Indlæg tagget med ‘surrealisme’

Hotellet af Storm Frost

Hotellet af Storm Frost

Baggaardsbaroner er et spændende dansk forlag, der er noget så sjældent som anonymt. På deres hjemmeside forklarer de, at de ingen ambitioner har om at udødeliggøre sig selv, men i stedet ønsker at gøre litteraturen spontan og nærværende. Litteraturen skal ud til folket, og ikke forbeholdes en selvbestaltet kulturelite.

Jeg har skrevet om et par af deres tegneserier her på Gyseren (Repulsive Attraction af Patrick Steptoe og Necropolis af Simon Petersen med illustrationer af Cav Bøgelund), men de har udgivet meget andet også. I serien De Kælderkolde genudgiver de klassikere, mens Baggaardens Baglommebøger er en serie af små afsluttede kortromaner. Til denne serie hører Hotellet at Storm Frost, som med sine blot 39 sider er hurtigt læst, men ikke desto mindre afsætter et solidt aftryk.

Mersault har arbejdet på Hotellet altid. Han har aldrig holdt ferie eller været syg, hotellet er meningen med hans liv og alt uden om hotellet er spildtid. Men en dag ændrer alt sig. Mersault møder som sædvanligt tideligt ind og finder hoteldirektøren død. Hans første indskydelse er at ringe til resten af personalet og fortælle dem, at de ikke skal møde ind mere. Herefter vil han fortsætte til hotellets gæster, men rammes pludselig af chokket. For hvis hotellet lukker, hvad så med ham?

Så Mersault lader som om intet er hændt og fortsætter driften af hotellet som før, blot med ham som eneste medarbejder. Men som tiden går, opstår der nye problemer, og Mersault, som altid er loyal overfor hotellet, må finde på nye, alternative løsninger.

Jeg kan godt have svært ved at læse eksperimenterende litteratur, fordi jeg hurtigt føler mig hægtet af, hvis jeg ikke forstår, hvad jeg læser. Det er intet problem her i Hotellet. Sproget er poetisk og fuld af billeder, men samtidig har fortællingen en klar handling med en begyndelse, en midte og en afslutning. Undervejs udsættes vi som læsere for groteske og absurde hændelser, men forklaret på en utrolig rationel og pragmatisk måde, så selvom det, der udspiller sig, på sin vis er chokerende, føles handlingen samtidigt aldeles uundgåeligt. Og det er vel for så vidt en ganske passende måde at beskrive livet på?

Bibliotekernes lektørudtalelse kalder Hotellet for: “En Camus-inspireret kortroman ud over det sædvanlige. Handlingen er stramt skruet sammen med et poetisk og billedrigt sprog, der skaber en foruroligende rationel læsning af det absurde og chokerende plot.

Kulturkapellet har skrevet en samlet anmeldelse af de tre første udgivelser i Baglommebøger, hvor det lyder: “de [er] alle interessante små værker, der alle er så finurlige, at man har får lyst til at genlæse dem, muligvis ikke kun for at få tiden til at gå, men fordi de alle er både underholdende, poetiske og pirrer læselysten.” 

Jeg kan kun være enig, hvad Hotellet angår. Her er tale om en tankevækkende, poetisk, eksistentialistisk kortroman, der både er grotesk underholdende, og samtidig giver stof til eftertanke.

Uddrag af bogen:

Som jeg lå der under skranken, indså jeg, at jeg måtte foretage mit første selvstændige valg. Jeg følte mig forurettet. Jeg var blevet frarøvet min lænke, skænket en frihed, hvis natur var mig frastødende. Her forelå muligheden i at kunne bestemme sine egne veje, stoppe op eller på anden vis skridt ud ad skæbnens sti. Men uvidenhed bringer intet godt med sig.

Umiddelbart efter var jeg ude i det fri i håbet om, at havet og luften ville styrke mig. Sådan stod jeg længe ved bredden og mærkede bølgerne slå under mine fodsåler. Mit blik søgte ud over det store hav, men blev mødt af et tavst tomrum. Jeg kunne ikke undgå at fornemme havets fængslende tæppe omslutte mig og indsnævre byen og det liv, der kunne leves der. Jeg betragtede byens tårne og forsøgte at interessere mig for dem. Mit hjerte gav genlyd i havets brusen, og jeg gjorde endnu en anstrengelse for at vende mine tankers strøm.

Men det var ikke let at tænke en fri mands tanker. Den ubegribelighed, som frihedens tilværelse forlangte af mig, var ikke ulejligheden værd. Vanen er ganske vist lige så nytteløs, men den er mindre urimelig og udfordrende. En verden, man kan forklare, har man hjemme i. Også selvom forklaringen ikke holder stik. (side 11-12)

Om Hotellet:

Udgivelsesår: 2021
Forlag: Baggaardsbaroner, 39 sider
Omslag: Zven Balslev

Forlaget oplyser i øvrigt på hjemmesiden, at forfatterhonoraret for udgivelsen doneres til Landsforeningen for Voldsramte Kvinder.

Usete steder af Karoline Stjernfelt

Usete steder & andre historier af Karoline Stjernfelt

Karoline Stjernfelts Usete steder er endnu en udgivelse, der fortjener opmærksomhed, men som jeg ikke når at få skrevet en omtale af.

Jeg har tidligere med stor fornøjelse læst Stjernfelts debut, den historiske tegneserie I morgen bliver bedre: Kongen fra 2015, som er første bind i en trilogi.

Usete steder er derimod små eftertænksomme noveller. Nogen i farver, nogen i sort/hvid, men alle er de interessante at dykke ned i.

Anmelderne skriver:

Cobolt har samlet syv af Karoline Stjernfelts korte historier i ‘Usete steder’. De har alle været trykt diverse steder tidligere og er lavet i årene 2015-18. Derfor er der ikke et fælles tema eller et fælles udtryk i historierne. Stjernfelt fortæller selv i det interessante forord, der forsvarer tegneserien i alle dens afskygninger, at ‘Usete steder’ er ”mit kærlighedsbrev til tegneserien”. De syv historier demonstrerer i hvert fald også, at Stjernfelt har et talent ud over det sædvanlige, når man på den måde får lejlighed til at følge hendes udvikling. (Nummer 9, 23.04.2020)

[…] Mest fascinerende er den brillant eksekverede mini-fantasyfortælling ‘Mumien’, hvor inspirationen fra den mere vidtløftige franske sci-fi-tegneserietradition bliver holdt elegant op i lyset. Lige så tegneteknisk ambitiøst forløst er Karoline Stjernfelts forsøg på at ride om kap med Valdemar Atterdag og ‘Sjølunds fagre sletter’ i den karske drømmeluft over Gurre. Efter at have siddet og gloet lidt på disse forbløffende sider når jeg frem til den konklusion, at der vist ikke er meget, Karoline Stjernfelt ikke vil kunne bemestre med sin pen og sit grafiske overblik. (Politiken, 2019-11-22)

Forlagets beskrivelse:

Usete steder er syv skæbnefortællinger fra Karoline Stjernfelt.

En konge undsiger Gud og Himmerige, hvis blot han må beholde sit Gurre. En fuglefotograf sværger, at hun aldrig rørte den sælunge på stranden som barn. En krig forpurrer en spirende kemikers drømme og sender hendes liv i en helt anden retning. Et øde beliggende hus i en svensk skov og den største planet i solsystemet, Jupiter, har noget tilfælles. En blod-ed forsegler en hemmelighedsfuld handel mellem to gamle bekendte, og en mumie kan vende hjem.

Alle møder de skæbnen i den ene eller den anden form. Og skæbnen har følger … dens veje er uransagelige.

Om Usete steder & andre historier:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Cobolt, 76 sider
Omslag og illustrationer: Karoline Stjernfelt

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Vand til blod af Morten Dürr
Overløber – Kijara 1 af Tatiana Goldberg
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Gigant af Rune Ryberg
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann, illustreret af Kerascoët