november 2017
M T O T F L S
« okt    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Thit Jensen’

Spøgelseskareten og andre noveller af Thit Jensen

SpøgelseskaretenFor nogen tid siden faldt jeg over novellen Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede, og eftersom jeg ikke vidste, at Thit Jensen skrev spøgelseshistorier, var det lidt overraskende. Jeg fik derfor fat i denne novellesamling, som er delt op i fire temaer: Mystiske noveller, Humoresker, Historiske noveller og Jydske noveller. Her på siden vil jeg kun beskæftige mig med de mystiske noveller, som består af 10 historier, bl.a. Øllebrød-Niels.

Hvem var den anden? handler om godsejeren Axel Brams, som er forlovet med den yndige unge Cæcilie. En dag har hun bange anelser, da han skal gå gennem skoven med en stor sum penge, men han lader sig ikke forskrække. På hjemturen bliver han dog alligevel lidt urolig og kommer til at tænke på sin afdøde bror, som han gjorde en stor tjeneste mod slutningen. Nu kommer han i tvivl om, hvorvidt han dengang gjorde det rigtige og beder om et tegn på, at Hilmar var enig, men intet dukker op – den nat.

Den bleggule hest er fortællingen om den lille Elin, som efter forældrenes død bliver plejebarn hos Assessor Gislason i Reykjavik. En nat drømmer hun om Blekur (ifølge islandsk folketro sender Gud en bleggul hest, Blekur, når han henter en af sine hjem), og det bliver begyndelsen på enden.

Spøgelseskareten tager udgangspunkt i dronning Ulrika Eleonora af Danmark, som giftede sig med den svenske kong Karl XI. I novellen er hun netop død og ligger lit de parade på Karlberg Slot. En aften kommer en statelig karet kørende med dronningens bedste veninde, Overhofmesterinde Lilie, som man troede lå syg i Stockholm. Men vagtmesteren lukker hende naturligvis ind, og først flere timer efter ser han ind i værelset, og mødes han af et uventet syn.

Karma handler om det evige hjul og den guddommelige balance. Ethvert liv skaber i sig spiren til det næste. Et smil i julen handler om den gamle frue, som er blevet inviteret til juleaften hos den yngre familie. Hun ved, at det er af ren høflighed, og hun ville egentlig også hellere blive hjemme, men af sted kommer hun i en hestetrukket kane gennem snevejret. Men på turen får hun besøg af en kærkommen gæst.

Bekend synder er fortællingen om en pige, som angiver en forkert mand som fader til sit barn i håbet om, at han vil betale hende for at slippe for at gifte sig med hende. Men i stedet introducerer han hende for Mor-Løtjønen, som kender mange historier om Naturmagterne og andre ondsindede skabninger.

Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede fortæller om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd.

Dommer Hoock og hans søn handler om den retsindede dommer, hvis søn allerede som ganske ung slår ind på kriminalitetens kringlede vej. Hvad kan en fader gøre, som ved, at sønnen vil forvolde uendelig meget ondt? Kan man hjælpe og tåle, eller kan man luge det bort?

Placentias brudefærd handler om den unge hjælpepræst, som indlogeres hos provst Sedelius, en meget selvretfærdig og hård mand med to ugifte døtre. Den ældste var Cindacilla på 38 og den yngste Placentia på 30. Placentia var forelsket i en ung bonde, men faderen var lodret imod den forbindelse og gjorde sig store anstrengelser for at forhindre de tos kærlighed. Men i enden må han indse, at tugter vi ikke selv vort hårde sind, gør Gud det for os med så fast en hånd, at hjertet må bløde derved.

Den sidste novelle i samlingen af mystiske noveller er Sort magi om skuespillerinden, som pga. en dårlig anmeldelse må forlade teatret og i stedet gifte sig. Nu har hun kun et ønske tilbage – hævn over uretten.

Novellerne er skrevet på gammeldags dansk, og det er både deres charme og deres svaghed. Hvis man ikke har tålmodighed til at læse om Guds nåde og udrede sætninger som: “Det er Raatrold, hviskede Mor-Løtjønen med sin gamle hæse frygtsmittende Stemme, Raatrold er En som i levende Live har maalt med falsk Maal, flyttet Skelsten fra anden Mands Mark, gjort sig skyldig i Mened. Hver som har gjort saadant er og bliver Raatrold til Dommens store Dag.” Så skal man holde sig fra samlingen. Men giver man sig tid til at smage teksterne, så synes jeg, historierne vinder meget. De er ikke uhyggelige, men de indeholder alle et fantastisk element, og så er Thit Jensen ikke bange for at servere en morale for læseren.

Thit Jensen blev født d. 19. januar 1876 som det fjerde barn i en søskendeflok på elleve, der også talte Nobelpris-modtageren Johannes V. Jensen. Fra 13-års alderen underviste hun sine mindre søskende, mens hendes brødre fik en uddannelse.

I 1903 debuterede hun som forfatter med fortællingen To søstre, og allerede her ser man hendes indignation over samfundets kvindeundertrykkelse. Denne indignation er en rød tråd i Thit Jensens forfatterskab.

Novellerne her i samlingen falder nok mere i tråd med hendes historiske og spiritistiske side, idet hun bl.a. troede fuldt og fast på reinkarnation og interesserede sig for parapsykologi. Spøgelseskareten og andre noveller udkom da også sidst i forfatterskabet i 1955.

Thit Jensen døde i 1957 og opnåede især succes med sine historiske romaner.

Indhold:

Hvem var den anden?
Den bleggule hest
Spøgelseskareten
Karma
Et smil i julen
Bekend synder
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede
Dommer Hoock og hans søn
Placentias brudefærd
Sort magi

Om bogen:

Udgivelsesår: 1955
Forlag: Grafisk Forlag, 317 sider

Læs mere:

Dansk forfatterleksikon: biografier (Rosinante, 2001)

Masser af spøgelser red. Michael Tejn

Masser af spøgelser red. Michael TejnI 1966 udgav Steen Hasselbalchs Forlag to antologier med horror-noveller: Masser af gys og Masser af spøgelser. Der er desværre intet forord i nogen af udgivelserne, men begge bøger indeholder en række gode noveller. En del har dog også været trykt i andre antologier.

Blandt mine favoritter i Masser af spøgelser som ikke tidligere har været omtalt her på siden er bl.a. “Væsenet i hall’en” af E. F. Benson, som minder lidt i stil om H. P. Lovecraft. Fortælleren har efter diktat nedskrevet sin ven, dr. Asshetons, beretning. Dr. Assheton havde få dage før denne samtale erklæret sin ven Louis Fielder død som et selvmord begået i et øjebliks sindsforvirring, men nu er han ikke længere sikker på dette. Han beretter om, hvordan Louis begynder at fifle med spiritisme og kontakt med “den anden side”, og hvordan han selv oplever nogle uforklarlige hændelser under besøg hos vennen men tilskriver det Louis fantasi. Langsomt begynder Louis at ændre personlighed, og da han dør, findes han med begge halspulsårer revet over. Værst er det dog, at dr. Assheton har en besynderlig fornemmelse af, at en skygge smuttede med fra huset, da han forlod sin døde ven – og denne gang kan det ikke være Louis fantasi …

En anden historie, der er værd at fremhæve, er “Grev Magnus” af M. R. James, som finder sted i Sverige. Forfatteren har tilfældigt fået fat i papirerne, der fortæller mr. Wraxalls uforklarlige oplevelser i Vestgötland, hvor han besøgte herregården Råbäck for at studere familiens korrespondance og regnskabsbøger fra godsets første ejer, Magnus de la Gardie. Det viser sig, at Magnus var en hård herre, som underkuede sin bønder på brutal vis, men det er mere end vanskeligt for mr. Wraxall at få nogen til at fortælle om ham. Til sidst får han dog en grusom historie ud af kromanden, men ikke nok til at afskrække ham fra at fortsætte sine undersøgelser af grev Magnus sidste hvilested …

Endelig vil jeg også fremhæve Thit Jensens historie “Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede“. Her fortæller hun om den enfoldige Øllebrød-Niels, som hver dag kørte rundt i Himmerlands hedehuse og udflyttergårde og forsynede folk med øl og brød. Niels var en fåmælt mand, men han kørte altid til siden, når han så et begravelsesoptog – og dem så Niels flere af end de fleste, for han så dem nogen gange på forhånd. Jeg synes egentlig ikke, at historien er en decideret horror-novelle, men den skal alligevel fremhæves for sine spekulationer over tro og den frie vilje. Novellen blev trykt i samlingen Spøgelseskareten og andre noveller fra 1955, som jeg også hellere må prøve at få fat i.

Indhold:

Spøgelsesskuden af Robert Middleton (Ghost Ship, også udgivet i “Den nye spøgelsestime“)
Hånd i handske af Elizabeth Bowen (Hand in Glove, 1952. Også udgivet i “Gys og Genfærd“)
En mordsag for retten af Charles Dickens (A Trial for Murder, 1865)
Kejser Tiberius’ lille kæledægge af Rose Macaulay (Whitewash, 1952)
Huset i kløften af John Connell (House in the Glen, 1955)
Farven fra verdensrummets dyb af H. P. Lovecraft (The Colour Out of Space, 1927. Også udgivet i “Farven fra rummet“)
Væsenet i hall’en af E. F. Benson (The Thing in the Hall, 1912. Også udgivet i “Mine bedste gysere“)
En historie om Don Juan af V. S. Prichett (A story of Don Juan, 1952)
Grev Magnus af M. R. James (Count Magnus, 1904)
Alle sjæles dag af Robert Aickman (Ringing the Changes, 1964)
Kong Pest af Edgar Allan Poe (King Pest, 1835. Også udgivet i “Samlede fortællinger“)
Bombeflyenes nat af Evelyn Fabyan (Bomber’s Night, 1952)
Genfærdet af en hånd af J. Sheridan Le Fanu (The Ghost of a Hand, 1863)
Da Øllebrød-Niels fik huset fuldt af fremmede af Thit Jensen (1955. Også udgivet i Spøgelseskareten og andre noveller)

Om Masser af spøgelser:

Udgivelsesår: 1966
Forlag: Hasselbalch, 242 sider