november 2020
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘ungdomsbøger’

Frankenstine af Lars Kramhøft

Frankenstine af Lars Kramhøft og Jam Aden

Lars Kramhøft er en interessant forfatter, og jeg har efterhånden læst en del af hans bøger. Blandt andet har han flere gange samarbejdet med tegneren Tom Kristensen, ikke mindst i den prisvindende tegneserie Fordærvet. Men Kramhøft tegner også selv. Senest i den delvist autofiktive Noget frygteligt er altid lige ved at ske.

I Frankenstine leverer Lars Kramhøft historien, mens Jam Aden står for illustrationerne. Resultatet er en fin fortælling om køn, identitet og venskab iblandet både gys og grin.

Bagerst er indsat en faktaboks om køn samt en hurtig guide til kønsneutrale pronominer.

Opfyldt af sorg over sin hustru og datters død i et flystyrt skaber kirurgen, dr. Haraways, en skabning som skal udfylde tomrummet. Men Stine kan ikke erstatte Haraways familie, og en dag begår han selvmord.

Nu er Stine alene i en verden med ukendte spilleregler. Tilsyneladende er det meget vigtig, om man er en han eller en hun, men Stine bliver heldigvis venner med Vicky, som er mere interesseret i, hvordan Stine er, end hvad hen er.

Andre er dog ikke så fordomsfri. Caroline er misundelig over, at hendes kæreste taler så godt med Stine, at hun beslutter sig for at tilkalde mørkets magter og på den led slippe af med Stine. Det går dog ikke helt efter planen.

Anmelderne skriver:

Lars kramhøfts velfungerende historie sætter – uden at pege spidse fingre – fokus på kønsidentitet. Først og fremmest. Men også venskab og trolddom! Det hele blandes til en velfungerende tegneserie, der genbruger et klassisk litterært tema til at fortælle en hel ny historie. (Tid til tegneserier 29.05.2020)

‘Frankenstine’ er en meget anderledes og smuk graphic novel, hvis hovedtematikker er venskab, køn og magi. Historien i sin helhed ligner ikke noget, jeg har set før, og det er ret befriende. Mørkt og humoristisk, overvældende og alligevel ret simpelt. En historie med mange forskellige spor og mange sære væsner. Nogle af dem forklædt som mennesker. (Litteratursiden 05.05.2020)

Det er et flot værk som er dystert, fangende, interessant og yderst smukt samtidig. Det er grelt og fantastisk og den eneste grund til at jeg ikke giver værket topkarakter, er at jeg personligt ikke havde behov for at der skulle være alle de uhyrer, dæmoner og lignende med. Men det til side så er det virkelig en spændende indgangsvinkel til en anden måde at forstå hvad det vil sige at være ciskønnet, non-binær og så videre. For det er jo et emne der fylder meget hos mange i dag og som det er blevet mere almindeligt at tale om – heldigvis. (Bogrummet 05.04.2020)

Der findes tegneserier, som jeg virkelig ville ønske var bedre. Og Jam Aden og Lars Kramhøfts ‘Frankenstine’ er én af dem. For dens emne er vigtigt, og grundidéen om et ordspillende queer-feministisk remix af ‘Frankenstein’ er egentlig ret oplagt […] På trods af åbenlyse mangler kan man håbe, at en bog som ‘Frankenstine’ kan være værdifuld læsning for unge mennesker, der ikke føler sig inkluderet af den herskende heteronormative kønsforståelse – og, nok så vigtigt, også for dem (os), der er repræsenteret vidt og bredt, og som automatisk og uden forsæt tænker køn og seksualitet, som de altid har gjort og kender fra sig selv. Man kan i hvert fald håbe, at Jam Aden og Lars Kramhøft kan være med til at nuancere en debat, der for det meste foregår som binær skyttegravskrig. (Politiken, 2020-03-31)

Om Frankenstine:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Cobolt, 83 sider
Forside og illustrationer: Jam Aden

Læs også:

Kraften af Naomi Alderman
Alena af Kim W. Andersson
Vand til blod af Morten Dürr
Håbet er som en muskelhund af Nanna Gyldenkærne
Hundehjerte af Gurli Marie Kløvedal
Onde piger af Alex Marwood
Solens kerne af Johanna Sinisalo
Thornhill af Pam Smy
Zam af Jesper Wung-Sung

Den hemmelige kode af William Sleator

Den hemmelige kode af William Sleator

Nogle bøger gør et uudsletteligt indtryk, når man læser dem. For mig var det tilfældet med Den hemmelige kode, som jeg læste første gang som barn for mange år siden.

Romanen udspiller sig i en dystopisk verden, der virker inspireret af George Orwells 1984. Her bliver fem forældreløse teenagere placeret i et ukendt univers bestående af trapper. Der er ingen vægge, ingen lofter og ingen gulve. Kun trapper som forgrener sig, tilsyneladende i det uendelige.

Den første, vi møder, er den forsigtige og tilbageholdende Peter. Han bliver fundet af den hårdkogte Lola, og kort efter støder de på den intrigante Blossom. Senere støder også Abigal og Oliver til. Ingen af dem aner ikke, hvorfor de er der, eller hvor længe de skal blive der, og snart opstår der spændinger i den umage gruppe.

Men de fem unge er alligevel nødt til at samarbejde. Det viser sig, at de for at få mad er nødt til at udføre indviklede ‘danse’ foran en maskine midt i trappeuniverset. Når den begynder at blinke og udsende stemmer, må de i gang, og kun hvis de udfører ‘dansen’ korrekt, bliver de belønnet med mad.

Langsomt ændrer ‘dansen’ sig dog, og snart må de unge spørge sig selv, hvor langt de er parate til at gå for at få noget at spise.

Som sagt læste jeg første gang Den hemmelige kode som barn. Jeg var dybt skræmt af det hvide trappeunivers, og slutningen står lige så tydeligt for mig, som slutningen i 1978-versionen af Invasion of the Body Snatchers. Det var derfor med en vis nervøsitet, at jeg for nyligt genlæste William Sleators roman. Ville den leve op til mine minder?

HERFRA KAN FOREKOMME SPOILERS

Ja, er det korte svar. Selvom man på nogle punkter mærker alderen lidt, så holder historien alligevel. De fem unge er nærmest stereotyper, men det er et bevidst valg for at vise forskellige personlighedstyper og hvordan de reagerer på eksperimentet.

For det viser sig, at Lola og de andre er udvalgt til et hemmeligt eksperiment under ledelse af doktor Lawrence. Forsøget går ud på at konditionere de unge, det vil sige fremelske bestemte adfærdsmønstre, for med tiden at kunne skabe et elitekorps, der altid blindt vil følge præsidentens ordre uden at stille spørgsmålstegn eller tøve.

Forsøget mislykkes dog, da Lola og Peter nægter at følge maskinens instruktioner om at mishandle og hade de øvrige unge. De to finder sammen i et ubrydeligt venskab, som doktor Lawrence ikke havde forudset, og til sidst må han afbryde eksperimentet, for at Lola og Peter ikke skal dø af sult.

Den hemmelige kode er jævnt skrevet. Til gengæld er historien stærk. Udover at minde mig om 1984, som jeg tidligere har nævnt, bringer romanen også mindelser til filmen Cube fra 1997 eller ungdomsserien Maze Runner af James Dashner. Men også William Goldings klassiker Fluernes herre dukker op.

William Sleator er måske ikke verdens bedste forfatter, men Den hemmelige kode er absolut stadig værd at læse. Jeg var grebet af historien som barn, og jeg synes stadig den holder. Læs den.

Om Den hemmelige kode:

Udgivelsesår: 1983
Forlag: Gyldendal, 193 sider
Omslag: Boye Willumsen
Originaltitel: House of Stairs, 1974
Oversætter: Franz Berliner

Fjeldgænger af Julie Clausen

Fjeldgænger af Julie Clausen

Ungdomsroman om tro, identitet, kærlighed og Grønland

Rebekka har taget orlov fra religionsstudiet for at arbejde et halvt år i Aasiaat i Grønland. Hun trænger til at finde sig selv efter bruddet med kæresten Jesper, og har fået job i receptionen på hotel Gudhjem, efter den tidligere receptionist pludselig rejste.

Romanen starter med Rebekkas ankomst til Grønland, men med indskudte kapitler der springer tilbage til tiden i Danmark. Dels til mødet med Jesper og dels til tanker om familien derhjemme. Særligt om lillebroren Johannes der er i en svær fase.

I nutiden falder Rebekka til på hotellet, men noget er alligevel ikke helt rigtigt. Der er mærkelige lyde på det halvtomme hotel, og en grønlandsk mand dukker op og forsvinder igen uden spor. Men kun når Rebekka er alene. Og så begynder hun at få mareridt. Mareridt som måske har forbindelse til et gammelt grønlandsk sagn om de to brødre Aqqaluk og Paalu, der går qivittog.

Fjeldgænger er en underholdende ungdomsroman om tro, identitet, kærlighed og Grønland. Mod slutningen bliver stemningen mere og mere foruroligende med Rebekkas skræmmende mareridt og pludselige blackouts, uden dog at forvandle sig til en regulær gyser.

Til gengæld indeholder Fjeldgænger mange interessante tanker om tro og identitet. Rebekka er overbevist kristen, og mødet med Grønlands gamle åndeverden lukker op for en masse tanker hos hende. Hvor hun nogle gange finder Gud i den tomme stilhed i fjeldene, er det andre gange skræmmende væsener fra Grønlands fortid, der hjemsøger hende. Men hvad vil de Rebekka? Og hvorfor rejste hun egentlig til Grønland?

Julie Clausen har en række ungdomsromaner bag sig. Flere af dem handler om ungdomslivet og om at finde sin egen identitet. Et par stykker bevæger sig ligesom Fjeldgænger over mod thriller/gyser genren, bl.a. Dæmoner og Tankespind.

Fjeldgænger er oprindeligt anmeldt til Litteratursiden

Om Fjeldgænger:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Turbine, 239 sider
Omslag: Karin Hald

Kolde timer af Michael Kousgaard

Kolde timer af Michael Kousgaard

For nogen tid siden læste jeg novellesamlingen Mørkets gerninger udgivet på Forlaget Petunia. I den forbindelse blev jeg vældig underholdt af Michael Kousgaard novelle ‘Den vildfarne’. Efterfølgende spurgte Michael Kousgaard mig, om jeg havde lyst til at læse hans novelle ‘Kolde timer’, der ligeledes er udkommet på Forlaget Petunia. Det kunne jeg ikke sige nej til.

Den studerende Nanna lejer en kælderlejlighed af fru Larsen, hvis mand blev dræbt for nogle år siden.

En aften under en løbetur overværer Nanna en hit-and-run påkørsel. Men da hun når hen til ofret, er en anden allerede nået frem. En høj mand i en lang frakke – der knækker nakken på trafikofret!

Nanna stikker af, og hjemme i lejligheden burer hun sig inde. Er den høje mand nu efter hende? Hvorfor slog han trafikofret ihjel? Og hvem var trafikofret?

Michael fortæller, at han skrev ‘Kolde timer’ som en slags hyldest til 1980’ernes mange fede gyserfilm. Derfor foregår den i 1984, og da han skrev den, forestillede han sig den som en åbnings-scene til en film.

Jeg er ikke helt så vild med ‘Kolde timer’, som jeg var med ‘Den vildfarne’. Her bliver kastet en del bolde op i luften, som ikke rigtig gribes igen. Det kan være fordi, ‘Kolde timer’ er tænkt som en optakt, hvor begivenhederne senere vil blive forklaret. Og naturligvis er noveller også altid små udklip af et større billede. Men jeg synes alligevel, at f.eks. åbningen af novellen, hvor vi hører om, hvordan fru Larsens afdøde mand river slægtsgården ned, kommer til at virke som et påhæng, snarere end som en del af historien.

Sprogligt virker novellen heller ikke helt så gennemarbejdet som ‘Den vildfarne’. Men når det er sagt, så er ‘Kolde timer’ tænkt som en YA-gyser, og som sådan fungerer den fint med sin opbygning á la de glade 80’er slashere.

Det lykkes også Michael Kousgaard at skabe en vild paranoid stemning i novellen, mens Nanna gemmer sig i lejligheden. Jeg kunne nærmest føle hendes angst for den høje mand, der måske/måske ikke gemmer sig ude i den mørke kælderskakt.

Så skal du f.eks. slå en togtur ihjel og trænger til et hurtigtlæst og uforpligtende adrenalinkick, så læs ‘Kolde timer’ på rejsen.

Uddrag af Kolde timer:

“Hold op,” skreg hun hver gang og holdt sig for ørerne. Til sidst havde hun også lukket øjnene, og da hun kiggede hen på døren igen, var manden væk. Hun forsøgte at rejse sig, men benene sov. Fra sin plads gulvet drejede hun sig rundt og kiggede i alle kældervinduerne. Frygtede at se hans fødder i det stive græs. Men alt var stille.

Sådan sad hun i lang tid. Hvorfor havde han stået og stirret på hende i stedet for at forsøge at komme ind? Hun kunne kun komme på en enkelt grund. Han havde hørt hende låse døren, da hun kom hjem. Havde hun været sekunder fra at død? Syv trin? Hun gøs ved tanken om, at han havde lusket rundt udenfor og stirret på hende uanset hvor i lejligheden, hun havde gået rundt. Han havde set hende halvnøgen, da hun skiftede tøj.

Hun kom i tanke om, at hun havde snakket med Peter, da hun havde fået øje på manden. Røret lå på gulvet. Hun tog det og trykkede hans nummer igen. Da hun lagde røret mod øret, var der kun stilhed. Telefonen var død. (side 10-12)

Reklame: Tak til Michael Kousgaard og Forlaget Petunia som har foræret mig novellen til anmeldelse.

Om Kolde timer:

Udgivelsesår: 01.06.2019
Forlag: Forlaget Petunia, ca. 20 sider (sms-novelle)

Liv på spil af Søren Jessen og Rasmus Meisler

Liv på spil af Søren Jessen og Rasmus MeislerI 2011 udgav Søren Jessen romanen Liv på spil om gameren Mads, der en dag får fingre i et helt særligt spil. I 2019 genudgav han historien som graphic novel spændende illustreret af Rasmus Meisler.

Mads er en ganske almindelig dreng i 7. klasse. Han synes, at skolearbejdet er træls, og vil hellere spille på sin computer. Hvorfor synes de voksne, at det er et problem? En dag får han fat i et nyt spil, hvor han bestemmer over liv og død. Bogstaveligt talt!

Til at starte med synes Mads, det er vildt fedt at lege Gud. Men snart går det op for ham, at det slet ikke er så let. Hver beslutning, han tager, fører uforudsete konsekvenser med sig, og det går op for ham, at verden slet ikke er så let at kontrollere.

Liv på spil er en spændende og tankevækkende fortælling. Historien rummer masser af action, har en troværdig og sympatisk hovedperson, og så behandler den store emner som moral og empati på en letforståelig måde.

Sproget er let og flydende, mens illustrationerne underbygger handlingen og stemningen. Rasmus Meisler bruger både selve sideopbygningen og forskellige farveskalaer til at fortælle, og det gør historien meget levende at læse.

Jeg var godt underholdt af Liv på spil, selvom målgruppen er +12 år.

Om Liv på spil:

Udgivelsesår: 01.03.2019
Forlag: Gyldendal, 136 sider
Omslag og illustrationer: Rasmus Meisler

Læs mere på Søren Jessens hjemmeside

Læs også:

Ender’s strategi af Orson Scott Card
Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Lucas’ Black Friday af Ellen Holmboe
Metrozone af Søren Mosdal

Pigen som ikke var der af Nick Clausen

Pigen som ikke var der af Nick ClausenNick Clausen tager denne gang læseren med til ‘X-files’-land kombineret med Stephen King’ske børneportrætter fortalt i et letlæst sprog. Med andre ord er Pigen som ikke var der en glimrende ungdomsthriller, der også kan læses af voksne.

Andy elsker at læse. Så da han en dag på vej hjem fra skolen vil ind på biblioteket for at låne en bog med hjem, beder han lillesøsteren Rebekka om at vente på ham. Han er kun væk kort tid, men da han kommer ud igen, er hun væk.

Først tror Andy, at lillesøsteren bare driller ham. Men som tiden går, og hun ikke dukker op igen, går det op for ham, at hun virkelig er forsvundet. Så starter den helt store eftersøgning, men politiet finder ingen spor af Rebekka.

Andy føler, at det er hans skyld, så han starter sin egen eftersøgning. Og her får han hjælp fra en uventet hjælper på biblioteket. Men hvad er der egentligt sket med Rebekka?

Nick Clausen er en dygtig fortæller, og Pigen som ikke var der er underholdende fra først til sidst. Jeg blev hurtigt grebet af historien, som skiftevis er skræmmende og sørgelig. For nok er her tale om en thriller, men Clausen lader også historien ramme lidt dybere ved at lade familiens sorg over den forsvundne datter fylde i handlingen. Og så giver slutningen også lige lidt ekstra kant på den rigtig gode måde.

Pigen som ikke var der har en spændende opbygning, der er med til at øge suspensen. Bogen er opdelt i kapitler, der dag for dag beretter historien. Men så sker der et skift, og som læser får vi pludselig et nyt fokus. Det er rigtig fint lavet, og jeg vil ikke afsløre for meget for ikke at spolere overraskelsen.

Nick Clausen er en produktiv forfatter som alene i 2019 udgav tre romaner (Dødt kød – dag 2, Dødt kød – dag 3 og Pigen som ikke var der). Jeg er imponeret over hans fantasi men også over, at kvaliteten af historierne kan vedblive at være så høj. Jeg har i hvert fald følt mig utroligt godt underholdt uanset om Clausen fortæller om zombie-apokalypse eller gule varevogne og forsvundne piger.

Uddrag af romanen:

I søvne drager Andy til de canadiske skove for at jage elge. Pludselig får han øje på Rebekka mellem træerne. Hun står med ryggen til. Andy løber mod hende. Det er svært at bevæge benene rigtigt. Han kommer kun langsomt nærmere.

“Bekka!” kalder han. “Bekka, jeg kommer nu!”

Rebekka drejer hovedet til siden, som om hun hører ham. Men der er noget galt med hendes øjne. Hun græder. Nej, det er ikke tårer, der løber ned over kinderne. Det er blod.

Andy gisper. 

Så træder wendigoen frem fra træet, hvor den har stået skjult. Den er endnu mere gruopvækkende end beskrivelsen i bogen. Den ligner lidt et menneske, men alligevel ikke. Den er højere og tyndere, huden er askegrå og sidder stramt over knoglerne. Øjnene er små og dybtliggende, læberne er sprukne og blodige. 

Andy kan kun se til i rædsel, mens væsenet går hen og tager Rebekkas hånd. Hun lader sig lydigt føre med. Andy vil skrige, men kan ikke få en lyd frem.

Netop da Rebekke forsvinder ud af syne, sætter Andy sig op med et halvkvalt skrig. Han glor rundt i værelset. Hans hjerte føles, som om det sidder oppe i halsen.

“Wendigoen tog Bekka,” hvisker han hæst. “Det var wendigoen …” (side 19-20)

Tak til forlaget Facet som har foræret mig bogen til anmeldelse.

Om Pigen som ikke var der:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 276 sider
Omslag: Nick Clausen
Lix: 23

Besøg Nick Clausens hjemmeside

Læs også:

Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen, illustreret af Lars Gabel
Drømmeland af Nick Clausen
I klovnenes kløer af Henrik Einspor
Let bytte af Carina Evytt
Dukkehuset af D. S. Henriksen
Små onde svin af John Kenn Mortensen

Dødt kød – dag 3 af Nick Clausen

Dødt kød af Nick ClausenDet er sommer i Danmark – og det er nu to dage siden, at et dødsfald satte gang i en blodig kæde af begivenheder.

Dødt kød – dag 3 er tredje bind af Nick Clausens zombieserie, og her slækkes hverken på blodet, uhyggen eller underholdningen. I første bind fulgte vi Jeanette, Thomas og Dan, som på sidste stop af deres reklamerute bliver overfaldet af en zombie. Med store omkostninger lykkes det dog at slå smitten ned. Eller gør det?

I andet bind viser det sig nemlig, at smitten også kan overføres indirekte via zombieblod, og Dan fortsætter kampen for at overbevise omverdenen om, at noget er grueligt galt. Han får hjælp af Selina, og endnu en gang tror de unge, at det er lykkes dem at stoppe smitten. Men nu er det dag tre, og desværre tager de fejl …

William er portør. Det er mandag d. 28. juli, og han er på arbejde i gangene under hospitalet. Pludselig opdager han, et dørhåndtag der bevæger sig, som om nogen står bagved og forsøger at komme ud. Men da William åbner døren, mødes han ikke af en forvirret patient, der er gået forkert. I stedet overvældes han af en stank af blod, og af synet af noget der umiskendeligt er en død person, der bevæger sig.

William er ikke i tvivl. Skrækscenariet over dem alle er blevet til virkelighed. Zombierne er over os! Heldigvis har han et sted at tage hen. Men kan han nå at redde venner og familie?

Her i tredje bind begynder zombiesmitten for alvor at løbe ud af kontrol. Fra at være isoleret udenfor byen er der pludselig smittede flere steder, og ikke alle er så hurtigt opfattende som William. Langt de fleste bliver smittet, fordi de forsøger at hjælpe, hvad de tror er alvorligt sårede mennesker. Og pludselig begynder det at gå stærkt.

Jeg er zombiefan, og Nick Clausens Dødt kød-serie er forrygende underholdning. Derudover er det interessant at følge smitten udvikle sig minutiøst. Clausen giver et skræmmende indblik i forløbet af en epidemi. Hvor hurtigt det kan gå, hvis en farlig smitte ikke inddæmmes nærmest øjeblikkeligt.

Det bliver spændende at se hvad der sker i bind fire. I slutningen af Dødt kød – dag 3 tyder det på, at historien udvikler sig i retning af den lidt mere gængse zombiefortælling, hvor vi følger en gruppe overlevende. Det er også godt, men jeg kunne godt drømme om, at Clausen endnu en gang kan overraske og trække læserne ind i et nyt og uventet hjørne af zombieuniverset.

Under alle omstændigheder så er jeg stadig ‘bidt’ af Dødt kød-serien, og kan klart anbefale bøgerne til så vel unge som voksne.

Uddrag af Dødt kød – dag 3:

Synet, som møder William, får ham dog omgående til at glemme alt om lugten.

Midt i rummet ligger en fyr på hans egen alder. Han er klædt i en hospitalskittel og er viklet ind i en kørestol, som er væltet om på siden. Begge håndled er bundet fast til stolen, hvilket forhindrer fyren i at komme på benene. Han vrider sig besværet og forsøger at mave sig frem. Omkring ham er gulvet overstrintet med blod.

“Fucking shit,” hvisker William og skal lige til at træde ind for at hjælpe. Det er tydeligt, at der er sket et eller andet forfærdeligt med den stakkels fyr. Han har ikke bare forvildet sig herned af egen kraft; nogen har bundet ham og muligvis forsøgt at slå ham ihjel.

Men et eller andet dybere instinkt får William til at tøve i døråbningen. Måske er det hans hjerne, som i sidste øjeblik kommer i tanke om håndtaget, som hoppede op og ned. 

Og i det samme træder pigen frem fra bag døren. (side 9-10)

Om Dødt kød – dag 3:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 151 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen
Lix: 26

Dødt kød-serien:

Dødt kød – dag 1
Dødt kød – dag 2
Dødt kød – dag 3

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
Kadavermarch af Dennis Jürgensen
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
Sex gotiske fortællinger af Jes Larsen
Necrodemic-sagaen af Patrick Leis
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Kværnen af Martin Schjönning og Tom Kristensen
Pandaemonium af A. Silvestri

Taranteller og tungekys af Michael Kamp

Taranteller og tungekys af Michael KampDe 15-årige tvillinger Lærke og Emil tilbringer sommerferien i kolonihaven med deres forældre. Det betyder grill, græsplænehygge … og begrænset skærmtid. Emil og Lærke keder sig, for hvad skal man få en hel ferie til at gå med når man ikke må surfe på YouTube?

Længere nede ad vejen bor Jessica. Jessica er nogle år ældre end tvillingerne, og Emil er snotforelsket i hende. Der er bare et problem: Jessica opdrætter taranteller, og Emil er bange for edderkopper. Det kan han selvfølgelig ikke indrømme, så han må bide tænderne sammen og smile når hun viser dem frem.

Snart får de dog andet at tænke på da et mystisk vejrfænomen får hele verden til at gå i sort. Midt i alt kaosset øjner Emil sin chance for at imponere Jessica og lade kærligheden spire. (fra bagsiden)

Jeg er ellers ikke bange for edderkopper. Altså, jeg er ikke typen, der har lyst til at kæle med en fugleedderkop, men sidder der en edderkop i soveværelset, når jeg skal i seng, så får den lov til at sidde der. Alligevel må jeg indrømme, at Taranteller og tungekys gjorde et vist indtryk på mig. Selvom det er en ungdomsbog!

Det hele starter ellers uskyldigt nok. 15-årige Emil er forelsket i den tre år ældre Jessica, der bor i et kolonihavehus ikke så langt fra tvillingernes. Hun er vildt lækker, men holder altså edderkopper i store terrarier i stuen. Emil hader edderkopper, men bider tænderne sammen og lytter interesseret til alle de edderkoppe-facts, som Jessica fodrer ham med, i håbet om at hun også vil forelske sig i ham.

En aften under et fantastisk nordlys forsvinder strømmen i kolonihaven, og samtidig begynder insekterne at opføre sig underligt. Næste dag tager tvillingernes far ind til byen for at finde ud af, hvad der sker. Mens han er væk, går Emil og Lærke hen til Jessica. Men da de ankommer, er huset fuldstændigt raseret, edderkopperne er sluppet ud af terrarierne – og Jessica er ingen steder at finde …

Herfra går det bare værre og værre for vores unge helte, og som sagt havde jeg en ubehagelig følelse, da jeg læste sidste side. Som følelsen af 100 edderkopper der kravlede på min hud.

Michael Kamp er en utrolig effektiv forfatter, hvad enten han skriver til voksne, unge eller børn. Hans sprog flyder let, og hans personer står tydelige og troværdige. Og så er han modbydelig god til at skabe universer, hvor uhyggen bare vokser og vokser. Det gør han også her i Taranteller og tungekys, som både er klam, uhyggelig og heldigvis også lidt sjov.

Slutningen åbner op for en fortsættelse, som jeg krydser fingre for, at vi får. Og gerne hurtigt!

Uddrag af Taranteller og tungekys:

Det var hyggeligt nok at bo i kolonien med to store undtagelser: begrænsningerne i skærmtid var fuldstændig urimelige, og edderkopperne var en udfordring.

De var overalt.

Kolonihaven grænsede op til skoven lige på den anden side af bøgehækken. Tvillingerne var sikre på at edderkopperne voksede sig store og fede derude før de kom listende ind i huset. De var store og saftige og myldrede frem fra sprækker og revner. Listerne gabte alle steder, og hele huset var hullet som en si.

Ligesom man sad og læste eller hørte musik, ville en skygge bevæge sig i udkanten af synsfeltet og en massiv jagtedderkop komme spankulerende som ejede den hele stedet.

Hvilket den måske gjorde i de 2/3 af året hvor huset stod tomt. (side 13)

Om Taranteller og tungekys:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Tellerup, 238 sider
Omslag: Flemming Schmidt

Læs også:

Fobi af Kasper Grandetoft
Moln – jorden husker af Michael Kamp
Made Flesh af Tom Kristensen og Lars Kramhøft
Når mørket kommer af Patrick Leis
Edderkoppen af Richard Matheson
Nephila Clavipes? af Mikala Rosenkilde
Kun edderkopper af Esther Rützou

Stenvogteren af Rikki Tholstrup Jørgensen

Stenvogteren af Rikki Tholstrup JørgensenDa Charlie er 8 år, dør hans mor i en bilulykke, som han overlever. År senere ændrer hans liv sig endnu en gang.

Charlie bor med sin far og søsteren Ida i landsbyen Søvind lidt udenfor Horsens. Charlie interesserer sig for astronomi, så vækkeuret er stillet til at ringe, så han kan komme op og se Callisto og Yaris II støde sammen på nattehimlen. Ved sammenstødet falder en meteorit ned på marken lige bag Charlies hus, og det lykkes ham at finde den. Nu skal den vises frem i Stjerneklubben.

Men Charlie er ikke den eneste, der er interesseret i meteoritten. I Aarhus på Institut for Fysik og Astronomi er professor Thomas Godthåb vældig interesseret i både Charlie og stenen. Værre er det, at den småkriminelle Ronny også har opdaget, at Charlie har stenen. Og Ronny har en kontakt, der er MEGET interesseret.

For der er nemlig noget særligt ved Charlies meteorit, og det opdager han snart. Pludselige blackouts, men også en uforklarlig lindring af en knæskade Charlie pådrog sig i et orienteringsløb er tegn på, at stenen ikke bare er en almindelig meteorit. Og da Charlie møder Thomas Godthåb, bliver han introduceret til en verden af stenvogtere og kaossten.

Stenvogteren er første del i en serie om Charlie, der kan trække overnaturlige kræfter ud af særlige meteoritter, kaldet kaossten. Serien er rettet mod unge, men voksne kan nu også sagtens hygge sig med læsningen. Kapitlerne er korte, spændingskurven er støt stigende, og historien fanger hurtigt læseren ind. Jeg er vild med forsiden, der er tegnet af Peter Skjøtt, omend den måske signalerer lidt mere gys end fantasy.

Stenvogteren er Rikki Tholstrup Jørgensens debut og en vellykket debut. Jeg var godt underholdt, og jeg er sikker på, at målgruppen vil tage fortællingen om kaossten og stenvogtere til sig med stor fornøjelse.

Om Stenvogteren:

Udgivelsesår: 03.06.2019
Forlag: Dreamlitt, 165 sider
Omslag: Peter Skjøtt

Læs også:

Lysets hjerte af Kenneth Bøgh Andersen
Skygger i mørket af Christian Engkilde
Blodets bånd af Christian Kronow

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen

Dødt kød - dag 2 af Nick Clausen

Sol, sommer og børnefødselsdag – det kan næsten ikke blive mere idyllisk. Men det kan blive væsentlig mere blodigt.

Da Selina vågner op med tømmermænd og opdager, at hendes pap-lillesøster skal holde fødselsdagsfest for pigerne i sin klasse, tror hun ikke, at det kan blive værre. Men det kan det. Pludselig dukker to betjente op. De leder efter en ung pige der forsvandt i området dagen før. Mens Selinas far taler med betjentene, opdager Selina en skikkelse, der nærmer sig huset ude på marken. Er det mon pigen, politiet leder efter?

Dødt kød – dag 2 af Nick Clausen lever helt op til forventningerne. Jeg var begejstret for første bind, som udspiller sig lige præcist på det tidspunkt, hvor zombiesmitten opstår og begynder at sprede sig. Nu er det dagen efter, og trods alle forsøg i Dødt kød – dag 1 er smitten ikke slået ned. Den unge pige, som politiet leder efter, er nemlig en zombie. Men det ved de ikke.

Clausen forstår at spille på alle zombiegenrens tangenter. Vi når lige at håbe på, at politiet kan redde dagen, så går det galt, og Selina står pludselig med verdens skæbne på sine skuldre. Hun får undervejs hjælp af Dan, der oplevede zombiesmitten på udbruddets førstedag, men kan to teenagere overbevise myndighederne om, at de døde genopstår og smitter deres ofre? Eller må de snarere kæmpe imod myndighederne for at redde verden? Og er det overhovedet muligt at inddæmme smitten, før den spinner ude af kontrol?

Der er fuld fart på historien, som er skrevet i nutid, hvilket giver spændingsniveauet en ekstra tand. Sproget er letforståeligt og holdt i kortere sætninger, uden dog på nogen måde at tale ned til læseren. Så selvom her er tale om en ungdomsbog, kan voksne læsere altså sagtens være med.

Igen må jeg også rose Peter Nielsens stemningsfulde illustrationer. Vi er nået længere i forrådnelsesprocessen, så denne gang er omslaget holdt i lilla toner, mens zombien der byder læseren velkommen er en ung mand, hvis øjne følger én uanset, hvor man er i rummet. Det er yderst effektivt, og giver lige et ekstra pift til historien.

Der skal nok være dem, der er ved at være trætte af zombiefortællinger, men dem hører jeg ikke til. Jeg nød turen ind i zombieland, og cliffhangeren til slut lover godt for fortsættelsen. Så jeg ser allerede frem til at læse bind tre.

Uddrag af Dødt kød – dag 2:

Selina tager en dyb indånding. “Jeg tror måske, at jeg har set hende Jeanette, I leder efter.”

Alles opmærksomhed rettes omgående mod hende. Selv Allan vender sig væk fra vinduet og stirrer på hende.

“Javel,” siger Søren. “Og hvornår var det så?”

“Lige nu. For to minutter siden. Jeg så – ” Selina får øje på noget ud gennem vinduet.

Pigen kommer masende ind gennem hybenbuskene. Tornene griber fat i tøjet og efterlader blodige rifter på armene, men pigen bemærker det overhovedet ikke. Hun fortsætter bare ud på græsplænen med stavrende skridt.

Det er pigens ansigt, der gør Selina målløs. Det uglede hår kan ikke skjule den grønlige kulør, som huden har antaget, eller de mælkehvide øjne, der ligner noget fra en død fisk snarere end en ung pige. Øjnene stirrer direkte på den ene af pigerne, som står med ryggen til kun få meter væk. (side 14-15)

Om Dødt kød – dag 2:

Udgivelsesår: 2019
Forlag: Facet, 112 sider
Omslag: pncreate.com v/Peter Nielsen

Læs også:

Høstens engle af Alden Bell
Dødt kød – dag 1 af Nick Clausen
Monstre – Død verden 1 af Louise Haiberg
De dødes tid af Thomas Helle
De døde vågner af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 1)
I morgen er alt mørkt – Brages historie af Sigbjørn Mostue
Zam af Jesper Wung-Sung