oktober 2017
M T O T F L S
« sep    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Teddy Vork’

Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas Hjorthaab

Mare, mare minde af Teddy Vork, illustreret af Thomas HjortshaabHvad nu hvis monstret under sengen ikke er det, du bør frygte mest? 

I 2012 udkom antologien Til deres dages ende. Heri kunne man bl.a. læse Teddy Vorks novelle Mare, mare minde, som nu kommer i en illustreret udgave for børn. Vær dog opmærksom på at her er tale om en barsk historie á la Brødrene Løvehjerte, og at Vork ikke lefler for laveste fællesnævner.

Drengen Peter ligger i sin seng og prøver at falde i søvn. Hans forældre er til begravelse for bedstefarne, og Peter bliver passet af Sabine. Men Peter kan ikke sove. Han hører lyde og ser skygger, og angsten får ham til at tænke tunge tanker. Peter er nemlig syg og skal opereres i hjertet til sommer.

For at skubbe frygten væk begynder Peter at synge sangen om Ole Lukøje for sig selv. Pludselig svarer en stemme udenfor dynen, og da Peter titter ud, ser han en lille tyk mand med en paraply. Endelig er hjælpen kommet. Men kan Ole Lukøje hjælpe mod nattens monstre?

Jeg var meget begejstret, da jeg første gang læste Mare, mare minde, og jeg er ikke mindre begejstret for denne nye version. Teksten er bearbejdet en smule, og så er historien blevet stemningsfuldt illustreret af Thomas Hjorthaab, der tidligere har arbejdet sammen med Teddy Vork om Det bortførte bogstav.

Illustration af Thomas HjorthaabMare, mare minde er dels en fortælling om monstrene i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men sat ind i en mytologisk kontekst der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Hypnos/Morfeus, søvnens og drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsenet under sengen er Fobetor, materialisationen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse hos grækerne, hvor han personificerede døden.

Dels er det fortællingen om en syg dreng, der ligger for døden, og om de tanker og forestillinger det medfører for både ham og forældrene. Døden er vel nok det sidste store tabu, og ikke mange bryder sig om hverken at forestille sig den eller tale om den. Det er alt for skræmmende.

Men måske bør vi tale med vores børn om døden og om livets skræmmende sider. For børnene tænker på dem alligevel. Som Peter der i historien overvejer, om hullet i hans hjerte er en straf fra Gud? Og som undrer sig over, at de voksne lader som om julemanden findes, men samtidig siger at spøgelser og monstre er opdigtede.

Mare, mare minde er en smuk og eftertænksom fortælling, men den er også skræmmende og med en barsk slutning. Hjorthaabs sort/hvide illustrationer indeholder samme blanding af skønhed og rædsel, og supplerer historien fremragende. Bagerst i bogen er indsat et par sider, som viser Hjorthaabs arbejde fra idé til skitse til tegning. Noget som jeg personligt altid finder interessant.

Illustration af Thomas HjorthaabSelvom Mare, mare minde er rettet mod de +12-årige, så kan også denne illustrerede udgave med stor fornøjelse læses af voksne. Hvis man altså har mod på at blive både rørt og skræmt.

Mor sagde bedstefarne var i Himlen nu. I går havde hun peget på den mest skinnende stjerne og sagt, at det var bedstefarne, som kiggede ned på dem. Det vidste han ikke helt, om han troede på. Han havde spurgt far, om det var rigtigt, og far havde sagt, at det kunne det godt være, hvis man troede på det. Det var godt at tro på noget. Det blev man nødt til nogle gange.

Det var bare ikke til at finde ud af, hvad man skulle tro på. Julemanden fandtes ikke, selvom bedstefarne og onkel Jim og faster og mor og far ville have ham til at tro på det. Spøgelser og monstre fandtes ikke, sagde de. De var opdigtede. Men det var julemanden jo også. Var det kun uhyggelige ting, der ikke fandtes?

Om Mare, mare minde:

Udgivelsesår: 15.08.2017
Forlag: Calibat, 59 sider
Illustrationer: Thomas Hjortshaab

Tak til Teddy Vork for læseeksemplaret – og for mange mareridt igennem årene.

 

Årets danske horrorudgivelser – indtil videre …

I år har jeg besluttet mig for at forsøge at lave en oversigt over årets danske horrorudgivelser. For 2015 ser listen således ud – indtil videre…

Jeg har kun medtaget de titler, som retter sig mod voksne (og unge) og kun udgivelser af danske forfattere. Til gengæld har jeg også medtaget udgivelser, som ikke nødvendigvis er decideret horror, men som alligevel indeholder elementer af horror.

Målet er at få læst dem alle, plus hvad der derudover udkommer i år, så jeg kan være godt klædt på, når vi skal stemme om Årets Danske Horrorudgivelse i foråret 2016.

 

Fall_of_GodsBerggreen, Rasmus: Fall of gods : she is gone
Emne: nordisk mytologi ; mytologi ; fantasy ; bortførelse ; dæmoner ; billedromaner
Billedroman, hvor tekst og billeder sammen skaber en ny verden, hvor Guderne er forsvundet og menneskene har fortrængt jætterne fra Midgård. Datteren af en magtfuld høvding bliver kidnappet og hendes mand tager ud for at finde hende, men han risikerer at miste sin sjæl undervejs og vække mørke væsner fra fortiden til live
BOG: 1. edition. – Copenhagen, MOOD, 2015. – Ca. 120 sider, illustreret i farver

 

Busk, Niels Ole: Den døde pige
Emne: gys ; horror ; kunst ; genfærd ; Odense
Filosofilæreren Maurice er hypersensitiv og skal hjælpe politiet i en sag om en brutal voldtægt, hvor han er i tvivl om han selv er indblandet
BOG: 1. udgave. – Munkebo, H. Harksen Productions, 2015. – 254 sider. – (Gotisk krimi) . – (Lidenskabens pris, 2)

 

GrusomhedsudstillingenChristian, Glenn: Grusomhedsudstillingen
Emne: begær ; seksualitet ; fremtiden ; dystopier ; eksperimenterende litteratur
I en dystopisk fremtid beskrives forskellige personer i en verden hvor kødeligt begær går hånd i hånd med katastrofer og biluheld
BOG: Kbh., Arena, 2015. – 93 sider. – (Donna Wood-genskrivninger)

 

Friis Andersen, Jakob: En sand kunstner
Emne: Satan ; ondskab ; renæssance ; kærlighed ; begær ; Italien ; Firenze ; 1500-1599
Roman med Satan-figuren som omdrejningspunkt. Vi møder Satan som snedig libertiner i Firenze anno 1513. Som altid frister Satan mennesker på vejen mod deres undergang
BOG: 1. udgave. – Svenstrup, Kandor, 2015. – 62 sider. – (Den … bog om Satan, 2)

 

Harris Carlsen, Mikkel: Midnatsmuse – noveller til natten
Emne: fantastiske fortællinger ; besættelse ; lidenskab
Noveller. 18 dystre noveller om menneskets psyke ved mødet med det fantastiske, lidenskaben og døden
BOG: 1. udgave. – Svenstrup, Kandor, 2015. – 227 sider

 

Heise-Fjeldgren, Astrid: Den som tøver
Emne: science fiction ; fremtidsfortællinger ; dystopier ; klimaændringer ; diktatur ; oprør 
Science fiction. I fremtidsstaten Oplandet, hvor magthaverne styrer befolkningen med hård hånd, har den unge Aik gennemskuet regeringens løgne og flygter fra uddannelsesstedet Minerne. Sammen med vennen Ken vil han nu prøve at finde sin forsvundne mor og lillesøster
BOG: 1. udgave. – Kbh., Gyldendal, 2015. – 339 sider. – (Terra nova, 1)

 

SamlerneKamp, Michael: Samlerne
Emne: gys ; horror ; rumvæsener ; bortførelse
Thomas bor med sin familie langt ude på landet. Efter et mærkeligt lynnedslag ændrer familien adfærd. Langsomt går det op for Thomas, at en ukendt trussel har invaderet hans hjem.
BOG: Sorø, Tellerup, 2015 i.e. 2014. – 248 sider

 

Kyed Knudsen, Line: De døde vågner
Emne: fremtidsfortællinger ; gys ; horror ; pandemier ; zombier ; venskab 
En meteorit rammer Jorden, og 18 år efter udbryder en dødelig epidemi. 18-årige Emily har mistet sine familie og venner, men hun finder sammen med nogle få overlevende. Ofrene for epidemien kommer til live igen, men de er ikke længere mennesker. Hvorfor har Emily og hendes venner overlevet?
BOG: 1. udgave. – Kbh., Gyldendal, 2015. – 236 sider. – (Hvidt støv, 1)

 

Leis, Patrick: Månebarnet
Emne: science fiction ; horror ; gys ; rumvæsener ; venskab
Samhørende: Månebarnet, Drømmepassagen, Tågefolket, Blodherskeren
Lucas er tre år gammel. Når han synger åbner spejlene sig, og noget fra en anden verden kryber igennem. Hans storebror Mark fornemmer faren, og snart konfronteres Mark og vennerne med en dødelig fjende fra det fjerne univers
BOG: 1. udgave. – Vanløse, Valeta, 2015. – (Spejlporten, 1-4)

 

UdrensningLeis, PatrickUdrensning
Europæiske storbyer hærges af mordbrande. Gerningsstederne er tilsyneladende tilfældigt valgt, men fremgangsmåden er ens og hver gang kræver ilden dødsofre. Agent Vögel eftersætter brandstifteren, men snart står det klart, at han ikke er den eneste, der er på jagt… Og dækker flammerne i virkeligheden over noget ganske andet?
BOG: 1. udgave. – Odense, H. Harksen Productions, 2015. – (Gotisk krimi)

 

Munk-Jørgensen, Aske: Kærlighedens væsen
Simon og Thor har kendt hinanden hele livet, men nu står de ved en skillevej. Kærligheden kan have mange ansigter. Det lærer de to gamle venner i løbet af en enkelt, skæbnesvanger forårsdag.
BOG: 1. udgave. – Svenstrup, Kandor, 2015. – 60 sider. – (Den … bog om Satan, 3)

 

Nordberg Pedersen, Bjarne: Ghoul
Emne: gys ; mobning ; splatter ; zombier ; overnaturlige væsener
Annika er lige flyttet til en ny by med sin familie. Den første dag i den nye skole er et mareridt, og hun bliver mobbet på det grusomste. Men der kommer nye problemer, og hendes liv ændrer sig voldsomt. En morgen vågner hun op på en kirkegård. Hun er ikke længere et menneske. Hun er en ghoul – en ligæder
BOG: 1. udgave. – Odense, mellemgaard, 2015. – 152 sider, illustreret. – (Graveyard Herd, 2)

 

Deroute2015Schjönning, Martin: Deroute
Emne: Satan ; mord ; mobning ; ondskab
Roman med Satan-figuren som omdrejningspunkt. En dreng udvikler sig fra nørd og mobbeoffer til djævelsk mobber og morder
BOG: 1. udgave. – Svenstrup, Kandor, 2015. – 70 sider. – (Den … bog om Satan, 1)

 

Silvestri, A.: Al kødets gang
Gotisk krimi. En uhyggelig historie om at ingen undslipper fortiden. En moderne horrorfortælling såvel som et realistisk drama.
BOG: 1. udgave. – Odense, H. Harksen Productions, 2015. – (Gotisk krimi)

 

Thomassen, Lars: Når månen titter gennem ruden
8 overraskende spændings/krimi noveller der vil kildre dig ned ad rygraden. Læs dem ikke i mørke….
BOG: 1. udgave. – Billund, Lars Thomassen, 2015. – 279 sider

 

UMUniversets mørke : sci-fi horror antologi / redaktør: Henrik S. Harksen 
Emne: science fiction ; horror ; gys ; universet ; fremtiden ; Danmark
Noveller. Igennem 12 noveller udforsker de 12 forskellige forfattere hybridgenren “sci-fi horror”. Der er både splat, kosmisk horror, fremmede verdener, jordens undergang, rumrejsende, morbide eksperimenter med orme og meget andet godt
BOG: 1. udgave. – Odense, H. Harksen Productions, 2015. – 308 sider

 

Vork, Teddy: Ønskehuset
“Ønskehuset” er en SMS-gyser, som er baseret på elementer fra vandrehistorier.
SMSPRESS.DK, 2015

 

Wangsgaard Jürgensen, Martin: Åndemanerne
Emne: okkultisme ; venskab ; magi ; seksualitet ; Hamburg ; Tyskland
Okkult gyser, der følger 4 unges skæbnesvangre møde med den absolut mørke side af okkultismen. Fra kontakt med afdøde til sexmagi, nekrofili
BOG: 1. udgave. – Odense, H. Harksen Productions, dec. 2014. – 228 sider. – (Gotisk roman)

 

ByWilmann, JonasBy : et levende mareridt
Emne: horror ; gys ; fremtiden ; kannibalisme
I en blykælder i et goldt fremtidslandskab sidder en forfatter og skriver horrornoveller, mens han har svært ved at skelne virkeligheden fra levende mareridt
BOG: 1. udgave. – Kastrup, Kaos, 2015. – 182 sider

Teddy Vork vinder prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2014

???????????????????????????????Det blev Teddy Vork, som løb med prisen for Årets Bedste Horrorudgivelse, der traditionen tro blev uddelt under Krimimessen i Horsens. Henrik S. Harksen overrakte prisen på vegne af Dansk Horror Selskab.

Teddy Vork vandt med sin novellesamling “Sprækker”, der er udgivet på forlaget Kandor.

Juryens begrundelse lød:
Juryen finder, at ’Sprækker’ er en række stemningsmættede og dystre noveller, hvor underspillet ondskab og snigende gru er i fokus. Vork mestre på bedste vis den svære kunst at skræmme voksne mennesker ved hjælp af psykologiske virkemidler fremfor billige effekter.”Sprækker” er velskreven horror fyldt med sproglige finesser, og løfter genren til sjældne litterære højder.”

Jeg kan kun erklære mig enig med juryen, da jeg har været vild med Teddy, siden han debuterede med “Hvor skyggen falder“. Så stort tillykke her fra 🙂

Udvalgt bibliografi:

Sprækker / Teddy Vork. – Kandor, 2014. – 213 sider
Ex
/ Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2008. – 110 sider

Sprækker af Teddy Vork

Sprækker af Teddy Vork“Sprækker” er en ny novellesamling fra altid velskrivende Teddy Vork

Siden jeg læste Teddy Vorks debut, novellesamlingen ”Hvor skyggen falder”, har jeg været begejstret for hans måde at skrive på. Historierne er fyldt med referencer, og sproget er nærmest lavmælt. Alligevel springer gruen ud af hver side, så man sidder med en ustyrlig trang til at tænde alt lys i huset for at jage skyggerne bort.

Hans seneste udgivelse er ligeledes en novellesamling, hvor seks af novellerne har været trykt i andre sammenhænge, mens tre er nyskrevne. Og ligesom debuten (og hans to romaner) er her tale om horror af høj kvalitet, hvor Vork demonstrerer sin alsidig som forfatter. Han kan fortælle sine historier gennem en jeg-fortæller såvel som gennem både mandlige og kvindelige hovedpersoner. Han forankrer sin fortælling i dagligdagen og lader så det uventede opstå, hvorved hverdagslokaliteter forvandles til rædselsvækkende steder. Han er aldrig mild mod sine personer, og han er en af de fineste horror-forfattere i Danmark.

Titlen ”Sprækker” refererer til, at der i hver af de ni noveller opstår en sprække i vores kendte og normale hverdag. Her sniger det ukendte sig pludselig ind, og forandrer de trivielle hverdagsbekymringer til dødelig alvor.

Samlingen åbner med ”De rette omgivelser”. Her møder en forfatter den anmelder, som jordede hans første udgivelse, på et værtshus. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt.

”De rette omgivelser” blev første gang bragt i antologien ”Vampyr”, hvor betingelsen var, at vampyren som væsen skulle fra pigeværelset tilbage til mørket. Det gør Vork i allerhøjeste grad i sin novelle med vampyr-væsen churellen. Samtidig er hans brug af den gamle fiskefabrik som lokalitet fremragende som præmis for historien.

I ”Mare mare minde” bringer Vork vores alle sammens Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent?

Ikke alene lykkes det for Vork at fremmane de monstre i børneværelset, som jeg også husker fra min egen barndom, men han sætter dem også ind i en mytologisk kontekst, der giver fortællingen et ekstra lag. Ole Lukøje bliver til Morfeus, drømmenes gud i græsk mytologi, mens væsnet under sengen er Fobetor, personificeringen af mareridt. Også det sidste væsen, Thanatos, har sin oprindelse fra grækerne. Samtidig er fortællingen om den syge dreng i sig selv alle forældres mareridt, så igen tilføjes et lag.

”In spe” har kvinden Camilla i hovedrollen. Hun har hele sit liv drømt om at blive en vampyr, så da hun en aften møder Marcus på et discotek, er hun klar over, at nu har hun chancen. Så hun går med Marcus hjem, men aftenen får en anden slutning end forventet.

Novellen blev oprindelig skrevet til antologien ”Drifter – 13 mørke erotiske noveller”, hvor kravene bl.a. var, at novellerne skulle indeholde både horror OG erotik. Begge dele giver Vork læseren her i novellen, som også tager en lille smule gas på endnu et af kravene, som kan ses her.

I ”Folden” har Martin og Tina lige købt en tidligere præstebolig, som han er ved at sætte i stand. Tina er højgravid, og den hårde graviditet har fået hende til at flytte hjem til sin mor, mens Martin knokler løs i det gamle hus. Under arbejdet med at sætte tapet op får han lavet et hul i væggen, som dog løser sig med en masse spartel og ny tapet ovenpå. Men da han næste gang ser på væggen, opdager han en lille bule, som vokser sig større og større.

Teddy Vork er selv far, og ”Folden” handler om de rædsler, man som forældre forestiller sig, der kan ske med ens barn. Martin har f.eks. skræmmende forestillinger om, at barnet dør under fødslen eller er misdannet, og for hver angstfyldte tanke vokser bulen sig større. Og så finder han en plade gemt i kaminen, med navnet Chambion – et væsen fra mytologiens verden.

Jan er dybt forelsket i novellen “Isolde”. Han har købt en smuk sexdukke, og i hans tanker er hun virkelig. Det eneste, han savner ved hende, er, at hun ikke kan tale, for han ønsker at dele sine tanker og følelser – alt – med Isolde. Så han sætter sig for at vække hende til live og søger vejledning i gamle værker i overbevisningen om, at det kun er et spørgsmål om vilje.

Om novellen har Teddy Vork fortalt, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

I ”Hic sunt dracones” undersøger Vork mørket. På sin vis er mørke jo blot fravær af lys, men i visse situationer er det meget mere end det. Det opdager Jannie, da hun småfuld efter en hyggelig aften med veninderne kommer hjem til et tomt hus og opdager, at lyset er gået. Selvom hun forstandsmæssigt siger til sig selv, at der ikke er noget at frygte, begynder hjernen at lege med hende, og trods alle sine forsøg på at berolige sig selv, presser frygten sig ind over hende.

Jeg kan rigtig godt lide ”Hic sunt dracones”, som meget sagligt diskuterer mørkets evne til at skabe angst, og som alligevel får én til at føle med hovedpersonen. Slutningen fik mig til at tænke på Steen Langstrups novelle ”Indbrud”, der er en af de fedeste lytteoplevelser, jeg har haft (hørte den nemlig som lydbog).

”Den usynlige verdens undere” blev første gang trykt i PIX. 12 forfattere fik sendt et billede til deres mobiltelefon, og så skulle de ellers skrive en gotisk fortælling sat i nutiden ud fra det. Det blev til fortællingen om bogelskeren Asger Schmidt.

Asger elsker bøger. Da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Han falder over en usynlighedsformular, og udtaler besværgelsen nærmest for sjov. I første omgang virker det heller ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til genboen Aya, som han er stærkt tiltrukket af. Her opdager han nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

De flere lag i Vorks historier viser sig også her. Jeg kom til at tænke på H. P. LovecraftsFrom Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“. Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst. Det er også tilfældet med ”Den usynlige verdens undere”.

“Delilas lokker” var den allerførste historie, jeg læste, af Teddy Vork. Rengøringsassistenten Michelle gør sommerhuse rene på Fanø. Da hun når til Solhjem, viser det sig dog, at lejerne har forladt det i en rædsom tilstand – og sikke deres hund har fældet …

Selvom novellen oprindelig er fra 2008 holder den stadigvæk. Vork skaber en intens stemning i det ellers lyse og dejlige sommerhus, og slutningen er ond som bare pokker.

Samlingens sidste novelle hedder ”Og de kommer ind og tager bolig der”. Gitte er dagplejer og mistede for nyligt sin far, en pensioneret præst der til sidst led af Alzheimers. Sorgen har gjort hende træt, men hverdagen går videre, og dagpleje-børnene Loke, Gustav og Karen-Johanne fylder dagen ud. Men denne dag kan Gitte ikke rigtig slippe tankerne om faren, og pludselig hører hun hans stemme.

Novellen handler om tro, og om hvad der kan ske, hvis man mister den. Rent strukturelt er den opdelt i fire afsnit, hver med titel efter en af den katolske kirkes tidebønner.  Blandt de nyskrevne noveller er den min favorit – dog kun med et mulehår for alle ni noveller er så absolut læseværdige.

Også omtalt på Bogrummet.dk og Litteratursiden.dk

Besøg Teddy Vorks hjemmeside eller Forlaget Kandor

Indhold:

De rette omgivelser (tidligere trykt i Vampyr)
Mare, mare minde (tidligere trykt i Til deres dages ende)
In spe (tidligere trykt i Drifter)
Folden
Isolde (tidligere trykt i Velkommen til dybet)
Hic sunt dracones
Den usynlige verdens undere (tidligere trykt i Pix)
Delilas lokker (tidligere trykt i Horror.dk)
Og de kommer ind og tager bolig der

Om bogen:

Udgivelsesår: 2014
Omslag: Wlad74 / Dreamstime.com

PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen

Pix_2013H. Harksen Productions er ikke bange for at kaste sig ud i anderledes udgivelser, og antologien “PIX” hører til i kategorien litterære eksperimenter. De 12 forfattere, som bidrager til samlingen, modtog et PIX på deres mobiltelefon, som skulle fungere som inspirationskilde til en gotisk fortælling sat i vor tid, og så fik de ellers frie hænder til at skrive løs. Resultatet er blevet en vellykket antologi med bidrag fra nogen af Danmarks dygtigste horror-forfattere. Jeg har – naturligvis – mine personlige favoritter, men generelt er niveauet meget højt, også i den fysiske udformning, som udover bogen også rummer en cd med musik af Ras Bolding.

Blandt novellerne, jeg vil fremhæve, er “Sin mors søn” af Sandra Schwartz. Hovedpersonen er en destruktiv og omklamrende mor, der drikker alt for meget, og da manden vil skilles, fordi han har mødt en anden, har hun ikke tænkt sig at gøre det nemt for ham – heller ikke selvom det går ud over hendes søn.

Henrik har ikke tænkt sig at sige mig imod. Ikke denne gang. Jeg stirrer på Mikkel, ønsker at trække ham ind til mig, knuge ham, fortælle ham, det ikke er sandt, men det er for sent. Jeg ser det i måden, hans skuldre ligesom synker sammen på, fingrene, der knuger om gaflen, og hans mund, der bæver. Mest af alt ser jeg det i hans blik. Hvordan han styrter sammen som et korthus indeni.”

Jeg har tidligere læst novellen “Jægeren” af Sandra Schwartz, som var okay, men “Sin mors søn” er langt mere grum og skal fremhæves for sin skånselsløshed og troværdighed.

En af mine yndlingsforfattere, Teddy Vork, bidrager med novellen “Den usynlige verdens undere“, som hører til blandt samlingens bedste. Asger Schmidt elsker bøger, så da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Da han falder over en usynlighedsformular, tænker han på genboen, forfatteren Aya, som han er stærkt tiltrukket af, og han udtaler besværgelsen. I første omgang virker det ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til Aya, hvor han opdager nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

Der er altid flere lag i Vorks historier, og det er der også i denne. Jeg kom til at tænke på H. P. Lovecrafts “From Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“.

En lav form nærmede sig i en glidende bevægelse akkompagneret af de metalliske hvin. En dreng på en trehjulet ladcykel. Han stod op i sadlen med hovedet bøjet over styret og kroppen spændt i anstrengelse for at træde de træge pedaler rundt. Drengen var nøgen. Slangen, Asger havde trådt på, var fastgjort til hans krop ved navlen. Den spændte en stram line, når drengen ikke trådte tilstrækkeligt hårdt i pedalerne, andre gange hang den slapt. Asger pressede ryggen mod muren. Knirk. Knirk. Drengen drejede hovedet, da han var lige ud for Asger. Intet ansigt, blot et rundt hul, der trak sig sammen og udvidede sig som en krampende ringmuskel.”

Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst.

Lars Ahn Pedersens novelle “Telefon fra afdøde” er en anden af mine absolutte favoritter i antologien. Robert mister sin nye mobiltelefon, og da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de?

Novellen er velskrevet og underholdende, og som altid giver LAP historien sin helt egen drejning. På sin hjemmeside skriver han følgende om arbejdet med novellen:

Konceptet bag PIX gik ud på, at hver forfatter fik tilsendt et foto taget med en mobiltelefon, som vi derefter skulle skrive en “moderne skæbnefortælling” ud fra. Jeg modtog “Phonebook of the Dead”-billedet, som kan ses på den øverste af forsiderne (i øvrigt med Ras Bolding selv som model), og det stod hurtigt klart for mig, at min novelle skulle handle om at blive ringet op fra hinsides. Resultatet blev “Telefon fra afdøde” (og ja, titlen er en omskrivning af John Le Carrés debutroman “Telefon til afdøde”, men har ellers intet med spioner at gøre), der kan ses som mit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. Inden for de senere år har især asiatisk horror dog sørget for, at spøgelserne har taget de digitale medier til sig, og man kan vel sige, at jeg allerede flirtede med tanken i min Facebook-novelle “Blomstervanding”, der var med i en anden Harksen-udgivelse, Dystre Danmark 2.”

Jeg har ikke tidligere læst noget af Ruben Strid, som bidrager med novellen “Bunkeren“, men han tegner til at blive et lovende bekendtskab. Fortællingen handler om Susan, der tager på besøg hos sin far sammen med sin lille dreng. Men besøget har en bagtanke. “Bunkeren” er som “Sin mors søn” en fortælling der tager udgangspunkt i en dysfunktionel familie med mørke hemmeligheder. Også Susan har en hemmelighed – eller er det den, som har hende?

Susan trådte hen til vinduet, lagde den ene hånd på glasset, gnavede i en neglerod på den anden. rytmen fortsatte. Det kom fra taget af nissanen. Selvom hun endnu ikke havde set det vidste hun hvad det var. Det formløse mørke fra hendes drømme, altid lokkende og tiggende. Nu forsøgte det at kravle op på taget af bilen. Selvom skikkelsen herfra virkede klumpet, uformelig, svær at fastholde med øjnene, havde Susan allerede givet den form i sit hoved. Det var mågen, den store fugl med deforme, knækkede vinger, den ikke kunne løfte. De slæbte efter den hen ad jorden, tynget ned af vådt sand og slimet tang. Alligevel lykkedes det for den at slæbe sig op på taget, hvor den nu tronede i det blege lys fra den enlige pære.”

Også helt i topklasse er Michael Kamp med novellen “Sort”. Morten arbejder sent, da han ud af vinduet får øje på en mørk stribe i Københavns lyshav. Hans første tanke er en strømafbrydelse, men efterhånden går det op for ham, at det ikke er tilfældet, for hvor mørket er faldet, virker det til, at byen er forsvundet.

Morten pustede langsomt ud og støttede sig til vinduet. Månelyset faldt ned over et blankt landskab. Et kort øjeblik havde han troet, at alting var væk – at der kun var den bare jord tilbage derude – men så indså han, at alting var dækket af en tyk røg eller tåge. Det reflekterede ikke lyset særligt godt, men han kunne alligevel ane toppen af laget. Det så gråt eller sort ud i det hvide lys og han følte igen et stik af uro. Så vidt han kunne vurdere var det adskillige etager tykt. Der plejede at være syv etager ned til parkeringspladsen, men nu så den mørke overflade ud til at være kun en eller to etager under ham.”

Kamp skriver bare generelt godt, og han er ekspert i at gøre det fantastiske troværdigt. “Sort” minder lidt om f.eks. “Sommerfrost” af Nikolaj Højberg eller “Tågen” af Stephen King, hvor en uforklarlig katastrofe også kaster historiens personer ud i et mareridt. Og så fik slutningen mig til at mindes en af mine yndlingsscener i en film, nemlig slutningen i “Ghost” hvor skurken (Tony Goldwyn) bliver hentet til sin velfortjente straf.

Niels Ole Busk Nielsen, som har skrevet “Nysgerrighed” har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men historien om den biologi-studerende, som finder et mærkeligt spiger i skoven, da han samler svampe, giver mig bestemt lyst til at læse mere af ham. Som spigeret er fortællingen både ubehagelig og fascinerende. Dog virker det som om, korrekturen er smuttet i allersidste afsnit, hvor fortæller-stemmen begynder at skifte mellem jeg og han. Det gjorde mig forvirret og ødelagde dermed en del af stemningen.

Et skrig fik mig til at vende mig om mod de tre kneppende unge igen. De lå i en dynge med kroppene viklet ind i hinanden. Deres arme var blevet til tentakler, der borede sig ind i kroppene på de andre igennem alle deres åbninger. Selv ørene og øjnene blev gennemboret af de vildt slingrende tentakler. Jeg ville vende mig væk fra dem igen, men var for fascineret til gøre det. I stedet nærmede jeg mig de tre.”

“Mærket” er skrevet af Sarah Fürst, som jeg tidligere har læst den vellykkede novelle “Cikadernes sang” af. Novellen handler om vold i parforholdet, men har naturligvis et twist.

Det var den nat han brændemærkede mig. Med sin ring. Jeg plejede at tage mine tæsk uden et kny, men jeg skreg, da han brændte sine initialer ind i mit bløde kød. Skreg som en vanvittig. Jeg havde aldrig set ham så rasende. Det var derefter, jeg så dem første gang, men i starten var jeg slet ikke sikker på, at jeg overhovedet så noget.”

Også Patrick Leis’ bidrag bør fremhæves. I “Den syvende dør” er den småt begavede pedel på vej rundt på sin rengøringsrunde på skolen. Det er aften, og alt er rutine – indtil han skal ordne toiletterne i kælderen. Novellen fortælles i jeg-form med afstik ud til en samtale mellem en advokat og en psykiater. En samtale som får en helt ny betydning til slut.

Jeg kigger ned i mørket under skolen. Her har jeg ikke tændt lys selvom jeg også skal gøre rent dernede og de nederste trappetrin kan man slet ikke få øje på. Jeg tripper som sædvanligt lidt på stedet. Hvis mit hoved er ligesom et barns, er det nok derfor kælderen altid gør mig en smule urolig; rigtige voksne er jo ikke bange for mørket, siger de. Men faktisk er det ikke mørket jeg er bange for, nærmere det som bor i mørket.”

Alt i alt kan jeg tilslutte mig bibliotekernes lektørudtalelse, som kalder “PIX” for: “…en velskrevet, stemningsfuld og uhyggelig udgivelse, der bør stå på alle landets folkebiblioteker…“, dog med den tilføjelse at jeg også synes, den bør stå i alle hjem, som holder af et godt gys.

Se en trailer for “PIX” her
Se mere på H. Harksen Productions

Indhold:

Flimmer af Thomas Strømsholt
Sin mors søn af Sandra Schwartz
Den usynlige verdens undere af Teddy Vork
Præludium af Martin Schjönning
Telefon fra afdøde af Lars Ahn Pedersen
Bunkeren af Ruben Strid
Sort af Michael Kamp
Nysgerrighed af Niels Ole Busk Nielsen
Mærket af Sarah Fürst
Den syvende dør af Patrick Leis
Livmoder af Nikolaj Johansen
Hamskifte af A. Silvestri
Om bidragsyderne
Cd med tekst og musik af Ras Bolding

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 243
Forlag: H. Harksen Productions

Vampyr / red. Nikolaj Højberg

Vampyr_2013På trods af at jeg aldrig har læst en bog af Stephenie Meyer eller set filmatiseringerne af Twilight-serien, så har jeg en voldsom antipati mod begge dele. Jeg bryder mig overhovedet ikke om vampyren som en kærlighedshungrende narhat, der kun drømmer om en ligegyldig teenagetøs med et evigt mut udtryk i ansigtet. Så da jeg læste, at forlaget Kandor lavede en konkurrence med vampyrnoveller, som sparker vampyren ud af teenagepigens lyserøde værelse og tilbage til horroren, blev jeg yderst begejstret. Nu er “Vampyr” så endelig udkommet, og den indeholder 11 ret forskellige vampyrfortællinger.

Min favorit er også vindernovellen “De fattige blandt menneskene” af Martin Schjönning. Historien udspiller sig i narkomiljøet, hvor vi følger en lille gruppe narkomaner, der har holdt sammen gennem flere år. En dag finder de det nyeste medlem død – og ikke af en overdosis – og hvad gør man så. Martin Schjönning skriver overbevisende og virkeligt skræmmende om narkomanernes hverdag. Den realisme gør historien så meget desto stærkere, og så synes jeg, at sammenstillingen af narkomaner og vampyrer er på samme tid overraskende og indlysende. Slutningen er ligeså grum som fortællingen, og det er fuldt fortjent, at Schjönning vandt konkurrencen.

Også Teddy Vork indsendte en novelle “De rette omgivelser”, som blev nummer to, og som absolut også hører til blandt mine favoritter. En forfatter møder den anmelder, som jordede hans første udgivelse. Anmelderen forstår ikke, hvorfor forfatteren skriver horror og nedgør pr automatik alt indenfor genren. Det fører til et væddemål, hvor forfatteren opfordrer anmelderen til at læse en nyskrevet novelle på en nedlagt fiskefabrik ved midnatstid med en garanti for, at han bliver skræmt. Og uden at røbe for meget kan jeg afsløre, at jeg i hvert fald blev skræmt undervejs. Teddy Vork kan noget med at binde sin historie til troværdige lokaliteter. Det lykkes også til fulde her i novellen, hvor lokaliteten er selve præmissen for historien. Det er jo også altid sjovt at læse om forfattere, som udlever deres morbide fantasier på anmelderne, og så er Vork bare en velskrivende mand. Han fortæller i øvrigt i et lille efterord, at inspirationen til historien kom fra Ambrose Bierces “The Suitable Surroundings”.

Konkurrencens nummer tre blev Christian Reslow med “Verdens krig”, der også er i min top tre. Historien udspiller sig i 1917. Under det blodige slag ved Verdun under 1. verdenskrig, føder det blodmættede land en ny race – vampyrerne. I stedet for at menneskene slås mod hinanden, har de nu en fælles fjende, og vi følger en lille gruppe franske soldater, mens de kæmper sig vej mod Danmark, hvor vampyrerne efter sigende ikke skulle stå så stærkt. Idéen med at lade vampyren opstå som et resultat af menneskets blodige dårskab er rigtig godt fundet på. Derudover er fortællingen om soldaterne velskrevet og med et godt (Richard Matheson inspireret?) twist mod slutningen. Reslow har ikke været at finde så tit i de horror-antologier, der er udkommet de senere år, men han fortjener sin plads, og jeg håber, at der kommer flere noveller fra ham fremover.

Udover disse tre er der masser af andre gode fortællinger i “Vampyr”. Jeg var også ret vild med “Venter på Misha” af Nina Holm-Jensen, som debuterer her. Vi er i en verden, hvor særlige familier er vampyrjægere og har været det gennem generationer. Fortælleren er på sporet af to vampyrer, der rejser sammen, og det lykkes ham at få fat i den kvindelige vampyr. Men hendes partner vender uventet tilbage. I efterordet skriver Holm-Jensen, at hun altid har været fascineret af Anne Rices vampyrer, og det er lykkes hende at bruge den fascination fornuftigt. Novellen er underholdende og velskrevet, med en blodig kant.

Ligeledes vil jeg også fremhæve den indledende novelle “Vampyren …” af Aske Munk-Jørgensen. Han skriver i efterordet, at idéen opstod, da han endnu en gang læste Bram Stokers “Dracula”, hvor van Helsing forsøger at få John Seward til at acceptere, at vampyrer eksisterer som væsener, man kan forholde sig til rationelt og videnskabeligt. Det fik Munk-Jørgensen til at tænke: Hvad nu hvis det overnaturlige er naturlige fænomener, vi bare ikke har forklaret endnu? Det førte til novellen her, som bygger på en doktorafhandling om vampyren – en gennemgang af historiske kilder og dokumentede forekomster i Europa, 1853 til 1947.

“Røde dæmoner” af Kristoffer J. Andersen er ligeledes en underholdende fortælling. Her følger vi lægen Frank, som har mistet sit job og konen er skredet. Den slags omvæltninger har det med at medføre depression og selvmordstanker, så da Frank bliver opsøgt af en medarbejder fra Selvmordslinjen, er det vel ikke så overraskende? Kristoffer J. Andersen har lavet en rigtig fin krølle på vampyr-rollen her i novellen, som jeg var vældig underholdt af. Slutningen var herlig, og jeg må indrømme, at jeg ikke havde set den komme, og det er jo altid det sjoveste.

“Som vinden blæser” af A. Silvestri tager vampyrmyten til Afrika og ombord på et slaveskib; “Nordpå” af Jan K.  lader vampyren bo i udkants Danmark og undersøger ligheden mellem det dyriske i mennesket og vampyren; mens  Julie Johanne Kirkegaard lader sin vampyr få en usædvanlig cocktail, og Lars Ahn Pedersen vampyr godt nok føder af mennesket men ikke af dets blod.

Jeg sætter stor pris på, at de medvirkende forfattere får muligheden for at give deres bidrag et lille Post Scriptum med på vejen, og alt i alt er “Vampyr” en yderst vellykket antologi, både kvalitetsmæssigt og med hensyn til at få den skræmmende vampyr tilbage. Mit eneste lille men er, at det kunne have været interessant at få Nikolaj Højbergs overvejelser om udvælgelsen af novellerne med, samt baggrunden for udgivelsen idet det formentlig langt fra er alle læsere, som har fulgt med på forlagets hjemmeside.

Indhold:

Vampyren … af Aske Munk-Jørgensen
De rette omgivelser af Teddy Vork (2. pladsen)
Nordpå af Jan K
Sorgens museum af Jonas Wilmann
Som vinden blæser af A. Silvestri
Røde dæmoner af Kristoffer J. Andersen
Staven af Julie Johanne Kirkegaard
Donation af Lars Ahn Pedersen
Venter på Misha af Nina Holm-Jensen
De fattige blandt mennesker af Martin Schjönning (1. pladsen)
Verdens krig af Christian Reslow (3. pladsen)

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Dusan Kostic | Dreamstime.com / Nikolaj Højberg

Se mere på forlaget Kandors hjemmeside

Teddy Vork

Teddy Vork. Copyright Red Star PhotoTeddy Vork er født i 1977. Han bor i den lille by Tjæreborg tæt på Esbjerg med sin kone og søn, og er uddannet cand. mag. i engelsk, dansk og skrivekunst. Ud over at skrive underviser han i dansk og engelsk som timelærer på et par erhvervsskoler og en sprogskole.

Teddys ambition er, at blive en hamrende dygtig horrorforfatter, som kan skræmme livet af sine læsere. Han læser meget bredt men skriver kun indenfor horror. Et par forsøg ud i science fiction blev afvist af redaktørerne, idet de mente, at han hellere skulle sende dem til et horrorblad i stedet for.

I et interview har Teddy fortalt, at han er ret nørdet med redigeringen af sine tekster. Han skriver et løst første udkast, som ingen får at se og som bliver liggende i skrivebordsskuffen i et godt stykke tid, inden han igen tager det frem og skriver igennem igen. På den måde får han mulighed for at se sammenhænge og tænke motiv og tema ind på en helt anden måde. Først efter flere gennemskrivninger sender han teksten til korrekturlæsning hos forskellige, hvor han gerne tager imod gode råd.

Om sin fascination af horrorgenren fortæller Teddy til Himmelskibet: ”Jeg kan ikke sætte fingeren præcis på, hvorfor jeg holder så meget af genren, selv om jeg har skrevet og tænkt meget over det. Jeg hælder til, at der i selve plottet er noget, som tænder mig – den søgen efter viden om det ukendte, som de fleste horror-fortællinger kredser om og også findes i det tematiske: jeg tror, at horror-kicket for mig findes i de få øjeblikke, hvor en historie kan give et glimt af, at verden ikke er, hvad den synes. Alle menneskets forestillinger om harmoni og orden udstilles som konstruktioner og fortællinger vi har opbygget som et skjold, og vi ser, at verden er nådesløs og tilfældig – det værste sker for de bedste. Det ved vi jo alle selvfølgelig godt, når vi tænker over det, men horror eksemplificerer det – skærer det ud i kødfulde lunser og maler det med blod – om det så er overnaturlig horror eller ’naturlig.’ Det glimt gyser jeg over, og så fortsætter jeg min egen velordnede og rationelle livsfortælling, som jeg tror på – for det meste.”

Teddy er ingen puritaner, når det gælder genrens virkemidler. Væmmelsen ved blod og splat kan være helt rigtig, hvis blot det spiller sammen med historien. Selv bruger han dog ikke specielt meget ”gore”, men holder mere af at finde uhyggen i hverdagen.

Jeg er ikke skræmt i hverdagen, men jeg kan godt tænke på noget foruroligende og især tænke det større. Gyserforfattere er ret lette at skræmme! Er jeg i kælderen og hænge vasketøj op, kan jeg godt mærke den åbne dør mod et mørkt rum. Rationelt ved jeg jo, at der ikke er noget. Men så får jeg den der rislen ned ad ryggen… Og når jeg kan videregive den fornemmelse og ramme læserne på samme måde, er det ret fedt. Pointen er, at hverdagens vaskekældre, knirkende gulvbrædder eller pirkende gren på ruden er de små gys, vi accepterer. Og når vi er med på at være irrationelt ængstelige i hverdagen, er det også hverdagen, der skal hjælpe læseren med at sluge præmissen om det overnaturlige.” (Jydske Vestkysten 14.12.2012)

Hvor skyggen falder

Teddy debuterede i 2008 med novellesamlingen “Hvor skyggen falder” på Forlaget Tellerup. Samlingen blev generelt godt modtaget. Hans forfatterkollega A. Silvestri skriver f.eks.: “I Teddys gysernoveller står det klart, at han kender genren meget godt. Hans historier emmer af lige dele gotisk gys og moderne horror, og han trækker på mange kendte undergenrer, uden på noget tidspunkt at forfalde til plagiat. Især samlingens sidste novelle, Poetisk retfærdighed, er et solidt nik til gotikkens kronede konge, Edgar Allan Poe. En anden novelle, Mellem tætte tågeslør, er en skræmmende variant, som H.P. Lovecraft ville have elsket. At jeg sammenligner Teddy med andre forfattere skal udelukkende ses som et stort skulderklap. Mange forfattere kan lave en pastiche. Teddy tager en pastiche, vrider den, slår en knude på den og losser den tilstrækkeligt hårdt i kuglerne til, at noget helt nyt opstår. Teddy er en af de unge forfattere, som med stor sandsynlighed vil blive et kendt navn“.

Mens Michael Mogensen i Jydske Vestkysten mindre “poetisk” kaldte “Hvor skyggen falder” for ”veloplagt” og ”solidt håndværk” og roste Teddy for sine nærmest filmiske beskrivelser som får læseren til at befinde sig på stedet sammen med fortællingens personer.

Lokaliteten betyder også meget for Teddy. Hvor nogen forfattere har svært ved at skrive horror, der foregår i Danmark, er det for Teddy langt mere skræmmende, hvis det rædselsfulde finder sted lige ved siden af os.

Horror er vel den genre, som afhænger mest af lokaliteten – det er fra den, atmosfære flyder, den man kan trække de brugbare stemningsdetaljer ud af – nogle af de greb, jeg har arbejdet og stadig arbejder mest med. Jeg er overbevist om, at alle steder har potentiale for horror, det gælder bare om at få det rette syn på stedet, se det gennem et mørkt glas.” (Fantastiske Forfattere)

Samlingen består af seks noveller, som hver især beskæftiger sig med skygger enten i bogstavelig eller overført betydning. ”Bogens titel referer til, at de optrædende i de seks historier alle må sande, at dér, hvor skyggen falder, bliver tingene voldsomt anderledes. På forskellige måder, men lige rædselsfulde.  Som i børneeventyr optræder der i rigt omfang unaturlige fænomener som stemmer i skyggerne og tåger, der taler. Al den slags vi ikke tror på, og hvis det optræder, er det nok stress, fordi vi er overanstrengte og hører syner. Eller der det nu også derfor? Og hvis de ydre dæmoner er der, hvad så med mine egne indre af slagsen?” (Jydske Vestkysten 20.08.2008)

Diget

Selvom Teddy selv beskriver novelleformen som velegnet til et godt gys, fordi den ikke er så lang, så blev hans næste projekt dog en roman, da han i 2010 udgav ”Diget”, som blandede horror med det middelalderlige Danmarks sagn og myter.

”Diget” udspiller sig i marsklandskabet omkring Ribe, og idéen til romanen opstod, da Teddy faldt over et lille hæfte med lokale sagn i en genbrugsforretning. Heri kunne han læse, at man i gamle dage begravede et drengebarn ind i diget hver syvende år for at styrke det, og plottet til historien – som han i første omgang troede skulle være en novelle – kom næsten fuldt formet til ham.

Handlingen lyder kort: Drengen Knud er blevet udvalgt til at blive ofret til de gamle guder for at beskytte landsbyen mod oversvømmelser, så han bliver begravet levende i et kammer i diget. I starten er han for rædselsslagen til noget som helst, men efterhånden samler han mod til at bevæge sig lidt rundt, og snart får han på fornemmelsen, at han ikke er alene i mørket. Fortællingen om Knuds kvaler i gravkammeret blandes med genfortællinger af gamle danske sagn og myter, lige fra historien om Åmanden til sagnet om Bjovulf, der dræber uhyret Grendel og vinder stor hæder og ære. Knud holder af at fortælle disse historier for sine venner, og nu hjemsøger de ham i mørket, hvor de genopstår en efter en.

Ved at placere sin historie i en historisk kontekst og med inddragelsen af de mange myter og sagn har researchen til ”Diget” været omfattende. Processen var ambivalent for Teddy, som på den ene side syntes, at researchen tog for meget tid fra selve skriveriet, men på den anden side også fandt det rigtig fedt at lære så meget nyt. Bl.a. var det en glædelig overraskelse at opdage, at danske sagn og myter ikke står tilbage for de græske og angelsaksiske/keltiske, som jo ellers oftest er dem, der danner referencer til horrorhistorier. Samtidig var det også en øjenåbner, hvor mange af sagnene som egentlig er decideret horror.

Om skiftet fra novelle til roman fortæller Teddy:”Fordelen [ved romanen] har været muligheden for at arbejde mere med karakter. Noveller (den europæiske, modsat den amerikanske, Carver-iske novelle) er efter min mening ofte mere interesserede i plot og effekt, selv om der selvfølgelig også skal være karakter, men der bruges mest krudt på ’unity of effect.’ Dette skal selvfølgelig også fungere i en roman, men her er der mere plads til at udfolde karakter. Ulempen er så, at det kan være sværere at strukturere plottet og få den enhed, noveller ofte har. Jeg har haft den yderligere udfordring med “Diget”, at den indeholder adskillige indflettede fortællinger, der skulle fungere både plotmæssigt og tematisk, samtidig med at karakteren skulle fremstå så ægte som muligt. Disponeringen af stoffet, især hvis der er en kompleks narrativ struktur, kan være vanskelig i den lange form.” (Fantastiske Forfattere)

Horror-ekspert Mathias Clasens artikel ”Rædsler fra Ribe og omegn – Skrækhistorien som global fortælling” handler om darwinistisk litteraturteori/analyse, og her bruger Clasen bl.a. ”Diget” som eksempel.  På sin blog fortæller Teddy, hvor interessant det er at se sin historie læst gennem en sådan optik, især når den flere gange zoomer ind på de aspekter, han selv håbede ville blive opfattet som helt centrale for fortællingen. Clasen skriver bl.a.: ”Diget har flere tematiske spor (fx individet vs. gruppen; et tema, der er lige relevant i jæger-samler-samfund og moderne demokratier), men helt centralt skildres fiktive fortællingers kolossale psykologiske og kulturelle betydning – på godt og ondt: det er en religiøs fortælling om guder og ofringer der forårsager Knuds indespærring, og det er fortællinger om monstre og monsterjægere der bliver hans redning.”

Denne iagttagelse går fint i tråd med Teddys egen tolkning af historien, som han beskriver som en “klassisk coming-of-age historie” hvor “fortidens fortællinger og de dystre væsener, som huserer i dem [har] en central rolle i romanen“. Og slutter med at sige: “Man kan måske påstå, at “Diget” mest af alt handler om fortællinger, hvordan de skaber vores verdensforestilling og kan være både velsignelser og forbandelser på samme tid.” (Fantastiske Forfattere)

”Diget” blev godt modtaget af anmelderne, som bl.a. roste Teddy for at have et godt greb om sine virkemidler, og for at understrege at god horror også handler om at få folk til at tøve – hvad er det i virkeligheden der sker? (Den Elektriske Kanin) Mens en anden anmelder beskriver stemningen i diget (hvor Knud er indespærret) for ”fortættet, angstfuld og klaustrofobiskog beskriver romanen som ”… på samme tid en underholdende og nærværende historisk roman, og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død hvor nogle skygger er dybere end andre.” (Fyldepennen)

Ex

Teddys anden roman ”Ex” udkom i 2012 og er blandt de nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse. Historien handler om Edmund, der er gift med Agnete, som han har en søn med. Edmund forsøger at få hverdagen til at gå op i en højere enhed, så der både er plads til familien, jobbet og fritidsprojektet som dokumentarist. Da hans eks-kæreste Regitze dør, vælter hans tilværelse langsomt. Han bliver besat af tanken om hende, og en dag ser han hende.

På Bogforum 2012 deltog Teddy Vork i en paneldebat sammen med Carina Evytt og Michael Kamp, og her fortalte Teddy, at han bevidst var gået efter at skrive en spøgelseshistorie denne gang, men at det var vigtigt for ham at vælge et interessant spøgelse. Valget faldt på det skandinaviske genfærd af genganger-typen. Modsat spøgelset kan en genganger antage fysisk form, men samtidig forsvinde fra det ene øjeblik til det andet, og så er gengangeren et ondsindet og uforsonligt væsen, som udelukkende består af vilje og had.

Hvor Teddy i “Diget” pålagde sig restriktioner i forhold til at gengive myterne korrekte samt følge historiske facts, er det denne gang brugen af Esbjerg som location, der er med til at give udfordringer.

Et af mine mål med “Ex” var at skrive en moderne, stemningsfuld spøgelseshistorie. Traditionelle fortællinger om genfærd foregår ofte på ældre, gotiske steder, som for eksempel borge eller herregårde og forlader sig på de omgivelser til at skabe den rette atmosfære. Det er jo ikke ligefrem rekvisitter, Esbjerg er kendt for med sin unge alder. Men jeg opdagede, at der findes utrolig mange steder i byen, som fungerede perfekt til at skabe den rette dystre stemning.” (Ugeavisen Esbjerg 28.11.2012)

”Ex” bliver således en slags ”hybrid” af Teddys første to udgivelser med en blanding af det mytiske som han brugte i ”Diget” med hverdagens trummerum og set-uppet i Esbjerg, som han brugte i ”Hvor skyggen falder”.

Et af emnerne i romanen er psykisk sygdom, og her fortæller Teddy i et interview i Jydske Vestkysten, at han har trukket meget på sine egne erfaringer.

Hele det psykiske spil i, hvor man hører stemmer eller mærker en irrationel ængstelse, er interessant at skrive ud fra. For vi kender jo alle til det i større eller mindre grad. Jeg er tæt på det i kraft af min kones sygdom og har taget meget fra mig eget liv med – meget af mine egne oplevelser som pårørende til en psykisk syg. ”Ex” lander således sit helt eget sted mellem at være en lokal fortælling, en pårørende roman og en horrorhistorie. For ganske som grænselandet mellem de faktiske forhold og spøgelserne  har masser af gråtoner, som ikke altid kan forklares rationelt, er der med psykiske lidelser et stort felt, hvor grænserne mellem det normale og diagnosen udviskes.” (Jydske Vestkysten 14.12.2012)

Denne gang har anmeldelserne været lidt mere blandede. På Planet Pulp kaldes ”Ex” for en ”… en velfungerende psykologisk gyser, hvor der er kælet for personerne, miljøet og detaljerne”, og den eneste anke er, at bogen er for kort. Mens Politiken kalder romanen for ”old school gys”, og synes at hovedpersonen er lidt for overspændt.

I 2014 skiftede Teddy Vork forlag, og novellesamlingen “Sprækker” udkom på Kandor. “Sprækker” indbragte fortjent Teddy prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2014.

Udvalgt bibliografi:

Sprækker / Teddy Vork. – Kandor, 2014. – 213 sider
Ex
/ Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2012. – 327 sider
Diget / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2010. – 182 sider
Hvor skyggen falder : seks horrornoveller / Teddy Vork. – Ruds-Vedby : Tellerup, 2008. – 110 sider
The overreacher : Nathaniel Hawthorne and the gothic mode / Teddy Vork. –  Syddansk Universitet, 2004. – 96 sider

Noveller:
Frederik og snemanden / Teddy Vork. – Himmelskibet nr. 12, 2006
En helt forkert kiste / novelle af Teddy Vork. – Himmelskibet nr. 16, 2008
Delilas lokker / Teddy Vork i ”Horror.dk : 12 danske noveller” ved Mathias Clasen. – Tellerup; 2008. 253 sider
Isolde / Teddy Vork i “Velkommen til dybet : 13 gyserhistorier” ved Mathias F. Clasen. – Tellerup; 2011. 285 sider
Mare, mare minde / Teddy Vork i “Til deres dages ende : ny dansk fantasy 2012” ved Nikolaj Højberg. – Kandor; 1. udgave; 2012. 350 sider
De rette omgivelser / Teddy Vork. –  Kandor

Læs mere:

Forfatterportræt på Tellerup
Himmelskibet nr. 18, 2008: Teddy Vork – skyggens mand 
Fantastiske Forfattere
Rædsler fra Ribe og Omegn af Mathias Clasen
Teddy Vorks blog
A. Silvestris blog
Planet Pulp
Politiken (20.11.2012): Old school gys lukker zombi ud i Esbjerg
Jydske Vestkysten (29.07.2008): Ung forfatter vil gerne skræmme sine læsere
Jydske Vestkysten (20.08.2008): Danske rædsler
Ugeavisen Esbjerg (28.11.2012): Spøgelseshistorie fra Esbjerg
Jydske Vestkysten (14.12.2012): Teddy & de helt almindelige genfærd

Foto af Teddy Vork ved Red Star Photo

Ex af Teddy Vork

Nogen bliver hjemsøgt af minder, mens fortiden er mere håndgribelig for andre! En skræmmende ny roman fra en af Danmarks bedste horrorforfattere…

Edmund underviser på Esbjerg Gymnasium. Han er gift med Agnete, som han har sønnen Andreas sammen med. Ved siden af laver han dokumentarfilm, men det kan være svært at få tid til det hele. Især da Agnete lider af angst i så voldsom grad, at hun på et tidspunkt var indlagt for det.

Nu er hun dog i en god periode, og Edmund er i fuld gang med et rigtig spændende filmprojekt om et ældre ægtepar, hvis hus for mange år siden blev eksproprieret af militæret til øvelsesområde. Over 300 familier blev tvunget væk, og for mange familier, som havde boet på stedet i generationer, var det et bittert og voldsomt overgreb. Dette overgreb kommer til at blive en slags parallel til Edmunds situation, efterhånden som romanen udvikler sig.

Med det spændende projekt og Agnetes gode humør, er livet således godt for den lille familie – men så får Edmund at vide, at hans gamle kæreste, Regitze, er død. Edmund bliver nærmest besat af tanken om hende og prøver at huske tiden, de var sammen. Han prøver også at finde ud af, hvordan hun døde kun 31 år gammel, men før han finder frem til et svar, ser han hende.

Et ansigt, lige så hvidt som sneen. Sorte øjenhuler stirrede på ham mellem grenene på det yderste træ. MØRKE. Edmund kneb øjnene sammen. Det kunne ikke passe. En del af ham ønskede at lyset kom igen, så han kunne sikre sig at det han havde set, ikke var andet end en blanding af skyggespil og fantasi. En anden del tiggede om at det ville forblive mørkt. Et brag. LYS. Ansigtet var væk … nej, dér var det. Huden tynd og trukket så stramt over ansigtets knogler at den forekom gennemsigtig. Han følte sig udenfor sig selv. Stod bare der som et tomt hylster og stirrede, og ansigtet måtte hvert øjeblik forsvinde, opløse sig i grenenes forme og skygger, vise sig at være en optisk illusion. Men øjnene! Sorte, bizarre. Det var øjnene der havde forhindret øjeblikkelig genkendelse. Regitze.”

Og herfra bliver det kun værre. Regitze hjemsøger Edmund, og i forsøget på at finde ud af hvorfor og hvordan han kan stoppe hende, opdager Edmund en ubehagelig hemmelighed om sig selv, som han tilsyneladende har fortrængt.

Teddy Vork har tidligere skrevet novellesamlingen ”Hvor skyggen falder” (2008) og romanen ”Diget” (2010), begge udgivelser var jeg ret begejstret for, så det var med høje forventninger, at jeg gik i gang med ”Ex”. Heldigvis blev de stort set alle indfriet.

Romanen er opdelt i tre dele: Lethe, Acheron og Styx – floder fra den græske mytologi, hvor Lethe var glemslens flod, som den døde drak af for at glemme sit tidligere liv; Acheron var smertens flod og begge var bifloder til Styx, hadets flod, som markerede grænsen mellem de levendes verden og underverdenen.

Historien fortælles fra Edmunds synsvinkel, og ind i mellem putter Vork faktabeskrivelser ind, som Edmund falder over i sin jagt på at finde ud af, hvad der foregår. Sproget er flydende og sikkert, og Vork kan både beskrive sine personer levende og troværdige, samtidig med at han kan skabe en intens uhygge, som får læseren til at trække fødderne op under sig under læsningen.

I pressemeddelelsen skriver Vork, at han denne gang har trukket lidt på hovedstolen i skabelsen af sin hovedperson, Edmund, som også fremstår meget overbevisende og ikke mindst menneskelig. Hans kærlighed til familien blandes med forståelige frustrationer, over de begrænsninger de sætter, og samtidig er det dem, han frygter mest for, skal blive skadet af Regitze.

”Ex” virker på nogle måder som en lidt mere ”voksen” roman end ”Diget”. Ikke kun fordi hovedpersonen denne gang er en voksen, men fordi problemstillingerne i højere grad hører til voksenverdenen. Vork beskriver troværdigt, hvordan det er at elske en, som lider af en psykisk sygdom, og hvordan det griber ind i ens liv. Han fortæller om det at have en passion, som man må snige sig til at dyrke ved at fortælle hvide løgne, for ikke at få dårlig samvittighed i forhold til familien. Og samtidig fortæller han så en velkomponeret, troværdig og skræmmende spøgelseshistorie.

Med sine 327 sider er “Ex”  også Teddy Vorks længste roman indtil nu, og det lykkes fint for ham at holde kadencen. Efter en rolig introduktion, fører han langsomt læseren ind i et mere og mere skræmmende univers. I lang tid tænker man, at Edmund måske bare er stresset, og besættelsen af Regitze blot er et symptom herpå. Men i romanens sidste tredjedel sætter Vork fuld skrue på uhyggen, og Edmunds kamp for at redde sin familie og slippe af med Regitze er både skræmmende og rørende med en yderst vellykket afslutning.

Hvis nogen tidligere skulle have været i tvivl om, hvorvidt Vorks bøger skulle placeres på børnebiblioteket eller i voksenafdelingen, så maner han i hvert fald enhver tvivl i jorden med ”Ex”, som klart hører hjemme i voksenbiblioteket. Så til læsere af god dansk horror – men også ikke-horrorfans – kan jeg kun anbefale at tage et smut ind i Teddy Vorks univers, hvor det gælder om “at holde sig midt på vejen, uden for rækkevidde hvis noget – hvad som helst, men magert og med alt for mange led på fingrene – skulle springe frem fra mørket!”

Læs mere på Teddy Vorks hjemmeside eller besøg Forlaget Tellerup

Også omtalt på Litteratursiden.dk

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: breth design, Mette B. Klausen

Til deres dages ende / redigeret af Nikolaj Højberg

Jeg læser ikke ret meget fantasy. Sikkert fordi jeg fejlagtig forbinder det med meget sort/hvide tjubang-fortællinger med muskelsvulmende helte, som redder skønjomfruer og kæmper mod onde troldmænd, drager og andet skidtværk. Jeg læste dog alligevel “Til deres dages ende”, fordi jeg i en omtale af antologien havde set, at enkelte af novellerne også indeholdt horror-træk. Stor var min glæde, da det viste sig at være sandt, og at “Til deres dages ende” ovenikøbet er en rigtig underholdende antologi, også for ikke-fantasy-læsere.

Novellerne er skrevet af en blanding af mere og mindre kendte forfattere. Ikke overraskende er de mest vellykkede historier (efter min mening) skrevet af de mere garvede penneførere, men der er også rigtig gode takter blandt de nyere stemmer, og jeg synes ikke, at nogen af novellerne falder helt ved siden af.

Min favorit er Teddy Vorks ”Mare mare minde”, som bringer Ole Lukøje ind i en ny kontekst. Drengen Peter er alvorlig syg, og denne aften er han alene med babysitteren. Peter kan ikke sove, og selvom han prøver at overbevise sig om, at der ikke gemmer sig noget i skyggerne, så lykkes det ikke helt. Pludselig får han hjælp fra en uventet kant – men er det for sent? Vork har bl.a. skrevet novellesamlingen “Hvor skyggen falder” og romanen “Diget“. Her kombinerer han sin evne til at fortælle en skarp og velvinklet historie med sit kendskab til sagn og myter. En uhyggelig underholdende novelle.

Aske Munk-Jørgensen indleder antologien med sin skræmmende og velfortalte ”Seidr”, som tager læseren med tilbage i Danmarkshistorien, før kristendommen helt fordrev de gamle skikke. Jeg har ikke læst andet af Munk-Jørgensen, men her viser han klart gode takter indenfor horror-genren.

Også Richard Ipsen får det til at isne i læseren med novellen ”Bronze” om jalousi og alkymi, og hvad der kan ske, når man ikke helt gennemtænker konsekvenserne af sine handlinger.

Lars Ahn Pedersen er også altid repræsentant for en læseværdig novelle, og således er ”Til deres dages ende” med sine fortsættelser på kendte eventyr både underholdende og tankevækkende. Det er måske ikke rigtig horror, men det er faktisk lidt uhyggeligt alligevel.

Også A. Silvestri skal fremhæves for sin ”Et horn i siden”, om lykkeridderen Erdengard som fanger en enhjørning ved hjælp af svig. En humoristisk fortælling som sætter spørgsmålstegn ved, om man nu kan stole helt på de gamle myter.

Nikolaj Johansens ”Sidste Konda” er en betagende fortælling med rødder i kinesisk folklore, og Martin Schjønnings ”Træ” er actionfyldt underholdning med grønne bagtanker og en advarsel om ubetinget at stole på magthaverne. Endeligt vil jeg også fremhæve ”Cara” af Tina Christensen, som er en alfe-historie med en ny vinkel.

Som sagt er niveauet generelt højt i samlingen, som i bibliotekernes lektørudtalelse også fik følgende beskrivelse med sig: ”Alle novellerne emmer af stor fortælle- og skrivelyst, og bogen er en oplagt mulighed for at få en smagsprøve på, hvad dansk fantasy kan.”

Jeg følte mig vældigt underholdt, og synes at de mange forskellige noveller viser en bred mangfoldighed indenfor fantasy-genren, som jeg stort set var uvidende om. Og så er det jo lækkert, at der også er et par horror-bidder med undervejs.

Indhold:

Aske Munk-Jørgensen: Seidr
Sven Ørnstrup: Zebraungens jul
Richard Ipsen: Bronze
Nikolaj Johansen: Sidste Konda
Andreas Markert: Eudaimonia
Gudrun Østergaard: Animaxit
Kristoffer J. Andersen: Tale af guld, tavshed af sølv
Lars Ahn Pedersen: Til deres dages ende
Sari Therkelsen Arent: Krystalstemmer
Martin Schjønning: Træ
Tina Christensen: Cara
Mikkel Harris Carlsen: De umætteliges kreds
A. Silvestri: Et horn i siden
Helle Lee Sol Haugaard: Engel eller dæmon?
Teddy Vork: Mare, mare minde

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Leeloomultipass/Dreamstime.com

Også omtalt på Den Elektriske Kanin og Litteratursiden.dk

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm