Indlæg tagget med ‘Tom Berry’

The Amityville Curse

Jeg var åbenbart ikke særlig oplagt, da jeg begyndte at se “The Amityville Curse”, for jeg synes i store træk, at den var lidt svær at få hold på, og det tror jeg slet ikke passer.

Marvin og Debbie køber sammen med vennerne Abigail, Frank og Bill et håndværkertilbud lidt udenfor Amityville. De begynder at sætte huset i stand, men der dukker hele tiden små problemer op. Samtidig lider Debbie af onde drømme. Hun føler, at hun kender huset fra tidligere og ser syner af en ung mand med en sort schæfer.

På et tidspunkt hører de fem venner, at huset tidligere har været brugt som præstegård, men at præsten blev slået ihjel i skriftestolen – som nu er gemt væk i kælderen sammen med en masse andre religiøse effekter!

Og noget andet gemmer sig tilsyneladende også i huset. Det hele kulminerer en aften, hvor Abigail vil have dem alle med ud af huset, men bilen er punkteret.

Jeg havde svært ved at holde opmærksomheden samlet om filmen, og det gjorde sikkert, at jeg mistede noget ind i mellem. Jeg er f.eks. ikke sikker på, om det foregår i samme hus, som familien Lutz startede serien i, og jeg er heller ikke sikker på, om ondskaben i huset overhovedet er en dæmon denne gang. Muligvis vil “The Amityville Curse” blive bedre, hvis jeg gav den en chance en aften, jeg var mere i stødet, men jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig gider bruge et par timer på den igen. For når man overhovedet ikke bliver grebet af historien, og jævnt hen synes at personerne er ligegyldige eller ligefrem trælse, ja så er det bare ikke årets bedste film.

Instruktør: Tom Berry
Udgivelsesår: 1990

Amityville-serien:

The Amityville Horror”, 1979
Amityville II: The Possession“, 1982
Amityville 3-D“, 1983
Amityville: The Evil Escapes”, 1989
The Amityville Curse“, 1990
“Amityville 1992: It’s About Time“, 1992
“Amityville: A New Generation“, 1993
“Amityville: Dollhouse“, 1996
“The Amityville Horror” 2005 (remake med bl.a. Ryan Reynolds)