august 2019
M Ti O To F L S
« jul    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘sword og sorcery’

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning efter en historie af Robert E. Howard

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronningBortset fra filmene ”Conan barbaren” (1982), ”Conan den uovervindelige” (1984) og ”De frygtløse” (1985) med Arnold Schwarzenegger må jeg indrømme, at mit kendskab til barbaren fra Cimmeria stort set stammer fra en enkelt tegneserie, jeg læste som barn: Karat-seriens ”Conan og Røde Sonja” fra 1976. Den var jeg til gengæld vild med og læste nærmest i laser.

I mine voksne år har jeg så lært, at Conans univers er langt større, end jeg dengang forestillede mig.

Figuren Conan blev skabt af den amerikanske forfatter Robert E. Howard (1906-1936). Historierne udkom først i pulpmagasinet Weird Tales, men er ikke en fortløbende fortælling om Conans bedrifter. Man kan således læse dem i hvilken rækkefølge, man ønsker.

Grunden til, at jeg pludselig igen kom i tanke om Conan, var, at jeg på biblioteket faldt over en ny tegneserie ”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning”. Forsiden viser Conan og en kvinde stående på en bunke lig med en drabelig slange i baggrunden. Det fik mig til at tænke på min barndoms Conan, så jeg skyndte mig at låne den med hjem.

”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning” er genfortalt af Jean-David Morvan og illustreret af Pierre Alary. I historien bliver Conan slæbt for en dommer, fordi han ikke vil afsløre, hvor hans ven er (vennen har slået en lejesoldat ihjel). Men Conan vil ikke underkaste sig rettens syn på moral, og ender med selv at slå dommeren ihjel og flygte. Han ender på sørøverskibet Løvinden, hvor Bêlit hersker. De to slår sig sammen, og drager ad Zarkheba-floden for at finde en spøgelsesby fuld af skatte. Men byen er også fuld af død…

Historien er actionfyldt, underholdende, blodig og fyldt med drama, hvilket Alarys livlige tegninger understøtter og understreger. Bagerst er indsat et efterord af Patrice Louinet, bestyrelsesmedlem i The Robert E. Howard Foundation og redaktør af den første komplette samling af Conan udgivelser i USA, samt forfatter til bogen ”Le Guide Howard”.

Efterordet er fyldt med interessante facts og oplysninger. Louinet fortæller nærmere om ”Den sorte kysts dronning”, der er den sjette novelle med Conan som hovedperson. Og om læsernes forhold til Conan skriver Louinet blandt andet:

”[…] Gennemsnitsamerikaneren, der på det tidspunkt [1932] måtte lide under depressionstidens afsavn, kom ikke overraskende til at føle en høj grad af samhørighed med den cimmeriske barbarhelt. Det er det, der karakteriserer Conan. Han er ikke kun en barbar, der erobrer og dræber, men også en, der overlever alle farer. Han lever i nuet, uden fortid, uden ambition … Conan tvinger med sin adfærd det civiliserede menneske til at afsløre sig selv og sine fejl. Hans overlegne styrke er ikke noget, han udnytter til at påtvinge dem sin lov, men til at forhindre dem i at påtvinge ham deres. […]”

Robert E. Howard's Conan og Røde Sonja af B. SmithConan lever i evig nutid uden at være begrænset af noget. I historierne om han handler han på begivenhederne, nogle gange er han katalysator for dem. Men der er ingen overordnet udvikling af figuren, ingen kronologi i fortællingerne og ingen dybere moralsk mening med hans eventyr. Kun Conans oplevelse af nuet.

Der er endnu to bind på vej i Shadow Zones serie om Conan: ”Den sorte kolos” og ”Hinsides den sorte flod”. Dem vil jeg også glæde mig til at læse. Og så ser jeg også frem til at kaste mig over et lovende køb fra Scifi-Con i Randers, nemlig novellesamlingen ”Conan, 1”. Samlingen er oversat og udgivet på forlaget Pilgaard og indeholder de første fem noveller om Conan.

Om Den sorte kysts dronning:

Tekst: Jean-David Morvan
Tegninger: Pierre Alary
Forlag: Shadow Zone
Udgivelsesår: 2018, ca. 44 sider + efterord
Originaludgivelse: Queen of the Black Coast, 1934

Læs også:

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann

moerke-guders-templerDansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

I det informative forord redegør Rasmus Wichmann, som også er den ene af redaktørerne på antologien, for genren ”Sword & Sorcery”, som han egentlig rettelig synes bør kaldes ”Heroisk Fantasy”. Genren har nemlig som udgangspunkt helte, der tager på eventyr, fordi det er deres levevej eller personlige kald, og ikke fordi de skal redde verden som i eksempelvis Ringenes herre, der tilhører ”Episk Fantasy”. Men, tilføjer Wichmann, navnet ”Heroisk Fantasy” kan også være misvisende, idet heltene sagtens kan være lejesoldater, enspændere eller andre der typisk opfattes som anti-helte.

Et andet træk ved genren er en stærk tradition for referencer til tabte civilisationer og en mørk, fjern fortid med gudelignende væsener, der stadigvæk tilbedes. Endelig hører også vold og erotik genren til. Vi er således langt fra børnebibliotekets hylder, og med antologien håber de to redaktører da også at hjælpe med til at gøre fantasy for voksne til en dansk genre.

Jeg må således også indrømme, at jeg egentlig aldrig har haft noget forhold til ”Sword & Sorcery” genren. Jeg kender lidt til Conan-figuren, men har generelt ikke læst så meget fantasy. Så jeg var lidt præget af fordomme, da jeg gik i gang med læsningen, og må nok også erkende at ”Sword & Sorcery” ikke er det nye sorte for mig. I det store hele tror jeg dog, at fejlen ligger hos mig i den forbindelse, for flere af novellerne er faktisk rigtig gode.

Blandt mine favoritter er Kristoffer Jacob Andersens Karzul – stjernekoglerens forbandelse, som tidligere har været udgivet i hans novellesamling Blandt danske galakser. Det er en humoristisk fortælling om Den Fede, som ernærer sig ved at fange røvere og lignende. En dag får han mulighed for at finde den ældgamle, onde troldmand Karzul, som bevogtes af Solens Klinger, og slå ham ihjel. Det bliver en underholdende færd, hvor Den Fede må kæmpe mod både mennesker og monstre for at nå sit mål.

Tårernes konge af Lars Kramhøft hører ligeledes til favoritterne. Historien udspiller sig i et Mellemøstligt univers, hvor mongolernes Khan har tvunget Kaliffen fra magten. Hovedpersonen er Jim Al-Haytam, der skulle have fulgt i sin fars fodspor som Fariser i Kaliffens livgarde, men i stedet er endt som en samvittighedsløs lejesoldat. Da han bliver bedt om at kidnappe et barn og bringe det til Skrigenes By, ser han ingen problemer i det. Alligevel bliver denne opgave anderledes, og ender med at stille Jim i et moralsk dilemma han ikke kan ignorere.

Endeligt var jeg også vældigt begejstret for Oprørere af Rasmus Wichmann. Her befinder vi os igen i et genkendeligt univers, nemlig et oprørsk Britannia der er underlagt det romerske imperium. Hovedpersonen er den romerske militærtribun Equitatus, som forsøger at standse oprørerne, der skånselsløst brænder byer ned og halshugger indbyggerne. Under et forhør får Equitatus hjælp af den mystiske Agent, og sammen drager de af sted for at fange oprørernes leder. Men det er en færd med flere farer, end Equitatus har nogen anelse om, og som, ligesom i Tårernes konge, rummer et dilemma.

I A. Silvestris bidrag En sang om vand er helten Drae’all af Mhon, der fra barnsben er blevet trænet til at udføre ritualet, der skal redde verden. Mens Ztridz og hans mænd i titelnovellen Mørke Guders Templer af Christina E. Ebbesen slås for hvem end, der betaler dem.

Bjarke Schjødt Larsens bidrag Dødedagene har en troldmand som hovedperson, og har den finte (for mig i hvert fald) at man ikke helt kan regne ud, hvem der – om nogen – er de gode. Til gengæld er ondskaben i Menneskejagt af Martin Wangsgaard Jürgensen helt tydelig.

Det er med andre ord ret forskellige noveller, selvom de alle tilhører ”Sword og Sorcery”, og selvom jeg ikke personligt er blevet mega-fan, var jeg alligevel godt underholdt under læsningen. Jeg tager hatten af for de to ildsjæle Harksen og Wichmann for at stå bag antologien, og for de 11 forfattere der har bidraget med novellerne. Og så håber jeg, at flere voksne læsere finder vej til de fantastiske genrer generelt.

Indhold:

Forord ved Rasmus Wichmann
Martin Wangsgaard Jürgensen: Menneskejagt
Helle Jakobsen: Caels øje
A. Silvestri: En sang om vand
Christina E. Ebbesen: Mørke guders templer
Bjarke Schjødt Larsen: Dødedagene
Michael Dyst: Vandrerens dagbog
Flemming R. P. Rasch: Den grå guds tempel
Kristoffer Jacob Andersen: Kazul – stjernekoglerens forbandelse
Lars Kramhøft: Tårernes konge
Rasmus Wichmann: Oprørere
Thomas Hverring: Den yderste dag
Forfatterportrætter

Om bogen:

Udgivelsesår: 2016
Omslag: Jakob Hansson
Forlag: H. Harksen Productions