Indlæg tagget med ‘Tue Sprogø’

Hit And Run Mutants af Sprogø & Balslev

Hit And Run Mutants af Tue Sprogø og Zven Balslev

Forleden fik jeg en besked fra biblioteket. Der var kommet en tegneserie hjem til mig. Det viste sig at være Hit And Run Mutants af Tue Sprogø og Zven Balslev. Jeg husker overhovedet ikke, hvordan jeg faldt over den i første omgang, og havde egentlig ikke planlagt at lave et indlæg om den. Men den var så charmerende (hvis man da kan sige det om totalt splattet horror), at jeg alligevel var nødt til at nævne den her.

Af forordet fremgår det, at arbejdet med Hit And Run Mutants startede under en ‘come together and draw’ seance for tegneserie-tegnere. Det endte dog med, at kun to dukkede op – Sprogø og Balslev. De kastede sig alligevel ud i det, og efter et par timer havde de den første side i det, der siden blev til Hit And Run Mutants.

Already from the start we knew that we wanted the story to take place in a kind of post-apocalyptic setting. A bleak futuristic world. The kind of world where MAD MAX (and al the cheap italien rip offs) take place. But also a world filled with mutants, robots and mad scientists!” (fra introduktionen)

Historien er opdelt i tre kapitler. Et nutidigt hvor vi følger en biljagt. Et tilbageskuende hvor vi er på besøg i et skummelt laboratorium. Og tilbage til nutiden hvor en ny spiller dukker op hos de overlevende fra biljagten i første del.

Som det fremgår, er historien ikke epokegørende nytænkende. Men for dulan den er charmerende, hvis du som jeg er til splat og B-films action.

Illustration af Tue Sprogø og Zven Balslev

Tegningerne er holdt i sort/hvid, og som et benspænd for dem selv besluttede Sprogø og Balslev at de begge skulle tegne noget på alle siderne. Da deres tegnestile er ret forskellige, kunne det godt være blevet et værre rod, men jeg synes, at det virker. Et særligt godt eksempel på det er illustrationen til højre, hvor de bogstaveligt talt har tegnet hver deres halvdel af figuren.

Jeg tror desværre ikke, at man kan købe Hit And Run Mutants mere, så hvis du er blevet nysgerrig, må du gøre som jeg og låne den på biblioteket. Og det kan anbefales 🙂

Om Hit And Run Mutants:

Udgivelsesår: 2015
Udgiver: Cult Pump Comix, 32 sider
Illustationer: Tue Sprogø & Zven Balslev

Læs også:

Absurd
Creepy presents: Richard Corben
I ly af mørket – en H.P. Lovecraft tegneserieantologi
Trailer Park Apocalypse af Jimmi Jensen
Fandenivoldsk af Lars Kramhøft og Tom Kristensen
Kulkælderen #5
Fribryderen af John Kenn Mortensen
Metrozone af Søren Mosdal
Death Skool af Simon Petersen og Lars Kramhøft
Gør det af med Ramirez af Nicolas Petrimaux
Repulsive Attraction af Patrick Steptoe
Creepy presents: Bernie Wrightson