ofte er nedefra, og op og dels Spielbergs beslutning om at filme lastbilen med klipper som baggrund. Det at baggrunden farer forbi, får farten til at virke høj, selvom de måske kun kørte 30 km i timen.

Af andre pudsigheder afslører Spielberg, at det nærmest dinosaur-lignende brøl, der høres i slutningen, bliver genbrugt i Jaws i hajens dødsscene, ligesom ægteparret, Mann søger hjælp hos i slutningen af filmen, dukker op i Close Encouters of the Third Kind. Den slags “genbrug” holder han meget af.

Selvom jeg egentlig ikke er særlig stor fan af biljagter, og slet ikke film hvor det er stort set hele handlingen, så blev jeg alligevel betaget af Duellen. Det er ikke mindst pga. Dennis Weavers fremragende skuespil, men også fordi det lykkes for Spielberg at opbygge en uheldsvanger og truende stemning gennem filmen, der som oftest slet ikke findes i biljagts-film. Men her bliver lastbilen en overvældende trussel, og David Mann må i den grad træde ud af sit naturlige univers og finde kræfter i sig selv til at overvinde denne trussel, så jeg kunne ikke andet end at blive grebet. En spændende film, der trods sine næsten 40 år på bagen, stadig holder.

Om filmen:

Instruktør: Steven Spielberg
Udgivelsesår: 1971

Også omtalt på Horrorsiden.dk

Jaws

JawsJeg købte den fine jubilæumsboks med Jaws og så frem til et formidabelt gensyn. Men jeg så den vist den forkerte dag, for det bedste for mig endte faktisk med at være dvd’en med ekstramaterialerne.

Politimanden Brody er flyttet fra New York til øen Amity med sin familie, selvom han er hunderæd for vand. Da øen pludselig hjemsøges af en stor hvid haj, som spiser løs af badegæsterne, vil Brody straks lukke stranden, men overtales af byens borgmester til at lade være, da det vil skade turismen. Men hajen fortsætter sin jagt, og til sidst tager Brody ud sammen med marinebiologen Hooper og fiskeren Quint for at sætte en stopper for den. Det er dog lettere sagt end gjort.

Jaws er fra 1975 og er instrueret af Steven Spielberg. Der er ingen tvivl om, at der er både gys og grin i den, og at den på sin tid var forrygende godt lavet. Det var også den første film, der indspillede mere end 100 millioner dollars, og i dag er den en klassiker. Alle kender temaet fra filmen (som i øvrigt indbragte John Williams en Oscar), og der er lavet et hav af hajfilm efterfølgende. Allerede i 1977 kom fx Orca – killer whale (Orca var navnet på båden som Brody, Hooper og Quint sejlede ud i).

Når jeg ikke helt faldt på halen af begejstring, var det fordi jeg synes, filmen ind i mellem gik i tomgang. I en scene ombord på båden har Quint fx en lang dialog, og i ekstramaterialerne roser Spielberg denne, men jeg kom til at tænke på scenen i From dusk til dawn, hvor Frost fortæller en langt ude historie om, hvordan han ene mand dræber en hel afdeling viet conger. Og så var det svært at holde fast i alvoren i Quints dialog.

Når det er sagt, så synes jeg dog alligevel, at Jaws er et gensyn værd, og allermest synes jeg, at det var sjovt at høre både Spielberg og skuespillerne fortælle om deres oplevelser med at lave Jaws.

Om filmen:

Instruktør: Steven Spielberg
Udgivelsesår: 1975

Jaws-serien:

Jaws, 1975 – D: Steven Spielberg
Jaws 2, 1978 – D: Jeannot Szwarc
Jaws 3D, 1983 – D: Joe Alves
Jaws – the revenge, 1987 – D: Joseph Sargent
Cruel Jaws, 1995 – D: Bruno Mattei

Også omtalt på horrorsiden.dk