Indlæg tagget med ‘Thomas Nis Westergaard’

Udenfor intet – Lige under overfladen 16 / red. Eddy Skovgaard

Udenfor intet - Lige under overfladen 16 / red. Carl-Eddy Skovgaard

For 16. gang udgiver Science Fiction Cirklen sin årlige antologi med nye danske science fiction noveller. I år er titlen Udenfor intet, og om indholdet skriver redaktør Eddy Skovgaard:

Du vil finde rumrejser, alternative virkeligheder, fremtidsscenarier, tidsrejsescenarier, parallelle verdener, aliens i forskellige sammenhænge, spekulativ fiktion og også noveller fra grænselandet mellem science fiction, fantasy og socialrealisme. (side 7)

Jeg er generelt rigtig glad for ‘Lige under overfladen’-serien, som jeg har læst med fornøjelse siden første bind i 2007. Jeg elsker konceptet, der præsenterer både nye og mere etablerede forfattere, og at der gives plads til et bredt spektrum af science fiction fortællinger. Det betyder, at der hver gang er nogle historier, jeg falder pladask for. Nogle historier der har fantastiske idéer. Nogle historier der er underholdende, selvom de måske er hørt før. Og nogle historier jeg ikke forstår eller ikke synes holder. Men jeg er altid spændt på at læse dem.

I Udenfor intet er de fleste af de 26 noveller heldigvis både underholdende og velskrevne. Jeg vil ikke omtale dem alle, men blot fremhæve nogle få historier.

Thomas Hverring har skrevet titelnovellen ‘Udenfor intet’, som er blandt mine favoritter. Her befinder vi os på en rumstation befolket af en gruppe forskere. Noget er sket med rumstationen, men hvad finder vi først ud af undervejs gennem tilbageblik, tanker og nutidig handling. Fortællerstemmen er speciel, og jeg skulle lige vænne mig til stilen, men herfra gik alt op i en højere enhed, og jeg gad virkelig godt se den som film.

En helt anden type historie er ‘Den lille Atomfysiker’ af Niels Kjærgaard. Her får Asger sættet Den lille Atomfysiker i julegave, men hans fætter Eskild vil også lege med. Historien er måske ikke vildt overraskende, men den er underholdende og Kjærgaard har en god form for humor.

Donald Trump har været skyld i mange ting. Jeg tror også, at han har været inspirationskilde til Johannes Lundstrøms novelle ‘Paranormal normalitet eller -?’ Her forsøger professor Finkelstein at få svar på, hvilke kræfter det er der styrer og forårsager uforklarlige hændelser i vores verden. Til at bevise dette har han opstillet et eksperiment, hvor han selv deltager.

En helt anden historie – og alligevel lidt i samme retning – er ‘Det du ikke ser’ af Tim Sørensen. Her hører vi teenageren Tessa, der bor på planeten Terra Nova. Et af de yderste fremspring i Hegemoniets ekspansion hvor man endeligt, efter 17 år, er klar til at åbne porten til Nexus, Galaksens største knudepunkt. Men noget andet har fundet vej til Terra Nova. Noget der har egne planer om ekspansion.

Jeg kunne også fremhæve den indledende ‘Kunsten at mærke en hval’ af Mette Markert, der fik mig til at tænke på tv-serien Firefly. Ikke så meget for den konkrete handling men for stemningen og den skæve besætning. Helle Perriers ‘Bobbys mange liv’ fik mig næsten til at tude, men jeg er også en nostalgisk hundeelsker. ‘Den romerske næse’ af Mariane Mide har en lidt anderledes indgang til tanken om designerbørn, som jeg fandt både underholdende og interessant. I ‘Frygt og lede i Korsbæk 2.0’ af Jon Terje Østberg er befolkningen opdelt i et A og B hold, og her får et besøg i en Matador temapark uventede konsekvenser for novellens hovedperson. Og så faldt jeg også for Dmitri Burdykins ‘En helt almindelig uge’, om Simon Bergman der pludselig føler sig hensat til filmen Groundhog Day.

Og jeg kunne nævne flere.

De 26 noveller i Udenfor intet spænder vidt, både hvad stil og tema angår. Men overordnet set er her endnu en gang tale om et spændende indblik i ny dansk science fiction, der giver stof til eftertanke, samtidig med at man bliver godt underholdt. Så jeg ser allerede frem til ‘Lige under overfladen 17’.

Om Udenfor intet:

Udgivelsesår: 05.11.2021
Forlag: Science Fiction Cirklen, 390 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

Kunsten at mærke en hval af Mette Markert
Human zero af Hanne Gasbjerg Hjulmand
De blå katte af Lilli Lund Christensen
Alex Sørensen show af Jakob Emiliussen
Jørgens drager af Jakob Drud
Kontakt af Jan Rasmussen
Den lille atomfysiker af Niels Kjærgaard
Paranormal normalitet eller – ? af Johannes Lundstrøm
Biohackerens frihedskamp af Maria Aagaard
2084 af Publius Enigma
Udenfor intet af Thomas Hverring
Uønskede elementer af Ellen Miriam Pedersen
Vi er to af Lars Behn-Segall
Shanty Town Copenhagen af Niels Christensen
Huskespil af Sara Buch
Det du ikke ser af Tim Sørensen
Travle bier af John Madsen
Den romerske næse af Mariane Mide
Håb af Thomas Nis Westergaard
Frygt og lede i Korsbæk 2.0 af Jon Terje Østberg
Sexlegetøj af Sinus Reuss
En helt almindelig uge af Dmitri Burdykin
Aftenstjernen af Lenka Otap
Bobbys mange liv af Helle Perrier
Robert af Helene Toksværd
Menneske først af Heidi Bobjerg

Lige under overfladen:

Evolution – lige under overfladen 15, 2020
Sandsynlighedskrydstogt – lige under overfladen, 14, 2019
De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007

De fremmede – Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

De fremmede - Lige under overfladen 13 / red. Carl-Eddy Skovgaard

I De fremmede byder Science Fiction Cirklen læserne på ikke mindre end 31 nye spændende danske science fiction noveller skrevet af alt fra debutanter til garvede forfattere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret begejstret for Lige under overfladen. Jeg har læst og anmeldt de første 12 bind i serien, og synes det er fedt at blive introduceret for friske forfatterstemmer og etablerede esser, mens jeg læser god science fiction. En genre der er alt for underkendt i Danmark. Selvfølgelig er det ikke altid alle novellerne er 100% vellykkede, og der er også den subjektive smag. Men overordnet set er serien en stor succes i mine øjne.

De fremmede er nummer 13 i rækken siden starten i 2007. Den iøjnefaldende forside af Manfred Christiansen er en god appetitvækker, og efter en kort indledning hvor redaktør Carl-Eddy Skovgaard fortæller lidt om, hvordan novellerne er udvalgt, indledes antologien af A. Silvestri med novellen ’13. august 1989′. Her følger vi i punktnedslag pigen Trine, fra den dag i 1989 hvor hun sammen med sin familie ser meteorregnen Perseiderne, til hun som gammel er en højest anerkendt kunstner, men hvor jorden er ramt af massive miljøproblemer.

Silvestri ér ganske simpelt en fremragende forfatter, som kan skrive indenfor stort set alle genrer. Science fiction og horror gør han dog særligt godt efter min mening, og ’13. august 1989′ er da også blandt mine favoritter i De fremmede. Derfor er det lidt ærgerligt, at opsætningen af teksten er gået galt her med mystiske orddelinger, der sniger sig ind gennem hele novellen. Jeg ved, at det er frivillige, der står bag Science Fiction Cirklens udgivelser, og jeg tager hatten af for deres dedikation og store arbejde. Men jeg kan godt frygte, at læsere, der ikke ved dette, vil lade sig irritere og ikke give resten af antologien en chance. Og det vil være en skam, for her er masser af perler.

Også Lars Ahns novelle ‘Anmeldelse af Genforeningen: De overlevende fra Sigrún 7’ hører til mine favoritter. Hele novellen er skrevet som en anmeldelse af filmdokumentaren Genforeningen, og selvom det lyder skørt, så fungerer det overraskende godt. Jeg blev vildt nysgerrig efter at finde ud af mere om Sigrún 7 (den første privatfinansierede Mars-ekspedition), så hermed en opfordring til forfatteren om at skrive den historie også. Ahn skriver iøvrigt lidt om, hvordan novellen blev til her, og måske fandt han også lidt inspiration i filmen The Raft?

Et par af samlingens lidt morsommere fortællinger skal også nævnes. Steen Knudsens ‘G og T’ udspiller sig på et plejehjem i fremtiden, hvor robotter står for alt det praktiske. Det byder på visse udfordringer, når nu hjemmets beboere godt kan lide gin og tonic, og helst ikke vil nøjes med ét glas om dagen.

I ‘Polterabend’ af Niels Kjærgaard vil vennerne give Gilbert en uforglemmelig polterabend, og samtidig gøre ham til en rigtig mand. Hvad kunne være bedre til det end en tidsrejsemaskine? Men aftenen ender ikke helt som planlagt.

Majbrit Høyrups novelle ‘Menneskesamleren’ skal også fremhæves. Her har en AI, der bestyrer habitatet AU195 i Guldstjernesystemet, haft et sammenbrud, og er begyndt at stjæle mennesker, men uden at kunne opretholde levestandarden i habitatet. For at genoprette AI’en må en dristig plan sættes i værk.

‘Kropsfabrikken af Nanna Grønbech Petersen og ‘I mit DNA’ af Karin Brydsø Dammark handler på forskellig vis om konsekvenser ved at søge efter det perfekte ydre.

‘Verdensherredømme’ af Jakob Drud og ‘Spillet’ af Katrine Skovgaard er bud på noveller, hvor computerspil er i centrum. I ‘Spillet’ med nogle endog ganske alvorlige konsekvenser.

‘Kvantegruppedynamik’ af Manfred Christiansen og ‘Drengen der trådte ved siden af’ af Thomas Nis Westergaard er historier om opfindelser med uforudsete følgevirkninger. Mens ‘Æg’ af Amalie Bischoff og ‘Spritny’ af Anna Line Søgaard handler om samfundsmæssige opfindelser, der starter som et forbedrende tilbud til indbyggerne, men ender som et styresystem.

Jesper Rugård Jensen skal også fremhæves for novellen ‘Skyggerne bag buskene’. En novelle med en sørgmodig undertone der fik mig til at tænke på Slip mig aldrig af Kazuo Ishiguro. Ligeledes er Anne-Marie Træholt Rasmussens tidsrejse-novelle ‘Natholdet’ absolut også læseværdig. Og jeg kunne nævne flere.

Alt i alt er De fremmede et spændende indblik i den danske science fiction scene. Her er historier om alt fra klimaforandringer over rejser til fremmede verdener, tidsmaskiner og kunstig intelligens. En fin tilføjelse til serien som jeg kun kan anbefale at læse.

Om De fremmede:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Science Fiction Cirklen, 447 sider
Omslag: Manfred Christiansen

Indhold:

A. Silvestri: 13. august 1989.
Stephanie Fjeldsø Fischer: Skrevet i blodet.
Nanna Grønbech Petersen: Kropsfabrikken.
Hanne Rump: Højt at flyve.
Maria Frantzen Sanko: Fredag ved midnat.
Anne-Marie Træholt Rasmussen: Natholdet.
Lise Andreasen: Parforholdets korrektur.
Lars Behn-Segall: Lev vel.
Jette Kjær Petersen: Mennesker verdener imellem.
Tim Sørensen: Rêverie.
Rune Nyholm Nøhr: De fremmede.
Lilli Lund Christensen: De forandrede.
Steen Knudsen: G og T.
Viggo Madsen: Gåden fra Epiram.
Manfred Christiansen: Kvantegruppedynamik.
Majbrit Høyrup: Menneskesamleren.
Jesper Rugård Jensen: Skyggerne bag buskene.
Jakob Drud: Verdensherredømme.
Amalie Bischoff: Æg.
Anna Line Søgaard: Spritny.
Katrine Skovgaard: Spillet.
Lars Ahn: Anmeldelse af “Genforeningen – de overlevende fra Sigrún 7”.
C.G. Valentin: Blue Skye.
Thomas Nis Westergaard: Drengen der trådte ved siden af.
Richard Ipsen: Epifani.
Astrid B.Z. Madsen: Mikro.
Gudrun Østergaard: Drømmefangst.
Kenneth Krabat: Sortskørt.
Niels Kjærgaard: Polterabend.
Cecilie Druekær Rasmussen: Hjertebanken.
Karin Brydsø Dammark: I mit DNA

Lige under overfladen:

De fremmede – lige under overfladen 13, 2018
Efter fødslen – lige under overfladen 12, 2017
Lidenskab og lysår – lige under overfladen 11, 2016
Som et urværk – lige under overfladen 10, 2015
De sidste kærester på månen – lige under overfladen 9, 2014
Farvel min astronaut – lige under overfladen 8, 2013
Nær og fjern – lige under overfladen 7, 2013
Fremmed stjerne – lige under overfladen 6, 2012
Den nye koloni – lige under overfladen 5, 2011
Ingenmandsland – lige under overfladen 4, 2010
Den hemmelige dal – lige under overfladen 3, 2009
I overfladen – lige under overfladen 2, 2008
Lige under overfladen, 2007