Indlæg tagget med ‘ungdomsbøger’

Med døden til følge af Lars Daneskov

Med døden til følge af Lars Daneskov

Jeg har ikke læst noget af Lars Daneskov tidligere og har mest forbundet ham med humoristiske børnebøger. Det er Med døden til følge ikke. I stedet er her tale om en følsom og velskrevet roman om kærlighed, tab og savn, og om hvor galt det kan gå, hvis sorgen tager overhånd.

Fra bogens bagside:
Den døde drengs værelse ligger på første sal for enden af gangen. Når Liva har venner på besøg, er det altid det, de vil se. Det var der hendes storebror Victor boede, og bag den lukkede dør ser værelset stadig ud nøjagtig, som det gjorde den dag, han døde for tre år siden. Lige indtil Liva opdager, at nogen har ligget i den redte seng, og Victor samtidig forsvinder fra sig eget klassefoto fra dengang. Victor er ikke blandt dem længere. Men måske er det lige præcis, hvad han er.

Med døden til følge er opdelt i tre overordnede afsnit med hver sin fortæller. Først hører vi Livas historie. Så fortæller Victor om ulykken, mens sidste afsnit afslutter romanen.

Jeg var meget betaget under læsningen, som udover at være en gribende fortælling om en sorgramt familie, også indeholder isnende uhyggelige scener, der får læseren til at kigge sig over skulderen. På biblioteket står bogen i børnebiblioteket, men jeg vil nu varmt anbefale den til voksne også.

Kan man se på et hus, at det sørger, og at murerne er tynget af savn? Kan man se på en lukket hoveddør, at der bag den altid er stille, og der på den anden side af de tunge gardiner kun findes mennesker i tavshed? Kan man se på et hus, at ingen, der bor der, længere griner, og at alle ligger vågne hver aften, hvor for sig, selv når lyset er slukket, og natten tager over? (side 28)

Andre skriver:

Litteratursiden:
Den dag Victor dør, mister Liva ikke bare sin bror, men hele sin familie og sin egen identitet i én og samme ulykke. Hun kan ikke konkurrere med forældrenes altopslugende sorg, og de evner ikke at se hverken Liva eller livet […] Gysergenren er fuldstændig oplagt og velvalgt i denne fortælling, der – som forlaget også lægger op til – egner sig til de svære samtaler om at miste for både unge og voksne, og som netop rejser det store emne, om man kan tillade sig at leve videre med alt hvad det indebærer, når man har mistet en, man elsker, og hvad der sker, hvis man i stedet glemmer sin nutid og fremtid og går til grunde med det tabte. (Læs hele anmeldelsen)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
Det er en gribende og dragende uhyggelig thriller om tab og sorgen ved at miste. Og så er det en spøgelseshistorie som får én til at tænke lidt efter endt læsning

Bogmaerket:
På grund af den meget tragiske og triste handling, som bogen har som omdrejningspunkt, så er gyserelementet virkelig en god måde at bryde op med det tunge. Forfatteren er i den grad lykkedes med at bringe spænding og gys ind i fortællingen uden det bliver for voldsomt. (Læs hele anmeldelsen)

Om Med døden til følge:

Udgivelsesår: 01.09.2022
Forlag: Gutkind, 172 sider
Omslag: Rasmus Funder

Læs også:

Menneskehavn af John Ajvide Lindqvist
Små hænder af Andrés Barba
Vand til blod af Morten Dürr
Søstre af Daisy Johnson
Skadedyr og tulipaner af Steen Langstrup
Thornhill af Pam Smy
Mulm af Teddy Vork
Skyggelandet af Taichi Yamada

Noter om at overleve af Christian Engkilde

Noter om at overleve af Christian Engkilde

Helene er netop begyndt på gymnasiet. Hun havde håbet, at det kunne blive en ny start. At hun kunne få venner og blive en del af et fællesskab. Men det er ikke sket.

Nu er hun modvilligt på vej til København for at besøge sin far. De har aldrig haft et tæt forhold, men efter skilsmissen består det månedlige samvær mest af tavse aftener på sofaen foran fjernsynet. Denne weekend vil Helene tale med ham om at skære ned, så han kan slippe for besværet med at have hende på besøg så tit.

Som sædvanligt henter faren Helene på banegården, selvom hun sagtens kan finde hen til hans lejlighed. Men på vejen hjem fyldes himlen pludselig af stjerneskud. En katastrofe er under opsejling, og Helene opdager, at hendes tavse far måske er den eneste, der kan redde dem.

Jeg kender Christian Engkilde fra hans gyser-trilogi Skygger i mørket fra 2016. Selvom seriens målgruppe var de +11 årige, var jeg vældig godt underholdt under læsningen. Noter om at overleve er rettet mod unge (og voksne), og er absolut også læseværdig.

Noter om at overleve er en velskrevet katastroferoman, som lader den ultimative katastrofe ramme. Engkilde viser skræmmende tydeligt, hvor hjælpeløse mennesket er, når naturen for alvor slipper kræfterne løs. Samtidig er hans beskrivelse af, hvor hurtigt civilisationens fernis forsvinder, når det gælder overlevelse, kun alt for realistisk.

Jeg synes, Christian Engkilde er lykkes med at skrive en troværdig historie med masser af dramatiske elementer, som samtidig tegner et overbevisende portræt af sine personer. Historien fortælles hovedsageligt af Helene i relativt korte kapitler, og ved at bruge en jeg-fortæller kommer vi helt tæt på. Vi føler Helenes forvirring og frygt, som var det os selv, der var fanget i en ufattelig katastrofe. Det fungerer godt.

Vi introduceres også for den jævnaldrende Yasmina, der på mange måder er Helenes modsætning. Hun er selvsikker og ikke bange for noget. Som romanen skrider frem, krydses de to unge kvinders veje. Men Helenes far har indprentet i hende, at de ikke kan hjælpe andre end dem selv.

Jeg har allerede hevet rygsækken af og er ved at finde vandflasken frem, da min far tager mig i armen. “Nej, Helene.”
Jeg vender mig og ser uforstående på ham.
“Du kan ikke give dit vand til fremmede.”
“Men han har brug for det, far. Vi må også se på hans arm. Har du ikke noget førstehjælpsudstyr i rygsækken?”
“Kom, vi går videre.” Han vender sig kort mod manden og leder efter ordene, inde han siger med hævet stemme, som er manden døv. “Jeg beklager. Men vi har kun nok til os selv, og min datters liv er vigtigere for mig end dit.”
(side 105)

Så overvejer du nogensinde, hvordan du ville reagere i en krisesituation? Eller elsker du bare en spændende historie? Så er Noter om at overleve noget for dig.

Uddrag af bogen:

Vi er snart fremme og drejer ned ad Ingerslevgade. Herfra kan man se ud over jernbaneskinnerne, som ligger side om side på deres kringlede veje ind mod Hovedbanegården. På den anden side af vejen skærmer de flotte, gamle bebyggelser af mod resten af Vesterbro.

Far stopper med et sæt og ser med sammenknebne øjne ud over baneområdet. Eller hen over det. Jeg følger hans blik, og så ser jeg det også. Der er et klart lys i himlen langt borte. Det bevæger sig i en lige linje, som et fly, men det er alt for lyst.

“Det er et stjerneskud,” udbryder jeg. Så må jeg ønske.

Men inden jeg får tænkt over noget, forsvinder det lyse spor ned i horisonten. Der, hvor stjerneskuddet ramte, kommer et diffust lys op mod himlen, som er solen pludselig ved at stå op et helt forkert sted.

“Det slog ned,” siger jeg forundret og glemmer alt om at ønske. “Brænder meteorsten ikke op i atmosfæren?”

“Det kommer an på, hvor stor meteoren er,” svarer far.

Og så kommer rystelserne. Fortovet vibrerer under os, og jeg tager mig selv i at se, om det er en lastbil, der kører forbi, selvom jeg godt ved, at det er den kraft, som stjerneskuddet har ramt jorden med, som har forplantet sig helt hen til os, mange mange kilometer væk. (side 30-31)

Om Noter om at overleve:

Udgivelsesår: 2022
Forlag: Silhuet, 366 sider
Omslag: Kat Weber-Hansen

Læs også:

De rensede af Søren Staal Balslev
Solstorm af Rasmus Dahlberg
Vores endeløse dage af Claire Fuller
Mørkelagt af Christina Lassen-Andersen
Efter syndfloden af Kassandra Montag
Faldvand af Mikael Niemi
Den sidste af Alexandra Oliva
Mens vi endnu er her af Susan Beth Pfeffer
Miraklernes tid af Karen Thompson Walker

De bedste fra min læsebunke 4

De sidste mikro-omtaler af gode bøger fra min læsebunke i denne omgang er en blanding af nyindkøb og lidt ældre titler.

Bøger fra min læsebunke 4:
Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen
En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen
Absurd #9

Absurd #9

Det er ingen hemmelighed, at jeg er vældig begejstret for undergrundsforlaget Afkom. Afkom udgiver tegneserier og zines, med fokus på horror, og er ikke bange for at give nye, upcoming tegnere og forfattere en chance. For nyligt udkom hæfte 9 i serien Absurd. Denne gang med indhold af Henriette Westh, Hannah Woetmann Bitton, Adam Yeater, Simon Petersen, Steph Dumais, Rikke Madi Riising, Kenneth Ladekjær og Danny Ferbert. Den fede forside er tegnet af Steven Plato. Jeg har næsten lige fået hæftet med posten, og glæder mig til at læse det.

  • Absurd #9: Henriette Westh
  • Absurd #9: Simon Petersen
  • Absurd #9: Hannah Woetmann Bitton
  • Absurd #9: Danny Ferbert
  • Absurd #9: Adam Yeater
  • Absurd #9: Steph Dumais
  • Absurd #9: Rikke Madi Riising

Absurd #9 er udgivet på forlaget Afkom.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen

For nyligt skrev jeg i en anden mikro-omtale om bøger købt til Fantasy Festival i Esbjerg. Her købte jeg faktisk også et par tegneserier. Løøøøb! med historie af John Kenn Mortensen, som jeg har fået skrevet lidt om, men også En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen der beklageligvis stadig ligger i min læsebunke. Jeg faldt dels for den fantastiske figur, valravnen, der oprindeligt er et mytologisk væsen fra dansk folkevisetradition. Dels for konceptet “Black out poetry”. Forlaget skriver:

Forfatter og illustrator Nicolai Hvidberg Jørgensen, med tegneserier som “Holger” og “Ego” bag sig, har lavet denne bog med “Black out poetry”. Den er skabt ved at markere enkelte ord i en avis og skabe et digt ud fra det. Smukke illustrationer der understøtter digtene fylder denne lille perle af en digtsamling.

En valravn i maj af Nicolai Hvidberg Jørgensen er udgivet på forlaget Afart.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen

Jonas Aagaard Dinesen er manden bag forlaget Read.Die.Repeat, som blandt andet udgiver Read.Die.Repeat-magasinet, der indeholder tegneserier, illustrationer, digte, artikler og noveller fra de fantastiske genrer. Men i sommers udgav han sin første roman, YA-gyseren Kirsebærplantagen, hvis ualmindeligt lækre forside er tegnet af Kim Heyst. Forlaget skriver:

På en stille ø ikke langt fra kysten ligger et gammelt kloster. Omkring klosteret vokser række efter række af kirsebærtræer. Engang var det en berømt kirsebærplantage. Engang var klosteret aktivt. Engang var der liv og glæde. Nu er det hele forladt. Ingen tør nærme sig øen. De få, der gør, vender sjældent hjem igen. Nu – mange år senere – skal en gymnasieklasse på udflugt til den gamle, hjemsøgte ø.

Sammen med Sarah, Thomas og Michael udgør Kevin og Louise klassens gruppe af outsidere. De glæder sig alle fem til lidt gys på den længe forsinkede udflugt i deres gymnasieklasse. For Kevin og Louise er det ikke kun udsigten til en uges tid på en forladt ø, der får følelserne til at boble, men det er også udsigten til kvalitetstid med hinanden, som kilder i maven. Lige indtil der begynder at ske mærkelige og skræmmende hændelser.

Kirsebærplantagen er en YA horror-roman, der tager læseren på en rejse gennem tid og sted. Det er en historie om venskaber, kærlighed og århundredgamle historier. Den låner både fra det overnaturlige og fra slashergenren.

Kirsebærplantagen er første bind.

Kirsebærplantagen af Jonas Aagaard Dinesen er udgivet på forlaget Read.Die.Repeat.

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg af Lasse Bo Andersen

Malea og søuhyrets æg er første bind i Lasse Bo Andersens spændende nye serie for børn og unge.

Efter at Malea har mistet sine forældre og sin tvillingebror i en uforklarlig bilulykke, flytter hun efter måneders rundkasten i systemet ind hos morens halvsøster, Jytte, i den lille kystby Snarevig. Malea kender ikke Jytte, og den lille søvnige by virker alt andet end tiltrækkende på hende. Men det er måske hendes sidste chance, for de andre skoler og plejefamilier har smidt hende ud.

Samme dag som Malea begynder i skolen, ankommer også en anden ny elev, Lau, der bor sammen med sin far i det store hus for enden af vejen, hvor Jytte og Malea bor. Men det, der skulle have været en ny begyndelse, bliver alt andet. Klassens førende pige, Silke, fryser Malea ud, og kun Lau virker interesseret i at lære hende at kende. Det gider Malea dog. Hun holder afstand til alle bag en afvisende facade og ønsker sig bare sin familie – og især broren Kristoffer – tilbage.

Alligevel ender det med, at Malea hjælper Lau, da hans far mister en vigtig kasse under indflytningen. Hun får et underligt syn, der fører de to unge ned til havnen, og her udvikler historien sig i en helt ny og dramatisk retning. Der gemmer sig nemlig en hemmelighed i Snarevig, som trækker tråde til Malea og hendes familie.

Malea og søuhyrets æg er en underholdende, spændende og vedkommende fortælling for de +10 årige. LBA fortæller dels en dramatisk historie fuld af væsener fra folkeeventyrerne. Dels en rørende historie om sorg, mobning og ung sårbarhed. Begge dele gør han godt, og lykkes endda med at samle dem til ét troværdigt univers. På den led lever han helt op til Mathias Clasens fine definition på god fantasy.

Fantasylitteraturen kan være nok så urealistisk på overfladen med alle de ildspyende drager og trylleformularerne og de fjerne verdener. Men fantasy er også langt mere end det, og noget af det, der gør genren interessant er, når den også er psykologisk realistisk og skildrer menneskets møde med det utrolige, det fantastiske, det rædselsfulde. Den handler om fiktive personers forsøg på at løse reelle problemer og overvinde forhindringer. Eller når fantasy også er socialt realistisk og skildrer menneskelige interaktioner og relationer i al deres kompleksitet. Den eventyrlige ramme gør således den realistiske skildring mere interessant. (Læs hele Mathias Clasens artikel på Litteratursiden)

Jeg var rigtig godt underholdt af serien om Malea. Historien flyder let uden at tale ned til læseren, men med masser af dramatik og uhygge. Og så slutter hvert bind i serien med noget af en cliffhanger, der giver lyst til straks at kaste sig over de næste bind – og de kan også anbefales!

PS. På det personlige plan vil jeg gerne takke LBA for i bind to Malea og dødishullets hemmelighed at forklare, hvad et dødishul er. Jeg er nemlig stødt på ordet flere gange, og først nu har jeg forstået det 🙂

Uddrag af bogen:

Malea følte det, som om hun forsvandt ind i en boble af tåge. Hun havde fornemmelsen af, at hun var trådt ind i en helt anden verden. Og så alligevel ikke. For omgivelserne var de samme. Men tiden var på en eller anden måde blevet skruet tilbage, for nede for enden af trappen holdt flyttebilen.

Hun standsede brat op og gloede måbende ned på den. Så vendte hun sig om for at spørge Lau, om han også kunne se bilen, men han var der ikke.

I stedet kom de to flyttemænd gående ned ad trappen direkte mod hende. Og de så ikke ud, som om de havde i sinde at stoppe. Det så nærmere ud … som om de slet ikke havde opdaget hende. Som om de ikke kunne se hende.

Malea skulle lige til at råbe op, da de to mænd med ét blev underligt blege og udviskede. Næsten helt farveløse. Og de fortsatte lige igennem hende som to spøgelser.

Hun gav et gisp fra sig, snurrede rundt og gloede måbende efter de to mænd, der helt uanfægtet sjoskede videre ned ad trappen, mens de fik deres normale udseende tilbage igen.

– Hvad sagde jeg? Ingen drikkepenge.

Malea genkendte den vrængende stemme, og hun genkendte det, der blev sagt.

Hun så ned mod Jyttes lille, hvidkalkede hus. Vinduet i gavlen stod åbent.

Hun snappede efter vejret, da hun fik øje på det, og det var, som om temperaturen tog et kraftigt dyk.

Den kendte samtale fortsatte.

Nej, du fik ret.

Det er fa’me nogle mærkelige folk, der flytter til byen.

Den forventede korte, hæse latter nåede hendes ører.

Men den skat, det er nok …

Samtidig med den tykke af flyttemændene fik Malea øje på sig selv inde bag vinduet. (side 68-69)

Reklame: Tak til forlaget Tekst & Tegning der har foræret mig bøgerne til anmeldelse.

Om Malea og søuhyrets æg:

Udgivelsesår: 24.11.2022
Forlag: Tekst & Tegning, 108 sider
Omslag: Lasse Bo Andersen
Lix: 24

Serien om Malea:

Malea og søuhyrets æg
Malea og dødishullets hemmelighed
Malea og tvillingeblodets bånd
Malea og havfruens sidste tårer

Læs også:

Vampyrjægernes klub af Lasse Bo Andersen
Den dobbelte grav og andre rædsler af Benni Bødker
Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen
De sorte symboler af Nick Clausen
Forbandet onDsdag af Ane Gudrun
De døde dukkers hævn af Ellen Holmboe
Tænkehatten præsenterer: Er jeg smuk? af Michael Kamp
Blodets bånd af Christian Kronow
Julefandens hævn af Patrick Leis

  • Malea og søuhyrets æg
  • Malea og Dødishullets hemmelighed
  • Malea og tvillingeblodets bånd
  • Malea og havfruens sidste tårer

Skoven af Sarah Engell

Skoven af Sarah Engell

Det er sidste skoledag, og Ask burde glæde sig til aftenens fest og den snarlige sommerferie. I stedet er han bekymret over de kommende eksamener; over at han ikke har set sin far siden dagen før; og ikke mindst over savnet af moderen der døde af kræft sommeren tidligere.

Alligevel dukker der sommerfugle op i maven, da Emmy opsøger ham på skolen. De var engang bedste venner, men så blev de ældre, og tingene blev lidt komplicerede. Så Ask ender med at tage ud i Dyrehaven til festen. Selv efter at han har opdaget et mærkeligt brev fra faren, der stadig ikke er kommet hjem, og som politiet også forsøger at få fat i nu. Måske pga. noget der er sket med bloggeren Laura, der opsøgte farens teams forskningsstation i Dyrehaven.

Men festen i Dyrehaven bliver slet ikke som forventet. Det starter hyggeligt, men pludselig er Emmy forsvundet ind i skoven, og da Ask sammen med klassekammeraterne Chili og Oliver samt hunden Preben, går ind for at lede efter hende, kan de pludselig heller ikke finde ud. Hvad sker der med skoven? Har det noget med Asks far eksperimenter med gensplejsning at gøre, som han har været så optaget af siden morens død?

Skoven er en spændende ungdomsgyser, der også giver plads til relevante problemstillinger for målgruppen. Sorgen over morens død og hvordan den kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Forelskelsen i Emmy og det komplicerede forhold til Oliver. Frustrationerne over fremtiden og perfektionskulturen m.m. Det beskrives fint, og – heldigvis efter min smag – uden at overdøve gyset, der for alvor tager fart cirka en fjerdedel inde i romanen.

Fra de unge mennesker går ind i skoven, ændres stemningen. Pludselig fylder beskrivelserne af naturen omkring dem meget mere, og følelsen af at befinde sig i en labyrint vokser og vokser. For hvorfor kan de ikke finde ud af den lille skov ved Klampenborg? Og da de endelig får en forklaring på, hvad der er sket, tager plottet en ny retning mod den veldrejede slutning.

Engell sætter menneskets forhold til naturen i spil. I mange år har vi drevet rovdrift på naturen, men vi kan ikke klare os uden den. Modsat har naturen overhovedet ikke brug for mennesket. Jeg kom til at tænke på Alan Dean Fosters roman Midworld fra 1975 med den danske titel Grøn under læsningen. Den kan bestemt også anbefales.

Sarah Engell skruer op for naturen og ned for følelserne. Hun byder ind på dommedag fra en helt speciel vinkel. Og med en pandemi så tæt bagude er det bestemt ikke nogen utænkelig tanke.” (Steffen Larsen, Politiken)

Jeg har tidligere læst Lille Pige af Sarah Engell. En spændende psykologisk thriller der senere blev genudgivet med titlen Du og jeg for evigt. Siden har Engell skrevet en række ungdomsbøger samt spændingsromanen Den kinesiske tvilling i 2021.

Uddrag af bogen:

“Som jeg skrev i mailen, vil jeg gerne høre din reaktion på de rygter, der i øjeblikket florerer på de sociale medier,” siger Laura.

“Og som jeg svarede, er jeg ikke på sociale medier.”

“Det siges, at her bliver lavet kontroversielle forsøg med gensplejsning.”

“Det har jeg ingen kommentarer til.”

“Jeres forskningsenhed er statsstøttet. Så har befolkningen også ret til at vide, hvad der foregår.”

“Vi skal nok fortælle alt, når tiden er inde. Lige nu har vi brug for arbejdsro.”

Far gør tegn til, at samtalen er slut, men Laura har tydeligvis ikke tænkt sig at lade ham slippe så nemt.

“Vi er mange, der er modstandere af gensplejsning af frygt for skader på helbred og miljø. Hvad siger du til det?”

“Man har eksperimenteret med gensplejsning siden 1970’erne. Det er ikke et nyt fænomen.”

“Er det da ikke sandt, at det medfører stor risiko for spredning af uønskede gener i naturen?”

“Kun hvis man ikke ved, hvad man laver.”

“Men hvor længe kan vi betragte naturen som en ressource, vi kan udnytte og manipulere? Har den ikke en værdi i sig selv, som vi skal respektere?”

“Gensplejsning har reddet en masse mennesker fra sult og sygdom. Det er, som om folk glemmer …”

En klirrende lyd afbryder dem. I baggrunden kommer to skikkelser løbende, begge iført kitler.

Far sætter en hånd for kameraet. Laura protesterer, men det eneste jeg kan se, er den blåsorte skygge fra fars håndflade. Så stopper videoen. (side 19)

Har mennesket magt over naturen, og hvor langt har vi ret til at gå i forsøget? Der er både magisk realisme, mytologiske træk fra myten om Ask og Embla og filosofiske overvejelser at spore i Sarah Engells gåsehudsfremkaldende og velskrevne ungdomsroman, som giver sit eget svar på, hvor galt det kan gå, når vi forsøger at herske over naturen..” (Pia Bechmann, Litteratursiden)

Om Skoven:

Udgivelsesår: 02.06.2022
Forlag: Carlsen Puls, 187 sider
Omslag: Solveig Agerbak

Læs også:

Verden under vand af J.G. Ballard
Grøn af Alan Dean Foster
Ukrudt af A. Silvestri i De sidste kærester på månen – LUO 9
Farven fra rummet af H. P. Lovecraft
Udslettelse af Jeff VanderMeer

Forbandet onDsdag af Ane Gudrun

Forbandet onDsdag af Ane Gudrun

Forbandet onDsdag har både sort humor, store følelser og et godt gys. Det er ikke rendyrket horror, men det er forbandet underholdende.

Iben (kaldet Ibber) bor i Tarmstrup, verdens kedeligste by langt væk fra alt. Hendes bedste – og eneste ven – er Jonas, som hun har kendt siden fødslen. Deres mødre blev venner under graviditeten, og Ibber og Jonas er vokset op nærmest som søskende. Hvor Ibber bliver betragtet som sær af klassekammeraterne, synes alle godt om Jonas. Han er godt nok ranglet, højlydt og ikke speciel pæn, men han har masser af charme og scorer damer for et godt ord.

En dag begynder en ny pige i klassen. Hun er halvt finsk og hedder Aada. Ibber kalder hende dog for Onsdag, fordi hun ligner pigen Wednesday fra filmen The Addams Family. Jonas falder pladask for Aada og overtaler Ibber til at besøge hende. Det er Ibber ikke vild med af flere årsager. Ikke mindst fordi Aadas familie er flyttet ind i Tarmstrups spøgelseshus.

Det viser sig, at Aada er meget interesseret i hekse og det okkulte, så da Jonas fortæller hende om husets blodige historie, bliver hun dybt fascineret. Og næste dag i skolen har hun noget spændende at fortælle. Efter deres besøg fandt hun en lille stofpose med en broche og et brev i, og brevet afslører en grum historie.

Brochen bliver en vigtig del af en række udfordringer, de tre unge stiller hinanden. Udfordringerne starter i det små, men snart løber de helt af sporet, og Ibber fortryder, at hun nogensinde har indladt sig på legen.

Forbandet onDsdag er en spændende historie om at føle sig anderledes, om venskab og forelskelse, og om en leg, der begynder uskyldigt, men ender i mørke og had.

Jeg kan godt lide, når forlagene kæler for deres udgivelser, og layout-mæssigt er Forbandet onDsdag lækkert udført. Hvert kapitel indledes med en tegnet vignet af en broche samt et par fremhævede linjer fra kapitlet. Ane Gudrun er en dygtig illustrator, og forsiden med de stirrende blå øjne skal nok fange målgruppen. Se en video om udviklingen af forsiden HER.

Jeg var vældigt underholdt af Forbandet onDsdag, der starter som en ’almindelig’ ungdomsroman, men udvikler sig til en mørk thriller. Det er nemt at identificere sig med Ibber, der føler sig udenfor i Tarmstrup, og beskytter sig selv med en sarkastisk distance til omverdenen. Hun savner ofte sin farfar, der var regnskovsbiolog i Ecuador. Han står for hende som symbolet på eventyr, og hun taler tit med ham i tankerne.

Også venskabet mellem Ibber og Jonas og den usikkerhed, der dukker op i hælene på Aadas ankomst i deres lille gruppe, beskrives rigtig godt. Ligesom Ibbers betagelse af den lidt ældre Eetu, og hvordan det påvirker hende, er meget realistisk fortalt.

Endelig er Forbandet onDsdag også elementært spændende. Ane Gudrun bygger en virkelig grum stemning op mod slutningen, der nok skal få de unge læsere til at kaste urolige blikke over skulderen under læsningen.

Med andre ord – er du til gode ungdomsbøger med et uhyggeligt islæt? Så er Forbandet onDsdag noget for dig.

Uddrag af bogen:

Vi var kravlet ind gennem et lille vindue i kælderen, som stod åbent for at lufte den tætte lugt af rådden jord ud, der sikkert stadig hersker i spøgelseshusets kælder. Både Jonas og jeg fik et sår hen over maven af haspelukningen i bunden af vinduesrammen, da vi kravlede ind. Vi listede hele huset rundt.

Der lå gamle aviser på gulvet, og kaffekrus stod med mugblomster flydende på sorte søer. Alle steder herskede en ubehagelig lugt af mus og affald. Bunker af beskidt tøj lå dynget over møblerne, så skyggerne dannede forkrøblede væsner. Det klammeste var dog de små bylter, som lå alle steder. Små stykker brunligt lærredsstof bundet til poser, der var rimpet sammen af et tyndt stykke snor. Poserne var placeret i små underlige cirkler alle steder, så det virkede helt rituelt.

Min krop havde sitret i lige dele afsky og skræk.

Jonas havde åbnet en af poserne. Den indeholdt jord og kugler af gråligt hår. Jeg prøvede at overtale Jonas til at skride lige efter det. Men han ville ovenpå.

Det havde set ud, som om huset var efterladt i hast, og udlejeren havde endnu ikke ryddet op. Han bor heller ikke i byen længere. Han lejer ud, fordi han i sin tid ikke kunne sælge huset. Den nye ejer har selv købt det billigt på grund af den historie med manden, som tog livet af en kvinde og derefter sig selv i huset. Ingen synes at ville snakke om, hvorfor manden gjorde det. Måske ved ingen det, men tragedien hænger tungt over huset … (side 22-23)

Om Forbandet onDsdag:

Udgivelsesår: 08.09.2021
Forlag: Petunia, 212 sider
Omslag: Ane Gudrun

Besøg Ane Gudruns hjemmeside

Læs også:

Lugnasad af K.L. Berger
Fjeldgænger af Julie Clausen
De sorte symboler af Nick Clausen
Genvejen af D.S. Henriksen
Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Åndehvisken af Haidi W. Klaris
Når ingen hører dig skrige af Stephanie Perkins
Ånden i cirklen af E. E. Richardson

Emma Bond – Rædsel i jægerens hus af Henrik Einspor

Emma Bond - Rædsel i jægerens hus af Henrik Einspor

Den unge sygeplejerske, Emma Bond, er et herligt bekendtskab. Hun er hovedpersonen i seneste ungdomsbog fra Henrik Einspor. En uhyggelig fortælling om en syg gammel storvildtjæger med en rædselsvækkende hemmelighed.

Emma har fået ansættelse som privatsygeplejerske for den tidligere storvildtsjæger sir Blackwell, der bor i Franke’s Manor, et afsidesliggende hus på heden udenfor Whitby i North Yorkshire. En seriemorder hærger i London, så Emmas far er kun glad for at kunne sende hende i sikkerhed på landet.

Men knap er Emma ankommet i Whitby, før hun opdager, at noget er galt. Hvorfor er alle døre og vinduer i hele huset lukkede og afdækkede? Hvem er den mystiske Mortimer? Og hvad er det egentlig sir Blackwell fejler?

Jeg havde en fest med at læse Emma Bond – Rædsel i jægerens hus, der er en vellykket pastiche over Victoriatidens spændingsromaner. Henrik Einspor drysser gavmildt henvisninger til tidens forfattere ud over historien, fra Edgar Allan Poe til Robert Louis Stevenson og Arthur Conan Doyle. Emma er nemlig vældig glad for at læse deres uhyggelige historier, og drømmer om selv at skrive en roman. Faktisk er hun i gang med at læse Poe’s Mordene i Rue Morgue i romanens begyndelse, noget der giver en krølle på historien senere.

Jeg tror, at Einspor har hygget sig vældigt under navngivningen af sine personer. F.eks. hedder Emmas fars husholderske Blyton – som i Enid Blyton. En anden figur er måske opkaldt efter dr. Mortimer fra Sherlock Holmes historien Baskervilles hund, en anden fortælling Emma er glad for. Og naturligvis er den handlekraftige unge sygeplejerskes efternavn Bond – som i James Bond.

Einspor fortæller, at han skrev Emma Bond – Rædsel i jægerens hus under Corona-nedlukningen. Han gav sig selv den udfordring, at han skulle færdiggøre et kapitel om dagen, og først når sidste punktum i historien var sat, måtte han læse bagud og redigere i teksten. Den måde at skrive på minder om 1800-tallets føljetonromaner, hvor forfatterne udgav et nyt afsnit hver uge og skulle sørge for at holde læserne fanget, så de også ville læse næste afsnit.

Og fanget af historien blev jeg. Fortællingen flyder fra første side med en støt stigende spændingskurve og en stemningsfuld atmosfære. Fra Emma ankommer til Franke’s Manor øges uhyggen med alle tænkelige gotiske virkemidler, og hun ender med at kæmpe for sit liv mere end én gang.

Målgruppen er måske nok +12 år, men jeg var nu rigtig godt underholdt alligevel! Historien kan nemlig både læses på det umiddelbare plan som en spændende og actionfyldt fortælling, mens den mere modne læser får masser af ekstra referencer med i købet.

PS. Også stor ros til Anna Laurine Kornums flotte forside der eminent fanger den skumle stemning i Franke’s Manor og Emmas ukuelighed.

PS.PS. Jeg kan ikke helt fastslå, hvornår bogen foregår. Først troede jeg, at det var, mens Jack the Ripper hærgede London i 1888, men i givet fald er der tidsmæssige uoverensstemmelser i forhold til et par detaljer. F.eks. blev den første lastbil først bygget i 1896, og Baskervilles hund blev først skrevet i 1902. Det er heldigvis uvæsentligt i forhold til bogens underholdningsværdi, og den er som sagt stor.

Uddrag af bogen:

Lastbilen hostede anstrengt, mens den kæmpede sig over en bakkekam. Hjulene snurrede rundt i den sandede jord. Clive og jeg bumpede skuldrene mod hinanden flere gange. Clive knurrede dæmpet over vejens tilstand og motorens ydeevne, mens han forsøgte at undgå de værste huller. Jeg for min del forsøgte at holde min hat fast på hovedet. Det var som en tur i karrusellen i Kensington Gardens.

Men så nåede vi toppen. Jeg kunne ikke gøre andet end at gispe af overraskelse. For foran os lå havet som en uendelig flade af hamret sølv. Det var mageløst. Forrevne klipper rejste sig.

“Der har vi det,” sagde Clive og gjorde et kast med hovedet.

Jeg vendte ansigtet i retningen, og der, næsten på kanten af havet, kun omgivet af græs og lav, forkrøblet bevoksning, lå et hus. Og der endte vejen.

“Franke’s Manor,” oplyste Clive og skuttede sig igen. “Der står det og rager op som en gravsten på en forsømt kirkegård, mens havet æder sig ind på det.” (side 20)

Reklame: Tak til forlaget Løse Ænder der har foræret mig bogen til anmeldelse

Om Emma Bond – Rædsel i jægerens hus:

Udgivelsesår: marts 2022
Forlag: Løse Ænder, 151 sider
Omslag: Anna Laurine Kornum

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen af D.S. Henriksen

Genvejen er en ny ungdomsgyser af D.S. Henriksen udgivet på Steen Langstrups forlag 2Feet Entertainment. Jeg har tidligere læst flere bøger af D.S. Henriksen. Særligt begejstret var jeg for hans to voksenromaner In Absentia og Ad Nauseam, der udkom under navnet Daniel Henriksen. Men også de øvrige bøger er bestemt værd at læse.

Historien udspiller sig i 1985 og handler om de fire venner Kian, Bertram, Julius og Freya. Freya er relativ ny i klassen. Hun er dygtig til at finde på historier, og de er ofte uhyggelige. Kian er en splejset fyr med briller, og lidt af en nørd. Julius er tyk og kommer fra et hjem med faste spisetider, hvor advokatforældrene tjener mange penge. Og Bertram har taget 6. klasse om. Han bor alene med sin far, der kører lastbil og ind i mellem drikker for meget.

En sommeraften er gruppen gået ud i det blå og ender med at gå tilbage gennem en skov. Midtvejs støder de på en gammel, forladt kirkegård. Bertram kan se lysene fra byens slagteri over kirkegården, så de beslutter sig for at skyde genvej ind over kirkegården. Hele dagen har Freya fortalt uhyggelige historier for drengene, men nu er det, som om historierne ændrer karakter og bliver mere virkelige. Og samtidig bliver skoven omkring dem dødstille …

Jeg er vokset op med Stephen King, og derfor er mange af mine referencer til hans forfatterskab. Jeg kunne således ikke lade være med at læse Genvejen som en slags hyldest til Stand By Me. Her er også en umage vennegruppe og en nat fyldt med oplevelser, der ændrer de unge for altid. Som King lader Henriksen os få et indblik i ungdommens sårbarhed, og hvor svært det kan være at falde lidt udenfor. Og ligeledes som King er Henriksen ikke bange for at skrue op for uhyggen, når Freyas historier om, hvad der gemmer sig i mørket, kommer lidt for tæt på. Endeligt har D.S. Henriksen som King en nostalgisk tone. Genvejen er dog sin egen historie, og Henriksen fortæller den godt. Også selvom han ikke helt er på Kings niveau.

Genvejen er en lækker udgivelse, hvor der er kælet for layoutet med fine vignetter på alle siderne og en stemningsfuld forside. Der er enkelte kiks i korrekturen, men ikke nok til at skæmme læsningen. Bogen findes også som ebog og netlydbog, men jeg har læst den i papirform.

Uddrag af bogen:

Hun strøg nogle planter til side, der kravlede op af murværket, og viste os et gammelt, vejrbidt træskilt.

Bertram læste: “Galgebakken. Adgang forbudt.”

Inskriptionen var utydelig. Bogstaverne var gamle og skåret ind i træet med et stemmejern og bagefter malet.

Freya fløjtede. Jeg vidste ikke, hun kunne. Jeg havde aldrig hørt hende fløjte.

“Galgebakken,” sagde hun. “Hvor er det stemningsfuldt!”

“Det er en kirkegård,” sagde jeg, mens jeg stod på tæer og skuede ind mellem gitterportens tremmer. Jeg kunne ane en gammel sti under blade, grene og trærødder. Terrænet var uregelmæssigt og ugæstfrit. Der var noget uvenligt over det. Jeg kunne se mindst tre gravsten. “Den ser stor ud.” (side 46)

Om Genvejen:

Udgivelsesår: 24.08.2021
Forlag: 2Feet Entertainment, 130 sider
Omslag: D.S. Henriksen

Atlantiz af Publius Enigma

Atlantiz af Publius Enigma

Zeta Evergreen vokser op i en ikke nærmere bestemt fremtid. Hun er en af de sidstfødte i en verden, hvor alle lever evigt. Bliver du syg eller dør, sørger Globalstaten for, at du bliver regenereret. Blot du sørger for at få taget en daglig backup. Til gengæld fødes der ikke længere børn, og i flere delstater er det ligefrem ulovligt. Med en befolkning på 57 milliarder mennesker er der ikke plads til flere. Der er heller ikke plads til natur, så ilt produceres af kæmpemæssige oxyjumboer, der svæver over hele kloden.

Zetas mor anskaffer robotten Robby til at passe på Zeta, mens hun er på arbejde. Zeta er ikke særligt begejstret for Robby, der både skal opdrage og undervise hende. Skolerne lukkede nemlig 10 år tidligere pga. manglen på børn.

Men en dag kommer moren ikke hjem, og Zeta kommer i pleje. Nu er Robby alt hun har, for plejefamilien er mere interesseret i pengene, de får for at passe hende, end for Zeta. Da de ovenikøbet pludselig vil sælge Robby, bliver det for meget, og de stikker af. Zeta tager hjem til morens gamle lejlighed, blot for at finde ud af at bygningen er under ombygning til et nyt regenererings-center. Alligevel bryder de ind, dog kun for at blive fanget af vagtrobotter.

Så Zeta ryger i fængsel og Robby til destruktion. Men Zeta giver ikke op. Og slet ikke da hun i fængslet møder en kvinde, som kendte hendes mor. Det viser sig, at moren var en del af et hemmeligt netværk kaldet ’Livsopretholderne’, der i det skjulte arbejder som jordemødre og bringer ulovligt fødte børn til verden. Nu har Zeta en mission. Først at få fat i Robby igen, og derefter at finde Atlantiz hvor det hemmelige netværk hører til. Zeta vil nemlig gå i sin mors fodspor og blive jordemor. Men der er mange forhindringer undervejs, og så stilles Zeta overfor et umuligt valg.

Jeg har tidligere læst ”Exnihilo” af Publius Enigma, der udkom i 2019. Det var en spændende og underholdende roman, der udspiller sig i en totalitært styret fremtid, hvor jordkloden er ødelagt af krig, og menneskeheden har mistet evnen til at reproducere sig af naturlig vej.

Lidt af de samme emner går igen her i ”Atlantiz”. I stedet for at være ødelagt af krig, er Jorden så overbefolket, at naturen er udslettet og havene stort set livløse af forurening. Man har dambrug i bassiner, mens dyr bliver fremavlet i fabrikker. Dyrkning af frugt og grøntsager sker ligeledes indendørs ved hjælp af genetisk modificerede fødevarer og nye landbrugsteknikker i drivhuse. Selvom mennesker i princippet stadig kan føde børn, gør man det ikke. I stedet bliver alle regenereret i et væk, også selvom man bliver genoplivet til et skodliv.

Zeta er jeg-fortælleren, som i en prolog indleder med at fortælle, hvor slemt tingene står til på jorden. Hendes håb er, at dem der læser hendes beretning vil tage ved lære af den.

Historien er elementær spændende, og baggrundskulissen tegnes troværdigt op i en glimrende world building. Zeta er teenager, og ind i mellem virker hun noget naiv i forhold til vores tids unge. Men det kan sagtens være en følge at de omstændigheder, hun er vokset op i.

Jeg synes, det er interessant at følge tankeeksperimentet om, hvad der egentlig sker med mennesker, hvis vi kan leve evigt. Hvordan vil det være? Og hvad vil man gøre i forhold til overbefolkning. I ”Atlantiz” giver forfatteren sit bud, og det er ganske tankevækkende. Andre forfattere har også givet deres bud på, hvad overbefolkning kan gøre ved Jorden. F.eks. Niels E. Nielsen i ”Vagabondernes planet” fra 1970, eller Lise Bidstrup der giver en mere nutidig version i ”Reservedelenes by” fra 2017.

Det er tydeligt, at forfatteren kender science fiction-genren. Her er flere ’easter eggs’ gemt i teksten, lige fra Zetas efternavn Evergreen der minder vældigt om Katniss Everdeen fra ”Hungergames”, til opfinderen og virksomhedsejeren Zebulon Ishiguro der deler efternavn med den japanske nobelprismodtager Kazuo Ishiguro, som jeg for nyligt læste ”Klara og solen” af. Her introducerer han i øvrigt også meget apropos KV’en, en menneskelignende robot der godt kunne minde lidt om Robby.

”Atlantiz” er både velskrevet og tankevækkende. Stemningen i romanen er dyster, men med befriende indspark af humor. Ofte når Zeta er træt af, at Robby opdrager på hende. Zetas ukuelighed bringer hende flere gange i farlige situationer, hvilket giver en god spændingskurve på fortællingen, der nærmest eksploderer i den hæsblæsende afslutning. Her går det lige lidt for hurtigt efter min smag, men til gengæld er der fuld action for alle pengene.

”Atlantiz” er nok primært rettet mod unge, men voksne kan sagtens læse med, og er du til spændende og underholdende science fiction, så er den et godt bud.

Reklame: Tak til forlaget Valeta der har foræret mig bogen til anmeldelse

Uddrag af bogen:

“Hold nu op med at være så sur,” sagde jeg og undersøgte den gamle dørtelefon, der var blevet tømt for navne. “Se selv. Vi har bygningen helt for os selv i nat.”

“Men det er jo en byggeplads,” klagede Robby. “Sådan et sted er farligt. Om dagen arbejder der højst sandsynligt kun robotter, fordi det er for farligt for mennesker at arbejde her – og du er altså tilfældigvis et menneske, Zeta.”

“Ih, hvor er du da også bare negativ, du er snart ikke til at holde ud at følges med. Vi skal jo kun overnatte derinde en enkelt nat, har jeg sagt, og der sker os ikke noget, hvis vi bare ser os godt for.”

“Og hvad hvis nogen finder os?” spurgte han på en bedrevidende måde.

“Hvem skulle finde os?” svarede jeg igen med en nedladende tone. “Helt ærligt. Tror du seriøst, der er nogen, der gider at holde øje med en gammel, faldefærdig bygning?”

Robby trak på skuldren. “Det kan man da aldrig vide.”

“Hør her. Der sker ikke noget,” fastslog jeg selvsikkert og lagde begge mine hænder på hans små skuldre, mens jeg så ham direkte ind i hans barnligt blå robotøjne. “Hvis der sker noget, så smutter vi med det samme. Det lover jeg, ok!”

“Ok,” sagde han, men på en måde, der lød som om, han gjorde det mere af pligt end af egen vilje. Ganske vist var Robby min lærer, min rådgiver og min hjælper, men han var også min ejendom. Det betød, at han strengt taget skulle gøre, som jeg sagde. Det kan måske godt lyde lidt gammeldags, som om han var min slave eller sådan noget, men det var simpelthen bare sådan, hans motherboard var programmeret. Han rådgav mig altid til mit eget bedste – og nogen gange til min store irritation – men i yderste konsekvens skulle han gøre, som jeg bad ham om. Sådan var alle robotter indrettet: Til at tjene mennesker, ikke herske over dem.” (side 58-59)

Om “Atlantiz”:

Udgivelsesår: 01.06.2021
Forlag: Valeta, 421 sider

Besøg forfatterens hjemmeside

Lugnasad af K.L. Berger

Lugnasad af K.L. Berger

Vellykket ungdomsgyser som kombinerer keltiske myter og glemte guder med YA-realisme om identitet, venskab og kærlighed

Det var min kollega Louise, som anbefalede mig at læse Lugnasad. Det var et godt tip, så nu vil jeg skynde mig at give anbefalingen videre.

Forlagets beskrivelse:

En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren.
Og her er de så. De udvalgte. De heldige. Se hvor glade de er. Hvor ubekymret de stiger i land. Hver og én har de deres styrker og svagheder. Deres historie. Og nu er de hér. Stedet hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes. De er unge. Overmodige. Naive. Og snart vil de være en del af øens historie.
Velkommen til Lugnasad.

Charlotte drømmer om at se hele verden – lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop dér.

Alex drømmer om at finde ro og accept – både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar han mangler.

Benjamin drømmer om at høre til et sted – bare én gang i sit liv. Men han har ikke de store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham.

Men på Drømmenes Ø kan alt ske.
Og alt vil ske.

Anmelderne skriver:

Pia Bechmann har anmeldt bogen på Litteratursiden:
Katja L. Bergers ’Lugnasad’ tilfører virkelig noget nyt til YA-hylden med sin kombination af skarpt skåret dark fantasy, hårrejsende horror og dyb YA-realisme. Som læser mærker man tydeligt, at forfatteren har arbejdet intenst med plot og karakterer. Intet er tilfældigt og de uhyggelige virkemidler bliver understreget af den unikke måde, som bogen er opbygget på. Kapitlerne er ikke fortløbende, men fungerer i stedet som en nedtælling mod det endelige, frygtelige klimaks. Det er et superflot og vellykket layout, som virkelig er med til at sætte stemningen. (Læs hele anmeldelsen)

Bibliotekernes lektørudtalelse:
En virkelig god gyser til ungdomshylden, som også formår at sætte fokus på fordomme og værdien af venskab.

Om Lugnasad:

Udgivelsesår: 2020
Forlag: Tellerup, 383 sider
Omslag: Danielle Finster

Læs også:

Fjeldgænger af Julie Clausen
Menneskekød af Nick Clausen
Død verden af Louise Haiberg
Taranteller og tungekys af Michael Kamp
Åndehvisken af Haidi W. Klaris
Hvidt støv af Line Kyed-Knudsen
Metro af Emil Landgreen
Ånden i cirklen af E.E. Richardson
Diego og Dolly af Jesper Wung-Sung