marts 2015
m ti o to f l s
« feb    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘tegneserie’

Lars Kramhøft og Tom Kristensen på vej til Amerika

Lars_og_TomFor snart 2½ år siden skrev jeg første gang om Lars Kramhøft og Tom Kristensens horror-tegneserie ”Made Flesh” her på Gyseren.dk. Dengang var de netop startet på deres online-projekt, hvor de hver uge lagde et nyt afsnit af historien ud på nettet ganske gratis.

Siden da har ”Made Flesh” gået sin sejrsgang. Den er blevet udgivet i bogform, har vundet Årets Danske Horrorudgivelse 2013 og er udkommet på dansk under titlen ”Fordærvet” på forlaget Valeta.

Så hvorfor nu nævne ”Made Flesh” igen? Jo, det amerikanske forlag Evil Jester har netop nu startet en Indiegogo kampagne for at udgive ”Made Flesh” i USA, og da jeg er mega-fan af de to unge mænd, vil jeg da lige slå lidt på tromme for projektet i håb om, at mange flere har det som jeg og vil spytte lidt i kassen.

I samme anledning har Lars og Tom været så venlig at svare på lidt spørgsmål, som kan ses herunder.

Hvordan vil I beskrive hele processen/tankerne omkring ”Made Flesh”, fra første ord/streg til i dag?
Det har været en lang rejse. Det var Toms kandidatprojekt på Designskolen i Kolding, så Lars leverede store prosastykker som Tom lavede om til stemningsbilleder og sider. Efter endt uddannelse lavede vi den færdig på et års tid, og efterhånden blev processen mere strømlinet. Lars og jeg mødtes flere gange og diskuterede bogen og lavede layouts.

Vi har begge to tårnhøje ambitioner med det, vi laver, og vi var meget opsat på ikke bare at lave et eller andet halvtamt opkog af ting, man har set før, men noget der virkelig rykkede – en mareridtsagtig og surrealistisk gyser, men også en meget menneskelig historie med både visuelle og litterære kvaliteter.

Side1MadeFleshHvordan opstod kontakten til Evil Jester?
Evil Jester er et amerikansk forlag, som tidligere var et bogforlag, men for nyligt tog skridtet til også at udgive tegneserier. Vi synes, deres profil så lovende ud, og at de står for kvalitet, da flere af deres bøger har været nomineret til Bram Stoker Award.

Lige siden vi startede, var det drømmen at blive udgivet i USA, så da ”Made Flesh” var færdig, sendte vi dem den, og de sagde ja tak! Det var totalt fedt. Det er dog meget dyrt at trykke en tegneserie, også i USA, og forlaget har derfor valgt at starte en indiegogo kampagne for at rejse penge til at lave nogen fede hardcover udgaver samt til markedsføring.

Har det været anderledes at samarbejde med et amerikansk forlag?
Der har været mange store ord, specielt i starten da vi snakkede med en fyr, som havde arbejdet 20 år i Hollywood. Der blev snakket om movie rights og collectible toys osv. Men noget af det fede ved amerikanerne er jo, at de tænker stort, og så deres entusiasme. De har været enormt positive og givet os ekstremt meget støtte og ros – ingen jantelov der! Til gengæld har det taget dem en rum tid at få stablet det hele på benene.

Vi har oplevet professionelle og uprofessionelle forlag i Danmark, og det er der jo også i USA. Evil Jester hører indtil videre til de første. At der rent faktisk også findes et publikum og et marked af en vis størrelse, gør selvfølgelig også en stor forskel.

Har I måtte gå på kompromis i forbindelse med samarbejdet?
Ja, der var lige nogle småting. Primært en grov scene, som de synes, var for voldsom , og som de ønskede skulle tones ned. Vi endte med at gå på kompromis, så scenen er stadig med, men den er vist på en lidt anden måde, så den er flyttet ind i læserens hjerne i stedet. Det er også det smukke ved tegneseriemediet, man kan lade grumme ting foregå i rendestenen (rammen om panelerne). På den måde får vi læseren til at forestille sig det, og Tom behøver ikke tegne det.

Efter “Made Flesh” har I efterfølgende arbejdet med individuelle udgivelser. Kunne I tænke jer at arbejde sammen igen i fremtiden?
Vores næste graphic novel er næsten skrevet færdig, en romantisk komedie med splat og gys – med titlen Fandenivoldsk / Hellbent. De første par sider af ”Hellbent” kan ses inde på Lars’ blog. Der kommer nok til at gå et års tid mere, før den er klar, men når den kommer, så håber vi, at den vil få folk til at skide i bukserne.

Det er svært at finde en forfatter eller illustrator som man kan arbejde med i længere tid af gangen, og tegneserier tager tid, så man skal virkeligt finde en person som er dedikeret til projektet og hader at bruge penge eller tid på andre ting:) Men vi arbejder heldigvis sindssygt godt sammen.

Efter “Hellbent” er drømmen at lave en opfølger til ”Made Flesh”. Den har endnu ingen titel, men den kommer til at foregå 20 år efter, og den bliver dyster som ind i helvede. Forestil dig ”Excorsisten” møder ”Seven”!

Læs mere om projektet og støt den amerikanske udgivelse her
Læs anmeldelsen af den første papirudgave her

 

Mørket venter af Loka Kanarp og Carl-Michael Edenborg

moerketventer

Nervepirrende og smuk fortælling om to søstre og et hjemsøgt hus.

Søstrene Elsa og Frederikke er blevet adopteret, efter at deres mor er død, og deres far sidder i fængsel. Men de trives ikke i parcelhus-idyllen, og under en sammenkomst stikker de af og tager ud i den nærliggende skov for at finde et forladt hus, som Elsa har hørt historier om i skolen. Men huset gemmer på en hemmelighed, og pludselig er Elsa forsvundet.

På svensk er titlen ”Hungerhuset”, og huset, som danner baggrund for historien, er nærmest en karakter i sig selv. ”Mørket venter” er dog langt mere end en uhyggelig historie om et hjemsøgt hus. Det er også en meget stemningsfuld fortælling om kærlighed, både mellem søstre og børn/forældre.

Loka Kanarp har illustreret historien som fortælles gennem fine, kontrastrige tegninger holdt i sorte, hvide og gullige nuancer. Stregen er præcis, og trods tegningernes tilsyneladende enkle udtryk rummer hvert billede stor dybde, der udtrykker langt mere end ordene i taleboblerne.

For mig er det særligt billedernes intensitet, der gør historien så nervepirrende og smuk. De nærmest naive billeder og den tilsyneladende enkle handling gemmer nemlig på langt flere lag, end øjet umiddelbart ser. Der er både mørke og sorg, kærlighed og håb gemt i stregerne.

“Mørket venter” er ægteparret Kanarp og Edenborgs første tegneserie sammen, og da resultatet er blevet så godt, er de nu i gang med en graphic novel inspireret af Dostojevskij om terrorisme i det 19. århundrede. Den håber jeg også, at vi får på dansk.

Udgivelsesår: 2014

Se mere på forlaget Damgaards hjemmeside

Besøg Loka Kanarps blog

Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft

Made_FleshI det nordlige Jylland dør Christian Langer af et hjertetilfælde. Det bringer hans søn, Michael, tilbage til herregården Heslev, hvor han voksede op, men forlod så snart han kunne.

I dag bor Michael i København sammen med Rose. Han er lider af angst, og uhyrlige billeder dukker op som mareridt, når han sover.

Gensynet med barndomshjemmet åbner for porten til barndommens fortrængte rædsler, og med minderne dukker et løfte frem. Et løfte Michael gav, før han forlod Nordjylland. Et løfte om at huske, men med hvilke omkostninger?

”Made Flesh” startede som et online projekt, hvor læseren ganske gratis kunne læse et nyt afsnit af historien hver uge. Målet var dog at finde et internationalt forlag og få fortællingen ud på papir, og det er så lykkes nu med støtte fra Statens Kunstfond.

”Made Flesh” er både en klassisk spøgelseshistorie med et twist, og en historie om hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med det voksne blik, som afslører alle illusionerne. Lars Kramhøft har skrevet historien, mens Tom Kristensen står for illustrationerne i denne dystre graphic novel, som efter min mening hører til blandt årets bedste danske horrorudgivelser.

Især Tom Kristensens grove og rå tegnestil, som til tider virker helt skitseagtige, men alligevel er fuld af dynamik og udtryk, er med til at trække udgivelsen op på et højt niveau.

Tom Kristensen udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig leger han med farverne, der nogen steder i historien holdes i sort-hvid med blodrøde farvedryp, mens mere afdæmpede farver karakteriserer andre dele af fortællingen. Fælles er dog den sorte baggrund, som skaber både stemning og dybde i tegningerne.

Både format, papirkvalitet og farvelægningen er af høj kvalitet, og gør det til en lækker oplevelse at bladre i papirudgaven.

En sand fornøjelse af den grumme slags …

Besøg Tom Kristensens blog
Besøg Lars Kramhøfts blog

Smugkig de første kapitler her

Deadboy af Tom Kristensen

DeadboyJeg har ivrigt fulgt med på Lars Kramhøft og Tom Kristensens blog, hvor de løbende udgiver afsnit af tegneserien  “Made Flesh“. Nu er Tom Kristensen så debuteret med en soloudgivelse, tegneserien “Deadboy” fra Forlaget Forlæns, som introducerer Forlæns Budget. Forlæns Budget er en ny linje af unge talenters serier, alle udgivet i paperback til den yderst rimelige pris af 98 kr. Og jeg kan med det samme opfordre til at bestille den her.

Historien handler om skeletdrengen, som vågner op i skoven, forvirret og uden hukommelse om, hvorfor han er endt som et skelet. Han får hjælp af Kat til at finde ud af, hvordan han bliver en almindelig dreng igen, men det er ikke så simpelt. Sideløbende følger vi Astrid, en ganske almindelig kontormus, som i sine drømme besættes af en gal krigergud. De to mødes i skoven, hvor det viser sig, at de har fælles interesser.

Historien er måske ikke så original, men den holder og underholder – særligt pga. den tørre, underspillede humor som dukker op hist og pist.

Originale er tegningerne til gengæld. Jeg er vild med Tom Kristensens grove, rå sort/hvide billeder, som til tider virker helt skitse-agtige, men som er fulde af dynamik og udtryk. Kristensen udnytter siderne optimalt, og bryder gerne billedrammernes traditionelle opbygning. Samtidig veksler han mellem sort, grå og hvid baggrund, hvor især de sorte baggrunde skaber en fantastisk dybde i tegningerne.

Jeg har aldrig lært de rigtige begreber til at beskrive billeder, så jeg tror desværre ikke, at ovenstående beskrivelse yder Tom Kristensens værk retfærdighed. Men det bør ikke afholde nogen fra at læse “Deadboy”, som efter min mening er en yderst vellykket debut.

Læs mere på Tom Kristensens blog eller på Forlaget Forlæns hjemmeside

Udgivelsesår: 2013
Omslag: Tom Kristensen

Made Flesh af Lars Kramhøft og Tom Kristensen

 Forleden blev jeg gjort opmærksom på dette spændende online tegneserie-projekt “Made Flesh” af Lars Kramhøft og Tom Kristensen, hvor læseren – ganske gratis – får et nyt afsnit af historien hver fredag. Jeg har indtil videre set/læst de tre første afsnit og er blevet fuldstændigt hooked.

Den unge arkitekt Michael plages af fortiden, som han ikke husker, men som får ham til at vågne skrigende op om natten. Da hans far dør, må Michael tage tilbage til barndomshjemmet, og sammen med kæresten Rose begiver han sig ud på en rejse ad Memory Lane, som snart forvandler sig til en meget reel og meget farlig kamp mod en kraft fra graven, der er fast besluttet på ikke at lade Michael slippe væk igen …

“Made Flesh” er en visuel og stemningsfuld nydelse. Tegnestilen er spændende, og Tom Kristensen leger med brugen af farver, ligesom han bryder den konventionelle opbygning af tegneseriestriberne. Jeg er normalt ikke bange for edderkopper, men her får T.K. mig alligevel til at gyse over dem. Som inspirationskilde nævnes Ashley Wood og Ben Templesmith, og jeg synes også godt, at man kan ane lidt “30 days of night” over stregen, men T.K. har absolut sin egen stil.

Lars Kramhøft, som står for teksten, fortæller om tegneserien: “Made Flesh” er en klassisk spøgelseshistorie med et twist. Idéen kom fra psykologien – det er jo det klassiske Tony Soprano/Freudianske terapi forløb der bliver reflekteret i historien, med en person der plages af fortrængte følelser og minder fra barndommen og må rejse tilbage både mentalt og fysisk for at forløse sine traumer. Vores hovedperson er vokset op i et hus, der er hjemsøgt, men selvom han som voksen er undsluppet, er der ting fra barndommen, der plager ham. Det kommer til udtryk i, at han lider af noget, der minder om PTSD, hvor han har panikanfald og ikke kan fungere seksuelt eller i sit forhold. Man kan også sige, at historien er inspireret af, hvordan det kan føles at vende hjem og se sin barndom med voksne briller – der er en masse illusioner, der falder til jorden, og man finder ud af, at de voksne har en masse hemmeligheder.

De to bagmænd har arbejdet med tegneserien i et års tid, og nu arbejder de på at finde et internationalt forlag, som vil udgive den samlede udgave som en graphic novel. Parret har også for nylig fået et legat fra Statens Kunstfond til at færdiggøre den, og regner med at være færdige til foråret.

Følg serien på http://madeflesh.blogspot.dk/

Udgivelsesår: 2012

Creepy presents: Bernie Wrightson

Jeg er stor fan af Bernie Wrightson, så da jeg faldt over denne lækre hardcover udgivelse med Wrightson historier fra Creepy og Eerie årene, kunne jeg ikke stå for fristelsen. Bogen indeholder 12 fortællinger tegnet af Wrightson (tre af dem har han også skrevet), forord af Bruce Jones samt et lækkert forside-galleri bagerst.

Samlingen viser Wrightsons store bredde, og blandt mine favoritter er “The Muck Monster”, som minder mig om historien om Frankenstein, men som alligevel er helt sin egen. Fortællingen er iøvrigt samlingens eneste i farver.

Også “Nightfall” skal fremhæves. Med en spændende beskæring af billederne og en blanding af sort/hvid med mere gråtonede tegninger føjer Wrightson nye dimensioner til Bill Dubays historie. Og så handler det om et barns væreste mareridt, hvilket altid kan fremtvinge stærke følelser hos læseren.

Næsten som modsætning kan nævnes “A Martian Saga”, hvor siderne er opdelt i 4 aflange billedrammer, og teksten er på vers med skiftevis sort tekst på hvid, og hvid tekst på sort. Billederne er mere enkle, og slutningen er tragikomisk, men igen leverer Wrightson varen på billedsiden.

Endeligt er jeg også nødt til at pege på “Clarice”, som er utroligt smukt tegnet. En stor del af handlingen foregår i en snefyldt skov, og Wrightson fanger vinterstemningens sørgmodige melankoli så smukt. Historien er ganske kort, men står lang tid i læseren bagefter.

Jeg kunne sagtens fremhæve flere historier, for  her er tale om gode og veltegnede fortællinger, som også fortjener et publikum i nutiden. Så læs den…

Læs mere på forlaget Dark Horse’s hjemmeside

Indhold:

The Black Cat (baseret på Edgar Allan Poes novelle med tekst af B.W.)
Jenifer (tekst af Bruce Jones)
Clarice (tekst af Bruce Jones)
Country Pie (tekst af Bruce Jones)
Dick Swift and his Electric Power Ring (tekst af Bill Dubay)
A Martian Saga (tekst af Nicola Cuti)
The Laughing Man (tekst af Bruce Jones)
The Pepper Lake Monster (tekst af B.W.)
Nightfall (tekst af Bill Dubay)
Cool Air (baseret på H. P. Lovecrafts historie med tekst af B.W.)
Reuben Youngblood: Private Eye (tekst af Budd Lewis)
The Muck Monster (tekst af B.W.)

Udgivelsesår: 2011

Morderens mesterværk af Gigi Simeoni

Italiens svar på Jack the Ripper slå sig løs i Milanos stræder i denne stemningsfulde graphic novel fra Gigi Simeoni.

Alessandro er en dygtig ung kunstner. Han er forlovet med den smukke og dristige Luisa og er nærmest adopteret af hendes forældre, som gør alt for at hjælpe ham med karrieren som portrætmaler. Alessandro vil dog gerne noget mere, men han har svært ved at bryde ud af trygheden.

Så bliver Luisa dræbt i en bilulykke, og i dødsøjeblikket ser Alessandro noget i hendes øjne, som inspirerer ham til en ny form for maleri – et maleri der skal vise sjælen. Inspirationen falmer dog efterhånden, og i sin jagt efter at se fænomenet endnu engang søger han ansættelse på et hospital – kun for at blive skuffet igen. Tilsyneladende er det kun ved en uventet voldelig død, at sjælen ses i øjet, og hvad gør en sand kunstner så?

I sit forord skriver Gigi Simeoni om ”Morderens mesterværk”, at inspirationen til historien opstod, da han begyndte at spekulere over begreberne galskab og genialitet. Er de egentligt så forskellige fænomener, eller er det i virkeligheden to sider af samme sag? Hvad nu hvis et geni i stedet for at udtænke en fantastisk opfindelse i stedet udtænkte en perfekt forbrydelse?

”Morderens mesterværk” udspiller sig over en række korrekte historiske hændelser, hvori Simeoni bygger sin historie. Den udspiller sig i Italien i årene 1907-9, nogenlunde samtidig med at den første skole for Videnskabeligt Politi blev oprettet. En skole som mange af de gamle politifolk anså som noget pjat, men den metodiske procedure som bogens politi-inspektør Matteo De Vitalis introducerer, er begyndelsen på vor tids polititeknikere, og historien kan næsten ses som en datidens CSI.

Historien fortælles først via Alessandro, og siden skifter synsvinklen til politi-inspektør Matteo.

Tegningerne er sort/hvide, detaljerige og trods de til tider usle lokaliteter og skræmmende begivenheder vil jeg også til tider kalde dem smukke. Simeoni forklarer i forordet, hvordan han under arbejdet besluttede at ”beholde den social-politiske bymæssige kontekst som en konstant undertone og kun ind i mellem lade nogle få referencer dukke op på den mest naturlige måde. Milanos katedral, for eksempel, optræder for det meste som en svært genkendelig silhuet, som forsvinder i tågen – utydelig, men til stede.” På den måde flyder byens og tidens atmosfære ud over siderne og ind i læseren, samtidig med at man indfanges af historien, hvor Alessandro ender i et frygteligt dilemma, og hvor uhyggen accelererer, efterhånden som han finder svaret på det.

”Morderens mesterværk” er måske nok mere en krimi end en gyser, men med sin gotiske undertone, synes jeg sagtens, at jeg kan anbefale den her på siden. Og er du f.eks. til Alan Moores fremragende ”From Hell”, så tror jeg også, at du vil nyde Gigi Simeoni.

Udgivelsesår: 2011
Originaltitel: Gli Occhi e il Buio
Omslag: Gigi Simeoni

Besøg Shadow Zone Medias hjemmeside

The Best of Kim Larsen af K. Lyng Larsen

Med en titel som “The Best of Kim Larsen” kom jeg straks til at tænke på gavflaben og nationalskjalden Kim Larsen, men det viser sig, at vi har endnu et begavet talent med samme navn men indenfor en helt anden genre. Her er nemlig tale om et tegneseriesalbum, som forfatteren selv betegner som: “… de bedste (eller i hvert fald færdiggjorte) tegneserier, jeg har lavet det sidste halvandet årti.” Hovedparten af historierne er skabt på tegneseriemaratons, hvor tegneren laver en x antal sider lang tegneserie fra bunden på x antal timer, men der er også et par historier, som er skrevet af andre forfattere, og som er lavet over en længere periode.

I alt består samlingen af 8 historier, alle fortalt i sort/hvide billeder men alligevel forskellige stile. Enkelte af historierne, bl.a. “Bibliotekaren” holder sig til hvid baggrund med sorte streger, mens andre, som f.eks. “Monster” lader den sorte farve fylde billedet og skaber billedet med hvidt. Jeg kender desværre ikke de rigtige betegnelser for teknikkerne, men det er i hvert fald interessant og meget virkningsfuldt, når det sorte fylder rammen.

K. Lyng Larsen bruger også billedrammerne effektivt, idet enkelte sider er bygget traditionelt op med 3 rammer pr side, mens andre sider måske kun har én tegning, eller rammerne bryder hinanden, har forskellige størrelser osv. Skiftene skaber dynamik, men er også med til at understrege pointer og skabe stemninger.

De 8 historier er trykt kronologisk med de ældste først og med en kort introduktion til hver.

Jeg er ikke lige vild med alle historierne, men der er også små perler iblandt. “Monster” synes jeg plotmæssigt er lidt svag, men til gengæld er billedsiden suveræn. Her rummer hvert billede utrolig mange detaljer, selvom det umiddelbart ser meget simpelt ud. Samme stil er “Heavy” tegnet i, som iøvrigt bygger på et manuskript af Marc Washington. En fin lille historie som fik mig til at tænke på de gamle EC Comics.

“Bibliotekaren” hører til i den mere humoristiske ende og er mere enkelt tegnet, mens “Tordenskjold” blander historie og sagn i en kombination af de to tegnestile.

Til slut skal også nævnes “Kokken” hvor de gastronomiske udfoldelser tages til nye højder. En velfortalt historie med enkle, men effektive tegninger.

Indhold:

Fishbreath, 1999
Kvæg, 2000
Monster, 2001
Heavy, 2002
Bibliotekaren, 2006
Kokken, 2007
Tordenskjold, 2008
Holger, 2010

Udgivet: 2011
Forlag: Serieland

Læs også Thomas Thorhauges anmeldelse på Nummer9.dk

Ruiner af Adam O

I en ikke så fjern fremtid går den måske eneste overlevende person, Ask, rundt i et København, som langsomt er ved at blive opslugt af naturen. Her fortæller han historien om, hvordan det gik så galt. Hvordan verden var før; hvordan krigen mod terror gjorde, at regeringerne indførte den ene terrorpakke efter den anden for at beskytte befolkningen; hvordan befolkningerne så stort på brudene på menneskerettighederne i jagten på tryghed; hvordan overvågningssamfundet eskalerede til mikrochips indopereret i alle borgere; og hvordan det hele til sidst brød sammen.

Billedsiden viser Ask vandrer rundt i København, hvor vi ser byens forskellige vartegn ligge som ruiner. Billedrammerne skifter mellem helsides opslag til sider med fortløbende billedrammer. Farverne er afdæmpede og tegnestilen realistisk, og jeg blev dybt fascineret af Asks vandring i denne ruinby. Tekst og billeder supplerer hinanden glimrende, og hver billedramme rummer elementer som udvider historien, hvis man giver sig tid til at studere dem.

Adam O ligger ikke fingrene imellem, når han beskriver, hvad nutidens unge har at se op til: “Det var en mærkelig tid at være barn i. Da mine forældre var unge var deres idoler rebeller og langhårede rockmusikere. De forbilleder jeg blev præsenteret for, var tankeløse plastikopererede teenagere, der indespærrede på luksushoteller i endeløse realityprogrammer, udlevede opkastfremmende parringslege og gement forræderi i jagten på en middelstor sum penge…”

Og han giver heller ikke meget for George Bush’s erklæring i krigen mod terror, at enten er du med os eller også er du imod os. Ligesom han sætter spørgsmålstegn ved selve begrebet krig mod terror – for hvordan kan man kæmpe mod et begreb? Dermed bliver “Ruiner” også et politisk statement, og det vil nogen måske mene ikke hører til i en tegneserie. Jeg synes dog kun, at det er velgørende med en fortælling, som vil noget, og jeg synes absolut, at det er lykkes for Adam O. at få sin mening frem. Og så kan man jo enten være enig eller uenig i hans politiske holdning, men det ødelægger ikke fortællingen.

“Ruiner” giver et bud på, hvor galt det kan gå, hvis vi lader andre tænke for os, og hvis vi glemmer at passe på. For selv det, der bliver gjort i den bedste mening, kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke er opmærksom.

Læs også interviewet med Adam O på Fantastiske Forfattere

Besøg “Ruiner”s hjemmeside

Udgivelsesår: 2011

Exodus bind 3 af Jacob Rask Nielsen

Jeg læste faktisk “Exodus 3″ da den udkom i maj, men jeg må indrømme, at jeg blev lidt skuffet, og da jeg var helt vild med de første to bind, havde jeg ikke lyst til at rakke bind tre ned her på siden. Men nu er der gået et par måneder, og jeg har genlæst alle tre bind igen. Og heldigvis vandt “Exodus 3″ ved genlæsningen.

Bind tre starter, hvor bind to slutter. Hassan, Viola og Bernt er blevet tvunget til at flygte tilbage gennem byen, hvor horder af zombier raserer. Da de kommer til Rigshospitalet, møder de brødrene Igorov, som vi sidst så i bind et, hvor de krøb ned i Quantum portalen ved Sydpolen. Nu dukker de op af et tilsvarende hul, og slår sig sammen med Hassan og de andre.

Det viser sig, at Quantum portalen forbinder vores verden med en anden, X-17, som er befolket af dæmoner. X-17 er ved at bryde sammen, og dæmonerne vil i stedet overtage vores verden. Zombierne er derfor en del af en afledningsmanøvre, som skal holde på menneskenes opmærksomhed, mens dæmonerne overtager jorden. Men Hassan og co. har ikke tænkt sig at stå stille og se på, så da dæmonen, der forfølger brødrene Igorov, dukker op, er de klar til at uddele lammetæv. Det bliver dog Viola som redder dagen…

Jacob Rask Nielsen har tegnet en forrygende zombie-historie (som i øvrigt også er udkommet i et samlet hæfte med stift bind), og jeg er både vild med hans humor og med hans tegninger. Holdt i sort/hvide farver skulle man ikke tro, at de var særligt velegnede til en zombie-historie, som netop er kendetegnet ved masser af splatter og indvolde. Men det lykkes alligevel at få splattet ud over siderammen, og trods de firkantede og lidt Mr. Potato Head-agtige figurer er der masser af liv i tegningerne og i historien.

Jeg var meget spændt på, hvordan Rask Nielsen kunne afslutte historien, da vi efterlod Hassan, Viola og Bernt i bind to, for der var mange løse ender. Og jeg må stadig indrømme, at jeg synes bind tre har den svageste historie. Det virker lidt søgt på mig, at der pludselig dukker en dæmon op, men på den anden side – hvorfor skulle en dæmon være en mere ulogisk grund til et zombie-udbrud end en meteor eller kogalskab i en burger?

Der er i hvert fald stadig masser af fart over feltet, og humoren bobler ud fra siderne, så selvom bind tre måske ikke lever helt op til de to første, så er det stadigvæk super underholdende, og som Janus siger på Fortællingen.dk: “… i det hele taget undskylder man gerne de ujævnheder, der måtte være, for serien har haft charme og personlighed lige siden starten – det kan godt være, at den ikke er køn, men det er svært ikke at holde af den...”

Så glem alle forbehold og prøv en gang sort/hvid zombie-splatter mixet med dæmoner og fortalt med humor og hjerte. Jeg kan kun på det varmeste anbefale “Exodus”.

Læs hele serien:

Exodus
Exodus 2

Exodus 3

Besøg Forlaget Tjubang