september 2017
M T O T F L S
« aug    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘Thomas Strømsholt’

Hvem vinder Årets Danske Horrorudgivelse 2016?

Shortlisten til Årets Danske Horrorudgivelse 2016Hvert år uddeler Dansk Horror Selskab prisen for Årets Danske Horrorudgivelse, og de seneste par år har jeg haft fornøjelsen af at sidde i 5-mands juryen, der har det sidste ord. Men før vi kommer på banen, skal der både findes en longlist og en shortlist.

I år nåede longlisten op på 23 titler, som bredte sig over titler indenfor såvel fantasy, sword & sorcery, graphic novels og sms-udgivelser som rene horror-antologier og -romaner. Titlerne er alle indsendt til Dansk Horror Selskab af forlagene og forfatterne bag udgivelserne.

Fra longlisten blev der så stemt blandt Dansk Horror Selskabs medlemmer, som fik kortet listen ned til 5 titler. Og det er disse titler, som juryen skal tage stilling til og herfra kåre Årets Danske Horrorudgivelse 2016.

Kritierierne, der stemmes ud fra, lyder:

  • Værket skal tilstræbe at skabe en følelse af uhygge, skræk og/eller foruroligelse for læseren
  • Sproget skal være fængende og fascinerende
  • Værket skal kunne underholde, udfordre og fastholde den voksne læser

De fem titler, der gik videre til shortlisten, var:

  • Mikkel Harris Carlsen: Fuglene
  • Steen Langstrup: Ø
  • Patrick Leis: Necropolis
  • Thomas Strømsholt: Dr. Wunderkammers oversættelser
  • Peter Tudvad: Manteuffel

Longlisten for Årets Danske Horrorudgivelse 2016:

Hvis jeg overlever natten - fortællinger fra mørketHvis jeg overlever natten – fortællinger fra mørket red. Lars Grill Nielsen, forlaget Enter Darkness
7 uhyggelige noveller, der befinder sig indenfor horror og science fiction genren. Gennemgående omhandler novellerne det mørke sind

——————————————————————————————-

Monster af Teddy Vork o.a., forlaget Kandor
11 uhyggelige historier om utraditionelle monstre

——————————————————————————————-

Mørke Guders Templer red. Rasmus Wichmann/H. Harksen, forlaget H. Harksen Productions
11 noveller, som alle er inspireret af genren “Sword & sorcery fantasy”

——————————————————————————————-

Vand til blod af Morten Dürr/Lars Gabel, forlaget Carlsen
Der er sket noget med Lea. Hun hører til Guds udvalgte og har Stemmen i sig. Nu kan hun ikke læse ordene i kristendomstimen. Gør hun det, så betyder det enden på alting

——————————————————————————————-

Syndefald af Stephan Garmark, forlaget Kandor
Fortælleren svigtes af sin kone, da hun har en affære med en rig og indflydelsesrig mand. Da fortælleren opsøger elskeren, tilbydes han en million for at tilbringe et par dage sammen med elskeren

——————————————————————————————-

M af Mikkel Harris CarlsenM af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Kandor
En ung forfatter indlogerer sig i en tarvelig lille lejlighed i 1930’ernes London, for at kunne blive inspireret til at skrive. Snart finder han ud af at lejlighedens tidligere lejer er forsvundet og selv hvirvles han ind i sælsomme begivenheder

——————————————————————————————-

Fuglene af Mikkel Harris Carlsen, forlaget Æther
John, som lever i et trivielt ægteskab med Kirsten, er i midtvejskrise og oplever hvordan tingene smuldrer for ham i ofte groteske situationer, både privat og i arbejdslivet

——————————————————————————————-

Således forgår alverdens herlighed af Lars Kramhøft, forlaget Calibat
12 foruroligende noveller, der kredser om død og forfald så forskellige steder som et forskningscenter i Nevada, et hjem for voldsdømte unge på Langeland og i verdenslitteraturens klassikere

——————————————————————————————-

Ø af Steen Langstrup, forlaget 2Feet Entertainment
Noa og hans kæreste Selina bliver forladt på en øde ø i Sydøstasien, og to dage senere bliver kun Noa fundet i live. Repræsentanten fra den danske ambassade prøver at nå til bunds i den mystiske sag, men intet er som det ser ud til at være

——————————————————————————————-

Necropolis af Patrick Leis, forlaget Valeta
Dette er begyndelse på fortællingen om, hvordan menneskeheden næsten blev udslettet af de levende døde, og de begivenheder der ledte til skabelsen af Megabyerne

——————————————————————————————-

Mareridtsfabrikken af John Kenn Mortensen, forlaget Carlsen
Gyser-digte hvor små uhyggelige og makabre vers udbygges og illustreres med endnu mere uhyggelige tegninger. Bogen indeholder 34 rædselsdigte om alt fra aliens, klovne og spøgelser til ansigtsløse piger

——————————————————————————————-

Hytten af Helle Perrier, forlaget Smspress
Johan er taget i en hytte i Sverige sammen med sine to venner Adam og Martin. Han skriver til sin kæreste Emilie. På en vandretur kommer Adam til skade. Han hævder, at han er blevet bidt af et dyr. Og så går det ellers løs

——————————————————————————————-

Killing Birch af Ranna SaltoftKilling Birch af Ranna Saltoft, forlaget Candied Crime
Where do you go, when home is the place that scares you the most? This modern-day saga revolves around a brutal murder and offers a story of love and heartbreak, set in a picturesque village on the West Coast of Jutland.

——————————————————————————————-

Afsind af Martin Schjönning, forlaget Kandor
Gregor er psykisk syg, men må alliere sig med sin gamle læge, da almindelige mennesker på uforklarlig vis bliver vanvittige og i en tilsyneladende blodrus dræber tilfældige mennesker. Alt sammen foranlediget af nogle umættelige monstre

——————————————————————————————-

De Dødes Nat af Charlie Schneider, forlaget Tværveje/DreamLitt
Du vågner op i en by inficeret af zombier. Med terning, blyant og papir skal du træffe de rette valg, undersøge huse og områder og finde hjælpere, der kan få dig ud af byen inden natten er omme

——————————————————————————————-

To Those Who Are Asleep af Bo SejerTo Those Who Are Asleep af Bo Sejer, forlaget Victory Publishing
How the world ended and no one noticed
It is my theory, that there are only three types of people in the world: Sleepers, ghosts, and spiders. Most people are sleepers.

——————————————————————————————-

Kolde Facts af Amdi Silvestri, forlaget Smspress
Sms-novelle fyldt med facts der tilsammen skaber et skræmmende mønster

——————————————————————————————-

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt, forlaget H. Harksen Productions
Noveller, der på én gang er eftertænksomme, uhyggelige og magiske. Lige noget for dig, der alligevel ikke skal sove i nat

——————————————————————————————-

Ravnenes Hvisken af Malene Sølvsten, forlaget Carlsen
Den 17-årige Anne får et drømmeagtigt syn, hvor hun oplever et gammelt bestialsk mord på en ung rødhåret pige, i hvis ryg morderen har skåret et runetegn. Snart florerer en serie af voldsomme mord på egnen. Alle ofrene er rødhårede piger, og på dem alle er det mystiske runetegn

——————————————————————————————-

Manteuffel af Peter TudvadManteuffel af Peter Tudvad, forlaget Rosinante
Grev Manteuffel, der er optændt af Luthers reformatoriske tanker, bliver i 1525 såret i kamp, hvorefter han på mystisk vis får evigt liv og overnaturlige kræfter. I optegnelser og brevform fortælles om hans blodige liv, og om hvordan man i en proces forsøger at definere, hvad han er for et væsen; betegnelsen “vampyr” bliver først gangbar hundrede år senere

——————————————————————————————-

Frygtfilerne 3 af Jonas Wilmann, forlaget Kaos
Korte historier om de mørkeste sider af mennesker – og om hvor lidt, der skal til, før det normale forvandler sig til ren horror

——————————————————————————————-

Frygtfilerne-trilogi af Jonas Wilmann, forlaget Kaos

——————————————————————————————-

Diego & Dolly af Jesper Wung-Sung/Palle Schmidt, forlaget Høst og Søn
Den ensomme Diego er besat af filmstjernen Dolly og følger hende på afstand. Stille og roligt bliver hans besættelse dødsensfarlig

 

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas Strømsholt

Dr. Wunderkammers oversættelser af Thomas StrømsholtThomas Strømsholt serverer 12 drømmende, stemningsfulde og til tider sært skræmmende noveller i sit seneste udspil Dr. Wunderkammers oversættelser.

Strømsholt er en virkelig interessant forfatter. I 2010 udgav han sin første novellesamling De underjordiske. Her gav han de danske folkesagn et twist, og resultatet var en række fascinerende og velskrevne noveller.

I Dr. Wunderkammers oversættelser har han samlet 12 noveller, hvor knap halvdelen er reviderede udgaver af tidligere udgivne noveller. Eller måske skulle man kalde dem oversættelser? For som der står indledningsvis i samlingen, betyder oversættelse 1) at oversætte noget fra ét sprog til et andet. 2) omdannelse eller omsættelse af noget til noget andet. Jævnfør forvandling.

Og novellerne her i samlingen handler netop om oversættelser, omdannelse og forvandling. Om skov og by og mennesker.

I den første novelle “Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed” møder vi for første gang Dr. Wunderkammer, der optræder i flere af fortællingerne undervejs. Hun er organist i en lille landsby-kirke, hvis eneste plus er dets orgel, der ifølge overleveringen stammede fra Byzantien. En dag sætter Wunderkammer sig for at skabe et nyt værk – en transskription af Guds tavshed.

Også i “Auwisnat” er der forvandlinger i vente. Fortælleren har besluttet sig for at opsøge Herneskovene, for at få klarhed over hvad der egentlig skete for mange år siden, da hendes far forsvandt. Han var antropolog med speciale i skovsagn og -myter, men ingen kan tilsyneladende huske noget om dem. Hun flytter ind på det lokale gæstgiveri, trods værtens fordømmende blikke og starter sin efterforskning. Men jo længere hun bevæger sig ind i skoven, jo fjernere forekommer resten af verden hende.

“Hans blod skal forvandles til blomster” kalder Strømsholt for en oversættelse af Szépassony-völgy, en dal i Ungarn hvis navn kan oversættes til den smukke kvindes dal. Her mødte Serewell den smukke Tarna, og nu – flere år senere – er han vendt tilbage. Novellen fortælles som en blanding af Serewells tilbageblik, Tarnas genfortælling af sagnet om Laskó og Tarna og begivenheder i nutiden.

I “A Thing of Beauty” vender Strømsholt tilbage til litteraturen – og lidt til Dr. Wunderkammer. Fortælleren er bibliofil og har en næsten fuldendt samling af Lilian Slaviks værker. For efter Slavik begik selvmord har rygterne svirret om et sidste manuskript, som aldrig er blevet udgivet. Opslugt af samlertrang opsøger fortælleren en respekteret professor, der også kender til det manglende manuskript.

“Orphe” handler på real-planet om en digter, som tager med metroen. En tur hvor han udsættes for medpassagerernes fordømmelse og kæmper med sit eget savn. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstod novellen, men efterfølgende slog jeg titlen op og fandt frem til det græske sagn om Orfeus og Eurydike. Det opklarede en del.

“Arkitektens øjne” skrev Strømsholt oprindeligt til Urban Cthulu: Nigtmare Cities. Nu kommer den så i en dansk revision, som er blandt mine favoritter her i Dr. Wunderkammers oversættelser. Novellens fortæller er Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen. Hvad der særligt fascinerer mig i netop denne novelle, er den nærmest Lovecraftianske horror, der emmer ud hver eneste sætning, men alligevel holdt i Strømsholts nærmest poetiske sprog.

Også “Det triumferende løvmørke” er en revision (“Jeg fremsætter en erklæring“), som ligeledes hører til blandt mine favoritter. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Forstå mig ret: jeg er ikke blind for et landskabs eventuelle æstetiske kvaliteter, ligesom jeg også ville kunne sætte pris på en tigers anatomi – så længe tigeren befandt sig i et bur.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren føle panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

“Ham ar tano” har tidligere været udgivet i Det sker igen. Da Lukas er på vej hjem, støder han på en tigger, som han giver et par mønter. Senere dukker tiggeren op hjemme hos Lukas, som befippet lader ham komme ind. Et opkald til de officielle myndigheder gør ikke noget ved sagen, og pludselig har Lukas en ubuden, ildelugtende gæst i sin kælder, gemt men ikke glemt. Ligesom i “Orphe” var jeg ikke helt sikker på, om jeg havde fanget novellen, så jeg slog titlen op, og fandt ud af, at harmatano stammer fra oldgræsk og betyder: at ramme ved siden af. I kristen sammenhæng bruges ordet også i forbindelse med at synde.

Da psykologen selv begynder at lide under en tilbagevendende drøm i “Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster”, opsøger han kollegaen for hjælp. Men kollegaens tolkning af fortællerens møder med den fremragende dr. Naso i sine drømme virker bare ikke rigtig.

En patient vågner op efter en operation i “Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand”. I sin let fortumlede tilstand lytter vedkommende til en medpatient, som gemt bag sengeforhænget beretter om sine oplevelser med Dr. W. En meget underlig novelle, som jeg stadig ikke har forstået.

Skoven spiller atter en hovedrolle i “Vi husker efteråret”. Da sommergæsterne er rejst bort, skal et stort byggeri sættes i værk. Men først skal skoven ryddes, og det viser sig vanskeligere for skovarbejderne end først antaget. Faktisk får det konsekvenser for hele byen.

Den sidste novelle i Dr. Wunderkammers oversættelser hedder “Peregrination gjennem Kjøbenhavn”. Forestil dig et kort der ikke bare viser byen, som den ser ud i dag, men også som den så ud for hundrede af år siden – og som den kunne have set ud, hvis alle planer var blevet ført ud i livet. Og forestil dig så hvor det kort kunne føre dig hen.

Thomas Strømsholt er ikke let at læse. Hans tekster kræver tid, tid til at synke ind, men også til at læse. De er fyldt med referencer om alt lige fra musikhistorie over græske myter til botanik og arkitektur. Jeg må også ofte slå ord op under læsningen (f.eks. vidste jeg ikke, at elegisk betyder vemodig eller apoteose er guddommeliggørelse), så ind i mellem kan jeg føle mig lidt dum.

Alligevel er jeg begejstret, for Strømsholts univers er måske nok sært og svært, men det er også fascinerende og fabulerende med en understrøm af mørke, dystre og elegiske hemmeligheder. Og så har han altså et helt fantastisk sprog:

I byens udkant lå fabriksbygningen som en halvrådden hval kastet op på en strandbred; forladt og udplyndret, en ruin omgivet af murbrokker, affald og vildtbevoksede tomter. Dens ydre mure var krakelerede, og fra de øverste etager stirrede tomme vinduer ud i den kaffegrumsede nat. På de nederste etager var vinduerne plankede til, og metaldørene var lukkede og låste; men der er altid en revne, et hul, en løndør.”

Jeg indrømmer, at det ikke er alle novellerne i Dr. Wunderkammers oversættelser, jeg er lige begejstret for. Til gengæld er de gode noveller både i overtal og i særklasse, og derfor kan jeg kun anbefale en rejse ind i Thomas Strømsholts univers, hvor mennesker forvandles, og hvor skoven og byen kun er overfladen.

Om bogen:

Udgivelsesår: 27. oktober 2016
Forlag: H. Harksen Productions, 197 sider
Omslag: Jan Homann

Indhold:

Dr. Wunderkammer – oversætter af Guds tavshed
Auwisnat
Hans blod skal forvandles til blomster
A Thing of Beauty
Orphe
Arkitektens øjne
Det triumferende løvmørke
Ham ar tano
Frie associationer over kirurgi betragtet som en af de skønneste kunster
Dr. W – oversætter af den menneskelige tilstand
Vi husker efteråret
Peregrination gjennem Kjøbenhavn
Om forfatteren

Besøg Thomas Strømsholts blog

PIX – nygotiske skæbner / red. Henrik Sandbeck Harksen

Pix_2013H. Harksen Productions er ikke bange for at kaste sig ud i anderledes udgivelser, og antologien “PIX” hører til i kategorien litterære eksperimenter. De 12 forfattere, som bidrager til samlingen, modtog et PIX på deres mobiltelefon, som skulle fungere som inspirationskilde til en gotisk fortælling sat i vor tid, og så fik de ellers frie hænder til at skrive løs. Resultatet er blevet en vellykket antologi med bidrag fra nogen af Danmarks dygtigste horror-forfattere. Jeg har – naturligvis – mine personlige favoritter, men generelt er niveauet meget højt, også i den fysiske udformning, som udover bogen også rummer en cd med musik af Ras Bolding.

Blandt novellerne, jeg vil fremhæve, er “Sin mors søn” af Sandra Schwartz. Hovedpersonen er en destruktiv og omklamrende mor, der drikker alt for meget, og da manden vil skilles, fordi han har mødt en anden, har hun ikke tænkt sig at gøre det nemt for ham – heller ikke selvom det går ud over hendes søn.

Henrik har ikke tænkt sig at sige mig imod. Ikke denne gang. Jeg stirrer på Mikkel, ønsker at trække ham ind til mig, knuge ham, fortælle ham, det ikke er sandt, men det er for sent. Jeg ser det i måden, hans skuldre ligesom synker sammen på, fingrene, der knuger om gaflen, og hans mund, der bæver. Mest af alt ser jeg det i hans blik. Hvordan han styrter sammen som et korthus indeni.”

Jeg har tidligere læst novellen “Jægeren” af Sandra Schwartz, som var okay, men “Sin mors søn” er langt mere grum og skal fremhæves for sin skånselsløshed og troværdighed.

En af mine yndlingsforfattere, Teddy Vork, bidrager med novellen “Den usynlige verdens undere“, som hører til blandt samlingens bedste. Asger Schmidt elsker bøger, så da han får fat i en førsteudgave af Cotton Mathers “Wonders of the Invisible World” til en klient, kan han ikke lade være med at bladre i den. Da han falder over en usynlighedsformular, tænker han på genboen, forfatteren Aya, som han er stærkt tiltrukket af, og han udtaler besværgelsen. I første omgang virker det ikke til, at der er sket noget, men da han bevæger sig ud, opdager han, at han virkelig er blevet usynlig. Det fører ham over til Aya, hvor han opdager nogle af hendes mest intime hemmeligheder. Men usynligheden gør til gengæld andre ting synlige.

Der er altid flere lag i Vorks historier, og det er der også i denne. Jeg kom til at tænke på H. P. Lovecrafts “From Beyond“, som også handler om, at der er flere planer i vores verden, end vi normalt ser, og i selve novellen trækker hovedpersonen “Green Tea” af Le Fanu frem sammen med et maleri af Henry Fuseli kaldet “Mareridtet“.

En lav form nærmede sig i en glidende bevægelse akkompagneret af de metalliske hvin. En dreng på en trehjulet ladcykel. Han stod op i sadlen med hovedet bøjet over styret og kroppen spændt i anstrengelse for at træde de træge pedaler rundt. Drengen var nøgen. Slangen, Asger havde trådt på, var fastgjort til hans krop ved navlen. Den spændte en stram line, når drengen ikke trådte tilstrækkeligt hårdt i pedalerne, andre gange hang den slapt. Asger pressede ryggen mod muren. Knirk. Knirk. Drengen drejede hovedet, da han var lige ud for Asger. Intet ansigt, blot et rundt hul, der trak sig sammen og udvidede sig som en krampende ringmuskel.”

Teddy Vork fremkalder nogle foruroligende billeder i læserens hoved, som forfølger én, også efter at historien for længst er læst.

Lars Ahn Pedersens novelle “Telefon fra afdøde” er en anden af mine absolutte favoritter i antologien. Robert mister sin nye mobiltelefon, og da han ikke har råd til at købe en ny, siger han ja tak til at overtage en kammerats afdøde farmors. Kort efter begynder han at modtage sære opkald om natten, og efterhånden går det op for ham, at dem der ringer ikke længere er blandt de levende. Men hvad vil de?

Novellen er velskrevet og underholdende, og som altid giver LAP historien sin helt egen drejning. På sin hjemmeside skriver han følgende om arbejdet med novellen:

Konceptet bag PIX gik ud på, at hver forfatter fik tilsendt et foto taget med en mobiltelefon, som vi derefter skulle skrive en “moderne skæbnefortælling” ud fra. Jeg modtog “Phonebook of the Dead”-billedet, som kan ses på den øverste af forsiderne (i øvrigt med Ras Bolding selv som model), og det stod hurtigt klart for mig, at min novelle skulle handle om at blive ringet op fra hinsides. Resultatet blev “Telefon fra afdøde” (og ja, titlen er en omskrivning af John Le Carrés debutroman “Telefon til afdøde”, men har ellers intet med spioner at gøre), der kan ses som mit forsøg på at gå imod den hæderkronede gysertradition med, at det kun er gamle ting, der kan være hjemsøgte og uhyggelige. Inden for de senere år har især asiatisk horror dog sørget for, at spøgelserne har taget de digitale medier til sig, og man kan vel sige, at jeg allerede flirtede med tanken i min Facebook-novelle “Blomstervanding”, der var med i en anden Harksen-udgivelse, Dystre Danmark 2.”

Jeg har ikke tidligere læst noget af Ruben Strid, som bidrager med novellen “Bunkeren“, men han tegner til at blive et lovende bekendtskab. Fortællingen handler om Susan, der tager på besøg hos sin far sammen med sin lille dreng. Men besøget har en bagtanke. “Bunkeren” er som “Sin mors søn” en fortælling der tager udgangspunkt i en dysfunktionel familie med mørke hemmeligheder. Også Susan har en hemmelighed – eller er det den, som har hende?

Susan trådte hen til vinduet, lagde den ene hånd på glasset, gnavede i en neglerod på den anden. rytmen fortsatte. Det kom fra taget af nissanen. Selvom hun endnu ikke havde set det vidste hun hvad det var. Det formløse mørke fra hendes drømme, altid lokkende og tiggende. Nu forsøgte det at kravle op på taget af bilen. Selvom skikkelsen herfra virkede klumpet, uformelig, svær at fastholde med øjnene, havde Susan allerede givet den form i sit hoved. Det var mågen, den store fugl med deforme, knækkede vinger, den ikke kunne løfte. De slæbte efter den hen ad jorden, tynget ned af vådt sand og slimet tang. Alligevel lykkedes det for den at slæbe sig op på taget, hvor den nu tronede i det blege lys fra den enlige pære.”

Også helt i topklasse er Michael Kamp med novellen “Sort”. Morten arbejder sent, da han ud af vinduet får øje på en mørk stribe i Københavns lyshav. Hans første tanke er en strømafbrydelse, men efterhånden går det op for ham, at det ikke er tilfældet, for hvor mørket er faldet, virker det til, at byen er forsvundet.

Morten pustede langsomt ud og støttede sig til vinduet. Månelyset faldt ned over et blankt landskab. Et kort øjeblik havde han troet, at alting var væk – at der kun var den bare jord tilbage derude – men så indså han, at alting var dækket af en tyk røg eller tåge. Det reflekterede ikke lyset særligt godt, men han kunne alligevel ane toppen af laget. Det så gråt eller sort ud i det hvide lys og han følte igen et stik af uro. Så vidt han kunne vurdere var det adskillige etager tykt. Der plejede at være syv etager ned til parkeringspladsen, men nu så den mørke overflade ud til at være kun en eller to etager under ham.”

Kamp skriver bare generelt godt, og han er ekspert i at gøre det fantastiske troværdigt. “Sort” minder lidt om f.eks. “Sommerfrost” af Nikolaj Højberg eller “Tågen” af Stephen King, hvor en uforklarlig katastrofe også kaster historiens personer ud i et mareridt. Og så fik slutningen mig til at mindes en af mine yndlingsscener i en film, nemlig slutningen i “Ghost” hvor skurken (Tony Goldwyn) bliver hentet til sin velfortjente straf.

Niels Ole Busk Nielsen, som har skrevet “Nysgerrighed” har jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, men historien om den biologi-studerende, som finder et mærkeligt spiger i skoven, da han samler svampe, giver mig bestemt lyst til at læse mere af ham. Som spigeret er fortællingen både ubehagelig og fascinerende. Dog virker det som om, korrekturen er smuttet i allersidste afsnit, hvor fortæller-stemmen begynder at skifte mellem jeg og han. Det gjorde mig forvirret og ødelagde dermed en del af stemningen.

Et skrig fik mig til at vende mig om mod de tre kneppende unge igen. De lå i en dynge med kroppene viklet ind i hinanden. Deres arme var blevet til tentakler, der borede sig ind i kroppene på de andre igennem alle deres åbninger. Selv ørene og øjnene blev gennemboret af de vildt slingrende tentakler. Jeg ville vende mig væk fra dem igen, men var for fascineret til gøre det. I stedet nærmede jeg mig de tre.”

“Mærket” er skrevet af Sarah Fürst, som jeg tidligere har læst den vellykkede novelle “Cikadernes sang” af. Novellen handler om vold i parforholdet, men har naturligvis et twist.

Det var den nat han brændemærkede mig. Med sin ring. Jeg plejede at tage mine tæsk uden et kny, men jeg skreg, da han brændte sine initialer ind i mit bløde kød. Skreg som en vanvittig. Jeg havde aldrig set ham så rasende. Det var derefter, jeg så dem første gang, men i starten var jeg slet ikke sikker på, at jeg overhovedet så noget.”

Også Patrick Leis’ bidrag bør fremhæves. I “Den syvende dør” er den småt begavede pedel på vej rundt på sin rengøringsrunde på skolen. Det er aften, og alt er rutine – indtil han skal ordne toiletterne i kælderen. Novellen fortælles i jeg-form med afstik ud til en samtale mellem en advokat og en psykiater. En samtale som får en helt ny betydning til slut.

Jeg kigger ned i mørket under skolen. Her har jeg ikke tændt lys selvom jeg også skal gøre rent dernede og de nederste trappetrin kan man slet ikke få øje på. Jeg tripper som sædvanligt lidt på stedet. Hvis mit hoved er ligesom et barns, er det nok derfor kælderen altid gør mig en smule urolig; rigtige voksne er jo ikke bange for mørket, siger de. Men faktisk er det ikke mørket jeg er bange for, nærmere det som bor i mørket.”

Alt i alt kan jeg tilslutte mig bibliotekernes lektørudtalelse, som kalder “PIX” for: “…en velskrevet, stemningsfuld og uhyggelig udgivelse, der bør stå på alle landets folkebiblioteker…“, dog med den tilføjelse at jeg også synes, den bør stå i alle hjem, som holder af et godt gys.

Se en trailer for “PIX” her
Se mere på H. Harksen Productions

Indhold:

Flimmer af Thomas Strømsholt
Sin mors søn af Sandra Schwartz
Den usynlige verdens undere af Teddy Vork
Præludium af Martin Schjönning
Telefon fra afdøde af Lars Ahn Pedersen
Bunkeren af Ruben Strid
Sort af Michael Kamp
Nysgerrighed af Niels Ole Busk Nielsen
Mærket af Sarah Fürst
Den syvende dør af Patrick Leis
Livmoder af Nikolaj Johansen
Hamskifte af A. Silvestri
Om bidragsyderne
Cd med tekst og musik af Ras Bolding

Om bogen:

Udgivelsesår: 2013
Sider: 243
Forlag: H. Harksen Productions

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck Harksen

Urban Cthulhu: Nightmare Cities / red. Henrik Sandbeck HarksenJeg er tit lidt doven, når det gælder om at få læst udgivelser på engelsk. Men på en ferie fik jeg endelig taget mig sammen til at læse Urban Cthulhu: Nightmare Cities, som er nyeste bind i HPLMythos serien, der udgives af danske Henrik S. Harksen, som er Lovecraft entusiast, og har tidligere udgivet flere novelleantologier på både dansk og engelsk. Det viste sig (selvfølgelig burde jeg vel næsten skrive), at da først jeg gik i gang, kunne jeg nærmest ikke lægge bogen fra mig igen. De ti noveller er generelt af høj kvalitet, og jeg må endda med glæde konstatere, at de to danske bidragsydere er helt i topklasse.

I forordet skriver Harksen om novellerne:

Welcome to a book rife with urban nightmares – each nightmare a disturbing twist to the dark vision of the world first presented to us by H. P. Lovecraft (1890-1937). Some of the stories include Cthulhu Mythos elements, sure, but first and foremost the words you find herein demonstrate a varied and powerful wrestling with the underlying, pessimistic or indifferentist ideas that were the essential core of Lovecraft’s writings. All of these tales, one way or the other, in a shadowy and eerie urban setting.”

Novellerne spænder vidt både geografisk og indholdsmæssigt, men fælles for dem er mørket, forfaldet og desillusionen.

Som sagt er de to danske bidrag blandt de bedste. Thomas Strømsholt fortæller i “Architect Eyes” historien om Luka, der lider af søvnbesvær blandet med mareridt om en forladt by. Da han bliver fyret, må han flytte fra sin lejlighed, og det bringer ham til Tawil Street i Old Town, hvor han flytter ind i et pensionat. På sine gåture rundt i området støder han en dag på en bygning fra sin drøm, og det bliver starten på en lang søgen.

The houses stood dense and brooding, but as I rounded a corner, something at the end of the street caught my eye, and I was unable to move. What I saw was a black tower, its smooth surface and shape marking it out from its old and drab surroundings. Everything around me seemed to vibrate while my mind tried to make sense of the visual input. So reminiscent was this tower of the buildings in my nightmare that for at brief moment I thought the latter had segued into reality, or, more likely, that I was the victim of a halucination; neither possibility was preferable to the other. It was extremely tempting to simply turn around and walk away, but in order to prove the reality of the thing, I willed it otherwise.”

Thomas Strømsholt har bl.a. fået udgivet novellesamlingen De underjordiske, som jeg synes var interessant, velskrevet, uhyggelig og stemningsfuld læsning. Her i “Architect Eyes” lykkes det ham igen at fange læserens interesse med sit fine sprog og sin fascinerende vinkel på Lovecrafts verden.

Også Morten Carlsen skal fremhæves for “Ozeelah’s Lake”. Hovedpersonen er journalist og skriver for bladet Bizarre Legends & Occult Myths. I den forbindelse leder han efter Ozeelah’s Lake, og det fører ham til Raleygh Creek, hjemsted for 93 indbyggere og for baren The Crooked Room. Her spørger han om vej til søen, men intet er som det ser ud til.

Well, I think I can guide you back on track, he said with his eyebrows raised, nodding his head slowly. His face went dark and mysterious. But I wouldn’t recommend you to visit Ozeelah’s Lake, son. It’s not a friendly place, to say the least. In my humble opinion that place ought to be blocked off forever. He poured himself a shot of bourbon and hurled i down. Look, like I said, I’ve come all the way from Boston. I can’t go back without having visited the place and made some first-hand observations for my piece. Besides, I’ve been tracking down these haunted places for almost ten years and lived to write about every single one of them. It’s what I do, it’s my job. And you know what? I haven’t pissed my pants from fear yet.”

Morten Carlsen blander western-stemning med Lovecraftian horror, og det lykkes overraskende godt i denne velskrevne, underholdende og svimlende novelle.

Blandt de øvrige bidrag vil jeg også fremhæve “The Neighbors Upstairs” af John Goodrich. Hovedpersonen Jeremy lider af søvnløshed. Hver weekend hører han ovenboerne feste, men en aften ender festen med mærkelige lyde – som om nogen bliver dræbt!

With a thump, the conversation stopped. In the silence, Jeremy still listened, and when that provided nothing, he stood on his bed, and trying to hear more. No more conversation, no more noise at all. He was wondering if there had been an accident when he heard something being dragged. Toward the bathroom. Following the sound, he stole toward his bathroom, directly under theirs, quiet as he could. Was someone hurt? Had they gotten drunk and fallen over? Somebody grunted and what sounded like at pile of books slammed into the bathtub upstairs. After that, silence, and the sound of blood hammering in his ears. The long, empty hush was broken by a black and hateful laugh. And then a sloppy sound like a jowly Saint Bernard working its way through a trough of chopped meat. Nauseated, Jeremy stared up at the dark ceiling. What was going on up there?”

Også Robert Tangiers “Slou” skal fremhæves for sin skræmmende vision af en bys forfald, og T. E. Graus novelle “The Screamer” skal fremhæves for sin nærmest poetiske fortælling om undergang og død.

Endelig vil jeg også gøre opmærksom på Tom Kristensens fantastiske illustrationer, som understøtter og fremhæver historierne. Flot flot arbejde. Tom Kristensen er i øvrigt også aktuel med online tegneserien Made Flesh, som jeg med stor fornøjelse læser et nyt afsnit af hver fredag.

Om bogen:

Udgivelsesår: 2012
Omslag: Paul Carrick
Illustrationer: Tom Kristensen
Forlagets danske hjemmeside

Indhold:

Introduction: Urban Nightmares af Henrik Sandbeck Harksen
Dancer of the dying af Jayaprakash Satyamurthy
The Neighbors Upstairs af John Goodrich
Cacosapunk af Glynn Owen Barrass
Architect Eyes af Thomas Strømsholt
Slou af Robert Tangiers
Ozeelah’s Lake af Morten Carlsen
The Statement of Frank Elwood af Pete Rawlik
The Shadow of Bh’Yhlun af Ian Davey
The Screamer af T. E. Grau
… the guilt of each … at the end … af Joseph S. Pulver, Sr.

Det sker igen / red. Nikolaj Højberg

Det sker igenI 2010 opfordrede forlaget Kandor til indsendelse af noveller til en antologi, hvis mål var at give udtryk for, hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme. Resultatet blev Det sker igen, som udkom i slutningen af 2011.

Om antologien skriver forlaget selv: ”Racisme. Kontrolmentalitet. Fremmedgørelse. Ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov til at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gøre elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde. Hvis den da ikke allerede er her.”

Jeg har bestemt sympati for udgivelsen, som sætter fingeren på, hvordan vores hverdag har ændret sig i de senere år. Hvordan vi tager os mindre af hinanden og er bange for det fremmede, det nye og i sidste ende hinanden. Hvordan enhver er sig selv nærmest, og det ikke så meget handler om, hvad man har brug for, men hvad man har krav på.

Men det kan være en vanskelig opgave at skrive en novelle med et forudbestemt budskab uden at virke prædikende eller bedrevidende. Det er dog i store træk lykkes rigtig godt, og flere af novellerne er af rigtig høj klasse.

Blandt de bedste er A. Silvestri, som virkelig er ved at finde sin platform som forfatter. I novellen ”Morituri te salutant” følger vi fire borgere, som i fremtidens Danmark ikke kan yde deres bidrag til samfundet. Steffen ryger for meget, Lise spiser for meget, Morten drikker for meget, og Erica er kritisk kunstner. Først ligner novellen en historie der er set flere gange før, bl.a. i Stephen Kings novelle ”Quitters A/S” fra 1978, om en mand som ønsker at holde op med at ryge og til det formål får hjælp fra et barsk firma. Men Silvestri driver tanken endnu længere ud, og lader de fire borgere optræde i et tv-program, mens de afstraffes – og de har indflydelse på de andres lidelser. Titlen er latinsk og betyder ”de, der skal dø, hilser dig”, og blev brugt af gladiatorerne når de hilste på kejseren på vej ind i arenaen, og både Steffen, Lise og Morten accepterer da også, at det er deres lod at blive straffet for ikke at leve op til samfundets normer, ligesom gladiatorerne accepterede, at det var deres lod at dø for underholdningens skyld.

En anden af mine favoritter er Flemming Raschs novelle ”Mordet på Mads”, som i et enkelt og nærmest udtryksløst sprog fortæller om Mads, der ikke er dygtig nok i skolen og derfor skal destrueres. Det lykkes ham i første omgang at flygte, men alle, han søger hjælp hos, stikker ham. Senere kommer han dog tilbage i en ny og forbedret version, og nu er det ham, de andre bør frygte.

Sprækker” af Gudrun Østergaard handler om Inga Horsman, der opdager, at nogen vandaliserer de offentlige bygninger. Hun melder det naturligvis, og efter noget tid lykkes det at fange forbryderen som må modtage sin straf i offentlighed og med hjælp fra tilskuerne. Novellen bringer tankerne tilbage på middelalderens afstraffelsesmetoder, men viser også, at selv det mest modbydelige, vi kan udtænke, alligevel ikke kan stoppe frie tanker.

Den anden kvindelige forfatter i antologien er Lise A., som bidrager med ”Snuppet i tolden”. Her bliver en af hovedmændene bag det 100 % sikre middel til at sikre Danmark mod uønsket indvandring, selv stoppet i tolden. Naturligvis er han sikker på, at systemet snart vil opdage sin fejl, men hvad nu hvis det ikke gør?

Endelig vil jeg også lige nævne ”Underboen” af Mikkel Carlsen, der som en af de få noveller ender optimistisk. Pensionisten Johannes får en ny underbo, og da han går ned for at byde velkommen, opdager han, at det er et insektlignende væsen. I rædsel murer han sig inde i sin lejlighed, og til sidst beslutter han sig for, at han er i sin gode ret til at begå selvtægt for at få underboen væk. Undervejs sker der dog noget uforudset.

Forlaget KANDOR drives af ildsjæle, der brænder for at udgive bøger indenfor de fantastiske genrer: gys, horror, fantasy og science fiction. Læs mere om Det sker igen på deres hjemmeside

Om Det sker igen:

Udgivelsesår: 2011
Omslag: Aleksandr Frolov | Dreamstime.com

Læs et interview med Nikolaj Højberg på Fantastiske Forfattere

Indhold:

Maskinskær af Nikolaj Johansen
Hamatano af Thomas Strømsholt
Den søde ventetid af Jesper Rugård Jensen
Et øjebliks transcendens af Jonas Wilmann
Morituri te salutant af A. Silvestri
Mordet på Mads af Flemming Rasch
Sprækker af Grudrun Østergaard
Armen af Morten Carlsen
Underboen af Mikkel Carlsen
Snuppet i tolden af Lise A.
Hvid Chili af Nikolaj Højberg

Velkommen til dybet / redigeret af Mathias Clasen

Velkommen til dybet - 13 gyserhistorierUvist af hvilken grund havde jeg ikke fået læst antologien Velkommen til dybet, der udkom her i foråret. Det har jeg så endelig fået gjort, og vil straks skynde mig at anbefale alle andre at få den læst – NU!

Velkommen til dybet startede som en konkurrence i 2009 hos forlaget Tellerup i et samarbejde med en række hjemmesider, hvor bidragyderne kunne melde sig til fra. Udover Tellerups egen side var også Horrorsiden.dk en af mulighederne.

Samlingen består af 13 noveller plus forord og en kort guide til horror af redaktør Mathias Clasen. Derudover er der en lille ekstra gevinst sidst i Velkommen til dybet, hvor Michael Kamp får ordet og tager læseren en tur med til Vietnam. Alle novellerne indledes med en kort introduktion til forfatteren, hvor de bl.a. fortæller lidt om baggrunden for, hvordan deres novelle blev til.

Generelt er novellerne af høj kvalitet, og jeg var rigtig godt underholdt under læsningen. Nogen af forfatterne kendte jeg godt på forhånd, mens andre var helt ukendte for mig. En af dem var Esther Rützou, hvis novelle “Kun edderkopper” ramte lige ned i nervecentret på mig. Som inspiration til novellen fortæller Rützou, hvordan hun hvert efterår fejer edderkopperne ud, og det får hende til at føle sig lidt ond. Men hvad nu hvis edderkopperne besluttede sig for at gøre gengæld? Noget af det, der fascinerede mig ved “Kun edderkopper”, er måden Rützou starter ud i vores normale hverdag, og så stille og roligt fører os ud ad en lille sti, så vi ender i et fantastisk univers med helt andre spilleregler end i vores. Og så er det jo også altid lidt klamt, når det handler om edderkopper.

En anden af mine favoritter er “Langt ude i skoven” af Lars Ahn Pedersen. LAP kendte jeg på forhånd fra en række science fiction noveller, men det viser sig, at han også skriver glimrende horror. Novellen handler om trafikforskeren, der forsøger at minimere risikoen for ulykker på landevejene, men en dag selv er ude for et uheld. LAP skriver, at hans udgangspunkt var den klassiske gysersituation: en person farer vild i en mørk skov, og så parre den med den kendte børnesang for at gøre brug af sangens specielle struktur, hvor man starter på bjerget i skoven og så zoomer tættere og tættere på. Novellen er både velskrevet og har overraskelser i sig, og så fungerer grebet med børnesangen helt fantastisk, så slutningen bliver ond som ind i H….

Nikolaj Højbergs novelle “Sommerfrost” hører også til i den rigtig gode ende. En af mine all times yndlingsnoveller er hans “Pink” fra Vandringer i mørke. Her rystes virkelighedens perspektiv fuldstændig ud af sin ramme, og det samme sker her i “Sommerfrost”. Hovedpersonen taler i telefon med en kollega, da forbindelsen pludselig brydes, og kort efter falder det kendte univers sammen. Højberg kan et eller andet, når det drejer sig om at opstille utrolige scenarier og få dem til at virke troværdige. Virkeligheden er bare aldrig enkel i hans univers.

En anden der også formår at twiste hverdagens trummerum ind i det fantastiske er Thomas Strømsholt, som med “Jeg fremsætter en erklæring” fører læseren ud af Lovecraftske stier. For at optimere et mulitnationalt selskabs mellemledere bliver de sendt på en overlevelsestur ud i skoven med en forhenværende jægersoldat som guide. Fortælleren har allerede fra begyndelsen en ubehagelig fornemmelse over hele projektet, for som han siger: “Engang for årtusinder siden foretog mennesket en klog beslutning og forlod skovene for at bygge de byer, som nu udgjorde vores naturlige habitat.” Hans bange anelser viser sig at holde stik, og Strømsholt lader læseren følge panikken vokse sig større og større i gruppen – der bliver mindre og mindre.

Den sidste novelle, jeg vil fremhæve, er Teddy Vorks “Isolde”. Om novellen skriver Vork, at han ville skrive en historie om den faustiske handel, der er et centralt motiv i gotisk litteratur, men at han ville bringe den til nutiden. Det lykkes glimrende i fortællingen om Jan Pedersen, der kæmper for at give sin drømmekvinde liv – uanset omkostningerne.

Mathias Clasen er redaktør på Velkommen til dybet, men han bidrager også selv med en kort guide til horror sidst i samlingen. Det er blevet til en kort og klar gennemgang, som kommer vidt omkring emner lige fra skovhorror over udviklingen i dansk horror til et darwinistisk syn på horror.

Som sagt synes jeg, at niveauet i antologien generelt er højt, og det tegner godt for dansk horror, at så mange nye talenter er kommet på banen. Jeg kan også godt lide, at der ikke kun er gjort noget ud af indholdet, men at Tellerup også gør indpakningen interessant med den fabelagtige forside af Mads Ahm og vignetterne, der adskiller de enkelte noveller.

Så alt i alt er der ikke meget at betænke sig på. Gør ikke som mig og vent et halvt år, før du læser Velkommen til dybet. Bare læs den med det samme …

Indhold:

Manden med plasticleen af Nick Clausen
Bølgen af Henrik Einspor
Gamle minder af Michael B. Hansen
Sommerfrost af Nikolaj Højberg
Anklaget af Sonja Kjeldsmark
Kun en drøm af Pia Valentin Lorentzen
Langt ude i skoven af Lars Ahn Pedersen
Kun edderkopper af Esther Rützou
Mærket af Nicole Boyle Rødtnes
Anonymt bidrag af Martin Schjönning
Heksejægeren af Freddy E. Silva
Jeg fremsætter en erklæring af Thomas Strømsholt
Isolde af Teddy Vork

En kort guide til horror af Mathias Clasen
Backpacker af Michael Kamp

Om bogen:

Udgivelsesår: 2011
Forlag: Tellerup, 285 sider
Omslag: Mads Ahm

De underjordiske af Thomas Strømsholt som paperback

I anledning af, at Thomas Strømsholt novellesamling “De underjordiske” udkommer i en paperback-udgave, giver forlaget H. Harksen Productions de læsere, som endnu ikke har fået købt bogen, chancen for at forudbestille den til nedsat pris samt få en nyskrevet novelle fra Thomas Strømsholt med i købet.

Se mere på hplmythos.dk, eller genlæs min omtale her.

De underjordiske af Thomas Strømsholt

De underjordiskeJeg har tidligere med fornøjelse læst noveller af Thomas Strømsholt i diverse antologier, så jeg så frem til at læse hans første selvstændige novellesamling. Mine forventninger blev heldigvis indfriet, for De underjordiske er interessant, velskrevet, uhyggelig og stemningsfuld læsning.

Samlingen består af 19 noveller, heraf er ca halvdelen fortalt af en jeg-fortæller, og det var især dem, jeg faldt for. De både fanger stemningen fra de klassiske engelske spøgelseshistorier, som jeg personligt holder meget af, og er også fulde af den udefinerbare uhygge, som H. P. Lovecraft var ekspert i at fremmane. Lovecraft har Strømsholt tidligere hyldet med sin novelle i antologien Fra skyggerne, hvor 8 danske forfattere gav deres bud på en fortælling inspireret af Lovecraft. Her var Strømsholts bidrag “Den lede ting” min favorit.

Der er dog også flere af novellerne uden jeg-fortæller, som bør fremhæves. Bl.a. “Allesjælesnat” om præsten hvis mand er død, og som i sin sorg går til hans grav på Allesjælesnat. “Grønne fingre” om Andersen som nærmest er besat af at holde sin blomsterhave fri for ukrudt og skadedyr, og “Frygten og grundejerne” om David som sammen med sin mor flytter ind i et hus – der allerede har beboere.

Blandt jeg-fortællingerne vil jeg især fremhæve “Under overfladen”, som er en revideret udgave af en novelle, der tidligere har været trykt i Nyarlathotep nr. 3.  Hovedpersonen arbejder i en bank og er fascineret af tal, som for ham står for orden, sandhed og skønhed. Stor er derfor bestyrtelsen, da han en dag ender på -7 etage i banken, hvor parkeringskælderen er laveste niveau. Men værre bliver det, da han opdager, hvad der befinder sig på etagen. Også “Qivitoq” som foregår i Grønland hører til blandt samlingens bedste. Her er fortælleren på slædetur med en ven, da de ved et uheld mister den ene hundeslæde. Da vejret også skifter, søger de tilflugt i en nærliggende forladt bygd, og her gør de et uhyggeligt fund. Endelig er også både “Choronzon” og “Jeg ved nu, hvordan det hele ender” værd at fremhæve. I den første følger vi en civilingeniør, der sendes ned i byens kloaker sammen med desinfektøren, Weser, da store regnmængder har fået rotterne til at søge op ad. Nede i dybet finder de dog andet og mere end rotter. I den sidste er hovedpersonen en embedsmand, der oplever, hvordan verden forandrer sig i en periode med ualmindelig store mængder regn.

De underjordiske er i det hele taget en vellykket samling, som kun har enkelte skønhedsfejl – og det kan være en individuel smagssag, om det i det hele taget er skønhedsfejl, for Strømsholt er en teknisk dygtig forfatter, som man sprogligt ikke kan pege fingre ad, og samtidig skriver han også sært poetisk og til tider nærmest smukt. Personligt var jeg dog ikke så vild med “Heksen”, som jeg synes faldt lidt udenfor samlingen og mere var en form for debatindlæg, og heller ikke “Skrigedalen. Tre fynske pisalikker” som er en lidt spøjs genrehybrid af folkesagn, horror og science fiction var lige min stil. “Skiftningen” ramte heller ikke helt så dybt, men den tragiske slutning skal ikke forklejnes.

Samlingen er fuld af referencer til tidligere gotiske forfattere, men Strømsholt sender også sit bidrag i antologien Lyden af vanvid en lille hilsen. Her var hans novelle “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden”, og  geologen Anders Berg er forfatter til bogen De underjordiske: Arkæologiske Undersøgelser og Meditationer, som der henvises til i “Troldomslatter. En fortælling fra det mørke Jylland“. I samme novelle refereres også til M. R. James, som skrev novellen “Nr. 13“, der udspiller sig på hotel Den Gyldne Løve i Viborg.

I et interview på Fantastiske Forfattere fortæller Strømsholt, at bortset fra 2-3 fortællinger er alle novellerne skrevet til De underjordiske, som skulle have danske sagn som overordnet tema (f.eks. har B. S. Ingemann også brugt titlen De underjordiske til sin fortælling af et bornholmsk sagn) , dog med plads til afvigelser. Strømsholt ønsker, at læseren skal finde nogle af de traditionelle gotiske motiver, bl.a. spøgelset, vampyren og varulven, men med udgangspunktet i danske sagn og det er lykkes.

Alt i alt er her tale om en absolut læseværdig debut, hvor flere af novellerne er af meget høj kvalitet. Thomas Strømsholt er bestemt et navn i dansk horror, som det er værd at holde øje med i fremtiden, og når han er bedst, rejser hans fortællinger sig langt over genreklicheerne og giver læseren en uventet oplevelse.

Indhold:

I en dans så lang
Troldomslatter. En fortælling fra det mørke Jylland
Traum
Heksen
Det møblerede værelse
Pan
Mosekonen
Skrigedalen. Tre fynske pisalikker
Allesjælesnat
Christina
Under overfladen
Grønne fingre
Frygten og grundejerne
Qivitoq
Beechiana
Spøgelset på Den Gyldne Løve
Choronzon
Skiftningen
Jeg ved nu, hvordan det hele ender

Læs et interview med Thomas Strømsholt på Fantastiske Forfattere

Besøg Thomas Strømsholt hjemmeside

Om De underjordiske:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Henrik Sandbeck Harksen
Forlag: H. Harksen Productions, 186 sider

Ingenmandsland: lige under overfladen, 4 / red. Carl-Eddy Skovgaard

ingenmandslandluo422 nyskrevne danske science fiction noveller der tager læseren med til både månen, fremtiden og fortiden.

Science fiction er mange ting. De, der tror, at det kun drejer sig om krig i rummet eller kedelige beskrivelser af robotter og rumskibe, har aldrig læst rigtig science fiction. Til dem vil jeg anbefale at læse ’Ingenmandsland’, for her præsenteres en bred vifte af noveller, der viser, hvor forskellig science fiction kan være.

’Ingenmandsland’ er den fjerde antologi fra Science Fiction Cirklen med nyskrevne danske science fiction noveller. Redaktør Carl-Eddy Skovgaard har udvalgt 22 noveller af mere end 50 indsendte, og det er blevet en blandet samling af fortællinger, der spænder lige fra rumrejser og alternative virkeligheder over aliens til spekulativ fiktion.

Samlingens måske bedste novelle er Matthæus 20:16 af A. Silvestri. Historien om verdens først (og sidste) tidsrejsende. Novellen er velskrevet og har både kant og stiller spørgsmål, og så har den en sidste linje som lige får læseren til at tænke sig om en ekstra gang.

Lars Ahn Pedersen kandiderer dog også til bedste novelle med Portræt af en månepige, hvor den tidligere så berømte journalist Vincent Lee bliver sendt til månen for at lave et portræt af Selene Ramirez Zhao, der snart fylder 80, men er det første menneske, som aldrig har været på jorden. Det starter som en banal opgave, men ender med at Lee opdager, at historien ikke er så enkel endda.

En anden favorit er Thomas Strømsholt Tiamat. Her er det lykkedes forskere at stabilisere et ormehul, og nu kommunikerer ormehullet med alvorlige konsekvenser for menneskene. Novellen er et godt eksempel på, at selvom jeg ikke nødvendigvis fatter det mere videnskabelige indhold i novellen, så kan jeg godt blive grebet, når idéen er god.

Jeg synes, det endnu en gang er lykkes for Science Fiction Cirklen at udgive en både interessant og underholdende antologi. Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten af novellerne eftersom nogen af forfatterne nærmest debuterer i ’Ingenmandsland’, mens andre har større erfaring. Ikke desto mindre følte jeg mig både underholdt og fik noget at reflektere over under læsningen, så nyd en tur ind i dansk science fiction med ’Ingenmandsland’.

(anmeldt til Litteratursiden.dk)

Indhold:

Ellen Miriam Pedersen: Byens lyd
Maria Kjær-Madsen: Russisk roulette
Majbrit Høyrup: Debriefing af Hibernauter
Jeppe Bisbjerg: Ingenmandsland
Steen Knudsen: Skyggen af en kat
Nikolaj Johansen: Vandkøler
Lav sol over Krakow / Lise Andreasen og Glen Stihmøe
Lars Ahn Pedersen: Portræt af en månepige
Gudrun Østergaard: Havnomader
Richard Ipsen: De gamle svin
Katja Nilsen: Når lyset går ud
Camilla Wandahl: Se mig
Lonni Krause: Blåfugl
A. Silvestri: Matthæus 20:16
Mogens Hansen: Jeg er
H.H. Løyche: Der’ penge i skidtet
Flemming R.P. Rasch: Nosferata
Kenneth Krabat: Plan
Thomas Strømsholt: Tiamat
Henning Andersen: Kogebog for tidsrejsende
Jesper Rugård Jensen: Mission til Cho’it
Patrick Leis: Genfærd

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: xxxrt.org
Forlag: Science Fiction Cirklen, 307 sider

Lyden af vanvid red. Henrik Sandbeck Harksen

Lyden af vanvidHenrik Harksen, som står bag H. Harksen Production, der udover at udgive særligt Lovecraft inspirerede fortællinger også driver hjemmesiden HPL Mythos, har i sommeren 2010 udsendt Lyden af vanvid, den anden novellesamling med nyskrevne noveller inspireret af H. P. Lovecraft. Første samling udkom i 2007 og havde titlen Fra skyggerne.

Harksen indleder antologien med et forord, hvor han beskriver formålet med samlingen: At samle fortællinger, der alle på én eller anden måde er inspireret af H. P. Lovecraft og/eller den efterfølgende Cthulhu Mythos sub-genre. Andre lande har flere af dens slags samlinger, men i Danmark er Harksens forlag tilsyneladende det eneste forlag, som har kastet sig ud i den verden. Harksen skriver endvidere, at allerede inden han begyndte at efterspørge noveller til bind to, modtog han historier fra interesserede skribenter, og samlingen er blevet en blanding af noveller med et humoristisk glimt i øjet og noveller med en mere seriøs tilgang til Lovecraft traditionen. Et par af forfatterne går igen fra første samling, men nye skribenter har også fundet plads i Lyden af vanvid.

Blandt gengangerne er Helene Hindberg hvis novelle “Vandets børn” hører til blandt mine favoritter i antologien. Hovedpersonen Samir er gymnasieelev, og en dag læser han i avisen om en anden elev, Henrik Pedersen, som tilsyneladende er forsvundet sporløst. Kort efter fortæller en af Samirs venner, at Henrik gerne ville i kontakt med Samir, før han forsvandt. Endnu mere mystisk bliver det, da Henriks søster opsøger Samir for at give ham en bog fra Henrik. Tilsyneladende ved hun ikke, hvad det er eller hvorfor Henrik ville have, at Samir skulle læse bogen, og da Samir begynder at læse, bliver han endnu mere forvirret. Bogen er skrevet af en Emmanuel Federspiel og handler om “Sjællandske myter og sagn”. Den er fyldt med foruroligende tegninger, og gør Samir utilpas. Men han bliver også grebet af det mystiske, og begynder at forske i Emmanuel Federspiel og de mange mærkelige noter Henrik også har efterladt, og det fører ham på sporet af en mystisk sekt ved navn Vandets børn.

Helene Hindberg har skrevet en novelle, som ikke alene er trofast overfor tonen i Lovecrafts egne historier, selvom den foregår i nutidens Danmark og har en ung mand af anden etnisk herkomst som hovedperson. Historien henviser også til Lovecraft selv og til hans Cthulhu-mytologi på en yderst troværdig måde, og skaber på den facon et ekstra twist i fortællingen. Endelig trækker Hindberg også tråde tilbage til sin egen novelle i første samling “En Vesterhavs fortælling”, hvor bogen “Sjællandske myter og sagn” også spiller en rolle. Hindberg har med andre ord skrevet en gennemarbejdet novelle, som til fulde opfylder alle forventninger til en Lovecraft tekst efter min mening.

Længe sad han og bladrede tilfældigt rundt i bøger og notater. Det, han læste og tegningerne han så – verden skred ud til siderne og åbenbarede endnu ukendte dybder og sammenhænge, som ingen mennesker nogensinde havde anet eller overvejet. Måske er alt, hvad vi har lært forkert. Måske er der intet ordentligt og pænt univers med faste regler og urokkelige fysiske love. Måske er alt et sydende, skræmmende kaos domineret af kræfter, som ville gøre os vanvittige, hvis vi oplevede dem.”

Også Thomas Strømsholt er en genganger, som er værd at fremhæve. “Lyngmanden – af en geologs optegnelser fra heden” udspiller sig i 1890, hvor geologen Anders Berg er blevet sendt ud af Hedeselskabet for at få hedebønderne i området omkring Wesselhede til at opdyrke heden til landbrug. Strømsholt fortæller efter en kort indledning om hedens historie Anders Bergs beretning udfra hans notesbog, og både formen og tonen er trofast overfor Lovecraft, samtidig med at Strømsholt har sin egen stemme.

Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard handler om Henrik, som fornyligt har mistet sin kone Maja. “For to uger siden havde døden tordnet gennem hans liv og brutalt flået Maja med sig. Henriks verden var blevet revet fuldstændigt i stykker, da døden, som en rovfugl der snupper sit bytte, uden varsel havde taget hende. Skyggen fra den hensynsløse jæger lå stadig over hans tilværelse og henlagde hans liv i trøstesløst mørke.” Henrik har svært ved at finde livslysten efter Majas død, men en dag falder han over en lille butik i Latinerkvarteret og ender med at købe en mærkværdig bog, der langsomt trækker ham ind i et helt ukendt univers. Novellen er velskrevet, og slutningen både trist og skræmmende.

Blandt de mere humoristiske noveller kan nævnes “Ia! Didkrik Svendsen” af Jonas Wilmann og “Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen.

Generelt synes jeg, at antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse Lyden af vanvid, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.

Indhold:

“World Wide Web” af A. Silvestri
“Nostalgia” af Jeppe Bisbjerg og Martin Schantz Faurholt
“Ingen vej tilbage” af Thomas Daugaard
“Ia! Didrik-Svendsen” af Jonas Wilmann
“Tingen på tønden” af Hans Jakob Hedemann Jensen
“Lyngmanden” af Thomas Strømsholt
“Howard Charlestons forvandling” af Morten Carlsen
“Unruhe” af Bjarke Schjødt Larsen
“Vandets børn” af Helene Hindberg
“Fyrtårnet” af Casper Gjede Jensen

Om bogen:

Udgivelsesår: 2010
Omslag: Tomas Gindeberg

Hvis du ikke kan finde Lyden af vanvid på dit bibliotek eller hos boghandleren, kan den købes via hplmythos.dk, hvor du også kan finde andre udgivelser fra H. Harksen Production som Fra skyggerne og Dystre Danmark.