oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Takashi Shimizu’

Tomie: Re-Birth

Jeg fortsætter med at kæmpe mig gennem Tomie-serien, som desværre ikke rigtig fanger mig. Historien om et kvindeligt monster, som forfører mændene og bliver slået ihjel og vender tilbage igen og igen og igen, er bare ikke særlig uhyggelig, hvis ikke instruktøren enten giver os nogle personer at holde af eller gør mordene på Tomie ekstraordinære. Og det gør Takashi Shimizu desværre ikke her i “Tomie: Re-Birth”.

Den kunststuderende Hideo er sammen med Tomie i filmens begyndelse. Under en seance hvor han maler hendes billede, slår han hende ihjel, og da hans to venner, Takumi og Shun’ichi’, kort efter dukker op, hjælper de med at begrave Tomies lig ude i skoven. Men kort efter dukker Tomie op igen, da de tre venner for at opmuntre Hideo, er taget i byen. Det ender med at Hideo begår selvmord, og nu er det så Shun’ichi’s tur til at have Tomie. Men hun er også sært tiltrukket af Takumi, som har svært ved at forklare sin kæreste, hvad hans forbindelse med Tomie er. Og da kæresten finder Tomies læbestift, som Takumi har fundet hos Hideo, kommer også hun i nærmere kontakt med Tomie, end det er tilrådeligt.

I de tre film, jeg har set indtil nu, har en ny skuespiller spillet Tomie hver gang, og ingen af dem har efter min mening været særligt overbevisende som femme fatale. Denne gang forsøger Miki Sakai sig, og det kan være min vestlige baggrund, som gør, at jeg ikke fatter Tomie-skikkelsen. F.eks. er der en scene, hvor Tomie bliver kvalt af Shun’ichi’s mor, og her udstøder Tomie små lyde, som jeg troede var dødsrallen, men da moren spørger: “Hvad griner du af?” er det jo nok snarere latter. Det kunne jeg bare ikke gennemskue ud af skuespillet.

Instruktøren Takashi Shimizu står også bag bl.a. “Ju-On“, som han senere genindspillede til det amerikanske marked under titlen “The Grudge“. Begge indspilninger er langt mere skræmmende end denne.

Instruktør: Takashi Shimizu
Udgivelsesår: 2001

Tomie-serien:

Tomie (1999, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Another Face (1999, D: Toshirô Inomata)
Tomie: Replay (2000, D: Tomijiro Mitsuishi)
Tomie: Re-birth (2001, D: Takashi Shimizu)
Tomie: Final Chapter (2002, D: Shun Nakahara)
Tomie: Beginning (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie: Revenge (2005, D: Ataru Oikawa)
Tomie vs. Tomie (2007, D: Tomohiro Kubo)

Reincarnation

ReincarnationTredje film i J-horror serien er Takashi Shimizus “Reincarnation”. Shimizu står også bag film som “Ju-on“, “Ju-on 2” og “The grudge“, men “Reincarnation” er en lidt anderledes spøgelseshistorie med en grum slutning.

Instruktøren Matsumura er i gang med at lave en film over en virkelig begivenhed. For mere end 20 år siden slog en professor Omori 11 mennesker ihjel på Hotel Ono Kanko, heriblandt sine to børn. Efter drabene begik han selvmord.

Matsumura er i gang med at caste skuespillere og bliver straks tiltrukket af den unge Nagisa Sugiura til rollen som Omoris datter, der var den sidste, der blev dræbt dengang. Nagisa er først begejstret for rollen, men snart begynder hun at se underlige syner, og da hele crewet skal besøge hotel Ono Kanko for at fornemme stemningen, befinder hun sig pludselig i fortiden som direkte vidne til mordene.

Samtidig studerer pigen Yayoi Kinoshita reinkarnation, deja vu og andre cryptomnesia fænomener. Hun har siden sin barndom drømt om et hotel med rødt tag, som hun aldrig har været i. Nu fører hendes klassekammerat hende sammen med veninden Yuka, der påstår, at hun har levet tidligere.

De to historier flettes sammen, og slutningen i “Reincarnation” er som sagt temmelig grum. Her er virkelig tale om, at straffen følger en, og at døden ikke nødvendigvis er slutningen.

Shimizu bygger en yderst uhyggelig stemning op gennem filmen. Når synerne tager over, bliver billedet grynet og håndholdt, og det er med til at underbygge gruen. Mod slutningen kammer hans brug af spøgelser lidt over, men stadigvæk er her tale om en vellykket film. Og så bruger han en af de mest uhyggelige dukker, jeg har set længe.

Instruktør: Takashi Shimizu
Udgivelsesår: 2005
Originaltitel: Rinne

Også omtalt på horrorsiden.dk

Ju-on 2 (The grudge 2)

Efter successen “Ju-on” i 2000 lavede instruktør Takashi Shimizu en efterfølger i 2003. Filmen er bygget op på samme måde, med en række kapitler som følger forskellige personer på forskellige tidspunkter.

Kyoko er den gennemgående figur. Hun er skuespiller med speciale i horrorfilm, og bliver derfor kaldt for rædselsdronningen. Hun bliver inviteret som gæstestjerne i et show, som opsøger hjemsøgte steder, og naturligvis besøger de huset, hvor første film udspillede sig. På vej hjem fra optagelserne kører Kyoko og hendes kæreste en kat over, og da de kører videre derfra, ser Kyoko en lille dreng sidde inde i bilen hos dem. Kort efter kører de galt, og Kyokos kæreste ender i koma. Senere bliver også de øvrige fra filmholdet opsøgt af forbandelsen, og slutningen denne gang er endnu mere grum end i første film.

“Ju-on 2” er en udmærket film, men den langt fra op på højde med “Ju-on”. Måske fordi vi nu ved, hvad der ligger bag den mystiske kravlende kvinde og hendes lille dreng, måske fordi effekterne ikke bliver ved med at være lige skræmmende, når man har set dem et par gange. Jeg synes dog stadig, at det er en god film, som sagtens kan anbefales.

Instruktør: Takashi Shimizu
Udgivelsesår: 2003

Ju-on (The grudge)

Ju-onDet er flere år siden, jeg så Ju-on første gang. Jeg kan huske, at jeg blev vildt skræmt af den, men også at det kneb mig at følge med i plottet. Nu har jeg set den igen, og det var et herligt gensyn.

Filmen er opbygget i 6 kapitler, som ikke fortælles kronologisk. Hvert kapitel er opkaldt efter en af de personer, som optræder i det. Første kapitel hedder Rika og handler om den unge frivillige social-hjælper Rika, som tager ud til en ældre dame, der ligger alene i skidt og møg. I huset ser hun også en lille dreng, som er lukket inde i et skab. Hun lukker ham ud og tilkalder assistance, men før den når frem, ser hun en skikkelse ved den gamle kvinde.

Andet kapitel hedder Katsuya og handler om ægteparret, som bor i huset med den gamle kvinde. De er netop flyttet ind, og hustruen Kasumi er godt træt af, at svigermoren roder sådan rundt om natten. Mens manden Katsuya er på arbejde, må hun rydde op, og pludselig opdager hun en lille dreng i huset. Hun følger ham op i soveværelset, og da Katsuya kommer hjem, ligger hun fuldstændig stiv i sengen. Og så dukker drengen frem igen.

Tredje kapitel hedder Hitomi og følger Katsuyas søster. Hun kommer på besøg om aftenen, men Katsuya sender hende hjem uden forklaringer. På vej hjem oplever hun flere uhyggelige ting, og da hun endelig når hjem i sin lejlighed, gemmer hun sig i sengen. Og så kommer en af de mest uhyggelige scener i hele filmen.

I fjerde kapitel introduceres vi for en tidligere betjent, Toyama, som har trukket sig tilbage efter at have efterforsket en sag, hvor en mand myrdede sin hustru og deres lille dreng forsvandt. Femte kapitel følger Toyamas datter Izumi, som sammen med nogle veninder har været i huset, og i sjette kapitel hører vi historien om Saeki, som slog hustruen Kayako ihjel og startede forbandelsen, der nu hjemsøger alle, der kommer i huset.

Jeg synes stadig, at Ju-on er en uhyggelig film, og især scenen i Hitomis soveværelse kan få mig til at putte hovedet under dynen (men det hjælper jo desværre ikke så meget *S*). Selvfølgelig bliver det ikke ved med at være lige skræmmende med de sorthårede kvinder og det sortøjede barn, når man efterhånden har set en del asiatiske gysere. Ikke desto mindre holder Ju-on uhyggen pænt, selv ved et gensyn. Stemningen er dyster, og Shimizu bruger lyd og billeder på overraskende måder. Min eneste anke er nok, at personerne i filmen hele tiden vælter om i rædsel og prøver at kravle væk fra faren. Det ser man altså ikke ret tit i vestlige film, og det generede mit øje lidt.

Takashi Shimizu har også instrueret både Ju-on 2 og den amerikanske genindspilning The Grudge, der har Sarah Michelle Gellar i rollen som Rika. Nogle af genindspilningerne af de asiatiske gysere er ganske udmærkede, nogle endda rigtig gode. Alligevel jeg foretrækker som regel originalerne, fordi de indeholder en knugende uhygge, der er svær at genskabe, når det gode skal triumfere til sidst – for det skal det som hovedregel i amerikanske film.

Læs mere om asiatiske gyserfilm i det danske filmmagasin Mifune, nr. 8 fra 2005.

Om filmen:

Instruktør: Takashi Shimizu
Udgivelsesår: 2002

The Grudge

The GrudgeSå har jeg også fået set den amerikaniserede udgave af “Ju-on” – og den er slet ikke dårlig. Man har valgt at bruge samme instruktør og stort set samme historie, så på den måde går man selvfølgelig heller ikke helt fejl. Hvis man ikke vil se originalen, kan man bestemt få underholdning i denne kopi-udgave.

Om “The Grudge”:

Instruktør: Takashi Shimizu
Udgivelsesår: 2004