oktober 2019
M Ti O To F L S
« sep    
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘tegneserie’

Absurd #1

Absurd #1

Tag med på en underholdende tur ind i mørket med fem nye og upcoming kunstnere

For noget tid siden faldt jeg tilfældigt over tegneserien Volt #3 fra Tegneseriekollektivet Urkraft. Det førte ad kringlede veje til, at jeg hørte om Forlaget Afkom, der blev startet i 2019 med et ønske om at skabe en platform til zines og small press. Så da jeg til Skrækfest i Odense så, at Mephisto solgte et nyt gyserblad Absurd #1, var jeg da nødt til at købe det.

Som Volt består Absurd af en række små gyserfortællinger af forskellige tegnere.  Jeg kendte desværre ingen af navnene på forhånd. Hæftet er i en god papirkvalitet og med et omslag i blank, farvestrålende karton illustreret af Anders Fjølvar.

Første historie hedder Sodapop og er fortalt og tegnet af Maria Tran. Historien handler om en ung pige, der er blevet forladt af sin kæreste, og det har hun meget svært ved at håndtere. Illustrationerne er sort/hvide og meget grafiske, næsten ligesom linoleumstryk. Alligevel er der masser af følelser i billederne, og historien er både sørgelig og grum. Jeg er meget begejstret for både billedeside og selve historien, der har en fantastisk slutning.

Dybet er tegnet og fortalt af Lauge Eilsøe-Madsen. Få dage tidligere blev verden ramt af voldsomme rystelser. En dybhavsekspedition er på vej til bunden af det arktiske ocean, men rystelserne har omformet havbunden. Alt for dybt nede finder de … noget! Tegningerne er sort/hvide og en blanding af meget detaljerede illustrationer og mere grafiske overbliksbilleder. Stemningen er nærmest Lovecraftiansk, så endnu et pletskud i min bog.

I samlingens tredje fortælling Jagt af Bjarke Johansen er tegnestilen helt anderledes. En jæger beslutter sig for at skyde det vildsvin, der ødelægger hans afgrøder og endda har dræbt hans hund. Med fine, bløde streger og brug af grålige nuancer har fortællingen nærmest et sart skær, men det skal man ikke lade sig snyde af. Handlingen er absolut rent gys, og slutningen twister lige alt det, jeg troede ville ske. Kanonflot og overraskende fortælling.

Hytten der dryppede af blod er tegnet og fortalt af Danni Bardlund Christensen. Historien udspiller sig omkring en hytte på stranden, hvor nogle kammerater hygger sig med øl omkring bålet. Pludselig dukker noget op, og hyggen forvandles til blodig rædsel. Tegningerne er lidt uslebne i en stil næsten som blyantstegninger. Det er ikke den stil, jeg holder mest af, men til gengæld må jeg lette på hatten for de overdådige blodsprøjt og den indvoldsflænsende fortælling, der kan have fundet inspiration hos både John Carpenters The Thing, John McTiernans Predator og Ridley Scotts Alien. What’s not to like.

Samlingens sidste historie er Gæsten, som er tegnet og fortalt af Matias Gedtek. En kvinde ser et opslag om at passe en lejlighed og en kat samme aften. Lønnen er god, så hun ringer straks op på nummeret. Umiddelbart virker det som et let job, men selvfølgelig er der en hage. Tegningerne er holdt i gråtoner med en close-up billedside. Historien fortælles næsten kun via detaljer fra det store billede. For eksempel ser vi kun hånden tage et telefonnummer fra opslagstavlen. Vi ser kun munden, der svarer på hendes telefonopkald, og så videre. Enkelte billeder viser hele situationen, og så er der billeder, hvis tegnestil har en helt anden tone, men det vil jeg ikke afsløre. Den fragmenterede måde at fortælle på er effektiv til at skabe suspense, så Absurd #1 slutter stærkt af.

Absurd #1 er en underholdende tur ind i mørket og et spændende kig på nye og upcoming kunstnere. Så har du lyst til et godt gys til billige penge, får du fuld valuta og støtter samtidig tegneserie-undergrunden.

Om Absurd #1:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Forlaget Afkom, 48 sider
Omslag: Anders Fjølvar

Indhold: 

Sodapop af Maria Tran
Dybet af Lauge Eilsøe-Madsen
Jagt af Bjarke Johansen
Hytten der dryppede blod af Danni Bardlund Christensen
Gæsten af Matias Gedtek
Enkelte ting dør aldrig af Martin Zauner

Illustrationer af Maria Tran, Lauge Eilsøe-Madsen, Bjarke Johansen, Danni Bardlund Christsensen og Matias Gedtek

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder Riis

Skyggearken af Michael Lindal, illustreret af Peder RiisMenneskeheden har forladt Jorden og søgt tilflugt blandt stjernerne. En rejse der vil tage århundreder. Om bord på det kæmpestore rumskib Arken lever hele menneskeheden deres små liv velvidende, at det ikke bliver dem, der når frem. De lever i tiden i midten. 

En række bestialske mord ryster de nedre dæk på Arken, og to kvinder bliver sat på sagen. Den modvillige Molly og den pligtopfyldende og professionelle Luna. Men hvad, der starter i Arkens skumle gyder i de enorme bylandskaber, viser sig hurtigt at have kosmiske implikationer. (fra bagsiden)

Jeg faldt lidt tilfældigt over en omtale af Skyggearken for nyligt, og tænkte at den måtte jeg da hellere lige kigge lidt på. Som sagt så gjort, og har du lyst til en tur ud i rummet, hvor trøstesløshed og mord hærger, så er den et godt bud.

Makkerparret Lindal og Riis står i øvrigt også bag Ana ved verdens ende, der udkom i 2017.

Læs en anmeldelse af SkyggearkenMetronaut

Om Skyggearken:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Comic Factory, 128 sider
Omslag: Peder Riis

Læs også:

Nonstop af Brian Aldiss
Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws
Under ensomme stjerner af Kate Ling
Det kinesiske værelse af Rune Nielsen og Thomas F. Delman
Hjernehallen af Johan Springborg

 

Russerne på månen af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau

Hvad nu hvis - Russerne på månen! af Fred Duval & Jean-Pierre Pécau, illustreret af Philippe BuchetHvad nu hvis russerne slog amerikanerne i kapløbet om at få den første mand på månen? Det forestiller forfatterne sig her i første oversatte bind af den franske serie ”Hvad nu hvis …”.

Apollo 11 missionen mislykkes, og i stedet bliver det russerne, som først lander en mand (eller mere præcist en kvinde) på månen. Det får præsident Nixon til at sætte turbo på det amerikanske rumprogram, og indenfor 10 år har både amerikanerne og russerne en fast base på månen.

Men spændingen stiger mellem de to supermagter på jorden, og snart bliver månen skueplads for et livsfarligt storpolitisk spil.

Billedsiden står franske Philippe Buchet for. Han er bl.a. kendt fra science fiction tegneserien Konvojen. Tegnestilen er realistisk og med en dynamisk, nærmest filmisk brug af billedrammerne, hvor der veksles mellem oversigtsbilleder og close-up af detaljer. Det er effektivt og skaber et godt drive i fortællingen.

Selve historien er skrevet af Fred Duval og Jean-Pierre Pécau, som her tager en verdenshistorisk begivenhed og vender den på hovedet.

Det er altid spændende at forestille sig, hvordan verden ville se ud, hvis enkelte ting var anderledes, og der findes en hel subgenre kaldet kontrafaktisk historie, der netop beskæftiger sig med den præmis. Det kan være meget tankevækkende at se på historien fra en alternativ vinkel, men her i Russerne på månen! er resultatet nu mere ovre i ren underholdning. Det klager jeg dog bestemt ikke over, for her er både action og humor, og en lydefri billedside der kun kan fornøje.

God underholdning er ikke at foragte, og det er netop hvad Russerne på månen! er. Anbefales.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Russerne på månen!:

Udgivelsesår: 01.04.2019
Forlag: Zoom, 56 sider
Illustrationer: Philippe Buchet
Originaltitel: Jour J 1: Les Russes sur la Lune!
Oversætter: Amalie Grubb Martinussen

Læs også:

Berlin 404 af Thomas Clemen
I kamp mod tiden af Ben Elton
Kijara af Tatiana Goldberg
Darlah : 172 timer på månen af Johan Harstad
Metrozone af Søren Mosdal
Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé
Sandhedens labyrint af Jørgen Steines

Volt #3

Volt #3På Facebook er jeg medlem af gruppen Danske Horrorfans. Her stødte jeg en dag på et opslag om antologihæftet Volt, der udgives af tegneseriekollektivet Urkraft. Det nyligt udkomne nummer 3 er et temanummer om gys, så det måtte jeg naturligvis se nærmere på.

Volt #3 indeholder 7 korte historier, og stemningen anslås på bedste vis af Simon Petersens kriblende klamme forside (i ordets bedste forstand forstås).

Anders Fjølvar indleder hæftet med ‘Huset af lig’, tegnet i en stil der mindede mig lidt om Rune T. Kidde. Som i de gode gamle Gru-hæfter indledes historien med en introduktion fra en fætter Maddike lignende personage, og herefter følger en eventyragtig lille gyser, om punkeren som gik ind i skoven og fandt et hus af lig.

‘Der findes monstre’ af Vicky Tornemand er næste bidrag. Her er stilen mere blød, næsten som akvarel selvom her også er tale om stregtegninger. Indholdet er dog ikke spor blødagtig med sin fortælling om Netty, der gemmer sig under trappen, fordi hun er bange for monstret under sengen.

En helt tredje tegnestil står Kasper Clemmensen for i ‘Skorstensfejeren’. Her arbejdes med sort/hvid kontrasten, og tegningerne er i samme stil som Piet Wijns Gammelpot med et drys Babadook. Historien handler om en ung pige, der drømmer om et romantisk kys af skorstensfejeren. Men man skal passe på med, hvad man ønsker sig.

‘Kødæder’ af Claudy er en rigtig Tales From the Crypt fortælling om manden hvis kone har været væk i ugevis. Han flirter dog løs og er ikke bekymret. Hun skal nok dukke op igen. Og det gør hun. Historien er tegnet i sort/hvide stregtegninger, hvor Claudy leger med billedrammerne, som dynamisk fører historien videre.

Amalie Martens har skrevet og tegnet ‘Skype’. Tegnestilen er enkel, og historien bygger videre på idéerne fra film som Ringu og Kaïro m.fl.

Tech tegnet af Hannah Woetmann Bitton‘Tech’ er tredje og sidste del af en historie, som jeg gætter på, har været bragt i de første to numre af Volt. Den er tegnet af Hannah Woetmann Bitton, og selvom man kommer ind midt i slutningen, så blev jeg alligevel fanget af stemningen og de fine tegninger.

Hæftets sidste historie er også den mest humoristiske. ‘The Bog Hag’ af Simon Quitzau fylder blot bagsiden og er den eneste historie trykt i farver.

Volt #3 kan på alle måder anbefales, hvis du interesserer dig for tegneserier og har lyst til at udforske, hvad der sker på den danske tegneserie-scene. Hæftet er en glimrende introduktion til en række nye tegnetalenter, og jeg blev positivt overrasket over kvaliteten af bidragene. Her er både visuelt udfordrende historier, såvel som mere mainstream tegnede fortællinger. Alle bobler dog af kreativitet og ønsket om at give læseren et godt gys. Hvilket heldigvis også lykkes stort set hele vejen igennem.

Om Volt #3:

Udgivelsesår: 2019
Udgiver: Tegneseriekollektivet Urkraft, 40 sider
Omslag: Simon Petersen
Pris: 40 kr.

Indhold:

Huset af lig tegnet og skrevet af Anders Fjølvar
Der findes monstre tegnet og skrevet af Vicky Tornemand
Skorstensfejeren tegnet og skrevet af Kasper Clemmensen
Kødæder tegnet og skrevet af Claudy
Skype tegnet og skrevet af Amalie Martens
Tech (3. og sidste del) tegnet og skrevet af Hannah Woetmann Bitton
The Bog Hag tegnet og skrevet af Simon Quitzau

Læs også:

Ruiner af Adam. O
Morf af Frank Brahe
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Deadboy af Tom Kristensen
The Best of Kim Larsen af K. Lyng Larsen
Gigant af Rune Ryberg

Flugten fra klanen – Kijara 2 af Tatiana Goldberg

Flugten fra klanen - Kijara 2 af Tatiana GoldbergFlugten fra klanen er bind to i serien om Kijara. Serien udspiller sig i en fremtid, hvor Union City er hovedstaden for et samlet Europa. Genetiske modifikationer af mennesker er hverdag og udføres af det offentlige, mens politiorganisationen PURGE (Police Unit for Regulation of the Genetically Engineered) sørger for, at de uautoriserede modificerede bekæmpes.

Kijara er sammen med sin brødre, coyoterne, medlem af en forbryderorganisation kaldet Klanen. Hun er også en illegal GMI. I første bind blev hun fanget af PURGE under et indbrud, og hun fik valget at hjælpe PURGE eller blive destrueret. Et valg, der i sidste ende ikke var et valg.

Nu er Kijara under oplæring som PURGE-agent med den modvillige Darwin som teamleder. Darwin var sammen med telepaten Naid på holdet, der i første omgang fangede Kijara, og han er mildest talt ikke særlig begejstret for hende. Følelsen er gensidig.

Selvom Kijara ikke savner sin kriminelle tilværelse, er livet som PURGE-agent bestemt ikke hendes kop te. Hun har det svært med autoriteter, og de dårlige minder fylder meget. Alligevel bliver hun sammen med Naid og Darwin snart sendt ud i felten på en træningsopgave. De skal indfange en i-klasse GMI i en afsidesliggende lagerhal. En simpel og ukompliceret opgave.

Men alt er ikke, som det umiddelbart ser ud, og mens Kijara ikke savner sine coyotebrødre, savner de hende. Og de vil gå meget langt for at få hende tilbage.

Kijara 1 og 2 af Tatiana GoldbergFlugten fra klanen har helt sikkert været værd at vente på. Jeg var vild med Overløber, og Tatiana Goldberg fortsætter her den gode stil. Historien er i sig selv spændende, og vi kommer længere ind under huden på Kijara her i bind to. Hendes fortid gemmer på grusomme minder, men vi lærer også mere om hendes evner og hendes udvikling.

Billedsiden er ligeledes i topklasse. Hvad enten det er de stemningsfulde baggrundsmiljøer eller personerne, så står de knivskarpt og med masser af sjæl. Som sidst inviterer Goldberg læserne med ind i maskinrummet, når hun bagerst i bogen fortæller om, hvordan hun har arbejdet med historien. Det er spændende at komme ind i Goldbergs overvejelser, og pludselig står detaljer i historien meget stærkere. Man kan selvfølgelig sagtens ‘nøjes med’ at læse selve historien, men hvorfor dog snyde sig selv for noget godt.

Jeg er meget meget meget begejstret for Kijara-serien, som jeg synes fortjener et internationalt publikum. Historien er universalt spændende, billedsiden er fantastisk, og der er heldigvis to bind mere under udarbejdelse. Indtil de kommer, må jeg nøjes med at læse og genlæse Overløber og Flugten fra klanen igen.

Om Flugten fra klanen:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Comic Factory, 95 sider
Omslag: Tatiana Goldberg

Læs mere om Kijara-serien HER

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft
Kick-Ass af Mark Millar og John Romita Jr.
Thomas Alsop – Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt
WE3 af Grant Morrison og Frank Quitely
Metrozone af Søren Mosdal
Orbital 1: Nærkontakt skrevet af Sylvain Runberg og illustreret af Serge Pellé

Portal af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Portal af Lars Kramhøft og Tom KristensenPortal er en underholdende og spændingsfyldt tegneserie for børn, der blandt andet byder på en gal videnskabskvinde, parallelle universer og en treøjet hjort, der kan forvandle sig til en scooter

Lars Kramhøft og Tom Kristensen er et talentfuldt makkerpar. I 2013 vandt de Årets Danske Horrorudgivelse med deres graphic novel Made Flesh. I 2018 vandt Lars Kramhøft Claus Deleuran prisen for Bedste Danske Tegneserieforfatter med Fandenivoldsk som Tom Kristensen har illustreret. Og nu er de nominerede til Ping-prisen 2019 for Bedste Børne/Ungdomstegneserie med Portal.

Hovedpersonen er Rasmus. Da hans forældre dør i en bilulykke, kommer han i pleje hos sin tante, forskeren Patricia Steinhard, der forsker i multiverset. Multiverset er forestillingen om, at der findes et uendeligt antal verdener, hvor der opstår en ny verden, hver gang et menneske træffer et valg.

Rasmus vidste slet ikke, at han havde en tante, og da han møder Patricia er det bestemt ikke kærlighed ved første blik. Tanten kan slet ikke lide børn, og har kun taget Rasmus i pleje for pengenes skyld. Så hun sætter ham til at lave alt muligt kedeligt husarbejde, og forbyder ham iøvrigt at nærme sig hendes laboratorium.

Men Rasmus er ligeglad med tantens forbud. Tanken om, at der måske findes et univers, hvor hans forældre stadig lever, er mere end han kan modstå. Så en aften bryder han ind i laboratoriet, hvor det lykkes ham at åbne portalerne til multiverset. Men hvilket univers er det rigtige? Og hvad sker der egentlig når man springer ind i et andet univers?

Lars Kramhøft er idémand og forfatter til Portal, mens Tom Kristensen står for tegning og farvelægning. Jeg er stor fan af Tom Kristensens tegninger, og her i Portal giver han den max gas. Sideopsætningen sprænges med dynamiske billedrammer, pangfarver og nærmest filmiske tegningssekvenser fyldt med lydord (onomatopoietikon) der understreger stemningen. Der er fuld fart på, og læserne suges ind i bogens univers, ligesom Rasmus suges ind i multiverset.

Portal er som sagt nomineret som bedste børne/ungdomstegneserie, og med en spændende og tempofyldt handling kombineret med den energifyldte og fængslende billedeside er det bestemt velfortjent. Historien er selvfølgelig mindre kompliceret end en voksenudgivelse kan være, men jeg var nu herligt underholdt alligevel. Og så synes jeg, at det er rigtig fedt, at Kramhøft og Kristensen bryder kønsstereotyperne ved at lade den gale videnskabsmand være en kvinde.

En stor anbefaling herfra.

Læs et interview med Kramhøft og Kristensen HER

Om Portal:

Forlag: Alinea, 50 sider
Udgivelsesår: 18.02.2019
Omslag og illustrationer: Tom Kristensen

Tegneserien er en del af forlaget Alineas frilæsningsserie Læseklub, der er opdelt i fire sværhedsgrader. Portal er en rød titel, det vil sige for de +8-årige læsere.

 

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning efter en historie af Robert E. Howard

Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronningBortset fra filmene ”Conan barbaren” (1982), ”Conan den uovervindelige” (1984) og ”De frygtløse” (1985) med Arnold Schwarzenegger må jeg indrømme, at mit kendskab til barbaren fra Cimmeria stort set stammer fra en enkelt tegneserie, jeg læste som barn: Karat-seriens ”Conan og Røde Sonja” fra 1976. Den var jeg til gengæld vild med og læste nærmest i laser.

I mine voksne år har jeg så lært, at Conans univers er langt større, end jeg dengang forestillede mig.

Figuren Conan blev skabt af den amerikanske forfatter Robert E. Howard (1906-1936). Historierne udkom først i pulpmagasinet Weird Tales, men er ikke en fortløbende fortælling om Conans bedrifter. Man kan således læse dem i hvilken rækkefølge, man ønsker.

Grunden til, at jeg pludselig igen kom i tanke om Conan, var, at jeg på biblioteket faldt over en ny tegneserie ”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning”. Forsiden viser Conan og en kvinde stående på en bunke lig med en drabelig slange i baggrunden. Det fik mig til at tænke på min barndoms Conan, så jeg skyndte mig at låne den med hjem.

”Conan af Cimmeria: Den sorte kysts dronning” er genfortalt af Jean-David Morvan og illustreret af Pierre Alary. I historien bliver Conan slæbt for en dommer, fordi han ikke vil afsløre, hvor hans ven er (vennen har slået en lejesoldat ihjel). Men Conan vil ikke underkaste sig rettens syn på moral, og ender med selv at slå dommeren ihjel og flygte. Han ender på sørøverskibet Løvinden, hvor Bêlit hersker. De to slår sig sammen, og drager ad Zarkheba-floden for at finde en spøgelsesby fuld af skatte. Men byen er også fuld af død…

Historien er actionfyldt, underholdende, blodig og fyldt med drama, hvilket Alarys livlige tegninger understøtter og understreger. Bagerst er indsat et efterord af Patrice Louinet, bestyrelsesmedlem i The Robert E. Howard Foundation og redaktør af den første komplette samling af Conan udgivelser i USA, samt forfatter til bogen ”Le Guide Howard”.

Efterordet er fyldt med interessante facts og oplysninger. Louinet fortæller nærmere om ”Den sorte kysts dronning”, der er den sjette novelle med Conan som hovedperson. Og om læsernes forhold til Conan skriver Louinet blandt andet:

”[…] Gennemsnitsamerikaneren, der på det tidspunkt [1932] måtte lide under depressionstidens afsavn, kom ikke overraskende til at føle en høj grad af samhørighed med den cimmeriske barbarhelt. Det er det, der karakteriserer Conan. Han er ikke kun en barbar, der erobrer og dræber, men også en, der overlever alle farer. Han lever i nuet, uden fortid, uden ambition … Conan tvinger med sin adfærd det civiliserede menneske til at afsløre sig selv og sine fejl. Hans overlegne styrke er ikke noget, han udnytter til at påtvinge dem sin lov, men til at forhindre dem i at påtvinge ham deres. […]”

Conan lever i evig nutid uden at være begrænset af noget. I historierne om han handler han på begivenhederne, nogle gange er han katalysator for dem. Men der er ingen overordnet udvikling af figuren, ingen kronologi i fortællingerne og ingen dybere moralsk mening med hans eventyr. Kun Conans oplevelse af nuet.

Der er endnu to bind på vej i Shadow Zones serie om Conan: ”Den sorte kolos” og ”Hinsides den sorte flod”. Dem vil jeg også glæde mig til at læse. Og så ser jeg også frem til at kaste mig over et lovende køb fra Scifi-Con i Randers, nemlig novellesamlingen ”Conan, 1”. Samlingen er oversat og udgivet på forlaget Pilgaard og indeholder de første fem noveller om Conan.

Om Den sorte kysts dronning:

Tekst: Jean-David Morvan
Tegninger: Pierre Alary
Forlag: Shadow Zone
Udgivelsesår: 2018, ca. 44 sider + efterord
Originaludgivelse: Queen of the Black Coast, 1934
Oversætter: Vigan

Læs også:

Fare! og andre science fiction-noveller af Arthur Conan Doyle
Mørke guders templer / red. Henrik S. Harksen og Rasmus Wichmann
Odyssé på Mars af Stanley G. Weinbaum
Jeb Skulls makabre eventyr af Jonas Wilmann
Den gyldne dronning af Dave Wolverton

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes Töws

Thanatos af Jan Egesborg og Johannes TöwsHvad har 1500-tals maleren Hieronymus Bosch med kvantekryptering og kvindemord i nutidens Japan at gøre? 

Det var lidt et tilfælde, at jeg faldt over tegneserien Thanatos. Jydske Vestkysten bragte en artikel med overskriften “Kvanteteknologi er den nye atombombe“, og da jeg er fascineret af men fuldstændig uvidende om kvanteteknolgi, tænkte jeg, at en tegneserie kunne være en god indføring i emnet.

Historien handler om den danske freelance journalist Anders Brinck, der bor i Kyoto, Japan. En dag falder han i snak med lederen af drabsafdelingen på en cocktailbar, hvor de begge er stamkunder. Over nogle måneder er der sket en række grusomme kvindemord. Ofrene er blevet tortureret, og det hele er blevet filmet. Politiet er tilsyneladende uden spor, men da Anders Brinck får lov at se nogle fotos fra gerningsstederne, minder scenerne ham om noget.

På et af gerningsstederne har man fundet en seddel med tegnene “BB84”. Det viser sig at være betegnelsen for en kvantekrypteringsmetode, der skulle være umulig at hacke. Brinck opsøger to danske forskere på Kyotos universitet, som netop arbejder med kvantekryptering. Men besøget giver flere spørgsmål end svar.

Forlaget kalder Thanatos for “en klassisk Nordic Noir- krimi – tegnet i en stilistisk, japansk inspireret, minimalistisk stil”, som skal gøre kvantefysik og kvantekryptologi tilgængelig på en underholdende måde. Makkerparret har tidligere udgivet en række børnebøger om komplicerede matematiske emner, så de er ikke uvante med at formidle svært stof for almindelige mennesker.

Jeg synes faktisk også, at den del af missionen lykkes ganske godt. Jeg fik et godt indblik i kvantekryptering, og kan forstå hvorfor Jan Egesborg frygter konsekvenserne, hvis det falder i de forkertes hænder. Selve tegningerne understreger den lidt triste stemning undervejs og tilføjer handlingen et dybere lag. Jeg ser f.eks. forsidens virvar af elledninger i Kyoto som en metafor, for de uoverskuelige muligheder som kvantekryptering indebærer.

Til gengæld synes jeg ikke, at krimi-intrigen fungerer optimalt. Idéen bag plottet er godt, men det udfoldes bare alt for hurtigt. I stedet for at lade læseren leve sig ind i historien og få lov at gætte med, serverer forfatterne nærmest bare plottets højdepunkter uden nogen mellemregninger. Det er en skam, for med en lidt mere facetteret historie kunne Thanatos være blevet virkelig spændende. Nu ender krimi-intrigen lidt forstilt som en mindre detalje, der introduceres alene for at fortælle om kvantekryptering.

Jeg vil slet ikke kalde Thanatos for dårlig, men historien har potentiale til langt mere, og det er lidt ærgerligt, at det potentiale ikke forløses. Til gengæld har jeg nu en mere klar forståelse af kvantemekanik, og det er bestemt også en gevinst. Så har du mod på en videnskabs thriller i tegneserieformat, kan du prøve at give Thanatos en chance.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Om Thanatos:

Udgivelsesår: 03.09.2018
Forlag: Polyteknisk Forlag, 86 sider
Illustreret af Jan Egesborg og Johannes Töws

Læs også:

Vredens ord af Lisbeth og Steen Bille
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Det fjerde menneske af David Garmark
Åbenbaringer af Paul Jenkins
Metusalemgenet af Michael Lycke
Guds partiklen af Mads Peder Nordbo
Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft

Fandenivoldsk af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen, farvelagt af Laura BlicherHvad får man, hvis man tager et freak cirkus, græske guder og et prisvindende makkerpar? En fandenivoldsk fremragende tegneserie!

Det forelskede par Jack og Tia er ekstreme artister hos Cirkus Panopticon. Deres bryllupsdag ender dog blodigt, da en bande bevæbnede mænd stormer kirken og slår alle ihjel. Det falder kærlighedsgudinden Afrodite for brystet, og i et væddemål med krigsguden Ares lader hun Jack og Tia genopstå. Nu skal tiden vise, om kærligheden eller ønsket om hævn er den stærkeste drift.

Jeg var meget begejstret for Made Flesh af makkerparret Kramhøft og Kristensen. En krybende ond fortælling om hjemsøgte huse og sjæle, som fuldt fortjent vandt prisen for Årets Danske Horrorudgivelse 2013. Siden har de to herrer haft travlt med en masse individuelle projekter. Men nu er de heldigvis sammen igen, og sammen med Laura Blicher serverer de en actionfyldt kærlighedshistorie, der ikke lader sig stoppe af døden.

Lars Kramhøft fortæller bagerst i bogen, hvordan idéen til Fandenivoldsk opstod, da han selv besøgte The Coney Island Circus Sideshow i USA. Her var han på scenen for at hjælpe sværdslugeren Betty Bloomer, og det satte sig som en uforglemmelig oplevelse, der blev startskuddet historien.

Fandenivoldsk er top underholdende. Historien kan læses lige ud ad landevejen og nydes for både den actionfyldte handling, som blander zombier, kærlighed, lejemordere og magi i en hæsblæsende fortælling, og for Tom Kristensens fremragende illustrationer. Men som altid med gode historier, er der flere lag for dem der ser efter. Tia er f.eks. tegnet med en frisure som Frankensteins brud i James Whales film fra 1935.

Cirkusset, som Tia og Jack følger, hedder Panopticon. Panoptikon er en type af fængselsbygninger designet af en filosof i slutningen af 1700-tallet. Designet giver en person mulighed for at overvåge fangerne uden deres viden. En detalje der både kan referere til gudernes væddemål og det at de er freaks og altid stikker ud blandt ‘normale’ mennesker. Plus naturligvis at Jack har deltaget i reality-programmet Extremt Talent.

Parret er veganere, men da de genopstår, lider Tia af humørsvingninger og mærkelige spisevaner såsom hjertet revet ud af en af deres drabsmænd! Men er det døden, der har ændret hende? Og er det mon tilfældigt, at Tia er slangetæmmerske? Og så videre.

Som altid udbygger Tom Kristensens nærmest filmiske tegninger historiens univers, og denne gang har Laura Blicher farvelagt fortællingen. Det er gjort meget stemningsfuldt, og resultatet er hæsblæsende, fandenivoldsk underholdning, som kun kan anbefales.

Om Fandenivoldsk:

Udgivelse: 2018
Forlag: Fahrenheit, 105 sider
Illustreret af Tom Kristensen og farvelagt af Laura Blicher

Besøg Lars Kramhøfts hjemmeside
Besøg Tom Kristensens hjemmeside

Glem ikke at lytte til EPén “Hate & Fight” af Hola Ghost, med musik inspireret af tegneserien.

Læs også:

Alena af Kim W. Andersson
Deadboy af Tom Kristensen
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung, illustreret af Palle Schmidt
Gigant af Rune Ryberg
Kværnen af Martin Schjönning, illustreret af Tom Kristensen
Made Flesh af Lars Kramhøft, illustreret af Tom Kristensen

Scrapbogen af Karsten Mungo Madsen

Scrapbogen af Karsten Mungo MadsenEn ung studerende, der har brug for at tjene lidt penge og samtidig få læst op på sine studier, tager jobbet som afløser på det ensomt beliggende Kalvø Fyr julen over. Men hvad der på forhånd lignede en loppetjans, viser sig at være alt andet end det.

Fortælleren beretter historien flere år senere, mens han skriver den ned. Han fortæller, hvordan han selv kan være i tvivl om, hvorvidt det virkeligt er sket, eller om det blot var et udspring af hans fantasi. Men et blik i spejlet viser en alt for tidligt ældet mand, så noget er der sket!

Herefter hører vi, hvordan han ankommer d. 23. december 1997 til fyrtårnet. Det er blevet lidt sent på grund af det dårlige vejr, så opsynsmanden viser ham hurtigt rundt og kører så derfra. Efter at have pakket ud kigger fortælleren sig omkring og ender i stuen, hvor han falder over en gammel scrapbog i en reol fyldt med bøger om søfart og fiskeri. Scrapbogen er fyldt med underholdende minder, men mod slutningen er indsat en avisartikel, som får uroen til at vokse i fortælleren. Og om natten har han det værste mareridt, han har oplevet. Men det er kun begyndelsen…

Scrapbogen er Karsten Mungo Madsens første forsøg udi horrorgenren, ihvertfald rettet mod voksne, og han er blandt de fem nominerede til Årets Danske Horrorudgivelse 2017.

Trods de rædselsfulde minder er bogens fortæller meget nøgtern i sin beretning. Men hans pragmatiske fremstilling af begivenhederne suppleres af billedsiden, der er anderledes fuld af følelser. Lige fra skildringen af det dramatiske uvejr ved fortællerens ankomst til Kalvø Fyr, til mareridtets kaos hvor selv billedrammerne bugter og drejer sig i en forvrænget virkelighed.

Billedsiden er holdt i sort/hvide toner, afbrudt af pludselige farveindslag som nærmest virker chokerende efter de mange sider med dæmpet farvebrug. Samtidig bruger Mungo Madsen aktivt historiens billedrammer, så billedsiden til tider føles nærmest filmisk, når han zoomer helt ind på detaljer for derefter at panorere ud eller tilte synsvinklen.

Karsten Mungo Madsen har fortalt, at hans ambition har været at få historien til at føles som en klassisk horror film. Det, synes jeg, er lykkes godt. Ikke mindst fordi historien giver mindelser om de gamle Twilight-afsnit på tv med sin forankring i tværsnittet mellem det virkelige og det uvirkelige.

Nu har jeg læst meget gys og horror, så jeg blev ikke rigtig overrasket over slutningen. Ikke desto mindre var jeg særdeles underholdt af Scrapbogen, hvis kombination af det faktuelle sprog og den dramatiske billedside skaber en fantastisk atmosfære, som virkelig fangede mig under læsningen.

Læs et interview med Karsten Mungo Madsen på Nummer9, hvor han bl.a. afslører, at han pt. arbejder på endnu en horrortegneserie. Denne gang om en virkelig person, Giertrud Bodenhoff, om hvem samtiden sagde, hun var blevet levende begravet …

Om Scrapbogen:

Udgivelsesår: 2017
Forlag: Fahrenheit, 52 sider
Omslag og illustrationer: Karsten Mungo Madsen

Du bør også læse:

Lille fugl af Lauri og Jaakko Ahonen
Vand til blod af Morten Dürr og Lars Gabel
Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg
Einherjar af Thomas Engelbrecht Mikkelsen
Fordærvet af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Mørkets skønhed af Fabien Vehlmann og Kerascöet
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung og Palle Schmidt