juli 2018
M T O T F L S
« jun    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
Arkiver

Indlæg tagget med ‘ungdomsbøger’

Mørke kræfter af Christian Engkilde

Mørke kræfter af Christian EngkildeDet er ikke tit, at jeg bliver glad, når DSB er forsinkede. Men da det betød, at jeg fik tid til at læse Mørke kræfter af Christian Engkilde færdig i toget – ja, så var det faktisk helt i orden med mig.

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Her fik fodbolddrengen Sebastian som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. En opgave han langt fra var tilfreds med. Men de to blev alligevel venner. Ikke mindst fordi Thomas trods sin blindhed kunne se nogle skræmmende skygger, der forfulgte Sebastian og fik det til at se ud, som om han lavede en masse ulykker. Skyggerne dukkede op efter et besøg på det lokale museum – og første bind sluttede med et voldsomt opgør med den lokale museumsdirektør Botved, der skruppelløs prøvede at fremmane en dæmon for at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Under opgøret kom Sebastian slemt til skade og blev midlertidig blind. Bind to En cirkel af blod fra 2017 startede umiddelbart efter. Skygger dukkede op på hospitalet, hvor Sebastian var indlagt. En dag besatte en af skyggerne en ung pige, der også var patient. Botved havde heller ikke opgivet sine planer om at fremmane et væsen fra den anden side, og han ville stadigvæk ikke lytte til de unges advarsler.

Nu er så tredje bind Mørke kræfter udkommet, og det er absolut en værdig afslutning. Det er så fedt at læse en serie, hvor hvert nyt bind er endnu bedre end de foregående. Det har været tilfældet for mig med Christian Engkildes vellykkede trilogi.

Sebastian, Caroline og Thomas er blevet en fasttømret enhed, selvom ingen andre forstår, hvad Caroline vil med sådan et par tabere. En aften i ungdomsklubben dukker et nyt skræmmende væsen op, som kun Thomas og Sebastian kan se. Det er lykkes Botved at fremmane en dæmon. I forsøget på at komme væk fra dæmonen brænder ungdomsklubben ned, og kort efter fortæller Thomas, at han flytter tilbage til sin mor.

Nu er der kun Sebastian til at tage kampen op mod dæmonen, som er stærkere end noget andet, de har været oppe imod. Men Sebastian vil gøre alt for at redde Caroline fra dæmonen.

Som sagt er jeg ganske enkelt begejstret for Engkildes serie, og læste Mørke kræfter i et hug under en lettere forlænget togtur. Det lykkes rigtig godt både at fortælle en uhyggelig historie om dæmoner og ondskab, samtidig med at de unge hovedpersoner beskrives troværdigt og levende. Jeg føler med Sebastian, når han bliver jaloux på præstesønnen Robert, der tilsyneladende altid kan få Caroline til at grine. Samtidig er de voksne figurer også blevet mere troværdige, og portrættet af præsten Lars-Peter, som på første hånd ser dæmonen og alligevel efterfølgende taler sig selv ud af troen på den, er lige på kornet.

Mørke kræfter byder både på dæmoner, ondskab, venskab og spirende kærlighed. Jeg er solgt og kan kun anbefale trilogien til alle, som holder af en god gyser.

Dæmonen blev i kælderen og vogtede over Sankt Stig, men den kunne ikke gøre ham noget på grund af de beskyttende jernlænker, og Stig døde af alderdom i fangekælderen mange år senere. Jernlænkerne var altså både det, der holdt ham fanget og det, der beskyttede ham.
– Der er ikke den store forskel på den version, vi har lært til konfirmationsforberedelse, siger Caroline.
– Men historien slutter ikke her, fortsætter Anders og ligner én, der har mest lyst til at løbe sin vej. Jeg begynder at få ondt af ham. – Da Sankt Stig dør, bliver han begravet i en stenkiste i kirken sammen med lænkerne. På et tidspunkt får Fakkelbrødrene fat i lænkerne. Vi har fundet en del beviser på, at Fakkelbrødrene eksperimenterede med, hvordan de kunne kontakte efterlivet. En af de ting, de opdagede, var at lænkerne stadig havde en beskyttende effekt, selvom Sankt Stig var død. I den bog jeg fandt på Rigsarkivet, stod der, hvordan munkene i et af deres eksperimenter får fremmanet en ond ånd, og at de bruger lænkerne til at beskytte sig, indtil de får den uskadeliggjort.
– Har Botved fundet lænkerne i udgravningen? spørger Caroline.
– Nej. Efter Klostret brændte ned, blev lænkerne lagt tilbage i Sankt Stigs Kirke, svarer Anders. – Lænkerne ligger sammen med resterne af Sankt Stig, fordi hans jordiske rester ligger under kirken.
– Og der har vi måske også svaret på, hvorfor Botved talte med præsten, siger Caroline. – Botved havde tydeligvis ikke lænkerne, da han åbnede porten til efterlivet i sidste uge, men jeg tør vædde på, at han har overtalt præsten til at grave de lænker op. (s. 60-61)

(Anmeldt til Himmelskibet.dk)

Om Mørke kræfter:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Silhuet, 192 sider
Omslag: Nathascha Friis

Trilogien:

Skygger i mørket, 2016
En cirkel af blod, 2017
Mørke kræfter, 2018

Lyset fra de faldende stjerner af Kate Ling

Lyset fra de faldende stjerner af Kate LingSeren er født på rumskibet Ventura, der i 84 år har rejst ensomt gennem stjernerne på vej mod stjernesystemet Epsilon Eridani. For at rejsen skal lykkes, er der meget strenge regler ombord på Ventura. Regler som Seren brød i Under ensomme stjerner. Seren forelskede sig nemligt i den to år ældre Domingo, selvom hun havde fået tildelt den jævnaldrende Ezra som livspartner.

I slutningen af første bind af Ventura-sagaen flygtede Seren og Dom fra Ventura sammen med Ezra og Doms kusine, Mariana. De forsøgte at nå planeten Huxley-3, som har de rette betingelser for liv. Det lykkedes dem at nødlande på planeten, og her starter Lyset fra de faldende stjerner.

Seren, Dom, Ezra og Mari overlever nødlandingen, hvor deres kapsel lander i havet tæt på en lille ø. Det lykkes dem at komme i land og de får også oprettet en lejr, men selvom Huxley-3 kan opretholde liv, eksisterer det dog endnu kun på mikrobestadiet. Der er dog planter, og ved hjælp af ‘trial and error’ finder de frem til planter, de kan spise.

Dermed er de dog ikke reddet. Som tiden går bliver vejret dårligere, og det bliver sværere at finde mad. Samtidig kommer på Ezra og Seren alvorligt til skade, da de rammer et rev under en svømmetur. Mod alle odds overlever de dog begge. Så opdager de et stærkt signal, der kommer fra fastlandet, og de fire unge beslutter at forsøge at nå frem til signalet. De vil under alle omstændigheder ikke overleve længe på øen, nu hvor maden er sluppet op.

De når med nød og næppe frem til fastlandet, og her venter en kæmpe overraskelse. Ikke mindst for Seren.

Jeg var godt underholdt af første bind af Ventura-sagaen, selvom Kate Ling lod Seren og Doms kærlighedshistorie fylde en del. Så jeg havde glædet mig til at læse Lyset fra de faldende stjerner.

Første halvdel hvor de fire unge er på øen og kæmper for at overleve, lever efter min mening helt op til Under ensomme stjerner. Selvom Seren og Doms kærlighed fylder noget, så er fokus på overlevelse. På hvordan det er for første gang at mærke vinden og regnen og at svømme i et rigtigt hav i stedet for en swimmingpool. På dynamikken mellem de fire personer. På at vide at selvom de nu er frie for samfundets regler, så er de alligevel fanget.

Da gruppen når til fastlandet, ændres præmisserne. De står i en ny situation, som åbner for mange spændende muligheder, men i stedet for kommer kærlighedshistorien til at fylde alt for meget. I hvert fald efter min smag.

Ventura-sagaen er underholdende young adult, som blander kærlighed og kampen for overlevelse med elementer af science fiction. Selvom jeg ikke er ubetinget begejstret for Lyset fra de faldende stjerner, så åbner slutningen dog for, at bind tre kan komme tilbage på sporet, så jeg vil alligevel se frem til at få slutningen på Serens fortælling. Og formentlig vil målgruppen være langt mere begejstret for bind to, end jeg er, så giv den bare en chance.

Om Lyset fra de faldende stjerner:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Gads Forlag, 321 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet.dk efter originalomslag
Original titel: The Glow of Fallen Stars

Ventura-sagaen:

Under ensomme stjerner, 2017
Lyset fra de faldende stjerner, 2018

Ready Player One af Ernest Cline

Ready Player One af Ernest ClineI en verden hvor sult og fattigdom er reglen snarere end undtagelsen, er det virtuelle univers OASIS tilflugtssted for alle, som kan skrabe penge nok sammen til et visir. Det gælder også for den forældreløse Wade, som hutler sig gennem tilværelsen og drømmer om at blive den, der finder Hallidays ‘æg’. Da grundlæggeren af OASIS, James Halliday, døde, efterlod han nemlig et anderledes testamente. OASIS samt hele Hallidays formue tilfalder den, som kan løse en række gåder, der er gemt rundt i OASIS.

Wade – eller Parzival som han kalder sig i OASIS – er dog langt fra den eneste, der leder efter ægget. Over hele verden har ‘jæggere’ kastet sig ind i jagten, og også den multinationale koncern Innovative Online Industries, IOI, håber på at finde ægget. Faktisk bruger de alle midler, for den som vinder OASIS får nærmest ubegrænset magt.

Selvom Wade er en enspænder, har han dog også et par venner. I OASIS hænger han tit ud med Aech, som også er inkarneret jægger. Og da det lykkes for Wade at løse Hallidays første udfordring, møder han Art3mis, hvilket fordobler hans vennekreds.

Men IOI er lige i hælene på Wade, og snart er udvikler jagten sig til en dyst på liv og død.

Lad det være sagt med det samme. Jeg var vild med Ready Player One. På trods af at jeg er meget lidt interesseret i computerspil, så var de 634 sider ikke én side for meget. Jeg blev lynhurtigt fanget ind af historien, og Ernest Cline får den virtuelle verden til at fremstå troværdig og forståelig. Der er ingen tvivl om, at levede jeg i Wades verden á la 2045, ville jeg også hellere tilbringe min tid i en virtuel virkelighed. For det er garanteret ikke en tilfældighed, at OASIS eller Ontologically Anthropocentric Sensory Immersive Simulation som akronymet står for, på engelsk betyder oase.

Ready Player One er fyldt med referencer til film, spil og musik fra 1970’erne og 1980’erne. OASIS grundlæggeren Halliday var bidt af den periode, så for at kunne løse hans opgaver er jæggerne nødt til at sætte sig grundigt ind i den tid. Da jeg selv har været barn og ung samtidig, er det sjovt at genkende de mange referencer. Men – da Cline bruger samme 80’er tema i romanen Armada, som jeg læste for ikke så længe siden, så føles det ikke helt så sjovt denne gang. Det er dog ikke noget, som ødelægger læseoplevelsen. Det giver bare ikke helt samme sjove pust som i Armada.

Da her er tale om en ungdomsroman, er slutningen ikke den helt store overraskelse. Ikke desto mindre er vejen dertil både underholdende og til tider endda temmelig nervepirrende. Jeg var godt underholdt under læsningen, og kan kun anbefale Ready Player One – også selvom du ikke er computernørd eller var ung i 1980’erne 🙂

Steven Spielberg står bag filmatiseringen af Ready Player One, som havde premiere d. 29. marts 2018. Jeg har ikke fået set filmen endnu, men brugerne på IMDB.com har ratet den til 7.8. Noget tyder således på, at Spielberg ikke har skudt helt ved siden af.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Ready Player One:

Udgivelsesår: 2013/2018
Forlag: Tellerup, 634 sider
Omslag: Warner Bros. Entertainment Inc.

Læs også:

Armada – spillet om jorden af Ernest Cline
Rygtet om hendes død af Kasper Hoff
Syndfloden og storbyen af Nikolaj Johansen
Mimesis af Thomas Kampmann Olsen
Metrozone af Søren Mosdal

Åndehvisken af Haidi W. Klaris

Åndehvisken af Haidi W. Klaris16-årige Evyn flytter med sine forældre til den lille by Janmoor. Faren er ved at komme sig efter at være gået ned med stress, så de er flyttet tilbage til området, hvor hans bedsteforældre boede, og hvor han tilbragte mange ferier som barn.

Men allerede den første dag får Evyn en underlig fornemmelse af deres nye hus. Forældrenes soveværelse føles alt for koldt, og flere gange fornemmer hun en form for tilstedeværelse, selvom hun er alene. Så da hun vågner med et stort blåt mærke på kinden efter at have drømt, at hun faldt ned af trappen, er hun nødt til at finde ud af, hvad der foregår.

Det viser sig, at huset tidligere har været et børnehjem. Evyns nye veninde Monica og hendes fætter Chris fortæller, at huset ovenikøbet har ry for at være hjemsøgt. Chris har endda været på ‘hunt’ der sammen med sin kammerat Linx, uden dog at have oplevet noget nær så voldsomt som Evyn.

Efterhånden som følelserne vokser mellem Chris og Evyn, vokser også Evyns behov for at finde ud af, hvem der hjemsøger huset og hvorfor. Måske kan hun få fred, hvis hun kan give den, der hjemsøger hus fred?

Åndehvisken af Haidi W. Klaris er en letlæst og underholdende roman om hjemsøgte huse og ung kærlighed. Jeg er ikke altid så god til kombineret gys og kærlighed, men faktisk synes jeg, det lykkes for forfatteren at gøre både sine hovedpersoner OG den spirende kærlighed troværdig, samtidig med at her også er en helt fin spøgelseshistorie.

At bruge et gammelt børnehjem som udgangspunkt for et hjemsøgt sted er ganske vist set før, men Klaris lader sine unge hovedpersoner gå relativt videnskabeligt til værks i deres forsøg på at opklare fortidens hemmeligheder, og det virker godt. Bl.a. benytter de en slags optager til at opfange EVP – Electronic Voice Phenomenon, eller åndestemmer som de også kalder dem – som skaber et godt link til den catchy titel.

Forsiden skal også nævnes. Danielle Finster har skabt en meget stemningsfuld forside, som helt sikkert fanger øjet hos læseren, og som samtidig afspejler indholdet godt.

Min eneste anke er, at jeg ikke kunne finde ud af, hvor historien foregik. Er det i USA? Det tyder beskrivelsen af huset og personnavnene på, men samtidig går Evyn i 2. g, og her er helt klart en mere afslappet tilgang til teenagesex end normalt i USA. Geografien har dog i bund og grund ingen betydning for historien, og jeg tænker heller ikke, at de unge læsere vil skænke det en tanke. Jeg ville bare gerne vide det.

Åndehvisken er ikke skræmmende horror, men er du til paranormal romance med et spøgelses-tvist, så er Haidi W. Klaris roman et godt bud.

Tak til forlaget Tellerup for læseeksemplaret

Om Åndehvisken:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 327 sider
Omslag: Danielle Finster

Besøg Haidi W. Klaris hjemmeside

Læs også:

Ghost House 2.0 af Arne Dahl
Porcelænsdukken af Bjarne Dalsgaard Svendsen & Henrik Einspor
De døde brødre af Nick Clausen

Armada – Spillet om jorden af Ernest Cline

Armada - Spillet om jorden af Ernest Cline18-årige Zack går op i computerspil, men selvfølgelig kan han kende forskel på spil og virkelighed. Indtil den dag han opdager et rumskib fra yndlingsspillet Armada udenfor skolen …

Egentlig burde jeg slet ikke være interesseret i denne roman, for jeg spiller aldrig computerspil. Ikke desto mindre slugte jeg Ernest Clines Armada – Spillet om jorden over et par dage, kun afbrudt af det allermest nødvendige (såsom arbejde og den slags). Jeg blev nemlig lynhurtigt fanget ind af historien, som måske nok handler om computerspil, men som fortælles så spændende, at jeg kunne leve mig ind i det hele.

Zack går i High School. Hans far døde da Zack var ganske lille, så han bor alene med sin mor. Faren var en computernørd, og Zack har arvet hans interesse. Han spiller masser af computerspil, mens han lytter til farens musik, som moren har gemt. Hun har også gemt et gammelt hæfte, hvor Zacks far skrev nogle mystiske noter om en gigantisk sammensværgelse mellem spiludviklere og det amerikanske militær. Ting, der lyder som om de er udtænkt af en paranoid, syg hjerne.

Så da Zack midt i en time ser et rumskib fra hans yndlingsspil flyve udenfor skolens vinduer, frygter han, at farens sindssyge er nedarvet til ham. Men snart går det op for ham, at der måske alligevel er noget om farens noter. Og at jordens overlevelse er på spil.

Jeg var som sagt dybt underholdt af Armada – Spillet om jorden. Zacks far var ung i 1980’erne, så historien er fyldt med referencer til arkadespil, film og musik, og jeg havde en fest med de mange minder, der dukkede op undervejs. Cline smider også en masse henvisninger ind på bøger, som f.eks. Enders strategi, en af mine yndlings romaner.

Men selvom man ikke skulle have samme referenceramme vedr. 1980’erne, så er historien i sig selv elementært spændende. En invasion truer jorden, så hvad gør vi? Men Cline giver lige det klassiske setup et twist, for er der ikke noget sært i den måde rumvæsnerne opfører sig på? Og slutningen kunne sagtens lægge op til en fortsættelse.

Armada – Spillet om rummet er en ungdomsroman, men selvom begivenhederne til tider udspiller sig lidt vel “heldigt”, så var jeg som voksen læser nu alligevel godt underholdt. Så er du science fiction elsker (eller computerspils-entusiast), bør du absolut sætte dig godt til rette og lade dig underholde af Zack og co.

Forfatteren Ernest Cline har også skrevet den roste og nyligt filmatiserede Ready Player One, som jeg dog ikke har læst endnu.

Tak til forlaget Tellerup som har sponseret læseeksemplaret

Om Armada – Spillet om jorden:

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Tellerup, 497 sider
Omslag: Will Staehle
Vignetter: Mark Duszkiewicz

Læs også:

Den 5. bølge af Rick Yancey 
Illuminae
af Amie Kaufman og Jay Kristof.

 

Reservedelenes by af Lise Bidstrup

Reservedelenes by af Lise Bidstrup

Tænk at kunne leve over 100 år uden at skulle spekulere på sygdomme og andre aldersrelaterede skavanker – men til hvilke omkostninger?

Vinge er en uregistreret. Hun bor på jorden, Terra, sammen med sin mor og lillebror og arbejder hver dag i kartoffelmarkerne. Men når Mentoratet laver deres optællinger, er hun nødt til at skjule sig. Finder Tællerne, at der er for mange mennesker i distriktet, er det nemlig ikke kun de uregistrerede, der bliver straffet. Hele distriktet ‘nulstilles’, som Mentoratet kalder det, når de lader en bombe udslette en landsby.

Alligevel er Vinge egentlig godt tilfreds med sit liv. Ikke som vennen Ollie der drømmer om at komme op i svævebyen over dem, når han ikke fantaserer om at tilslutte sig modstandsbevægelsen og bringe Mentoratet til fald.

I fremtiden er samfundet nemlig blevet skarpt opdelt. De privilegerede klasser lever hele livet i Sky Citys; arbejder med det de har lyst til, og lever langt over 100 år hvis de ønsker det. Imens kæmper de, der blev efterladt på Terra, hver eneste dag for at overleve.

Terraboerne slaver for Mentoratet, der udnytter dem. Dels som arbejdskraft idet Terraboerne dyrker maden, der spises i svævebyerne. Dels bruger dem som en levende organbank for Sky Citys beboere. Hvert øjeblik kan en Terraboer blive standset og få fjernet organer, hvis der er brug for dem i Sky City. Og Høsterne er ligeglade med, om donoren overlever operationen.

Lægen Shoan bor i Sky City. Hun er ambitiøs og dygtig til sit arbejde, der bl.a. består i at udføre organtransplantationer. Da hendes øverste chef kommer ud for et uheld op til en afgørende operation på Sky Citys højmentor Gewin, bliver hun forfremmet til Urban Immortalis’ nye cheflæge. Men under forberedelserne til højmentorens operation begynder sandheden om donororganernes oprindelse at gå op for hende. Det idylliske liv i svævebyerne dækker over en sammensværgelse så stor, at Shoan har svært ved at begribe den.

Udover Vinge og Shoan introduceres vi også for Jonas, som står foran sin certificering, der afgør, hvad han skal arbejde med resten af livet. Jonas har altid været den bedste og drømmer om en fremtid som arkitekt. Men den afsluttende test går ikke helt som forventet, og pludselig befinder Jonas sig i et mareridt.

Det samme gør Artur. Efter et langt liv med hustruen Ester har de besluttet sig for sammen at drage ’tilhimmels’, og efter den sædvanlige ceremoni med familie og venner skydes de ud i rummet. Desværre lader det til, at der er en fejl i raketten, for afslutningen bliver ikke som forventet.

Reservedelenes by er fjerde bind i Lise Bidstrups Urban-serie, der består af selvstændige romaner med forskellige tematikker. I tredje bind Overlevernes by brød verdensøkonomien sammen og efterlod verden i kaos. Denne gang handler det om, hvor langt samfundet er villigt til at gå for at blive udødelige.

Allerede i dag kan man købe sig til ulovlige organer, hvis man er rig nok og ikke har moralske skrupler over, hvor organet kommer fra. Lise Bidstrup tager denne tanke en tand længere ud og forestiller sig et todelt samfund, hvor underklassen ikke betragtes som rigtige mennesker, og som det derfor er helt i orden at bruge som reservedele.

Hidtil havde han opfattet forsyningen af organer som en selvfølgelig nødvendighed, helt på linje med alle de andre fornødenheder, svævebyerne modtog fra Terra. De var, ligesom kyllingen, man spiste til aftensmad, udelukkende produkter. Han indså med en gysen, at han havde opfattet de mennesker, der frembragte organerne, som produktionsmidler, ganske på linje med hønen, der lagde de æg, kyllingerne var udruget af.”

Bidstrup krydsklipper mellem de fire hovedpersoner, og lader på den måde læseren få et indblik i hvordan samfundsopbygningen påvirker dem hver især. Derudover er opbygningen med til at skabe suspense, når vi pludselig efterlader én person for at følge de andre.

Med Reservedelenes by har Lise Bidstrup endnu engang skrevet en underholdende og letlæst ungdomsroman med noget på hjertet. Samtidig er historien actionfyldt, ligesom Bidstrup er god til at skildre sine personer, så de fremstår levende og relativt nuancerede.

Da det er en ungdomsbog, er der elementer af historien som fremstår lidt vel unuancerede for en voksen læser, men ikke desto mindre serverer Bidstrup en tankevækkende fortælling for læseren, som samtidig er elementært spændende. Og selve slutningen tager en overraskende drejning, jeg ikke lige havde set komme.

Af de indtil videre fire bøger i Urban-serien har jeg nu læst de to, og mens Overlevernes by var udmærket, synes jeg, at Reservedelenes by lige er en tand bedre. Dels synes jeg, at historien holder hele vejen denne gang. Dels får det dystopiske element lige et ekstra skru. Lise Bidstrup er nemlig ikke spor blid overfor sine personer denne gang.

Har du læst dystopier som Hungergames og Den femte bølge,, og har du lyst til at prøve en dansk pendant, så er Lise Bidstrups Reservedelenes by et godt bud.

(anmeldt til Himmelskibet.dk, nr. 53)

 

Om Reservedelenes by:

Udgivelsesår: 10.08.2017
Forlag: Høst & Søn, 318 sider
Omslag: Peter Stoltze

Besøg Lise Bidstrups hjemmeside

Urban-serien:

Reservedelenes by, 2017
Overlevernes by, 2015
Idolernes by, 2014
Spillets by, 2012

Dukkehuset af D. S. Henriksen

Dukkethuset af D. S. HenriksenI en støvet antikvitetsforretning står et gammel dukkehus. Et dukkehus der gemmer på en dyster hemmelighed

Line og David er søskende. En dag får Line et gammelt dukkehus af deres far, som han har fundet i en antikvitetsforretning. Først er Line ikke særligt imponeret, men da veninden Mira dukker op og bliver helt opslugt af huset, tør Line også op.

Om natten kommer David hjem efter en aften sammen med vennerne. Mira overnatter hos Line, men døren står åben ind til Lines værelse – noget som aldrig sker – så David kigger ind, og opdager at Mira ikke ligger på sin madras. Og så ser han noget i et af vinduerne i dukkehuset.

Sideløbende med den nutidige historie om Mira og David, som pludselig vågner op inde i dukkehuset, løber en tråd tilbage til 1944, hvor kommandanten for en koncentrationslejr forærer sin datter et fint dukkehus. Men hvor har han fået det fra?

Efterhånden som fortællingen skrider frem, ændrer stemningen i bogen sig. Fra hyggelig dansk provinsidyl trækkes vi ind i en parallelverden, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Mens trøstesløsheden breder sig, kravler ondskaben ud af skyggerne, og hvad der skulle have været en redning viser sig at være helvede.

Jeg må indrømme, at jeg havde regnet med noget helt andet, da jeg begyndte at læse Dukkehuset. På biblioteket står den blandt børnebøgerne, så jeg havde forventet et uforpligtende gys, måske endda med nogle gode grin i. Men i stedet er Dukkehuset en grum fortælling, der absolut også kan røre den voksne læser.

D. S. Henriksen skriver godt. Historien flyder let, og personerne fremstår levende. Forlaget beskriver bogen som en hjemsøgt hus-fortælling, og dukkehuset gemmer da også på spøgelser fra fortiden. Men efterhånden som vi lærer Mira og David at kende, finder vi ud af, at det gør de også, og på den måde bliver romanen mere kompleks og interessant.

Jeg var godt underholdt undervejs, og havde ikke gennemskuet slutningen. Forfatteren har nemlig en spændende vinkel på, hvad dukkehusets formål er, som vender op og ned på, hvad man forventer.

D. S. Henriksen har også skrevet den forrygende In Absentia, der absolut er for voksne. Mens en anden dukkehus-roman, Anton Salems dukkehus af Nikolaj Højberg, er dark fantasy for børn.

“Han kunne ane Lines værelse, hendes teenageplakater, dukker, bamser, kanten af bordet, og over bordkanten Line, der stadig lå og sov på en madras på gulvet. Det hele så alt for stort ud, næsten enormt.

Og det var ikke bare perspektivet.

David forstod hvad det betød, og en erkendelse skyllede ind over ham, som om han hele tiden havde det på fornemmelsen, men bare ikke ville lade tanken registrere – 

Dukkehuset. Jeg er i dukkehuset.
Inde i dukkehuset –
Umuligt.

– for hvis han accepterede det, og hvad det betød, hvor lå grænserne så for, hvad han kunne acceptere?

Bamser på lilla enhjørninger i et land af vingummi?
At de androgyne figurer var levende?” (s. 111-112)

Om Dukkehuset:

Udgivelsesår: 15.11.2017
Forlag: Valeta, 332 sider
Omslag: Boglayout.dk

Rejsen til SELU af Line Kyed Knudsen (Hvidt støv; 3)

Rejsen til SELU af Line Kyed KnudsenRejsen til SELU er tredje bind i Line Kyed Knudsens trilogi Hvidt støv. Et par dage før Emilys 18 års fødselsdag brød en dødelig epidemi ud, der dræbte en stor del af befolkningen og efterfølgende forvandlede dem til zombier. Emily og skolekammeraten Palina overlevede, og søgte i første omgang tilflugt i hospitalet i Lindestead. Her forsøgte en gruppe overlevende at finde en kur mod virussen. Forskellige omstændigheder sendte dog atter gruppen på flugt, og i slutningen af Himlen brænder søgte de mod Nationalparken for at finde sikkerhed.

Livet i Nationalparken er dog ikke lutter lagkage. Gruppen mangler mad, og selvom de indtil videre har undgået zombierne, så er det blot et spørgsmål om tid. Men meningerne er delte om, hvad de skal gøre. En del af gruppen ønsker at blive i Nationalparken, mens andre, heriblandt Liam, Emily og Palina, planlægger at drage videre til rumforskningscenteret SELU, hvor de håber på at finde både svar og hjælp.

En dag bliver beslutningen taget for dem. Lejren overfaldes, og under kampen bliver Emily væk fra de andre. Anthony, som blev bidt og forvandlet til en af de vilde i bind to, redder hende og hjælper hende hen til Liam og resten af de overlevende. Liam tror dog ikke på, at Anthony vil dem det godt. Han er overbevist om, at de vilde er ligeså farlige for mennesker som zombierne, og Emily kan ikke overbevise ham om andet.

Uanset er de i hvert fald nødt til at tage videre, så de sætter kursen mod SELU. Men rejsen er lang og fuld af farer. Det er ikke kun zombier og vilde, der lurer på dem undervejs. Også gamle fjender dukker op igen, og da de endelig får målet i sigte, venter en stor skuffelse.

Rejsen til SELU holder tempoet fra de to første bind i Line Kyed Knudsens trilogi. Her er masser af spænding, bedrag og barsk overlevelse krydret med en smule romantik. Sproget er letlæst og levende, og jeg var endnu engang godt underholdt under læsningen. Ikke mindst fordi slutningen var noget af en overraskelse.

Hvidt støv er ikke så barsk som norske Sigbjørn Mostues trilogi I morgen er alt mørkt, men serien er absolut stadig læseværdig. En fin ungdomstrilogi om overlevelse, håb og kærlighed, som også sagtens kan læses af voksne.

“Fuck,” mumler Filip og banker i rattet.
Bilen standser langsomt og går i stå med en lyd, der minder om et dybt suk. Vi er løbet tør for brændstof.
Filip vender sig mod os. “Vi skal ind i skoven, er I klar?”
Vi nikker og stiger ud. De nærmeste zombier er omkring 20 meter fra os. Der er stadig strøm på bilens batteri. Liam tænder for anlægget. Dunkende musik strømmer ud fra dens højtalere. Et sug af minder strømmer igennem mig. Vi hørte den samme musik til Palinas fest den weekend, inden det hele startede. Jeg kan næste høre latteren fra poolen, dufte kødet på grillen og se lyset fra Ranton flimre i mørket.
“Hey,” siger Filip og griber min arm. “Vi har ikke tid til at feste.”
Vi løber hen mod buskadset.
Jeg ser mig tilbage. Alle fire bildøre står åbne. Zombierne bliver tiltrukket af lyden og stavrer hen mod bilen. De omringer den og står hvæsende og forvirrede og banker på taget. 
Vi står et øjeblik og betragter dem på afstand.
“Sommerens sidste hit,” siger Filip ironisk, inden han maser sig ind i et buskads. (s. 25)

Besøg Line Kyed Knudsens hjemmeside

Om Rejsen til SELU:

Udgivelsesår: 24.08.2017
Forlag: Gyldendal, 250 sider
Omslag: Mette Breth Klausen

Serien Hvidt støv:

De døde vågner
Himlen brænder
Rejsen til SELU

Celle 7 af Kerry Drewery

Celle 7 af Kerry DreweryDa politiet ser 16-årige Martha Honeydew med en pistol i hånden råbende “Det var mig. Jeg skød ham. Jeg slog Jackson Paige ihjel“, synes der ikke at være meget tvivl. Martha bliver arresteret, og om 7 dage vil hun modtage sin straf.

Celle 7 udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor nutidens retssystem med retssager, dommere og advokater er blevet afløst af reality-programmet ‘Stemt til døden’. Her er det seerne, som beslutter om den anklagede er skyldig eller ej, og programmet prises for sin demokratiske tilgang til retfærdighed. En person, en stemme – skyldig eller uskyldig.

Men så simpel er retfærdigheden sjældent, heller ikke i sagen om Martha.

Celle 7 er Kerry Drewerys debut på dansk. Her er tale om en ungdomsroman, og der er ingen tvivl om, at jeg synes grundidéen i romanen er fantastisk fundet på. Jeg har læst flere romaner om tv-shows, som bruges i forbindelse med afstraffelse af dømte, f.eks. Den løbende mand og Mediatropolis for blot at nævne et par stykker. Men det er første gang, jeg har læst en roman, hvor det rent faktisk er ens medborgere, der stemmer én ud – helt ud.

Desværre synes jeg ikke, at plottet lever op til idéen. Historien har alt for mange letkøbte løsninger, også set i forhold til at målgruppen er unge. Når jeg alligevel læste Celle 7 færdig, er det fordi den trods alt er underholdende. Og så skulle jeg da også lige have slutningen med.

Du kan finde en mere positiv anmeldelse af bogen på Litteratursiden.dk

Om Celle 7:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Gyldendal, 413 sider
Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet
Originaltitel: Cell 7

Besøg Kerry Drewerys hjemmeside

Transformationsmaskinen af Nikolaj Johansen

Transformationsmaskinen af Nikolaj JohansenDer er action fra start til slut i Transformationsmaskinen, hvor djævelske robotter bringer død og ødelæggelse over en befolkning, der ikke aner, hvad der rammer dem

Argone de Bellegarde er rejst til landet Occitanien, fordi han drømmer om en ny start i et nyt land. Men Occitanien – eller Eire Nua som det kaldes nu – er blevet koloniseret af riget Eire, som har ambitioner om at skabe et imperium, hvor solen aldrig går ned. Argone er forbitret over Eires behandling af kolonierne og den oprindelige befolkning og ønsker at rejse de oprindelige folk til oprør mod undertrykkerne. Men det går ikke så godt. Tilsyneladende accepterer, eller ligefrem omfavner man besættelsen, som da også har bragt industrialisering og handel med sig.

Overvejelserne om oprør må Argone dog gemme til side, da byen pludselig overfaldes af nogle dødbringende dampdrevne robotter, der ikke opfører sig som nogen maskine, Argone før har set. Sammen med præsten Eamonn, opfinderen Finnegan, tyven Lewis og krigeren Rosheen tager han kampen op mod maskinerne.

Men for at ødelægge robotdæmonerne én gang for alle er de først nødt til at finde ud af, hvem der har lavet dem og hvorfor?

Jeg skal love for, at der er smæk for skillingen i Nikolaj Johansens underholdende og hæsblæsende steampunk roman Transformationsmaskinen, der er skrevet til steampunk-elskende unge og voksne, som ikke er bange for lidt vold og død.

Aske Schmidt Roses flotte forside giver løfter om masser af action, og allerede på første side overfalder robotterne vores hovedperson, mens han søger råd hos den lokale præst. Og så går det ellers over stok og sten. Først på flugt for maskinerne og siden på jagt efter opfinderen af dem i håbet om at bremse dem. Det kunne blive lidt ensidigt, men dels er Johansen god til at skildre kampscenerne overbevisende og med masser af saft og kraft. Dels er her også gjort rum til lidt filosofiske overvejelser om tro og frihed.

Ofte udspiller steampunk romaner sig i et victoriansk univers, som f.eks. Gail Carrigers Soulless-univers. Johansen har i stedet for hensat handlingen til kolonitiden, og bringer for den voksne læser således mindelser om både Englands imperie-bygning og koloniseringen af Amerika. Det virker rigtig godt og understøtter Argones drømme om revolution.

Johansen bruger ikke tid på dybe personportrætter, men alligevel virker hovedpersonerne levende. I hvert fald sad jeg undervejs og heppede på dem, når en ny dræberrobot indtog scenen. Jeg kunne godt have brugt lidt mere indledning om Argone og hans baggrund, før kaosset brød ud, men det kan godt være, at det blot er min alder, der spiller ind.

Nikolaj Johansen har dog indsat et kapitel bagerst i bogen, hvor han fortæller mere om Occitanien-universets opbygning og historie. Så om ikke før så fik jeg min nysgerrighed styret her. Her afslører han også, at Transformationsmaskinen er første bind i en serie, så det bliver spændende at se hvilke nye eventyr, Argone springer ud i fremover.

Jeg sidder i hvert fald klar til at læse fortsættelsen.

 

Til hans højre side blev endnu et anker kastet over rællingen, og endnu en af de utallige balloners passagerer steg om bord. På trods af panikken omkring sig kunne Argone ikke lade være med at standse op og råbe til den nyankomne: “Skibet er fyldt med monstre. Lad være med at komme om bord!”

“Jeg er ligeglad med, om I siger, at der ikke er plads,” lød svaret ligegyldigt. Manden vendte sig ikke engang om mod Argone, men trak i stedet uskyldig passager efter uskyldig passager om bord i luftskibet, trak dem fra et helvede til det næste.

“Det handler ikke om plads, din tåbe! Se dig dog omkring! Kan du ikke se maskinerne? Kan du i det mindste ikke høre dem?”

Manden skubbede voldsomt Argone baglæns. “Fem mennesker fra eller til gør ingen forskel på et skib så stort, og så kan du fortælle alle de historier, du vil. Jeg er fuldstænd…”

Han nåede ikke at afslutte sin sætning, før hans hoved blev revet af. Argone tog et enkelt skridt tilbage, men var allerede blevet oversprøjtet af mandens blod, og det samme blev de nyankomne passagerer, som manden havde hjulpet om bord for et øjeblik siden.

De kunne alle høre den mekaniske skræppen af den flagermus, der havde stjålet hans hoved. De kunne høre den dumpe lyd, det gav, da det tomme ansigt og den nu ubrugelige hjerne faldt ned på dækket. Argone lagde mærke til, at et par centimeter af mandens rygrad stak ud af den afskårne hals. Ujævnt, hakket, forrevet.” (s. 155)

 

Nikolaj Johansen debuterede som forfatter i 2012 med Skygger fra Oktoberland, og i 2016 udgav han science fiction thrilleren Storbyen og Syndfloden, som vandt Science Fiction Cirklens romankonkurrence. Her ind i mellem har han skrevet flere noveller til forskellige antologier, bl.a. den fremragende ‘Genfærdenes tårn’ fra Lidenskab og lysår.

Om Transformationsmaskinen:

Udgivelsesår: 2016
Forlag: Calibat, 216 sider
Omslag: Aske Schmidt Rose
Alder: +12 år

Tak til forlaget Calibat for læseeksemplaret.

Besøg Nikolaj Johansens hjemmeside eller klik ind på hans Facebook-side.